Sthen, Hans Christensen Den anden Vise, Sommersens tid ieg prijse vil, Christelige forandret

Den anden Vise, Sommersens tid ieg
prijse vil, Christelige forandret.

GVds Naade ieg altid prjse vil,
Thi hand mit Hierte monne glæde,
Hand siger mig sit Venskaff til,
159 Alt got er mig til rede,
Om ieg hans salige Ord vil tro,
Som Scrifften monne oss sige,
Hoss hannem i Himmelen vil ieg bo,
Oc aldrig fra hannem vige.

2.

Ieg vil oc altid være hannem nær,
Oc altid om hannem tale,
Hans salige Ord ere mig saa kier,
De kunde mig best hußuale,
Naar Gud det forskicker, oc det saa skeer,
At ieg til hannem skal fare,
Mit Sind sig glæder, mit Hierte leer,
Min Siel vil hand beuare.

3.

O Gud huad ieg besinde kand,
At det er Angest oc Quide,
Hoss Fattig oc Rijg, hoss Quinde oc Mand,
Sit Kaarß taalmodelig lide,
Thi Kiød oc Blod er skrøbeligt,
Det kunde wi alle besinde,
Gud vnde oss at stride mandeligt,
Vore Fiender offuer at vinde.

4.

Naar Fristeren til min Samuittighed gaar,
Mig til fortuilelse at føre,
Ved Guds mact ieg wforfærdet staar,
Ieg vil hannem slet intet høre,
Saa maa hand vige, den fule Aand,
Met sine gloende Pjle,
Min Siel befaler ieg i Guds Haand,
Euig hoss hannem at huile,

AMEN.