TRØSTEN

✂ Foraar 1917.

✂ Som Vilddyr røre sig de raa Titaner,
der had-optændte deres Lænker brøde
og true med at lægge Jorden øde
— ak, intet Øje nogen Redning aner.

✂ Vi aabned selv de svovlede Vulkaner,
selvmorderisk vi ønsked at forbløde;
vi dømte dyrekøbt Kultur til Døde
og splintred Haabets foraarsgrønne Faner.

✂ Nej! Solen gaar, som altid før den gik,
og Blomstens skyldfri Alterflamme brænder,
og Livet har sin luende Musik.

✂ Opløft dit Hjerte! Omfavn dine Venner!
Grib med dit Hjerte om de andres Hjerter
og del med dem de selvforskyldte Smerter!