SYEKURVEN.

✂ Mystiske Redskab, som tidt laae henslængt i Ro hos Quitaren,
Mon du ei Strengen i Løn hvidsked din Færd og dit Liv?
Og kunde Sangeren ei Quitaren, sin søde Veninde,
Atter aflokke de Ting, du monne denne betro?
Vexlende er du, det veed jeg, og snart bereed til Forvandling,
Gratierne dannede dig tredobbelt, saasom de selv.
Først TALEIA dig hang paa Armens sødt- glødende Marmor,
Fyldt med det fangende Garn, Staalsax og strikkende Spyd,
Derhos en saftrig Fersken, maaskee nogle lysgrønne Druer,
Ak, thi den elskende Mund drømmer saa gjerne om Kys!
Og fra Lystgangens smilende Fart over Torve og Gader
Kom den i Mørkningen hjem glad som den Yndige selv.
See, da tog AGLAIA Kurven, og satte den fra sig
Aabned i dunkle Gemak Ovnens jernhamrede Dør,
Gik saa til Kurven igjen, oplukked med skjæl- vende Hænder
83 Silkens Bedækning, og greb frygtsom et snehvidt Papiir.
Hvad var vel det? Omskifted Natur alt den mystiske Sylpirv?
Ruger som Drage den nu gridsk over hemmelig Skat?
Ja, en Skat har den baaret i Skjødet, trolig bevogtet,
Dog ei med Dragernes Gift, ikkun med Taushed og Skjul.
Stirrende læser hun nu, og drager ei Aande, og gløder,
Kysser det elskede Brev, farer af Skræk for sig selv
Ængstlig fra Stolen, og skuer - var det med Forsæt, hvadeller
Kun ved det flygtige Træf? - ind i klartskinnende Speil.
Rød ved sin Rødmen - som Piger det ofte kan hændes - i Løn hun
Veier paa Tankernes Vægt Skjønhedens himmelske Magt,
Undres og glædes, at hendes egen Seier har vundet,
Skjøndt - saa troer hun - ei stærk, Seir i den Elskedes Bryst. -
Trediegang baer EUPHROSYNE Kurvens mystiske Redskab,
Munter er hun og god, derfor med smilende Ynk,
Rækkende sin Kavaleer, der svævende hen over Engen
84 Med balsamerede Lok puslet af tryllende Kunst
Dufter en gylden Aurikel i veludzlrede Potte,
Bækkende denne sin Haand, ak og med Haan- den sin Kurv,
Lod hun det mystiske Redskab blive i Beilerens Hænder.
Manden raser og døer - vil døe, meente jeg kun,
Ligesaa han; hentumler til Brøndens gabende Dybde,
Styrter i vildt Raserie, sig el, men Kurven derned.
Dengang var Kurven for slem! der drev den for vidt dog sin Spøgen
Læser, mener du det? hør da hvor Damerne lee!
Dengang som ridderlig Landse den Helten af Sadlen just løfted,
Jagede Fjenden paa Flugt - o det var Kurvens Triumf!