↩

Dend Siette Aften-Sang. (Melodien findis paa dend 28. og 29. Side)

✂

1.

Til Hvile Solen gaar,
Og Dagen helder,
Og Mørk af Nattens Vraar
Til os udvælder:
GUd lyvse selv for os, og hos os være,
At Naadens Lyvs og Lyst
Optændis i vort Bryst,
Os at regiere.

✂

2.

O store GUd, jeg maa
Rundt ud bekiende,
At jeg ey Bund kand naa
Og ingen Ende
I din Barmhiertigheds og Naadis Strømme
En Bek den anden naar,
Og jeg alt Aarsag faar
Dig at berømme.

✂

3.

Jeg, en Udlendings Mand,
Som mine Fædre,
Boer her i fremmed Land,
Attraar et bedre:
Min Pillegrime-Stav jeg skal henslenge,
Og giennem Tjdens Stød
Ja og den bittre Død
Til Himlen trende.

^* 376

✂

4.

Det lærer Tjden mig,
Som haver Vinger,
Og læt og listelig
Hen fra mig svinger
Ja denne Dag, som nu mod Natten qvelder,
Hand skyder mig ihu,
Hvor nær mit Hoved nu
Mod Graven helder.

✂

5.

O GUd, af Hiertens Grund
Min Siæl er rede,
For denne Dag og Stund
Dig at tilbede!
Du haver mig af jdel Naade spared,
Og i min Stand og Kald,
Fra all U-lykkis Fald,
Saa vel bevared.

✂

6.

Du gavst mig daglig Brød
Og Legems Styrke,
Velsignels' i mit Skiød
Til dig at dyrke:
Jeg derfor nu mit Hiertis Harpe stemmer,
Og takker inderlig
Min GUd, som ikke mig
Sit Barn forglemmer.
377

✂

7.

Hvad jeg har mod dig giort
I Ord og Tanke,
Det være lit og stort,
Som dig kand anke:
See! jeg nedfalder for din Naadis Throne,
Lad din Barmhiertighed
Og JEsu blodig Sved
Min Synd forsone.

✂

8.

Dend Synd som i mig boer,
Dend Udyds Kiempe,
Det Ukrud i mig groer
Jeg dog vil dempe:
Tag HErre, tag mit Hiert' i dine Hænder,
Thi ellers er min Magt
Mod Synden snart forsagt,
Som du best kiender.

✂

9.

Nu vil mit Øye-laag
Opsøge Hvile,
O GUd! du mig bevaag,
At Satans Pile
Forgievis skydis ud af Dødsens Bue,
Gid! jeg i Søvne maa,
Og Hiertens skiulte Vraa,
GUds Ansigt skue.

^* 378

✂

10.

GUd holde midlertiid
Oppaa sin KIRKE
Sit Øyes Act med Fliid,
Og det udvirke,
At aldrig HErrens Lyvs hos os formørkis
Men vi til Satans Spot,
I alt det som er got
Maa daglig styrkis.

✂

11.

Tend Lyvs og Glæde op
I KONGENS Sale,
Hans Sool fra Ærens Top
Lad aldrig dale,
Giv, GUd, hans Raad Oplyßning allevegne,
At de, med god Forstand,
Om disse Riger kand
Ret vel indhegne.

✂

12.

Er nogen her forgiæt
GUD glem dem ikke,
Lad dem ey vær' udslet,
Men ogsaa drikke
Udaf din Naadis overflødig Bekke,
Lad Naadens veldig Arm
Til hver nødtørftig Barm
Sig selv udstrekke.
379

✂

13.

Far dermed, Verden vel,
Jeg vil nu sove,
Paa HErren har min Siæl
Sat Liid og Love,
Jeg mine Børn hos mig nu indelukker,
Som først med Ydmyghed,
Sig selv til Jorden ned
For HErren bukker.

✂

14.

Saa sover jeg dermed,
GUD skal ey vige
Bort fra mit Sove-sted,
Men til mig sige:
Sov nu mit Barn, og svøb dig i dit Klæde,
Du skalt opvogn' engang
Blant Fryd og Engle-sang,
I ævig Glæde.