SAN PIETRO IN MONTORIO

✂ Roma i sit Solhav svømmer,
morgendrømmer.
Kirker, Kupler og Paladser,
Parkterrasser,
Søjler, Kors og gyldne Fløje
Romas Høje
bærer bort mod solblaa Bjerge:
Vagt og Værge
om en evig skøn Natur,
plantet paa Kyklopers Mur.

✂ Duftende af Græs og Myrter
Vandfald styrter:
Acqua Paola, som strømmer.
pulsetømmer
mileløbne blanke Vande
af en Kande,
67 der i hundred Springvand sluser,
kildebruser
og bedugger denne By,
saa den synes døbt paany.

✂ Oppe bag sin Marmortrappe
Kirkens Kappe
aabner Dørens Favn som Flige
til et Rige,
svale, dunkle Grotter bygge,
fyldt med Skygge,
hvor du kan dit Hoved hælde
i en Celle
til det hvide Alterbord,
der med Himmelblomster gror.

✂ Kutteklædt en Klosterbroder
for Guds Moder
ydmyg Pigegerning øver:
af han støver
hendes mange Blomsterkrukker;
fromt han bukker,
før han hende Vokslys rækker;
fint han dækker
hendes hvide Alterbord,
hvor Madonnas Liljer gror.

✂ Dog Passionen har til Huse:
Svøber suse
over Kristus — se derhenne!
Kerter brænde.
Paa de glemte Sarkofager
Døden flager.
Ude Stadens Solhav svømmer,
men her drømmer
Orglets Smerte-Symfoni
— Evigheden bor deri.