↩
En Klagevise, offuer Verdens
De giøre en Ont for got,
Det maa en Steen vel fortryde,
At lide saadan Spot.
Huor det i Verden gaar,
Da skalt du det befinde,
Altid baade Dag oc Aar.
Ere dig tid mest imod,
Huor skalt du dig atbære?
Klag det den euige Gud.
162
Ere dig tit mest paa Halß,
Heller du est vde eller hiemme,
Befinder du Suig oc falsk.
Vdi en Skeefuld Vand,
De skulde det ingenlunde,
Forsømme strax paa stand.
Imod dig arme Blod,
Huad kand du mere aff sige,
De ere dig icke god.
Huor du skalt skicke dig,
At du ved mact kand bliffue,
Mod Verdens falske Suig.
Hand skal vel hielpe dig,
Oc dennem straffe alle,
Som handle suigelig.
Thi Gud din Tilfluct er,
Vnder hans mact dig men giffue,
Trotz dem baade fiern oc nær.
At Horsen paa Marcken doer,
Saa er det ey i deres Hænder,
Det onde de acter at giøre.
163
Hannem skalt du befale dig,
Met all din Lycke oc Laader,
Hand hielper dig visselig.
Hin anden beujse wtro,
Oc vden all Aarsag beklaffe,
Met Harm oc stor wro.
See til oss Naadelig,
Oss arme Syndere forskone,
Oc hielp oss veldelig,
Allerkieriste HErre oc Gud,
Lad oss dine Tienere være,
Lær oss dine Vey oc Bud.
Vor Klippe oc faste Borg,
Paa dig alleene O HErre,
Kaste wi all vor Sorg.
Lad see du leffuer endnu,
Vore Fiender vilt du forfære,
Blødgiør deres Hierte oc Hu.
Forhindre vore Fienders Anslag,
All ære ville wi dig vede,
Dig loffue baade Nat oc Dag.
164
Denne Verdsens falske Suig,
Oc siden effter Døden finde,
Euig Glæde i Himmerig.
Du hellig Trefoldighed,
Oc altid hoss dig være,
I Glæde oc Salighed, Amen.
En Klagevise, offuer Verdens
Wtroskaff.
✂
O Gud huor maa wi klage,
Met Hierte oc sorrigfuld Mod,
I Verden er megen plage,
Faa ere hin anden god.
2.
Mand maa sin wskyld ey nyde,De giøre en Ont for got,
Det maa en Steen vel fortryde,
At lide saadan Spot.
3.
Vilt du det ræt besinde,Huor det i Verden gaar,
Da skalt du det befinde,
Altid baade Dag oc Aar.
4.
De dine Staaldbrødre skulde være,Ere dig tid mest imod,
Huor skalt du dig atbære?
Klag det den euige Gud.
162
5.
De dig skulde styrcke oc fremme,Ere dig tit mest paa Halß,
Heller du est vde eller hiemme,
Befinder du Suig oc falsk.
6.
Om de dig druckne kunde,Vdi en Skeefuld Vand,
De skulde det ingenlunde,
Forsømme strax paa stand.
7.
Naar de Raadsla tillige,Imod dig arme Blod,
Huad kand du mere aff sige,
De ere dig icke god.
8.
Ieg vil dig Raadene giffue,Huor du skalt skicke dig,
At du ved mact kand bliffue,
Mod Verdens falske Suig.
9.
Du skalt paa din Gud kalde,Hand skal vel hielpe dig,
Oc dennem straffe alle,
Som handle suigelig.
10.
Du skalt ved mact vel bliffue,Thi Gud din Tilfluct er,
Vnder hans mact dig men giffue,
Trotz dem baade fiern oc nær.
11.
Det monne til Hunde ey stande,At Horsen paa Marcken doer,
Saa er det ey i deres Hænder,
Det onde de acter at giøre.
163
12.
Thi Gud for alting raader,Hannem skalt du befale dig,
Met all din Lycke oc Laader,
Hand hielper dig visselig.
13.
Saa skal Gud dem oc straffe,Hin anden beujse wtro,
Oc vden all Aarsag beklaffe,
Met Harm oc stor wro.
14.
O Gud i høyeste Throne,See til oss Naadelig,
Oss arme Syndere forskone,
Oc hielp oss veldelig,
15.
Oss met din Aand regære,Allerkieriste HErre oc Gud,
Lad oss dine Tienere være,
Lær oss dine Vey oc Bud.
16.
Du est vor Skiold oc Verie,Vor Klippe oc faste Borg,
Paa dig alleene O HErre,
Kaste wi all vor Sorg.
17.
Beuijß din Krafft O HErre,Lad see du leffuer endnu,
Vore Fiender vilt du forfære,
Blødgiør deres Hierte oc Hu.
18.
Vort Hierte vilde du glæde,Forhindre vore Fienders Anslag,
All ære ville wi dig vede,
Dig loffue baade Nat oc Dag.
164
19.
Hielp oss at offuervinde,Denne Verdsens falske Suig,
Oc siden effter Døden finde,
Euig Glæde i Himmerig.
20.
Der ville wi dig tacke oc ære,Du hellig Trefoldighed,
Oc altid hoss dig være,
I Glæde oc Salighed, Amen.