Michaëlis, Sophus Elven

ELVEN

(Efter Alexej Tolstoj)

Løvet ej et Blad bevæger
under Middagssolens Spind.
Sødt berust i Rosens Bæger
sov den gyldne Bille ind.

Kun ad Bjergets bratte Skrænter
sprudler ned med Sølverklang
Elven, som fra Himlen henter
evig frisk sin glade Sang.