↩
Den XVI. Sang
Sundheds Kilde, Livsens Flood,
Af hvis bundløs Naade-veld
Flyder Lykke, Liv og Held,
Spiisemester viis og klog,
Som i Verdens mindste Krog
Holder ævig Opholds Bog.
Som jeg lønlig af dig fik,
I min Moders Liv og Barm
Blev jeg ved din Naade varm,
Og fik Føde før jeg saae
Frugtbar Sky paa Himlen gaa,
Brødkorn udi Furren staa.
Før min Gumme hafde Tand,
Gav du Melk af Moders Bryst,
Som med kierlig Kys blev kryst,
244 I min Ungdom daglig Brød
Jeg hos Riis og Aue nød.
Tugtens Graad er nu saa sød.
Trædt i Verdens Vandre-ring,
Har du Brødet med mig deelt
Nu i halft og nu i heelt,
Jeg ved din Forsynlighed,
I mit loulig Kald og Sved,
Intet hungrigt Maaltid veed.
Hiulpet mig i Verden frem,
Og min Hustro yndelig
Som et Viintræ breder sig,
See til Frugten som her staar,
Mine Børn jeg af dig faar
I mit korte Levnets Aar.
NB. Dend som GUD hâr ey velsignet med Børn,
kand siunge dette Vers saaledis:
Du hâr givet Huus og Hiem,
Hiulpet mig i Verden frem,
Saa jeg hâr til min' og mig
Ald min Nødtørft rundelig,
Giv, O GUd! min Siælis Frugt
Maa, dig til en søder Lugt,
Spire frem i Dyd og Tugt.
* 245
Til et vel-fornøyed Maal,
At min Fiende ogsaa maa
Harme-brusten see derpaa!
Gid jeg aldrig glemsom er
For det Brød din Haand mig skiær,
Og din Forsyn til mig bær.
Alt hvad din, den runde Haand
Haver nu paa Borde sat
Af din rige Forraads Skat,
Giv os Styrke ved vor Mad,
Drøyelse leg i vort Fad,
Hver maa blive sund og glad.
Sacramentern' og dit Ord,
Til vor Siælis Leve-brød,
Som er sundt i Liv og Død:
Signe Kongen, at hans Land
Rige Madbord blive kand
I lyksalig Trive-stand.
* 246
Hold os i dit Bud og Ræt,
Gid vi, med en kierKg Aand,
Gierne fylder Annis Haand,
Lad os leve i din Fred,
Med en god Samvittighed
Døe i Troen vel bered.
Den XVI. Sang
er
Boord-Andagt
eller
En Sang at siunge for Maaltjd,
Under dend Melodie:
Siunge vi af Hiertens Grund, etc.
1.
Hierte Fader, Godheds Rood,Sundheds Kilde, Livsens Flood,
Af hvis bundløs Naade-veld
Flyder Lykke, Liv og Held,
Spiisemester viis og klog,
Som i Verdens mindste Krog
Holder ævig Opholds Bog.
2.
Fra min første Form og Skik,Som jeg lønlig af dig fik,
I min Moders Liv og Barm
Blev jeg ved din Naade varm,
Og fik Føde før jeg saae
Frugtbar Sky paa Himlen gaa,
Brødkorn udi Furren staa.
3.
I min spæde Barndoms Stand,Før min Gumme hafde Tand,
Gav du Melk af Moders Bryst,
Som med kierlig Kys blev kryst,
244 I min Ungdom daglig Brød
Jeg hos Riis og Aue nød.
Tugtens Graad er nu saa sød.
4.
Hvor jeg haver reyst omkring,Trædt i Verdens Vandre-ring,
Har du Brødet med mig deelt
Nu i halft og nu i heelt,
Jeg ved din Forsynlighed,
I mit loulig Kald og Sved,
Intet hungrigt Maaltid veed.
5.
Du hâr givet Huus og Hiem,Hiulpet mig i Verden frem,
Og min Hustro yndelig
Som et Viintræ breder sig,
See til Frugten som her staar,
Mine Børn jeg af dig faar
I mit korte Levnets Aar.
NB. Dend som GUD hâr ey velsignet med Børn,
kand siunge dette Vers saaledis:
Du hâr givet Huus og Hiem,
Hiulpet mig i Verden frem,
Saa jeg hâr til min' og mig
Ald min Nødtørft rundelig,
Giv, O GUd! min Siælis Frugt
Maa, dig til en søder Lugt,
Spire frem i Dyd og Tugt.
* 245
6.
Du hâr skienkt mit Kar og SkaalTil et vel-fornøyed Maal,
At min Fiende ogsaa maa
Harme-brusten see derpaa!
Gid jeg aldrig glemsom er
For det Brød din Haand mig skiær,
Og din Forsyn til mig bær.
7.
Signe ved dit Ord og Aand,Alt hvad din, den runde Haand
Haver nu paa Borde sat
Af din rige Forraads Skat,
Giv os Styrke ved vor Mad,
Drøyelse leg i vort Fad,
Hver maa blive sund og glad.
8.
Hold ved lige Kirkens Bord,Sacramentern' og dit Ord,
Til vor Siælis Leve-brød,
Som er sundt i Liv og Død:
Signe Kongen, at hans Land
Rige Madbord blive kand
I lyksalig Trive-stand.
* 246
9.
Giør os af dit Gode mæt,Hold os i dit Bud og Ræt,
Gid vi, med en kierKg Aand,
Gierne fylder Annis Haand,
Lad os leve i din Fred,
Med en god Samvittighed
Døe i Troen vel bered.