Kingo, Thomas Første og Anden part, 5.og 2.Udgave, Odense 1686

410

Morgen- og Afften-Bøn, daglig at brage.

DU store GUD, hvis Væsen er u-endeligt, hvis Magt
er ævig, hvis Vjßdom er u-begribelig, hvis Godhed er
usigelig: Her fremkommer jeg atter for dit hellige An
sigt, bøyer mine Hiertens Knæ, oc takker dig af min
inderste Siæl, at du haver bevaret, oc naadelig beskiermet
mig denne Nat (Dag) oc min gandske Lifs Tid for megen
Ulykke og Fare, paa Legem og Siæl. Jeg beder dig for JEsu
Blods oc Døds skyld, du vilde aff Naade tilgifve oc forlade
mig alle mine Synder, hvor med jeg i Tanker, Ord eller Gier
ninger, hemmelig eller aabenbarlig, vitterlig eller u-vitterlig,
har fortørnet og giort dig imod: Og naadelig bevare mig i
denne Dag (Nat) og altid fra Laster, Synd og ald Ulykke.
Forleen mig din hellige gode Aand, som kand regiere og
føre mig paa slet Vey, at ald min Gierning og gandske Levnet
maa behage dig i Christo JEsu. Giff mig hvis du befaler mig,
og befal mig saa hvad du vilt, forlad mig ikke, paa det jeg
ikke aff Men||niskelige skrøbelighed igien skulde forlade dig.
Tænk ikke paa det som jeg har giort imod dig, men hvad
din kiere Søn har giort imod mig. Min arme Siæl, mit nød
tørfftige Legeme, mit Kald, Embede og Stand, min Hustro
(Mand) Børn og Tiunde, min Øfrighed og Siælesørger,
mine Forældre, Systre, Brødre og paarørende; Ey alleene
mine Venner, men ogsaa mine Fiender, Mißundere og For
følgere, alle nødlidende Christne, alle dem, for hvilke jeg er
*

413 skyldig at bede: Alle mine Anslag og Tanker, ald min giøren
og laden, mine Ord og Gierninger, min Udgang og indgang,
mit Liv og min Død, min Tro og gode Samvittighed, min
Ære og gode Navn, mit Gods og Formue, og alt hvis jeg
aff din godhed hafver annammet, befaler jeg nu og altid i din
aldmægtige naadige Haand. Velsigne, benedid, bevar, be
skierm, føer og regier mig og mine, Og hielp os, som du
veedst, at os vel kand være hiulpen. Giv os saaledis at bede,
som intet Arbeyde kunde hielpe; og saa at arbeyde, som ingen
Bøn kunde hielpe. Giv os saa at leve, som der var || intet Evan
gelium: og saa at døe, som der var ingen Low til. Du est
dend GUd, som hidindtil har givet mig Mad og Drikke,
Klæder og anden Nødtørftighed, og du lever end ogsaa i
Morgen og Overmorgen: Ja din godhed varer evindelig. Du
føder Fuglene i Lufften, Fiskene i Havet; Hvi skulle du da
ikke ogsaa føde mig, for hvilken du har udøest dit Blood?
Du har en sterk Ryg, derfor kaster jeg all min omhu paa dig,
jeg lader dig sørge for nu og i Morgen. O du trofaste Israels
Vægter, du som ikke sover, ey heller søffnis, bevar mig og
mine fra Dievelen og ald hans tilhang, for alle vore siunlige
og u-siunlige Fiender, fra alt Ont og Fare paa Legem og
Siæl, Ære og Gods. See du Himmelens og Jordens HErre!
der har du mit Hierte og min Haand, før mig som du vilt,
jeg er din Tiener (Tienerinde) du haver ført mig underlig i
Verden, giør det her effter underligt, dog Saligt. Du GUDS
Søn Christe JEsu, du som sidder til din Himmelske Faders
høyre Haand, og est min Advocat og Talßmand, du har
befalet mig at bede, og tilsagt mig Bønhøring med et dobbelt
Amen og Æds bekræftelse: Saa bønhør mig nu, og hielp
mig for dit hellige Navns æris skyld,
AMEN.

* 414

415