PAA STRØMMEN

✂ Jeg slap mit Ror.
Nu rinder Baaden ad de runde Strømme
i glasklart Spor.
Fuldmaanen sænker sine sølvgraa Drømme,
og hist bag Skovens nattesvøbte Sømme
Søvnblomsten gror.

✂ Du og jeg selv
er tvende Skyggers Spil i Spejlet nede
af Himlens Hvælv.
Jeg drog din lille Fod af Skoens Skede
og lod den lytte til mit Hjertes hede
hastige Skælv.

✂ Alting er glemt.
Vi driver langsomt ned ad Floden Lethe,
hvor ubestemt
vi skimter Kysterne, de aldrig sete,
og ser Miraklerne, der aldrig skete,
af Dagen skræmt.

✂ O Himmelklang
af Evighed, der vore Sind befrier!
Fra Dybets Tang
oprisler Havets Harpemelodier.
Mit eget Hjerte i dit Hjerte tier
i samme Sang.

✂ Din lille Mund
er lukket over dine Længslers Lande,
og uden Bund
dit Øjes dunkle, morildshvide Vande:
Dit Blik er Havet, hvor min Sjæl vil strande
i Dødens Stund.

✂ O gled vi bort
mod Stillehavets Palme-Paradiser,
hvor altfor kort
Atlantis-Riget, som vi snart forliser,
i Maanens Kogleglans sig for os viser:
Se, det er vort!