↩

En klagelig oc dog trøstelig Sang oc
Vise, for en Person der suag oc til Alders kommen
er. Siungis met de Noder, Som: Ieg
vaar mig saa lidet et Barn.

✂ HVem skal ieg klage mit sorgfuld Mod,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Ieg klager for Gud, hand kand best raade Bod,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

2.

Salig er' de, siger IEsus Christ,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Som sørge, thi de skulle hußualis vist,
Dog at Sorrigen hun tuinger saa mange.

166

✂

3.

Stor Suaghed haffuer tilslaget mig,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Ieg veed ræt ingen tilfluct, vden HErre til dig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

4.

Du haffuer jo selffuer befalet saa,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
At wi dig i all Nød skulle kalde paa,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

5.

Du siger: Kommer hid, kommer hid til mig,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Som ere saa besuæret elendelig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

6.

Ieg vil eder ledske oc vederquæge vel,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Oc være eders hielp til Liff oc Siel,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

7.

O HErre, ieg beder vndfald icke mig,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
I Liff oc Død forlader ieg mig paa dig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

8.

Mig tuinger baade Alder oc skrøbelighed,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Oc anden meere Brøst, som Gud vel veed,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

9.

Mig tuinge her falske Venner ocsaa,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Der ieg end allermest forlod mig paa,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

167

✂

10.

Mig rinde saa mange Tancker i hu,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Huad fordum tid er skeet, det mindis mig nu,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

11.

Mine Øyen de mørckis, mine kinder giøris bleg,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Mine Fødder kunde neppelige bære mig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

12.

Mig tuinger mine Synder som mangfoldig er,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
For dennem ieg den største Sorrig bær,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

13.

O Gud løse mig aff mine Synders Nød,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
For IEsu Christi hellige Pjne oc Død,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

✂

14.

Ieg er her i Verden en fremmet Gæst,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Mit Fæderneland i Himmelen det tiente mig best,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

✂

15.

Der venter ieg mig den euige Ro,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Met alle Guds Børn i Salighed bo,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

✂

16.

Guds blide Ansict skulle wi der see,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
I steden for bedrøffuelse baade glædis oc lee,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

168

✂

17.

Gud giffue oss alle sin Naade saa blid,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
At leffue der hoss dig til euig tid,
Oc da faar Sorrigen en god ende.