Sthen, Hans Christensen Den LXVII. Psalme, Deus misereatur nostri, &c.

DenLXVII. Psalme, Deus misereatur
nostri, &c.

NV er oss Gud miskundelig,
Oc hand vil oss velsigne,
Sit Ansict offuer Iorderig,
Det lader hand offuer oss skinne,
At wi paa Iorden maa forstaa,
Hans Vey oc hellige Naade,
Oc IEsus Christus kiendis saa,
Blant Folck i mange maade,
Gud styre for oss oc raade.
Wi tacke Gud oc loffue dig,
Det Hedenske Folck offuer alle:
Oc alle Land de glæde sig,
Dit Naffn wi nu paakalde:
At du rætferdig Dommer est,
Lad oss icke meere vildfare,
Dine Ord kand oss beskærme best,
I huo dem vil beuare,
Hand leffuer foruden all Fare.
Wi tacke Gud oc loffue dig,
Dit Folck i mange maade,
Din Iord bær Fruct oc bedrer sig,
Det kand dine Ord vel raade:
Signe oss Gud Fader oc Guds Søn,
113 Oc signe oss Gud den hellig Aand,
For hannem skulle rædis alle Land,
Thi alting stander vdi hans Haand,
Wi siunge aff Hiertet Amen.
Ære være Gud Fader i Himmerig,
Som alting haffuer at raade,
Disligest hans Søn euindelig,
Som frelst haffuer oss aff vaade,
Oc loffuet være den hellig Aand,
Som giffuer oss aff sin Naade,
Den ære haffuer værit aff euig tid,
Oc bliffuer foruden all ende,
Gud oss sin Naade sende.