BAJADERE

✂ Fortryllende Sirenemagt:
i Tyllets tynde Rosendragt
en Primavera blomsterlagt,
en Drøm af Botticelli.
En dristig florentinsk Profil,
to Læber i arkaisk Stil
— et blidt og bly Madonnasmil
gør hendes Skønhed hellig.

✂ Den fine Fod, til Pine vant,
naar stramt hun sin Balletsko bandt
og presset mod dens haarde Kant
højt paa sin Taaspids svæved,
nu hvirvler ellevild og fro,
i smaa fantastisk svungne Sko
den buer stolt sin smalle Bro,
af Hælens Slankhed hævet.

✂ Den lille Sko sylfidelet
har flagret sig i Dansen træt,
har suget hendes Blods Buket
og drukket Hudens Hede.
Nu har sit Hylster Foden krængt
og som en Ham ad Gulvet slængt
— den lille varme Fugl har sprængt
sin sorte Silkerede.

✂ Hvor Eros dog gør ør og gal:
En drikker sig en Rus astral
Af Skoens duggede Pokal,
som til sin Mund han suger.
En anden fatter Foden selv
og kysser Vristens Buehvælv
og mærker Pulsens rappe Skælv
i Svangen, som han knuger.

✂ Men Sejrens Herre vaabenfør
gaar ind ad Elskovs Hoveddør,
han søndrer alle Dølgeslør
og Purpurblomsten plukker.
Han styrter sig i Dybets Grund,
som hvide Perler har paa Bund
— i selve Kildens nøgne Mund
sin hede Tørst han slukker.