VAARSTÆVNE
✂ Maj 1919.
✂
Nu lysner de truende Himle,
de klares i nordlyse Nætter.
Det evige Foraars Gimle
opdukker med hjælpende Vætter.
✂
Utalligt har Verden at bøde,
lod blot den være at hævne!
Paa Græsset, der dækker de Døde,
de Levende haster til Stævne.
✂
De nordiske Nattergale
forsamler sig foraarsberuste,
og Æolsharpernes Tale
kan høres i Bøgene puste.
✂
Paa Idasletten der mødes
til Genopbyggelses-Stævne,
hvor Fortidssynder skal bødes,
men ingen higer at hævne.
✂
De gyldne Tavl skal jo findes
i Græsset, gemt i en Krog,
og broderligt Folkene bindes
ved Digtning, Minder og Sprog.