PAX ÆTERNA

✂ Vinteren 1917.

✂ Den evige Fred … O skælvende Haab!
Paa Havet forstummer i Støn
de Afmægtiges Raab.

✂ Den evige Fred … Du forjættede Land!
O vis os, Fata Morgana,
din palmevajende Strand!

✂ Den evige Fred … Skal den Lykke kun naas
af dem, der segner lig Græs,
naar Markerne slaas?

✂ Den evige Fred … O fortvivlede Drøm,
naar Bægret fyldes med Blod,
som Skæbnen rækker os: Tøm!

✂ — — —

✂ Vi vaagner midt i Natten
ved fjerne hæse Skrig.
Blodstanken trænger til os
fra Millioner Lig.

✂ Hør denne Vanvidslatter,
der rejser sig i Mulmets
grufulde Mareridt:
det Døden er, som skratter
de sprængte Knokkelskridt
i endeløse Kløfter,
hvor Hjerterne sig løfter
og dør i kvalte Skrig
blandt Millioner Lig.

✂ En Gru for vore Hjerner!
Vi ser ej Himlens Stjerner.
Den gamle Skrift vi sletter
i brandbelyste Nætter,
hvor Dødens Sole regner
og Bombeilden tegner
hver dræbende Bedrift
i Helvedkratres Skrift.

✂ Vi flyder om i Grave,
i isopfyldte Have:
det er som Vandet gurgler
i vore egne Struber
— skindøde selv vi ligger
begravede i Gruber,
nedsvælgede af Miner
og druknede i Regn
af Kuglesprøjt, som hviner
igennem Pigtraads-Hegn.

✂ … Fred, Fred … er vore Hjerters
blodskudte sidste Støn:
et Suk fra hele Jorden
hæver sig op til Bøn.

✂ — — —

✂ Den evige Fred … Henhviskede Suk
fra en Verden i Nød
under Leens hvirvlende Hug.

✂ O hellige Land … Hvor Frelsen gik ud
og bragte den stridende Jord
Evangeliets Bud.

✂ Forjættede Land … Imod dig jo drog
Korsriddernes Hære tilforn,
naar Korset de tog.

✂ Er Ridderne døde? … Kvinder, kom her!
I alene kan løfte
Kors imod Sværd.

✂ Tag Korset igen! … Lad dets blødende Mærke
os lære engang, at de Svage
skal blive de Stærke.

✂ Drømmen om Fred … O skælvende Haab,
løft gennem Kvindernes Mund
vor Bøn til et Raab!