Om HERRENS Bøn.

✂ FAder vor vdi Himmerig,
Som badst oss leffue Brøderlig,
Oc dig met fljd at kalde paa,
Vor Bøn du gierne høre maa,
Giff at ey alleene beder vor Mund,
Hielp at det gaar aff Hiertens Grund,
Helligt vorde HErre dit Naffn,
Dit Ord lad komme oss til gavn,
At wi maa leffue Christelig,
Dit Naffn kand æris flittelig,
Fra falsk Lærdom du vær vor Tolck,
111 Vent om det arme forførde Folck.
Tilkomme oss saa dit Rige,
Euige hoss oss at bliffue,
Den hellig Aand trøste oss sandelig,
Met sine Gaffuer mangfoldelig,
Sla ned all Dieffuelens vold oc mact,
Beuar din Kircke met din Krafft.
Din Villie skee i Iorderig,
Lige som hand er i Himmerig,
Giff oss en god Taalmodighed,
Naar wi skulle lide Sorrig oc Nød,
Fordriff all Legomlig begær,
Som altid mod din Villie er.
Giff oss oc nu vort daglige Brød,
Met hues wi behøffue til Liffsens Nød,
Frj oss HErre Gud fra tuist oc Strid,
Fra Kranckhed oc den dyre tid,
At wi maa nyde Freden god,
Oc sky Gerighed den onde Rod.
Oc all vor skyld forlad oss HErr,
At hun ey oss bedroffuer meer,
Som wi oc vore Skyldener,
Gierne forlade ville her,
Giør oss at tiene alle bered,
I Kierlighed oc eenighed.
Naar wi oc fristis lad oss staa,
At Sathan oss ey fange maa,
Til huilcken side hand komme kand,
Hielp oss at wi faa offuerhaand,
Met en fast Tro imod hans List,
Der til hielp oss O HErre Christ.
Fra ont beuare oss sammelund,
Thi ont er baade dag oc stund,
Frj oss oc fra den euige Død,
Oc trøste oss i vor sidste Nød,
112 Forsee oss met en salig Affgang,
Vor Siel anamme i din Haand.
Amen, det Ord er sant oc vist,
Der til bestyrcke vor Tro vel fast,
At wi oc icke tuile der paa,
Hues wi her met nu bede saa,
Alt ved dit Ord i Naffnet dit,
Thi sige wi nu Amen frjt.