Aarestrup, Emil NATSANG.

NATSANG.

I

Kom, o Slummer!
Nectardrik I Sorgens Stund!
Kors og Kummer
Luller du saa sødt i Blund.
Sagte dine Klokker ringe,
Tausheds dybe Qvad de klinge,
Qvadet, som saamangengang
Englen ved min Vugge sang.

II

Hellig, hellig!
Toner Klokken i din Hal.
Hellig, hellig
I dit Ly vi knæle skal.
Livet der og Døden mødes,
Underfulde Syner fødes,
Ahnelse af Mindet groer,
Og til Drømmering sig snoer.

III

Bort med Tanker!
Tanken er en verdslig Skat;
Troen banker
Dristig kun paa Gravens Nat.
Sandselivets Fakkel slukkes,
Evighedens Dør oplukkes,
Hyllet i det dunkle Flor
Løftes vi fra Grav og Jord.

37

IV

Sover, sover!
Arme Brødre! gaaer til Ro!
Herren vaager
Over Fredens stille Bo.
Søvnens Møe sin Psalme synger,
Uskyld hun i Vuggen gynger --
Synder! ak, fortvivl dog ei!
See, hun venter ogsaa dig!