JEG SAD MED DIG BAG MALVER, HULDT I SKYGGE

✂ Jeg sad med Dig bag Malver, huldt i Skygge
Du talte intet; sur og lang blev Tiden
Thi ak, besværlig sad en Ven ved Siden
Min Harm jeg maatte da i Ord udtrykke:

✂ O bedste Ven, Dit Selskab er min Lykke
Og din Vedhængenhed er ikke liden
O bliv Du kun! Men tænk dog efter siden
Var, hvis Du gik, det ei et Venskabsstykke

✂ Han reiste sig, og gik; Du vilde følge
Jeg sagde: Bliv! i Eensomheden, Pige!
Hvad har vi to hinanden der at sige?

✂ Min Kjærlighed jeg kunde trodsig dølge
Ironisk Krampe overvandt mit Hjerte
Jeg saae Dit Smiil, halvt var det Fryd, halvt Smerte.