TAK

✂ 26. Jan. 1914.

✂ Vi er det bløde Ler i Livets Hænder
og formes bedst af Modgangs tunge Drag
og hærdes sikrest gennem Nederlag
og arres langsomt under Tidens Tænder.

✂ Med Lidelser vort eget Præg vi køber,
ufærdigt svajer vi for Skæbnens Storm,
og faa kun vinder deres fulde Form,
før hjem de stævnes af den store Støber.

✂ Hver Dag os Døden giver sine Snit,
lig Frost, der Blomstens Hjerteblade piller
— størst er den Sorg, naar selve Livet skiller
dig fra et Sind, du elsket har som dit.

✂ Dog stundom klapper Lykken vore Kinder
og smiler for en Time Furen bort
— da løsnes alt, som stivned og blev haardt,
og Foraarstøbrud gennem Sjælen rinder.

✂ Se, Haabets straalende Tilbagekomst
i Lue tænder vore slukte Sanser,
og Blodet atter gennem Aaren danser
med Blus fra Hjertets stærke Purpurblomst.

✂ O Venner, som et Festblus for mig tænder,
o Mester, Tak! Her ved min Glædes Bord
til hver en Gæst Tak for hvert Blik og Ord —
— jeg er det bløde Ler i eders Hænder.

✂ Blandt Farvespektrets Linjer op I trak
Livsglædens festligrøde Flammestribe
— o lad mig alle eders Hænder gribe,
og gid min Fremtid bringe jer min Tak!