En anden Loffsang.

✂ GVds Godhed ville wi prjse,
Wi Christne store oc smaa,
Met Sang oc andre Viser,
Hannem altid tacke saa,
For sine Velgierninger,
Hand dette Aar forgangen,
Beujset haffuer mangen,
Som vel befundet er.
Først lader oss betracte,
Den Herris store Miskund,
Oc icke saa ringe acte,
Hans Velgierninger mangelund,
Men altid tæncke der paa,
Huad hand i Aar haffuer giffuet,
124 Til Føde, oc klæde Liffuet,
Rijge, Fattige, store oc smaa.
Embeder, Scholer oc Kircker,
Beuiser god Rolighed oc Fred,
Baade Gamle oc Vnge bespjser,
I dette Land oc Sted,
Vdaff sin milde Haand,
Sin Godhed haffuer hand vdgiffuet,
Fordærffuelsen haffuer hand bortdreffuet,
Fra disse Stæder oc Land.
Hand haffuer oss oc beuaret,
Aff Faderlig Gunst oc Naade,
Men haffde hand oss betalet,
Effter vor synd oc Daad,
Met lige Straff oc Pjne,
Wi haffde længe siden været øde,
Aff Sorrig oc skade døde,
Huer for Mißgierninger sine.
Effter en Faders Hierte,
Er hand oss naadig vist,
Naar wi vor synd begræde,
Oc tro paa IEsum Christ,
Vden all Skrymterj,
Forlader hand oss Brøden,
Formindsker der til Møden,
Staar oc saa trolige bj.
For saadan din Mildheds Gaffuer,
O Fader i Himmerig,
Som du oss giffuet haffuer,
Prjse wi dig inderlig,
I IEsu Christi Naffn,
Wi bede dig saa saare,
Giff oss et fredeligt Aare,
Dig til ære, oc oss til gaffn, Amen.