SOMMERDAG

✂ Du sang af stille Glæde,
fordi paa mig du tænkte.
Med Perler Duggens Væde
din lille Sko besprængte.

✂ Jeg stod bag Hyldens Skærme
og saa dig gaa derinde
— med Roser i dit Ærme
du flytted Blomsterpinde.

✂ Pragtnelliker saa røde
du oprev af din Have
og kasted mig i Møde
din Elskovs Morgengave.

✂ Dit Haar var overdrysset
af Duggens Spind af Perler
— det var, som om jeg kyssed
Vanilleduft af Snerler.

✂ Hvor sødt at gaa og snakke,
mens mod min Mund du rakte
din smalle gyldne Nakke,
hvor Solen laa og bagte.

✂ Du klapped mig paa Kinden
med røde Valmuroser
— de vifted Sommervinden
til duftende Narkoser.

✂ End bag de fjerne Laager
din mørke Røst jeg kender
— som tvende hvide Maager
hilste mig dine Hænder.