Sthen, Hans Christensen HErr Christ Gud Faders Eenbaarne Søn. Kand ocsaa siungis i Christi Fødsels Høytid

HErr Christ Gud Faders Eenbaarne Søn. Kand ocsaa siungis i Christi Fødsels Høytid.

HErr Christ Gud Faders eenbaarne Søn,
Som er hans euige Raad,
Er aff hans Hierte vdgangen,
Ligeruijß som skreffuet staar,
Hand er den Morgenstierne,
Vort Hierte opliuser saa gierne,
Met sin Miskundheds Ord.
For oss et Menniske er vorden,
I sidste Verdens tid,
Hans Moder ey forloren,
Hendis wkrenckelig Kyskhed,
Dieffuelen haffuer hand belencket,
Himmerig igien oss skencket,
Met det euige Liff.
Vilt du oss Naaden giffue,
At wi maatte ræt forstaa,
I Christelig Tro at bliffue,
145 I Aanden dig tiene saa,
Vor Hierte maatte smage,
Din sødhed alle dage,
Oc tørste altid effter dig.
Du skaber alt paa Iorden,
Oc est din Faders Krafft,
Regærer det met dine Orde,
Sterckelig met Guddoms mact,
Din Naade i oss optænde,
Vore Hierter om til dig vende,
At wi ey tuile paa dig.
Straff oss vdaff dit gode,
Oc styrcke oss met din Naade,
Frj oss fra Helffuedis Vaade,
At Guds Børn wi bliffue maa,
At wi her aldrig mere,
Vden Christi Ord begære,
Oc Menniskens Lærdom forsmaa.
Vor Gierning oc vor Tancke,
Vilt du bestyre saa,
Den gamle Adam krencke,
At den ny leffue maa,
At wi nu icke mere,
Vor Legoms Lyst begære,
Men altid tæncke paa dig.