DenXLVI. Psalme, Deus noster refugium
& virtus, &c.

✂ VOr Gud hand er saa fast en Borg,
Hand er vor Skiold oc Verie,
Hand hielper oss aff Nød oc sorg,
Der oss vil her besneris,
Dieffuelen vor gamle Fiende,
Vil oss offueruinde,
Stor Mact oc Argelist,
Bruger hand mod oss vist,
Paa Iorden er ey hans lige.
Vor egen mact er intet værd,
Wi ere snart offuervunden:
Der strider for oss en veldige HErre,
Alting maa for hannem bugne.
Spør du huo hand er,
Christus han heder,
En HErre offuer alle Herrer,
Oc ey ere Frelsere flere,
Marcken vil hand beholde.
114 Det all Verden fuld aff Dieffle vaar,
Oc vilde oss slæt opsluge,
Dem frycte wi icke ved et Haar,
Thi Gud kand dem det forbiude.
Er Verdsens Første vred,
Vil oss sencke ned,
Hand kand dog intet,
Christus haffuer hannem fanget,
Et Guds Ord kand hannem binde.
Det samme Ord de lade vel staa,
Oc der til Wtack haffue,
Thi Gud vil selffuer hoss oss gaa,
Alt met sin Aand oc Naade,
Tage de bort vort Liff,
Gods, Ære, Børn oc Viff,
Wi passe ey der paa,
De kunde ey meere faa,
Guds Rige wi dog beholde.