↩
Gule, silkebløde Lokker?
Bæver saa ei Alteriuen,
Klar og gylden, blødtomkrandset
Af sin dunkle Viraksky e?
Sortomvunden Stenen funkler -
Veed I vel hvad det betyder?
Det er Døden, som omfavner
Livet i sin Blomsterfryd.
I en salig Aftenrøde,
Elskovstimen, som skal føde
Hvad os Herrens Ord forjætter:
Det fortabte Paradiis.
Under Sørgeflorets Folder,
Liig en from, en hellig Nonne,
Gudindviet, Mmmelkaaret,
I den snevre Celleboe.
Legende med spæde Toner,
121 Bævende af Himmelsmerte,
Lytter den - o Farven svigter!
Kjende I Cæcilia?
Sløret mørk tilbageruller,.
Fromt det lyse Blik sig hæver
Inderlig i Gud forklaret -
See I Troens Himmelfart?
Glimtende paa blege Roser,
Det er Sorgens Mindegave;
Stille jeg med den skal smykkes,
Den har Ida skjænket mig!
SØRGEDRAGTEN.
I
See I Floret om min ElsktesGule, silkebløde Lokker?
Bæver saa ei Alteriuen,
Klar og gylden, blødtomkrandset
Af sin dunkle Viraksky e?
II
Fagre Ring, din Flamme slukkes,Sortomvunden Stenen funkler -
Veed I vel hvad det betyder?
Det er Døden, som omfavner
Livet i sin Blomsterfryd.
III
Det er Dag og Nat, som smelteI en salig Aftenrøde,
Elskovstimen, som skal føde
Hvad os Herrens Ord forjætter:
Det fortabte Paradiis.
IV
Stille Jomfrubarmen svulmerUnder Sørgeflorets Folder,
Liig en from, en hellig Nonne,
Gudindviet, Mmmelkaaret,
I den snevre Celleboe.
V
Længselsaanden aabenbares. -Legende med spæde Toner,
121 Bævende af Himmelsmerte,
Lytter den - o Farven svigter!
Kjende I Cæcilia?
VI
Bort fra Graven Stenen løftes,Sløret mørk tilbageruller,.
Fromt det lyse Blik sig hæver
Inderlig i Gud forklaret -
See I Troens Himmelfart?
VII
Ak, men Taaren, som nedtrillerGlimtende paa blege Roser,
Det er Sorgens Mindegave;
Stille jeg med den skal smykkes,
Den har Ida skjænket mig!