Sthen, Hans Christensen En Klagevise, offuer Verdens Wtroskaff

En Klagevise, offuer Verdens Wtroskaff.

O Gud huor maa wi klage,
Met Hierte oc sorrigfuld Mod,
I Verden er megen plage,
Faa ere hin anden god.

2.

Mand maa sin wskyld ey nyde,
De giøre en Ont for got,
Det maa en Steen vel fortryde,
At lide saadan Spot.

3.

Vilt du det ræt besinde,
Huor det i Verden gaar,
Da skalt du det befinde,
Altid baade Dag oc Aar.

4.

De dine Staaldbrødre skulde være,
Ere dig tid mest imod,
Huor skalt du dig atbære?
Klag det den euige Gud.

162

5.

De dig skulde styrcke oc fremme,
Ere dig tit mest paa Halß,
Heller du est vde eller hiemme,
Befinder du Suig oc falsk.

6.

Om de dig druckne kunde,
Vdi en Skeefuld Vand,
De skulde det ingenlunde,
Forsømme strax paa stand.

7.

Naar de Raadsla tillige,
Imod dig arme Blod,
Huad kand du mere aff sige,
De ere dig icke god.

8.

Ieg vil dig Raadene giffue,
Huor du skalt skicke dig,
At du ved mact kand bliffue,
Mod Verdens falske Suig.

9.

Du skalt paa din Gud kalde,
Hand skal vel hielpe dig,
Oc dennem straffe alle,
Som handle suigelig.

10.

Du skalt ved mact vel bliffue,
Thi Gud din Tilfluct er,
Vnder hans mact dig men giffue,
Trotz dem baade fiern oc nær.

11.

Det monne til Hunde ey stande,
At Horsen paa Marcken doer,
Saa er det ey i deres Hænder,
Det onde de acter at giøre.

163

12.

Thi Gud for alting raader,
Hannem skalt du befale dig,
Met all din Lycke oc Laader,
Hand hielper dig visselig.

13.

Saa skal Gud dem oc straffe,
Hin anden beujse wtro,
Oc vden all Aarsag beklaffe,
Met Harm oc stor wro.

14.

O Gud i høyeste Throne,
See til oss Naadelig,
Oss arme Syndere forskone,
Oc hielp oss veldelig,

15.

Oss met din Aand regære,
Allerkieriste HErre oc Gud,
Lad oss dine Tienere være,
Lær oss dine Vey oc Bud.

16.

Du est vor Skiold oc Verie,
Vor Klippe oc faste Borg,
Paa dig alleene O HErre,
Kaste wi all vor Sorg.

17.

Beuijß din Krafft O HErre,
Lad see du leffuer endnu,
Vore Fiender vilt du forfære,
Blødgiør deres Hierte oc Hu.

18.

Vort Hierte vilde du glæde,
Forhindre vore Fienders Anslag,
All ære ville wi dig vede,
Dig loffue baade Nat oc Dag.

164

19.

Hielp oss at offuervinde,
Denne Verdsens falske Suig,
Oc siden effter Døden finde,
Euig Glæde i Himmerig.

20.

Der ville wi dig tacke oc ære,
Du hellig Trefoldighed,
Oc altid hoss dig være,
I Glæde oc Salighed, Amen.