JESUS PAA HAVET.

✂ En Aftenstund den Herre Chrlst mon vandre
Paa Havet ud; og det sig just tildraged,
At hans Dlciple vare med hverandre
Paa Skibet, og led Nød af Bølgeslaget.
Men da de saae ham midt paa Havet vandre,
Da bleve saare de af Angst betaget
Og kunde saadant heller ei fordølge,
Men sagde: gaaer et Spøgels der paa Bølge?

✂ Da talte Jesus: ængster ikke eder,
Men værer freidige; thi det er mig.
Og der de kjendte hannem, sagde Peder,
Som stod i Skibet: Herre, er det dig,
Saa byd at jeg paa Vandet til dig træder! -
Og Jesus bød ham venlig nærme sig.
Da traadte Peder ud, og gik paa Vandet
Saa fast og trygt som vandred han paa Landet.

✂ Men da det stormed, blev han mod i Hu,
Og der han i sin Angest sank tillige,
Da raabte han: ak, Herre, hjelp mig nu!
Men Jesus tog ham fat, og monne sige:
Du Lidettroende! hvi tvivlte du?
Og da i Skibet atter de mon stige,
Ei Tordenskyer meer paa Himlen vare,
Men Havets Bølger rolige og klare.