TIL NATUREN

✂ Naturforskermødet i Kristiania 13. Juli 1916.

✂ Se, alting strømmer. I bestandig Fylde
udfolder sig Naturens Trylleskov.
Vor Forskning som en evigung Sibylle
af Kundskabstræet tager sig Forlov.
Vi Harmoniens høje Skønhed skimte
bag hver en Flig af Isis' Taageslør.
Vi ser Alkraftens Himmellove glimte
i Lyn fra Sandheds Sol, der aldrig dør.

✂ Et Brus af Kraft fra Fossefald og Elve,
fra Vind og Hav opsamler sig til Strøm,
hvis Nervetraade Jorden gennemskælve
og tænde Tanken til en magisk Drøm.
Naturen fører sine tavse Kampe
i overdaadig vild fantastisk Pragt,
selv Fisken tænder Blus og Glødelampe
i Havets miledybe Vand paa Jagt.

✂ I evig - Kresgang Universets Kloder
ad sporfri Veje vandrer uden Stands.
For helt at lodde Mælkevejens Floder
Forstanden har behov en sjette Sans.
Vort Øje gennem Kæmpeteleskoper
kan aldrig Himmelhavets Bund dog naa.
Vi ser i Støvets Verdner af Mikrober
den samme Rigdom mylre i det smaa.

✂ Mirakler underfuldt af Mulmet vælde
lig Dans af Støvfnug i en Straales Skær.
Hver af os i sin Forsknings lille Celle
et Nu har følt sig Verdenssjælen nær.
Hvor lidt vi véd — og gad dog alting vide
— ak, lang er Kunsten, Livet altfor kort.
Det er, som Aander gennem Glasset glide
i Lyset fra den blinkende Retort.

✂ Natur, vor Visdoms evigfriske Kilde,
o, læsk os naadigt i din Ungdomsbrønd.
Lær os, at ingen Kræfter gaar til Spilde,
at Livets Ygdrasil er altid grøn.
Naar Jorden hidser sine Folk af Myrer
til blodig Kamp og vender Dag til Nat,
vær du vor Trøst, du evig tavse Styrer,
der ikke viger fra dit faste Rat.

✂ I høje Love, som vi kun tør ane,
I Løndomskræfter, som vi er i Vold,
lær os at vandre Stjernens trygge Bane
og løfte Lyset som vort sikre Skjold.
Om vi mod Rummet vore Øjne vende,
om dybt vi ser i Mikroskopets Glar,
vi ser den samme Verden uden Ende
og faar det samme højtidsstille Svar:

✂ Vi er Atomer, som dog alle tælle
i Evighedens aldrig talte Sum.
Vi er kun Støvgran, der skal Solen melde
og bære Lyset gennem Tid og Rum.
Men hver, som blev af Verdensharmonien
besjælet een Gang af en enkelt Gnist,
skal evig nynne med i Melodien
og høre Sfærernes Musik tilsidst.