↩

SKJØN LILALY.

✂

I

Nu skjuler Natten By og Vang,
Nu toner det med sælsom Klang
I Skovens Dyb, blandt dunkle Træer;
Ak, hørte du det min Hjertenskjær,
Skjøn Lilaly! Skjøn Lilaly!

✂

II

Hvor bliver ei mit Bryst saa fuldt
Ved Lyden af det Navn saa huldt,
I Favn mig iler Eng og Lund,
Jeg mangler, ak! den ene kun,
Skjøn Lilaly! Skjøn Lilaly!

✂

III

Sov sødt, du lille Fuglehær!
Dig truer ei min Bøsse meer.
Sov paa din Green med rolig Hu,
Dit Liv herefter skylder du
Skjøn Lilaly! Skjøn Lilaly!

✂

IV

Jeg sigted paa et Duepar,
Det blev den søde Pige vaer;
Da trak min Haand hun hurtig ned,
Og Skjænd mig gav, saa vred, saa vred,
Skjøn Lilaly! Skjøn Lilaly!

25

✂

V

Hvad, vilde Knøs! - hun spurgte mig
Hvad ondt gjør vel de Stakler dig?
Og Taarerne hende i Øiet stod -
O hvor du dog er from og god
Skjøn Lllaly! Skjøn Lilaly!

✂

VI

I Skovens Mørke, fjern- og nær,
Og i det dybe Stjerneskjær
Der nikker hun og vinker mig,
Hver Kilde synger kun om dig
Skjøn Lilaly! Skjøn Lilaly!

✂

VII

Den Smukkest' er hun og forsand
I Byen, ja i det hele Land.
Derfor imorgen, Fugle smaae!
Med Triller og Sang I hilse maae
Skjøii Lilaly! Skjøn Lilaly!

✂

VIII

Maaskee endnu hun vaagen er,
Og tænker paa den Jæger kjær;
Dog ei i Fjernet hører hun
Mit Valdhorns Røst i dunkle Lund:
Skjøn Lilaly! Skjøn Lilaly!