JAKOB KNUDSEN

✂ 21. Jan. 1917.

✂ En djærv Protestant, der var frejdig og stærk,
en Præst, der fik kastet sin Messesærk
for jævnt at bekende den fædrene Arv,
den Tro, der for ham var Slægternes Marv.

✂ En Jakob, der Livtag med Herren tog
og, hver Gang Tvivlen i Knæ ham slog,
dog ikke slap, før velsignet han blev.
Blod var der blandet i Skriften, han skrev.

✂ I Wartburg-Cellen han stred sin Strid
og ængsted sig ensom og ydmyg og blid.
Men nidkær han gik og forkyndte sin Gud
og opfrisked gamle og evige Bud.

✂ En Mand paa sin faste og sanddru Grund
med Glimt i sit Øje og Smil om sin Mund,
med Hjerte og Lune han lytted sig ind
i Menneskers stride og sælsomme Sind.

✂ En Hader af Løgn og forkvaklende Digt,
en Elsker af Troskab og styrkende Pligt
— en Have i Sol hans andægtige Sind,
hvor Solsorten smutter i Halvmørket ind.