JASMINEN

✂ I den lyse Nat en Blomst der skinner
— i min aabne Dante jeg den finder.

✂ Se, den kogler frem af Bogens Sider
Fosforblinket, der imod mig glider.

✂ Er da blomstret af de blaa Terziner
denne Kvist af duftende Jasminer?

✂ Nej, jeg aner, hvem der var herinde
for med hvide Længsler mig at binde.

✂ Alfefødder over Gulvet træde:
i den tyste Blomst er hun tilstede.

✂ Hendes Haand ad Versets Himmelveje
lagde Blomstens Hilsen paa mit Leje.

✂ Hendes Kys jeg suger af Jasminen,
mens jeg fjerntfra hører Violinen,

✂ der forløste hendes Hjertes Drømme,
som et Tonekærtegn mod mig strømme.