Sthen, Hans Christensen En ny Vise, tagen aff det 22. Capittel Matthæi, om den Konge som giorde sin Søns Bryllup, etc.

En ny Vise, tagen aff det 22. Capittel
Matthæi, om den Konge som giorde sin Søns
Bryllup, etc. Oc siungis som den gamle Vise,
Der vaar en Konge i Dannemarck, etc.

HImmerigis Rige lignis maa,
Ved en mæctig Konning for alle,
Et kosteligt Bryllup lod hand anslaa,
Lod mange tilbiude oc kalde,
Gud giffue oss Fred.

2.

Hans eeniste Søn skulde Brudgom være,
Saa monne det hannem behage,
Der skulle alle Menniske bliffue til ære,
I alle vore leffuende dage,
Gud giffue oss Fred.

3.

Sine Tienere tro vdskicker hand,
Til dennem som bødne vaare,
De skulle nu komme strax paa stand,
Oc ingen vndskyldning vende fore,
Gud giffue oss Fred.

4.

Men de vaare trotzig, oc vilde ey,
Til Kongens Bryllup komme,
De suarede alle oc sagde Ney,
155 Det kand oss lidet fromme,
Gud giffue os Fred.

5.

Hand vdsende andre Tienere da,
Til Gæsterne skulde de sige,
Min HErre lader eder det forstaa,
I skulle nu komme tillige,
Gud giffue oss Fred.

6.

Mit fæde Quæg, oc mine Øxen god,
Dem haffuer ieg slactet til beste,
Ieg har nu vdi Sind oc Mod,
Ræt vel at pleye mine Gæste,
Gud giffue oss Fred.

7.

Her staar nu alting tillaffuet vel,
Ville i men til mig komme,
Det skal eder gaffne til Liff oc Siel,
Bliffue eder til euig fromme,
Gud giffue oss Fred.

8.

Men de foractede disse Bud,
Oc vende andre Sysler fore,
Den ene sin Ager, den anden sine Stude,
Den Tredie sin Kiøbmands Vare,
Gud giffue oss Fred.

9.

En Part giorde end det verre vaar,
Bespottede hans Tienere gode,
Slo dennem ihiel (saadan Tack mand faar)
Vdøste deres arme Blod,
Gud giffue oss Fred.

10.

Der Kongen det hørde, da bleff hand vred,
Det skar hannem i Hierte oc Liffue,
156 Er ieg en Konge som huer mand veed,
Det skal icke wstraffet bliffue,
Gud giffue oss Fred.

11.

Hand sende sin Krigs Hær vd paa stand,
Befoel dem huad de skulde giøre,
I Ryter oc Lansknecte tager Verie i Haand,
Met disse Mordere skulle i om kiøre,
Gud giffue oss Fred.

12.

Slar død for Haand huem i faar fat,
Oc sparer huercken Folck eller Huse,
Sticker Ild paa deres Stad saa brat,
Lader den røde Lue offuer dem blusse,
Gud giffue oss Fred.

13.

Hand sagde til sine Tienere tro,
Min Bryllups Kost er jo rede,
Men Gæsterne der burde at være fro,
De vaare icke værd' at bede,
Gud giffue oss Fred.

14.

Det skal dem dog ey meget baade,
Det onde som de monne stiffte,
De skulle icke faa den mindste Naade,
Der Gud hand haffuer at skiffte,
Gud giffue oss Fred.

15.

Gaar derfore hen paa Vey oc Sti,
Oc alle de som eder møde,
Baade Fattige oc Rige, Edel oc Wfrj,
Dem skulle i her indbede,
Gud giffue oss Fred.

16.

De Suenne ginge vd oc giorde saa,
Som Kongen mon dennem befale,
157 Baade Onde oc Gode de sammenslo,
Saa Bordene bleffue fulde alle,
Gud giffue oss Fred.

17.

Der dette vaar giort, gick Kongen ind selff,
Vdi den Bryllups Stue,
Det vaar vdi hans Act saa vel,
Sine Gæster at see oc beskue,
Gud giffue oss Fred.

18.

En wskickelig Gæst fant hand da der,
Haffde ey Bryllups Klæder paa,
Min Ven, huor est du kommen her,
Ieg reds huor det dig vil gaa,
Gud giffue oss Fred.

19.

Den arme Synder hand tagde quær,
Hand torde sin Mund ey røre,
Det lyckedis huercken bedre eller verr,
De monne hannem at Dørren kiøre,
Gud giffue oss Fred.

20.

Kongen hand taler til Tienere sine,
Binder Hænder oc Fødder tillige,
Oc kaster hannem i den euige Pijne,
Hand skal mig icke vnduige,
Gud giffue oss Fred.

21.

Der skal hand græde oc hyle saa,
Met Tænderne gnisle oc røste,
Den mindste Vandstaare skal hand ey faa,
Sig at ledske naar hand monne tørste,
Gud giffue oss Fred.

22.

Mange ere kallede, det vide wi vel,
Vduaalde ere de icke alle,
158 Beder Gud om Naade til Liff oc Siel,
Hand vil oss aldrig vndfalde,
Gud giffue oss Fred.

23.

Lader oss formane vor Frelser kier,
Vor Brudgom IEsus lille,
Hand vil oss hielpe baade her oc der,
At wi ey vor Salighed spilde,
Gud giffue oss Fred.

24.

Brylluppet er vel laffuet til,
I Himmerigis Rige met ære,
Vor Brudgom maa komme naar hand vil,
Wi ville der hoss hannem være,
Gud giffue oss Fred.

25.

Det giffue oss Gud i Himmerig,
Ved IEsum Christum alleene,
Hoss hannem at bliffue Euindelig,
Hannem prjse, ære oc tiene,
Gud giffue oss Fred.

26.

Den oss denne Vise haffuer siunget saa,
Hand længis flux effter det Gilde,
Huor hand Guds Ansict skue maa,
Gud bønhøre ham effter sin Villie,
Gud giffue oss Fred.

AMEN.