Kingo, Thomas Hierte Jesu, hvad for Prøve skal

Hierte-Suk
om
Ræt at prøve sig selv.

Hierte JEsu, hvad for Prøve
Skal jeg paa mit Hierte faa?
Hvormed skal jeg mig bedrøve,
At du Lyst til mig kand faa?
Ild og Vand er alt for strenge,
Deris Prøve taal jeg ey!
De for hart paa Siælen trænge
Og forkorter Ljfsens Vey!
Mens, O JEsu, du har Luer
Udaf Aandens Ild og Glød,
Stik dem an i Hiertets Buer
Og brend ud min Lyst saa sød!
Øes op af mit Hiertis Junge
Graad i Øynis Boode-spand,
Prøv saa Hierte, Mund og Tunge
Daglig med slig Ild og Vand.
208