AFRODITES FØDSEL

✂ Afrodite-Tronen. Rom.

✂ De er klædt i Havets Vande,
Bølgeslør omkring dem regner
og de spæde Jomfruformer
i en Styrt af Folder tegner,

✂ mens de løfter Afrodite
op af Dybets Modergemme
mod den gyldne Solens Kilde,
hun kan Dryp for Dryp fornemme.

✂ Ja, der stænker Sol fraoven,
som det fine Hoved døber,
Himmellyset hendes Bryster
som to Foraarsknopper støber.

✂ Afrodite — Herskerinde
er du alt, sivslanke Kvinde,
en Libelle født af Havet,
draget, løftet som i Blinde,

✂ højt af Fødselshjælper-Hænder
mod den blanke Himmel baaret,
hvorfra Solen som et Springvand
risler hedt dig over Haaret:

✂ Se, nu fødes Elskerinden,
nu besjæles Moderskødet,
Livets Ophav, Livets Hensigt
— du er Altet, du er Ødet!

✂ Du er den, som alting skaber,
du er den, hvem alt begærer.
Alt, hvad lever, dig besvangrer,
alt, hvad elsker, du fortærer.

✂ Evig Jomfru, alles Skøge,
bolerisk og ubesmittet
fra hvert Favntag gaar du genfødt
med din kyske Chiton glittet.

✂ Solens Springvand paa dig sprøjter.
Mens dens Guldsæd dig bestænker,
spiller Skøgen Dobbelfløjte,
Bruden Røgelse dig skænker.