Kingo, Thomas Ach! min HErre, straf mig ey [2]

JESUS var min Sool i Nat. * 308 Dend Første Kong Davids Poenitendse Psalme. (Melodien findis paa dend 18. og 19. Side.)

1.

Ach! Min HErre, straf mig ey
I din Næse-fnysend Vrede,
Og udi din Grumheds Hede,
Lad dog Naaden finde Vey!
Tænk dog, HErre, at jeg arme
Er saa svag og siver hen,
At vilt du dig ey forbarme,
Faar jeg aldrig Kraft igien.

2.

Heele mig og vær mig good,
Mine Been vil mig ey bære,
De saa høyt forfærded' ere
Jeg kand ey staa paa min Food!
Ja min Siæl forfærdis saare,
Ach! hvor lenge skal det saa
Vare med mig arme Daare?
Før jeg skal din Naade faa.

3.

Ach min HERre vend dig om
Til din vanlig Gunst og Naade,
Løß min Siæl af Trang og Vaade
Og til Hielp mig Arme kom:

* 309

Lad Barmhiertighed dig røre
Mens jeg end i Live er,
Thi hvo kand din Lov udføre
Naar mand ham til Graven bær?

4.

Jeg har trællet og er træt
Af de dybe Hierte-sukke,
Og de Sørge-hik og Klukke,
Saa jeg næp har Aande-dræt:
Ja min Seng den hver Nat svemmer
Af min kaalde Angest-sved,
Og min Graad, som Sindet klemmer,
Bløder flux mit Leye-sted.

5.

Udaf Harm, Fortræd, Uret
Er mit Øye giennemstukked,
Ja den Spot som jeg har drukked
Har som Møl mit Ansigt ædt,
At det Sørge-rynker drager
Og er gammel vorden slæt,
Alt for deris Skyld mig plager
Og har sig imod mig sæt.

6.

Viger dog, og viger hen
Alle I som Uræt giøre,
HERren skal dog eengang høre
Paa min Graadis Røst igien:

*

310 Min Formaning skal hand lyde
Med et naadigt Øre paa,
Og min Bøn skal jeg frembyde
At den vel optagis maa.

7.

Da skal alle, alle de
Vorde snart til Skarn og Skamme,
(Gid det dem maa ogsaa ramme)
Som vil min Ulykke see:
De forfærdis maa og vende
Sig tilbage med en hast
I den ævig Skendsel rende
Som de haver for mig kast.