Sthen, Hans Christensen Bogen taler til Læseren

Bogen taler til Læseren.

JEg heder Vandrebog, oc det met rætte,
Det kand ingen met skæl imod trætte,
Ieg vandrer flux om til Land oc Vand,
Ieg findis baade hoss Quinde oc Mand,
172 Etlich tusind Exemplaria, som du seer,
Ere tryckte aff mig, baade her oc der,
Somme behager det ilde, oc somme vel,
Oc en Part der intet got vil giøre sel,
Oc ingen vil tiene vden dem selff allene,
Huad skader det, om de det spotlig met mig mene?
Oc sige: disse Viser en part met lætferdig stemme gaar,
Lige som det oc icke i Psalmebøger staar,
Etliche Psalmer der brugeligt ere,
Oc aff Verdslige Visers stemme tagen mon være,
Docter Knaustius oc andre flere,
Haffue hele Visebøger der om screffuet til goder Lære,
Huad hinder kand det Religionen giøre,
At mand det onde til beste kand vende oc føre,
Oc vende Folckis løse Tancker oc Sinde,
Som en løß Pardel til en Dannequinde,
At de det gode kunde siunge oc vide,
Oc sætte det Onde til en side,
Effter Stemmen skal mand ey saa meget acte,
Som effter ord oc meening dem vel betracte,
Til met er ey dictet denne Bog,
For dem som selff ere vijse oc klog,
Oc kunde høre Græsset voxe oc opstaa,
End om Vinteren naar frost oc Sne ligger paa,
Men for den fattige, eenfoldige, gemene Mand,
Hannem til Vilie, vnderuijßning oc forstand,
Det vil ieg dig fromme Læsere god,
Tilkiende giffue, far nu vel, oc haff god Mod.