↩

Den 7. Morgen-suck.

Morgenrøden sig udstrekker,
Soolens Straale Hoved rekker
Over Skove, Mark og Eng,
Som i Aftis gik til Hvile,
Op, min Siæl, til GUd at ile,
Op fra Lyst og laden Seng!
Væd dit Øye, bank dit Hierte,
Og med Poenitentzis smerte
Hen i Morgenrøden gak
* 6,8 Mod] 1677 ff. Med 1674 7,5 end] 1677 ff. en 1674 3 rekker] 1686 rokker 1684 HA 384 Til din JEsum, lad ham være
Ald din Lofsang, bær ham ære,
Bær ham Brystet fuldt af tak!
Søde Gud, min Lyst og Glæde,
Naadesoolens rette Sæde
Tak og Ære være dig,
At du dog i Nattens taage
Med dit Øye vilde vaage,
Lyvse Freden over mig!
Styrk mig, lær mig, lad mig blive
Taallig, trøstig her i Live,
Bedre mig hver Dag og Stund,
JEsus mig alt got tilføye,
Gid jeg har et varsomt Øye
Paa mit anbetrode Pund.
Lad din Kirkis Lyvsestage
Vare ved med Soolens Dage
Paa dend hvalte Himmel-Vold:
Vær vor Kongis Liv og Lykke,
Seyer, Ære, Lyst og Smykke,
Vær ham baade Sool og Skiold.
Høer dem alle som dig beder,
Trøst dem som i Angist sveder,
Glæd de bange, giør dem froe
Som er fast i Sorgens snare,
385 GUd os alle vel bevare
Fra Samvittigheds uroe!
Tænk paa mig og alle mine,
Gid vi frem i Tiden trine
Med en Hiertens Synde-Bood!
Kom saa JEsu, kom at ende
Tidens Møye og Elende
Med en Time som er good!