AFRODITES FØDSEL
✂ Afrodite-Tronen. Rom.
✂
De er klædt i Havets Vande,
Bølgeslør omkring dem regner
og de spæde Jomfruformer
i en Styrt af Folder tegner,
✂
mens de løfter Afrodite
op af Dybets Modergemme
mod den gyldne Solens Kilde,
hun kan Dryp for Dryp fornemme.
✂
Ja, der stænker Sol fraoven,
som det fine Hoved døber,
Himmellyset hendes Bryster
som to Foraarsknopper støber.
✂
Afrodite — Herskerinde
er du alt, sivslanke Kvinde,
en Libelle født af Havet,
draget, løftet som i Blinde,
✂
højt af Fødselshjælper-Hænder
mod den blanke Himmel baaret,
hvorfra Solen som et Springvand
risler hedt dig over Haaret:
✂
Se, nu fødes Elskerinden,
nu besjæles Moderskødet,
Livets Ophav, Livets Hensigt
— du er Altet, du er Ødet!
✂
Du er den, som alting skaber,
du er den, hvem alt begærer.
Alt, hvad lever, dig besvangrer,
alt, hvad elsker, du fortærer.
✂
Evig Jomfru, alles Skøge,
bolerisk og ubesmittet
fra hvert Favntag gaar du genfødt
med din kyske Chiton glittet.
✂
Solens Springvand paa dig sprøjter.
Mens dens Guldsæd dig bestænker,
spiller Skøgen Dobbelfløjte,
Bruden Røgelse dig skænker.