Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

2
3

Hans Christensen Sthen

Skrifter I
En liden Vandrebog

UDGIVET AF JENS LYSTER
UNDER MEDVIRKEN AF JENS HØJGARD


Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
C. A. Reitzels Forlag
København 1994

4

Trykningen er bekostet af Statens Humanistiske Forskningsrad
Tilsyn med udgaven: Erik Dal og Iver Kjær

l994 by Jens Lyster og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Printed in Denmark by Special-Irykkeriet Viborg a-s
J. P. Møllers Bogbinderi. Haderslev
ISBN-nr for serien 87-7421-916-2. for bd. 1 87-7421-917-0

5

Indhold

  • Selskabets forord..................7
  • Udgiverens forord..................9
  • Udgiverens brugsanvisning.............12
  • En liden Vandrebog..................15
  • Tillægget til Vandrebogen...............108
  • Efterskrift......................179
  • Digteren og udgiveren..............179
  • Vandrebogen...................190
  • Vandrebogen - et fbrskningshistorisk rids....195
  • Tillægget.....................208
  • Sthen og dagvisen................219
  • Principper for tekstredaktion...........231
  • Kommentar.....................237
  • Eksisterende udgaver af En liden Vandrebog....325
  • Udgavebeskrivelser................326
  • Stemma......................364
  • Tabel over lakuner................365
  • Nyordning af registre...............368
  • Variantapparat....................369
  • Tradering......................397
  • Forkortelser og litteratur..............427

Facsimiler side 15, 19, 327, 345, 349, 357, 363

Orig. vignetter side 18, 107, 145, 171, 178

Binddekorationen er Sthens emblem. Det er anvendt i
En liden Haandbog 1578 og i Saligheds Vey 1584. Se s.184f.

6
7

Selskabets forord

Hans Christensen Sthen (1544-1610) var Nordens betydeligste religiøse digter i Christian IV's dage. Og nogle af Sthens salmer, først og fremmest »Du, Herre Krist, min frelser est« og »Den mørke nat forgangen er«, har stadig en fremtrædende plads i den danske salmetradition.

Alligevel kan den længe savnede tekstkritiske udgave af dette forfatterskab først udkomme nu. Overleveringsforholdene er for flere af teksterne sa uoverskuelige, at det har syntes uoverkommeligt at søge dem afklaret. Først da domprovst Richard Fangel (1905-1977) og sognepræst Jens Lyster for over 20 år siden tog fat på at forberede en udgave, kom der gang i arbejdet.

Nu foreligger første bind af Sthens Skrifter med Jens Lyster som udgiver og under medvirken af sognepræst Jens Højgård. Bindet indeholder Sthens hovedværk, En liden Vandrebog, med bønner, viser og leveregler. Udgivelsen er forsynet med kommentarer, variantapparat, udgavebeskrivelser og traderingsoversigter. Det er Selskabets hab, at udgaven bade vil blive til glæde for læserne og til gavn for forskning af mange arter.

Andet bind, som forventes at udkomme i 1997, skal indeholde Sthens oversættelse og bearbejdelse af Avenarius' bønnebog samt Sthens En liden Haandbog. Mens tredje bind, der forventes omkring år 2000, skal indeholde Sthens øvrige trykte skrifter.

Statens Humanistiske Forskningsråd har finansieret trykningen af dette bind. Det takker udgiverne og Selskabet varmt for.

København, den 10. oktober 1994
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
John Kousgård Sørensen, formand
Esben Albrectsen Karsten Friis-Jensen
Ebba Hjorth Flemming Lundgreen-Nielsen/Iver Kjær Mette Winge
8
9

Udgiverens forord

Hans Christensen Sthens forfatterskab har gennem lang tid kun været almindeligt tilgængeligt i mindre udvalg. I en kronologisk rækkefølge, der tillige afspejler en voksende interesse for forfatterskabet, er de vigtigste tekstudgivelser flg.: C.J.Brandt & L.Helwegs Den danske Psalmedigtning I, Kbh.1846, nr.230-267; S.Birket Smiths Kortvending, et moralsk-allegorisk Skuespil fra Frederik den Andens Tid, Danske Samlinger I, Kbh.1865-66; C.J.Brandts Udvalg af Hans Chr.Sthens Salmer og aandelige Rim, Kbh.1888; Carl S.Petersens Hans Christensen Sthenius. Af hans Vandrebog, Kbh.1914; Anders Mallings Dansk Salmehistorie I-V, Kbh.1962-66 passim; Richard Fangels Lykkens Hjul, Under Guds Ord nr.145, Skive 1963; Jens Aage Doctors Hans Christensen Sthen: Kort Vending, Kbh.1972; Hans Christensen Sthen: Udvalgte Salmer, Aarhus 1972; Richard Fangels Ugebønner fra Avenarius' bønnebog 1571, Under Guds Ord nr.218, Skive 1976; Jens Lysters It smuct Epithalamion fra 1572, Hymn.Medd. 1982; Iver Kjær, John Kousgard Sørensen og Niels Werner Frederiksens Hans Chr. Sthens Ordsprog, Danmarks gamle Ordsprog (DgO) IV, Kbh. 1987.

Hvem der ikke har kunnet nøjes med at læse Sthen i udvalg, har været henvist til at benytte de originale skrifter, der alle er store sjældenheder, spredt på en lang række biblioteker i ind- og udland og i de seneste år tit kun tilgængelige som lidet læservenlige mikrofilm.

Efter at vore store salmedigtere Kingo, Brorson og Grundtvig for længst er tilgodeset med tekstkritiske udgivelser, hvortil der de sidste tre årtier føjer sig udgivelsen af Anders Arrebos samlede skrifter og en række facsimileudgaver af reformationstidens salmebøger, er mangelen på en samlet udgivelse af vor ældste salmedigters forfatterskab blevet følelig. Et systematisk studium af den danske bønnelitteratur efter reformationen er af Krister Gierow i 1948 kun lige akkurat ført frem til begyndelsen af 10 Sthens forfatterskab. En udgivelse af Sthens bønnebøger vil derfor være en afgørende forudsætning for det fortsatte studium af denne genres udvikling i Danmark, ikke mindst fordi en række af Sthens bønner fik samme store og langvarige udbredelse som hans salmer. Hvad angar den øvrige del af forfatterskabet, som væsentlig bestar af andagtsbøger, vil dets betydning først kunne vurderes af en fremtidig forskning.

Ideen til udgivelsen af Sthens samlede skrifter er undfanget af domprovst Richard Fangel, Ribe, som i august 1972 sammen med undertegnede forelagde Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en plan for udgivelsen. Efter den skulle Richard Fangel have ansvaret for den problemfyldte Enliden Vandrebog (Vb) og undertegnede for resten af forfatterskabet. Fangels forudsætninger var dels en gammel kærlighed til Sthen, dels en fortjenstfuld udgivelse af »Gudstjenestekollekterne«, Bringstrup 1953. Undertegnede blev inddraget på baggrund af en specialeafhandling om »Forlæg og kilder til Hans Christensen Sthens prosaskrifter«, indleveret i 1968 til det teologiske fakultet i Kbh., og efterfølgende artikler i Kirkehist.Saml. 1969 og Danske Studier 1970. Også for mit vedkommende er der tale om gammel kærlighed. Den første salme, jeg sang - og lærte udenad - i Bodilsker nordre Skole hos min far, førstelærer Henry Lyster, var Sthens morgensang »Den mørke nat forgangen er«. Siden blev interessen for Sthens forfatterskab yderligere vakt gennem laboratorieøvelser hos professor Niels Knud Andersen.

Richard Fangels krævende embede som domprovst betød en forsinkelse af projektet, og ved hans tidlige død i august 1977 forela kun en endnu ikke korrekturlæst afskrift af hele Vandrebogen efter udgaven i Skokloster (udg.S) og sporadiske handskrevne ordforklaringer til samme tekst.

I 1981 dukkede den adskilligt ældre udg.H op. Ganske vist var den kun et fragment med store mangler i begyndelse og slutning, men det besluttedes at lægge denne tekst til grund for udgivelsen og kun lade udg.S levere teksten til de manglende dele. Fundet af udg.H, hvor lykkeligt det ogsa var, betød en afgørende forsinkelse 11 i arbejdet, fordi tekstgrundlaget nu blev et andet, og tilrettelæggelsen af variantapparatet kunne begynde forfra. Da dette arbejde endelig var bragt ajour, blev der i 1986 fundet en anden gammel, næsten komplet udgave (udg. W), yngre end H, men ældre end S og derfor mere interessant end S, som nu blev reduceret til 2.suppleant med alt, hvad det indebar af nye ændringer i variantapparatet. Endelig i 1990 dukkede, meget ubelejligt, udg.N op. Den viste sig at være tidligere end W, hvorfor den allerede to gange trykfærdige tekst med ledsagende apparater måtte igennem endnu en tredie, tidrøvende revision. Som om disse forsinkelser ikke skulle være nok, havde Statens humanistiske Forskningsråd i mellemtiden besluttet kun at yde støtte til manuskripter, der forelå på diskette. Det har betydet yderligere en tidrøvende arbejdsgang med skanning og ny korrekturlæsning.

Medens nærværende bd.I er helliget Vb, vil bd.II efter planen rumme de to bønnebøger: Christelige oc vdkaarne Bøner 1577 (AV) og En liden Haandbog 1578 (Hb). Bd.III vil omfatte den resterende del af forfatterskabet, hvortil bl.a. hører tre udlægninger af Davids psalmer og to trøsteskrifter.

I maj 1990 trådte min nære ven og kollega, sognepræst Jens Højgard, Enderslev, ind i projektet med stor beredvillighed og nye kræfter og ideer; han har især ved udarbejdelsen af punktkommentaren og korrekturlæsningen bidraget afgørende til udgivelsen.

Jeg er min kone Anne Hesseldahl Lyster en stor tak skyldig for årtiers tålmodighed og for den møjsommelige afskrift af teksterne i AV og Hb, som vil komme bd.II til gode. Min teknisk begavede søn Sune takker jeg for kyndig og tålmodig bistand i de sidste år, når pc'en ikke ville som jeg, og for udførelsen af de grafiske bidrag til nærværende bind. Endelig retter jeg en varm tak til DSL's tilsynsførende, Erik Dal og Iver Kjær, for venskab, tålmodighed, gode råd og kyndigt mod- og medspil og personligt engagement gennem årene.

Notmark præstegård marts 1994. Jens Lyster.
12

Udgiverens brugsanvisning

Denne udgivelse indledes med teksten til Hans Christensen Sthens Enliden Vandrebog, der omfatter bade den egentlige Vandrebog (Vb) og dens tillæg (Vb-T). Teksten er stykket sammen af fire forskellige udaterede udgaver, der alle er trykt af Salomon Sartor i Kbh. 1612-44. Udg.H, et fragment fra 1612-16, danner tekstgrundlaget for hovedparten af bogen, nemlig fra bl.F 2 til Ee 6. Udg.N, et fragment fra 1616-20, leverer det meste af den øvrige tekst, og endelig giver udg.W (1620-24) og udg.S (1624-44) teksten fra de indledende og afsluttende blade. Saledes er det kun udg.S, der har et bevaret titelblad. Udgiveren har opdelt Vb i 63 og Vb-T i 48 enheder, der er betegnet med nummer i skarp parentes.

Dernæst følger udgiverens ledsagende kommentarer i flg. afsnit:

Efterskrift. Indeholder en kortfattet biografi og et forsøg pa at tegne et billede af Sthens betydning som forfatter og digter. En kort præsentation af Vb, herunder lidt om Vandrebogen som genre. Vandrebogen - et forskningshistorisk rids. En indgående analyse af Vb-T. Gennemgang af spørgsmålet om Sthen som den gamle kristelige dagvises bearbejder. Udgivelsens tekstetablering.

Kommentar. Rummer ordforklaringer, oplysende noter og litteraturhenvisninger til hver enkelt tekst-enhed. Kommentaren er ikke kun indrettet efter, hvad de lærde matte mangle, men ogsa efter, hvad de i læsning af gamle tekster uøvede brugere kunne tænkes at have brug for. Af hensyn til de sidstnævnte kommenteres der tæt i begyndelsen af bogen og mindre tæt sidenhen. For de tekster, der gik videre til samlinger uden for Vb, nævnes disse samlinger og deres afvigende læsemader.

13

Udgavebeskrivelse. Præsentation af de elleve i dag kendte udgaver af Vb og deres indbyrdes forhold. Undersøgelsen sammenfattes i en stamtavle over udgaverne. Afsnittet afsluttes med en synoptisk sammenstilling af tekst-lakuner i udgaverne.

Variantapparat. Anfører alle de læsemåder, der i andre Vb-udgaver afviger fra den etablerede tekst. Oplyser endv. om tekstrettelser. Her kan salme-, bønne- og ordsprogsforskeren præcisere kilderne til de samlinger, hvori indgår stof fra Vb.

Tradering. Oversigt over Vb's efterliv, de enkelte Vb-teksters, især salmeteksters, brug, betydning og udbredelse op gennem 1600-tallet.

Forkortelses- og litteraturliste. Litteraturhenvisninger i efterskriften og apparaterne sker næsten altid ved hjælp af forholdsvis gennemskuelige forkortelser, der finder deres fulde forklaring i denne liste.

14
15
En liden VANDREBOG
16

Psalm 145

HErren er nær hos alle dem som kalde paa hannem.

Joh 4.

Gud er en Aand, oc de hannem tilbede, skulle tilbede hannem vdi Aanden oc vdi Sandhed.

17

Fortalen til den Christelige
Læsere.

Fromme Læsere vilt du mig acte,
Oc denne min Lærdom ræt betracte,
Da vil ieg kortelig vnderujse dig,
Huor du skalt bede Christelig:
Effterdi at Bønen hun visselig er,
Vor beste Tilfluct i Verden her,
Baade i Aandelig oc Legemlig Nød,
I atskillig Kaarß, i Liff oc Død.
Den sande leffuendis oc eeniste Gud,
Skalt du tilbede effter hans Bud,
Ingen fremmede Guder skalt du dyrcke oc tiene,
Men vor HErris Christi Fader alleene,
Hannem skalt du tilbede i IEsu Naffn,
Saa gaar dig alting til Lycke oc Gaffn,
Huo hannem saa paakalder effter hans Ord,
Den giffuer hand oc Forjættelsen stor,
At hand det visselig skal faa oc bekomme,
Det hannem kand være til beste oc fromme,
Huad wi skulle bede om, lærer Christus selff,
Vdi sin Bøn, hand haffuer dictet vel,
Der vdi befattis alt det met skæl,
Wi haffue behoff til Liff oc Siel:
Dog skalt du mercke, at huo ræt vil bede,
Et Poenitentzis Hierte skal være til rede,
Du skalt dig først met Gud forlige,
Tro paa Christum, oc fra Synden vige,
Oc haffuer et got forsæt, dig at bedre oc rætte
Afflegge wgudelighed, kjff oc trætte.
Ellers giør du dig selff den største smerte.
18 Oc beder imod dit egit Hierte.
Forhaler oc Gud sin hielp oc trøst,
Oc lader dig henge i Nød oc Brøst,
En liden tid, saa længe hand vil,
Oc hans Guddommelig Vijßhed siger til,
Da skulle wi icke tuile, som før er rørt,
At vor Bøn jo aff hannem er visselig hørt,
Hand vil met forhaling vor Tro forsøge,
Oc vor Taalmodighed der met forøge,
Som hand beujste den Cananeiske Quinde,
Den hand affvijste trende sinde,
Men paa det sidste gaff den HErre saa from,
Hende alt det hun monne bede om,
Saa skulle wi ocsaa forfare endelig,
At vor Bøn skal icke være wnyttelig:
Derfore skulle wi tage oss vare,
At wi Gud ingen tid skriffue fore,
Enten Vey eller maade at hielpe vdi,
Men lade hannem det beholde frj,
Oc befale oss i hans Godhed oc Naade,
Saa finder hand vel den beste maade,
Naar hand er oss gunstig, mild oc blid,
Saa rammer hand vel den rette Tid,
Toffuer hand end lenge, saa kommer hand vist,
Hand bruger mod oss ingen argelist,
Ville wi hannem der til fortro,
Da skulle wi finde baade Glæde oc Ro,
Hans Godhed oc Naade her i Liffue,
Oc siden hos hannem i Himmerig bliffue,
Det vnde oß IEsus allesammen,
Huo det begærer, suare der til

AMEN.
19

Det første du reyß dig op om
Morgenen, da sig saa:

O Gud være Loff, for sin godhed oc naade.
Som mig haffuer beuaret denne Nat fra Vaade:
Nu reyß ieg mig op aff min Senge oc Leye,
IEsus berede for mig de rætte Veye,
Gud opliuse mig met sin Aand, oc mig beuare,
Oc frj mig fra Dieffuelen oc alskens Fare.
I IEsu Christi Naffn staar ieg nu op,
Gud holde sin Fred offuer min Siel oc Krop,
Den HErre IEsus mig haffuer forløst met sit dyrebar Blod,
Hand vnde mig en lycksalig Dag oc god,
Oc effter denne Verdens elendighed,
Ledsage mig til det euige Liff oc Salighed,
AMEN.

20

Naar du haffuer iført dig, oc toet, kiemt
oc flyet dig, da gack i Kircken, eller i dit Kammer
i enerum, Oc begynt din Dags Gierning, met en aff
disse effterfølgendis Bøner.

1.
En almindelig Bøn, som kand brugis
baade Morgen oc Afften.

O Allmæctige, vijse oc gode Gud,
Som lærer oss i dine Ord oc Bud,
At wi dig skulle dyrcke oc tiene,
Dig paakalde, ære oc tacke alleene,
Du haffuer oss loffuet, du vilt oss høre,
Oc huad wi bede, vilt du fuldgiøre,
Ieg arme Synder bekiender mig,
Icke værdig at være at bede dig,
Thi ieg haffuer offte ilde giort,
Som mig er vitterligt baade lidet oc stort,
Ieg er fordærffuet aff min Natur,
Ieg arme syndige Creatur,
Met Tancker, Ord oc Gierninger slemme,
O huor tijt monne ieg dine Ord forglemme,
Huor mangen vild Stj haffuer ieg løbet,
Oc meget ont i Verden bedreffuet.
Ieg kiendis mig skyldig for Øyne dine,
Til euig Straff oc Helffuedis Pijne,
Om Rætten skulde haffue sin gang,
Da maatte ieg quæde en sørgelig sang.
Men effterdi HErre du est saa god,
Miskundelig oc Naadig aff Hierte Rod,
En Synderes Død begærer du ey.
Men at omvendis til den rætte Vey,
Du haffuer oss sendt din elskelige Søn,
For hues skyld du altid vilt høre vor Bøn,
21 Du siger: At huo paa hannem vil tro,
Skal ey fortabis, men hoss dig bo:
Der met, O HErre, da trøster ieg mig,
Oc gaar diß dristigere frem til dig,
Ieg vdøser for dig mit Hierte oc Mod,
Fordi ieg veed du est dannis oc god,
For IEsu Christi skyld beder ieg dig,
At du vilt høre mig naadelig,
Dit naadige Ansict til mig vend,
Din værdig Hellig Aand til mig send,
Opliuß mit mørcke Hierte oc Sind,
Lad mig ey bliffue i Synden blind,
Du haffuer mig til dit Billede skabt,
O HErre lad mig ey bliffue fortabt,
Ieg tacker dig for alle Velgierninger dine,
Besynderlige for din Søns Død oc Pijne,
Met huilcken wi ere forløste, oc frj
Fra Dieffuelens Snare, wi vaare vdi,
Fra Synden, Død oc Helffuedis Glød,
Haffuer du oss frelst O IEsu sød,
Thi bør dig euig Prjß oc Ære,
Aff alle som monne dine Tienere være:
Ieg tacker dig O Fader blid,
Dit Naffn være benedidet til euig tid,
Du haffuer mig her til naadelig sparet,
Oc mig fra megen Wlycke beuaret,
Der ieg met rætte vel haffde fortient,
Om mig skulde effter mine Gierninger hent:
O Gud huad din Barmhiertighed er stor,
Dig bør at prijse baade Himmel oc Iord.
Ieg tacker dig aff Hiertens Grund,
For denne fremgangne { Nat / Dag } oc Stund
At du haffuer mig beuaret saa vel,
Met alt det ieg haffuer, til Liff oc Siel,
At ieg endnu er karsk oc sund,
22 Kand rætte mine Lemmer, min Aand oc Mund,
Det er din Gierning veed ieg vist,
Thi tacker ieg dig HErre IEsu Christ,
Oc beder dig fremdelis O veldige Gud,
Vndt mig at leffue effter dine Bud,
At skicke mit Leffnit i Ære oc dyd,
Saa ieg min Stat der met kand pryde,
Oc dig for alting tro, tiene oc dyrcke,
O HErre du mig hielpe oc styrcke,
Ellers er det met mig intet værdt,
Vndt mig at giøre det dig er kiert,
Din Naadis Redskaff lad mig være,
Saa længe ieg er i Verden here,
Vdbred offuer mig din Naaderig Haand,
Driff fra mig Satan, den skadelig Aand,
Lad hannem icke faa mact offuer mig,
Beuar mig fra hans Vold oc Suig,
Fra Last oc Skam, fra Fare oc Vaade,
Fra alle onde Menniske der mig hade,
Fra farlig Kranckhed, fra en hastig død,
Fra Hiertesorrig, oc all anden Nød,
Beuar mig du hellige Trefoldighed,
For din Guddommelig wskyldighed,
Huad heller ieg er til Land eller Vand,
Beskærme mig met din veldige Haand:
Min Siel oc Liff, min Velfærdt oc Ære,
Oc huad mig aff dig forlænt monne være,
Befal ieg gantske vdi din Vold.
O HErre mig i din gunst behold,
Lad mig denne Dag lycksalig bliffue,
Slet vnder din Mact vil ieg mig giffue,
En salig stund vnd mig at faa,
Naar ieg all Verdens gang skal gaa,
De Himmelske Væctere dine Engle fromme,
Lad hoss mig bliffue, oc til mig komme,
23 Deres stercke Leyer omkring mig at sla,
Huad heller ieg monne ligge eller gaa,
Min Sel paa det sidste at føre til dig,
Saa hun kand glædis Euindelig.

Fader vor, etc.

O Naadige Gud oc Fader kier,
Hues Bolig vdi Himmelen er,
Helligt vorde dit benedide Naffn,
Dit Rige tilkomme oss til Gaffn,
Din Vilie skee her i Iorderig,
Lige som hand skeer i Himmerig:
Giff oss i dag vort daglige Brød,
At wi kunde smage huor du est sød.
Forlad oss vor skyld, vær mild oc god,
Som wi giøre dem oss bryde imod.
Lad oss icke falde vdi Fristelse oc Snare,
Men frelß oss fra ont, oc altid beuare,
Thi dit er Riget, Ære oc Mact,
Amen, dette haffuer du oss selff tilsagt,
Dit Ord er fast, der lide wi paa,
Vnd oss det euige Liff at faa, Amen.

AMEN.

II.
En anden Bøn om Morgenen,
korteligere at bede.

O GVD skee Loff til euig Tid,
For sin Godhed oc Naade,
Som mig hafuer beuaret met største fljd,
I denne Nat fra Vaade,
Saa beder ieg dig aff Hiertens Grund,
O Himmelske Gud oc HErre,
At du i dag, oc allen stund,
24 Vilt min Beskærmer være,
Fra Synd oc Sorg, fra wlycke oc fare,
Fra alt ont mig kand hende,
Dine hellige Engle mig beuare,
Den hellig Aand til mig sende,
Regære mit Hierte, Raad oc Sind,
Lad ingen mig fra dig skillie,
At ieg paa Guds Fryct legger vind,
Oc altid at følge din Villie.
Huad heller ieg er til Land eller Vand,
I Huß eller vden faare,
Holt mig fast ved din høyre Haand,
Mig mod mine Fiender at forsuare,
Stat dem imod met veldig mact,
Som mig ville vndertrycke,
All min Fortrøstning er paa dig lagdt,
O HErre giff Raad oc Lycke,
Naar du est min, oc ieg er din,
Huad kand mig siden skade?
Dit hellige Ord er Trøsten min,
Mod alle som mig monne hade,
Min Velfærdt, Ære, Siel oc Liff,
Ieg trolig dig befaler,
Frj mig fra Wro, Tuist oc Kiff,
Fra Klaffer oc onde Bagtaler,
Giff mig fra Verden en salig Affgang,
Naar min tid er til stede,
At ieg skal vandre den Vey saa trang,
Hielp mig til Himmerigis Glæde,
Det beder ieg dig i IEsu Naffn,
For Christi skyld alleene,
Gud vende mig alting til beste oc Gavn,
Alt effter Guds villie reene, Amen.

25

III.
En anden Morgenbøn, foruden
Rijm, gantske nyttelig.

IEG tacker dig, Allmæctige, Euige oc Barmhiertige Gud oc Fader, Ved din kiere Søn IEsum CHristum, oc den Hellig Aand, at du haffuer saa Naadelig be-|uaret mig, til Liff oc Siel, met din Naade, i denne Nat oc altid, fra all Fare oc Wlycke: Gud være Loff oc Prijß til euig tid. Ieg beder dig ocsaa, O naadige Gud oc Fader, At du for IEsu Christi, din kiere Søns skyld, vilt forlade mig, alle mine slemme oc mangfoldige Synder oc Offuertrædelser, Met huilcke ieg dig enten i denne Nat, eller nogen tid tilforn, vdi all min Liffs tid hafuer fortørnet, Oc vdslette dem met Christi Rosens Blod, som hand vdgaff i sin hellige Pijne oc Død, for mig oc alle Bod-|færdige Syndige Menniske. Oc forlæn mig fremdelis en rolig, god oc lycksalig Dag: Vdbred din Naaderig Haand offuer mig, oc beuare mig som en veldig oc Allmæctig Gud, fra Dieffuelen oc alt Ont. Lad din Hellig Aand regære mit Hierte, Sind oc Tancker, Raad oc Anslag, oc dine Hellige Engle beskytte mit Legeme, min Siel, min Ære oc Velfart, fra alskens Vaade oc Fare, oc fra alle mine Fiender oc Vuenner, siunlige eller wsiunlige, hemmelige eller aabenbare, Giff mig en sund oc reen| Siel oc Aand, i et sunt oc karskt Legeme: Bevare mig fra farlig oc wlægelig Siugdom fra Brad død, oc Haffs Nød, fra Liunet oc Torden, fra et wnaadigt Herskaff oc ond Selskaff, Fra falske Hierter oc onde Tunger, fra Ildebrand oc Tyffuehaand, fra Kiff, trætte oc had, Fra Troldom oc Forgifft, Oc fra alt det mig kand skade oc fordærffue, paa Liff, Siel, gods, Sundhed, hæder eller ære. Hielp mig trolige, i all min Bestilling, oc vndt mig Naade, at ieg maa vocte mit Kald, flittelige oc vel, dig til euig| Ære, Min Næste oc mig selff til gode oc beste, oc vden all Forhindring til min Salighed. Giff mig Held oc Yndest, hoss Gud oc got Folck, ledsage mig i alle mine veye, lad mig icke falde i groff Synd oc Last, imod min Samuittighed, oc lad mig icke komme paa den sted, eller iblant det Folck, der ieg 26 kand fare ilde hoss. O HERRE, tag icke din Hellig Aand, eller dine Gaffuer fra mig, for min Wlempe skyld, Men formeere dem, oc stadfeste i mig det gode, som du haffuer begynt, for din Barmhier-|tigheds Skyld: Vndt mig at beholde alle mine Sind, Siun oc Hørelse, Røst oc Hukommelse, som ere mit Embedis Redskab, Der til min Samuittighed, skæl oc Fornufft, saa længe ieg leffuer. Ieg befal mig Gud Fader, Søn oc Hellig Aand i Vold, met Liff oc Siel, met Gods, Ære oc Velfærdt, i Dag oc altid. O Gud vær mig god oc kier, lad mig aldrig falde fra din Naade oc ære, Oc dersom ieg aff Kiøds oc Blods skrøbelighed bliffuer forrasket, At ieg ginge noget aff Veyen, O HERRE vig |icke strax fra mig, forlad mig icke min Gud oc HErre, du est min Hielper, min Frelser, oc min tilfluct allene: Forbarme dig offuer mig for Iesu Christi skyld, Du veedst ieg er ickun Iord oc Støff: Vent aldrig dit milde Ansict fra mig, men skriff mig i din Haand oc hierte, oc lad mig bliffue salig met dig til Euig tid, ved IEsum Christum din kiere Søn, Amen.

Her kant du slutte til met Fader
vor, oc Troens opregnelse, etc.
oc siden sige:

VOr HErre velsigne oc beuare mig,
HErren lade liuse sit Ansict offuer mig,
oc være mig naadig,
HErren betee sit Aasiun paa mig, oc giffue mig
Fred oc salighed, Amen.

Naar du gaar vdaff dit Kammer, i
din Gaard, eller paa Gaden, da læß
den 21 Psalme, oc sig:

IEg løffter mine Øyen i all min nød,
Op til de Himmelske bierge, oc min HErre sød,
Fra huilcken all Hielpen monne komme,
Min hielp kommer fra HErren den fromme,
Som Himmel oc Iord haffuer i mact,
27 Oc haffuer alting i goder act,
Min Fod skal ey skride paa wjeffn Ban,
Eller nogen wlycke komme mig an,
Oc den som mig beuarer met mact,
Hand soffuer icke, men haffuer mig i god act,
See, den Israel vocter i all sin Vey,
Den samme soffuer eller slummer ey,
HErren beuarer mig stedse vel,
At mig intet skal skade til Liff eller Siel,
HErrens høyre hand offuer mig skygger,
At ieg altid kand være trygger,
At Solen om Dagen skal mig ey brende,
Eller Maanen om Natten mig skade oc skende,
Min HErre oc Gud skal saa naadelig,
Fra alskens Ont beuocte mig,
Min Siel oc Liff vil hand beuare,
Oc fri mig fra all vaade oc Fare,
Min Indgang oc Vdgang beuare HErre,
Oc altid min Beskærmer være,
Først her i Verden denne korte tid,
Oc siden i Himmerig i all Euighed, Amen.

Et kort Benedicite, naar
du gaar til Bords.

DEn HErre IEsus som tolde paa Korset død,
Hand velsigne oc mangfoldig giøre vor Øl oc Brød,
Oc oplad oss sin runde oc milde Haand,
Met huilcken hand spjser baade quind oc Mand
Gud trøste alle Bedrøffuede i deris Nød,
Oc frj oss fra den euige død,
Gud vnde oss at nyde oc bruge hans gafuer saa,
At wi alle Himmerigis glæde kunde faa, Amen.

28

En kort Gratias effter
Maaltid.

HErrens hellige Naffn være prijset,
Som oss haffuer skabt, forløst oc spjset,
Wi haffue nu baade drucket oc ædt,
Thi maa vor HErre ey være forgæt,
Hannem være Tack, Loff, Hæder oc Ære,
For Øl oc Mad, oc sit salig Ords Lære,
For Huß oc Klæder, for Rolighed oc Fred,
For all sin Godhed oc Barmhjertighed,
For sin bitter Pijne oc haarde Død,
Hielp oss HErre IEsu Christ aff all vor Nød,
Vndt oss at bruge dine Gaffuer saa,
At wi det euige Liff kunde faa, Amen.

Der som mand vil, kand mand siunge
en Psalme effter Maaltid, enten den: Siunge
wi aff hiertens grund, eller en anden i Psalmebogen, etc.
Eller dette ene Verß, aff samme fornæffnde
Psalme.

VOr HErris Iesu Christi Fred,
Være hoss oss i Euighed,
Gud trøste dem som sorgfuld er,
Heller de ere fiern eller nær,
Gud beuare sin Christenhed,
Oc vor kiere Offrighed,
Gud giffue oss tred oc salighed, Amen.

Naar det ringer Tolff, da tag
din Hat aff, bede oc sige:

JESUCHRISTE Fili vivi Dei, Miserere mei,
Esto propitius mihi misero peccatori,
Qui pro me in ligno crucis dignatus es mori.

Det er:

29

O IEsu Christ Guds leffuendis Søn,
Som hafuer forløst all menniskens kiøn,
Vær mig arme Syndere naadig oc blid,
Forkast mig icke til euig tid:
Du som paa denne tid bleffst dømt til døde,
Oc strax ophengt paa Kaarset i angest oc møde,
Forlad mig alle Synder mine,
For samme din hellige Død oc pijne:
Giff mig en salig stund at dø,
Oc skillis vel fra denne Ø,
Annamme da min Siel vdi din Haand,
Beuar mig fra syndsens oc Dieffuelsens baand
O HErre vær mig mild oc from,
Naar ieg kommer for din strenge Dom,
Oc for den wrætferdige Dom ofuer dig monne gaa,
Der du monne for Pilatum staa,
Lad mig en mild oc naadig sententz faa, Amen.

Om Afftenen naar det ringer fem, Saa vel som anden tid naar Klocken slar: Da tænck, at du est en time, en Dag nærmer Døden, end du vaarst en Time siden, eller i Gaar: Bed derfor Gud om en salig stund, at leffue oc dø vdi, du veedst aldrig naar det vil gielde. Men salige ere de som døe i HErren, heller det skeer kort eller langsomt.

Det vaar paa denne Tid, der IEsus laa nedlagdt i sin Graff, det vil oc der til en gang met dig, I huor sterck oc stiff du nu gaar, at du| maat bucke for Døden, Oc mand fører dig til dit rætte Herberg, oc lucker Dørren til for dig met Skuffl oc Spade: Giør dig saa en gang om Dagen en betænckelse der om, saa faar icke synden saa megen mact met dig som ellers.

Mand pleyer oc at kalde det Fredsklocken, Naar du derfor hører den ringe oc klemte, saa bed oc læß: Da pacem Domine in diebus nostris, quia non est alius, qui pugnet pro nobis, nisitu Deus noster, Deus pacis sit nobiscum, ut in pace viva-|mus, in pace requiescamus, in pace cum Simeone ex mundo demittamur, & in æterna pace cum omnibus sanctis lætemur, Amen.

30

Det er:

BEgaffue oss O HErre Gud
Met Fred i vore Dage,
Lad oss met Ro leffue effter dine Bud,
Vend fra oss Orloffs Plage:
Thi ingen kand for oss i Striden gaa,
Vden du alleene O HErre,
Du Fredsens Gud kand vore Fiender bestaa,
Naar du vilt hoss oss være:
Giff at wi om dagen leffue i Fred,
Oc Natten i Fred at huile,
Beuare oss aff Wsamdrectighed,
Oc fra Dieffuelens gloende pijle:
En fredsommelig oc salig Simeons stund,
Vndt oss fra Verden at fare,
At wi siden i euig Freds forbund,
Maa glædis iblant alle Helgenes skare,

AMEN.

En bøn at bede om Afftenen, før
mand gaar til Seng.

O Euige Gud oc Fader kier,
Ieg tacker dig met all tilbørlig ære,
At du mig wuærdige Tienere din,
Haffuer vden all fortieniste min,
Beuaret naadelig i denne Dags Fare,
Ved din Guddommelig Englers skare,
O Fader, for din Søns smædelig død beder ieg dig,
Vend din milde Naade oc Barmhiertighed til mig,
Oc ved din store Guddoms Krafft,
Forlæne mig denne tilkommendis Nat,
Met et reent Hierte oc Rolighed offuer at gaa,
Oc met et sunt Liff i morgen igien opstaa,
At min gierning oc tieniste altid kand teckis dig
Dine hellige Engle beuocte mig,
31 Gud vær min Skiold min Vern oc Mur,
Mod Dieffuelen oc alle onde Creatur,
Det hellige Kaarß, IEsus hengde paa,
Skal for mig mod alle mine Fiender staa,
IEsu Christi hellige fem Saar oc Vunder,
Giør mig til Liff oc Siel karsk oc sunder,
Oc komme mig til trøst i min sidste Nød,
Oc frje mig fra den euige Død, Amen.

Fadervor, etc. Credo, &c.

En anden Afften Bøn,
vden Rijm.

JEg tacker dig O Hellige oc Barmhiertige gode Gud, ved IEsum CHristum oc den Hellig Aand, at du i denne Dag saa naadelig haffuer beuaret mig, Oc alt det| mig tilkommer, At ingen ond skeffne eller Wlycke haffuer fordærffuet mig: At du haffuer affverget den grumme Fiendis List oc huasse Pile, som flyer midt om liuß Dag. O HErre, dersom ieg haffuer faldet, oc besmittet mig i nogen maade, met groff Synd oc Last, som ingen kand vide huor offte hand snubler, Da beder ieg om Forladelse oc Naade, for IEsu Christi skyld. Oc effterdi at Tiden nu er, at legge sig til Soffns oc Huile, Oc ieg icke veed, om ieg kand leffue denne Nat offuer, Thi| Søffnen er Dødens Broder, Derfore beder ieg dig O HERRE, Omkring giff mig met dine Hellige Engles Varetegt oc Beuebnelse, at ieg maa rolig oc sødelig soffue, oc huile disse trette oc tunge Lemmer, at Sathan ingen mact eller Ræt skal faa offuer mig. Beuare mig HERRE, oc beskærme mig vnder dine Vinger, som en flittig Høne sine smaa oc wfløge Vnger oc Kyllinge: Du est min Fader, ieg er dit Barn, Lad mig kaldis din, oc være din i Liff oc Død. Oc naar mine Øyen| tager Søffn til sig, Da lad mit Hierte altid vaage til dig, Lad intet Spøgerj, eller daarlige Drømme, forskrecke eller forstyrre mit sind oc Hierte. Ieg betal mit Liff oc min Siel, mine N. met all min Velfært, Oc alt det ieg haffuer, som du aff Naade haffuer vndt mig, i dine Hænder: Oc lige som et spæt Barn soffuer 32 sødelige i sin Moders Arme, saa lad mig huile tryggelige i dit Skiød oc din foruaring, Oc i Morgen igien opuaagne karsk oc sund, at ieg da, som nu, maa tacke oc prjse dig til Euig|tid, oc naar døden kommer met sin sidste stund, vær da min Beskærmelse oc faste Slot: Stat mig trolig bj, at ieg maa ende mit Liff Christelig oc vel, oc skillis her fra i en salig stund oc time, oc hensoffue i din Bekiendelse oc paakaldelse, wbehindret fra all verdsens forgengelighed, oc icke pjnes lenge. Siden, naar den sidste Basune skal blæse oc liude: staar op i døde, etc. O rætferdige Gud, lad din mildhed beuare mig, at ieg maa blifue en delactig lem i dit himmelske rige, for Iesu Christi skyld. Gud styrcke oc hielpe mig til liff oc | siel: hans naffn vere benedidet til euig tid Amen.

Naar du legger dig til søffns,
Da sig:

O Gud være Loff for sin godhed oc Naade,
Som mig hafuer beuaret denne dag fra Vaade,
Nu legger ieg mig paa min høyre Side,
Mig beuocte oc opuecke IEsus den blide,
Gud lade mig icke i synden soffue,
Oc ey heller i Sorgen opuogne,
Min gode Engel Gud haffuer tilføyet mig,
Hand er min Væcter visselig,
Thi soffuer ieg nu saa tryggelig hen,
Mig beskærme IEsus, Mariæ Søn:
I Naffn Gud Faders, etc.

En Bøn at bede om Mandagen,
eller først om Vgen.

ALmæctige Himmelske Fader blid,
Wi tacke dit Naffn i allen tid,
For alle dine Velgierninger oc Gaffuer,
Som du oss her til giffuet haffuer:
Du haffuer i denne fremgangne Vge,
33 Vndt oss dine Legemlige Ting at bruge,
Oc oss beuaret saa naadelig oc vel,
Fra skade oc Fare til Liff oc Siel:
Thi bede wi dig samdrectelig,
For IEsu Christi skyld ydmygelig,
Forlad oss, huad som ilde er giort,
Hemmeligt eller aabenbarligt, lidet eller stort,
Oc oss i denne Vge beuare,
Fra Dieffuelens list, fra all skade oc Fare,
Fra farlig siugdom, fra en hastig død,
Fra Hiertesorg oc all anden Nød,
Lad all vor Gierning skee fornumstelig,
At vort gantske Leffnit kand tæckis dig,
Regære oss i alle vore Veye ræt,
At wi effter dit Ord maa vandre slet,
Lad synd oc Ondskab ey hoss oss bo,
Giff oss din Benedidelse met fred oc Ro,
Wi befale oss aldelis met Liff oc Aand,
O IEsu Christe vdi din Haand,
Lad dine Engle hoss oss bliffue,
Oc oss beskytte her i Liffue,
Vor Siel paa det sidste at føre til dig,
Saa hun kand glædis euindelig, Amen.

En daglig velsignelse, at
liuse offuer sig.

GVD Fader Allsommæctigste der mig haffuer skabt,
Hand lade mig aldrig bliffue fortabt,
Guds Søn som mig haffuer frelst oc forløst,
Hand være altid min bjstand, hielp oc trøst,
Gud den hellig Aand i lige maade,
Hand deele met mig, Raad, vijßdom oc naade,
Gud den hellige Trefoldighed,
Beuare mig til den euige salighed,
34 IEsus for sin hellige pijne oc Død,
Hielp mig affall min Angest oc Nød:
IEsus for sin hellige Marter oc Pijne,
Forlad mig alle Synderne mine:
IEsus for sin store Banghed oc smerte,
Trøste mig oc alle bedrøffuede Hierte:
IEsus for sit hellige dyrebar Rosens Blod,
Giøre mit Endeligt saligt oc god:
Gud skille mig ved alt det mig er imod,
Saa faar ieg paa all min Sorg Bod:
Altingest O HErre befaler ieg dig,
O IEsu vær mig miskundelig, Amen.

ALIUD.

GVds Barmhjertighed benaade mig,
Guds Godhed oc Naade hielpe mig,
Guds Almæctighed beskærme oc beuare mig,
Guds Vijßdom opliuse oc regære mig,
Guds Kierlighed være met mig,
Oc ledsage mig paa alle mine Veye,
Oc opholde mig til det euige Liff oc salighed,
I Naffn Gud Faders, etc.

Et aabenbarligt Scrifftemaal oc Bekiendelse
for Gud, at bede om Syndernes forladelse
oc Guds Naade, Aff den 51 Psalme, huilcken
mand kand altid bruge, oc besynderlige naar mand
haffuer i sinde at gaa til Guds Bord.

AH leffuende Gud, ieg bekiender for dig,
At ieg haffuer leffuet Wgudelig,
Ah huor wuærdig en Syndere ieg er,
Det klager ieg for dig min HErre kier,
Intet Menniske tør ieg see oppaa,
Det giør din straff mig trycker saa,
35 Ieg haffuer syndet mod Himmel oc Iord,
Oc imod dit hellige Bud oc Ord,
Huort skal ieg da henuende mig?
Huem vil offuer mig forbarme sig?
Saa stor da er min synd oc Daad,
Hoss intet Menniske finder ieg Raad,
Oc naar ieg opløffter mine Øyne vaade,
Til Himmelen, at bede om din Naade,
Saa haffuer ieg syndet mod dig O HErre,
Huor skal ieg mig da bæst atbære?
Stor forargelse i Verden haffuer ieg dreffuet,
Oc fra min Vngdom saare ilde leffuet,
Huad skal ieg giøre, huad er mig best,
Skal ieg fortuile HErre Iesu Christ?
Effterdi du est min Frelsermand,
Barmhiertighed hoss dig ieg finde kand:
Liff oc Salighed offuer maade,
Haffuer du at giffue aff din Naade:
Derfore ieg for ingen deel vil,
Fortuile, i huad som nogen siger til,
Ieg flyer til dig oc vil det voffue,
Til dig staar all min Lid oc Loffue,
Hoss dig alleene soger ieg met skæl,
Trøst, Raad oc Hielp, for min arme Siel:
Dit Creatur oc Billede vist,
Foracter du ey HErre IEsu Christ,
Saa bange oc sorgfuld kommer ieg til dig,
O HErre forskiud du icke mig,
For sorg kand ieg neppelig tale eller see,
O HErre du mig din Naade betee,
Min Offuertrædelse du vdslætte,
Oc alle mine store Synder forgætte,
Giør du mig reen oc toe mig huid,
Aff all min Ondskaff oc wdyd,
Ieg seer min Wrætferdighed,
36 Min synd hun er mig slem oc led,
Allene haffuer ieg syndet mod dig,
Det maa ieg bekiende visselig:
Min arme Moder mig vndfangede vist,
Oc fødde i Synd, O HErre Christ,
Bestenck mig HErre met Isop skøn,
Oc met dit Blod du Davids Søn,
Som flød vdaff dine Saar saa røde,
Der met forløste du oss aff møde:
Toe mig at ieg bliffuer huid som Snee,
Din hellig Aands Naade mig betee,
Giff mit Hierte Glæde oc ro,
At ieg maa stadelige haabe oc tro,
At du forlader mig synderne mine,
For din hellige Marter, Død oc Pjne,
En reener Aand forny vdi mig,
Forskiud mig ey O HErre fra dig,
Tag ey fra mig din Hellig Aand,
Men giff mig Naade oc ræt forstand,
At ieg oc maa andre Syndere omuende,
At de dig HErre, oc din Naade kiende:
Oplad mine Læbe oc Tungen min,
At den forkynder Æren din,
Intet Offer er dig saa kier,
Som et angerfuld Hierte din Naade begær,
Bestenckt met Christi Rosens Blod,
O HErre vær mig naadig oc god,
Besegle i mit Hierte denne Trøst,
At du HErre Christ haffuer mig forløst,
Dit Legeme oc Blod skal være mit Pant,
At ieg skal tro oc vide forsant,
At alle mine synder forladne ere,
Diß skee dig prijß min Gud oc HErre,
Fra Euighed oc til euig Tjd,
Gud være oss altid naadig oc blid,

AMEN.
37

En anden aabenbarlig Bekiendelse
for Gud.

O IEsu Christe Guds leffuendis Søn,
For din euige Godhed hør min Bøn,
Du est en Kilde til all Miskundhed oc naade
O HErre IEsu mig ey forlade:
Du monne jo aldrig nogen Synder forsmaa,
Som til dig haffuer sæt sin ljd oc attraa,
Met dine Barmhiertigheds Øyen see til mig,
En arm Syndere bekiendis ieg for dig,
Ia met de Øyen du saaest til Peder met,
Der hand gick vdaff Sallen oc græd.
Oc til Magdalenam i det Gæstebuds skare,
Der hun tode dine Fødder met sine øyne taare,
Oc til den Røffuere paa Kaarsens Gallie,
Der du lodst dig hans Bøn befalde:
Som du disse alle din Naade beteede,
Saa vndt mig met Peder mine Synder at begræde,
Oc dig met Magdalena at haffue kier,
For all den tingest i Verden er,
Oc siden met Røffueren hoss dig at være,
Til euig tid i Himmerigis Glæde oc Ære.

AMEN.

En Bøn at bede, naar mand gaar
til Alterens Sacramente.

O HErre IEsu allerkieriste Broder min,
Her kommer ieg wuærdige Tiener (eller Tienerinde) din,
Ieg maa vel sige som Centurio,
Endog hand haffde en stercker Tro,
Ieg er icke værdig i denne dag,
At du skulde indgaa vnder mit Tag:
38 Men ieg behøffuer din Hielp oc Naade,
Kom mig til Trøst i min Nød oc Vaade,
Du biuder mig saa mildelig til din Gæst,
Som ieg i Scrifften haffuer hørt oc læst,
Du haffuer bered for mig et Bord,
I dit Sacrament oc hellige Ord:
Du skencker mig dit hellige Legeme oc Blod,
Til Pant, at du vilt være mig god:
Paa dine sandrue forjættelser forlader ieg mig,
Oc gaar diß dristeligere frem til dig,
Ieg æder oc dricker saa effter din Villie,
O IEsu lad mig ey fra dig skillie:
Vor HErris IEsu Christi Legeme oc Blod,
Bekomme mig til euig Salighed god,

AMEN.

Tacksigelse oc Bøn, effter mand haffuer
været til Guds Bord.

JEg tacker dig HErre IEsu Christ,
At du mig hafuer spjset oc skenckt foruist,
Met dit hellige Legeme oc dyrebar Blod,
Oc at du nøgen for mig paa Kaarset stod,
Met dette Sacrament haffuer du beseglet mig,
Alt det Himmelske gode visselig,
Huilcket du mig hafuer forhuerffuet oc alle dine
Met din hellige Død oc bittre Pjne:
Min Samuittighed haffuer du trøstet vel,
Oc styrcket min Tro til Liff oc Siel,
At mine Synder ere vdslettet nu,
Oc aldrig meere skulle kommis ihu:
Ieg beder dig oc met samme Tro,
Du vilde stedse met din Naade vdi mig bo,
Oc met din Hellig Aand mig regære,
At ieg i alting søger din Ære:
Bøye mit Hierte til Kierlighed,
39 Met Gud oc min Næste at leffue i Fred,
Et Gudfryctigt oc Christeligt Leffnit at føre,
Indtil de bære mig død aff Dørre,
Saa ieg kand tæckis dig min HErre blid,
Oc siden leffue met dig til euig tid, Amen.

En almindelig Tacksigelse effter
Christi Nadere.

Wi tacke dig HErre Allmæctigste euige GVD, At du met disse salige Gaff-|uer haffuer oss vederquæget. Nu bede wi din Barmhiertighed, at du lader oss disse samme Gaffuer ræt bekomme, til vor Troes styrckelse: Paa dig, oc til Kierlighed imod vor Næste, til Taalmodighed vnder Kaarsset, oc til en glædelig oc salig ende, paa all vor Modgang oc Bedrøffuelse, for din Søns IEsu Christi vor HErris skyld, AMEN.

En Bøn at bede for et siugt Menniske
der berættis.

O Allmæctigste Euige Gud, vor HErris IEsu Christi Fader, Du som allerbest kiender Menniskens Suaghed oc Skrøbelighed, Du som allene kand giffue Krafft, Hielp oc styrckelse. Wi bede eendrectelige, at du vilt indgiffue din hellig Aand i denne din Tieneris (eller Tienerindis) hierte, som her ligger din Fange, paa sin sotte Seng: Wi bede dig, lige som de hellige Apostle bade om Troen: O HErre forøg, styrcke oc stadfeste hans (hendis) tro, imod all Anfectning oc Fristelse,| der hannem (hende) paakomme kand, at hand (hun) jo fast bliffuer bestandig i Troen til dig, formedelst vor HERRE IEsum Christum. Forlad hannem (hende) naadelig alle sine synder, ved din Søns Hellige Legeme oc Blod: Vær du hans (hendis) beste Doctor oc Læge, du som læger til Liff oc Siel. Forlæne hannem (hende) din hielp oc trøst, saa bliffuer altingest got: Giff hannem (hende) en Christen Taalmodighed vnder dette Kaarß, at hand (hun) maa giffue sin Villie 40 vnder Guds gode Fa-|derlige oc velbehagelige Villie, i et fast Haab paa din Guddommelige oc Naadige Førlßning: Oc huad heller hand (eller hun) leffuer eller døer, maa være din, oc bliffue din, oc høre dig til, oc aldrig atskillis fra dig til euig Tid, Amen. Gud høre vor Bøn. Fader vor, &c.

En Bøn at bede for et siugt Menniske,
der ligger i sit Yderste.

O Allmæctigste gode Gud, Du som oppeholder vort Liff mit i Døden: Wi be-|de dig, at du vilt vende din Barmhiertigheds Øyen til dette siuge Menniske, oc vederquæge hannem til Liff oc Siel, oc aff Naade tilgiffue oc forlade hannem alle sine Synder. Tag din kiere Søns IEsu Christi wskyldige døds Offer til en Betalning for hans Synder: Thi hand er ocsaa døbt paa hans Naffn, oc met hans blod er hand toet oc renset. Saa frelß hannem nu fra dette Liffs quale oc pijne, forkorte hannem sin vee oc sprecke: Opholt hannem imod sin samuittigheds anklagelse, oc imod alle den onde Fien-|dis Fristelser, paa det hand kand mandelige stride, oc offueruinde hannem, forlæne hannem en salig hiemfart til det euige Liff: Tilskicke dine hellige Engle, at de ledsage hans Siel til alle dine Vduaaldis forsamling, i IEsu CHristo vor HErre, Amen.

Fader vor, etc.

En smuck Bøn for vnge Børn, at
bede i Huset, Morgen oc
Afften.

O Himmelske Gud oc Fader blid,
Wi tacke dit Naffn i allen tid,
At du haffuer her til Naadelig,
Oss beuaret fra Dieffuelsens vold oc suig,
Wi bede dig oc for Christi Død,
Beuare oss fra all Iammer oc Nød,
41 Lad dine Engle vore Væctere være,
Oc met din hellig Aand oss regære,
Beuare vore kiere Forældre ocsaa,
At de met oss længe leffue maa,
Wi kunde opuoxe i ære oc Dyd,
Met gode Seder oss smycke oc pryd,
Oc Gud for alting frycte oc lyde,
Saa kunde wi salighed met hannem nyde.
Din Naadis Redskaff lad oss være,
Saa længe wi ere i Verden here,
Oss fattige Børn beuare ocsaa,
Fra all den Fare oss hende maa,
Giff oss god Nemme oc god Forstand,
At lære det, dig til Ære være kand,
Lad Synd oc Ondskaff ey hoss oss bo,
Giff oss i { Dag / Nat } din Fred oc ro,
Vor Siel oc Liff befale wi dig,
Der paa saa { vaage / soffue } wi tryggelig,

Amen.

Et Litanie, hoss Siuge
Folck at bede.

HErre forbarme dig, Christe forbarme dig, HErre Hellig Aand forbarme dig offuer dette siuge Menniske.

HERRE Gud Fader i Himmelen, HERRE IEsu Christe Guds Søn, verdsens Frelser: HERRE Gud Hellig Aand, Hellige Trefoldighed, Euige Gud, Forbarme dig offuer hannem (eller hende) HERRE vær Naadig, oc forskone det dødelige Menniske, fra den onde Aand, Fra Dieffuelens Bedrægerj oc List, Fra alt Ont, Fra Helffuedis Pjne: Beuar hannem kiere HERRE Gud, For din Hellige Fodsels skyld, For din Død, Kamp oc blodige Sued, For dit Kaarß, Pjne| oc Død. For din hellige Opstandelse oc Himmelfærdt, Ved din hellig Aands Naade, Paa hans sidste ende, Paa den yderste Dommedag, Hielp hannem kiere HErre Gud.

42

Wi Arme Syndere bede, Du vilde bønhøre oss kiere HERRE Gud, oc trøste dette krancke Menniske, Forlad hannem alle sine Synder, oc giff hannem det euige Liff. Christe Bønhør oss, Bønhør oss kiere HERRE Gud: O du Guds Lam, som bar Verdens Synder, forbarme dig offuer hannem. O du| Guds Lam, som bar Verdens synder, Miskunde dig offuer hannem. O du Guds Lam, som bar Verdens synder, forlæne hannem den euige Fred, Kyrie eleison, Christe forbarme dig, HErre Hellig Aand forbarme dig offuer dette krancke Menniske.

Fader vor, du som est i Himmelen, etc.

En anden Bøn, i sit yderste
selff at bede.

O HERRE IEsu CHriste: Ieg beder dig ved din Grundløse Barmhiertighed, at du vilt forlade mig alle mine Synder, oc styrcke min Siel, paa denne lange Vey, der ieg nu effter din Guddommelige Villie maa vandre i et wbekient Land: Ieg troer visselige oc wryggelige, at du est død for mine Synders skyld, oc est opstanden mig til Rætferdighed, oc du haffuer forladt mig mine Synder aff Naade, oc tilsagdt mig det Euige Liff. O HERRE, denne min Tro, veed| ingen bedre end du, Du est der til mit Vidmßbyrd, at dette er mit Hierte, oc yderste villie, at dø i saadan en Tro, paa din lutter Barmhiertighed: Oc dersom ieg aff Vee oc Smerte, ved nogen wfornufft eller Anfectning, fulde her fra, O HERRE, saa lad mig icke dø i Vantro eller Fortuilelse, Men styrcke mig met din Naade, oc formeere mig min Tro, at mig intet Ont kand skade, Thi paa din Hielp oc Trøst forlader ieg mig alleene, i Liff oc Død: Saa opholt mig nu midt vdi all nød oc Dødsens fare,| oc giør mig met dig euig salig. O HERRE IEsu, I dine Hænder befaler ieg min Aand, Du haffuer forløst mig du trofaste Gud, Dit Naffn være æret oc benedidet vdi all Euighed, AMEN.

43

En Bøn at bede, naar mand icke end
skiønt selff gaar til Alteret, Men er dog til stede,
naar Christi Legoms oc Blods Sacramente
tracteris, forhandlis oc
vdbyttis.

O HErre IEsu Christe, du leffuende Guds Søn, som annammede dit hellige Kiød og dit dyrebare Blod, aff den ærefulde Iomfru Mariæ reene Liff, oc vdøste det samme Blod aff din allerhelligste Side paa Kaarsens høye Altere, for vor salighed, oc est i samme ærefulde Kiød opstanden aff de døde, oc opfaren til Himmelen, oc est igien ventendis, at dømme de Leffuendis oc døde i det samme Kiød: Ieg beder dig kiere HErre IEsu Christe, at du vilt ved dit allerhelligste Legome oc blod befrj oc frelse mig,| fra all min siels oc Legoms wreenhed, oc aff alt ont, baade næruærendis oc tilkommendis: O gode IEsu, skiul mig inden i dine Saar oc hellige Vunder, for alle mine fiender, siunlige oc wsiunlige, lad mig aldrig skillies fra dig, beskærme mig fra Dieffuelen oc hans Parthie, oc vdi min døds time stat mig trolige bj: Kald mig til dig, at ieg met alle dine Helgen oc Vduaalde Guds Børn, maa loffue, tiene oc prjse dig til euig tid, AMEN.

En Bøn, Som gode Christne kunde bede
for en fattig Fange, som for sine Mißgierninger
skal staa sin Ræt, enten til
Suerd, Galge, Steyle eller
Ild, etc.

O Allmæctige Euige GVD, vor HErris IEsu CHristi Fader, Som lader din Barmhiertighed skinne offuer alle dine Gierninger: See nu mildelige til denne din fattige Fange, som du i Dag vilt kalde aff denne arme wsle Verden, oc dette Syndefulde| Leffnit: Giff hannem din Hellig Aands naade i sit Hierte, at hand maa staa fast vdi Troen til dig, Oc dø et ræt Christet Menniske. Lad din Elskelige Søn CHristum IEsum, sige til hannem, 44 som hand sagde til Røffueren paa Kaarsset: I dag skalt du være met mig i Paradjß. See icke til hans store Synder, Men til din store Barmhiertighed, Oc til den haarde oc bittre Død, som din Søn for hannem haffuer lidt: Lad hannem saa i Dag skillis fra denne Verden, at hand maa paa den Yderste| Dommedag opstaa, I de Rætferdiges opstandelse, oc siden bliffue hoss dig til euig Tid, Ved den samme din kiere Søn IEsum CHristum vor HErre, Amen.

En Bøn, at bruge, naar mand vil
vandre eller reyse aff By

O IEsu Christ Guds leffuende Søn,
Hør min begæring oc Hiertens Bøn,
Du som est Sandhed, Liff oc Vey,
Paa denne min Reyse forlad mig ey:
Du som tilforn i fordum tid,
Vdførde Israels Børn met fljd,
Aff Ægypten ind i det forjætte Land,
Ved din Allmæctige veldige Haand,
Igiennem det røde Haff oc vildsom Orck,
Som vaar en Vey baade farlig oc mørck:
Abrahams Tiener, oc Tobias met,
Ved din Engel ledsagede du aff sted:
De vjse Herrer aff Osterrige,
Hialpst du ved Stiernen deres Vey tillige,
Til Bethlehem oc hiem igien,
Foruden Fare, foruden meen.
Ieg beder dig HErre aff Hiertet saare,
Efiterdi denne Reyse staar mig nu faare,
Du vilde mig ledsage oc følge frem,
Ved dine hellige Engle, baade vd oc hiem.
At mig ingen skade eller forfang skulde skee.
Dine naadige Øyen altid til mig see:
Min Liff oc Siel befaler ieg dig,
45 Oc alt det du haffuer giffuet mig,
Beuare mig ved din veldige Haand,
Huad heller ieg er til Land eller Vand:
Dieffuelen oc ont Selskab bort fra mig kiøre
At de mig ingen skade paaføre,
At ieg maa tacke oc prjse dig,
Baade her, oc siden euindelig, Amen.

Naar du far aff sted, da giør først
IEsu Christi Kaarsis betegnelse
for dig, oc sig:

PAa Fredsens Vey til Lycksalighed,
Ledsage oss den hellig Trefoldighed:
Guds H.Engel som Tobiam følge vilde
Hand være vor Ledsager baade aarle oc silde,
Gud beuare oss naadelig fra all Fare oc vaade,
Gud styre for oss oc altid raade:
Gud Fader, Søn oc den hellig Aand,
Være vor Skytzherre til Land oc vand, Amen.

En Vise at siunge, om
det samme.

I IEsu Naffn saa fare wi,
Hans Godhed oc Naade staa oss bj,
Gud Faders Krafft beuare oss vel,
I denne Dag til Liff oc Siel.

2.

Christus være vor Ledsager Mand,
Oc beskærme oss paa vor Vey oc Gang,
Vent fra oss vore Fienders List oc vold,
Oc vær altid vor Mur oc Skiold.

3.

Den hellig Aand oc lige saa,
46 Vilde met sine Gaffuer hoss oss staa,
Hand styrcke oc trøste oss i all Nød,
Huad oss kand skade til Liff oc Død.

4.

Den hellige Trefoldighed,
Holde offuer oss sin Naade oc Fred,
At wi maa komme beholdne frem,
Oc siden wskadde til Huß oc Hiem.
AMEN.

Her effter kand mand siden bruge andre
smucke nyttige Viser oc Psalmer, at fordriffue
tiden met, som findis enten vdi Psalmebogen,
eller andensteds, huer effter som hand
haffuer lyst til, etc.

Endnu en anden Velsignelse, at bede
oc sige, naar mand vil reyse.

BEuar oss den hellig Trefoldighed,
Paa denne vor Vey til Lycke oc Fred:
Guds Engel der fulde Tobiam frem,
Hand ledsage oc følge oss baade vd oc hiem:
Nu ville wi i IEsu Christi Naffn reyse oc fare,
Gud Allsommæctigste oss naadelige beuare:
Gud lade oss lyckelige fare oc fremgaa,
Oc alle vore Wuenner tilbage at staa:
Gud være met oss i flock oc følge,
Oc oss for alle vore Fiender skiule oc dølge:
Gud vort Liff oc Helbrede spare,
Oc oss fra all Wlycke beuare,
Oc giffue oss Lycke oc beholden Reyse,
At wi maa hannem siden til euig tid prjse,
I Naffn Gud Faders, etc.

47

Dette kand mand oc bruge, for sin gode
Ven at bede, Naar hand vil reyse aff By, Oc i
den sted, som ieg oc oss staar, kand mand sætte
hans eller hendis Naffn, der mand
beder fore, etc.

En Bøn om et saligt Endeligt at
bede, eller i sit yderste.

O Gud være mig arme Syndere Naadig
oc barmhiertig, oc høre min Bøn
for IEsu Christi skyld.
IEg beder dig HERRE for din wskyldige Død,
Hielp mig naadelig aff all min Angest oc Nød,
Ieg beder dig for dit hellige Legom oc Blod,
At du giør mit Endeligt salig oc god:
Oplad mit Hierte, Forstand oc Sind,
Oc send mig den hellig Aand der ind,
Som mig kand trøste i all min Nød,
Oc frj mig fra den euige Død:
Beuare mit Liff oc Leffnit vel,
Oc eftter Døden annamme min Siel,
Fordi du est min Frelser mild,
Oc haffuer din Faders Vrede stild,
Oc mig igienløst fra all straff oc pjne,
Som ieg haffde fortient met Synder mine,
Icke met Sølff eller Guld som er smeltet,
Men met dit Rosens Blod, som aff dit Legome bleff vdueltet,
Met dit salige Ord oc trøstelige Tale,
Vil ieg mig i dødsens time hußuale.
Gud styrcke mig met din hellig Aand,
Oc annamme min Siel vdi din Haand:
Gud opholde mig i en Christen Tro,
Oc giffue mig siden den euige Ro,
I Naffn Gud Faders, Søns, oc hellig
Aands. AMEN.

48

Den gamle Christelige Dagevise,
Den signede dag som wi nu see, etc.

DEn signede Dag som wi nu see,
Ned til oss aff Himmelen komme,
Gud liuse for oss jo længer oc meer,
Oss alle til Glæde oc fromme:
Gud lade oss icke skee i Dag,
Huercken Last, Skam eller Vaade.

2.

Den signede Dag, den signede Tid,
Vor HErre hans Fødsels time,
Da kom der Liuß aff Himmelen ned,
Saa vijt offuer Verden at skinne,
Det liuser for oss Euindelig,
Nu oc foruden all Ende.

3.

Gud Fader, Søn oc den hellig Aand,
Met alle sine Engle skare,
Beuar oss i dag oc allen stund,
Fra alskens Dieffuelens Snare,
Fra all den Affvind hand til oss bær,
Vor Siel oc Liff til Fare.

4.

Det Kaarß vor HErre hand bar for oss,
For vore Synder oc icke for sine,
Det sætter ieg i dag imellem Dieffuelen oc mig,
Ieg mener Guds værdige pjne:
Det Blod der neder paa Kaarset rand,
Det slycker vd Synderne mine.

5.

Vaar alle de Træ i Verden er,
Loff, Græß, oc Sand paa Haffsens bonde,
Haffde de Maal oc kunde de tale,
49 Oc siunge met Engle stemme:
Da kunde de aldrig tilfulde loffue,
IEsum Mariæ Søn den reene.

6.

Den lille Fuel hand flyer saa høyt,
Oc Været bær vnder hans Vinger,
Det er fuld ont met liden mact,
Mod høye Bierge at springe:
De Strømme de rinde saa frydelig,
Op vnder de grøne Linde.

7.

Dagen hand er aldrig saa lang,
At Afften maa wi jo vente,
Liffuet det endis met Dødsens tuang,
Huem det vil rættelig betæncke:
Wi bliffue vdfuß, oc Graffuen giøris trang,
Oss følger ingen anden Ende.

8.

Da giffue det Gud wi haffde saa tient,
I Verden vel til maade,
I Troen, at wi Guds Søn haffde kient,
Saa wi miste icke Guds Naade:
Naar Verden haffuer oss sin bag tilvent,
At wi da faa euig Baade.

9.

Naar wi skulle til vort Fæderne Land,
Oc skillies ved dette Elende,
Da befaler ieg Gud min Siel i Haand,
I Himmerigis Glæde at sende:
Gud Fader, Søn oc den hellig Aand,
Hand giffue vort Maal en god ende, Amen.

50

Her effter følge nogle smucke oc
trøstelige Loffsange, i atskillige tider,
effter leyligheden at bruge.

En Morgensang.

DEn mørcke Nat forgangen er,
Oc Dagen rinder op saa vide,
Solen hun skinner ofuer Marck oc Kiær,
De Fule de siunge saa blide:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

2.

Loffuet være Gud i Euighed,
Oss denne Nat haffuer beuaret,
Gud liuse offuer oss sin hellige Fred,
Oc frj oss fra alskens Fare:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

3.

Paa Paaskemorgen den signede dag,
Vor HErre stod op aff døde,
Det vaar oss alle et got Behag,
Hand frelste oss der met aff Nøde:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

4.

I sex dage skabte Cud Himmel oc Iord,
Oc alle Creatur tillige,
Alt ved sit Allmæctige Guddoms Ord,
Som Scrifften monne oss sige:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

5.

Den forste Dag skabte hand Liuß oc skjn,
Oc klarhed offuer Verden at komme.
51 Der Natten oc dagen skulle skinne fijn,
Til Menniskens glæde oc fromme,
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende

6.

Den anden dag skabte hand Himmelen skøn,
Oc Himmelens Firmamente,
O HErre IEsu hør altid vor Bøn,
Lad oss Glæde hoss dig vente,
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

7.

Den tredie dag beredde hand Iorden til,
At hun sin Fruct skulde giffue,
Met Træ oc Vrter ieg sige vil,
Hun skulde vor Huserom bliffue:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

8.

Siden oppaa den fierde Dags tid,
Hand Himmelen vel monne pryde,
Met Soel oc Maane oc Stierner met,
Deres skjn wi nu daglige nyde:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

9.

Fule oc Fiske den femte Dag,
Dem skabte Gud aff sin Naade,
At Været oc Vandet skulde fyldis der aff,
Til Menniskens ophold oc Bade:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

10.

Den siette Dag den sidste er,
Guds skabelse Dag wi kalde,
52 Alle Diur paa Iorden da skabte monne være,
Oc Mennisken sidst effter dem alle:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

11.

Hielp oss O IEsu vor Frelsermand,
I denne dag oc allen stunde,
Forløß oss snart aff Dieffuelsens Baand,
At wi dig ræt tiene kunde:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende.

12.

At naar denne Dag forgangen er,
Oc Natten vil til oss skride,
Wi kunde dig prjse O HErre kier,
Baade nu oc i allen tide:
Gud giffue oss Lycke oc gode Raad,
Sin Naadis Liuß oss tilsende, Amen.

En Afften eller Natsang: Siungis vnder
de Noder: Ieg tiente mig vdi
Greffuens Gaard, etc.

DEn liuse Dag forgangen er,
Oc Natten hun henger oss paa,
O IEsu Christe HErre kier,
Du altid hoss oss bliffue maa,
Glæde oss Gud i Himmerige.

2.

Du est det euige Guddoms Liuß,
Det maa wi jo bekiende,
Kom til oss i vor Hiertens Huß,
Met din Naade oss optænde,
Glæde oss Gud i Himmerige.

3.

Du est vor Væctere tryg oc tro,
53 Du vilt oss aldrig vndfalde,
Paa dig saa ville wi bygge oc bo,
I all vor Nød dig paakalde,
Glæde oss Gud i Himmerige.

4.

Dagen er skabt til Arbeyd oc wmag,
Det kand huer hoss sig mercke,
Men Natten er skabt til Ro oc Mag,
De trætte Lemmer at styrcke,
Glæde oss Gud i Himmerige.

5.

Beuar oss Gud i denne Nat,
For Dieffuelsens listige Pjle,
I alskens Fare du met oss stat,
Giff Rolighed oc god Huile,
Glæde oss Gud i Himmerige.

6.

Wi befale oss i IEsu Vold,
Naar wi vore Øyen tillycke,
Gud være vor Vern, vor Klippe oc Skiold,
Mod alt Ont der oss kand trycke,
Glæde oss Gud i Himmerige.

7.

Giff oss en rolig Nat oc god,
Lad oss i synden ey soffue,
Lad oss ey giøre det dig er imod,
Ey heller i sorgen opuaagne,
Glæde oss Gud i Himmerige,

8.

Saa ville wi i Morgen loffue dig,
Din Godhed gierne bekiende,
Oc siden altid i Himmerig,
Dig prjse foruden Ende,
Glæde oss Gud i Himmerige.

AMEN.
54

En Christelig Vise oc Dict, om Adams
oc Eves syndige Afffald fra Gud, Oc deres
annammelse igien til Naade, formedelst Christi
Foorbøn oc Lydighed.
Oc siungis met den Tone, som: Naar
Tegn er skeet i Maane oc Soel.

TIl trøst den gantske Christenhed,
Denne Vise aff Scrifften er bered,
Huor Adam oc Eva tillige:
Aff Dieffuelen ere fristede hart,
Oc fra Gud faldne met en fart,
Monne saa fra hans Budord vige.

2.

Det euige Liff oc salighed,
Haffue de forlaaret oc sat der ved,
De arme Syndere baade:
De ere faldne vdi stor Nød,
Oc haffue fortient den euige død,
Oc ført oss alle i saadan vaade.

3.

Haffde Gud icke, som er mæctig oc vijß
Sig selff til euig Ære oc Prjß
Vdaff sin milde Naade:
Forløst det arme Menniskens Kiøn,
Ved IEsum Christ sin eeniste Søn,
Oc frelst dem saa aff den vaade.

4.

Da haffde wi alle været forkast,
Til den euig Død for Synd oc Last,
Gode Raad vaar dyre at finde:
De haffde mist deris Ære oc Prjß
Oc bleffue vddreffne aff Paradjß,
De maatte der ey bliffue inde.

55

5.

Det ynckede Gud Fader som oss haffde skabt,
At Menniskens Kiøn skulde bliffue fortabt,
Det gick hannem saare til Hierte:
Hand tenckte paa sin Barmhiertighed,
Huor hand kunde styre den Bitterhed,
Oc vende deris vee oc Smerte.

6.

Derfore den hellig Trefoldighed,
Gaff sig i Raad i Hemmelighed,
De vilde hielpe oss aff nøde:
Haffde der icke kommet saadan Raad,
Da haffde wi alle vden all Naad,
Bleffuen hen fordømt til Døde.

7.

Guds Engle maatte ocsaa gaa i Raad,
Om de kunde hielpe den sag til Naad,
De maatte deris Dom fremføre:
Huad dennem tycktis om den Sag,
De maatte oc giffue paa Mennisken klag,
Enddog de vilde det nødigt giøre.

8.

Da traadde her frem fire Iomfruer skøne,
Som altid besidde Guds Rige oc Throne,
Deris Naffn vil ieg opregne:
Det vaar Rætferdighed oc Sandhed,
Barmhiertighed oc Fredsomhed,
Deris Dom gaffue de tilkiende.

9.

Justitia, Retfærdighed.
REtfærdighed begynte sin Klage saa,
O strenge Dommere tenck der paa,
Huad Mennisken mod dig monne bryde:
Skulde det gaa saa wstraffet hen,
56 Huor bleff da din Rætujßhed igien?
Det maatte dig jo saare fortryde.

10.

See til derfore du rætuise Gud,
Huor Mennisken haffuer foract dine Bud,
Skulde de det icke vndgielde:
Derfor kand det ey anderledis skee,
De maa lide straff oc euig vee,
Din Rætferdighed det saa formelder.

11.

Veritas, Sandhed.
SAndhed kommer siden met Dommen sin,
Hør strenge Dommere paa talen min,
Du sandru Gud at raade:
Paa det dine Ord kunde sande bliffue,
Lad aldrig Mennisken være i Liffue,
Straff dennem vden gunst oc naade.

12.

Det vaar jo HErre dit Bud saa smuct,
Huilcken Dag i æder aff denne Fruct,
Da skal eder Døden gieste:
Dit Bud er brut, det veedst du vel,
Derfore straff dennem paa Liff oc siel,
Saa kand du sandhed befeste.

13.

Der disse tuende haffde talet det,
At Himmel oc Iord maatte skielffue der ved,
Denne Dom saa haard monne være:
De arme Menniske fryctede sig tet,
For saadan streng Dom oc saadan Ræt,
Stor Hiertesorg monne de bære.

14.

Saa komme de andre lomfruer to,
Som haffde hørt til, oc vaare oss tro,
57 De ynckede vor store Elende:
De fulde paa Knæ oc venede sig,
De bade til Gud saa inderlig,
Hand vilde vor store Sorg vende.

15.

Misericordia, Barmhiertighed.
BArmhiertige Gud oc HERRE min,
Lad op nu Naadsens Ørne din,
Oc hør min Hiertens begiere:
Tenck paa din store Barmhiertighed,
Saa vel som paa din Rætujßhed,
Lad Naade hoss dig regiere.

16.

Naade er bedre end strenge Ræt,
O fromme HErre det ey forgiet,
Stor Ære det dig skal bliffue:
At du icke straffer, som du haffuer mact,
Men Rætten formilder aff Guddoms act,
Lad Mennisken bliffue i Liffue.

17.

Pax, Fred.
DErnæst da kommer Fredsomhed,
Til hendis Syster Barmhiertighed,
De suckede oc græde saa saare:
Til Gud Fader talede de der om,
De hylede oc gaff sig for saadan en Dom,
Aff deris Øyen gick der Taare.

18.

O Gud, som Fred oc Eenighed haffuer kier,
Huorlunde kommer denne strjd da her,
Vor Dom ey offuereens monne gange:
O HErre tenck paa din Fredsomhed,
Oc paa din store Barmhiertighed,
At de arme Syndere maatte Naaden fange.

58

19.

Der effter taler hun til Syster sin,
Følge du mig effter kiere Syster mm,
Du skalt met mig hengange:
Ieg vil dig vise den rette Mand,
Som denne sag forlige kand,
De arme Syndere maatte Naade fange.

20.

Da komme de baade for Guds Søn,
Begærede Hielp, met grædendis Bøn,
Saa sorgfuld vaar deris Hierte:
Saa snart at de monne Naade begære,
Guds Søns Hierte strax obet mon være,
At ledske Menniskens vee oc smerte.

21.

Guds Søn stod op i samme stund,
Aff Miskundhed lod hand op sin Mund,
Ieg kand nu ey lenger bide:
Aff Kierlighed mod Mennisker alle,
Lod hand saadan en mild Dom falde,
Den wskyldige skal for de skyldige lide.

22.

Ieg vil selff være en Meglere skiøn,
Mellem min Fader oc Menniskens kiøn,
Min Faders hastige Vrede:
Som hand monne i sit Hierte drage,
Vil ieg alleene paa mig tage,
Oc met min Lydighed affbede.

23.

Guds Søn, som alle gode Raad kand,
Falt strax i Knæ for sin Fader paa stand,
Hierte kiere Fader dem benaade:
Ieg vil selff bliffue et Menniske vist,
Oc frelse dem vdaff Dieffuelsens list,
Aff all deris Synd, all sorg oc vaade.

59

24.

Den Tale Gud Fader til Hiertet gick,
Saa mild et Sind hand til oss fick,
Sin Søn til Verden vdsende:
Hand haffuer nu met sin Pjne oc Død,
Oss løst fra Synd fra Helffuedis Nød,
Fra all vør Iammer oc Elende

25.

Her glæder sig ved alle Engle Choer,
Oc alle de som paa Iorden boer,
De siunge Gud Loff oc ære:
At Dieffuelen hand er nederlagt,
Oc Himmerige er oss alle tilsagt,
Ved Iesum Christ vor Broder kiere.

26.

Loff, Prijß, skee dig HErre Iesu Christ,
At du vor Talßmand vorden est,
Vor straff haffuer du paa dig taget:
Du haffuer vor Sag bestyret saa,
At oss Guds strenghed ey dømme maa,
Saa haffuer det din Godhed behaget

27.

Du haffuer oss alle bereed den sted,
I Himmerigis Glæde oc Salighed,
Det maa wi ey forgiette:
Der fra vaare wi vdstøtte før,
Nu haffuer du igien opiat den Dør,
For alle som Troen til dig sætte.

28.

Ieg beder dig HErre for Pjnen din,
At du vilt være Talßmand min,
Naar du skicker oss allesammen:
For din Rætferdige strenge Dom,
At ieg maa Naade oc Salighed bekomme,
Dig siden prjse euindelig, Amen.

60

Om den hellige Ecteskabs Statis Indstifftelse
i Paradjß, imellem Adam
oc Eva, etc.

Siungis met den Tone, som den Dytmerske
Feyde Vise, Vellan, Vellan
vdi Guds naffn, etc.

OM Ecteskabs stat wi siunge vil,
HErre Gud giffue oss sin naade der til,
Sit Naffn til Loff oc Ære:
Oc alle Christne til Lærdom god,
HErre Iesu giff oss der til Mod,
Du vilt stedse hoss oss være.

2.

Der Gud skabte Adam i Paradjß,
Oc giorde hannem baade hellig oc vijß,
Alt effter sit Billede reene:
Da skabte hand hannem Eva met,
Til Methielp, thi hand saa vel det,
At hand ey kunde være alleene.

3.

En dyb Søffn kaste hand Adam paa,
Oc der hand nu saa soffuendis laa,
Et Been tog hand aff hans side:
Der aff bygde hand en Iomfru prud,
Som skulde være Adams kieriste Brud,
Oc hannem all ære vide.

4.

Der Adam opuaagnede oc sig omsaa,
Den deylige Iomfru for hannem mon staa,
Hans Hierte begynte at brende:
Aff Kierligheds ild, vden Sorg oc Harm,
Hand tog sin Kieriste i sin Arm,
Hende for sin Hustru kiende.

61

5.

Her er Been oc Kiød aff mit Kiød oc Been,
Derfor siger ieg nu foruden meen,
Oss skal ret ingen atskille:
Min kierist Mandinde hun kaldis maa,
Effterdi Gud haffuer det skicket saa,
Alt effter sin egen Ville.

6.

Oc Gud gaff dem til Morgengaffue,
Det beste de i Verden vilde haffue,
Velsignet dem begge tilljge:
Paradjß skulde deris Herresæde være,
Der skulde de leffuet i lyst oc ære,
Om de icke fra hannem vige.

7.

For Klæder oc skøne Klenoder met,
Gaff hand dem sin Wskyldighed,
Met forstand mon hand dem pryde:
Huilcke Klenoder vaare bedre end Guld,
End Perler eller andet, der Verden er fuld,
Det skulle de for andre nyde.

8.

Hand gaff dem oc vnder deris Haand,
Alle Creatur til Land oc Vand,
Baade Fule oc Diur tillige:
Altingest skulde dem lydige være,
O Adam, huad vaarst du da en Herre,
Altingest maatte for dig vige.

9.

O du arrige Slange, giffuet du vaar vee,
Du kunde det icke lenger tilsee,
Vore Forældre monne du bedrage:
Du komst dem til at bryde Guds Bud,
Thi maatte de romme aff Paradjß vd,
Dem til mange sorgfulde Dage.

62

10.

Men Loff oc tack være Iesu Christ,
Som oss forløste fra Dieffuelsens list,
Oc Skaden igien oprette:
Met sit Blod haffuer hand giort oss fri,
Fra Synden, som wi vaare falden vdi,
Det skulle wi aldrig forgiette.

11.

Der Syndfloden offuer Verden gick,
Saa stor en Affbreck Mennisken fick,
Gud lod sin Vrede kiende:
Men mit vdi sin Vrede saa grum,
Vilde hand dog giffue sin Naade rum,
Oc straffen fra Verden vende.

12.

Hand stadfeste Ecteskab igien paa ny,
Bad Mennisken samlis i Stæder oc By,
Oc Verden at formeere:
Foræret dem Kiød oc Vijn til føde,
At de icke skulde plat leggis øde,
Men voxe jo lenger oc flere.

13.

Der IEsus hid til Verden kom,
For vor skyld tog paa sig Mandom,
Ecteskaff hand ey forsmaade:
I Cana der hand bleff bøden ind,
Til Bryllup, da lod hand sig der finde,
Monne selff til Glædskaff raade.

14.

Der met vilde hand tilkiende giffue,
At hand hoss oss vil altid bliffue,
Alt met sin Naade oc gaffue:
Vor Ecteskaff bepryde saa,
At wi alle salige bliffue maa,
Oc føre et got Naffn til graffue.

63

15.

Men de sig søler i skam oc Last,
Oc tender op Ild til Helffuede fast,
Met Løßhed aarle oc silde:
Foracter den Stat Gud haffuer skabt,
Oc bliffuer der offuer euig fortabt,
Deris Salighed skendelig spilde.

16.

Thi lader os haffue til Gud vor tro,
Met Kierlighed i Ecteskaff bygge oc bo,
Saa vil Gud hoss oss være:
Oc giffue oss her baade Lycke oc Fred,
Oc siden den euige Salighed,
Det vnde oss Christ vor HERRE,
AMEN.

En Arm Synderis Klagemaal oc Bekiendelse
for Gud, oc Trøst aff Guds
Ord at anamme.
Siungis met den Tone, Ieg stod mig op
en Morgenstund, etc.

IEg stod mig op en Morgenstund,
Ieg klaget min Sorg saa mangelund,
Sorgen vaar i min Hu for synder mine.

2.

Der stod en Engel oc liude der paa,
Du arme Synder, hui klager du dig saa,
Sorgen vaar i min Hu for Synder mine.

3.

Ieg maa vel klage oc vene mig,
Mit Hierte mig tuinger saa jammerlig,
Sorgen vaar i min hu for Synder mine.

4.

Naar ieg tæncker paa den fremgangne tid.
64 Da kand ieg ey andet end sørge oc qujde,
Sorgen vaar i min Hu for synder mine.

5.

Saa dybt ieg vdi Guds vrede staar,
Mine Synder mig trenger ihuort ieg gaar,
Sorgen vaar i min hu for synder mine.

6.

Ieg veed oc ingen i Verden til,
Der mig enten hielpe kand eller vil,
Sorgen vaar i min hu for synder mine.

7.

DV arme Syndere mißtrøste dig ey,
Ieg vil dig vise den rette Vey,
Sorgen vaar i min Hu for Synder mine.

8.

Ieg vil dig vise til den Mand,
Som alle dine Synder borttage kand,
Sorgen vaar i min Hu for Synder mine.

9.

Den samme Mand heder IEsus Christ,
Alle Synders Trøst er hand foruist,
Sorgen vaar i min hu for Synder mine.

10.

Hand er hid kommen aff Himmelen ned,
Oss alle til Glæde oc Salighed,
Sorgen vaar i min hu for Synder mine.

11.

Hand siger selff: Kommer hid alle til mig,
Som ere bedrøffuede hiertelig,
Sorgen vaar i min hu for Synder mine.

12.

Jeg vil eder vederquege oc ledske vel,
Oc være eders Hielp til Liff oc Siel,
Sorgen vaar i min hu for Synder mine.

65

13.

HAff tack, haff tack, for saadan god Trøst,
Nu er mit Hierte aff Sorgen løst,
Glæden er i min hu ved Christ allene.

14.

Nu kand mig ey skade Synd eller Død,
Thi IEsus haffuer mig frelst aff Nød,
Glæden er i min hu ved Christ allene.

15.

Ieg troer hannem vel for alle Mand,
Hand er den eeniste mig hielpe kand,
Glæden er i min hu ved Christ alleene.

16.

O IEsu Christ min Frelsere god,
Vnd mig paa all min Sorrig bod,
Glæden er i min hu ved Christ alleene.

17.

Min Siel oc Liff befaler ieg dig,
HErre IEsu vær mig Miskundelig,
Glæden er i min hu ved Christ alleene.

18.

Vnd mig paa denne Verdens Ø,
Baade ærlig at leffue, oc salig at dø,
Glæden er i min hu ved Christ allene.

19.

Giff mig til enden en stadig Tro,
Oc siden i Himmerig den euige Ro,
Glæden er i min hu ved Christ allene.

20.

DEr den Vise haffuer dictet vel,
Gud hannem beuare til Liff oc Siel,
Glæden vær i hans hu ved Christ allene.

21.

Huo denne Vise siunger met Fljd,
HERRE Gud dem beuare til euig tid,
Glæden være i deris hu ved Christ allene.

66

22.

Huo denne Vise høre vel til,
Gud være met dennem ieg ynske vil,
Glæden være i deris hu ved Christ allene.

23.

Nu ville wi giøre her ende paa,
Christ vnde oss alle Guds Rige at faa,
Glæden bliffuer da i vor hu ved Christ allene.

AMEN.

En Christelig Supplicatz til Guds
Søn, siungis met den Thone: Es ist auff
Erden kein schwerer leiden, etc.

1.

HERRE IEsu Christ,
Min Frelser du est,
Til dig haaber ieg alleene:
Ieg troer paa dig,
Forlad icke mig,
Saa Elendelig,
Mig trøster dit Ord det reene.

2.

Alt effter din Ville,
O HErre mig stille,
At ieg dig trolig kand dyrcke:
Du est min Gud,
Lær mig dine Bud,
All min tid vd,
Du mig i Troen styrcke.

3.

Nu vil ieg være,
O IEsu kiere,
Huor du mig heldst vilt haffue:
Ieg lucker dig ind,
67 I mit Hierte oc Sind,
O HErre min,
Met all din Naade oc Gaffue.

4.

Saa inderlig,
Forlader ieg mig,
Alt paa din Gunst oc Naade:
O IEsu sød,
Hielp mig aff all nød,
For din haarde Død,
Frelß mig fra alskens Vaade.

5.

All min Tilljd,
Nu oc altid,
Haffuer ieg til dig O HErre:
Du est min Trøst,
Dit Ord oc Røst,
I all min Brøst,
Mit Hiertens glæde monne være.

6.

Naar Sorgen mig trenger,
Effter dig ieg forlenger,
Du kand mig best hußuale:
Den du vilt beuare,
Hand er vden Fare,
Du mig forsuare,
Dig monne ieg mig befale.

7.

Nu veed ieg vist.
HErre IEsu Christ,
Du vilt mig aldrig forlade:
Du siger jo saa,
Kald du mig paa,
Hielp skalt du faa,
I all din Sorg oc vaade.

68

8.

O giffue det Gud,
Wi effter dine Bud,
Kunde oss saa skicke tilsammen:
At wi met dig,
Euindelig,
I Himmerig,
Kunde leffue i Salighed, Amen.

Et anfectet Menniskis Bøn
til Gud.
Siungis met den Thone: O Gud
huor saare mig lengis, etc.

O Gud effter dig mig forlenger,
Naar Synden mit Hierte trenger,
Til dig staar all min Ljd:
Paa dit Ord oc hellige Naade,
Vil ieg mig altid forlade,
O HErre vær mig mild oc blid.

2.

Mit Hierte giøris mig ræt bange,
Det volder mine Synder saa mange,
IEsus er dog min Trøst:
Ieg troer hannem vel for alle,
Hand vil mig ret aldrig vndfalde,
Hand haffuer mig met sit Blod forløst.

3.

Stor Fristelse monne ieg finde,
Mine Synder de mig hart binde,
O Gud hielp mig der fra:
Lad mig fortabt ey bliffue,
Huercken i Død eller Liffue,
Euig ieg dig vil prjse da.

69

4.

O IEsu Liffsens HErre,
Vilde du min IEsus være,
IEsus er et sød Naffn:
Min Frelsere er IEsus lille,
O IEsu dig ey fra mig skille,
IEsus hand er min trygge Haffn.

5.

Gud Fader som mig haffuer skabet,
Lad mig aldrig bliffue fortabet,
Mit haab sætter ieg til dig:
Guds Søn som mig haffuer forløst,
Du være altid min Hielp oc Trøst,
Styrcke det du haffuer begynt i mig.

6.

Den hellig Aand i lige maade,
Forlene mig Vijßdom oc Naade,
Giff Lycke oc gode Raad:
I mit Kald saa flittig at være,
Oc mit Kaarß taalmodelig bære,
Siden tange i Himmerig deel oc laad, Amen.

En Vise om Verdens Suig,
oc falske Venner.
Siungis met den Tone, som den Psalme:
Vaag op, vaag op i Guds Naffn, etc.

IEg gick mig vdi Rosens Lund,
Ieg actet der Diur at bede,
Men der møtte mig i samme stund
Den ieg ey effter monne leede:
Saa kand der meget hende,
Fra Morgen inden Afften monne komme,
Thi er det bedre at vende,
End føre den Gierning til ende,
Der meere kand skade end fromme.

70

2.

Om nogen sig kunde skicke saa,
At hand huer mand kunde tiene,
Dog huer mands gunst skal hand ey faa,
Det taar hand aldrig meene:
Thi den som du giør best imod,
Hand skal dig snarest skende,
Thi huo er nu hin anden god,
Den eene den anden træder vnder Fod,
Være sig enten Frynt eller Frende.

3.

Huo Ræff met Ræffue skal fange,
Hand skal sig vel omsee,
Thi Klaffer i Verden ere mange,
Tro ey huer at dig monne lee:
De ere icke end alle de beste,
Der recker dig høyren Haand,
Var dig for onde Gieste,
Forrædere ere nu de meste,
Alt baade hoss Quinde oc Mand.

4.

Ackeley er vel en smucker Vrt,
Hun haffuer dog ingen luct,
Saa er der mangen der ved vel purt,
Sine Ord at farffue smuct:
Oc loffuer dig got met Tungen,
Oc meener der intet aff,
Det er altsammen aff Lungen,
Hand sætter dig paa en gunge,
Saadan er all Verdens Venskaff.

5.

Nu vil ieg tage mig faare,
Oc fatte et andet Sind,
For ingen mig obenbare,
Paa Guds Fryct legge vind:
71 Naar Venner de oss vndfalde,
Saa staar Gud altid bj,
Om wi hannem trolige paakalde,
Hans Naffn være æret for alle,
Hand er vor Skytzherre frj.

6.

CHRIST Himmel oc Iordens HErre,
Vnde mig din Naade der til,
Met din Aand mig regiere,
Der om ieg dig bede vil:
Ieg maatte min Tid saa slide,
I denne Verden hen,
Ieg siden hoss dig monne bide,
I Himmerig til euig tide,
Gud vnde mig det, AMEN.

En anden Vise om Wtroskab, siungis
met den Thone: Ieg veed en Vrt baade
deylig oc bold, etc.

DEt er foruist blant alle mand,
En meenlig Sorg oc Klage,
At Tro oc Loffue ey findis kand,
I disse sidste Dage:
Her gielder ey Ord, her gielder ey Eed,
Ey Breff eller Segl hin stercke,
Ieg troer de fromme maa skot være keed
At leffue, huo det vil mercke.

2.

O Menniske vilt du høre til,
Ieg vil dig raadene giffue,
Forlad dig paa Gud, tro hannem vel,
Lad ingen dig fra hannem driffue:
Tro du ey Menniskens søde Ord,
Oc lad dig icke forføris,
72 Thi de ere jdel Støff oc Iord,
Wstadige, som været røris.

3.

Sandhed, Venskaff oc Trofasthed,
Haffuer Verden sæt tilbage,
En stund vaar Verden anden met,
I Trang oc rætferdige Sager:
Nu haffuer ingen Venner i By,
Vden hand er veldig oc Riger,
Som for sit Gods seer høyt i Sky,
Oc finder icke mange sin lige.

4.

Ieg taler vdaff forfarenhed,
Oc maa met rætte bekiende,
At Tro oc Loffue ey er mange sted,
Leder mand til Verdens ende:
Den eene er offuer den anden tredsk,
Met Svig oc List at driffue,
Huo nu kand hyckle oc være sledsk,
Den monne mand Æren giffue.

5.

Ligerujß som Ræffuen paa Isen gaar,
Sine Kløer væder met sin Tunge,
Paa det hand icke skade faar,
Saa giør nu Gamle oc Vnge:
Deris Sko aff Ræffskind er bered,
At de skulle icke falde,
Men skrier saa tredskelige aff sted,
Lader sig dog trofaste kalde.

6.

Gud bedre den som fattig er,
Oc trænger til huer mands Naade,
Wræt oc Vold hannem offte skeer,
Forfølgis i atskillig maade:
Den er hannem verst den hand troer best,
Det er den Fattigis Lycke,
73 Oc den hand pleyer at holde sig nest,
Monne hannem allermest fortrycke.

7.

Thi raader ieg dig ihuor du est,
Tag dig for Falskhed vare,
Vær icke gierne huer mands Giest,
Var dig for Smiglerens Snare:
Sig icke altid din Meening frem,
Oc lad dig icke mercke,
Ellers bliffuer du spottet naar du gaar hiem,
Dine Wuenner ere dig for stercke.

8.

Paa Gud sæt all dit Haab oc Tilljd,
Oc bed hannem altid om Naade,
Det er dig tryggest til euig Tid,
Hand vil dig aldrig forlade:
Den Gud fortroer oc haaber paa,
Oc fra hans Ord ey viger,
Til skam hand aldrig bliffue maa,
Den hellige Scrifft det siger, Amen.

M. A. I. H.

Om Trøst oc Frimodighed, mod all
Kaarß oc Modgang, oc imod
Døden.
Siungis met den Thone: Aff dybeste
Nød lader oss til Gud, etc.

AH fromme Christne værer ved god Trøst,
I skulle icke forsage,
Christus Guds Søn haffuer oss forløst,
Dog hand met Kaarset oss plager:
Den Straff haffue wi vel fortient,
For Gud ville wi det være bekient,
Ingen taar sig vdelycke.

74

2.

Vdi din Haand wi oss giffue,
O Gud vor kiere Fader,
Den stund wi ere her i Liffue,
Du oss aldrig forlader:
Thi her er intet vden Sorrig oc Nød,
Elendighed oc Bedrøffuelse til vor Død,
Hoss dig wi Glæden vente.

3.

Ingen Fruct et Huedekorn giøre kand,
Vden mand det i Iorden giffuer,
Saa skal oc dette Legeme forsand,
Til Støff oc Aske bliffue:
Før end det kommer til Herlighed,
Som du HErre Christ oss haffuer bered,
Ved din blodige Død oc Pjne.

4.

Huorfore ville wi da frycte saa,
Denne timelig Død paa Iorden,
Wi maa dog engang met hannem gaa,
Thi huem er altid her vorden?
Men huo met Simeon soffuer hen i Ro,
Sin Synd bekiender oc paa Christum troer,
En salig oc god stund hand fanger.

5.

Betænck din Siel, beuare dit Liff,
Lad Gud din Fader raade,
Hans Engle dine Vectere bliffue,
Dig beskytte fra alskens Vaade:
Ia som en Høne sine Kyllinge smaa,
Sine Vinge breder hun dennem paa,
Saa giør Gud mod oss arme.

6.

Huad heller wi soffue eller vaage maa,
Da ere wi HErrens egne,
75 Paa Christum ere wi døbte ocsaa,
Hand beskærmer oss alleuegne:
Ved Adam paakom oss den Død,
Men Christus hielper oss aff all Nød,
Thi ville wi hannem prjse.

7.

Loff, Ære oc Prijß skee dig altid,
O Himmelske Konnmg oc HErre,
Ved Iesum Christ vor Broder blid,
Den hellig Aand skee lige Ære:
O du wskyldige Trefoldighed,
Skee loff oc Tack i all Euighed,
Huo det begærer siger AMEN.

En Bekiendelse oc Bøn til Gud, i
Synd, Sorg, oc Legemlig suaghed.
Siungis met den Thone: Ieg kand
besinde oc ræt befinde, etc.

1.

O IEsu Liffsens HErre,
Kom mig til hielp oc trøst,
En Syndere monne ieg være,
Ieg kiender for dig min Brøst:
Min Synd kand ieg ey dølle,
Hun tuinger mig Nat oc Dag,
Stor Sorrig monne ieg føle,
Der til giøris ieg nu suag.

2.

Den stund ieg er i Liffue,
HErre IEsu ieg beder dig,
Du ville mig Naaden giffue,
At ieg maa omuende mig:
Ieg haffuer meget ont bedreffuet,
I all min gantske Tid,
Oc haffuer ræt ilde leffuet,
Det gior mig Sorrig oc qujd.

76

3.

Mit Kaarß haffuer ieg oc draget,
Met stor Mødsommelighed,
Som Gud det haffuer behaget,
Huad oss tien, hand best veed:
Dog vil ieg mig ey offuergiffue,
I denne min Sorrig oc Brøst,
Men altid hoss Guds Ord bliffue,
Som er min høyste Trøst.

4.

Huem skal ieg mig ellers tiluende,
Thi Tiden hun giøris mig lang,
Saa faa ere de mig kiende,
Naar ieg er i nød oc trang:
Mand kand sig icke besinde,
Naar Lycken vel skicker sig,
Siden skal mand selff befinde,
Huo leffuet haffuer slemmelig.

5.

Stor Sorrig lønlig at bære,
Det giør i Hiertet vee,
Ieg taar mig for ingen kære,
Men du Gud som alting monne see:
Du kand mig best husuale,
Ieg klager for dig min Nød,
Du vilt mig icke vndfalde,
Huercken i Liff eller Død.

6.

En stadig Tro mig skencke,
Met et fast Haab til dig,
Mig met dit Blod bestencke,
Det beder ieg Hiertelig:
Din villie lad mig fuldgiore,
Dig altid frycte saa,
77 At ingen skal mig forføre,
Men salig met dig bliffue maa.

7.

For din Døds skyld alleene,
Bønhør mig naadelig,
Alt ved dit Ord det reene,
Ieg altid trøster mig,
Naar ieg skal heden fare,
Aff denne Iammerlig Dal,
Min Siel vilt du beuare,
Vdi den Himmelske Sal,

AMEN.

En arm Synderis Klagemaal for Gud,
siungis met den Thone: Ich armes Megdlein
klage mich sehr, etc.

IEg arme Syndere maa vel klage mig,
Huor skal ieg mig atbære,
Thi den Rætujse Gud i himmerig,
For min Synd mig vred monne være:
Det driffuer bort vist all Glæde oc Lyst,
Oc giør mig i Hiertet bange,
Naar ieg tæncker paa, huor det vil gaa,
Mit Hierte i Fryct oc Sorrig monne staa,
Mine Synder ere store oc mange.

2.

O rjge Gud giff mig din Naade,
Huor ieg i Landet mon fare,
Min Siel oc Liff, mjn ære i alle maade,
Fra Skam oc Last beuare:
Saa vil ieg altid tacke dig,
Baade Nat oc Dag, oc allen stunde,
Naar ieg tæncker paa, huor det vil gaa,
Mit Hierte i Fryd oc Glæde monne staa,
Min Sorrig er da forsvunden.

78

3.

Effter din villie HErre føre mig,
Lad mig din egen være,
Alt got forseer ieg mig til dig,
Ieg vil dig tacke oc ære:
Ingen Suig hoss dig mand finde kand,
Du est trofast for alle,
Dit hellige Ord er mig saa kiert,
Alt Keyserens Gods er intet vert,
Paa dit Ord vil ieg bygge, Amen.

En Tacksigelse effter Maaltid, eller
anden tid at siunge.

1.

HERRE Christ wi dig nu prise,
Dine fattige Børn oc Faar,
Du monne oss vel bespise,
Din Rundhed til oss gaar:
Met Klæder oc Liffsens Føde,
At wi ey skulle leggis øde,
:/: Saa stor din Mildhed staar.

2.

Alt got aff dig wi haffue,
O milde IEsu Christ,
Mangfoldig er din gaffue,
Du vnder oss her Liffs frist:
Met Sundhed, Næring oc Lycke,
Effter dit gode tycke,
:/: Thi tacke wi dig foruist.

3.

Naar wi ere glade oc mætte,
Vdaff din rjge Laan,
Saa maa wi dig ey forgætte,
79 Wi anamme det aff din haand:
Wi ville dig prjse oc ære,
Du est vor Gud oc HErre,
:/: Oc vor eeniste Frelsermand.

4.

Skenck oss din hellig Aands naade,
At den maa hoss oss bo,
Fri oss fra alskens Vaade,
Giff oss en stadig Tro:
Beuar oss her i Liffue,
Oc siden oss Himmerig giffue,
:/: Met euig glæde oc ro, Amen.

En lærafftig oc trøstelig Vise, Siungis
met de Noder: Mag ich Vnglück
nicht wiederstahn, etc.
H. C.

TIl Gud alleene min forhaabning staar,
Huor det mig gaar,
I hannem ieg er trygger:
I Nød oc all Modgengelighed,
Vil ieg altid,
Hart oc fast paa hannem bygge:
Hand er min Tilljd,
Nu oc allen Tjd,
Tratz Dieffuelsens mact,
Gud er min Krafft,
For huem skal ieg mig frycte.

2.

Bedrægerj tager Offuerhaand,
Synd, Last oc Skand,
I denne tid offuen sueber:
Oc tuert imod, Dyd oc ærlighed,
Staar nu bag ved,
80 Fuld faa effter ære streber:
Huo nu dette seer,
Hoss sig selffuer leer,
Huor er nu Gud,
Oc spotter hans Bud,
Tryg oc wgudelig leffuer.

3.

Saa skalt du icke dømme min Ven,
Men betæncke igien,
At Gud langmodig mon være:
Der lenge seer til vor Synd oc Last,
Oc dømmer ey fast,
Indtil at Tiden kommer nære:
Naar hand siden vil,
Saa slar hand flux til,
Met Rijß oc Rod,
Huilcken ellers er god,
Met haard straff vil hand dig da lære.

4.

Om Gud icke strax monne føre dig til,
Alt huad du haffue vil,
Lad dig det icke anfecte:
Naar hand saa siunis wnaadig for sig,
Oc lenge opholder dig,
Hand vil dig dog slet intet necte,
Bie men effter ham,
Oc gack ræt fram,
Den frommis Vey,
Forlader hand ey,
Hielper altid sine tro Knecte.

5.

Dit Haab sæt til den HErre sød,
I all din Nød,
Kast du paa hannem all din Sorge:
Hand veed oc kiender vor arme Klag,
81 Huad wi behøffuer i Dag,
Huad wi behøffuer i Morgen:
Hand vil oss vel nære,
Oc altid vel beskære,
Huad oss giøris behoff,
Thi hand haffuer nock,
Taar ey aff nogen borge.

6.

Ieg haffuer været vng min Ven,
Den tid hun er nu hen,
Nu er ieg meer til Alder kommen:
Ieg haffuer igiennem vandret Stæder oc Land,
Oc kient der mangen mand,
Dog haffuer ieg icke fornommet:
At den Rætferdig er,
Eller hans Sæd saa kier,
Aff Hungers Nød,
Gick om effter Brød,
Men rigelig er forsiunet.

7.

Det haffuer ieg oc forfaret vist,
Vden all argelist,
At Gud den wgudelig ey vil skone:
Om hand end som en skøner Vrt,
Opuoxer frisk oc purt,
Oc staar som Blomster hin grøne:
Men der effter fast,
Kommer Guds straff met hast,
Hand hugger omkring,
Saadan Wkrud i Ring,
Lader dem som en Vrt henvißne.

8.

Men der imod den salig er,
Baade her oc der,
Som sig i Guds Fryct lader finde:
82 Der sætter sin Gierning all til Gud,
Oc følger hans Bud,
Sin trøst oc haab paa Gud mon binde:
Om wlycke kom paa,
Vilde ham tilbage slaa,
Gud vndsætter hannem vist,
At hand paa sidst,
Kand alt Ont offueruinde.

9.

Ieg tacker min Gud oc HErre kier,
Min Liffs tid her,
Som mig her til saa vel har næret,
Oc mig til min Nødtørfftighed,
Haffuer forsørget altid,
Intet meer haffuer ieg begæret:
Thi stort Gods oc Rijgdom,
Kand en snart giøre wfrom,
Fordømme hannem met,
Om hand henger der ved,
Oc sit Hierte der hen kerer.

10.

Huad skal ieg oc met Rijgdom stor,
Paa denne wsle Iord,
Huilcken ieg maa endelig forlade:
Ocsaa met Døden fare hen,
Ihuor rijg er en,
Maa paa den almindelig Gade:
Rijgdom eller Armod,
Er begge ey god,
Rijgdom stolt gior,
Armod foractet er,
Giff HErre alting met maade.

11.

Mig saare forlænger effter dit Ord,
Som er den rætte Port,
83 Ind i dit Rige at gange:
Derfor lad mig O HErre kier,
Ved den reene Lær,
Din Villie at vide fange:
Paa det at ieg,
Fast troer paa dig,
Oc vden all vee,
Dit Ansict maa see,
Oc i Himmerig met dig indgange,

AMEN.

En Søfaren Vise, kand siungis met
Det Stemme: Vden HErren opholder
vort Huß oc Gaard, etc.

HVo skal ledsage en Søfaren Mand,
Som staar vdi Fare oc vaande,
Offuer Sø oc offuer det salte Vand,
At seyle i fremmede Lande?
Vil hand sig nære met Gud oc ære,
Da vil IEsus hans ledsagere være,
Om hand hannem trolig paakalde.

2.

En from Skipper skal først tæncke til,
Som en god Reyse vil giøre,
Gud at paakalde hand gierne vil,
At hand got Folck maa føre,
Som vil met hannem giøre deris Bøn,
Til IEsum Christ Guds eeniste Søn,
Om dem skal gaa vel i haande.

3.

Effterdi det er gammel seduan,
Naar en Skipper sit Skib vil vdtackle,
Saa hyrer hand gode Affice Mænd,
Deris Arbeyd kunde giøre til tacke,
84 Da bør hannem at hyre Guds Engle met,
Der gierne ville være paa saadan sted,
Som HErren er selff inden Borde.

4.

Sammeledis ligger der mact oppaa,
At en Skipper ey heller forglemmer,
At hand en forfaren Styremand kand faa,
Sin Kaaß veed at passe oc fremme:
Oc sætter hende icke bister eller grom,
Men hannem bør at være Gudfryctig oc from,
En god Haffn skal hand da finde.

5.

Naar en Skipper saaledis acter sin Sag,
Huad heller hand er vde eller inde,
Da skal det gaa til Lycke oc mag,
Det skal hand selff befinde:
Hand skal oc selge sin Vare vel,
Heller det er Fractgods eller eget sel,
Baade i Øster oc Vester Lande.

6.

Det er oc farligt, ey met det beste,
At haffue met sig inden Borde,
En hob Voffuehalse oc Skendegieste,
Der altid vil bande oc suere,
Som Paulus Apostel, den Mand saa from,
Han haffde met sig, der hand seylet til Rom,
I den haarde Vinters tide.

7.

Hand raadde dem til Gudfryctighed,
De vilde hannem ingenlunde høre,
Men Offuerdaadighed i Tale oc Sæd,
Monne de allermest fremføre:
Thi sende Gud dennem Bedroffuelse stor,
For de bespottede hans hellige Ord,
Saa skeer endnu i disse Dage.

85

8.

Sanct Povel paakalder sin Skaber blid,
At hielpe sig aff denne Vaande,
Det onde Selskaff at bliffue qujt,
Som laa vdi Syndsens Baande:
Da kom Guds Engel til hannem om Nat,
Oc sagde, du skalt nu hielpis brat,
Det lader HErren dig sige.

9.

HErren haffuer hørt din Bøn oc Graad,
Sagde Engelen samme stunde,
Du skalt icke seyle i saadan wraad,
Eller omkomme nogenlunde:
Vaare du icke met i denne fart,
Da skulde forgaa oc end vel snart,
Huer mand til Haffsens Bonde.

10.

Forfarenhed giffuer tilkiende her vd,
For dem som seyler inden Borde,
Met en hob forloren Sathans Krud,
Oc skiendegieste vel store:
Slem snack haffue de offuer Mad oc Øel,
Det skal dem betalis i Helffuedis Pøl,
I euig Pjne at brende.

11.

Den som sig tuctig vilde gierne betee,
I Ord oc Gierninger sine,
Ad hannem monne de baade fnyse oc lee,
Oc spaattelig ad hannem grine:
Saadan een er icke deris beste Mot,
Der giøris aff hannem baade spee oc spot,
Hand kand dem ey vel befalde.

12.

Naar Chor skal holdis om Afftens gang,
At prjse Gud met Tuct oc ære,
86 Da skal mand snarer høre anden Sang,
Som skeer Gud til stor vanære:
Hand liuder om Horerj oc anden wtuct,
De meen det staar dem tappert oc smuct,
At de Gud saa kunde fortørne.

13.

Naar deyligt Vejr er, oc en herlig vind,
At Glæde er at see oc skue,
At tacke vor HErre ere de slet blind,
Guds Fryct kommer de minst ihue:
De sige, lad staa til en Dag eller fiff,
Saa komme wi til de Spanske Viff,
Oss lyster met dennem at leege.

14.

Vor HErris Mildhed er meget stor,
Der saadant fordrage kunde,
At hand icke i sin Vrede slar,
Disse Dieffuels Kroppe til grunde:
Met Haffsens Bølger som bruse saa hart,
Det kunde hand giøre vel met en fart,
Vaar ey hans Godhed diß større.

15.

Derfor raader ieg, at en huer for sig,
Sin Salighed kier monne haffue,
Tractere der paa fornumstelig,
At bruge Guds hellige Gaffue,
Oc heller mand er til Land eller Vand,
Befale sig Gud til troer hand,
Guds Engle hannem ville beskærme.

16.

Gud Fader, Søn, oc hellig Aand,
Hannem bør oss at prjse oc ære,
Hand oss beuarer til Land oc Vand,
Vil altid vor Hielpere være:
Hand vnde oss at seyle i Verden saa,
87 Wi alle en lycksalig Haffn kunde faa,
I Himmerig met hannem at bliffue, Amen.

L. I. H.

Regula pietatis.
Quivult DEO servire, hunc oportet exspectare
consilium Domini.
Hoc est:
Credere invisibilia,
Sperare dilata,
Et semper diligere DEUM, sive austeram
sive benignam faciem nobis ostendat, atque ita
in finem usque pcrseverare.

Det er:

HVo Gud Allmæctigste vil tiene oc liude,
Oc euig Salighed met hannem nyde,
Hannem bør at fortøffue Guds Raad oc Ville,
Oc sig aldelis effter hannem stille,
Det hand icke seer det skal hand dog tro,
Om hand hoss Gud vil haffue ro:
Forhaler Gud Hielpen oc tøffuer sin tide,
Saa skal hand dog haabe oc effter hannem bide,
Gud skal hand elske oc haffue kier,
For alle de ting i Verden er,
Huad heller hand siunis dig haard eller mild,
Haff hannem lige kier ellers far du vild,
Naar du her i varactig til enden staar,
Da bliffuer du vist salig, ihuor det gaar,
Haffuer du Gud kier da elsk oc din Næste,
Oc ramme i alting hans gaffn oc beste,
Tal aldrig noget paa en andens ære,
Vden hand selff tilstede monne være,
Thi aldrig leffuer der i Verden een,
Som icke haffuer sit Breck oc Meen:
Tracte altid at giøre ræt oc gaat,
88 Om du end der offuer skulde lide spaat,
Thi aldrig er nogen saa forstandig oc vijß,
At hannem aff alle kand giffuis prijß.

En anden Regel at skicke sig der effter
i gode Sæder.

DEt siges at være en vjser Mand,
Der sin sag regerer met skel oc forstand,
En Daare vilde gierne oc kand det ey,
Thi hans Sind oc Mod vil icke den Vey:
Mod Gud duer ingen Velde eller Mact,
Thi er det tid at fare varlige oc sact,
Huad Gud icke selff bestille vil,
Der giffuer hand heller ingen Lycke til:
Er det aff Gud, da haffuer det genge,
Er det mod Gud, da varer det ey lenge,
Derfor haff Gud paa din side,
Saa kand dig intet skade eller qujde.
At det gaar ilde til alle stæde,
Det seer vel mange oc det begræde,
Men faa ere der hielpe vil,
At det kunde gaa noget bedre til.
All Verdsens Handel er omskifftelig,
Huo det vil acte grandgiffuelig,
Ingen Ting bliffuer lenge ved et paß,
Men vendis om som et Timeglaß,
Denne Verden løber flux om oc om,
Den i Dag er ond, kand i Morgen bliffue from,
Den i Dag siunis den beste at være,
I Morgen kand hand sig forkære:
Det nu nedbrydis haffuer andre opbygd,
Oc meente det skulle saa staaet fast oc trygd,
Nu bygger wi igien flux andet op,
Om et stund blifuer der aff huercken rod eller top,
89 Intet bliffuer noget, oc noget bliffuer intet igien,
Saa gaar all Verdsens Herlighed hen.
Den som aldrig aff det sure monne swe,
Hand veed oc icke huor til det søde kand dwe:
Huo aff det onde icke beet oc barcket er,
Det gode kand hand ey heller haffue kier,
Saa haffuer det mangens Vijßdom forøgt,
At hand baade det gode oc onde haffuer forsøgt,
Huor til duer en wforsøgter Mand,
Der huercken gø eller gabe kand,
Men den som meget haffuer fristet i Liffue,
Hand veed oc andre gode Raad at giffue:
En forsøgter Mand er god at gæste,
Haffuer ieg altid hørt aff de bæste,
En Hiemfødning oc den som intet got veed,
Aff hannem faar mand oc tynt beskeed:
En flittig Mand vil Gud hielpe fram,
En vankundig forsømmelig gaar tilbage met skam
Gud giffuer alt got til klæde oc Føde,
Dog vil hand wi skulle haffue Arbeyd oc møde,
Læde giffuer ingen Løn vden Last,
Sagde Broder Ruß, thi arbeydede hand fast,
Aff en liden Nød, bliffuer en Hassel bleg,
Aff et Agerne, en stor oc stercker Eeg,
Aff et lidet Barn, en lærder Mand,
Om hand i Vngdom holdis til forstand.
Naar du gaar ind ad nogen mands Dør,
Dette at betæncke dig flittelige bør,
At du dig saa skicker i ære oc Dyd,
Saa de icke faar til dig Lack eller lyd,
Men kand sige dig effter naar du est hen,
Her vaar hand saa hand maa komme igien,
Oc haffuer holt sig hoss oss venlig oc vel,
At ingen kand andet sige met skæl.
O huad det er saa i Verden vel leffuet,
90 Naar en finder saadant paa sin Ryg skreffuet,
Naar een saa lucker Dørren effter sig,
Saa hand tør hende igien oplade dristelig,
Men naar de siger der tuert imod,
Den Fandens Skalck hand bliffuer aldrig god,
O huad det saa ilde leffuet monne være,
Saadant et Rycte fra Huset at bære.
Met Villighed oc Tienstactighed,
Vinder du meer, end met hastighed,
Thi daarlig hastighed oc Stiffsindighed,
Hielper dig intet til Lycksalighed:
Huilcken der ey kand fire oc hale,
Oc handle varlig i Gierning oc Tale,
Oc holde aff Veyen, oc heller vige,
End trætte met den ey er hans lige,
Hand taber vist Marcken met skam oc spot,
Oc giffuer ham paa det sidste meer ont end got,
Buck Broder, oc lad offuergaa,
Naar Vold oc Mact gaar for Rætten at staa,
Mod en stercker Mur met sit Hoffuet at løbe,
Bader mand intet paa, huo det vil prøffue:
Naar Vold gaar for Rætten hen,
Da er det bedre at være Herre end Suend.
Maadelig Lycke er alsombest,
Oc saa en rolig Samuittighed dernæst,
Oc frycte saa Gud vær glad oc fro,
Det er det beste vilt du mig tro:
Haffuer du din nødtørfftige opholt met ære.
Oc den dig viss oc fast mon være,
Begær intet meer, men lad dig nøye,
Met den Lycke Gud monne dig tiltøye:
Leff vel der aff, tacke Gud, oc vær glad,
Thi hoss offuerflødig Lycke er affuind oc Had,
Far vel met dine Venner, far vel met dig selff,
Befale saa Gud baade Liff oc Siel.
91 Stor ære er at tie, oc tale i tide,
Huo det kand, maa vel en vijß Mand hede:
O huilcken en nyttig ting det er,
Huo altid Vijßdom hoss sig bær,
Oc handler alting met Raad oc maade,
Det kand hannem i Verden meget baade:
Lad Skæl oc Fornufft regære dig,
Oc ey Hastighed eller Vrede skendelig:
Saadant Exempel skalt du tage fast,
Aff Gud, thi hand giør intet met hast.
Huad mand met falskhed oc Synd faar,
Det flux igien met Sorgen bortgaar,
Derfor huad Gud oc Lycken vil tilføye,
Det er nock, lad dig der met nøye:
Nøgen komst du til Verden min Ven,
Nøgen skalt du her fra igien,
Huad hielper dig da Gods oc Penninge dine,
Om du skulde brende i Helffuedis Pjne.

Behüte Gott alle trewe Hertzen.

Om Døden, en nyttig Betænckelse
oc Regel.

AUGUSTINUS.
Communis est mortis via, beatus igitur
qui præceßit.

HVi frycter du dig Menniske saa saare at dø,
Du est dog her paa saadan en Ø,
At du kommer aldrig leffuendis hen,
Betænck det vel min gode Ven,
Oc om du end kunde leffue et Aar eller Tj,
For Døden est du dog icke frj,
Baade Dag oc Nat hand hoss dig staar,
92 Ia huer Time offuer dit Hoffuet gaar,
Du veedst aldrig naar hand vil dig angribe,
Saa maat du alt dantze effter hans Pibe,
Der hielper hoss hannem huercken løn eller Bøn,
Huercken rød Guld eller Skowe grøn,
Den Vijse oc Wuijse haffuer lige gode kaar,
De maa alt dantze effter, som hand springer for,
Derfor jo snarere, jo bedre foruist,
At bortfare i Troen til IEsum Christ:
Saa gaat er at være den første i tide,
End tøffue til sidst oc meget ont lide:
O salig er den som dette kand kiende,
Oc sig i Tide til Gud omuende.

Sola hominem pietas etiam post fata sequetur,
Cætera sunt umbræ, somnia, vana, nihil.

INgen tingist følger et Menniske til Graffue,
Vden Gudfryctighed, huo den monne haffue,
Aff alt det andet wi tilsammen riffue,
Oc tit der om met vor næste kiffue:
Oc alt huad wi kunde opslæbe oc trælle,
Faa wi ey meere end fire Fiælle,
Oc saa et stycke Læret tre Alne lang,
Der hen kommer all vor Pral oc Prang:
Gudfryctighed effter Døden følger dig hen,
Alt det andet bliffuer her tilbage igien,
Oc som en Skugge oc Drøm forgaar,
Naar du est død oc ieggis paa Baar:
Forfengelig oc intet er all vor jd,
O salig er den til euig Tid,
Som frycter Gud oc haffuer hanuem kier,
Hannem gaar det vel baade hisset oc her,
Oc forsmaar denne Verdsens Forfengelighed,
Den vil Gud giffue euig Salighed,
Naar hand haffuer her huercken Huß eller Ro,
Da skal hand hoss Gud i Himmelen bo,
93 I Verden ere wi jo fremmede Gieste,
Enddog wi bygge her store Feste,
Mig vndrer wi icke bygge dere,
Som wi til euig tid skulle være,
At naar de oss aff Verden vduise,
Wi kunde hoss Gud faa Ro oc Lise,
Hoss hannem til euig tid bo oc bygge,
Fra all gienuordighed bliffue frj oc trygge,
All Verdens herlighed er som en skugge oc støff,
Suinder hen, som om vinteren aff træ falder løff
Men huo Gud frycter hand er rijg oc vijß,
Mod Døden faar hand baade seyer oc prijß,
Det er den Vijßdom som icke slar feyl,
Naar wi met Døden maa vinde op Seyl:
Huo Gud frycter i alle vraar,
Haffuer intet i Verden at frycte faar,
Traatz alle Tyranner, Dieffuelen oc Død,
Den Gud frycter haffuer ingen Nød:
Huad kunde de meere føre end Liffuet i Fare,
Men Sielen vil Gud til euig tid beuare,
Huo sin tro sætter til Iesum Christ,
Oc haaber ved hannem alt got foruist,
Hand er Lycksalig i Liff oc Død,
Gud hielper hannem vist aff all sin Nød.

Besluttelsepaa alle forscreffne
Regle.

VIlt du disse Regle flittig acte,
Oc dennem i dit Hierte vel betracte,
Oc effterfølge dem i alle ting,
Ihuort du far i Verden omkring,
Oc lade dem være din Rettesnor,
Effter huilcke du retter din Gierning oc Ord,
Da vil ieg dig det loffue oc sige,
Meget gaffn du der aff skalt finde tillige,
94 Huorledis du dig skalt skicke mod alle mand,
I huor din Omgængelse falde kand:
Scire ac sequi bonos mores,
Dat divitias et honores,
Ære rijg, oc Penninge rijg,
Giør gode Sæder, tro du mig:
Den sig smuct veed at lempe oc skicke,
Hand kommer til ære oc megen Lycke,
En Tølper oc den som intet got veed,
Hoss huilcken er huercken lempe eller beskeed,
Hand er en Stock oc bliffuer en Stock,
Ihuor meget hand monne snurcke oc pucke:
Mand kand oc lættelig paa Reden see,
Huad Fuel der boer inde, oc der at lee,
Mand taar paa en Gæck icke Klocke binde,
Hand ringer sig vel selff baade vde oc inde:
Oc altid gaar saadan Mand til Dør,
Enten ond eller god som inden er før,
En vijß forfaren oc skickelig fremgaar,
Naar en Plomperjan bag Dørren staar,
O Børn lille, lærer, men i ere vnge,
At være vijse i Gierning, oc snilde i Tunge,
Oc Gud i alting for Øyen sætte,
Hans Bud oc Befalning i aldrig forgætte,
Seer i noget det en anden staar vel,
Det samme kand i oc effterfølge met skel,
Seer i der hoss, huad en anden staar ilde,
Da skyer det samme baade aarle oc silde:
Huo saa i Verden kand slide sin tid,
Den bliffuer Gud oc Mennisken huld oc blid.

Regulæ vitæ.
Det er: Nogle sønderlige Liffs Regle,
giort vdi Rjm, effter huilcke huert fromt
Menniske kand rette sit Liff, Leffnet
oc Omgengelse.

95

HOlt Gud for Øyen, hannem elske oc frycte,
Beuare din ære oc gode rycte,
I din egen Sag vær vijß oc forsictig,
I fremmet Handel tro oc oprictig,
I Raadslag met andre vær klog oc vitzig,
I Vrede vær ey forsnar oc hitzig.
Naar du en tingest begynder paa,
See altid huad ende den kand faa,
I got Forsæt vær stadig oc fast,
I dine Ord betæncksom, sandru vden hast,
Ingen tingest en snarer foractelse hiembær,
End den i Ord oc Gierninger lætferdig er:
Flittig oc tro i dit Kald skalt du være,
Berømme dig ey aff det du kand giøre,
Skeer dig wræt, vær taalmodig at lide,
Giør ingen Wskyldig wræt nogen tide,
Est du sund oc karsk, vær ey forglad,
Est du skrøbelig, haff ey wlad:
Haffuer du god Lycke, opheffue dig ey,
Haffuer du Wlycke, betale Gud din Vey:
Tro du Gud vel, lad Verden men bruse,
Lad ingen dig fra Rætferdighed kiuse,
Forlad dig paa Gud i all Kaarß oc Fare,
Thi hand kand alle sine beuare:
I Pestilentz, Krjg, Hunger oc Nød,
Oc alt det dem hende kand i Liff oc Død,
Forsøm dog ey, middel oc lempe at bruge,
Met Handske kand mand Neller opluge:
Hiemme i dit Huß maat du vel regære,
En andens Huß skalt du ey reformere,
Holt din Hußholdning sparsommelig,
Offuerleg din Tæring, see vel for dig,
Vær Veluillig, Kostfrj, til ære,
I andet holt maade at øde oc tære:
Gack flittig til Kircken, Guds Ord at høre,
96 Oc daglig til Gud din Bøn at giøre,
Lad dig icke fortijt paa Gaden finde,
At gabe frem oc tilbage blant Mand oc quinde,
Men gack flux fort dit ærende frem,
I din Gang vær ey Hoffmodig oc slem,
Holt dig reenlig i Seng oc Sæde,
Vær ingen Fraadser naar du skalt æde,
Drick ey heller offuerflødige min Ven,
Ellers gielder det dig ilde igien:
Klæd dig effter din Stat, reenlig oc vel,
Fly Hoffmod oc Pract, det følger got skæl,
Forkoste dig ey met store Pancket oc Gilde,
Kom oc ey wbøden, ellers far du ilde,
Est du en Vært, giør dine Gæster glad,
Oc vnde dem det beste aff Øel oc Mad,
Vær mild oc dannes at giffue oc skencke,
Men en andens gafue at anamme, dig vel betenke
Forstreck oc laan gierne fattige Folck,
Oc vær for dem en goder Tolck,
Betal gierne de dig vel betroe,
Leff fredelig met dem som hoss dig boe,
Hielp dine gode Venner i Nød oc Trang,
Forlad dine Fiender, som dig giøre forfang:
Holt selskaff oc Kundskaff met din lige,
Oc vige dem som dig ere forueldige oc rijge,
Døm icke lætferdig om andres Bræck,
See huad dig selff feyl, ellers est du en Gæck:
Haff god skick oc seder hoss quindfolck oc børn,
Aff gammelt Folckis vijß dig ey fortørn,
Et vnderligt Menniske skalt du meget effterlade,
Oc ey laste alt det der er vært at hade,
De sig ey ville lade raade oc sige,
Lad dennem fare deres Kaaß tillige:
Spotte ingen der slet oc eenfoldig er,
Men vent alting til beste, baade fiern oc nær,
97 Met en from oc Rætferdig skalt du ey trætte,
Kant du vnduige, gack ey til Rætte,
Vær venlig oc from met fremmede Gæste,
At de kunde tale om dig det beste:
Vær mild oc sactmodig met alle Mand,
Sønderlige mod en Syndere sig bedre kand.
Seer du nogen der elendig monne være,
Metlidighed skalt du met hannem bære:
Seer du nogen der Lycken er met,
Huad Gud hannem gifuer, mißund ham ey det,
For ont oc forstocket Folck var du dig,
Oc de som fare met falsk oc Suig,
De borte ere, tal intet ont paa,
Den næruærendis du oc intet breide maa.
Trøste oc raade en bedrøffuet Aand,
For den Nødtørfftige luck ey din Haand,
Mod veyfarendis folck vær tienstuillig oc from
Dine Landmænd fordre huor du monne komme,
Oc sønderlige i fremmede Stæder oc Land,
Vden de Tyffue oc Skelme være kand,
Dine Metborgere oc de dig boe næst,
Skalt du altid giøre det best,
Oc føye dem vijselige huor met du kant,
Far ey met Løßhed, skarn oc tant:
Det lille kaste icke bort oc forsmaa,
Førend du det større oc bedre er kand faa,
Der sigis, at Krumme er ocsaa Brød,
Saa er noget bedre end intet i Nød,
Effter tidsens Leylighed dig rætte oc skicke,
At dig icke møder skade eller wlycke,
Kaaben effter Vejrit du stundum vende maa,
Vilt du met Folck nu i Verden omgaa,
Den bliffuer oc længe en armer Mand,
Der om sit eget gavn ey tale kand,
Tale om din Skade, roeß icke din Lycke,
98 Ellers mister du tijt mangt et got stycke:
Naar du vilt tale, da acte vel det,
Huad Folck du haffuer at tale met,
Der effter maat du din Tale skicke,
Thi lige Ord befalder huer mand icke:
Dine Ord skalt du jo saa nøye vare,
Som din Gierning, vilt du ey komme i Fare,
Holt tand for Tunge, tænck huad du vilt sige,
Ellers er det meget bedre at tie:
Paa Gud sæt all din Tilljd oc Tro,
Paa hans Ord maat du frijt bygge oc bo,
Frycte Gud, giør ræt, oc det onde hade,
Paa intet Menniske dig forlade:
Bær dit Kaarß det lætteste du kand,
Klag ey din Nød for alle mand,
Roeß ey for nogen din Lycke oc baade,
Tro huer mand skrøbelige, bed Gud om Naade,
Holt det du haffuer, oc brug det ræt,
Gud oc den Arme aldrig forgæt.
Beskærme din Sag met Low oc skæl,
Vær ey forhastig, betænck dig vel,
Spør dig vel fore huad du slar paa,
See oc til enden huor det vil gaa:
Blant got Folck før en ærlig Vandel,
Oc holt dig redelig mod alle i Handel,
Betracte Personer, Sted, Maade oc Tid,
Acte vel din Gierning oc Ord met fljd,
Fly onde Folck, holt dig til de Fromme,
Der aff dig all Velfærd monne tilkomme,
Naar du est død du faar ey meere,
End et Ord met dig til Graffuen at bære,
Skicke dig derfor saa, vilt du mig lyde,
At du effter din død et got Ord maat nyde,
Den ene tid gaar, den anden kommer,
Saa gaar bort Vinter, oc saa gaar Sommer,
99 Saa kommer døden paa det sidste til,
Hand ende paa alting giøre vil,
Meget bedre er vel at være død,
End leffue met sorg vdi Angest oc Nød,
Beholt Troen oc en god Samuittighed,
Saa far du met Simeon hen i Fred,
Gud vnde oss her paa denne Vdø,
Ærlige at leffue, oc salige at dø,
Naar Gud vil oss aff Verden kalde,
Gud Fader, Søn oc H.Aand være hoss oss alle.

En anden kort Regel.

FRyct Gud altid,
Vær trøstig, glad oc blid,
Leff ærlig oc vel,
Giør huer mand ræt oc skæl.
Kom Døden ihu, Tænck et aff tu,
I Himmerige er Glæde oc gode Dage,
I Helffuede er pijne oc euig Plage.

Libera nos Domine.

En anden Regel.

VÆr stille, stadig, oc holt dig slet,
Foracte all Fortørnelse oc wræt,
Sact met det første, oc far i mag,
See vel til, oc acte Enden i all din Sag,
Haff Gud for Øyen, tænck paa hannem altid,
Holt maal oc maade, i Ord, Gierning oc Ijd:
Kiend dig selff, oc holt dig til dine lige,
Det er det beste Raad ieg kand sige:
Befal saa Gud din Vey oc Sag,
Saa gaar vel frem alle dine Anslag:
100 Tro huad Christeligt er,
Giør huad ræt er,
Tænck huad got er,
Tal huad sant er,
Tie huad hemmeligt er,
Æd huad sunt er,
Drick huad klar er,

(excepta aqua)

Læß huad nyttigt er,
Soff naar tid er.
Giør du dette, oc følger min Lære,
Da skal det dig meget gavnligt være.

Arma nobilitatis.

Streng, wieder böß,
Mildt gegen from,
Standthafftig vnd weiß,
Das ist des Edelmans preiß.

Der ere fem sønderlige Stycker, som et
Gudfryctigt Menniske skal daglig haffue i tancke
oc hukommelse, oc aldrig glemme, saa længe hand
leffuer: Huilcke ere befattede i disse tuende
gode gamle Verß.

Mors tua, Mors Christi: Fraus Mundi, Gloria cæli,
Et dolor inferni, sunt meditanda tibi.

Det er:

O Menniske merck disse stycker fem,
Oc est du vijß, dem aldrig forglem,
Som dine fem Fingre skalt du dem kunde,
Oc lær at betæncke dem vel til grunde.

Det Første.

I Huort du far, i huort du gaar,
Tænck at din død altid for dig staar,
101 Du est icke frj for hannem en Time,
Naar du aff hannem maat besuime:
Memento mori, er et gammelt Sprock,
Det giffuer oss vel at betæncke nock,
Glem icke Døden, thi hand glemmer icke dig,
Det loffuer ieg dig ræt visselig,
I huor wi oss i Verden vende,
Da er alt Døden det sidste ende:
Beskicke dig fordi her til i Tide,
Saa du kand hannem met glæde forbide:
Holt dig fra Synd, Skam oc Last,
Beuar din Tro oc Samuittighed fast,
Foruente saa huer dag en forløßning god,
Fra alt det onde dig er imod,
En Christen kand Døden intet skade,
Men er hannem meer en behielpning oc baade,
Paa en Christen døer slæt intet mere,
End det hand gierne vilde qujt være,
Her døer Sorrig, her døer Sot,
Her døer alt det oss er imod,
Fattigdom oc all Verdens Elende,
Naar døden kommer, tager det en ende,
Men Sielen hun er wdødelig,
Hun leffuer hoss Gud euindelig.

Det Andet.

DEt Andet du skalt tæncke paa,
Oc aldrig lade aff Hiertet gaa,
Er Christi beeske oc haarde død,
Met huilcken hand dig haffuer frelst aff Nød,
Ansee her vdi Guds Vrede saa stor,
At ingen Creatur i Himmel oc Iord,
Kunde den stille, vende oc borttage,
For Guds Søn maatte sig til oss wmage,
Oc vdstaa for oss saa stor en Bardun,
At wi kunde komme i Fred oc Lun,
102 Ansee oc Guds Mildhed oc Naade,
Som her beujsis i mange maade,
At hand aff Kierlighed til Menniskens Kiøn,
Haffuer hengifuet sin enborne allerkieriste søn,
At wi icke skulde fortabet bliffue,
Men tro paa hannem oc bliffue i Liffue,
Oc skiule vore synder vnder hans blodige Arme
Da vil hand sig vist offuer oss forbarme,
Borttage fra oss all Iammer oc Nød,
Oc frj oss fra den euige Død.

Det Tredie.

DEt tredie wi altid skulle betæncke,
Om wi ville icke vore Hierter krencke,
Det er denne Verdsens Falskhed oc Suig,
Var dig fuld vel hun skuffer ey dig,
Hun duer slet intet at lide paa,
O huor mange haffuer hun bedraget deres salighed fra:
Hun heder Verden oc ey omsunst,
Det er, vær deden, acte ey hendis Gunst,
Langt fra er best, vilt du mig tro,
I Verden er intet vden Suig oc wro,
Huor mange Tusinde for hendis skyld,
Brende nu i Helffuedis Pjne oc Ild,
Der meere haffue tient denne Verden wtro,
End Gud som giffuer euig Glæde oc Ro:
Som Verden er falsk, saa er Folcket met,
Ieg veed ey huem mand kand tro i sted,
Saa er oc Lycken wstadelig,
Bemenget met jdel falsk oc suig,
Giør derfor din beste fljd,
At frycte Gud i allen tid,
Haff hannem kier, tro hannem for alle,
Naar Verden slar feyl, vil hand ey vndfalde

103
Det Fierde.

DEt Fierde aff oss betænckt skal være,
Er Himmerigis wsigelige glæde oc ære,
Intet Øre haffuer hørt, intet Øye haffuer seet,
Den Glæde Gud oss der haffuer bereed:
Intet Menniskis Hierte kand det begrunde,
Huad salighed Gud oss i Himmerig vil vnde,
En time er bedre der at være,
End tusind Aar i Verden here,
Der skal all vor Modgang faa ende,
Oc Gud skal sorgen til glæde omuende.
Disciplene vaare glade, at de IEsum monne see,
Der hand effter sin opstandelse lod sig betee:
Meget gladere skulle wi være i Hierte oc Hue,
Naar wi faae hannem i Himmerige at skue:
O Gud skee Loff, den Trøst er god,
Hun styrcker baade Hierte, Sind oc Mod.

Det Femte.

NV staar tilbage det femte Stycke,
Som wi altid skulle betæncke til pricke,
Som er den wendelige pijne oc Plage,
Som de Fordømte skulle lide alle deres dage,
I Helffuedis Ild, i Marter oc Nød,
Oc nappis der met den euige Død,
Huor de met alle Dieffle skulle lide vee,
Oc aldrig faa Guds blide Ansict at see:
Deres Ild aldrig vdslyckis skal,
Som den skal brende i Helffuedis qual,
Deres Orm som dem skal nagge oc bide,
Skal aldrig dø til euig tide:
Intet Hierte kand tæncke der paa,
Huad Plage de Fordømte skal offuergaa,
Men Gud beuare oss der naadelig fra,
Oc vnde oss alle Guds Rige at faa, Amen.

AMEN.
104

En liden Christelig betractelse, paa min
Fødsels dag, som er den 25. Novemb. paa huilcken
S.Catharinæ dag falder, Anno 44.
H. C.

O Min HErre oc Gud, min eeniste trøst,
Du veedst mit hierte, du veedst min brøst,
Denne næruærendis dag paaminder mig
Din Naade at betæncke saa mildelig,
Nu er ieg lige fire oc fyrretiffue Aar,
Siden ieg arme Iordklimp til Verden fødder vaar
Ved Midnatz tid der Klocken vaar et,
Hialpst du mig HErre til Liuset dit,
Siden lodst du mig komme til den hellige Daab,
Er indplantet i den Christne Meenigheds hob,
Du toede mig reen, oc giorde mig sund,
Oc lagde met mig et sterckt Forbund,
At du vilt være min Gud oc HErre,
Oc ieg dig skal tiene, dyrcke oc ære,
Fra den dag haffuer du mig velsignet vel,
Met din Benedidelse til Liff oc Siel,
I min Vngdom falt Fader oc Moder mig fra,
Men du HErre monne trolige met mig staa:
O HErre dit Naffn skee Ære altid,
For du haffuer været mig from oc blid,
Kaarsset haffuer du mig selff tilsent,
Som ieg met mine synder tjt haffuer fortient,
Din Naade haffuer du dog icke taget fra mig,
Diß skee dig prijß euindelig,
Du haffuer ocsaa mangfoldelig,
Til Liff oc Siel benedidet mig,
Fra min første Vngdom oc til denne stund,
Met dine Velgierninger saa mangelund,
Oc skaffet mig gode Venner baade vde oc hiemme,
Som mig til det beste skulle fordre oc fremme,
Oc sæt mig i et loffligt Kald oc sted,
105 I huilcket ieg dig kand tiene oc min Næste met:
Mit Ecteskaff haffuer du velsignet saa,
Oc forlænt mig sexten Børn, store oc smaa,
I Helsingør huilis de otte deres Been,
Ere vel henflytte fra all Sorg oc Meen,
En Graffskrifft lod ieg der offuer dem sætte,
Saa liudendis som her effterfølger dette:

EPITAPHIUM OCTO LIBERORUM
Iohannis Christiani Sthenij Roschild. &c.

HEr ligge wi otte Christne Børn smaa,
Paa Dommedag igien skulle wi opstaa,
Vor hellige Daab haffue wi til trøst,
Ved Christi Blod oc Død forløst:
I Verden haffde wi Soet, Angest oc Nød,
Nu sidde wi glade i Christi Skød,
Fra megen wlycke haffuer Gud oss borttaget,
Som det hans Godhed best haffuer behaget,
Bedrøffuelse oc all Verdens Elende,
I dødsens tid faar det en ende:
Vore kiere Forældre wi Gud befale,
Hand dennem oc alle Bedrøffuede hußuale,
Wi skildis fra dennem her sørgelig,
Dog ville wi igien findis gladelig,
I Himmerige hoss Guds Børn allesammen,
Huo her omkring gaar, sige der til Amen.

HELSINGORÆ OCTO LIBERIS SUIS
Dulcißimis, gemens pater, corde mæstus, Spiritu
autem lætus, posuit, Anno 80. 9.Septemb.

NV Gud være mig naadig til euig tid,
Det beder ieg dig min Frelser blid,
Mig oc mine fattige Børn beuare,
Fra Skam oc Last, fra wlycke oc fare,
106 I mit Kald mig ved din hellig Aand styrcke,
At ieg dig trolige kand tiene oc dyrcke,
Oc din Christen Kircke met Leffnit oc Lære,
Opbygge til din Guddommelige Ære,
Oc alle Menniske til Saligheds gaffn,
Det beder ieg dig i IEsu Naffn:
I sex oc tive Aar haffuer ieg arbeydet oc tient,
I Skole oc Kircke, som Gud er bekient,
Er det mig saligt, oc det er din Villie,
At du vilt mig Tiden i Verden længer stille,
Saa skee din Villie O HErre sød,
Lad mig være din i Liff oc død:
Regære mig met din Guddoms Aand,
Oc holt offuer mig din høyre Haand,
Fra alle mine Fiender beuare mig,
Oc alting der mig er skadelig,
Oc tag mig siden fra denne verdens møde oc wlede,
Til dig i Himmelen vdi ro oc glæde,
Saa løsis vor Nød, saa løsis vor tuang,
Naar wi maa høre den glædis Sang,
Der wi met Guds Engle skulle quæde oc siunge
Met voris forklarede Himmelske Tunge,
Gloria DEO in excelsis,
Ved Guds Søn lod hand oss frelsis,
Gaudeamus omnes, ville wi quæde,
Naar wi komme til den euige Glæde,
Den Glæde skal icke formenget være,
Met Sorg oc bedrøffuelse som i Verden here,
Hun skal oc icke vare saa kort,
Som Verdens løse glæde der farer snart bort,
Men Euig, Euig vden Ende,
Ingen tingest skal oss den Glæde frauende,
Der skulle wi haffue baade Leeg oc Lyst,
Vdi vor Frelser IEsu Christ,
Oc biude saa trotz vore Wuenner alle,
107 Som oss her i Verden ville offuerfalde:
Kunde wi dette ræt betæncke oc haabe,
Aldrig skulle wi saa meget til denne verden snobe,
Oc fige til hende met saa stor wro,
Hun bliffuer oss dog aldrig huercken huld eller tro,
Gud vende vore hierter fra all forfengelighed,
Oc giffue oss Himmerig oc den euig salighed.

AMEN.

Symbolum Joh. Christ. Sthenij, Roschild.
CONSTANS AMOR ET LABOR
OMNIA VINCIT.

Item.

Sponsa decens virtus: Sponsus labor, ambit hic illam,
Fit conjunx: Novus hinc gloria fætus adest.

Det er:

Virtus er en Brud saa skon,
Labor en Brudgam meget køn,
Hand frjer til hende, hun siger hannem Ia,
De affler en Daatter heder Gloria.

FINIS.
108

Her effter følge nogle faa Sange,
som mand kand bruge til Skibs,
eller andensteds paa Reysen, effter som
leyligheden sig begiffuer.

En Tacksigelse oc Bøn om
Morgenen.

DIg tacker ieg kiere HErre,
At du mig haffuer foruart,
I denne Nattis Fare,
Der inde ieg laa saa hart,
Met Mørckhed ombefangen,
Der til vdi stor Nød,
At ieg er det vndgangen
Oc frj fra euig Død.
Ieg vil dig tacken giøre,
O du min HErre oc Gud,
Du vilt oc gierne høre,
Paa Iorden kunde holdis dit Bud:
Derfor ieg dig nu beder,
Lad skee nu Villien din,
Led mig i dine Sæder,
Oc bryd du Villien min.
At ieg nu ey bortuiger,
Dine hellige Ord slet fra,
Oc Dieffuelen mig besuiger,
Saa ieg da vild maatte gaa,
Beholt mig for din Ære,
Det beder ieg storlig dig,
Fra Dieffuelens List oc Lære,
Saa offte hand frister mig.
Den rætte Tro mig giffue,
Paa din Søn IEsum Christ,
Den stund ieg er i Liffue,
109 Min Synd forlad mig vist,
O Gud du ey forsager,
Hues du haffuer loffuet fast,
At hand min Synd borttager,
Frjer mig fra hendis Last.
Et Christeligt haab mig skencke,
For du ræt Sandhed est,
I Kierlighed mig belencke,
Til dem som mig giør verst,
At ieg aff Dyd mon skinne,
Begære ey Ære min,
Elske dem aff all min Sinde,
Effter gode Villien din.
Dit Ord lad mig iblant alle,
Bekiende aff hu oc act,
Oc mig din Tiener kalde,
Ey frycte Vold ey mact,
Huad mig kunde snart omuende,
Bort fra din Sandhed klar,
Men mig paa sidste ende,
Skick i din Engle Skar.
Lad mig denne dag fuldende,
Oc loffue dit Naffn saa fijn,
Oc mig ey fra dig vende,
Paa yderste ende min:
Beuar mit Liff oc Leffnit,
Oc Fructen i disse Land,
Huad du mig haffuer giffuet,
Staar alt vdi din Haand.
HErre Christ ieg vil dig prijse,
For dine Velgierninger all,
Som du i Ro oc Lise,
Mig giffuet haffuer oc skal:
Dit Naffn det vil ieg prjse,
For du alleene est god,
110 Mig met dit Legome spjse,
Oc skenck mig met dit Blod.
O HErre Gud offuer alle,
Bør dig baade Loff oc prijß
Inderlig wi dig paakalde,
Din Gunst du oss beuijß,
At wi i Fred maa leffue,
Din Naade giff oss der til,
Met Troens Vabn oss vebne,
For Sathans listige Pijl.
Loff, Tack, prijß, Hæder oc Ære,
Være dig Gud Fader bold,
Oc Christ din Søn vor HErre,
For sin Godhed mangefold,
Aff Hiertet i samme maade,
Wi loffue den hellig Aand,
Som met sin Gunst oc Naade,
All vor sorrig hußuale kand.

Den signede Dag som wi, etc. Findis i
den Bogstaff H. 7. Blad.

Om HERRENS Bøn.

FAder vor vdi Himmerig,
Som badst oss leffue Brøderlig,
Oc dig met fljd at kalde paa,
Vor Bøn du gierne høre maa,
Giff at ey alleene beder vor Mund,
Hielp at det gaar aff Hiertens Grund,
Helligt vorde HErre dit Naffn,
Dit Ord lad komme oss til gavn,
At wi maa leffue Christelig,
Dit Naffn kand æris flittelig,
Fra falsk Lærdom du vær vor Tolck,
111 Vent om det arme forførde Folck.
Tilkomme oss saa dit Rige,
Euige hoss oss at bliffue,
Den hellig Aand trøste oss sandelig,
Met sine Gaffuer mangfoldelig,
Sla ned all Dieffuelens vold oc mact,
Beuar din Kircke met din Krafft.
Din Villie skee i Iorderig,
Lige som hand er i Himmerig,
Giff oss en god Taalmodighed,
Naar wi skulle lide Sorrig oc Nød,
Fordriff all Legomlig begær,
Som altid mod din Villie er.
Giff oss oc nu vort daglige Brød,
Met hues wi behøffue til Liffsens Nød,
Frj oss HErre Gud fra tuist oc Strid,
Fra Kranckhed oc den dyre tid,
At wi maa nyde Freden god,
Oc sky Gerighed den onde Rod.
Oc all vor skyld forlad oss HErr,
At hun ey oss bedroffuer meer,
Som wi oc vore Skyldener,
Gierne forlade ville her,
Giør oss at tiene alle bered,
I Kierlighed oc eenighed.
Naar wi oc fristis lad oss staa,
At Sathan oss ey fange maa,
Til huilcken side hand komme kand,
Hielp oss at wi faa offuerhaand,
Met en fast Tro imod hans List,
Der til hielp oss O HErre Christ.
Fra ont beuare oss sammelund,
Thi ont er baade dag oc stund,
Frj oss oc fra den euige Død,
Oc trøste oss i vor sidste Nød,
112 Forsee oss met en salig Affgang,
Vor Siel anamme i din Haand.
Amen, det Ord er sant oc vist,
Der til bestyrcke vor Tro vel fast,
At wi oc icke tuile der paa,
Hues wi her met nu bede saa,
Alt ved dit Ord i Naffnet dit,
Thi sige wi nu Amen frjt.

DenLXVII. Psalme, Deus misereatur
nostri, &c.

NV er oss Gud miskundelig,
Oc hand vil oss velsigne,
Sit Ansict offuer Iorderig,
Det lader hand offuer oss skinne,
At wi paa Iorden maa forstaa,
Hans Vey oc hellige Naade,
Oc IEsus Christus kiendis saa,
Blant Folck i mange maade,
Gud styre for oss oc raade.
Wi tacke Gud oc loffue dig,
Det Hedenske Folck offuer alle:
Oc alle Land de glæde sig,
Dit Naffn wi nu paakalde:
At du rætferdig Dommer est,
Lad oss icke meere vildfare,
Dine Ord kand oss beskærme best,
I huo dem vil beuare,
Hand leffuer foruden all Fare.
Wi tacke Gud oc loffue dig,
Dit Folck i mange maade,
Din Iord bær Fruct oc bedrer sig,
Det kand dine Ord vel raade:
Signe oss Gud Fader oc Guds Søn,
113 Oc signe oss Gud den hellig Aand,
For hannem skulle rædis alle Land,
Thi alting stander vdi hans Haand,
Wi siunge aff Hiertet Amen.
Ære være Gud Fader i Himmerig,
Som alting haffuer at raade,
Disligest hans Søn euindelig,
Som frelst haffuer oss aff vaade,
Oc loffuet være den hellig Aand,
Som giffuer oss aff sin Naade,
Den ære haffuer værit aff euig tid,
Oc bliffuer foruden all ende,
Gud oss sin Naade sende.

DenXLVI. Psalme, Deus noster refugium
& virtus, &c.

VOr Gud hand er saa fast en Borg,
Hand er vor Skiold oc Verie,
Hand hielper oss aff Nød oc sorg,
Der oss vil her besneris,
Dieffuelen vor gamle Fiende,
Vil oss offueruinde,
Stor Mact oc Argelist,
Bruger hand mod oss vist,
Paa Iorden er ey hans lige.
Vor egen mact er intet værd,
Wi ere snart offuervunden:
Der strider for oss en veldige HErre,
Alting maa for hannem bugne.
Spør du huo hand er,
Christus han heder,
En HErre offuer alle Herrer,
Oc ey ere Frelsere flere,
Marcken vil hand beholde.
114 Det all Verden fuld aff Dieffle vaar,
Oc vilde oss slæt opsluge,
Dem frycte wi icke ved et Haar,
Thi Gud kand dem det forbiude.
Er Verdsens Første vred,
Vil oss sencke ned,
Hand kand dog intet,
Christus haffuer hannem fanget,
Et Guds Ord kand hannem binde.
Det samme Ord de lade vel staa,
Oc der til Wtack haffue,
Thi Gud vil selffuer hoss oss gaa,
Alt met sin Aand oc Naade,
Tage de bort vort Liff,
Gods, Ære, Børn oc Viff,
Wi passe ey der paa,
De kunde ey meere faa,
Guds Rige wi dog beholde.

En Bøn til Christum

ALleene til dig HErre IEsu Christ,
Staar all mit Haab paa Iorden,
Ieg veed du est min Trøster vist,
Du est min Frelser vorden:
Fra Verdsens første tid ey kom,
Et Menniske paa Iorden saa from,
Der i min Nød kunde hielpe mig,
Ieg raaber til dig,
Til dig mit Hierte fortrøster sig.
Min Synd er stor oc gantske suar,
Der aff er Sorgen mine,
O HErre giør mig fra dem klar,
Alt for din død oc pijne.
Oc sige det til din Fader god,
115 At du mig frelste met dit Blod,
Saa bliffuer ieg aff Synden løst,
HErre vær min Trøst,
Giff det du loffuet met din Røst.
Giff mig aff din Barmhiertighed,
En Christen Tro til ende,
At ieg saa maatte din Sødhed,
Ræt inderlige kiende,
Oc offuer alting elske dig,
Min Næste ligeruijß som mig,
Stat mig bj i min sidste end,
Din Hielp mig send,
Oc Diefflens list saa fra mig vend.
Gud Fader skee Loff, prijß oc ær,
Som oss alt got monne giffue,
Oc IEsu Christ vor Broder kier,
At hand hoss oss vil bliffue,
Disligest oc den hellig Aand,
Som er vor Trøst oc Hielper sand,
At wi Gud tiene met Hiertens Fred,
Her i denne Tid,
Oc effter Døden i Euighed.

Kong Frederichs den Andens,
Salig, Symbolum.

MIT HAAB oc Trøst oc all Tilljd,
Til Gud staar met stor trygge,
HErren er trofast, mild oc blid,
Paa hans Ord vil ieg bygge,
At hand sin Søn, aff høyeste Thron,
For mig lod Kaarsset bære,
Der ved sin død, aff alskens Nød,
Mig fører til euig Ære.
TIL dig HErre Christ, raaber ieg met hast,
116 I disse sidste Tide,
At du aff Naaden vilde fast,
Selff for din Kircke stride:
Hun trængis hart aff Dieffuelens art,
Hun monne saare fortryckis,
O HErre min Skiold, dit Ord saa bold,
Lad ey fra oss vndryckis.
GUD ALENE skee Loff, prijß oc ære,
Som lodst dig det befalde,
Mig ved dit Ord oc reene Lære,
Til Riget dit at kalde,
O hellig Aand, giør mig Bjstand,
Hielp mig i min sidste Ende,
Tag HErre fra mig, min Siel til dig,
Euig i dine Hænder.

En Aandelig Vise, at siunge
vdi Nøds Fare.

IEg raaber til dig O HErre Christ,
Ieg beder du hør min Klage,
Giff mig den rætte Tro foruist,
At ieg dig icke forsager,
At ieg forseer mig gantske til dig,
Oc til din store Naade,
Vdi all Vaade,
Styrcke mig i din Sandhed,
Oc altid vel beuare.
Ieg beder nu meer, O HErre Gud,
Du kand mig det vel giffue,
At ieg skulde icke bliffue til spot,
Som mine Fiender driffue,
Thi giff du mig et stadigt Haab,
At ieg kand taalig være,
I Verden here,
117 I alskens Sorrig oc Nød,
Som mig kand vederfare.
Vnd mig oc det aff Hiertens grund,
Ieg kunde min Fiende tilgiffue,
Oc elske hannem i allen stund,
Oc i din Fred saa bliffue,
At ieg maatte vorde dig saa lig,
Oc elske mine Wuenner,
Oc bekiende,
Dig Fader i Himmerig,
Nu oc foruden all ende.
Lad ingen Modgang, Lyst eller Nød,
Saa sterck mig komme til hende,
Huad heller ieg skal leffue eller dø,
At de mig fra dig vende,
Lad ingen ting vær' mig saa kier,
Der mig skal fra dig drage,
Alle mine Dage,
Aff alt det i Verden er,
Du skalt mig ene behage.
Ieg ligger her i Aandelig strid,
Den Dieffuel giør mig stor vaande,
Oc giør der til sin største fljd,
At komme sig mig til Haande.
Thi hielp oc styrck min Skrøbelighed,
Ellers saa maa ieg falde,
Nu met alle,
Scrifften siger, du est tro,
Thi monne du mig hußuale.

DenCXXVIII. Psalme, at bede om
Guds Velsignelse.

HVo som vil salig vdi Verden leffue,
I HErrens ord oc fryct skal hand sig øfue.
118 Den euige HErre Gud skal hand oc dyrcke,
I Troen til hannem sig altid styrcke.
Vilt du ocsaa leffue met Gud oc ære,
Aff dine Hænders Arbeyde skalt du dig nære.
Fructsommelig skal oc din Hustru være,
Som et Vijntræ mange Vijndruer mon bære.
Oc skulle dine Børn deylig oc reene,
Om dit Bord sidde som Olie greene,
Saa skal den Mand aff Gud velsignet være,
Som hannem Hiertelig vil frycte oc ære.
HErren skal dig oc længe i Verden spare,
Oc altid met sit salige Ord beuare.
At du maat see dine Børnebørn vden skamme,
Oc siden Israels fred euig annamme.
Her til beslutte wi nu allesammen,
Sigendis huer aff Hierte Amen, Amen.

Bøner for Maaltid

DIg bede wi Børnene dine,
O Fader HErre Gud,
Formindsk vor sorrig oc pijne,
Giff oss vort daglige Brød,
Opholt vort Liff oc Leffnet,
(Som du oss selffuer haffuer giffuet)
Indtil wi det euige faa.
Velsigne met din Tale,
Huad du oss haffuer bered,
At det kand oss hußuale,
Druis oc formeris der ved,
I din Tienist lad oss leffue,
Oc Kierligheds Gierninger offue,
Altid imod huer mand.
Vilt din Kierlighed beujse,
Oc alleene skaffe Trøst,
119 Alle Hungerige bespjse,
Oc naadelig mætte foruist,
At wi dig alle loffue,
Dine gode Himmelske Gaffuer,
Met Tacke bekiende altid.

Tacksigelse effter Maaltid.

HErre Gud du være nu prjset,
Oc tacket for Dricke oc Mad,
Du haffuer oss vel bespjset,
Thi er vor Hierte glad:
Oc din Mildhed bemercker,
At du vor Tro bestyrcker,
At du est allis vor Gud.
Om wi det haffue anammet,
Met Lyst oc offuermaade,
Huor met wi maatte kommet,
Snart i din Vrede oc Had,
Du vilde dog oss aff Naade,
O HErre icke lade det skade,
Ved Christum JEsum din Søn.
Du vilt oc altid nære,
HErre vor Siel oc Aand,
Oc til Christum henføre,
At hun i dig fødis kand:
At wi ingen Hunger lide,
Ere sterck i Sorrig oc quide,
Oc leffue Euindelig.

En anden Tacksigelse.

O Gud wi tacke oc loffue dig,
Ved din Søn Christ vor HErre,
For alle dine Gaffuer oc Godhed,
120 Som du beujser oss here,
Met meget got som du formeer,
Oc altid oss saa vel forseer,
Thi bør dig prijß oc Ære.
Som du nu haffuer vederquæget vel,
Vort Legom met dit Gode,
Saa bede wi, at du Aandelig føder vor Siel,
Met dit hellig Ord oc Naade:
Der ved hun leffuer euindelig,
Oc bliffuer hoss dig til euig Tid,
Oc glædis foruden all ende.
Ære være dig Fader i allen tid,
Med din Søn Christ vor HErre,
Ved huilcken du haffuer oss alle befrjd,
Dine euige Børn at være,
Thi prjse wi din Barmhiertighed,
Met den hellig Aand i Euighed,
Nu oc euindelig, Amen.

En anden rundelig Loffsang, for
Guds runde Laan.

SIunge wi aff Hiertens grund,
Loffue Gud met Røst oc Mund,
For alt sit Gode hand oss beuijß,
Daglig dag hand oss bespijß,
Diur oc Fule store oc smaa,
Nærer hand: Wi lige saa,
Aff hannem vor Føde faa.
Tacke oc prjse hans Godhed,
Bør oss at giøre i Euighed,
At betæncke oss ocsaa bør,
Alt det gode hand oss giør,
Aff Kiød oc Been haffuer hand oss skabt,
Ved sin euige Guddoms Krafft,
Hand lader oss ey bliffue fortabt.
121 Naar et Menniske Liffuet faar,
Hans Køcken for hannem staar,
I sin Moders Liff oc sted,
Haffuer Gud hannem det tilred,
Dog det er et lidet Noer,
Fattis intet til sit Foer,
Saa længe det kommer til Verdens Iord.
Saa haffuer Gud reed Iorden til,
At oss skal fattis, hand icke vil,
Bierg oc Dale vædsker hand,
At Græß for Quæget voxe kand,
Iorden bær oss Vijn oc Brød,
At wi skulle ey lide Nød,
Diß skee hannem tack, den HErre sød.
Vandet det maa giffue Fisk,
Dem bær Gud oss paa vor Disk,
Eg aff Fule lige saa,
Der aff bliffue Vnger smaa,
Vilde Diur paa Marcken gaar,
Hiorte oc Øxen, Suin oc Faar,
Skaffer Gud oss til huert Aar.
Thi ville wi hannem prjse met skæl,
For hand giør imod oss vel,
Hand giffuer oss sin hellig Aand,
At wi det besinde kand,
Oc hans Gaffuer bruge saa,
At wi salige bliffue maa,
Naar wi skulle aff Verden gaa.
Vor HErris IEsu Christi Fred,
Vær hoss oss i Euighed,
Gud trøste dem som sorrigfuld er,
Heller de ere fiern eller nær,
Gud beuare sin Christenhed,
Oc vor kiere Øffrighed,
Gud giffue oss Fred oc Salighed, Amen.

122

DenCIII. Psalme, Benedic anima
mea Domino.

MIn Siel nu loffue HErren,
Huad i mig er, hans hellige Naffn,
Sin Godhed rundelig giffuer,
Thi skalt du altid tacke ham,
Din Synd haffuer hand vdslættet,
Oc lægt dine store Saar:
Dit arme Legom hußualet,
Tager dig saa vdi Forsuar,
Met veldig Trøst beskærmer,
Som en Ørn sine Vnger giør:
HErren alle Christne vel trøster,
Som trængis i Verden her.
Sin Low haffuer hand oss giffuet,
Sit hellige Ord oc sammelund,
Sin Godhed de Christne indliffuet,
Hans Barmhiertighed see wi alle stund,
Sin Vrede lader hand vel fare,
Løner icke som wi haffue tient,
Sin Miskund hoss ingen vil spare,
Til de Ydmyge haffuer hand sig vend,
Hans Godhed er offuer dem alle,
Som gierne frycte hannem,
Vor Synd lader hand bortfalde,
Oc aldrig vil tæncke dem.
Som sig en Fader forbarmer,
Offuer sine vnge Børn oc smaa,
Saa giør oc HErren oss Arme,
Naar wi hannem frycte saa.
Hand veed vor skabning er ringe,
Slet Støff oc Muld foruist,
Ræt som noget Græß vdi Enge,
123 Oc en Vrt som Blomsteret haffuer mist,
Naar Vejret der hart paafalder,
Da findis det icke meer:
Saa gaar det met vor Alder,
Vort Endeligt er oss nær.
HErrens Miskundhed alleene,
Bliffuer nu ocsaa euindelig,
Alt hoss sin Brud den reene,
Som hannem frycter hiertelig,
Oc holder hans Bud oc Villie,
Hand boer i Himmelen vist,
Hans Engle hannem der tiene,
Oc prjse met høyer Røst,
Den store HERRE til ære,
Oc siunge hans hellige Ord,
Min Siel hans Loff skal lære,
Nu offuer den gantske Iord, AMEN.

En anden Loffsang.

GVds Godhed ville wi prjse,
Wi Christne store oc smaa,
Met Sang oc andre Viser,
Hannem altid tacke saa,
For sine Velgierninger,
Hand dette Aar forgangen,
Beujset haffuer mangen,
Som vel befundet er.
Først lader oss betracte,
Den Herris store Miskund,
Oc icke saa ringe acte,
Hans Velgierninger mangelund,
Men altid tæncke der paa,
Huad hand i Aar haffuer giffuet,
124 Til Føde, oc klæde Liffuet,
Rijge, Fattige, store oc smaa.
Embeder, Scholer oc Kircker,
Beuiser god Rolighed oc Fred,
Baade Gamle oc Vnge bespjser,
I dette Land oc Sted,
Vdaff sin milde Haand,
Sin Godhed haffuer hand vdgiffuet,
Fordærffuelsen haffuer hand bortdreffuet,
Fra disse Stæder oc Land.
Hand haffuer oss oc beuaret,
Aff Faderlig Gunst oc Naade,
Men haffde hand oss betalet,
Effter vor synd oc Daad,
Met lige Straff oc Pjne,
Wi haffde længe siden været øde,
Aff Sorrig oc skade døde,
Huer for Mißgierninger sine.
Effter en Faders Hierte,
Er hand oss naadig vist,
Naar wi vor synd begræde,
Oc tro paa IEsum Christ,
Vden all Skrymterj,
Forlader hand oss Brøden,
Formindsker der til Møden,
Staar oc saa trolige bj.
For saadan din Mildheds Gaffuer,
O Fader i Himmerig,
Som du oss giffuet haffuer,
Prjse wi dig inderlig,
I IEsu Christi Naffn,
Wi bede dig saa saare,
Giff oss et fredeligt Aare,
Dig til ære, oc oss til gaffn, Amen.

125

En Psalme, at loffue oc prjse den
Hellige Trefoldighed
met.

ALleniste Gud i Himmerig,
Være Loff oc Prijß for alle sin Naade,
Der hand haffuer giort i Iorderig,
I disse samme naadelige Dage,
Paa Iorden er kommen stor glæde oc Fred,
Menniskene maa vel glædis ved,
Guds yndest oc gode Villie.
Wi loffue, wi prjse, wi neye dig,
Wi tacke dig for din Herlighed,
O HErre Gud Fader i Himmerig,
Du haffuer oss giort stor Kierlighed,
Alting haffuer du i din mact oc Vold,
Huad du vilt haffue frem, kan ingen forholde,
Vel dennem der dig kunde frycte.
O IEsu Christ Guds eeniste Søn,
Som hoss Gud Fader sidder,
Du som haffuer frelst all Menniskens Køn,
Oc oss met Gud forliger,
Formedelst dit Blod oc haarde død,
Haffuer du løst oss aff synd oc Nød,
Giff Naade i din Tro at bliffue.
Du est alleene vor Frelsermand,
Der oss vil Himmerig giffue,
Du est Gud Faders wskyldige Lam.
Der for oss døden vilde lide,
Du est alleene vor Salighed,
For din skyld haffue wi Naade fanget,
Allmæctigste IEsu Christe.
O hellig Aand vor Trøstermand,
Som oss all Sandhed kand lære,
Hielp oss at bliffue ved din Lærdom,
126 Gud Fader oc Søn oc dig ære,
Beskærme oss fra Dieffuelens falske list,
Hielp oss at tro paa IEsum Christ,
Nu oc euindelig, AMEN.

En anden Tacksigelse.

O Gud din Godhed tacke wi,
Formedelst Christum vor HErre,
For din Velgierning rund oc blid,
Met huilcken du oss beuarer,
Alt det der til Liff oc Leffnit haffuer,
Aff dig sin Føde oc Nødtørfft faar,
Dig skee Loff, prijß oc Ære,
Lige som du haffuer nu bespiset,
Vort Liff met Legemlig Føde,
Saa lad vor Aand met din Naade opfyldis,
At hun ey sueltis til døde,
Dit hellige Ord hende mætte kand,
Oc føre hende i det forjætte Land,
Vor høyeste Ro oc Glæde.
Giff oss nu alle i din Samfund,
Som ere forsamlet here,
At elske huer anden aff Hiertens grund,
Som Christus monne oss lære,
Beuar oss fra vor Fiende gram,
Fra alskens skade, baade Last oc Skam,
Du vilt vor Beskærmer være.
Loff, ære oc Tack i allen stund,
Skal dig Gud Fader være,
Som løst haffuer oss aff Syndsens Baand,
Giff oss dine Ord at lære,
At tro paa din enbaarne Søn IEsum Christ,
At wi dine Børn oc arffuinge vist,
Dig euindelig prjse, AMEN.

127

En Tacksigelse oc Bøn
om Afftenen.
Den Hymne, Christe qui lux es & dies, &c.

CHriste du est baade Liuß oc Dag,
Nattens Mørckhed du monne forklare,
Du sigis at være Liusens Liuß,
Lær oss Veyen til din Faders Huß.
Wi bede dig O hellig HErre Christ,
Vocte oss denne Nat fra Dieffuelens list,
Vndt oss i dig den euige Ro,
Giff oss en rolig Nat oc god.
At syndsens Søffn oss ey besuare kand,
Ey Dieffuelen den onde Fristermand,
At Legomet ey samtycker hans Raad,
Oc ey kommer i din Vrede oc Had.
Først vore Øyen tage søffn til sig,
Da lad vort Hierte vaage til dig,
Din høyre Haand beskærmer her,
Dine Tienere som dig haffue kier.
See til oss Gud vor Beskærmer Mand,
Vocte oss fra Dieffuelen den skadelig Aand,
Regiere dem vel dig tiene met tro,
Som du løste met dit dyrebar Blod.
O HErre vilt du der tæncke paa,
I dette suare Legeme wi nu gaa,
Du est allene Sielens Trøst,
Vær du met oss i all vor Brøst.
Gud Fader hannem hører ære oc prijß,
Hans eeniste Søn dißligervijß,
Den Hellig Aand oc lige der met,
Fra denne stund oc til euig tid, Amen.

128

En anden Tacksigelse.

CHriste du est den klare Dag,
For dig kand skiulis ingen Sag,
Du liuser oss aff Faderen her,
Oc du est Liusens Prædicker, Prædicker.
HErre ved dit Ord den dyrebar Skat,
Beuar oss vel i denne Nat,
Oc lad oss i dig huile naa,
Oc fra Sathans list Tryghed faa.
Naar Søffnen falder vor Øynen paa,
Vor Hierte lade vaagen for dig staa,
Holt offuer oss din høyre Haand,
At wi ey falde i Syndsens Baand.
O Christe IEsu til oss see,
Driff bort vor Fiende som giør oss vee,
Lad hannem met oss haffue ingen mact,
Som oss at myrde haffuer i act.
Wi ere dog din Arffuedeel god,
Forhuerffuet met dit hellige Blod,
Det vaar din euige Faders Raad,
Der hand dig oss gaff aff sin Naad.
Befal dine Engle til oss komme,
Oc oss beuage din Eyedom,
Lad dennem vore Væctere være saa,
At wi for Sathan huile faa.
Saa soffue wi IEsu i dit Naffn,
Aff dine Engle faa wi det gaffn,
O du hellige Trefoldighed,
Wi loffue dig i Enighed. AMEN.

En bøn om en salig stund oc tid, at skillis
fra denne verden, aff August. sprock: Turbabor, sed
nonperturbabor, quia vulnerum Christi recordabor.

129

NAar min tid oc stund er forhaand,
At ieg min Vey skal fare,
HErre IEsu Christ min Frelsermand,
Du vilt mig da beuare,
Vdi din Haand befaler ieg
Min Siel, endfald du icke mig,
Frelß mig fra Dødsens Snare.
Min Synd mig Drøffuelse stor paafør,
Samuittigheds gloende Pjle,
Som Haffsens Sand mangfoldig er,
Dog vil ieg icke fortuile,
Men tencke trolig paa din Død,
HErre Christ, oc dine Saar saa røde,
Paa dem saa vil ieg huile.
Dit Legems Lem er ieg vden tuil,
Det er min Hiertens glæde,
Fra dig ieg ingeledis skillies vil,
Vaar end min Død til stede,
Om ieg end døer da døer ieg dig,
Det euige Liff saa vilde du mig,
HErre ved din Død berede.
Thi du aff Døde opstanden est,
I Graffuen skal ieg ey bliffue:
Din Himmelfart mig trøster mest,
Oc kand døds fryct fordriffue,
Oc huor du est, da kommer ieg did,
Oc leffue hoss dig til euig tid,
Thi døer ieg gladelig, Amen.

Den Hymne, Veni creator Spiritus, &c.
Doct. Mart. Luth.

KOm Gud Skaber oc hellig Aand,
Besøg vor Hierte met din Miskund,
Met din Naade forny vor Sind,
130 At wi kunde kiende Skabning din.
Du som kaldis vor Trøstermand,
Den Høyeste nogen tid være kand,
Met Aandelige Salve, salve oss met,
At wi met dine Gaffuer bliffuer besæt.
Optænd i oss din Guddoms Ild,
Oc ødeleg vor egen vild,
Giff oss et Hierte reent oc purt,
Oc styrck i oss det du haffuer giort.
Du est siufold i Gaffuer skøn,
Du est Guds Finger paa den rætte Haand,
Gud Faders Ord giffuer du vel fart,
Offuer alle Lande at prædickis snart.
Dnff fra oss nu Dieffuelens List,
Lær oss at kiende ræt IEsum Christ,
Oc tage Kaarsset aff hans milde Haand,
Huilcket hand atskillig giffuer alle Mand.
Lær oss Faderen at kiende vel,
Som oss Forsørger baade Liff oc Siel,
Sin Søn for oss i døden gaff,
At wi skulde icke faa euig Straff.
Gud Fader være Loff oc hans kiere Søn,
Som oss forhuerffuede den euige Løn,
Der til vor Trøster den hellig Aand,
Loff, Prijß oc ære i alle Land.

Om Dommedag oc Opstandelse: Vaager
op i Christne alle, Vaager op, etc.

VAager op i Christne alle,
Vaager op met gantske fljd,
I disse Iammerdale,
Vaager op, det er nu tid,
HErren vil snarlig komme,
Oc giøre disse Dage faa,
131 Alle Synder vil hand fordømme,
Huo kand for hannem bestaa.
Stor Rijgdom kand dig ey bade,
Dig hielper ey stort Hoffmod:
Du skalt det effter dig lade,
Naar Døden sender dig Bud,
At du est skøn oc vnger,
Der til Hoffmodig oc rijg,
Gud kand dig snarlig fordømme,
Naar du leffuer syndelig.
Derfore i Christne alle,
Som leffue i denne Tid,
Lader eders Hoffmod falde,
Oc vocter eders tid met fljd.
Ville i met HErren leffue,
Da søger det euige God:
Hand vil det rundelig giffue,
Oc være der stedse hoss.
Sit Ord haffuer Gud oss giffuet,
Aff sin Naade oc store Miskund,
At wi der effter skulle leffue,
Foracte det ingenlund.
Nu lader oss det beuare,
Aff alt vort Hierte oc Sind:
Men ville wi det lade fare,
Da ere wi siunlig blind.
Oc vaar hand icke føder,
Som saa Guds Ord forsmaar,
Hans Hierte haffuer onde Røder,
Derfore hand i Mørcket gaar.
Hand laster oc bespaatter,
Guds Naffn oc hellige Ord,
Gud derfor sin Vrede vdsender,
Hans Siel til euig Mord.
132 De fattige hoss eder ere,
Dem værer miskundelig,
Som Christus selff monne lære,
I finde det visselig,
Naar Kongen sin Røst lader høre,
Kommer hid alle til mig,
Til Miskund lode i eder røre,
Det anammer ieg teckelig,
Til de andre vil hand sige,
Som staa paa den venstre Haand,
I Helffuede skulle i bliffue,
Thi i giorde ingen miskund,
Der ieg vaar tørstig oc nøgen,
Ilde Siug, oc hungrig met,
Icke heller vilde i mig Huse,
Men lode mig fare slet.
Der til monne de saa snare,
O HErre naar saae wi dig,
I saadan Nød oc Fare,
Nogen Fattig at være lig?
Der til vil hand saa sige:
Alt det i icke vist,
Giort haffue en aff disse Mindste,
Det samme haffuer ieg oc mist.
Endelig vil hand da skillie,
De Geder fra sine Faar,
Effter sin Guddommelig Villie,
Siger hand til Gederne: Gaar
Til Dieffuelens Ild hin grumme,
Mine Faar tager ieg til mig,
I Himmerig skulle de komme,
Oc leffue euindelig, AMEN.

133

Trøst i Liffs fare, oc Sorrig
for dette Liffs Næring.

MIt Hierte hui gremmer du dig,
Bedrøffuer dig saa sørgelig,
For Verdsens timelig Gods:
Din Trøst sæt til din HErre Gud,
Der alting skabte met sit Bud.
Hand vil eller kand dig ey forlade,
Hand veed din trang, din Nød oc skade,
Hans er Himmel oc Iord,
Min Fader oc min HErre sød,
Som staar mig bj i all min Nød.
Du est min Gud oc Fader sand,
Dit Barn du ey forlade kand,
Dit Hierte er Faderligt,
Ieg er en Iordklimp met stor Brøst,
Paa Iorden veed ieg ingen Trøst.
Den Rige paa sit Gods trøster sig,
Men ieg fortrøster mig paa dig,
Er ieg end her foract:
Saa veed ieg vel oc visselig troer,
At dine Tienere din Hielp faar.
Helia sig huo fødde dig,
Der Regnen forholtis vnderlig,
I den suare dyre Tid:
I Zidons Land en Encke rund,
Til den Gud sende dig samme stund.
Oc at du ey skulde lide Nød,
Der du drogst did, som Gud dig bød,
Oc hans Befalning giorde:
Dig førde Raffne Kiød oc Brød,
Aarle oc silde til din Føde.
Du sadst vnder et Enebær Træ,
Der Engelen kom oc lod sig see,
134 Hand førde dig Vand oc Brød,
Du gickst der effter en Vey saa lang,
Til Horebs Bierg vden Hungers trang.
Ioseph bleff til Ægypten sold,
Oc der i Fengsel kast met vold,
For sin Gudfryctighed:
Men Gud hialp hannem til HErre Naffn,
Hans Venner til stor ære oc gaffn.
Gud haffde Daniel ey forgæt,
Der hand blant Løwerne vaar nedsæt,
Sin Engel sende hand did:
Hand hannem Mad da føre lod,
Ved Abacuc sin Tienere god.
Den trofaste Gud ey glemme vild,
De tre Mænd som vaare kast i Ild,
Sin Engel sende hand did:
Lod dem beuare fra Ildens glød,
Oc hialp dem saa aff all deris Nød.
Ionas kunde Guds hielp ocsaa faa,
Der hand i Hualfiskens Bug laa,
Tre Dage oc Nætter tre:
Gud met sit Ord det visselige giør,
At Fisken hannem paa Landet før.
O Gud du est endnu saa rijg,
Som du haffuer været euindelig,
Til dig staar alt mit Haab:
Min Siel beuar oc giør hende rjg,
Saa haffuer ieg nock euindelig.
Den timelig ære vil ieg ombere,
Den euige lad mig visse være,
Som du forhuerffuet mig:
Alt ved din bittre haarde Død,
Det beder ieg dig O HErre sød.
Alt det denne Verden er aff fuld,
Det være sig Penning, Sølff eller Guld,
135 Rijgdom oc timeligt Gods:
En liden stund det bliffuer ved,
Oc hielper ey til Salighed.
Ieg tacker dig Christ O Guds Søn,
At du gaffst mig denne Kundskaff skøn,
Ved dit Guddommelige Ord:
Forleen mig oc Bestandighed,
Min arme Siel til Salighed.
Loff, ære oc prijß skee dig allen stund,
For din Velgierning mangelund,
Ieg beder dig inderlig,
Lad oss ey fra dit Ansict blid,
Forskiudis bort til euig Tid.

Om Verdslig Øffrighed.
Den CXXVII. Psalme, Nisi Dominus ædificaverit
domum, &c.

VDen HERREN opholder vort Huß oc Gaard,
Oc skaffer huad der er inde,
Oc sender sin Benedidelse huert Aar,
At wi maa altid finde,
Hans Guddoms Gaffue, Gifft oc Laan,
Som hand giffuer met sin milde Haand,
Ellers er vort Arbeyd forloret.
Vden HErren selff den Stad beuarer,
Oc vocter baade Land oc Rige,
Oc met sin Guddoms Mact forsuarer,
Oc holder dem saa ved lige,
Vden Gud giffuer selffuer Naade oc Fred,
Forgeffuis da vaage de Vectere ved,
Alle Konst oc Raad monne falde.
Thi seer til, i som aarle opstaa,
Oc sidde om Afftenen silde,
136 Met Sorrig, Arbeyde oc stor Vantro,
Saa ville i giøre eder rige:
Met Kummer i æde det harmelige Brød,
Thi Gud sender sine baade Klæde oc Føde,
Naar de monne sødelige soffue.
Seer eders fruct oc Børn saa smaa,
Dem haffuer HErren skabet,
Alt effter sin euige Vijßdoms Raad,
Oc eder met dem begaffuet:
Hand vil oc dem saa vel forsee,
At deres Føde skal være til rede,
Det skulle i selffuer befinde.
Ligeruijß som mange Pjle oc Skud,
En Stridsmand haffuer i Hænde,
Oc effter sin villie oc effter sit Bud,
Monne dennem forskiude oc sende:
Saa giør oc Gud ved Quinde oc Mand,
Aff atskillige Stæder oc fremmede Land,
Kommer hand dem vnderlige sammen.
Vel er den Mand der Gud vil giffue,
Slig vnge Folck oc mange,
At hand færdig oc rustig maa bliffue,
Mod sine Fiender at stande:
Naar hand taler met dem i Porte oc Taarn,
Da skal hand altid gaa dem tilforn,
Hand skal icke bliffue forhaanet.
Gud Fader oc Søn oc den hellig Aand,
Hannem bør oss alle at prjse,
At hand beuarer vort Huß oc Land,
Oc oss Velsignelse beujser:
Hand styrcke vor Tro oc Kierlighed,
At wi ey met Wtacknemmelighed,
Hans Godhed skulle bortkaste.

137

Om CHristi Pijne oc Død. Hielp Gud at ieg nu kunde, etc.
Hielp Gud at ieg nu kunde, etc.

HIelp Gud at ieg nu kunde,
Du ædle Skaber min,
Prjse dig aff Hiertens grunde,
Guddommelig Ære din:
Saa gladelig begynde vil,
Om dine Ord at siunge,
HERRE Gud hielp mig der til.
Euindelig dine Ord bliffue,
Som Esaias Prophet,
I sin Bog monne skriffue,
Før skulde forgaa all Slect,
Himmel oc alt det Gud haffuer giort,
Skulde det end slet fordærffuis,
Aldrig rygger Gud sit Ord.
IEsus kom hid til Verden,
Hand vaar Guds Ord det bold,
Giorde huer mand stor Velgierning,
Dog bleff hand ynckelig sold,
Aff Iuda som vaar hans egen Mand,
Bleff hand forraad til døde,
IEsus det meenløse Lam.
Der IEsus haffde ædet,
Met sine det Paaskelam,
De skulde hannem ey forgæde,
Tog Brødet i sin Haand:
Æder (sagde hand) mit Legome det er,
Som skal for eder giffuis,
Betale for eders Synder.
Hand monne dem ocsaa skencke,
I Vijn sit Rosens Blod,
Hans Død der met at betæncke,
At hand vaar oss saa god:
138 Huo værdelig æder aff dette Brød,
Oc dricker aff denne Skaale,
Aldrig bliffuer hand død.
IEsus toede deres Fødder,
Dog hand vaar deres HErre,
Saa skulle i hin anden giøre,
(Sagde hand) det er min Lære,
At i skulle haffue hin anden kier,
Der paa skal mand det kiende,
At i mit Folck ere.
Christus i Vrtegaarden,
Der hand sin Bøn haffde giort,
De komme met Hellebarder,
Oc ledde hannem bunden bort,
For Dommeren som vaar den tid,
Hudstrugen, oc met Torn kronet,
Bleff saa fordømt til døde.
Høyt paa Kaarsset ophengdis,
Denne høybaarne Første,
Effter oss hannem saare forlengdis,
Thi sagde hand: Mig tørster,
Det vaar effter vor Salighed,
Aff Maria vaar fødder,
Guds Søn i Euighed.
Hand bøyde ned sit Hoffuet,
Oc saa sin Aand opgaff,
Som Iohannes haffuer vidnet,
Dernest bleff tagen aff
Kaarsset, oc bleff i Graffuen lagt,
Oc tredie dag opstanden,
Som hand tilforn haffde sagt.
Sine Disciple da lærde
IEsus, at forkynde
Hans Ord omkring all Verden,
Huo sig vil omuende
139 Fra Synd, oc tro, oc bliffue døbt,
Hand skal euindelig leffue,
Det haffuer hannem Christus kiøbt.
Lucas hand monne skriffue,
Om Christi Himmelfart,
Dog vil hand hoss oss bliffue,
Altid som hand haffuer sagt,
Det er alt met sin Guddoms Ord,
Der kand ingen imod stride,
Ey gantske Helffuedis Port.
En Trøster hand oss sende,
Som er den hellig Aand,
Sandhed skulde hand oss kiende,
Oc styrcke oss i Modgang,
Den samme ville wi kalde paa,
Hand vil oss ey forlade,
Men trolige met oss staa.
Lader oss for Herskaff bede,
Gud Fader inderlig,
Endog wi aff dem lide,
Vold, Wræt oc Wfred,
At Gud vil giffue dem sin Naad,
Haffuer Christi Marter siunget,
Der hand i Fengsel sad.

Nu bede wi den hellig Aand, etc.
Doct. Mart. Luth.

NV bede wi den hellig Aand,
Alt om den Christelige Tro oc ræt Forstand,
Det oss Gud beuare,
Oc sin Naade sende,
Naar wi heden fare,
Aff dette Elende, Kyrieleys.
Du værdige Liuß giff oss dit skjn,
140 Lær oss at kiende Christum IEsum alleene,
At wi met hannem bliffue,
Vor kiere Frelsermand,
Som oss monne indlede,
Til det forjætte Land, Kyrieleys.
Du søde Aand skenck oss foruist,
At wi maa dricke vdaff dit kierlighedsens bryst,
At wi vdaff Hiertet,
Huer anden elske,
Met eet Sind vdi Christo,
Oc haffue baade Fred oc Ro, Kyrueleys.
Du ypperste Trøster i all vor Nød,
Hielp at wi forsmaa Verdsens spot oc wselhed,
At wi bestandig bliffue,
Paa vor sidste Ende,
Naar wi met Dieffuelen kiffue,
Om dette Elende, Kyrieleys.

Ieg vil mig en Iomfru lofue, er en gammel Sang om Iomfru Maria, Christelig forvent ... M. H. Tom.
Sang om Iomfru Maria, Christelig forvent,
IEsu Christo til Loff oc ære.
M. H. Tom.

IEg vil mig HErren loffue,
Som alle mine Synder bar,
Aff Tro oc all Formoffue,
Til hannem mit Hierte staar,
Hans Naffn vil ieg der skriffue,
Oc bære det til min død,
Hand kand min Sorrig fordriffue,
Oc skillie mig fra all Nød.
Gud giffue mig det at lære,
Som ieg ey selffuer kand,
Dig haffues Loff, hæder oc ære,
141 Alt baade aff Quinde oc Mand,
Gud giffue mig det i sinde,
At loffue min Frelser god,
Huad ieg er vde eller inde,
Hand ledsker mit angerfuld Mod.
Hand lignis ved Solen klare,
Som skinner offuer Verden bold,
Hans Naade er aabenbare,
Ieg giffuer mig hannem i Vold,
Hand kand vel sorrig vdslycke,
Det haffuer ieg fundet met mig,
Min Tieniste vil ieg dig recke,
O IEsu det loffuer ieg dig.
Alle Engle oc Himmelske Skare,
De tiene dig gantske nær,
Paa dine Bud tage de vare,
Oc giøre huad dig er kiert,
Gud sætte dig aff sin Naade,
Alt ved sin høyre Haand,
Bad dig saa styre oc raade,
Dit Rige offuer alle Land.
Naar ieg monne mod dig bryde,
Met Gierning, Tancke eller Ord,
Din Verdskyld lad mig nyde,
For mig du fyldest giorde,
Ieg beder dig for dine Vunder,
Du vorder mig icke vred,
Ieg synder i alle stunder,
Min Synd giøris mig nu leed.
I Synden mig vndfanget,
Min Moder, det er vist,
Ieg haffuer i Synden ganget,
Thi maa ieg vel være tyst,
Min Brøst vilt du forlade,
Som Macten haffuer fuld vel,
142 Ieg er nu steder i Vaade,
Alt baade til Liff oc Siel.
Nu flyer ieg til din Naade,
Ieg giffuer mig i din Haand,
Du maat vel offuer mig raade,
Alt baade til Land oc Vand,
Den stund ieg er i Liffue,
Ieg trøster mig ved din Pact,
Hoss dit Ord vil ieg bliffue,
Til dig stander all min Act.
Saa længe som ieg skal være,
Paa denne Verdsens Ø,
Aff dig vil ieg begære,
Mine Synder at maatte bortdø,
Det skeer alt for din Pijne,
Oc ved din hellig Aand,
Naar hand met Naaderne sine,
Fornyer mit Hierte oc Aand.
O IEsu Morgenstierne,
Som Balsom sødiste Luct,
Ieg vil dig tiene saa gierne,
O du velsignede Fruct,
Min Siel giør du saa reene,
Naar ieg for Dommen staar,
Som Guld oc ædele Steene,
Legomet som Solen klar.
O IEsu Liffsens HErre,
Du hør nu huad ieg bad,
Du vilt stedse hoss mig være,
Saa vorder mit Hierte glad,
Oc giff mig Naaderne dine,
Naar ieg bortsoffue skal,
Frelß mig fra Helffuedis Pjne,
For mig til Himmerigs Sal.

143

Maria hun er en Iomfru reen, etc.
Christelig foruent, IEsu Christo
til Loff oc AEre.
M. H. Tom.

MAria hun er en Iomfru reen,
Som Skrifften monne beujse,
Hun fødde en Søn foruden meen,
Hannem skulle wi loffue oc prjse,
Hand haffuer oss alle aff Synden løst,
Hand giffuer oss trøst,
Oc Himmerigis euige Lise.
Vaare Verdsens Mestere paa een sted,
Det vaar saa favr en Skare,
De kunde ey alle met deres Kloghed,
Hans Godhed aabenbare,
Saa er IEsus met Naaden fuld,
Hand være oss huld,
Naar wi aff Verden skulle fare.
Propheterne aff den hellig Aands Naade,
Deres Ord met skæl beujste,
At IEsus Christus fra syndsens vaade,
Fra død oc Dieffuelsens liste,
Dem frelser alle som paa hans Naffn,
Sig til stor Gaffn,
Troer hiertelig vden Tuiste.
O Iesse Rijß oc Davids Quist,
O Iacobs liuse Stierne,
Det est du HErre IEsu Christ,
Dit Naffn loffuer ieg saa gierne,
Du løste naadelig Verden all,
Aff Adams Fald,
Du vilt oss styre oc verne.
O kunde ieg alskens Tungemaal,
Oc Skrifftens dyb besinde,
144 Oc vaar min Tunge giort aff Staal,
Oc Engle Maal der inde,
Da vilde ieg paa mine Knæ falde,
IEsum paakalde,
Vel hundrede tusinde sinde.
Mine synder ere som Sand i Strand,
Mangfoldig som Soel i strimer,
Gud løse mig nu aff Syndsens Baand,
Oc heldst i Dødsens time,
Gud lade mig aldrig være fortabt,
Som mig haffuer skabt,
Giff mig aff Naaderne dine.

HErr Christ Gud Faders
Eenbaarne Søn.
Kand ocsaa siungis i Christi
Fødsels Høytid.

HErr Christ Gud Faders eenbaarne Søn,
Som er hans euige Raad,
Er aff hans Hierte vdgangen,
Ligeruijß som skreffuet staar,
Hand er den Morgenstierne,
Vort Hierte opliuser saa gierne,
Met sin Miskundheds Ord.
For oss et Menniske er vorden,
I sidste Verdens tid,
Hans Moder ey forloren,
Hendis wkrenckelig Kyskhed,
Dieffuelen haffuer hand belencket,
Himmerig igien oss skencket,
Met det euige Liff.
Vilt du oss Naaden giffue,
At wi maatte ræt forstaa,
I Christelig Tro at bliffue,
145 I Aanden dig tiene saa,
Vor Hierte maatte smage,
Din sødhed alle dage,
Oc tørste altid effter dig.
Du skaber alt paa Iorden,
Oc est din Faders Krafft,
Regærer det met dine Orde,
Sterckelig met Guddoms mact,
Din Naade i oss optænde,
Vore Hierter om til dig vende,
At wi ey tuile paa dig.
Straff oss vdaff dit gode,
Oc styrcke oss met din Naade,
Frj oss fra Helffuedis Vaade,
At Guds Børn wi bliffue maa,
At wi her aldrig mere,
Vden Christi Ord begære,
Oc Menniskens Lærdom forsmaa.
Vor Gierning oc vor Tancke,
Vilt du bestyre saa,
Den gamle Adam krencke,
At den ny leffue maa,
At wi nu icke mere,
Vor Legoms Lyst begære,
Men altid tæncke paa dig.

En Tacksigelse til den hellige Trefoldighed,
for Guds Høymæctige Velgierninger,
som hand oss beujst haffuer i sin Søn
IEsu Christo.

GVd Fader oc Søn oc hellig Aand,
Hannem bør oss prjse oc ære,
146 Hand giør Miskund i alle Land,
Som wi maa daglige lære,
Hand haffuer beujst stor Kierlighed,
Mod Menniskens Kiøn saa mangeled,
Som wi ville faa at høre.
I Dieffuelens vold ieg fangen laa,
Ieg vaar fordømt til døde,
Min synd mig qualde baade Nat oc dag,
Ieg haffde stor Angest oc Møde,
Oc altid sanck ieg dybere ned,
Der vaar ey Raad til Salighed,
Ieg vaar i Synden vndfangen.
Mine gode Giernmger de hiulpe mig ey,
De kunde ey døden offueruinde,
Den stercke Dieffuel hand sagde Ney,
Hand vilde ey lade sig binde,
Aff mig eller noget Creatur,
Ieg vaar i hans vold aff min Natur,
Fordømt til euig Pijne.
Der vaar oc ingen i Verden til,
Der mig forløse kunde,
Ieg veed ræt aldrig huort ieg vil,
Ieg maa til Helffuedis grunde,
For Guds Vrede der offuer mig er,
Oc Syndsens byrde der ieg nu bær,
Fortabet maa ieg bliffue.
Da ynckedis Gud i Euighed,
Min Elende offuer maade,
Hand tænckte paa sin Barmhiertighed,
Hand vilde mig hielpe lade,
Sit Faderlige Hierte vende hand til mig,
Hand koste der paa foruden Suig,
Det Kieriste det hand haffde.
Hand talede til sin kiere Søn,
Det er nu tid at forbarme,
147 Du skalt det giøre for min Bøn,
Far heden oc frelß de Arme,
Oc løß dem vdaff syndsens Nød,
Oc sla ihiel den haarde død,
Oc lad dem met dig leffue.
Guds Søn sin Fader lydactig vaar,
Hand kom til mig paa Iorden,
Aff en Iomfru reen oc klar,
Hand vilde min Broder vorde,
Saa lønlige førde hand sin Stat,
Leed alskens Nød oc megen Platz,
For hand vilde Dieffuelen fange.
Guds Søn hand sagde: Kom hid til mig,
Ieg vil mig offuer dig forbarme,
Ieg taalde den bittre død for dig,
Der met du Himmerige skalt arffue,
Nu er ieg din oc du est min,
Oc huor ieg er der skalt du være,
Den Fiende skal oss ey atskillie.
Huem haffuer hørt større Kierlighed,
End døden for wuenner at lide?
Det haffuer ieg ene giort for dig,
At du skulde met mig bliffue,
Ieg er den ene der hielpe kand,
Thi kommer til mig baade Quinde oc Mand,
Oss skal ræt ingen atskillie.
Mit Blod det flyder paa Iorden vd,
Ieg bær det Kaarß met møde,
Ieg lider for dig den haarde død,
Tag Tro oc lad dig døbe,
Mit Liff offueruinder den død met mact,
All Verdsens synd er paa mig lagt,
Thi est du salig vorden.
Til Himmels igien til Fader min,
Far ieg fra dette Elende,
148 Der vil ieg være Mester din,
Den hellig Aand dig at sende,
Som dig i Angeste trøste skal,
Oc dig vnderujse oc lære vel,
I Sandheds Vey at vandre.
Huad ieg haffuer giort, vnderujst oc lært,
Det skalt du giøre oc lære,
Der met mit Rige opfylt bliffuer,
Mig selff til Loff oc Ære,
Foruare dig vel for Menniskens sæt,
Som oss foruender den Christelige Ræt,
Det giffuer ieg dig tilkiende.
Du skalt prædicke den Christelige Tro,
Som ieg befaler at lære,
Elsker huer andre baade silde oc fro,
Det skal min Budord være,
Fra Dieffuelens Lærdom vocte dig,
Thi hand er falsk oc skadelig,
Guds Ord det bliffuer Euindelig.
Thi ville wi prjse i Euighed,
Oc loffue foruden all ende,
Gud Faders store Barmhjertighed,
Som oss den Naade sende,
Oc nederslog i Christi død,
Helffuede, Synd oc dødsens Nød,
Huo kand oss nu fordærffue.

En Bøn til Christum, om en salig
Affgang oc Endeligt.
D. Paulus Eberus filiolis faciebat, Anno
M. D. LVII.

HERRE IEsu Christ sand Menniske oc GUD,
Som banghed pijne oc sorrigfuld Mod,
For mig leed indtil Kaarssens død,
149 Oc frelste mig fra den euige Nød.
Ieg beder dig for din Pjne skyld,
Vær mig arme Synder naadig oc huld,
Naar ieg er sted i dødsens Nød,
Oc strider met den bittre død.
Naar Øyen bryste oc Siunen forgaar,
Naar Øren ey længer at høre formaar,
Naar Tungen kand icke tale meer,
Oc Hiertet aff Angist forknuset er.
Naar mig forgaar all min Forstand,
Oc intet Menniske mig hielpe kand:
Din Hielp O IEsu Christ mig send,
Stat mig bj i min sidste End.
Oc før mig aff denne Iammerdal,
Forstecke mig ocsaa dødsens qual:
De onde Aander fra mig driff,
Oc met din Aand stedse hoss mig bliff.
Indtil aff Legomet gaar min Aand,
HErre anamme hende da i din Haand,
Lad Legomet soffue vden all plag,
I Iorden til den yderste dag.
En glædelig Opstandelse mig giff,
Min Talßmand du paa Dommedag bliff,
Oc paa min synd icke mere tænck,
Det euige Liff mig naadelig skenck.
Som du oc haffuer tilsagt mig,
I dit Ord der til troer ieg dig,
Sandelig sandelig eder siger ieg,

Joh. 5,8.

Huo mit Ord holder oc troer paa mig.
Til Dommen ey komme sig til Nød,
Oc skal ey smage den euige død,
Om hand end skønt døer timelig,
Dog er det hannem ey skadeligt.
Men ieg vil selff met stercker Haand,
Vdføre hannem aff dødsens Baand,
150 Oc til mig indtage i mit Rige,
Der skal hand da met mig tillige.
I Glæde oc Fryd leffue euindelig,
Der til hielp oss HErre Naadelig,
O HErre forlad oss all vor Brøst,
Oc styrcke oss vel met Scrifftens Trøst.
At wi met god Taalmodighed,
Met Tro oc Haab met flittighed,
Dit Ord beholde stadelig,
Indtil wi bortsoffue saliglig.

En Christelig Morgensang,
Siungis met de Noder:
Aus meines Hertzen grunde, etc.

IEg vil din Prijß vdsiunge,
I denne Morgenstund,
O Gud met Røst oc Tunge,
Aff gantske Hiertis grund,
Ved din Søn IEsum Christ,
Som er vor Frelser kiere,
Oc vil vor Talßmand være,
All Ære bør ham foruist.

2.

At ieg vdaff din Naade,
Er nu beuaret vel,
I denne Nat fra Vaade,
Baade til Liff oc Siel,
Ieg beder ydmygelig,
Min synd du vilde tilgiffue,
Met huilcken ieg her i Liffue,
Haffuer tit fortørnet dig.

3.

Du vilt oc nu tillige,
I denne dag vocte mig,
151 At Sathan mig ey skal suige,
Met Synd eller skade slig,
Fra Ilds vaade oc Haffs Nød,
Fra Armod, skam oc skade,
Fra Fengsels tuang oc vaade,
Fra en brad oc hastig Død.

4.

Min Siel, mit Liff oc Aande,
Min Hustru, Børn ocsaa,
Befal ieg dig i Haande,
Met alt det ieg formaa,
Mit gantske Huß oc Hiem,
Min Ære oc Gods dislige,
Oc hues ieg meer kand sige,
Naadigst beuar oc giem,

5.

Dine Engle lad hoss mig bliffue,
I denne farlige Tid,
Sathans List at bortdriffue,
Thi det er all hans Ijd,
At komme mig i Fald,
Sin Ondskaff vil hand øffue,
At hand kand mig bedrøffue,
I denne Iammerdal.

6.

Gud maa for alting raade,
Thi hand alting formaa,
Hand veed best Vey oc maade,
Huor alting skal tilgaa,
Til ham staar all min Ljd,
Min Siel oc Liff at beuare,
Mig vocte fra all Fare,
I all min Liffuis tid.

7.

Nu ville wi tacke oc prjse,
152 Vor Gud aff Hierte oc Mund,
For Naade hand oss beujser,
Altid oc mangelund,
Oc beder ydmygelig,
Hand vil oss naadelig giffue,
At wi maa altid bliffue,
Hoss hannem i Himmerig.

8.

Alle Guds Ords Tienere oss lære,
Oc vnderujse vel,
Guds Aand stedse hoss dem være,
Dem beuare til Liff oc Siel,
De kunde frjmodig oc frj,
Det salige Guds Ord lære,
Hans Naffn til euig Ære,
Foruden all Kætterj.

9.

Gud naadelig oc beskærme,
All Christen Øffrighed,
De Rige met de Arme,
I denne vor Menighed,
Du kand beuare oss best,
Fra Pestilentz oc Hunger,
Fra Krig, dyr tid oc kummer,
Altid vor Beskærmer est.

10.

Amen wi der til sætte,
Oc tuile der intet paa,
Gud skal vor Bøn vdrætte,
Effter hans Villie saa,
Der paa tage wi nu fat,
Vort Arbeyd oc ey forhale,
Det Gud monne oss befale,
Huer i sin Kald oc Stat.

153

11.

Derfor i gode Christne,
Holder det altid i act,
All falske Dieffuelsens liste,
At sky, met gantske mact,
Met Tro oc ædru Bøn,
At Gud oss Naaden vil giffue,
Wi altid hoss hannem maa bliffue,
Oc faa den euige Løn, AMEN.

Et GRATIASeffter Maaltid at siunge,
met de Noder, Som: Naar wi i
største Nøden staa, etc.

GVd ville wi tacke oc være glad,
Men wi har faaet baade Øel oc Mad,
Hannem skee prijß Euindelig,
For sin Godhed saa rundelig.

2.

Hand er en HErre mæctig oc bold,
Hand har altingest i sin Vold,
Hans er baade Himmel oc Iord,
Hand opholder alting ved sit Ord.

3.

Hand haffuer skabt baade Liff oc Aand,
Hand har oss frelst fra Dieffuelsens baand,
Hand giffuer oss sin hellig Aand,
Oc oss beuarer til Land oc Vand.

4.

Hand giffuer oss vort daglige Brød,
Hand hielper oss aff all vor Nød,
Hand kand giøre alt huad hand vil,
Hand giffuer oss huad som dagen hører til.

5.

Huo som haffuer et sorrigfult Mod,
Den samme kand Gud vel raade Bod,
154 Gud trøste dem som sorgfuld er,
Huad heller de ere fiern eller nær.

6.

Om wi her noget end lide maa,
I Himmerig skulle wi Glæden faa,
Gud ville wi oss befale der met,
Wi sidde allsammen i HErrens Fred,

AMEN.

En ny Vise, tagen aff det 22. Capittel
Matthæi, om den Konge som giorde sin Søns
Bryllup, etc. Oc siungis som den gamle Vise,
Der vaar en Konge i Dannemarck, etc.

HImmerigis Rige lignis maa,
Ved en mæctig Konning for alle,
Et kosteligt Bryllup lod hand anslaa,
Lod mange tilbiude oc kalde,
Gud giffue oss Fred.

2.

Hans eeniste Søn skulde Brudgom være,
Saa monne det hannem behage,
Der skulle alle Menniske bliffue til ære,
I alle vore leffuende dage,
Gud giffue oss Fred.

3.

Sine Tienere tro vdskicker hand,
Til dennem som bødne vaare,
De skulle nu komme strax paa stand,
Oc ingen vndskyldning vende fore,
Gud giffue oss Fred.

4.

Men de vaare trotzig, oc vilde ey,
Til Kongens Bryllup komme,
De suarede alle oc sagde Ney,
155 Det kand oss lidet fromme,
Gud giffue os Fred.

5.

Hand vdsende andre Tienere da,
Til Gæsterne skulde de sige,
Min HErre lader eder det forstaa,
I skulle nu komme tillige,
Gud giffue oss Fred.

6.

Mit fæde Quæg, oc mine Øxen god,
Dem haffuer ieg slactet til beste,
Ieg har nu vdi Sind oc Mod,
Ræt vel at pleye mine Gæste,
Gud giffue oss Fred.

7.

Her staar nu alting tillaffuet vel,
Ville i men til mig komme,
Det skal eder gaffne til Liff oc Siel,
Bliffue eder til euig fromme,
Gud giffue oss Fred.

8.

Men de foractede disse Bud,
Oc vende andre Sysler fore,
Den ene sin Ager, den anden sine Stude,
Den Tredie sin Kiøbmands Vare,
Gud giffue oss Fred.

9.

En Part giorde end det verre vaar,
Bespottede hans Tienere gode,
Slo dennem ihiel (saadan Tack mand faar)
Vdøste deres arme Blod,
Gud giffue oss Fred.

10.

Der Kongen det hørde, da bleff hand vred,
Det skar hannem i Hierte oc Liffue,
156 Er ieg en Konge som huer mand veed,
Det skal icke wstraffet bliffue,
Gud giffue oss Fred.

11.

Hand sende sin Krigs Hær vd paa stand,
Befoel dem huad de skulde giøre,
I Ryter oc Lansknecte tager Verie i Haand,
Met disse Mordere skulle i om kiøre,
Gud giffue oss Fred.

12.

Slar død for Haand huem i faar fat,
Oc sparer huercken Folck eller Huse,
Sticker Ild paa deres Stad saa brat,
Lader den røde Lue offuer dem blusse,
Gud giffue oss Fred.

13.

Hand sagde til sine Tienere tro,
Min Bryllups Kost er jo rede,
Men Gæsterne der burde at være fro,
De vaare icke værd' at bede,
Gud giffue oss Fred.

14.

Det skal dem dog ey meget baade,
Det onde som de monne stiffte,
De skulle icke faa den mindste Naade,
Der Gud hand haffuer at skiffte,
Gud giffue oss Fred.

15.

Gaar derfore hen paa Vey oc Sti,
Oc alle de som eder møde,
Baade Fattige oc Rige, Edel oc Wfrj,
Dem skulle i her indbede,
Gud giffue oss Fred.

16.

De Suenne ginge vd oc giorde saa,
Som Kongen mon dennem befale,
157 Baade Onde oc Gode de sammenslo,
Saa Bordene bleffue fulde alle,
Gud giffue oss Fred.

17.

Der dette vaar giort, gick Kongen ind selff,
Vdi den Bryllups Stue,
Det vaar vdi hans Act saa vel,
Sine Gæster at see oc beskue,
Gud giffue oss Fred.

18.

En wskickelig Gæst fant hand da der,
Haffde ey Bryllups Klæder paa,
Min Ven, huor est du kommen her,
Ieg reds huor det dig vil gaa,
Gud giffue oss Fred.

19.

Den arme Synder hand tagde quær,
Hand torde sin Mund ey røre,
Det lyckedis huercken bedre eller verr,
De monne hannem at Dørren kiøre,
Gud giffue oss Fred.

20.

Kongen hand taler til Tienere sine,
Binder Hænder oc Fødder tillige,
Oc kaster hannem i den euige Pijne,
Hand skal mig icke vnduige,
Gud giffue oss Fred.

21.

Der skal hand græde oc hyle saa,
Met Tænderne gnisle oc røste,
Den mindste Vandstaare skal hand ey faa,
Sig at ledske naar hand monne tørste,
Gud giffue oss Fred.

22.

Mange ere kallede, det vide wi vel,
Vduaalde ere de icke alle,
158 Beder Gud om Naade til Liff oc Siel,
Hand vil oss aldrig vndfalde,
Gud giffue oss Fred.

23.

Lader oss formane vor Frelser kier,
Vor Brudgom IEsus lille,
Hand vil oss hielpe baade her oc der,
At wi ey vor Salighed spilde,
Gud giffue oss Fred.

24.

Brylluppet er vel laffuet til,
I Himmerigis Rige met ære,
Vor Brudgom maa komme naar hand vil,
Wi ville der hoss hannem være,
Gud giffue oss Fred.

25.

Det giffue oss Gud i Himmerig,
Ved IEsum Christum alleene,
Hoss hannem at bliffue Euindelig,
Hannem prjse, ære oc tiene,
Gud giffue oss Fred.

26.

Den oss denne Vise haffuer siunget saa,
Hand længis flux effter det Gilde,
Huor hand Guds Ansict skue maa,
Gud bønhøre ham effter sin Villie,
Gud giffue oss Fred.

AMEN.

Den anden Vise, Sommersens tid ieg
prijse vil, Christelige forandret.

GVds Naade ieg altid prjse vil,
Thi hand mit Hierte monne glæde,
Hand siger mig sit Venskaff til,
159 Alt got er mig til rede,
Om ieg hans salige Ord vil tro,
Som Scrifften monne oss sige,
Hoss hannem i Himmelen vil ieg bo,
Oc aldrig fra hannem vige.

2.

Ieg vil oc altid være hannem nær,
Oc altid om hannem tale,
Hans salige Ord ere mig saa kier,
De kunde mig best hußuale,
Naar Gud det forskicker, oc det saa skeer,
At ieg til hannem skal fare,
Mit Sind sig glæder, mit Hierte leer,
Min Siel vil hand beuare.

3.

O Gud huad ieg besinde kand,
At det er Angest oc Quide,
Hoss Fattig oc Rijg, hoss Quinde oc Mand,
Sit Kaarß taalmodelig lide,
Thi Kiød oc Blod er skrøbeligt,
Det kunde wi alle besinde,
Gud vnde oss at stride mandeligt,
Vore Fiender offuer at vinde.

4.

Naar Fristeren til min Samuittighed gaar,
Mig til fortuilelse at føre,
Ved Guds mact ieg wforfærdet staar,
Ieg vil hannem slet intet høre,
Saa maa hand vige, den fule Aand,
Met sine gloende Pjle,
Min Siel befaler ieg i Guds Haand,
Euig hoss hannem at huile,

AMEN.
160

Den tredie Vise, Et trofast Hierte, etc.
Ocsaa Christelige forandret.

ET trofast Hierte, O HErre min,
Skal dig til rede være,
Du mig forløste, at ieg er din,
Diß bør dig prijß oc ære,
Det lærer sig sel,
Du vnder oss vel,
Paa Kaarsset for oss sloes du ihiel,
Vore Synder vild du bære.

2.

Den Kierlighed du haffuer til mig,
Haffuer oss tilsammen bundet,
Nu kommer den Dieffuel met sin Suig,
Hand siger hand vil haffue vundet,
Du est dog ey,
Den falske Vey,
Ieg veed det vist du suiger mig ey,
Lad mig din hielp befinde.

3.

Elendig, HErre, da giør du mig,
Om du vilt fra mig skilles,
Men ieg forlader mig paa dig,
Mit Hiertis Angist maatte stilles,
O Hiertens tuang,
Oc stor Verdens Modgang,
Baade Nat oc Dag giøris mig saa lang,
De acte min glæde at spilde.

4.

Du loffuer mig got met Hierte oc Mund,
Det holder du visselige,
At være mig huld i allen stund,
Du vilt mig aldrig snige,
Du acter vel sel,
161 Met fuld got skæl,
Huad heller det gaar mig ilde eller vel,
Fra dig vil ieg ey vige.

5.

Nu er der ingen i Verden til,
Min Sorrig kand fordriffue,
Foruden Gud, naar hand saa vil,
Hand kand mig Trøsten giffue,
O HErre IEsu sød,
Hielp mig aff Nød,
Du taalde for mig den bittre Død,
Thi lad mig salig bliffue. AMEN.

En Klagevise, offuer Verdens
Wtroskaff.

O Gud huor maa wi klage,
Met Hierte oc sorrigfuld Mod,
I Verden er megen plage,
Faa ere hin anden god.

2.

Mand maa sin wskyld ey nyde,
De giøre en Ont for got,
Det maa en Steen vel fortryde,
At lide saadan Spot.

3.

Vilt du det ræt besinde,
Huor det i Verden gaar,
Da skalt du det befinde,
Altid baade Dag oc Aar.

4.

De dine Staaldbrødre skulde være,
Ere dig tid mest imod,
Huor skalt du dig atbære?
Klag det den euige Gud.

162

5.

De dig skulde styrcke oc fremme,
Ere dig tit mest paa Halß,
Heller du est vde eller hiemme,
Befinder du Suig oc falsk.

6.

Om de dig druckne kunde,
Vdi en Skeefuld Vand,
De skulde det ingenlunde,
Forsømme strax paa stand.

7.

Naar de Raadsla tillige,
Imod dig arme Blod,
Huad kand du mere aff sige,
De ere dig icke god.

8.

Ieg vil dig Raadene giffue,
Huor du skalt skicke dig,
At du ved mact kand bliffue,
Mod Verdens falske Suig.

9.

Du skalt paa din Gud kalde,
Hand skal vel hielpe dig,
Oc dennem straffe alle,
Som handle suigelig.

10.

Du skalt ved mact vel bliffue,
Thi Gud din Tilfluct er,
Vnder hans mact dig men giffue,
Trotz dem baade fiern oc nær.

11.

Det monne til Hunde ey stande,
At Horsen paa Marcken doer,
Saa er det ey i deres Hænder,
Det onde de acter at giøre.

163

12.

Thi Gud for alting raader,
Hannem skalt du befale dig,
Met all din Lycke oc Laader,
Hand hielper dig visselig.

13.

Saa skal Gud dem oc straffe,
Hin anden beujse wtro,
Oc vden all Aarsag beklaffe,
Met Harm oc stor wro.

14.

O Gud i høyeste Throne,
See til oss Naadelig,
Oss arme Syndere forskone,
Oc hielp oss veldelig,

15.

Oss met din Aand regære,
Allerkieriste HErre oc Gud,
Lad oss dine Tienere være,
Lær oss dine Vey oc Bud.

16.

Du est vor Skiold oc Verie,
Vor Klippe oc faste Borg,
Paa dig alleene O HErre,
Kaste wi all vor Sorg.

17.

Beuijß din Krafft O HErre,
Lad see du leffuer endnu,
Vore Fiender vilt du forfære,
Blødgiør deres Hierte oc Hu.

18.

Vort Hierte vilde du glæde,
Forhindre vore Fienders Anslag,
All ære ville wi dig vede,
Dig loffue baade Nat oc Dag.

164

19.

Hielp oss at offuervinde,
Denne Verdsens falske Suig,
Oc siden effter Døden finde,
Euig Glæde i Himmerig.

20.

Der ville wi dig tacke oc ære,
Du hellig Trefoldighed,
Oc altid hoss dig være,
I Glæde oc Salighed, Amen.

En Vise om Vngdommens wstadighed,
Siungis som den: Ieg gick mig
vdi Rosens Lund, etc.

1.

HVo leffue vil effter sin Sinde,
Icke lyde sine Venner adt,
Være sig Suend, Mø, mand eller quinde,
Det kommer dem selff til hadt,
Naar Venner hannem vndfalde,
De acte hannem lidet igien,
Naar hand monne paa dem kalde,
De acte hannem lidet met alle,
Om Lycken er hans Wven.

2.

Vngdommen er wstadelig,
Beblandet met løß attraa,
Det er en meget skadeligt,
Stedse effter sin Begæring at gaa,
Oc icke besinde huad Ende,
Giort Gierning haffuer met sig,
Omsier hand skal det kiende,
Naar Frender oc Venner ham offuerskænde,
For hand haffuer lefft daarlig.

165

3.

Giort Gierning maa nu saa være,
Det siger ieg dig min Ven,
Den tid som nu forgangen er,
Hun kommer ræt aldrig igien,
Gud naade den sig ey kand betæncke,
Men giør sine Venner imod,
Met sorgen hand dem monne skencke,
Oc sin egen ære forkrencke,
Forsiunlighed raader der paa bod.

4.

Thi raader ieg Mand oc Quinde,
Som deres Børn haffue kier,
Tucte dem baade vde oc inde,
Oc straffe som tilbørligt er,
Lad dem ey haffue deres Ville,
Men de ere vankundig oc smaa,
Ellers bliffue de onde oc stille,
Naar de begynder at spille,
For huer mands spot at staa.

En klagelig oc dog trøstelig Sang oc
Vise, for en Person der suag oc til Alders kommen
er. Siungis met de Noder, Som: Ieg
vaar mig saa lidet et Barn.

HVem skal ieg klage mit sorgfuld Mod,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Ieg klager for Gud, hand kand best raade Bod,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

2.

Salig er' de, siger IEsus Christ,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Som sørge, thi de skulle hußualis vist,
Dog at Sorrigen hun tuinger saa mange.

166

3.

Stor Suaghed haffuer tilslaget mig,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Ieg veed ræt ingen tilfluct, vden HErre til dig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

4.

Du haffuer jo selffuer befalet saa,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
At wi dig i all Nød skulle kalde paa,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

5.

Du siger: Kommer hid, kommer hid til mig,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Som ere saa besuæret elendelig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

6.

Ieg vil eder ledske oc vederquæge vel,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Oc være eders hielp til Liff oc Siel,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

7.

O HErre, ieg beder vndfald icke mig,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
I Liff oc Død forlader ieg mig paa dig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

8.

Mig tuinger baade Alder oc skrøbelighed,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Oc anden meere Brøst, som Gud vel veed,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

9.

Mig tuinge her falske Venner ocsaa,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Der ieg end allermest forlod mig paa,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

167

10.

Mig rinde saa mange Tancker i hu,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Huad fordum tid er skeet, det mindis mig nu,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

11.

Mine Øyen de mørckis, mine kinder giøris bleg,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Mine Fødder kunde neppelige bære mig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

12.

Mig tuinger mine Synder som mangfoldig er,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
For dennem ieg den største Sorrig bær,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

13.

O Gud løse mig aff mine Synders Nød,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
For IEsu Christi hellige Pjne oc Død,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.

14.

Ieg er her i Verden en fremmet Gæst,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Mit Fæderneland i Himmelen det tiente mig best,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

15.

Der venter ieg mig den euige Ro,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Met alle Guds Børn i Salighed bo,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

16.

Guds blide Ansict skulle wi der see,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
I steden for bedrøffuelse baade glædis oc lee,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

168

17.

Gud giffue oss alle sin Naade saa blid,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
At leffue der hoss dig til euig tid,
Oc da faar Sorrigen en god ende.

Den Troende Sielis Aandelige Brudsang,
om IEsu Christo, hendis Himmelske
Brudgom.

AF Høyheden oprunden er,
En Morgenstiern saa klar oc nær,
Fuld aff Sandhed oc Naade:
Du Davids Søn aff Iacobs Stam,
Min Konning god oc min Brudgam,
Fryder mig offuer maade:
Lifflig, venlig,
Skøn oc herlig, Stor oc hedrlig,
Rijg paa Gaffuer,
Liuß oc Liff ieg i dig haffuer.

2.

Du lille Barn, deylig oc skøn,
Gud Faders oc Mariæ Søn,
O du høybaarne Konning:
Du est mit Hiertis Lilium,
Dit hellig Evangelium,
Er sødt som Melck oc Honning:
Kiere, HErre,
Hosianna, Himmels Manna,
Dig til ære,
Glad i Aanden vil ieg være.

3.

Du skinnende Iaspis oc Rubjn,
Indleg vdi mit Hiertis Skrjn,
Til dig Kierligheds Brynde:
169 At ieg maa dig aff Hiertens grund,
Elske oc ær' i allen stund,
Oc faa hoss dig god Ynde:
Dig skee, Christe,
Brudgam kiere, Prijß oc ære,
Som monn' ville,
Mig fra Synd oc Sorrig skille.

4.

Min Siel i Gud da fryder sig,
Naar du til mig seer mildelig,
Met din Miskundheds Øye:
O IEsu Christ min Frelser god,
Dit Ord met Aand, Legem oc Blod,
Mig Salighed tilføye:
Tag mig, venlig,
Vdi din Arm, At bliffue varm,
Aff din Naade,
Paa dig vil ieg mig forlade.

5.

O Gud Fader O HErre blid,
I din Søn du aff euig tid,
Saa inderlig mig elskte:
Din Søn haffuer troloffuet mig,
Ieg er hans Brud saa inderlig,
Hand mig til Liffuit frelste:
Eya, Eya,
Hand det giffuer, At ieg bliffuer,
I stor Glæde,
Hoss dig i Herligheds Sæde.

6.

Frisk op met Instrumenters Liud,
Zitter oc Lut met Lyst oc Fryd,
Lader eder nu høre:
At ieg met dig O IEsu kier,
Min Brudgam skøn i Tuct oc ær,
Kand mig ræt lystig giøre:
170 Siunger, Springer,
Iubilerer, Triumpherer,
HErren prjser,
Som oss slig Ære beujser.

7.

Ieg er nu glad oc meget fro,
Min Frelser er Alpha oc O,
Begyndelse oc Ende:
Som mig fører met Loff oc Prijß,
Til Himmerig til Paradjß,
Fra Iammer oc Elende:
Amen, Amen,
Kom O milde, IEsu lilde,
Tøff ey længe,
Lyst til dig mit Hierte mon trænge.

En Aandelig Vise, aff Tydske paa Danske
vdsæt, Ieg veed et euigt Himmerig, etc.

JEg veed et euigt Himmerig,
Icke met Guld det røde,
Omdragit er saa prydelig,
Men met Guds Ord det søde.
2. Der vdi boer IEsus Christ,
Som er Guds Søn den fromme,
All min Tilljd er hand forvist,
Beder mig til sig komme.
3. En Pilgrim arm er ieg forsand,
Min Reyse maa ieg alt ende,
Her fra, oc til mit Fæderne Land,
Oc skillis fra dette Elende.
4. Ieg forløste dig met mit Blod,
Oc elskte dig aff mit Hierte,
Vær du derfor ved frisker Mod,
Ieg vil borttage din smerte.
171 5. Naar du est from oc icke mißbruger,
Det hellige Sacramente,
Icke paa dine Mißgierninger,
Vil ieg da meere tæncke.
6. Naar du aff Verden oc huer mand,
Est slet forlat met alle,
Da staar ieg hoss din høyre Haand,
Aldrig vil ieg vndfalde.
7. Fattig ieg hid til Verden kom,
Ringe vaar oc min Stamme
Ey noget her fra tager met mig Rijgdom,
Mens følger døden den grumme.
8. Dog er ieg viss at denne min Krop,
Dødelig ey altid skal bliffue,
Men skal met Guds Søn igien staa op,
Som mig all glæde vil giffue.
9. Da bekommer ieg forvist,
Som tilforn lidde megen plage,
Fred oc Roe, (for Affvind oc tuist)
I mine gantske Dage.
10. Lader oss tacke aff Euighed,
Den HERRE allesammen,
For sin store Barmhiertighed,
Ved Iesum Christum, Amen.

Victurus genium debet habere Liber.

Bogen taler til Læseren.

JEg heder Vandrebog, oc det met rætte,
Det kand ingen met skæl imod trætte,
Ieg vandrer flux om til Land oc Vand,
Ieg findis baade hoss Quinde oc Mand,
172 Etlich tusind Exemplaria, som du seer,
Ere tryckte aff mig, baade her oc der,
Somme behager det ilde, oc somme vel,
Oc en Part der intet got vil giøre sel,
Oc ingen vil tiene vden dem selff allene,
Huad skader det, om de det spotlig met mig mene?
Oc sige: disse Viser en part met lætferdig stemme gaar,
Lige som det oc icke i Psalmebøger staar,
Etliche Psalmer der brugeligt ere,
Oc aff Verdslige Visers stemme tagen mon være,
Docter Knaustius oc andre flere,
Haffue hele Visebøger der om screffuet til goder Lære,
Huad hinder kand det Religionen giøre,
At mand det onde til beste kand vende oc føre,
Oc vende Folckis løse Tancker oc Sinde,
Som en løß Pardel til en Dannequinde,
At de det gode kunde siunge oc vide,
Oc sætte det Onde til en side,
Effter Stemmen skal mand ey saa meget acte,
Som effter ord oc meening dem vel betracte,
Til met er ey dictet denne Bog,
For dem som selff ere vijse oc klog,
Oc kunde høre Græsset voxe oc opstaa,
End om Vinteren naar frost oc Sne ligger paa,
Men for den fattige, eenfoldige, gemene Mand,
Hannem til Vilie, vnderuijßning oc forstand,
Det vil ieg dig fromme Læsere god,
Tilkiende giffue, far nu vel, oc haff god Mod.

Læseren taler til Bogen.

HVad siger du lille Vandrebog god,
Er nogen dig imod?
Du giør jo ingen noget til spot eller lede,
173 Hui ville de paa dig være vrede?
Du søger Guds Ære oc Menniskens gaffn,
Huad tør du passe om de Onde deres sagn,
Har du aldrig dette hørt eller ey?
At huo der bygger paa en alfar Vey,
Mange Mestere hand haffue skal,
Det gaar icke offuer en, men offuer all,
Huo icke nu i Verden kand et Ord offuerhøre,
Hand kand aldrig noget got giøre,
Der skeer aldrig intet saa nyttigt oc got,
At somme skulle jo driffue der met deres spot,
Den ene siger til, den anden fra,
Saa pleyer det alt i Verden at gaa,
Du est en fattig Pillegrim,
Din Author haffuer dig sæt paa Rijm,
Vandre men hen i Iesu Naffn,
Tiene Gud til ære, Oc Mennisken til gaffn,
Mister du her din Løn oc Tack,
Oc mange holde dig for Ladder oc Snack,
Den dag er forhaanden, oc kommer vel,
Naar alle Gierninger skulle dømmis met skæl,
Da faar mand at kiende foruden spot,
Huo noget har giort, enten ont eller got,
Der skal det i huers Pande staa skreffuet,
Huad hand sine Dage haffuer bedreffuet,
Disligeste met huad Hierte oc Sind,
Hand haffuer paa sin gierning lagt fljd oc vind,
Om hand har søgt Guds Loff oc ære,
Eller sin egen roeß oc begære.
Far vel lille Bog, oc vandre men om,
Hoss mig skalt du oc haffue platz oc rom,
Du skalt oc vel finde de dig skulle forsuare,
For Klaffere kand ingen tage sig vare,
Naar du haffuer Gud paa din Side,
Lad da gaa frijt til oc icke bide,
174 Hand skal vel hielpe dig Læsset frem,
Huo dine Klaffere ere, hand finder vel dem,
Gud hielpe oss alle, oc alting til beste vende,
Oc giffue oss Guds naade, oc en Christelig ende.

Huldericus Lithovius S. & E

En kort vndervijßning, huad den lille
Vandrebog indholder vdi Besynderlighed : Oc
paa huad Blad huert stycke er at finde, som
den tracterer om, efter A B C met sin Tal antegnet.

NAar mand reyser sig op om morgenen,
huad man da skal bede oc sige A6

Naar mand haffuer iført sig, en Bøn om
Morgenen A7

En anden Bøn om Morgenen B4

End en anden Bøn om Morgenen B6

Naar mand gaar vdaffsit Kammer, paa
Gaden eller anden sted C2

Et kort Benedicite naar mand gaar til
Bords C3

Et kort Gratias effter Maaltid C4

Naar mand hører Klocken ringer Tolff,
huad mand da skal sige C5

Om Afftenen naar det ringer Fem, huad
mand da skal giøre C7

En Bøn at bede om Afftenen, for mand
gaar til Seng C8

En anden Bøn om Afften D2

En Bøn naar mand legger sig til Soffns D4

En Bøn at bede om Mandagen D4

175

En Daglig Velsignelse at liuse offuer sig D6

En aabenbarlig Skriftemaal oc Bekiendelse
for Gud D7

En anden aabenbarlig Bekiendelse for
Gud E3

En Bøn at bede naar mand gaar til Alterens
Sacramente E4

Tacksigelse oc Bøn, effter mand haffuer
værit til Guds Bord E5

En almindelig Tacksigelse, effter Christi
Naadere E6

En bon at bede for et siugt Menniske der
berettis E7

En Bøn at bede for et siugt Menniske, der
ligger i sit yderste E8

En smuck Bøn for vnge Børn, at bede i
Huset om Morgen oc Afften F1

Et Litanie hos siuge Folck at bede F3

En anden Bøn i sit yderste at bede F5

En Bøn at bede naar Christi Legem oc
blod vddelis F6

En bon som gode Christne kunde bede
for en fattig Fange F7

En Bøn naar mand vil vandre aff By F8

Naar du vilt giffue dig paa Reysen G2

En velsignelse naar mand vil reyse G4

En Bøn om et s. endeligt at bede,
eller i sit yderste G5

Den gamle Dage Vjse: Den signede Dag,
etc. G6

En Morgensang Hl Dd 6

En Afften eller Natsang H5

En Christelig Vjse oc Dict, om Adams oc
Eves syndige Fald fra Gud H8

176

En Sang om den hellig Ecteskabs Stats
Indskickelse i ParadijB Kl

En arm synderis klagemaal oc bekiendelse
for Gud K6

En Christelig Supplicatz til Guds Søn L3

Et anfectit Menniskis Bøn til Gud L6

En Vjse om Verdens Sujg oc falske Venner L8

En anden Vjse om Wtroskaff M3

Om Trøst oc Frjmodighed imod all Kaarß,M6

En Bekiendelse oc Bøn til Gud, i all
Legemlig suaghed, N 1

En arm Synderis Klagemaal for Gud N 4

En Tacksigelse effter Maaltid N 6

En læractig oc trøstelig Vise, N 7

En Vise som kand siungis til Søes O 6

Regula pietatis P 3

Om Døden en nyttig betænckelse Q 3

Regulæ vitæ, Det ere nogle synderlige
Liffs Regle, at rette sit Liff oc Leffmt
effter Q 8

Fem synderlige stycker, som huert
Menniske daglig skal haffue i
hukommelse S1

En Klagevise offuer Verdens wtroskaff Ff 8

En klaglig Sang oc Vise, for en Person
der suag, oc til Alders kommen er Gg 6

Et andet Register, offuer de Psalmer oc
Loffsange, som ere tilsætte vdi denne lille Bog, Oc paa huad Blad huer Psalme fmdis.

    A.

  • AF Hoyheden oprunden er Hh 2
  • Alleniste Gud i Himmerig Y 7
  • Allene til dig HErre Iesu Christ V 7
177

    C.

  • Christe du est baade Liuß oc Dag, Z 2
  • Christe du est den klare Dag, Z 4

    D.

  • Den signede Dag som wi nu see, H 4
  • Dig bede wi Børnene dine, X 5
  • Dig tacker ieg kiere HErre, T 5

    F.

  • Fader vor vdi Himmerig, V l

    G.

  • Gud Fader, Søn oc hellig Aand, Cc 7
  • Guds Godhed ville wi prjse, Y 5
  • Gud ville wi tacke oc være glad, Ee 3
  • Guds Naade ieg altid prjse vil, Ff 4

    H.

  • HErr Christ Gud Faders eenbaarne Søn, Cc 5
  • HErre Gud du være nu prjset, X 6
  • HErre Iesu Christ sand Menniske
    oc Gud Dd 4
  • Hielp Gud at ieg nu kunde, Bb 1
  • Huo som vil salig vdi Verden leffue, X 4
  • Himmerigis Rige lignis maa, Ee 5
  • Huo leffue vil effter sine Sinde, Gg 4
  • Huem skal ieg klage mit sorgfuld Mod Gg 6

    I.

  • Ieg veed et euigt Himmerig, Hh 6
  • Ieg raaber til dig O HErre Christ, X 2
  • Ieg vil mig HErren loffue, Bb 7
  • Ieg vil din Prijß vdsiunge, Dd 6
  • Et trofast Hierte O HErre min, Ff 6

    K.

  • Kom Gud Skaber O hellig Aand, Z 6

    M.

  • Maria hun er en lomfru roen, Cc 3
  • Min Siel nu loffue HErren, Y 2
  • 178
  • Mit Haab oc Trøst oc all Tilljd, X 1
  • Mit Hierte hin gremmer du dig, Aa 3

    N.

  • Naar min tid oc stund er forhaand, Z 5
  • Nu er oss Gud miskundelig, V 3
  • Nu bede wi den hellig Aand, Kb 6

    O.

  • O Gud wi tacke oc loffue dig, X 7
  • O Gud din Godhed tacke wi, Z 1
  • O Gud huor maa wi klage, Ff 8

    S.

  • Siunge wi aff Hiertens grund, X 8

    V.

  • Vor Gud hand er saa fast en Borg, V 5
  • Vaager op i Christne alle, Z 8
  • Vden HErren opholder vort Huß, Aa 7
FINIS.

Prentet i Kiøbenhaffn, Aff
Salomone Sartorio,
Borger oc Bogtrycker.

Oc nu paa det ny formeerit oc forbedrit, Oc findis hoss hannem til kiobs.

179

Efterskrift

Digteren og udgiveren

Hans Christensen Sthen (1544-1610), skolemand, præst og forfatter, er født den 25.11.1544 i Roskilde. Om de tidligste år vides kun, hvad han selv beretter i et selvbiografisk fødselsdagsdigt (Vb 61), at »i min ungdom faldt fader og moder mig fra/ men du Herre monne trolig med mig stå«. Selvbiografiske oplysninger om hans egen eller hans forældres overgang til lutherdommen kan muligvis gemme sig i beskrivelsen af »den unge teolog Job, der var aftræden fra sine fædres religion og var kommen til Abrahams tro« (Tr). Netop i hjembyen Roskilde levede den gamle tro videre længe efter reformationen.

Om studietiden véd vi intet, da Sthen ikke ses at være indskrevet i nogen universitetsmatrikel. Formodentlig har han studeret i København, muligvis også ved en tysk læreanstalt. Eneste vidnesbyrd om et besøg i Tyskland stammer først fra 1602, hvor han omtaler en indskrift med forgyldte bogstaver, »jeg har set pa et benhus inGermania« (Lpr). Måske er det et fingerpeg om et ophold i Braunschweig, at Sthen i sit tidlige skrift Cypr optager stof af både Joachim Mörlin og Andreas Pouch, der i begyndelsen af 1560erne virkede her som hhv. superintendent og latinskolerektor. I fødselsdagsdigtet nævnes »gode venner både ude og hjemme/ som mig til det bedste skulle fordre og fremme«. Blandt vennerne hjemme har man gættet på, at Christoffer Valkendorf, hvem Sthen har dediceret Cypr og kalder »min gunstige Herre oc Mæcenas«, kan have støttet Sthen i hans studietid i København. Men Valkendorf var i de år fraværende fra hovedstaden, så en evt. personlig kontakt daterer sig nok først fra 1574, da Valkendorf blev rentemester med ansvar for Øresundstolden.

I 1565 blev Sthen fra København kaldet til skolemester eller 180 rektor for latinskolen i Helsingør. Formodentlig har han da allerede gjort tjeneste som hører et par år ved en københavnsk skole. I alt fald kan han i fødselsdagsdigtet fra 1588 skrive, at »i seks og tyve år har jeg arbejdet og tjent/ i skole og kirke, som Gud er bekendt«. Allerede året efter, den 12.7.1566, ombyttede han, pa byrådets opfordring, rektorstillingen med en ansættelse som kapellan ved Skt.Olai. Med dette embede forenede han snart igen, fra 6.11.1570 til slutningen af november 1574, sin gamle rektorstilling. I 1570 forpligtede han sig til hver lørdag efter middag »at sjunge diskant i koret til aftensang, ungdommen dermed at øve og forbedre«. Sandsynligvis har det også hørt til rektors bestilling at lede korsangen ved bryllupper. Til borgmester Henrik Mogensens bryllup 3.2.1572 digtede Sthen en ny brudesang til afløsning af den gamle katolske Mariskjoldvise, Det er baade gaat oc lader vel, en oversættelse fra tysk. Med sine elever opførte han på rådhuset eller kirkegården »spektakler og lege«, dramatiske forestillinger, til jul, fastelavn og pinse. Et bevaret anonymt skuespil Kort Vending fra den tid antages at være forfattet af ham, idet passager herfra går ordret igen i hans læredigt Lyckens Hiul over samme tema: altings omskiftelighed. Stykket har sin ide og centralfigur Kort Vending fra Hans Sachs' Bald-anderst, 1531, og udvikler i øvrigt sit tema gennem en række monologer, lagt i munden på et galleri af tidstypiske personer.

Ved siden af embedspligterne udfoldede Sthen sine evner som forfatter, oversætter og udgiver af opbyggelsesbøger. Allerede i 1571 debuterede han med Christelige oc vdkaarne Bøner, for alle Stater, oc for allehaande Nød oc Trang (AV), der er en dygtig oversættelse af Johann Habermanns eller Johannes Avenarius' populære bønnebog Christliche Gebet, 1565. Oversættelsen blev en bestseller og kom i nye oplag i 1577, 1594, 1601, 1605, 1642 og 1643 og muligvis også senere, foruden at bogens morgen- og aftenbønner til hver ugedag vandt indpas i mange andre samlinger gennem hele 1600-tallet og et godt stykke ind i det følgende årh. Dispositionen i Avenarius' bønnebog med otte bønner til hver ugedag er efter jesuitisk forbillede, men lod sig uden stort 181 besvær overføre på en luthersk husandagt. Bønnernes styrke er et sprog, som er ladet med bibelske mindelser og citater. Allerede den danske 1.udg.1571 er udvidet med et tillæg, hvor Sthen har samlet en række af ham selv oversatte bønner. Det må ses som en anerkendelse fra biskop Poul Madsens side, at en af disse sidste bønner blev optaget i Alterbogen 1574. At også andre straks havde blik for bogens kvalitet, fremgår af, at Lorentz Benedicht et par år efter indlemmede 31 af dens bønner i sin egen samling Nogle merckelige vdkaarne Bøner.

I 1572 eller 1574 udgav Sthen iflg. Lyschander en nu tabt levnedsskildring om Johan Hus. Er der også her tale om en oversættelse, er Johann Agricolas Tragedia Johannis Huss et muligt forlæg. Sthens Vita Johannis Hus kan have været blandt de »spektakler«, som latinskolens rektor opførte med sine elever.

I 1578 kom En liden Haandbog, som indeholder allehonde nyttige Øffuelser vdi Gudelighed oc smucke trøstelige Bøner oc Loffsange, som mand kand daglige bruge (Hb). En del af indholdet er oversættelser eller Sthens egne kompilationer, bl.a. fra AV. Af bogens ti sange kendes stadig julesalmen Nu ville wi siunge oc vere glad. Hb giver bl.a. kasuistiske anvisninger på fromhedsøvelser, exercitiæ, under den daglige husandagt, og også i denne bog aner man katolske forbilleder. Anliggendet er bl.a. at bevare en gammel folkelig fromhed i aftagende og evt. ved nytolkninger transformere den over i den nye tros baner. Sthen har blik for, at ikke alt det gamle er ubrugeligt. Hb blev vel modtaget og kom i nye oplag i 1584, 1589, 1592, 1609, 1610, 1616, 1625 og 1632.

Inden udgangen af 1578 blev en af de pestepidemier, der med jævne mellemrum hjemsøgte landet, anledning til udgivelsen af endnu en opbyggelsesbog, En Predicken Cæcilij Cypriani i en suar Pestelentz tid faar 1321 Aar [siden] (Cypr). Denne prædiken fandtes i oversættelse på en række europæiske sprog, og det faldt altså i Sthens lod at oversætte den til dansk og dertil at føje tematisk beslægtet stof af Joachim Mörlin, Joh.Gigas, Joh. Mathesius, Andreas Pouch, Lucas Bacmeister m.fl. Skriftet blev, som ovenfor nævnt, tilegnet rentemester Christoffer Valkendorf. De 182 følgende års epidemier bortrev otte af Sthens egne børn. Han satte et nu forsvundet epitafium over dem i Skt.Olai Kirke den 9.9.1580. Dets tekst indgår i fødselsdagsdigtet Vb 61,43-63. Året efter udgav han til sin egen og nogle venners trøst En liden Trøstscrifft. For alle Christelige Forældre, naar deris børn bliffuer siuge eller hensoffuer i Herren (Tr). Kernen heri er et tilsvarende skrift Trost der Eltern, 1559, af den meget produktive opbyggelsesforfatter Georg Walther. Sthen har imidlertid formået med heldige udvidelser at digte videre på forlægget, så det nu fremstår som et dybt personligt og gribende udtryk for hans egen levende forkyndelse. Fra samme år er bevaret en udg. af læredigtet Lyckens Hiul, der muligvis er udkommet tidligere (dedikation 30.11. 1579) og kendes i nye oplag så sent som 1737. Temaet er lykkens omskiftelighed, som eksemplificeres med personer fra Bibelen og den klassiske oldtid.

I 1581 erhvervede Sthen magistergraden ved Universitetet i København sammen med Albert Hansen, hans efterfølger i rektorstillingen og senere biskop i Ålborg. En venskabelig forbindelse mellem de to antydes af, at Sthen i Hb indføjede Albert Hansens navn som akrostikon i en salme (Hb 53) og senere udgav en salme af Albert Hansen (Vb 45), der kvitterede ved at optage Sthens Siunge wi aff Hiertens grund (Hb 14) i sin reviderede udgave af Reravs salmebog 1582.

Den 14.4. 1583 kom Malmøs borgmester Jacob Fectil til Helsingør med sit byråds kaldelsesbrev på sognepræsteembedet ved Skt.Petri i Malmø og det dermed forbundne embede som provst for Oxie Herred, og Sthen antog kaldelsen. Han fulgtes til dørs af de varmeste anbefalinger fra sit gamle byråd, der kaldte Gud til vidne på, at de alle langt hellere havde set, at han var blevet i Helsingør.

Også Sthens forgænger i sognepræsteembedet blev hentet fra Helsingør og åbenbart med så stort held, at man nu ville gentage successen. De økonomiske vilkår som sognepræst i Malmø var ikke at foragte. Foruden sin årsløn oppebar Sthen honorar som prædikant på Malmøhus og som medlem af bestyrelsen af 183 Jørgen Kocks stiftelse for byens fattige. På grundlag af disse gode indkomster suppleret med indtægterne fra et efterhånden omfattende forfatterskab kunne han etablere sig, først i en gård i Rundelstræde og fra 1585 ganske fornemt i den kirken tilhørende gård i Degnestræde, som han vederlagsfrit kunne disponere over som embedsbolig, indtil han endelig i 1591 flyttede til det store gårdkompleks ved den lange Adelgade, som han i 1589 havde købt. I boopgørelsen af 13.11. 1610 findes en indgående beskrivelse af det smagfulde og rigt udstyrede hjem, hvortil også hørte et stort bibliotek, der af ejeren var vurderet til ikke mindre end 3000 daler.

Den person, som dér havde sit virke, er af Lyschander karakteriseret med ordene: en mand, der færdedes hjemmevant både i teologien og i de verdslige videnskaber, en lysende begavelse, der nød høj agtelse for sine folkelige prædikener, tiltalende af væsen, fornøjelig og venlig i samtale, en glimrende taler og digter, en flittig og heldig oversætter.

Året efter sin tiltræden i Malmø udgav Sthen Saligheds Vey (SV) i anledning af brylluppet mellem et tidligere sognebarn fra Helsingør og en borgerdatter fra Malmø og byggede pa den måde bro mellem sin gamle og nye menighed. SV rummer en udlægning af Davids 1.psalme i spørgsmål og svar. Hen rettes drøje hug mod den romerske pave og antikrist og i særdeleshed det »ny, skadelige, forgiftige jesuitiske ukrudt«, der listigt virker til den arme ungdoms forførelse og grusomme forledelse. Den skarpe tone overrasker, når man betænker, at Sthen tidligere havde oversat en jesuitisk inspireret bønnebog og i årene 1600-1605 lod sine sønner Hans, Frans øg Gabriel studere hos jesuitterne i Braunsberg. Måske har Sthen i det lutherske arnested Malmø haft brug for i embeds medfør at lægge afstand til den pavekirke, hvis kvaliteter han på visse områder ikke var blind for. I øvrigt bygger psalterudlægningen i SV på et tilsvarende skrift af den bevidst antijesuitiske, gnesiolutherske Josva Opitius, især kendt som en uforfærdet prædikant for den store evangeliske menighed i Wien 1577-81.

184

At Sthen havde et klart blik for den slendrian, der prægede hans egen nye menighed, hvor det evangeliske engagement fra 1528 var blevet gammelt i mellemtiden og havde udartet til skødesløs ligegyldighed og formløshed, fremgår af en Contract om lørdagsprædicken och om messen och altertienisten, dateret 6.12.1586, som sikkert er kommet til på Sthens initiativ, og som hver lørdag eftermiddag efter aftensangen indfører en påmindelsesprædiken for alle dem, der vil gå til undervisning og dagen efter modtage nadveren, »paa det ved saadan underwijszning och formaning den gamble adamiske groffhed och kødelig menniske kunde i nogen maade tuingis och driffuis til undergang«. Vi møder her den kompromisløse ildhu, som kommer til syne i Sthens stærke emblem med den årvågne hane, der kalder til kamp med fanfaren Sic et non aliter (således og ikke anderledes) vel vidende, at kampen har sin pris (korset på ryggen). Samme ildhu lægges for dagen på det møde den 7.3.1595 i Jørgen Kocks stiftelse, hvor det konstateredes, at byrådet havde gjort betydelige lån i stiftelsens midler, uden at renterne var kommet de fattige til gode. Da den nidkære provst gjorde indsigelser, blev han »overfused for raad og ret«, og fortørnet spørger han i en privat optegnelse, »om det er den tack, mand skal haffue/ for erlig tro tieniste mange aar och daffue«?

Formodentlig i begyndelsen af 1589 udkom En liden Vandrebog: Indeholdendis atskillige smucke Bøner oc trøstelige Sange, met nogle nyttige Lifs Regle i artige Rijm befattede (Vb). De elleve oplag, som kendes i dag, det sidste fra 1696, vidner om Vb's store udbredelse. Det er i denne uanselige bog, tænkt som gudelig og opbyggelig tidsfordriv for rejsende, at hovedparten af Sthens åndelige viser findes. Bogens opbygning ligner Hb, men prosaen i denne er nu omsat til poesi. Det billede af Sthen, som vi allerede tidligere har mødt: et menneske, der er åben og opmærksom over for alle signaler i tiden, udkrystalliserer sig i disse poetiske arbejder. Den bekymrede forventning til det forunderlige og forskrækkelige år 1588 (med dommedag og Kristi genkomst) finder sit klassiske evangeliske svar i den »christelige Supplicatz« 185 (bønskrivelse) Herre Jesu Christ, min Frelser du est (Vb 42) og i den dermed åndsbeslægtede OGud effter dig mig forlenger (Vb 43). Den middelalderlige fromhed, der fandt sine ypperligste udtryk i den hellige Bernhards prædikener, dukker op i Vb 39 om den himmelske rådslagning mellem Gud og hans fire døtre. At Sthen har blik for de rige muligheder, der ligger i samtidens populære elskovsviser, i deres henførende rytme, ordvalg og melodi, som kilde til inspiration for en ny salmedigtning, fremgår af Vb-tillæggets »christeligt forandrede viser«, Guds Naade jeg altid prjse vil, T-36, og Et trofast Hierte, O Herre min, T-37 og den førnævnte Vb 42. Her vovede Sthen pelsen, til det bigotte borgerskabs og en finkulturel kirkeligheds fortrydelse, men til almuens opbyggelse. Der er også eksempler (Vb 39-40) på bevidst moddigtning af samtidiges gudelige viser. Denne praksis giver baggrund for også at forstå Sthens emblem med hanen om kontrafakturdigteren, der med et »sic et non aliter« sætter både den teologiske og litterære middelmådighed på plads. Af særlig høj karat er morgensangen Den mørcke Nat forgangen er (Vb 37) og aften- eller natsangen Den liuse Dag forgangen er (Vb 38). Med sin morgensang, der kombinerer dagvisen og skabelsessangen, er Sthen den første, der indføjer en naturlyrisk indgang i en morgensalme og bliver derved ophavsmand til en fornem dansk tradition, der videreføres af Kingo, Ingemann og Jakob Knudsen.

Fra de efterfølgende år er bevaret endnu et par småskrifter. I 1592 kom Geistlig Hussraad (GH), der er en udlægning af Davids 128.psalme, som Sthen betragter som en bryllupssang til pris for den hellige ægtestand. Ægteskabet, den gode hustru, den ægteskabelige kærlighed og dens frugter er et tilbagevendende tema i forfatterskabet. I GH har Sthen gjort et bemærkelsesværdigt, omend ikke særlig heldigt forsøg på, i en gendigtning af Ps.128, at leve op til de nye krav om stavelsestælling og regelret versebygning.

Sammen med GH er også trykt En god forfaren Persons trohiertige Formaning oc Sendebreff til en fin vng Person (SB) med en række gode råd til sendebrevets (fiktive?) adressat, der skal til at gøre 186 hoftjeneste, men brevet sigter også mere generelt mod at være en lærebog for tyende. Hele udgivelsen er en velkomsthilsen og nytårsgave til den nye lensmand på Malmøhus, Hak Holgersen Ulfstand, krigshelt fra syvårskrigen og nu den unge Christian IV's hovmester.

I modsætning til det spændte, til tider fjendtlige forhold, som snart synes at være opstået mellem den nidkære provst og de gamle etablerede og indgiftede borgerfamilier i Malmø, der ikke ville lade sig noget sige af en tilflytter, synes Sthen at have stået på god fod med sine foresatte og egnens adelige familier, der har vidst at værdsætte ham. Familien Sparre på Svaneholm Slot lod i 1595 to nye klokker i Skurup Kirke forsyne med lange versificerede indskrifter af Sthen. Aret forinden havde han tilegnet familien Sparre sin nye udgave af AV. Da fru Mette Ulfstand blev begravet i Bara Kirke den 16.5.1602, blev det Sthen, der under biskop Mogens Madsens sygdom måtte holde ligprædikenen, en udlægning af Ps.90 (Lpr). Den blev siden udgivet efter tilskyndelse fra afdødes svigersøn Sivert Grubbe, der netop var tiltrådt som ny lensmand på Malmøhus. Allerede måneden efter gjorde biskoppen igen brug af malmøprovsten, der på landemodet i Lund den 29.6. 1602 talte om tiggeri og fattigdom. Ved samme lejlighed talte biskoppen selv mod jesuitterne og advarede navnlig mod skolen i Braunsberg, hvor jesuitterne ligesom edderkopper havde udspændt deres væv for at fange ubefæstede ynglinge fra Nordens lande!

Det var formodentlig en gammel, men stadig levende interesse for pædagogik, der fik den fhv.latinskolerektor til at gøre brug af jesuitternes skolevæsen til sine egne sønners uddannelse. Jesuitternes undervisningsmetoder, særlig i latin, stod langt over de samtidige protestantiske. Sthen kan være blevet bevidst om dette gennem sit nære forhold til den jesuitisk sindede Jens Aagesen, der i arene 1596-1605 var en særdeles respekteret rektor for latinskolen i Malmø.

Fra Sthens hånd er der fra malmøårene bevaret en række notatsamlinger, der viser hans personlige interesse for den del af 187 pædagogikken, der vedrører formidlingens kunst. Foruden en større ordsprogssamling findes også en påbegyndt eksempelsamling med lystige småhistorier. Andre notatsamlinger rummer fyldige uddrag af skrifter af gamle og nyere forfattere (Seneca, Melanchthon, Hemmingsen m.fl.) af filosofisk og moralsk-religiøs art. En række af Sthens optegnelser er af formal-stilistisk karakter med prædikendispositioner, suppleret med selvstændige refleksioner og aforismer.

I året 1600 synes striden mellem magistrat og provst at kulminere i en hyklerisk bønskrivelse fra magistraten til kongen om at befordre deres sognepræst - som »nu med Svaghed og Alderdom fast belades, og med Tiden vil falde hannem meget besværligt hans Præsteembede og den store Menighed og Almue her udi Byen med tilbørlig Tjeneste at kunne forestaa« - til det netop ledige embede som sognepræst for Tygelsø og Klagstrup uden for Malmø og således tilgodese »hans flittige, lange og tro Tjeneste udi det hellige Prædikeembede, saa og denne hans høje Alderdoms Skrøbelighed og Vilkaar«. Kongen imødekom henvendelsen og bad i en skrivelse af 18.7.1600 lensmand Christian Barnekow pa Malmøhus om at foreholde sognemændene i de nævnte sogne kongens »naadigste og alvorlige Villie«, sa Sthen kunne blive lovlig kaldet dertil. Der har næppe i forflyttelsen ligget noget krav til Sthen om at flytte ud i landsognet, eftersom den hidtidige sognepræst havde dispensation til at varetage sit embede fra en bolig inde i byen. Da der imidlertid ikke kom noget som helst ud af kongebrevet, må vi slutte, at kongen er blevet ført bag lyset, og at Sthen aldrig selv har ønsket denne forflyttelse. »Alderdommens Skrøbelighed« hos den 55-årige provst har heller ikke været mere fremskreden, end at han, da hans første hustru døde i 1602, giftede sig igen samme år med en datter af den lærde og ansete lundekannik magister Oluf Stisen, sognepræst i Burløv. Med hende fik han fem børn.

Kort før sin anden hustrus død indgav Sthen den 27.3.1607 til Malmø rådstueret sin afskedsbegæring, stilet til kongen, i hvilken han beretter, at han har ladet sig bruge både i skoletjeneste 188 og kirketjeneste nu i fulde 44 år, også i kongens salig faders tid, som jeg »tidt haffuer predicket och giort tieneste faare. Nu er ieg kommen til en stoer suaghed oc skrøbelighed paa min allerdom« og beder om at blive fritaget for tjeneste »som en gammel lantzknect, der har vdtient, er vdtrælit, vdarbedit, der nu icke kand gøre fyllest mere for sin sted, øyene kand intet se, føderne intet bere kroppen, maal, røst, hugkommelse och alting slar mig feil...«. Det fredelige otium, som Sthen vel har håbet på, blev der dog ikke noget af. Da han i december samme år giftede sig for tredie gang med en ung kone, der også nåede at føde ham et barn, brød der en storm løs, idet sønnerne af hans første ægteskab og slægtninge til deres endnu umyndige halvsøskende havde håbet på at arve udelt bo. De sidste par år af Sthens liv blev et ragnarok af gentagne boopgørelser, ophidsede familieopgør, stævninger, anklager for arvesvig med efterfølgende klækkelige bøder, gensidige beskyldninger og hadefulde injurier. Hertil kom, at der givetvis blev pustet til ilden af en magistrat, som havde et gammelt regnskab at gøre op og nu mente at kunne tage en sød hævn med loven i hånden.

De voldsomme sammenstød mellem far og sønner må have været bitre erfaringer på det sidste for den engang så børneglade præst, der om ægteskabet og dets frugter havde skrevet, at »børn de ere Guds særlige gaver«. I Tr møder vi sådanne udbrud som »Ah Børn de gaar fra Hiertet, oc gaar igien til Hiertet!« På sine gamle dage erfarede Sthen på en ny og smertelig måde, hvorledes børn kan volde hjertesorg.

Midt under disse uværdige forhold døde den gamle digter og præst, i april eller maj 1610. Han blev stedt til hvile foran alteret i Skt.Petri Kirke, ikke langt fra Jørgen Kocks grav. Gravstenen findes nu ikke længere.

Medens Sthens navn og livshistorie er ukendt for de fleste i dag, hører hans salmer stadig til de hyppigst sungne i vore kirker. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af det vældige åremål, der ligger mellem deres tilblivelse og vor tid.

189

Tonen i hans salmer er lavmælt. Det er ikke tilfældigt, at de netop ikke føres frem som salmer endsige hymner, men som bønner, anråbelser, bekendelser, klagemål, klageviser, kristelige viser og taksigelser. Hvad de mangler i hymnens patos og prunk og i inspirationens og visionens vingefang, har de til gengæld i bønnens inderlighed og i fortroligheden med menneskelivets fald og fornedrelser. Sthen digter om og for det bange menneske, for de ydmygede og sårede. Han er selv en af dem. Han kender bekymringen over verden og dens ondskab og véd, hvor lidt han tør stole på selv sine bedste venner. Stole på sig selv kan han heller ikke. Han svigter jo også. Han slår ikke til i forholdet til sine nærmeste, han er svag og hjælpeløs, hans kræfter tager af, hans sanser svækkes, hans samvittighed anklager ham. Der er kun ét sted i verden, hvor der er hjælp at hente, i gudsforholdet, i troen på Kristus, der ene af alle kan fri ham ud af angst og nød. »Du er min trøst«, »Du kan mig bedst husvale«, »Du vil mig aldrig undfalde« - disse vendinger varieres atter og atter og vidner om en prøvet gudstro.

Parret med et uomtvisteligt talent for poesien frembragte denne gudstro en betydelig dansk salmedigtning allerede et århundrede inden Kingo, den tidligste af vore store salmedigtere, som vi traditionelt tæller på tre fingre. Hvis man tør røre ved det urørlige tretal og rette det til et firtal, vil Sthen med ære kunne indtage fjerdepladsen - eller førstepladsen, om man vil - i dette gode selskab.

*
190

Vandrebogen

Hans Christensen Sthens En liden VANDREBOG, som nu genudgives efter at have været udsolgt i snart 300 år, er en lille opbyggelsesbog, oprindelig i tværformat 9,5 cm bred x 7 cm høj. Dens titel er efter tidens skik pompøs og omstændelig, men også oplysende: En liden VANDREBOG: Indeholdendis atskillige smucke Bøner oc trøstelige Sange, met nogle nyttige Lifs Regle i artige Rijm befattede, som en Christen kand daglig bruge, Gud til Loff, Ære oc Prjß, sig self til trøst oc Salighed, oc at øfue sig i all Gudfryctighed oc Fromhed der met, i huor hand er, til Land eller Vand. Componerede oc skreffne, Aff Hans Christenssøn Sthenio Roschild. Bag denne smukke facade finder man Sthens »Hovedværk... hvori han har meddelt Broderparten af sine Salmer og aandelige Rim«, og som derfor »i al Beskedenhed og uden at udæske til Sammenligning..kan kaldes hans »Aandelige Sjungekor«« (C.J. Brandt 1888).

Vandrebogen, som vi nu kender den, består af to dele: den egentlige Vb og et tillæg (Vb-T). Første del, den egentlige Vb, rummer en lang række rimede bønner og nogle prosabønner og anvisninger til fromhedslivets tilrettelæggelse i dagens løb og ved særlige anledninger. Derefter følger en afdeling med salmer. Først »Den gamle Christelige Dagevise, Den signede dag som wi nu see..«, Vb 36, efterfulgt af »nogle smucke oc trøstelige Loffsange«, hvoraf de fleste er Sthens egne, men to (Vb 45 og 51) bærer forfatterinitialerne M.A.I.H. og L.I.H. Til slut findes et antal rimede leveregler (Vb 52-60) og et længere selvbiografisk fødselsdagsdigt (Vb 61). Anden del, Vb-T, rummer 40 salmer, hvoraf de første 30 (T2-32) kendes fra andre salmesamlinger, medens resten (T33-42) er nye. Vb-T afsluttes af de to digte »Bogen taler til Læseren«(T-44) og »Læseren taler til Bogen« (T-45) af Huldericus Lithovius samt to registre (T46-47).

Om udgivelsestidspunktet har der længe hersket uklarhed, eftersom 1.udg. og formodentlig en række efterfølgende oplag er gaet tabt, og der ikke i de bevarede eksemplarer af bogen findes noget dateret forord. Bogens oprindelige omfang har ligeledes 191 været genstand for megen diskussion. Hvorfor mangler Vb - til forskel fra Sthens øvrige skrifter - en dedikation? Har en sådan eksisteret i 1.udg. for så at blive udeladt i senere udgaver? Hvorfor er den gamle kristelige dagvise anbragt så umotiveret foran det afsnit med salmer, som må tilskrives Sthen? Har Sthen også æren af den gendigtede dagvise? Har Vb-T været med fra begyndelsen, eller er det kommet til i en senere udg. og da i hvilken form og hvilket omfang? Hvilken andel har Sthen i Vb-T? Tillægget i sin nu kendte skikkelse synes at være blevet til i flere etaper. Dets to afsluttende digte må være føjet til ret sent og er som nævnt tilskrevet Huldericus Lithovius eller Lithoxius. Hvem er han? Det er kun et beskedent udpluk af de spørgsmål, som af sig selv rejser sig, når man nærmere studerer de nu kendte udgaver.

Eftersom vi må antage, at alle i dag kendte udgaver af Vb er trykt efter Sthens død, er det vel tænkeligt, at stof fra den populære Vb, der har fundet optagelse tidligt i 1600-tallet i andre trykte og utrykte salme- og bønnebøger, evt. i oversættelse, kan være hentet fra tidlige, tabte udgaver af Vb. Der er derfor netop ved studiet af Vb knyttet en særlig interesse til alle tidlige forekomster af Vb-tekster uden for Vb. Derfor har nærværende udgivelse et omfattende Traderingsapparat, der kronologisk frem til o.1640 anfører alle forefundne tidlige forekomster af Vb-tekster uden for Vb med angivelse af læsemåder, der afviger fra den fastlagte tekst og derigennem kan vise afhængighed af andre kendte eller ukendte Vb-udgaver.

Titlen »Vandrebog« påkalder sig opmærksomhed. Ordbøgerne, både de hjemlige (C.Molbechs Dansk Ordbog II, Kbh.1859, sp.1471; Dansk Ordbog VIII, Kbh.1905, 124; ODS 26, 456f) og Grimms Deutsches Wörterbuch XIII, Leipzig 1901, sp.1648 oplyser, at Vandrebog/Wanderbuch er betegnelsen for den (i 1828 indførte) bog, som vandrende håndværkersvende tidligere måtte bære på sig som legitimation, og som skulle påtegnes af politiet i de byer, de kom igennem. Vandrebogen kunne i endnu ældre tid betegne den (stam)bog, hvori studenter og andre 192 unge på udenlandsrejse samlede underskrifter af lærere og velyndere. Ingen af disse typer af vandrebøger synes dog relevante i vor sammenhæng, lige så lidt som der er nogen forbindelse til den af H.C. Andersen omtalte vandrebog, som en person medfører på sin rejse, og hvori han gør optegnelser om rejsen.

At vandre (wandern) er i 1500- og 1600-tallet ikke det samme som at spadsere (wandeln, ambulare), men er snarere synonym for »at rejse« (peregrinari, itinerare, iter facere, jf. Grimm XIII sp. 1662). Således forstået giver det god mening, at en sang, trykt i 1657, betegnes som en Skibs Vandre-Vjse. Der er dog næppe tvivl om, at denne skibsvandrevise bør ses i lyset af den publikumsucces, som var blevet Sthens Vandrebog til del på det tidspunkt (se kommentar til Vb 42). De senere danske andagtsrejsebøger, hvori betegnelsen Vandrebog indgår, nemlig Peder Nielsøn Kiøges Vandre-Bog udi Riim 1693 og Severin Lolcks Saligheds Vandre-Bog, Eller Haandledning til Himmelen 1708, kan næppe heller kaste lys over oprindelsen til titlen på Sthens bog, da formentlig begge disse udgivere tærer på Sthens succes. Vi må snarere regne med, at det er Sthen selv, der har kreeret titlen Vandrebog til sin nye andagtsbog for rejsende. Tilsvarende bøger med samme målgruppe kunne på den tid hedde »Reißbüchlein«, »Reißbuch« og lignende (se kommentar til Vb 1). Udelukkes kan det ikke, at titlen »Vandrebog« er inspireret af det Itinerarium Sacræ Scripturæ, d.e. En Reisebog offuer den Hellige Schrifft (Bibl.Dan. I 93. Carlquist III 115), som Sthens kapellan Niels Jørgensen formodentlig udgav i 1588 og som Sthen henviser til i sin Lpr 1603 bl.A 4v. Itinerarium kan godt oversættes med »Vandrebog«. Når man ellers kender Sthens iøjnefaldende lyst til at konkurrere med sine samtidige og véd, at både Niels Jørgensen og Sthen i foråret 1581 udgav hver sit trøsteskrift, og begge leverede oversættelser af den tyske Georg Walthers opbyggelige bøger, ligesom begge i dedikationer i deres andagtsskrifter bejlede til rentemester Christoffer Valkendorfs gunst, er det vel ikke nogen urimelig tanke, at den enes Itinerarium straks afføder den andens Vandrebog. Også selv om de to skrifter ellers intet har med hinanden at gøre.

193

Ses der bort fra den utraditionelle titel, knytter Sthen til ved en samtidig tradition med andagtsbøger for rejsende indeholdende bønner, salmer og leveregler. Et dansk forbillede kunne være Rasmus Hansen Reravius' gudelige håndbog 1575 »met Psalmer, Euangelier, Passen, Catechismus, oc der hos ocsaa en liden Bønebog, huilcken Handbog icke heller er wnyttig for vandrendis oc veyfarendis Folck, Skibs folck, oc andre, som icke kunne føre mange Bøger met sig..« (citat fra Reravs forord). Der er formodentlig også forbindelseslinier fra Sthens Vandrebog til de lommebøger, der under navn af Vademecum (vade mecum betyder med mig) fik stor udbredelse som de vejfarendes samlinger af bønner, gode råd, nyttige oplysninger, anekdoter, lystige historier m.v. (jf. ODS 26, 230f. Bibl.Dan. IV 510f).

Bortset fra bogens titel »En liden Vandrebog« og formatet, der gør bogen velegnet til rejsebrug, kan Vb ikke efter sit indhold siges at sigte specielt til de rejsende som bogens målgruppe. Først med bønnerne Vb 31-34 og »En Søfaren Vise« Vb 51 findes indslag, der særligt tager sigte på de vejfarende, men et lignende antal rejsebønner findes også i flere andre samtidige bønnebøger, uden at de af den grund kaldes vandrebøger eller lignende. Om tillægget Vb-T gælder ligeledes, at dets indledende annoncering af »Sange, som mand kand bruge til Skibs, eller andensteds paa Reysen« lægger op til et indhold, der sigter på rejsebrug. Men også her viser det sig, at indholdet i de efterfølgende 40 sange ikke er snævert rettet mod specielt de rejsendes tarv. Det er det sympatiske ved bogens indhold, at det hele tiden forholder sig til det almenmenneskelige, der har gyldighed både for rejsende og ikke-rejsende - i modsætning til senere tiders bønnebøger for søfolk m.fl., hvor den lutherske kaldstanke skamrides, og læseren på hver eneste side bliver fastholdt på sit farlige, men ansvarsfulde og gudvelbehagelige arbejde på havet og ikke et eneste øjeblik får lov til bare at være menneske.

Sthen har altså ikke samlet stoffet til sin Vb med særligt henblik på en bestemt målgruppe. Ideen til at kalde bogen Vandrebog synes at være sekundær og kan være opstået så sent, at tanken 194 om, at det er Niels Jørgensens Itinerarium fra 1588, der har givet den afgørende inspiration til titlen pa Sthens bog fra 1589, er nærliggende.

Så meget mere overraskende er det, at titlen på Sthens bog fik en aldeles afgørende betydning for den brug, der blev gjort af Vb. Den må nemlig i den almindelige bevidsthed være blevet opfattet som de rejsendes andagtsbog frem for nogen. Det ses af de flittige lån, som senere udgivere af andagtsbøger for rejsende gør i Vb. I den anonyme Nogle Nyttige oc Nødvendige Psalme-Sange.. for Søfarende-Folck Kbh.1657 findes fire nye »Vandre-Viser«. Den anden af disse »kand siungis udi mild Vind oc Veirlig, naar de formedelst Hafblick blifver stille ieggendis for Ancker til Aandelig Tidsfordriff, sangvjß, at igientage alle de fornemste Skrifftens Stæder ordentlig, om Haffsens Vand, Skib, Skippere, Færgested, Fiskere oc Fiskernis Fare. Siungis som: HErre JEsu CHrist, min Frelser du est etc.« Det er med andre ord Sthens salme Vb 42, der låner melodi til denne 36 strofer lange vise til gudeligt tidsfordriv under havblik. Den fjerde og sidste vandrevise har ligeledes melodi efter en af Vb's salmer (Vb-T 33). I dette tilfælde, hvor alle fire tekster er nye, er det på melodierne, vi aner Vb's gennemslagskraft. I Christelige Skibsfart fra 1677 er det derimod teksterne, der i vidt omfang er lånt fra Vb. Af de ialt 28 salmer fordelt med fire på hver af ugens syv dage, er de 13 gengangere fra Vb. Af bogens øvrige 22 »Aandelige Psalmer« findes 8 i Vb. I En liden Haand-Boog Til Beqvemmelighed for de Reysende og Søefarende daglig at bruge om Morgenen og Aftenen Kbh.u.år (efter 1720) genfindes af 14 morgen- og 14 aftensange henholdsvis de 9 og de 5 i Vb. Til morgensalmerne hører Et troefast hierte, T-37, og O GUD, efter dig mig forlænger, Vb 43, medens HErre JEsu Christ, Vb 42, og naturligvis Den lyse dag forgangen er, Vb 38, regnes som aftensalmer. Af Søemænders Aandelige Psalmebog til Chor-Sange Morgen og Aften, Kbh.1730, som er salmedelen i Besværede Søe-Mænds Søde Siæle-Roe Kbh.u.ar fremgår det også, hvor markant Vb har dannet skole og skabt tradition for, hvad der lader sig synge på rejser. Til søndag morgen 195 således O Jesu, Livsens Herre, Vb 47. Mandag morgen synges før bønnen See! Natten den mørke forgangen nu er med både indledning og omkvæd lånt fra Vb 37 og efter bønnen O Gud, efter dig mig forlænger, Vb 43. Tirsdag morgen Velsignede Dag, den vi tryggelig seer (en interessant omdigtning af dagvisen Vb 36, jf. P.Severinsen i Dansk Tidsskrift 1904 445f). Tirsdag aften Herre Jesu Christ, Vb 42. Onsdag morgen Et trofast hierte o Herre min, Vb-T 37. Onsdag aften Den lyse dag forgangen er, Vb 38. Lørdag morgen O GUd skee lov til evig tid, Vb 7, og lørdag aften Sjunge vi af hiertens grund, Vb-T 14. Ingen af de nævnte salmer rummer den mindste hentydning til rejseliv, og det kan således kun være en indarbejdet praksis takket være Vb's enorme udbredelse - og så naturligvis de enkelte salmers egen kvalitet - , der lader dem finde deres selvfølgelige plads i salmebøger for sømænd og lignende.

Vandrebogen - et forskningshistorisk rids

Selv om vi i dag må tilkende Vb førsteprisen blandt Sthens efterladte skrifter, har netop dette opus været pafaldende overset. Sa upaagtet af den lærde og dannede verden har Vb været, at man fristes til at finde en del af forklaringen i den bornerte forargelse, som denne lille bog fra første færd blev mødt med. En finkulturel kirkelighed har åbenbart ikke kunnet tolerere Sthens brug af letfærdige visemelodier til flere af de kristelige bønner og viser og har taget forfatteren hans stil fortrydeligt op. Denne reaktion kan indirekte aflæses af efterskriften »Bogen taler til Læseren«, T-44, hvori bogen selv svarer på kritikken. Af svaret fremgår, at bogen er trykt i flere tusinde eksemplarer »baade her oc der«, og at den behager nogle ilde og nogle vel. Bogen er imidlertid ikke digtet til dem, der er så vise og kloge, at de kan høre græsset gro under sneen ved vintertide, »men for den fattige, eenfoldige, gemene Mand, Hannem til Vilie, vnderuijßning oc forstand«.

Vb har gjort lykke i almuen, hvor den er blevet yndet folkelæsning.

196

Det er en del af forklaringen på, at de ældste udgaver ganske er forsvundet. De »ere blevne slidte op ved den daglige Brug i Borger- og Bøndestuer« (RørdamLPH 313). Almuen læste sine bøger sønder og sammen, og derfor er almuebøger fra den tid uhyre sjældne. Det er mere eller mindre et held, når enkelte eksemplarer af Vb har overlevet tidens tand. Typisk er det, at det ældste komplette eksemplar med bevaret titelblad findes i det adelige wrangelske bibliotek på Skokloster Slot, hvor det har fået lov at stå ulæst. Typisk også, at der er såre langt mellem de adelige og gejstlige bibliofiler på den tid, som har indlemmet en så beskeden bog som Vb i deres bogsamling. Det er forklaringen på, at Vb, der synes at have været blandt de hyppigst optrykte opbyggelsesbøger i det 17.årh., så længe har unddraget sig litteraternes opmærksomhed. Derimod var datidens bogforlæggere særdeles opmærksomme på Sthens opbyggelige forfatterskab i almindelighed og på Vb i særdeleshed. I denne udgivelses Traderingsapparat vil man kunne aflæse, hvorledes især salmesamlingerne op gennem 1600-tallet gør stadigt mere brug af Vb. Ikke bare de fra Sthens hånd strofiske tekster, men også sådanne tekster, som uden større besvær lod sig strofeinddele (Vb 7, 19 og 32) blev indlemmet i salmebøgerne. Denne udvikling kulminerer hen mod århundredets slutning, hvor Vb 6 inddeles i 25 strofer a 4 linier og optages som aftensang i Appendix Qvarta i Cassubens salmebog, Kbh.o.1685.

Claus Christoffersen Lyschander (1558-1624) har ikke Vb med blandt de skrifter af Sthen, som han opregner i sit forfatterleksikon. I Kingos Graduale 1699, som dog rummer ti tekster fra Vb, er der kun forfatternavn ved to af disse (19 og T-14), og begge er forkerte. Heraf tør vi slutte, at enevældens musik- og salmekyndiges kendskab til den lille bog har været yderst beskedent. I Guldbergs salmebog 1778 er antallet af Vb-tekster kommet ned på seks, og i Evangelisk-kristelig Psalmebog 1798 er nr.493 Den lyse Dag forsvunden er, en omarbejdelse til ukendelighed af Vb 38, eneste fattige spor efter Sthens salmedigtning.

I 1773 har Jens Worm i sit forfatterleksikon anført følgende 197 tre udgaver af Vb: »Christian[ia] 1659. 12. Khv.1666. oblong. Lund 1673 (Br.)« Hertil er at sige, at Christiania 1659 (udg.C) aldrig har været nogen 12°, men er en tvær-oktav ligesom de øvrige udgaver. Hvorvidt København 1666 har været mere aflang, oblongus, end de øvrige udgaver, må stå hen i det uvisse. At Lund 1673 (udg.L) skulle findes i Karen Brahes bibliotek i Odense, som antydet med »Br.«, er ikke korrekt. I Karen Brahes bibliotek fandtes - og findes - kun et eksemplar af udg. Kbh.1696 (udg.B). Worms tvivlsomme oplysninger om Vb kan have svækket senere forskeres tillid til hans bemærkelsesværdige oplysning om, at Sthen er født den 25. november i året 1544. I R.Nyerup og K.L.Rahbeks Bidrag til den danske Digtekunsts Historie... Anden Del, Kbh.1801 s.83 gentages Worms oplysninger om Vb-udgaver og fødselsår, men ellers er det kun Sthens forfatterskab til Lyckens Hiul, 1581, der kan aftvinge interesse for denne digter.

Som salmedigter gik Sthen ganske i glemmebogen. Da P.Hjort i 1843 udgav Gamle og Nye Psalmer, hvor han bl.a. aftrykker Herre Jesu Christ, hvis akrostikon HANS ANNO han er opmærksom på, spørger han læserne om, hvem denne Hans Anno er? I de nærmest følgende år kunne forskere som P.V.Jacobsen, C.J.Brandt og H.F.Rørdam levere fyldige svar herpå, og A.G.Rudelbach var fuld af lovord om Sthens salmer.

Det store omsving kom, da C.J. Brandt og Ludvig Helwegs Den Danske Psalmedigtning (BH) bd.I 1846 udnævnte Sthen til reformationstidens betydeligste salmedigter ved at aftrykke 38 af hans salmer (nr.230-267). Blandt Sthens salmer regnes her også morgensangen Jeg vil din pris udsjunge, nr.266. To problemer er fra nu af og i de næste hundrede års forskning konstant forbundet: a. hvornår er Sthen født? b. hvornår udkom Vb første gang? Ved den første salme, som BH henter fra Vb, nr.243, omtales Vb som »skreven og rimeligviis ogsaa udkommen omtr.1588«. Der stoler Brandt og Helweg åbenbart endnu på Worms oplysning om fødselsåret 1544, og ved at lægge det sammen med fodselsdagsdigtets »Nu er ieg lige fire oc fyrretiffue Aar«, Vb 61,9, er 198 det et simpelt regnestykke at nå frem til 1588 som aret for fødselsdagsdigtets affattelse og dermed formodentlig ogsa færdiggørelsen af manuskriptet til Vb.

I efterskriften Omrids af Forfatternes Levnetsløb, samme bind s.26f, forklarer C.J.Brandt imidlertid det »fejlagtige fødselsar 1544« som Worms fejllæsning af »den 25. November, ætatis 44« i overskriften til fødselsdagsdigtet Vb 61,1-3 i udg.C. Det er denne udgave, der som den ældste er lagt til grund for alle BH's tekstgengivelser fra Vb. Brandt understreger, at der i digtet står »ætatis 44 og ikke anno 44«, dvs. »i sin alders 44.år og ikke i året 44«. Han kan endvidere støtte sin afvisning af fødselsåret 1544 på et kongebrev fra 18.juli 1600, der omtaler Sthens »høie Alderdoms Svaghed«. Dette sammenholdt med, at Sthen blev rektor allerede 1564 (fejl for 1565) og gift 1567 viser, at han »ikke kan være født i 1544, som Worm angiver, men snarere en halv Snees [Aar] før, om ikke mere«.

Endnu i 1868 går H.F.Rørdam i sin udgivelse af Lyschanders forfatterleksikon ud fra, at Worm beholder ret, men snart sejrede Brandts skepsis. I Norsk Salmehistorie I, Bergen 1879, 234, mener J.N.Skaar, at Worm måske har forvekslet »ætatis« med »anno«. Skaar daterer forsigtigt Sthens fødsel til »et af Aarene 1536 - 1547«. I fødselsdagsdigtet er indlemmet et epitafium (Vb 61,43-63), som Sthen den 9.sept. 1580 satte over otte af sine børn. Året 1580 er altså tidligste datering af 44 års fødselsdagsdigtet, hvorfor digteren tidligst kan være født i 1536. Ved at kombinere digtets oplysning om at »i sex oc tive Aar haffuer ieg arbeydet oc tient/ i Skole oc Kircke, som Gud er bekient«, 61,74-75, med ansættelsen som rektor i 1565, bliver digtet dateret til 1591, hvorved fødselsåret 1547 fremkommer. Skaar havde til sin rådighed en udateret Vb-udgave med afrevet titelblad. Af hans fire tekstgengivelser herfra - nr.80, 125, 541 og 610 - kan vi i dag se, at hans nu forsvundne eksemplar har været meget lig udg.U og L (LysterSk).

Efter at have fraskrevet fodselsåret 1544 enhver sandhedsværdi må C.J.Brandt i sin Sthen-monografi 1888 og især i sit Udvalg 199 af Hans Chr.Sthens salmer og aandelige Rim 1888 s.6-7 tage et andet udgangspunkt for en datering af Vb, nemlig i det for Brandt helt sikre år 1565 for Sthens ansættelse i Helsingør. 26 års skoleog kirketjeneste efter dette år fører til en tidsfæstelse af fødselsdagsdigtet og Vb til 1591, og Sthens fødeår bliver 1547. Men derved fremkommer det urimelige forhold, at Sthen er blevet rektor i sit 18. og præsteviet i sit 19. og gift i sit 20.år, hvortil kommer, at kongebrevet taler om hans høje alder i hans 53.år. Brandts løsning på dette dilemma er en gisning om, at fødselsdagsdigtet må være adskilligt ældre end Vb. Dog viser ordene om de otte døde børn, der nu hviler i Helsingør, 61,39-41, at digtet må være skrevet tidligst efter flytningen til Malmø i 1583 og f.eks. kunne være skrevet i 1584. Derved bliver fødeåret o.1540. Men i 1584 er det usandt, at Sthen har gjort tjeneste i 26 år. Brandt nødsages da til at forklare oplysningen om de 26 år som en ajourføring fra Sthens side umiddelbart inden trykningen af Vb. Så spinkel denne argumentation også er, blev det dog Brandts dateringer, der vandt hævd i den kommende tid.

Endnu i Dansk Kirketidende (DKT) 1887 anfører Brandt Vb Christiania 1659 (udg.C) som den ældst kendte Vb. Men aret efter kan han i monografien præsentere en lidt ældre Vb i Lunds Univ.Bibl., trykt Kbh.1656 (udg.J) og til sit tekstudvalg hente alle Vb-teksterne herfra. Ud over udg.J og C kendte Brandt også to udaterede fragmenter på Kgl.Bibl.(udg.B) og Univ.Bibl.Kbh. (udg.U). Dertil kom spor i gamle bogkataloger af forsvundne udgaver Kbh.1666 og Lund 1673 (udg.L) samt en påbegyndt islandsk oversættelse AM 425, som Brandt daterede til 1606, men som nok snarere er fra 1666 (se nærmere under Tradering). Indgående oplysninger om de enkelte Vb-udgaver findes i afsnittet Eksisterende udgaver af En liden Vandrebog.

Om de 40 salmer i Vb-T bemærker Brandt, at de 30 første, T2-32, er bekendte fra 1586-udg. af Thomissøns salmebog (Th86). Nu er Brandt, s.52, imidlertid blevet opmærksom på, at den efterfølgende morgensang Jeg vil din Pris udsjunge (T-33) må være en oversættelse af Jakob Madsen Kjøbenhavn, hvori dog 200 Sthen i str.8 har gjort en ændring. De øvr. ni salmer »er upaatvivlelig Sthens egne, dels originale, dels Oversættelser«. Brandt bemærker om de afsluttende to digte Vb-T 44 og 45, at de er føjet til i en senere udg., men han gør ikke forsøg på at tyde pseudonymet Huldericus Lithoxius S. & F.

I 1907-09 foretager P.Severinsen i Kh.Saml. ud fra udg.C en analyse af Vb og Vb-T. Han konkluderer, at Vb-T er tilføjet af senere boghandlere eller forlæggere og altså er den oprindelige bog og forfatter uvedkommende. Huldericus Lithoxius har sikkert været Vb-T's redaktør og kan have været en slægtning af Sthen og kan som sådan have tilføjet af dennes efterladenskaber. Severinsen ytrer tvivl om, hvorvidt de ni afsluttende salmer i Vb-T er af Sthen, således som Brandt hævdede. Kun T-36 og T-37 betegnes i Th86 udtrykkeligt som Sthens. De øvrige syv, heriblandt Af Højheden oprunden er, har ukendt oprindelse. I en note oplyser Severinsen om et ufuldstændigt eksemplar af Vb i pastor V.E. Brummers besiddelse, hvor der i fødselsdagsdigtet står anno 44, »hvilket aabenbart er Kilden til Worms Angivelse af Sthenius's Fødselsaar 1544.« Dette tankevækkende faktum preller dog af på Severinsen, der ufortrødent fastholder C.J.Brandts postulat, at »den oprindelige [Vandre]Bog maa være bleven færdig 1591.«

Heller ikke Carl S.Petersen drog konsekvenser af denne værdifulde note, da han i 1914 udgav et udvalg af Vb med indledning af Hans Brix. Carl S.Petersen kender kun udg.J, C og B (i Karen Brahes Bibliotek) og ignorerer altså både Brummers eksemplar og de to fragmenter af udg.U og B på henholdsvis Universitetsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek. Endvidere hævder han, at Vb-1914 er først med at gøre brug af udg.J og overser derved BrandtUdvalg 1888. Brix daterer Sthens fødsel til o.1540 og Vb's udgivelse til 1591 og redegør for, at Huldericus Lithoxius må være pseudonym for Hans Sthen (se nærmere under Tillægget og i kommentar til T-45,44), ligesom den afsluttende sentens T-43, et epigram af Martial, betragtes som navneskjul for Sthen. Om forholdet mellem Vb og Vb-T antager 201 Brix, at Vb er den oprindelige bog, der har været trykt for sig. Den ender med ordet FINIS, den har særskilt register, der følger stykkernes orden i bogen, og dens indhold er angivet i bogens titel. I en senere udgave har Sthen selv tilføjet Vb-T, på et sent tidspunkt i digterens liv, at dømme efter T-40, hvor alderdommen omtales i erfaringstunge ord. T-44,2 »JEg heder Vandrebog oc det met rætte« giver det samlede bind navnet Vandrebogen.

Nogenlunde samtidig med Vb-1914, i perioden 1913-15, foretog tidligere sognepræst i Verninge, V.E.Brummer, en grundig analyse af sit tidlige eksemplar af Vb (udg.H) og kunne her overbevisende underbygge, hvad han allerede havde konkluderet i et notat på bindets inderside dateret »Verninge, 4.august 1897«, at »herefter synes altså Worm at have ret, når han sætter H.C.Sthens fødselsår til 1544.« Et for et tilbageviser Brummer alle Brandts argumenter imod fødeåret 1544. Med hensyn til Vb-T støtter han P.Severinsens opfattelse, at tillægget er Sthen og den egentlige Vb uvedkommende, og at kun T36 - 37 med sikkerhed kan tillægges Sthen. Brummer kan til de hidtil kendte eksemplarer af Vb (JCUB) føje sine egne to, nemlig foruden udg.H også den fra Worm kendte udg.Lund 1673 (udg.L). Brummers opdagelser fik desværre lov at henligge upåagtet i manuskript og er først blevet offentliggjort i Hymn.Medd.1993 219-29.

Et bidrag ikke bare om Vb's tidligste udgivelsestidspunkt, men formodentlig også om et tidligt trykkested, leverede den svenske bibliotekar Isak Collijn i NTBB X 1923 171-176 i en artikel om Bokforaren Laurentz Albrecht i Lubeck. Några bidrag till hans forbindelser med Sverige och Danmark. Heri omtales et katalog fra 1591 over de bøger, der forhandles af Albrecht på den tid, og her figurerer både Hb og Vb, begge uden trykkeår og -sted. Da kataloget er blevet til i forretningsøjemed, og forlæggerne var ivrige efter at præsentere deres varer som nyheder, ligger måske i fortielsen af årstallet den oplysning, at bogen ikke er udkommet i 1591, men i årene forinden. Om trykkestedet kan der være tvivl. Albrecht lod i regelen sine bøger trykke enten i Rostock 202 eller Lübeck. Da vi kender en udgave af Sthens Hb, der er trykt af Asswerus Kroger i Lübeck 1592, kan vi gisne om, at Vb er trykt sammesteds. Katalogets Vb må enten være 1.udg. eller et af de tidligste genoptryk. I alt fald er Albrechts katalog det tidligste vidnesbyrd om Vb's eksistens.

I 1926 erhvervede Det kongelige Bibliotek en facsimile af titelblad og kolofon til en Vb-udg. i Skokloster i Sverige (udg.S). Denne udgave omtales af H.Grüner-Nielsen i Da.Viser bd.V, Kbh. 1922-27, som ældste bevarede udgave af Vb, trykt af Salomon Sartor i København i begyndelsen af 17.årh. Ligeledes uden angivelse af kilde lancerer O.E.Thuner i 1930 udg.S som et eksemplar fra ca.1600.

Ernst Frandsen røber i sin monografi om Sthen fra 1932 intet kendskab til udg.S. Sthens fødeår anslås stadig til o. 1540, og Vb er udgivet i 1591. Udgivelsen af Vb-T anser Frandsen, i tilslutning til Brix, for besørget af Sthen selv. Analysen af Vb's indhold begrænser sig til læredigtene og til de 25 salmer, som Frandsen tør tillægge Sthen. Af disse er seks oversat fra tysk (Vb 33, 46, 48, 50, T-41, T-42), hvortil kommer en rimet bøn (12, 50-65) fra latin. Deres forlæg bestemmes, men ellers er interessen koncentreret om de originale salmer og deres relationer til tidens øvrige digtning. I et opgør med Georg Christensen, der i 1911 havde undersøgt Sthens forhold til folkeviserne og der udtalt en formodning om, at Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog 1591 har vakt Sthens interesse for disse (iflg.Georg Christensen kan Vb tidligst være fra 1591), fastslår Frandsen, at Sthens salmer i Vb ikke står i gæld til den middelalderlige folkevise, men derimod til samtidens lyriske visedigtning.

Omkring 1926 erhvervede rektor Richard Steffen, Visby på Gotland, et fragment af Vb (udg.V). Det blev i februar 1937 sendt til identificering hos førstebibliotekar O.Walde i Uppsala. I to artikler trykt i NTBB 1938 og Gotlandskt Arkiv 1938 fastslår Walde, at udg.V må være ældre end udg.S og formodentlig trykt omkr.1610. Det er ikke 1.udg., da det er sat efter trykt forlæg, og forfatteren har ikke selv læst korrektur. Både udg.V og S 203 har denne overskrift over fødselsdagsdigtet: »En liden Christelig betractelse, paa min Fødsels dag, som er den 25.Novemb... Anno 44«, og Worms påstand om fødselsåret 1544 er hermed bekræftet. Da digtet er skrevet på 44 års fødselsdagen, kan Vb være udkommet allerede i 1588 eller 1589. Ligesom V.E.Brummer gendriver nu også Walde alle C.J.Brandts argumenter mod året 1544. Walde tør ikke afgøre, om 1.oplag af Vb har haft samme omfang som de senere. Det er således ikke sikkert, at Af Høyheden oprunden er, T-41, har kunnet være med, da Philipp Nicolais tyske original først kendes fra 1599, skønt nogle salmehistorikere daterer den til 1588. Walde kan gennem sit kendskab til Sthens bibliotek dokumentere, at Sthen var hurtig til at hjemføre nyudgivelser fra Tyskland. Underforstået er, at da kan også T-41 have fundet plads i en 1.udg. fra 1589.

Waldes og Brummers undersøgelser nåede desværre ikke at blive kendt tidsnok herhjemme til at afblæse eller udsætte en mindefest i Helsingør, hvor man den 25.november 1940 fejrede 400 året for Sthens fødsel og i den anledning opsatte en mindeplade i Sct.Olai Kirke. Mindepladen er i dag et synligt vidnesbyrd om de langtrækkende spor efter C.J.Brandts bedrevidende afvisning af Worms oplysning. Først i Ernst Frandsens artikel om Sthen i DBL2 XXII Kbh.1942 ses Waldes forskningsresultater at være nået til Danmark. Frandsen daterer nu Sthens fødeår til 1544 og Vb til 1588 eller 1589. Oluf Friis regner i sin litteraturhistorie 1945 med fødeåret 1544 og kender eksistensen af udg.V og S, men fastholder dog udgivelsesåret 1591 p.g.a. regnestykket 1565 + 26.

Ikke uden interesse i vor sammenhæng er C.G.Hellströms artikel om Bokhandlare i Malmo under den danska tiden i Malmö Fornminnesförenings Årsskrift 1945 30-54. Heraf fremgår, at bogbinder Matthis Pedersens lager i 1614 bl.a. omfattede 10 indbundne Vandrebøger a 10 skilling og 8 eksemplarer af mester Hanss Christensøns handbog a 12 skilling. Boopgørelsen efter Matthis Pedersen viser, at både Salomon Sartor i København og forlæggeren Laurentz Albrechts arvinger i Lübeck gør økonomiske 204 krav gældende i boet. Det kan være et fingerpeg om, at Sartor allerede inden 1614 har trykt et oplag af Vb. Albrechts rolle som tidlig udgiver af Vb har allerede været berørt i forbindelse med Collijns artikel i NTBB 1923. De 10 skilling, som Vb kostede i 1614, kan sammenholdes med, at der i 1638 på auktionen over Ingeborg Rosenkrantzes løsøre i Sæby i Vendsyssel solgtes »1 Wandrebog [for] 1 S.Mk.«, hvilket formentlig betyder én sletmark (jf. Nye Danske Magazin VI, Kbh.1836, 64).

Anders Malling kendte hverken Waldes undersøgelser, Frandsens leksikonartikel eller Friis' litteraturhistorie, da han i 1952 besøgte Skokloster for at studere udg.S, men hans konklusioner i DTT 1952 er identiske med Waldes vedr. fødsels- og udgivelsesår. Salomon Sartors udg.S dateres til 1612-44. Malling har forgæves søgt efter udg.V på Gotland og kender ikke eksistensen af kopien af udg.V på Det kongelige Bibliotek. Malling sandsynliggør, at fødselsdagsdigtets »anno 44« er ændret til »ætatis 44« i de oplag af Vb, der er udkommet efter 1644, da læseren ellers måtte tro, at digteren var født i 1644. Om den egentlige Vb's indhold oplyses, at en stor del slet ikke er nyt, men ganske simpelt optryk fra Sthens En liden Haandbog 1578 (Hb). Forholdet mellem Hb og Vb karakteriseres ved, at Hb går grundigere ind på alle dagligdagens situationer og gudstjenestens led, mens Vb, foruden rejsebønner i lidt større tal, bringer mange rimede vejledninger for omgang med mennesker. Med hensyn til Vb-T mener Malling, at tillæggets sidste ni salmer T34-42 samt de to afsluttende digte er blevet skrevet og tilføjet af Sthen selv i hans alderdom. Salmen Af Høyheden oprunden er kan godt have foreligget før Sthens død i 1610, eftersom den kendes fra Anna Gyldenstjernes håndskrift, der er blevet til inden 20.marts 1611. Kort efter Sthens død har Salomon Sartor yderligere forøget tillægget med 30 salmer fra Th86 samt den ret nye morgensalme Jeg vil din pris udsjunge af Jacob Madsen. Derved forklares Sartors kolofon »Oc nu paa det ny formerit oc forbedrit..«

En endnu tidligere datering af Vb er forsøgt af August F. Schmidt i Da.St. 1955 s.113-115. Efter med urette at have tillagt 205 O.Walde den opfattelse, at udg.V skulle være fra år 1588, peger Schmidt på følgende indskrift på prædikestolen i Malt Kirke ved Askov: »Gvd vnd os alle paa denne Øe 1588/ erlig at lefve IHS oc salig at dø« (aftrykt efter Danmarks Kirker, Ribe Amt, Herning 1994 2828f). Denne og en beslægtet nu tabt indskrift ligeledes fra 1588 i Grene gamle, nu nedbrudte kirke mener Schmidt »må uden Tvivl have deres Forudsætning« i de næsten ligelydende linier i Vb 56,152f og 41 str.18. Derfor må Vb være ældre end 1588. Sthens linier på kirkeinventaret i Malt og Grene kan skyldes lensmanden Erik Lange, der besøgte Hven i 1584, hvor han traf sin senere hustru Sophia Brahe, der fulgte godt med i den nye litteratur, så »det er vel ikke ganske udelukket, at Vb netop så Lyset i 1584!« Såvidt August F.Schmidt, der, skønt han selv anfører andre eksempler på dette rim, langt fra er klar over dets almindelige udbredelse, således som det fremgår af kommentaren til Vb.12,16. Der er derfor snarere tale om, at Sthen her som andre steder i sin Vb betjener sig af gængse vendinger og rim.

Samme år 1955 fremsatte den norske sognepræst H.Blom Svendsen i Præsteforeningens Blad nr.42 769-772 en teori, der forudsætter, at Sthen endnu i 1589 arbejdede med stoffet til Vb. Blom Svendsen mener i akrostikonsalmen Herre Jesu Christ, Vb 42, at kunne finde et kryptogram i den afsluttende strofe 8, der giver årstallet 1589 for denne salmes tilblivelse og således forklarer og fuldender det mærkelige akrostikon HANS ANNO. Anders Malling refererer Blom Svendsens teori med tilslutning i Dansk Salmehistorie I 1962 284f og VIII 1978 182-185.

I Hymn.Medd.1980 71-146 har udgiveren imødegået Blom Svendsens og Mallings tolkning af HANS ANNO og i stedet set dette akrostikon i lyset af de udbredte eskatologiske forventninger til annus mirabilis 1588. Konsekvensen heraf er, at hele manuskriptet til Vb må antages at foreligge færdigt i november - december 1588 og har kunnet trykkes i begyndelsen af 1589. En s.79 udtalt formodning, om at nr.163 i Holarbiskoppen Gudbrandur Thorlakssons salmebog 1589, en parafrase af Ps. 121, skulle 206 være en oversættelse af Vb 9, viser sig ved en nærmere kontrol ikke at holde suk og kan således ikke bruges til at datere Vb.

Hvad der også hører med til den hidtidige forskningshistorie, skønt nærværende udgivelse er det første udførlige vidnesbyrd herom, er de fund af hidtil ukendte eller upåagtede Vb-udgaver og -eksemplarer, som er gjort under forberedelsen af denne udgivelse. I 1980 lykkedes det at opspore pastor Brummers oven for omtalte eksemplar, der, skønt det kun er et udateret fragment uden trykkested og -år, lod sig identificere som en Salomon Sartor-udgave fra 1612-24 (udg.H). I 1986 fandt Erik Dal i Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel en anden notorisk Sartor-udgave med bevaret kolofon, men uden årstal. Denne udg.W havde frakturinitialer ligesom udg.H og matte være trykt i samme periode 1612-24. Men tekstvarianter viste, at W var yngre end H. Det var derfor rimeligt at tidsfæste udg.H til 1612-18 og udg.W til 1619-24. Endelig dukkede i 1990 udg.N op pa Universitetsbiblioteket i Oslo. Også denne udgave var begået af Sartor i perioden 1612-24. Variantundersøgelser godtgjorde, at udg.N var trykt senere end H og tidligere end W, og nu kunne tidsfæstelsen præciseres yderligere: udg.H 1612-16, udg.N 1616-20 og udg.W 1620-24. Det er som andetsteds anført disse tre Sartor tryk, der i den nævnte rækkefølge leverer teksten til nærværende udgivelse.

Sideløbende med disse fund blev også nogle sene udgaver fremdraget. I 1980 således et fragment af Kbh.1696 (udg.B), i 1981 et dateret fragment af Lund 1673 (udg.L), i 1982 et eksemplar uden trykkested og -år i privateje i Stalheim i Norge (udg.St) og endelig i 1990 i Universitetsbiblioteket i Oslo et fragment af udg.C. Om disse fund se nærmere under Udgavebeskrivelse.

Udgiveren er, som det nok allerede er fremgået af ovenstaende referat, tilbøjelig til at regne med en udgivelse af Vb allerede i begyndelsen af 1589, idet intet taler imod, at manuskriptet til bogen har været trykklart sidst på året 1588. Et ikke hidtil fremført argument for dette udgivelsestidspunkt skal her til slut forsøges.

207

Skønt jeg vel véd, at det på ingen måde kan betragtes som tvingende, er det dog en tanke værd. I foråret 1589 udkom Sthens Hb for tredie gang, nu med en ny fortale dateret »Malmø, Anno 1589. den 18.Martij«. I dedikationen til Holger Ulfstand til Skabersø nævner Sthen, at der er skrevet så mange smukke, korte og nyttige bønnebøger af Skriftens ord og af gamle kirkelæreres skrifter både på latin, tysk og dansk og, fortsætter Sthen, »Ieg haffuer oc aff det ringe Talent oc Pund Gud haffuer naadigst forlent mig, giort der til huad mig haffuer verit mueligt, i en fire eller fem smaa Bøger som ieg haffuer ladit ved Trycken vdgaa, oc synderlige denne min lille Haandbog oc Manual, som nu bliffuer tryct igen paa Ny..«. Det er omtalen af de hidtil udgivne fire eller fem bøger, der er interessant i vor sammenhæng. I 1589 vides Sthen at have udgivet følgende skrifter: AV 1571, Epithalamion 1572, Cypr.1578, Hb 1578, LH 1581, Tr 1581 og SV 1584. Dertil kommer den af Lyschander bevidnede, men i dag ukendte Vita Johannis Hus, Kbh.1572 eller 1574. Det bliver ialt otte udgivelser. I dedikationen opregner Sthen imidlertid ikke hele sit hidtidige forfatterskab, men kun sine bønnebøger. Af egentlige bønnebøger vides Sthen pa det tidspunkt kun at have udgivet to, nemlig AV og Hb. Men Sthen nævner fire eller fem. Nu findes der også bønner i flere af de øvrige skrifter. I Cypr er der fire pestbønner, i Tr findes forældres bøn for deres børn, en daglig bøn på rim og nogle nadverbønner, og i SV findes to korte bønner. Det giver sammenlagt fem bøger med bønner i større eller mindre tal. Det er således et åbent spørgsmål, hvilke af sine bøger Sthen regner til de fire eller fem bønnebøger. Han kan med fire sigte til AV, Hb, Cypr og Tr. Den femte kunne være SV med det sparsomme indslag af bønner. Men i stedet for at lade Sthens usikkerhed om fire eller fem gå på, om psalterudlægningen SV kan henregnes til bønnebøgernes tal eller ej, er det mere sandsynligt, at usikkerheden drejer sig om, hvorvidt den i trykken værende Vb vil nå at udkomme inden Hb 1589 og således retfærdiggøre Sthens tælling af fem egne bønnebøger.

208

Tillægget

Selv om det af ovenstående historiske oversigt fremgår, at Vb-T allerede har været genstand for adskillige forskeres opmærksomhed, er det tænkeligt, at en mere minutiøs granskning af teksterne med inddragelse af ny viden og nye metoder vil give nye svar på spørgsmålet om Vb-T's tilblivelse.

Vb-T omfatter 40 salmer i de udgaver, der i dag er komplette. Det er dog tvivlsomt, om Vb-T fra første færd har haft dette omfang. En vignet forneden på blad Cc 7r efter T-30 fastholdes hårdnakket i udg. HVNW og antyder dermed afslutningen på et eller andet, formodentlig en tekstsamling. Den samme vignet anvendes blad Hh 8r og Ii 8v i udg.WS og markerer der ligeledes afslutning. En anden formel ejendommelighed, der kan indicere en anden tekstsamling, er, at først fra og med T-33, der er en morgensang, sker der en udtrykkelig strofetælling i resten af tillægget. Dog skal bemærkes, at hvor strofetællingen i T33-41 sker mellem stroferne, foregår tællingen i T-42 foran 1.linien i hver strofe. Dette tilsyneladende umotiverede skift i opsætningen skyldes muligvis, at T-42 er kommet til senere. En anden forklaring kan være, at en bogtrykker i pladsnød har valgt at klemme bogens sidste salmetekst ind ved at spare mellemrum mellem stroferne. Det er endvidere påfaldende, at kun denne salme skilter med at være »af Tydske paa Danske vdsæt«. Det samme kunne siges om T-41.

En anden ejendommelighed ved samlingen T33-42 er, at flere af disse salmer (T33-35, 39-40) har melodiangivelse, hvad ingen i den forudgående samling T2-32 har. Tilsyneladende er teksterne T33-42 aftrykt mekanisk efter diverse forlæg og med bibeholdelse af disses overskrifter, uden noget forsøg på at gennemføre en ensartet praksis. Således bærer T35-37 præg af at stamme fra et skillingstryk med tre tekster. Det røbes af overskrifterne »En ny Vise..., Den anden Vise.. Christelige forandret.., Den tredie Vise.. Ocsaa Christelige forandret.« Derpå følger tre klageviser T38-40, der beklager henholdsvis verdens utroskab, ungdommens ustadighed og alderdommens svaghed.

209

Endelig afsluttes med de to nævnte oversættelser fra tysk.

Uden for salmernes tal, men stadig som en del af Vb-T, står den latinske sentens T-43, som også kendes andetsteds fra og derfor ikke nødvendigvis er Sthens forslag - og i alt fald er den ikke formuleret af Sthen, sådan som Hans Brix tror -, samt de to afsluttende digte »Bogen taler til Læseren«, T-44, og »Læseren taler til Bogen«, T-45, der må være kommet til på et tidspunkt, hvor det er blevet sandt, at »Etlich tusind Exemplaria, som du seer/ Ere tryckte af mig (nl.Vandrebogen) baade her oc der« T44,6-7. Det fremgår også af samme digt, T44,8-10, at der i den mellemliggende tid er fremkommet både negativ og positiv kritik af Vb.

Bogen afsluttes af to registre, hvoraf det første er en kort »undervisning« i, »hvad den lille Vandrebog indeholder«, medens det andet oplyser om »de Psalmer oc Loffsange, som ere tilsætte vdi denne lille Bog«. Andet register drejer sig altså om salmerne i Vb-T, medens første register sigter på den egentlige Vb. Disse registre kan muligvis røbe noget om Vb's tilblivelse. Første register afsluttes med »En Klagevise offuer Verdens wtroskaff [blad] Ff 8« og »En klaglig Sang oc Vise, for en Person der suag, oc til Alders kommen er [blad] Gg 6«. De to viser findes ganske rigtigt på de nævnte blade, som vel at mærke findes i Vb-T, som T-38 og T-40, hvad der virker sært, eftersom første register foregiver kun at omfatte den egentlige Vb! Vi må derfor ud fra første register konkludere, at T-38 og T-40 oprindelig har været anbragt til sidst i den egentlige Vb, men siden er forvist til Vb-T og ydermere adskilt af T-39, der også i sin tone er en klagevise. Flytningen af de to klageviser til Vb-T kan forklares ved, at de i den oprindelige Vb formelt må have stået underlig afsondret fra de øvrige sangtekster 36-51, adskilt fra disse af de moraliserende leveregler 52-60. Men indholdsmæssigt har placeringen mellem 60 og 61 været velvalgt. T-38 med dens moraliserende klagetone har føjet sig smukt til levereglernes ditto og så at sige leveret et afsluttende poetisk og sangbart højdepunkt på disse. Og T-40 har med sin mere personlige stil lagt op til 61, det efterfølgende 210 fødselsdagsdigt. Det kan undre, at fødselsdagsdigtet ikke figurerer i første register, men dette er i det hele taget mangelfuldt og medtager f.eks. heller ikke den indledende fortale til læseren.

Formodentlig har 1.udg. af Vb været uden tillæg, en ydmyg tryksag, der hurtigt blev glemt og kasseret, da Vb begyndte at udkomme med stadigt voksende tillæg. En mindelse om en »lille« udgave af Vb kunne være den kendsgerning, at den tidligste tradering af Vb-stof, i ElPs.1602 og Gryd2 fra 1613, kun gælder tekster fra Vb og ikke Vb-T.

Dersom T-38 oprindelig har efterfulgt 60 med overskrift forneden på blad S 6r, kan denne tekst og T-40 være afsluttet forneden på blad T 7r. Fødselsdagsdigtet 61 er da påbegyndt blad T 7v foroven og afsluttet blad V 5r forneden, hvorefter de fem registersider har kunnet slutte blad V 7v forneden, og der har været et afsluttende blad V 8 til kolofon. På den måde kan hele ark V være fyldt ud. Denne rekonstruktion er kun en ud af flere mulige og tager f.eks. ikke højde for det problem, der antydes i kommentaren til T-3.

At Vb-T ikke er tænkt med, da Sthen redigerede Vb, ses af, at der ved 11,16-17 mangler en henvisning til T-14, ja, det havde slet ikke været nødvendigt at aftrykke slutstrofen VOr HErris Iesu Christi Fred i 11,20-26, hvis der kunne henvises til salmen i dens helhed bag i bogen. Der er også små tekstforskelle mellem 11,21-22 og T-14 str.7,2-3, som næppe ville have forekommet i en velredigeret bog. Dernæst er det vanskeligt at forestille sig, at Sthen skulle have ønsket at give plads for Thomissøns bordbøn HErre Gud du være nu prjset, T-12, som hans egen bordbøn 49 er en slags moddigtning af og konkurrent til. Vi må deraf slutte, at Sthen er uden ansvar for denne del af Vb-T.

Det har ovenfor været berørt, at vignetten efter T-30 kunne indicere afslutningen på en salmesamling. Endnu et forhold peger stærkt i den retning, ja, lader sig næppe forklare på anden vis. Efter den første salme i tillægget, T-2, optræder den påfaldende henvisning til Den signede dag (T-3), der findes på blad H 7. At denne henvisning er fejlagtig, eftersom dagvisen faktisk 211 står blad G 6v, er et problem for sig (se kommentar til T-3). Men selve den omstændighed, at udgiveren tror, at brugeren vil forvente at finde Den signede dag på netop dette sted i tillægget, mellem T-2 og T-4, bør vække forundring. Kun eksistensen af en almindelig kendt salmesamling med dagvisen på andenpladsen kan forklare denne note på dette sted.

En sådan salmesamling kendes ikke længere. Men at småsamlinger med uddrag fra Th har eksisteret, er bevidnet med Lorentz Benedichts vrede ord i fortalen til Th86 - aftrykt i Dal.Bibl.42f - , at han »daglige seer oc forfarer, at samme Psalmer [som i Th] Prentis baade en oc anden sted, vdi smaa Form, oc dog bliffuer extraheret vdaff salige M.Hansis Psalmebog ...«

Med denne udtalelse kan Benedicht sigte til Reravius' salmebog (Rerav), der siden 1575 var genoptrykt i alt fald o.1582, jf. Dal.Bibl. 41, og formodentlig i 1582 af Albert Hansen udgivet i en revideret form (rev.Rerav), som vi nu kun kender i udg.1587 og 1593 (LysterThmut 321-324). Men både før og efter 1575 må der have været et behov for at have de mest brugte salmer ved hånden i små samlinger. Hvor den småt trykte Rerav var udgivet angiveligt med henblik pa vejfarende folk og fattige skolebørn, har nærsynede degne og præster og ældre folk skullet bruge billige salmetryk med større og mere læservenlige typer. Fra Tyskland kendes småsamlinger med titler som »Schöner geistlicher Lieder Achte, So die Kinder bey dem Tisch..pflegen zu singen«, Erffordt 1563 (8 salmer), »Vierzehen schöne Geistliche Lieder..«,Nürnberg (1560erne), »Vthsettinge Etliker Psalmen vnd Geistliken leder..«, Lübeck 1567 (10 salmer), »Zwölff Schöne Christliche Gesenge..«, 1587 og »Etlike Psalmen vnde Geistlike Leder..«, 1592 (11 salmer), Wack.I s.776 og WackBibl. nr. 799-800, 891, 997, 1021.

Spørgsmålet er nu, om det er muligt i tidlige 1600-tals salmebøger at finde spor efter den postulerede samling. Sporene skulle da fremgå af sammenfald i salmernes rækkefølge og eventuelle fælles tekstvarianter. Hvad det første angår, kan der iagttages visse med Vb-T fælles strukturer i de tidlige udgaver af »Nogle 212 Vdkaarne Psalmer At siunge i den Christne Menigheds forsamling« (Udk). I fragmenterne af Udk00, skønsmæssigt dateret o.1600 og med ialt 83 bevarede tekster, optræder 20 af de 29 tekster fra Vb-T. Det er en ret stor procentdel. Endvidere optræder i denne udgave teksterne T4-7 og 9-10 i fremadskridende rækkefølge, omend spredt ud over hele samlingen, som nr. 5, 15, 17, 31, 72 og 77. At rækkefølgen ikke bare er overtaget fra Th, ses af, at de samme salmer i Th ikke står efter hinanden, men sådan: blad 119. 259. 217. 183: 268: 196:. Påfaldende er også, at T22 - 24 optræder som nr.70, 74 og 75 i Udk00 (i Th blad 106: 350: 235.).

I Udk20, som er den ældste komplette udgave, finder vi det i vor sammenhæng interessante fænomen, at salmen Dig tacker ieg kiere Herre, T-2, ganske som i Vb-T efterfølges af Den signede dag, T-3 (rækkefølgen i Th. er den omvendte: 318. 316.). Ud fra disse iagttagelser vover vi at hævde, at 1600-tals traditionen Udk. har udviklet sig af den tabte samling, der er forlæg for T2-30. Medens Udk. må betegnes som en stærkt forøget udg. af den tabte samling, kan T2-30 enten være identisk med eller snarere være et stadium i en anden udvikling af denne samling.

At T-31 og T-32 er føjet til i Vb-T, kan forklares ved, at T-31 i Danmark fremkom som en salme »Til afftensang« (Een ny handbog 1529 blad 8r) og muligvis længe i den folkelige bevidsthed kan have bevaret status som aftensang. Og tankeforbindelsen fra aften (T-31) til død (T-32) er gængs, jf. til T19-21. At slutte en salmesamling med en aftensang og en dødsberedelsesbøn er faldet naturligt. Dertil kommer, at T-31 i Tausen blad 42v er anbragt i slutningen (som næstsidste salme) af bogens første afsnit. Endelig bliver den både der og siden i Rerav 1575 betragtet som en lovsang til treenigheden (hvad den ikke er i Th). At afrunde med en lovprisning af treenigheden er almindeligt i kristenheden. Med hensyn til T-32 var Paul Ebers metaforstærke dødsberedelsesbøn umådelig populær. Sidst i 1500-tallet udviklede der sig en tradition for at afslutte bønnebøger med denne salme. Det gælder således flere udgaver af Joh. Avenarius' 213 »Christliche Gebete« og Andreas Musculus' »Betbuchlein«. Der kan altså anføres gode grunde til at afrunde samlingen med T-31 og T-32.

Men det er langt fra nogen udtømmende forklaring på sammensætningen af T2-32, der må betegnes som en ret kompleks størrelse. Det er således bemærkelsesværdigt, at medens der ikke i T2-21 optræder et eneste forfatternavn, dukker forfatterne op i T22-32 med Luthers navn ved T-22 og T-27, Thomissøns ved T-28 og T-29 og Paul Ebers ved T-32. Og forklaringen er ikke, at der ikke findes salmer af disse forfattere i den førstnævnte del. Luthers navn kunne have været nævnt ved T4-6, Thomissøns ved T7-8, 11-12 og 20-21, og Paul Eber er lige så ansvarlig for T-16 som for T-32. Og sidst, men ikke mindst, kunne Sthens initialer have stået ved T-14. Forklaringen er derfor snarere, at en samling med anonyme tekster (T2-21) har fået et senere tilskud (T22-32) af mere eller mindre navngivne tekster.

Kilderne til T2-32 er ikke uden videre Th86, som Severinsen og Malling mener. Bestemmelsen af kilderne er langt mere kompliceret, idet der må sondres mellem tillæggets forskellige dele. Den første samling består væsentligt af lovsange til brug i dagens (livsdagens) løb og er derfor naturligt afsluttet med to aftensange T19-20 og en dødsberedelsessalme T-21. Kilderne til denne samling lader sig nok kun antydningsvis udpege. Alle salmerne findes i Th86. Så langt har Severinsen og Malling ret. Deres påstand kan tilmed hente støtte i kommentarens variantundersøgelser, der i T-5 str.2,4, i T-7 str.3,2 og i T-14's overskrift såvel som str.7,3 kan påvise et tydeligt slægtskab med Th86. Men om denne del af Vb-T henter sit stof direkte fra Th86, eller Th86 og Vb-T bare gør brug af en fælles tradition uden for salmebøgerne, kan næppe afgøres. Th86 er nemlig ikke bare en forkortet udgave af Th, men Rerav (og muligvis også andre salmetraditioner) har inspireret til såvel Th86's tekstændringer som flytninger af salmer fra en rubrik til en anden.

Endvidere forekommer der i T2-21 en række karakteristiske læsemåder fælles med Udk. - f.eks. T-10 str.5,2; T-16 str.2,7; 214 3,3; 5,5; T-17 str.3,7; T-18 str.1,4; T-19 str.3,4; 7,4 - som støtter teorien om en selvstændig tradition, der har levet sideløbende med både Th og Rerav og gjort brug af begge. De mange sammenfaldende læsemåder kunne teoretisk set forklares med, at Vb-T har været forlæg for Udk. Men det konservative præg i de tidlige Udk-udgaver, hvor ingen af Sthens egne salmer fra Vb har fundet optagelse, gør en sådan tolkning usandsynlig. Tilbage bliver, som eneste rimelige forklaring på slægtskabet mellem Udk. og Vb-T, at de begge øser af samme kilde.

Til samlingen T2-21 er føjet T22-30 uden mindste forsøg på at integrere disse sidste i den første samling eller ordne dem alle efter et fælles princip. De ni salmer T22-30 er alle taget direkte fra Rerav, hvorfor denne »samling« tidligst kan være gjort i 1575. Havde det ikke været for vignetten efter T-30, måtte man tro, at også T-31 var føjet til i samme omgang. Den er nemlig også hentet fra Rerav. Det behøver T-32 ikke være. Den er mere beslægtet med Th86. På grund af vignetten efter T-30 antager vi, at T-30 har været sidste salme i den samling, som udgiveren af Vb forefandt og besluttede at indlemme i Vb. Om denne samling så også har rummet alle 29 salmer i T2-30, kan vi ikke vide. I den arbejdsgang, hvor T-3 (dagvisen) blev udeladt, kan andre tekster være blevet indlemmet. Det kunne være forklaringen på, at T10-11 og 18-19 ligner salmer, der er hentet fra Rerav, måske (p.g.a. T10-11) fra rev.Rerav.

Der er ikke i dette taget stilling til, om Sthen selv har haft en hånd med i udformningen af Vb-T. En sådan hånd er svær at få øje på i samlingen T2-32, der snarere skyldes en forlægger. Derimod må Sthen være den ansvarlige for den efterfølgende samling T33-42. Derom har der ganske vist hersket tvivl, siden Brandt i 1888 kunne påvise, at T-33 var oversat af Jakob Madsen. Severinsen og Brummer drog den konsekvens, at når T-33 ikke er af Sthen, har vi heller ingen garanti for, at de øvrige salmer i T33-42 er Sthens, bortset fra T-36, der i Th86 bærer signaturen M.H.C.S. Problemstillingen ændres afgørende, hvis det kan sandsynliggøres, at T-33 alligevel stammer fra Sthens hånd.

215

Dette sandsynlighedsbevis mener jeg at have leveret i Hymn.Medd.1993 193-209, jf. kommentaren til T-33. Herefter kan vi med større frimodighed tilskrive Sthen æren for T33-42.

Som ovenfor nævnt er der strofetælling i T33-42 ligesom i alle sangtekster i den egentlige Vb. Også på et andet punkt ligner T33-42 den egentlige Vb. Sthen har melodiangivelse ved næsten alle sangtekster i Vb. Ved størsteparten, 39-48, introduceres melodien med vendingen »Siungis met den Tone(, som)«. Ved 38 og 50 skrives »Siungis vnder/met de Nøder« og ved den søfarne vise 51, som ikke er af Sthen, hedder det »kand siungis met Det Stemme«. Endelig er 37 og 49 uden melodiangivelse. Praksis er let ændret i T33-40, hvoraf ingen sjunges »met den Tone«, men T-33, 34 og 40 »Siungis met de Nøder..«, T-35 »siungis som den gamle Vise« og T-39 »siungis som den..«. Endelig er T36-38 og T41-42 uden melodiangivelse.

Medens vi må antage, at 1.udg. af Vb er udkommet uden noget tillæg, kan allerede 2.udg. have fået et beskedent tillæg. Overskriften i T-1 annoncerer kun »nogle faa Sange«, og det kan meget vel have været T33-40. Af disse er to salmer iflg. første register overført fra Vb, nl. T-38 og T-40. To andre, T-36 og T-37, kendes allerede fra Th86. Formodentlig er de endnu ældre og har sammen med T-35 været udgivet som skillingstryk. Sthen indleder sit tillæg med T-33, der er hans egen oversættelse af den nye tyske morgensang Aus meines Hertzen grunde, kendt i et tryk fra Riga 1592 med 11 strofer som i T-33. Tillægget T33-40 stammer nok tidligst fra dette år. Det vil være rimeligt at antage, at det har været afsluttet af sentensen T-43 som en slags slutvignet. Som sådan er sentensen i alt fald brugt i Niels Heldvads »Formular Bog« 1624, jf. kommentar til T-43. Hvad forlægget til T-41 angår, er Nicolais Wie schon leuchtet der Morgenstern tidligst kendt i et tryk fra 1599, men kan være skrevet allerede i 1597, hvis ikke endnu før. Det tyske forlæg til T-42 kendes i dag ikke ældre end 1613, men det beviser intet om tidspunktet for tilblivelsen. Salmen foreligger i en dateret dansk oversættelse fra samme år. Formodentlig er T41-42 føjet til Vb-T, 216 så snart de har foreligget på dansk. Allersenest sammen med tilkomsten af T-44 og T-45, se nedenfor. Det yngste tilskud til Vb-T er vel den indledende samling T2 - 32, der måske først er kommet til efter Sthens død. I så fald kan den være Salomon Sartors opfindelse. I den forbindelse er kolofonen i udg.W og S interessant med sin formulering »Oc nu paa det ny formeerit oc forbedrit«, der tilkendegiver ikke bare én, men mindst to forøgelser af bogens omfang.

Teorien om en tidlig tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., vil i punktkommentaren blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. Denne del af Vb-T er hidtil blevet negligeret som et ret uinteressant uddrag af Th. Det kan dog meget nemt vise sig at blive et for salmebogshistorien særdeles spændende vidnesbyrd om en nu glemt tradition for små salmehæfter, der med kirkens uofficielle velsignelse, men til stadig irritation for indehaveren af salmebogsmonopolet, har været i omløb i den fattige almue, der aldrig fik råd til at eje en rigtig salmebog.

De to afsluttende digte »Bogen taler til Læseren«, T-44, og »Læseren taler til Bogen«, T-45, er for det sidstes vedkommende underskrevet Huldericus Lithovius S. & F. Hans Brix, der i 1914 gik ud fra udg.J med læsemåden Lithoxius, har i Vb-1914 redegjort for, at navnet Huldericus er en latinisering af det tyske adjektiv huldreich, der betyder nådig. Det er en slags oversættelse af navnet Hans, der via det græske Johannes går tilbage til det hebraiske Johanan, der betyder »Gud er nådig«. I efternavnet indgår det græske »lithos«, der betyder »sten«. Brix tvivler på, at endelsen -oxius har med Oxie at gøre, som var navnet på Sthens provsti. Snarere antager han, at efternavnet har forbindelse med det græske ord for stenhugger. For Brix står det fast, at det er Sthen selv, der gemmer sig bag dette pseudonym, hvormed han vedkender sig de to digte, der er skrevet og føjet til i en senere udgave af Vb. De efterfølgende bogstaver »S. & F.« forstår Brix som Spes et Fides, dvs. håb og tillid. Det er dog gådefuldt, hvorfor udgiveren i bogens slutning kalder sig ved andet navn end 217 det, han benytter på titelbladet, ligesom Brix' tolkning af S. & F. synes grebet ud af luften. Sthen har intet motto eller symbolum, hvori ordparret Spes et Fides indgår. Man ville nok også snarere end et motto vente at finde f.eks. en stillingsbetegnelse umiddelbart efter navnet.

Lithovius eller Lithoxius må på en eller anden måde spille på navnet Sthenius. Huldericus som oversættelse af Johannes må også tages seriøst. I Matthæus Dresserus' De festis diebus christianorum et ethnicorum Lipsiae 1590 215 findes denne forklaring på navnet Johannes: »Iohannes Hebraicè Iohannan, id est, gratiosus Holdreich«, dvs. Johannes hedder på hebraisk Johannan, det er: velvillig, nådig. Så langt kan vi altså tilslutte os Brix, at vi bag pseudonymet ser navnet Johannes Sthenius. Det behøver dog ikke nødvendigvis være provsten og salmedigteren, men kan lige så godt eller snarere være hans søn Hans Hansen Sthen også kaldet Hans Stensen/Steensen. Om ham véd vi, at han i august 1600 under navnet Johannes Sthenius blev optaget som pavelig alumne på jesuitterkollegiet i Braunsberg, hvor han i august året efter skrev et ærevers i bysbarnet og studiekammeraten Villum Ravns alias Gulhielmus Corvinus' Assertiones ex universa philosophia (Bibl.Dan. I 900). Kort forinden var broderen Frands kommet til Braunsberg, åbenbart med tidender, som fik den ældre bror til at rejse hjem allerede en uge efter Villum Ravns disputats, men med det forsæt at vende tilbage til Braunsberg (Helk 295, 301, 350f). Derefter møder vi Hans Steensens navn i Malmøs dombog for 8.8.1605, hvor han nævnes gentagne gange sammen med sine yngre brødre Gabriel og Frands i forbindelse med skiftet efter deres i 1602 afdøde mor. Da den forhenværende provst i april 1608 blev stævnet for retten for arvesvig, var det den ældste søn Hans Steensen, der mødte op på rådhuset på sin sengeliggende faders vegne. Han benævnes i dombogen »fordumb scholemester vdj Ydstede«, men havde på sin faders »endelige begering« forladt sin post i Ystad for at kunne gå faderen til hånde. I begyndelsen af arvesagen er han da også på faderens side, men svinger siden over og anklager sin far for at have 218 forholdt ham og hans brødre oplysning om omfanget af deres mødrene arv. Først en måned før faderens død frasiger brødrene sig den 5.marts 1610 ethvert yderligere krav på arv efter moderen og takker deres far for nøjagtig betaling i alle måder (Weibull 40-50). Hans Steensen var få dage forinden, den 2.marts, blevet borger i Malmø. Derefter vides om ham, at han den 12.12. 1614 og den 15.12. 1617 var tingmand og den 28.10. 1620 herredsskriver i Oxie fogderi. Han døde i pesten 1625 og blev begravet 3.9. 1625 på Skt.Petri kirkegård (Isberg 67).

Antagelsen af, at det er Hans Steensen, der er forfatter til T-44 og T-45, kaster lys over flere hidtil dunkle punkter. Det er nu muligt, at endelsen i pseudonymet Lithoxius alligevel har med Oxie at gøre, idet Hans Steensen hermed kunne betegne sig som stammende fra (provsten over) Oxie Herred. Dog må det forbehold gøres, at ældste læsemåde unægtelig er Lithovius! Endvidere bliver det nu lettere at forstå forkortelsen S. & F., der på den opridsede baggrund bedst tydes som »Studiosus et Filius«, dvs student og søn. De to digte kan være skrevet af Hans Steensen efter hans hjemkomst i august 1601 fra de uafsluttede studier i Braunsberg. Eftersom Sthen åbenbart havde tabt kontakten til sin ældste søn Christoffer, der var rejst udenlands i sine unge år og aldrig vendte hjem (Isberg 66; Carlquist II 31), har sønnen Hans været den ældste af de tilbageværende børn og den søn, som faderen ønskede ved sin side, når problemerne voksede ham over hovedet. Det falder derfor naturligt at antage, at det er sønnen Hans, der tilmed i Braunsberg havde forsøgt sig som poet, der har besørget en nyudgivelse af Vb, enten under faderens sygdom eller efter hans død. I imødegåelsen af kritikken af viserne i Vb henvises der i T-44,16 til doktor Knaustius og andre, der i Tyskland har skrevet tilsvarende kontrafakturer. Da Sthen ikke ellers røber kendskab til Heinrich Knausts viser, kan oplysningerne herom stamme fra den fra Tyskland hjemvendte søn.

Hvis det er Hans Steensen, der har skrevet T-44 og T-45, må vi afvise Hans Brix' spekulationer om, at bogstaverne V og L i 219 Sthens symbolum Vb 62 og i sentensen T-43 har nogen som helst forbindelse med pseudonymet Vlricus Lithoxius (Brix 8f). Sandsynligheden herfor er så meget mindre, som sentensen ikke stammer fra Sthen, men fra et af Martials epigrammer (se kommentar til T-43).

*

Sthen og dagvisen

I Th 1569 har Hans Thomissøn som den anden salme i rubrikken »Tacksigelser oc Bøner om Morgenen« aftrykt Den signede dag som wi nu see under overskriften »Den gamle Christelige Dageuise«. Dagvisen (i det flg. forkortet DV) indgår også i den liste på 10 salmer, som udgør Th's 5.register over »de gamle sang, som haffue været brugt i Paffuedommet« og som Hans Thomissøn har »tilhobe samlet, til it Vidnisbyrd, om de fromme Christen, som leffuede for vor tid mit vdi den falske Lærdoms store blindhed oc vildfarelse .. Oc endog saadanne Danske sang brugtis icke megit i Kirckerne (Thi alle vraaer vaare i Paffuedommet fulde aff Latine sang, huilcket den menige Almue icke forstaa kunde) Dog bleffue de siungit for Dørre, oc vdi huse etc...«

At DV er middelalderlig, har vi altså Hans Thomissøns ord for. Spørgsmålet er, om også formen i Th er helt igennem middelalderlig?

I 1745 gjorde Lars Salvius i »Lärda tidningar« nr.14 opmærksom på, at en version af DV findes i Vadstenahåndskriftet C4 i Uppsala UB. En afhandling af A.Axelson »De primordiis et incrementis poeseos svecanae« Upsala 1748 daterede DV i C4 til slutningen af 1300-tallet. Det var imidlertid først med G.E. Klemmings udgivelse af DV's tekst i C4 i »Svenska medeltids dikter och rim« Sthlm 1881-82, at denne for alvor kom i forskernes søgelys. Klemming daterede C4 til omkr.1450. Det skal 220 for fuldstændighedens skyld her nævnes, at Bengt R.Jonsson i Sumlen 1977 60f har rejst tvivl om, hvorvidt det var C4, Salvius fandt, eller om dette fund atter er bortkommet. Iflg. Salvius står DV »med gammal Munka stil skrefwen bak uppå perman på et manuscript uti Upsala Bibliotheque«. Denne beskrivelse passer ikke på teksten i C4, der findes på et lille papirslæg midt inde i bindet.

I DKT 1886 sp.817-25 aftrykte C.J.Brandt DV efter Klemmings udgivelse. Om DV i Th undrer Brandt sig over, at Thomissøn anfører den i sit 5.register og ikke i sit 6.register over de gamle papistiske sange, som er korrigeret og rettet: »thi der vilde den da have haft sin rette Plads. Det er nemlig kjendelig nok, at i den Skikkelse, hvori Thomissøn meddeler Dagvisen, er den korrigeret og rettet; der er ikke det mindste papistiske ved den, men den bærer derimod ganske bestemt Reformationens Mærke... Her er ingen Paakaldelse af Helgener, ej engang af Jomfru Maria, men al Lid sættes til hendes Søn, hans Lidelse og Død; her er ingen Tale om gode Gjerninger, men alene om at vi »i Troen har kjendt Guds Søn«, og endelig er her Tale om Kampen med Djævelen, der er saa fremtrædende i Reformationstiden og særlig i dens Salmer. En saadan Sang kunde ikke være bleven til i den Skikkelse, før efter at Reformationen havde øvet sin Virkning ogsaa hos os, altsaa ved 1530, og da hverken Christian Pedersen eller Hans Tavsen har faaet den med i deres Salmebøger (1533 og 1544).., kan den først være bleven kjendt ved Midten af Hundredaaret, da Hans Thomissøn havde begyndt at forberede sin ny Salmebog. At han ikke taler om, at den er korrigeret og rettet, er paafaldende nok, men det viser i alt Fald, at han har ikke selv rettet den.. og at han sandsynligvis heller ikke har vidst, hvem der har rettet den... (Derfor) bliver det kun Gjætning, hvad vi kan tænke derom; men efter alt hvad vi kjende til den Tids literære Kræfter, er der egentlig kun én Mand, paa hvem Tanken kan falde, som dygtig til at yde et saadant Arbejde, og det er Hans Christensen Sthen. Han var 1565 bleven Rektor ved Helsingørs Skole, og han.. har givet saa mange Prøver paa, 221 hvor ypperlig han kunde »korrigere og rette« gamle Folkesange til aandelige Viser. Ham kunde det ligge nær nok at bearbejde den gamle Dagvise til Brug i sin Skole. Men, som sagt, det er kun en Gisning, og den styrkes i alt Fald ikke ved at Dagvisen ikke findes optaget i nogen af hans egne Bøger, hvor der ellers er Viser og aandelige Sange i Mængde.«

Året efter fremkom Brandt i DKT 1887 657-663 med en udtrykkelig korrektion af det sidste forbehold og bad sine læsere rette denne passus til: »og hvad der styrker min Gisning er, at den findes i hans saa kaldte »Vandrebog«, og det under saadanne Omstændigheder, der stærkt kunde tyde paa, at han staar i et nærmere Forhold til den.« Om Vb oplyser Brandt, at den iflg. titelbladet indeholder bønner og sange »komponerede og skrevne« af H.C.Sthen. Bortset fra to salmer med fremmede forfattermærker er der ingen tekster i Vb, som ikke stammer fra udgiveren. Ved at anbringe DV umiddelbart foran sin egen morgenog aftensang »ordret som den stod i Kirkesalmebogen.. ligger en Antydning af, at til den stod han i et nærmere Forhold, og den havde han en vis Ret til at omgaas med ligesom med sine andre Bearbejdelser og Oversættelser.« Også i Sthen-monografien 1888 s.14 og 51 henviser Brandt til sin »Formodning.., at det er Sthen, vi skylder den Form, hvori Dagvisen er bleven bevaret, og er det saa, da maa det sikkert være sket i de første Aar, han virkede som Skolemester, saa den fik Tid til at blive bekjendt og af H.Thomissen kunde blive optaget i hans Salmebog (1569)«.

I Dansk Tidsskrift 1904 433-446 skriver P.Severinsen hertil, lidt uklart og selvmodsigende, at bearbejdelsen af DV i Th må være noget ældre end 1569, siden Thomissøn uden videre kalder den for »den gamle kristelige Dagevise« og regner den for at være fra den papistiske tid. »Paa den anden Side har den ikke naaet at komme med, da Tillægene til Hans Tavsens Salmebog afsluttedes 1553. I denne Mellemtid maa vel Bearbejdelsen være sket«. Severinsen anser det - vel af tidsmæssige grunde? - for »en ret usandsynlig Gætning«, at Sthen skulle være bearbejderen, og peger snarere på »Sjællands Biskop Hans Albertsen, der røber fin 222 Fortrolighed med den gamle Folkevisetone i Sangen »Jeg ved en Urt baade dejlig og bold«. En ubestemt Tradition tillægger ham flere Salmer, og han kunde meget vel være Dagevisens Fornyer«. Severinsens gæt forekommer endnu svagere end Brandts og savner enhver begrundelse for, hvorfor stiftsprovst Hans Thomissøn skulle fortie sin biskops indsats som fornyer af DV. Eftersom Th bruger at anføre forfatternavne ved de tekster, der er begået af adelige og gejstlige notabiliteter, må vi ved tavsheden ved DV slutte, at bearbejderen enten er ukendt for Thomissøn eller ikke i 1569 har haft en status, der gjorde det formålstjenligt at anføre hans navn.

Severinsen fremlægger sangtekster fra tiden mellem ca.1470 og 1544, der i visse formuleringer kan have den gamle DV som deres forudsætning. Det er den eneste rimelige forklaring på, at den latinske julesang Dies est lætitiæ i 1544 kan begynde »DEn signede Dag er voss beted/ thi maa wi frilige quæde..«, ligesom det også må være afsmitning fra DV's str.1,4, når julesangens str.6,9-10 lyder »da føddis den Herre baade mild oc blid/ oss alle til glæde oc fromme.« I mariavisen Gudh fadhers makth keller iek oppa (aftrykt BH I nr.XII efter håndskriftet AM 76,8° fra ca.1470. I sin helhed er AM 76,8° senest udgivet i A Danish Teacher's Manual, Lund 1993) begynder str.15 »Woræ alth then tingh, i werdhen er/ och all then tingh, som gwdh hawer kier..«, der minder om Th's DV str.5 »Vaar alle de træ i Verden er/..«. Ligeledes er Severinsen ikke i tvivl om, at Th's DV str.7, som ikke findes i hverken C4 eller i den islandske opskrift AM, må have påvirket disse linier i den svenske vise om slaget ved Brännkyrka 1518: »Evinnerlig tid han är så lång/ ho det vil rät betänkja./ Den, Falskhet brukar, for honum är tvång/ i pinone neder sänkte..«. Dog viger Severinsen tilbage for den nærliggende konklusion, at så må Th's DV altså have foreligget inden reformationen.

Om DV's videre skæbne skriver Severinsen, at den snart blev den eneste kendte tekst, der ikke matte mangle i nogen salmebog. På den baggrund finder han det underligt, at den udelukkedes af Kingos salmebog. Men har Severinsen ret i sin pastand 223 om DV's indiskutable yndest? Han er uvidende om, at DV gled ud allerede i Reravs salmebog 1575. Der har sikkert i det første halve århundrede efter reformationen været en så ambivalent holdning til DV, at man ud fra dens fravær i tidens salmebøger ikke kan slutte, om den har været ukendt eller blot ikke fundet egnet til optagelse i en luthersk salmebog. At den dog tidligt har haft sine fortalere, vidner Th, rev.Rerav, Gryd 1 og Vb om. En sen værdsættelse af DV har Severinsen fundet i SømændsPs 1730, hvor teksten kendeligt bearbejdet optræder med titlen Velsignede Dag, den vi tryggelig ser. »Denne Oppudsning af Visen er dog aldrig kommen uden for Sømændenes Kreds«, skriver Severinsen. Vi kan tilføje, at det må tilskrives Sthens fortjeneste, at han ved at optage DV i sømændenes foretrukne andagtsbog En liden Vandrebog har skabt en sejlivet tradition for, at DV fik en selvskreven plads i sømænds og rejsendes salmesamlinger.

Den næste etape i udforskningen af DV's historie skyldes Hans Brix i Edda III, 1915, 177-196. Interessant i vor sammenhæng er, at Brix i en skarpsindig analyse hævder, at den oprindelige katolske DV i C4 er sammenblandet med en yngre syvliniet Maria-farvet dagvise, der begynder: »Nu ær os then myrkia nat forlidhin/ vi seem then dagh gudh haffwer os giffwit..« Her skimtes inspirationen til Sthens morgensang Den mørcke Nat forgangen er, Vb 37.

Brix fremfører med styrke, at »dagevise« betyder morgensang og henviser til en anden kilde til Sthens morgensang, nemlig Erik Krabbes »En ny Dageuise, at tacke Gud for sin beskermelse i den fremfarne Nat, oc at bede hannem om lycke oc raad, om Morgenstunden til en salig oc lyckelig dag«, Th bl.314v.

Brix hævder, modsat Brandt og Severinsen, at mariaversene i C4 er senere tilføjelser til den oprindelige tekst. Brix afviser Severinsens påstand om, at slutstrofen i Th skulle bygge på den afsluttende »Johannesstrofe« i C4. Brix konkluderer, at vi må lade Thomissøns ord stå til troende, at DV i Th er »en af de gamle Sange, som have været brugte i Pavedømmet«. Der er ved udgivelsen i Th ikke foretaget væsentlige forandringer i den, hvorfor 224 spørgsmålet om Sthen som bearbejder af DV bliver irrelevant. Den danske tekst har aldrig været i synderlig grad mariafarvet, og der har derfor ikke været noget at bearbejde.

Det sidste tror Chr. Ludwigs ikke på. I sin bog »Af Menighedens Sang« 1918 vil han ikke på forhånd benægte, at der også i pavedømmets tid kan have lydt evangeliske toner, »selv om det synes mig ganske usandsynligt, at dette skulde have fundet Sted udenfor Mystikernes Kreds. Og af Mystik bærer Dagvisen intet Præg, end ikke af den bernhardinske Kristusmystik. En Strofe som: »Det Kors, vor Herre han bar for os« er mig bekendt ganske mageløs indenfor tilsvarende Salmelitteratur«. Hertil må vi indvende, at netop forestillingen om korset som et værn mellem djævelen og mig er rigeligt bevidnet i senmiddelalderens bønnebøger, jf. kommentarens note til Vb 36 str.4,3. Særlig må opmærksomheden henledes på en udbredt »befalelse« eller »antvordelse«, kendt fra slutningen af 1400-tallet, som rummer en række signelser over mennesker, der står for at skulle ud på rejse. Disse »signelser« kan have motiveret placeringen af dette stof i visen om den signede dag. I antvordelsen indgår denne passage: »Thet hellige blodh som vtflødh aff thine hellige fæm wndher, reense mek aff allæ myne synder oc pynæ, thit hellige kors være pa allæ syder omkringh mek, oc mellom mek oc alle myne wuenner, ath diæffuelen.. mwæ mek æy skade til liff eller siæl.. Iek maner alle myne wuenner i faders naffn, søns oc then hellige andz..« MDB II 31,2-8, jf. også bønnebogsteksten Signæth see then dyræ dagh lin.15-17 (cit.Bruun 85). Her genfindes en række af de elementer, som indgår i DV's str.4 (og str.3). Der er ikke en eneste tanke i str.4, som ikke også kendes i middelalderen.

Ludwigs mener, at optagelsen af DV i Vb er »et ganske bestemt Vidnesbyrd for, at Sangen er bearbejdet«, inden den optoges i Th. Ludwigs går nemlig ud fra, at alle tekster i Vb, der ikke udtrykkeligt bærer andet forfattermærke, må stamme fra Sthens egen hånd, enten som selvstændigt arbejde eller som bearbejdelse.

225

Marius Kristensen hævder, i Da.St. 1926 97-111, at DV i Vb er uafhængig af formen i Th. Begrundelsen er de afvigende læsemåder i Vb, som Marius Kristensen kender fra udg.J og C. Udg.S er endnu ikke kommet til hans kundskab. Især fremhæves, at slutordet i str.1,6 i Vb er »vaade« ligesom i C4, hvorimod Th har »vaande«. Dernæst har Vb i str.7,5 »vi blive udfuset«, hvor Th har »udfus«. I str.4,2 har Vb »for vore synder«, Th har »synd«. Læsemåderne i Vb kan være rettelser, men det er lige så rimeligt, at det er Th, der har ændret for at få en bedre rytme. »At Vb's tekst ikke hviler på Th er da sikkert. Omvendt kan derimod Th's tekst godt udgå fra en, der har været ligelydende med Vb's«. Marius Kristensen lader sine variantundersøgelser være en støtte for Brandts antagelse af Sthen som den lutherske bearbejder. Han oplyser endvidere, at af tre svenske håndskrevne DV-tekster går mindst en (i Kungl.Bibl's visbok i oktav) tilbage til Vb og ikke til Th. Modsat Brix mener Marius Kristensen, at den danske middelalderlige DV har været udpræget katolsk - det vil formodentlig sige med Maria-vers og anråbelser af helgener som i C4 -, og at den lutherske bearbejdelse tilsvarende har været meget grundig, idet flere af de gamle strofer er helt omdigtede og mindst tre nye tildigtede.

I Henry Bruuns monografi »Den middelalderlige dagvise« 1965 efterprøves Marius Kristensens tese om Vb-teksten som uafhængig af Th. Med udgangspunkt i Vb-udg.V fastslår Bruun, at der kun er 13 afvigelser fra Th, og ingen af disse ændrer teksten nævneværdigt. Omtrent halvdelen lader sig forklare som kritiske rettelser udsprunget af Sthens rytmesans. I fire tilfælde (str.4,2; 4,5; 4,6; 6,4) tilføjer han en trykløs stavelse, i to andre (str.3,3 og 7,2) fjerner han den tværtimod. Et lignende stilistisk hensyn kan gælde str.8,1 og 8,3, hvor Th har præsens, Vb imperfektum. Større interesse har kun de fire tilfælde, hvor Vb's tekst står C4 nærmere end Th. To af disse (begge i str.9,6) er dog uvæsentlige: det indføjede »en« før »god Ende« kan skyldes rytmen, det afsluttende Amen kan være en tilfældig lighed. Rigtig interessante er kun varianterne i str.1,3 og 1,6. Konjunktiven 226 »liuse« og slutordet »Vaade« er fælles med C4, hvilket dog kan forklares med, at Sthen fra sin barndom har husket dagvisens 1.strofe og her foretrukket den ældre form. For videregående slutninger savnes fornøden basis. Hertil kommer, at overensstemmelsen mellem udg.V og Th er meget vidtgående, også rent ortografisk. Den bedste forklaring på forholdet mellem Th og Vb må være, at Sthen i det store og hele har skrevet af efter Th, men tilladt sig enkelte afvigelser, oftest af stilistiske grunde, men undertiden også, fordi han kendte og foretrak den ældre førreformatoriske form. Det bemærkes, at DV i Vb ikke er placeret i salmeafsnittet sammen med Sthens egne salmer, men umiddelbart forinden, »som en festlig indledning til det - en særstilling, som ville være umotiveret, hvis Sthen selv havde skrevet den«. Noten i Vb-T3 tyder også iflg.Bruun på, at man »med rette kunde vente at finde (dagvisen) i den del af bindet, som var hentet fra salmebogen«. Endelig tilføjer Bruun som et yderligere argument imod Sthen som bearbejder, at han i givet fald skulle have foretaget omdigtningen i sin tidlige ungdom, et par årtier før hans øvrige salmer blev til.

Til spørgsmålet, om DV i Th er middelalderlig, som hævdet af Brix, eller en reformatorisk bearbejdelse, som Brandt mente, svarer Bruun med forbehold over for begge. Man må regne med en tabt dansk form. Det alt for katolske er blevet frasorteret i Th. Men at Th skulle være en helt igennem reformatorisk omdigtning, strider absolut mod Thomissøns rubricering af DV under gruppen »gamle sang, som haffue været brugt i Paffuedommet«. Bruun gætter på, at str.7-9 er en luthersk tildigtning, og at resten kun er let retoucheret i forhold til den danske senmiddelalderform. I middelalderen kan DV have haft en plads i kirkeåret som salme til julemorgen, hvad dens mariavers synes at bekræfte. Med formen i Th er sangen gjort til en ren morgensalme, hvorved den er blevet hjemløs ved gudstjenesten. Det kan være forklaringen på, at den senere gik i glemme.

Allan Arvastson støtter i Imitation och Förnyelse, Lund 1971 28 og 33-35, Bruun i, at str.7-9 om liv og død synes at være 227 den reformatoriske omdigters værk, der snarere er Hans Thomissøns end Sthens. Arvastson anser str.7-9 som en udlægning i evangelisk retning af slutlinien i C 4: »hans mal faar än godhan ända«. Hans Thomissøns indsats ved udformningen af DV i Th berøres også af Bengt R. Jonsson i Sumlen 1977 64: formodentlig begrænser den sig til en kodificering af en eksisterende tradition. Str.7-9 synes dog at være kommet til efter reformationen. Intet taler iflg. Jonsson for, at Sthen er digter af disse strofer. Pil Dahlerup har i sin analyse af DV fra 1987 et kønspolitisk og antichauvinistisk ærinde. Hun anser den oprindelige DV for at være svensk. I Th er den blevet gennemført reformatorisk, hvad der ikke uden videre er en gevinst: »Glæden, friheden og mildheden fra den svenske dagvise er forsvundet... Glæde er ikke længere det gennemgående centralord, mildheden er forsvundet med Maria, friheden med de vilde fugle... Naturen er indskrænket, verden negativt ladet, mennesket syndigt (str.4). Begrebet lyst er udelukket i dette univers... Til gengæld er kommet et klart og fast centrum, Jesus... Centraliseringen af universet har medført en mandliggørelse, kvindelig er kun genitivendelsen Mariæ, alle andre agerende er af hankøn: Gud, Jesus, djævelen, fuglen. Himlen har fået patriarkalsk islæt, Fædrelandet. Verden er således blevet mere kompliceret: mennesket er spaltet i legeme og sjæl, mandligheden i godt og ondt (Gud og djævelen), døden i fængsel og befrielse. Thomissøns dagvise er gennemført reformatorisk. På flere punkter er der tale om en forvandling, som er lykkedes både religiøst og kunstnerisk. Andre steder er der modsigelser eller ujævnheder, som jeg vil forklare ved, at ny vin er hældt på gammel flaske.« Såvidt Pil Dahlerup, der ikke selv er fri for ujævnheder i sin analyse, som når hun om de fire første linier i str.7 hævder - med rette - , at de handler om, at vi skal dø, medens str.7,5 »handler om, at vi længes efter opstandelsen«. Det er svært at få øje på nogen sådan længsel i det krast realistiske udsagn »Wi bliffue vdt fuss oc graffuen giøris trang«.

Har Bruun, Arvastson, Jonsson og Dahlerup ret, når de ser 228 str.7-9 som en luthersk tildigtning? Str.7 rummer almindelig livsvisdom, som katolske og lutheranere kan være fælles om. Anderledes ligger landet i str.8, hvor tanken om at gøre tjeneste i verden kan ligne den lutherske kaldstanke, ligesom kendskabet til Guds Søn som forudsætning for Guds nåde lyder reformatorisk. Men også i den mørke middelalder - eller den lyse middelalder, for at tale med Pil Dahlerup - var der vel nogen, der vidste om Matt.7,23 og 25,12, hvor Guds Søn afviser mennesker med ordene: »Jeg kender jer ikke!« og ud fra disse ord kunne digte str.8,3-4. Hvis der med tjeneste i verden menes eftertænkelse af og meditation over Vorherres pine og et heraf inspireret levned, ville str.8 kunne udledes af en katolsk bøn i Anna Brades bønnebog (MDB II 101,11ff), der med denne afslutning tillige rummer hele str.9:

»..the skullæ tha følge hanum (Gud).. som theris kæristæ fadher.. til ewynneligh hymmerigis glæde, som tha skal være theris rætte fæderne landh, oc ther skullæ the glædes meth alt hymmerigis herskaph, eefor vden ænde.. thet wnnæ oss allæ sammen gudh fader oc søn oc then hellighe andh Amen..« (MDB II 102,4-10).

Tanken om at tjene Gud kan også udtrykkes med direkte anvendelse af ordet »tjeneste«, endda i en sammenhæng, hvori indgår både Kristi kors (jf. str.4,1), Kristi blod, der aftoer vore synder (jf. 4,5-6), og en bøn om beskærmelse mod djævelen (jf. 3,3-4 og 4,3). Og tjenesten skal ligesom i str.8,1-2 vare til min dødstime (7,3-6). Og i døden skal ikke djævelen, men Gud tage hånd om min sjæl (jf. 9,3):

».. iec beder thik for thet hellige kors dygd.. och for thit hellige blodh som vore synder aff towde, miskund mik och værne mik aff dieffuelsens voldh .. och lad mik stadælig bliffue i thin tieniste til myn døsz time, och i døden hielp mik thet dieffuelen fonger ey makt heller vold ower myn siæl som thu meth thet dyre blodh løstæ. Amen.« (MDB I 77,15-22).

Hvis DV har haft en funktion som julesang, er det vel ikke irrelevant at henvise til en bøn til juledag i det middelalderlige 229 Visdoms Spejl, der priser den salige stund, som profeter og patriarker har spået om, og opfordrer til glæde over, at den Gud, som skabte Adams børn, »hand wyll nw føræ edher till edhers færnæ land y then ewygæ glædhæ.« (MDB III 208,18-19, jf.223,9). Med andre ord: samme fremtidshåb til det himmelske fædreland som i DV str.9. En anden bøn i Visdoms Spejl (MDB III 238,7-16 jf. 393,17-19) giver os yderligere en mulig forklaring på, hvorfor DV str.9,6 slutter med et håb til treenigheden. Det behøver ikke kun være en stereotyp afslutningsformel, men kan forstås som en uddybelse af, hvori »Himmerigis glæde« i str.9,5 består. Det er beskuelsen af Fader, Søn og Helligånd, der er glædens højdepunkt. Det er i alt fald tanken i denne bønneafslutning: »..saa at ieck motte ynd kome y myt fæderne land at ieg motte beskode the helly trefoldighetz andlede i hemerige. Amen.«

Endelig har samme Visdoms Spejl en jublende ekstatisk anråbelse af den hellige påskedag, hvori vi genfinder nogle af de samme elementer som i DV's str.5 og 9, nemlig de talløse lovprisere og det afsluttende blik til det himmelske fædreland: »O herre, then thid ther tw vdaff graffwen treen, ther glæde seg soll och maane.. hemelen oc stiernerne the glædess ther ved tig, dwggen och riim thee loffwede theck, gress, vrther oc blomster oc træ oc korn the kwnde ecke loffwe theck meth teres røsth, tha loffwede the teck meth theriss natwrlige grøde.. Dyrne the spelede, oc fwlene the swnge sødelige.. Saa loffwer ieck teck herre meth alle miine ledemod, oc beder ieck teck.. at ieck motte saa begaa thenne verdige poske høtyd, at ieg effther miin døth motte vorde førd y then ewige glæde y miith fæderne land oc motte ther meth teck ewyndelige bliffwe. Amen.« (MDB III 353,7-20).

Et af Brandts ovenfor anførte argumenter for, at DV i Th var et reformatorisk arbejde, var tilstedeværelsen af djævelen i str.3,4 og 4,3. Men Luthers og andre reformatorers litterære brug af djævelen står i tydelig gæld til middelalderen, hvilket allerede er demonstreret med citater fra MDB. Endnu et skal anføres, fordi 230 djævelen her, ligesom i DV, får stukket korset/ den korsfæstedes sår og Guds pine i synet:

»O herræ ihesu christe, iek antworter mek (thine hellige fæm vndher) i dagh i vold oc i allæ tymæ oc stwnder, oc bedher.. for the samme fæm vndher, ath tw bewarer mek i døtzcens dagh fraa all dieffuelsens swegh oc frestelsæ, oc giff mek effter thette liiff, thin signede myscund, so ath iek maa ewynnelige loffue tek for thin storæ pynæ oc dyræ dødh..« (MDB II 49,25 - 50,4).

De anførte eksempler skulle være nok til at dokumentere, at både str.4 og str.7-9 meget vel kan have indgået allerede i en middelalderlig dansk version af DV, og at denne kan være optaget i Th i en så godt som uforandret form. Hvis DV i Th har været igennem en form for sanering, kan denne skyldes en bibelhumanist og reformkatolik, gerne af hankøn (jf.Pil Dahlerups tolkning), udgået fra Poul Helgesens skole. En viden herom kan være tilstrækkelig forklaring på, at de tidlige danske reformatorer for alt i verden ikke kunne bruge DV i deres salmesamlinger. I 1569 har Hans Thomissøn ikke længere fundet det nødvendigt at distancere sig fra et eventuelt reformkatolsk ophav. Men ligefrem skilte med navnet på en reformkatolsk bearbejder har han næppe heller følt sig tilskyndet til.

At tilskrive Sthen en (yderligere) bearbejdelse af den middelalderlige DV skulle på denne baggrund være irrelevant.

Hvis en sådan bearbejdelse havde været værd at tale om, kunne Sthens gode ven og kollega fra Helsingør, Albert Hansen, have indføjet Sthens navn, da han, formodentlig i 1582, udgav en revideret Reravs salmebog (rev.Rerav). Her indgår DV, men lige så anonym som i Th. I 1586 tryktes DV igen, i Lorentz Benedichts billigudgave af Th (Th86), men også denne gang anonym. Benedicht havde i den mellemliggende tid samarbejdet med Sthen og trykt flere af hans arbejder. Sthen havde slaet sit navn fast som forfatter og udgiver, Universitetet havde gjort ham til magister. Sthen er nu tilstrækkelig kendt til, at hans navn kaster glans over en ny bog. Derfor betegner Benedicht da også flere af Sthens bidrag i Th86 med initialerne M.H.C.S. og kunne 231 have gjort det også ved DV - om han havde villet! Og selv om Brandt og Ludwigs har ret i, at Sthen i Vb kun sætter forfatterinitialer ved tekster, han ikke selv har skrevet, og at man derfor må kunne gå ud fra, at alle de øvrige tekster er hans egne, kunne han vel godt have gjort en undtagelse netop ved den hidtidigt anonyme DV og dér anbragt det H.C., hvormed han i andre af sine skrifter flittigt mærker sine egne tekster.

Marius Kristensens argumentation for, at de anderledes læsemåder i Vb peger mod Sthen som bearbejder, er allerede gennemhullet af Bruun, der med kendskab til den ældre Vb-udgave V kan dokumentere, at forskellene mellem Vb og Th er minimale. Vi er i stand til yderligere at nuancere billedet af varierende læsemåder. Som ovenfor nævnt findes DV både i rev.Rerav (kendt i udg.1587 og 1593) og i Th86. Dertil kommer forekomsten af DV i Gryd1 fra 1589, samme år som Vb. Det er værd at bemærke, at Gryd1 ikke anvender betegnelsen »dagevise«, men »Psalme« om vor tekst. Der er sidst i kommentaren til Vb 36 en oversigt over samtlige registrerede varianter til DV fra denne periode. Konklusionen på den undersøgelse må være, at Sthen ikke bygger pa teksten i Th, idet Vb's læsemåder i str.3,3; 8,6 og 9,6 allerede forekommer i Rerav87 og Th86 og Gryd1, og at Vb 36 en række andre steder deler tekst med senere samlinger, som næppe er afhængige af Vb. Forlægget for Vb 36 synes derfor at skulle findes blandt de tabte småtryk, for hvis eksistens jeg har argumenteret i forrige afsnit om Tillægget.

Jeg takker universitetslektor Britta Olrik Frederiksen for kritisk og sagkyndig gennemlæsning af dette afsnit og for værdifuld hjælp med litteraturhenvisninger.

Principper for tekstredaktion

Da udgivelsen af Sthens skrifter blev besluttet i 1972, bestemtes tillige, at tekstgrundlaget for Vb skulle være den ældste, komplette udgave, det udaterede Sartor-tryk S. Denne afgørelse måtte revideres, da der siden dukkede tre andre Sartor-udgaver 232 (HNW) op, der alle var ældre end S. Ved et pudsigt sammentræf svarer de fire udgavers kronologi til eksemplarernes tilstand. Den ældste udg.H (dat. 1612-16) er den mest slidte med kun 178 blade bevaret. Den næstældste er udg.N (1616-20) med 220 blade bevaret. Derefter kommer udg.W (1620-24) med 252 blade og endelig udg.S (1624-44) med alle 256 blade i behold. På den baggrund blev det besluttet, at den ældste udg.H skulle være tekstgrundlag i hele sin udstrækning, dvs. fra blad F 2 til og med blad Ee 6 (fraregnet manglende blade K 8 og T 4-5 og lin.1-2 på blad S 2v). Derefter suppleres med udg.N, så langt dens tekst rækker, og udg.W og S er tilsvarende henholdsvis 2. og 3.suppleanter.

Udgivelsen henter altså sin tekst fra de fire udgaver HNWS som følger, idet kursiveret bladtælling betegner delvis brug af tekst herfra:

Bl.A 1 (S)

Bl.A 2-4 (W)

Bl.A 5 (S)

Bl.A 6-7 (W)

Bl.A 8 - F 1 (N)

Bl.C 5 (W)

Bl.D 7-8 (W)

Bl.F 2 - K 7 (H)

Bl.K 8 (N)

Bl.L 1 - T 3 (H)

Bl.S 2 (N)

Bl.T 4-5 (N)

Bl.T 6 - Ee 6 (H)

Bl.Ee 7 - Ff 5 (N)

Bl.Ff 6-7 (W)

Bl.Ff 8 - Gg 1 (N)

Bl.Gg 2 - Ii 3 (W)

Bl.Ii 4-5 (S)

I31.Ii 6-8 (W)

233

En anderledes kildebestemmelse - med bl.a.linietælling - findes til sidst under beskrivelsen af hver af de fire udgaver.

I overensstemmelse med selskabets sædvanlige praksis er det foreliggende kildemateriale gengivet så nøjagtigt og fuldstændigt som muligt. Af samme grund er der f.eks. ikke gennemført konsekvens i indryk på slutlinien i 39 str.2, 5, 7, 8, 25, 26 og 27. Ejheller er der indryk i str.8,3. Vor tekst følger her udg.H's inkonsekvens. Dette sker uden illusioner om at præsentere digteren Sthens autentiske Vb. Den har forlæggere og sættere formentlig sat delvis over styr og givet deres eget præg i den snes år, som ligger mellem 1.udg. og de tidligste kendte udgaver. Den foreliggende tekstredaktion giver sig ikke ud for andet end en trofast gengivelse af fire forskellige, men dog ikke vilkårligt valgte trin i en længere udvikling af Vb's tekster. Dog skal følgende forhold og forbehold bemærkes:

Tilrettelæggelse og typografi: Vb's traditionelle format og dens udstyr ses af facsimiler s. 15, 18, 19, 107, 327, 345, 349, 357 og 363.

For at kunne operere med overskuelige enheder i variantapparat og kommentar m.m. er teksten til Vb af udgiveren opdelt i 63 enheder, og Vb-T er opdelt i 48 enheder, der i teksten er betegnet med nummer i skarp parentes. I apparaterne henvises til disse enheder, der yderligere linie- eller strofetælles. En henvisning til f.eks.55,119 gælder afsnit 55 linie 119, medens T-28 str.9,1 betyder Vb-tillægget afsnit 28 strofe 9 linie 1.

I margen ud for den tilrettelagte tekst er angivet kildens arksignatur med side- og bladtælling, idet r betegner recto eller højresider, medens v betegner verso eller venstresider. I samme spalte findes også linietæller. Ved sammenfald viger linietæller for sideskift. Ligeledes viger sideskift for enhedstæller ved sammenfald.

Som ved tidligere udgivelser fra DSL er fraktur gengivet med antikva, medens antikva eller kursiv i kilden gengives med kursiv. I variantapparatet er anført, når kursiv gengiver antikva.

234

I titler og overskrifter bibeholdes disses opstilling og linieinddeling i regelen. Hvis ikke, er kildens liniedeling markeret ved | , således f.eks. under udgavebeskrivelser. Skriftgrader af forskellig størrelse i overskrifter er gengivet ved højst to grader. Dvs. at stor fed gengives ved fed, normal ved normal og petit ligeledes ved normal.

De store frakturinitialer (se facs. s. 327) over i regelen tre linier, der markerer begyndelsen af en tekst, er gengivet med antikva af normal størrelse. Antikva i akrostika (f.eks. 42 og 49) er gengivet ved fed antikva. Liniedelingen respekteres normalt ikke i gengivelsen af prosatekster. Hvis liniedeling dog markeres, sker det ved den lodrette streg | , der også markerer kildens sideskift. Kustoder er ikke angivet. Kildens vignetter er gengivet i teksten.

Ortografi: Alle tekster er gengivet nøjagtigt efter det anførte tekstgrundlag, og der er ikke foretaget nogen form for normalisering. Forkortelser er dog opløst, men markeret med kursiv. Endvidere er &c gengivet som etc. Det bemærkes, at storbogstavet I/J altid gengives som I. Når tekster fra denne udgivelse fremover aftrykkes i andre publikationer, vil jeg dog finde det både legitimt og undertiden også tilrådeligt at skrive J for I (ved Jesus f.eks.) i overensstemmelse med senere tiders læsemåde.

Interpunktion: De til grund liggende udgaver følges til punkt og prikke. Dog er skråstregerne gengivet med komma i teksten. I udgavebeskrivelsen derimod er skråstregen bevaret. I særlige tilfælde gør variantapparatet opmærksom på afvigende tegnsætning, ligesom kommentaren kan indeholde konjekturer.

Trykfejl og rettelser: Evidente fejl i teksten, dvs. sådanne fejl, som sætteren selv ville have rettet, er korrigeret og korrektionen gengivet i kursiv (i kursiv-tekster, f.eks. 61,62, er det rettede ord omvendt gengivet med ordinære typer), medens fejlteksten kan beundres i variantapparatet, hvor rettelsen i regelen begrundes med henvisning til andre læsemåder. Under udgavebeskrivelse er 235 der ved hver af de tidlige udgaver anført de for kilden karakteristiske trykfejl.

Varianter: De afvigende læsemåder er i Vb-traditionen så talrige, at det har været urealistisk at gengive varianterne på foden under teksten. De er derfor henvist til et særligt variantapparat bag i udgivelsen, hvor der findes en udforlig indledning og brugsanvisning.

236
237

Kommentar

Kommentaren er indrettet på denne udgivelses opdeling af teksten i en række med arabertal angivne afsnit, der igen bestemmes nærmere ved enten linietælling eller - for strofiske tekster - ved strofetælling. I den fremadskridende kommentering efterfølges linietallet - i fed skrift - af det kommenterede ord i kursiv indenfor skarp afsluttende parentes. Efter skarp parentes følger ordforklaringer, kommentarer og henvisninger. En henvisning til f.eks. 19,34 gælder således afsnit 19 linie 34 i Vb-teksten. Et andet ex.: jf.n.t. T-28 str.9,1 betyder: jævnfør note til afsnit 28 i Vb-tillægget strofe 9 linie 1. Ved ord og begreber, der skønnes at være interessante eller karakteristiske, er undertiden samlet et repræsentativt udvalg. Se f.eks. 3,53. Kommenteringen gælder den fastlagte tekst. Kun i sjældne tilfælde er der kommentarer til læsemåder i variantapparatet. Se f.eks. n.t. 14,19 og 61,3.

Derefter følger oplysninger om afsnittet som helhed, f.eks. kildeangivelser, tidligere optryk og litteraturhenvisninger.

Hvis en tekst fra Vb har levet videre uden for Vb allerede i den første del af 1600-tallet, typisk i et flyveskrift, i en anden bønnebog eller salmesamling eller ordsprogssamling, og har den evt. nået den officielle kirkelige anerkendelse ved optagelse i KGr, er dette noteret til sidst i den pågældende punktkommentar sammen med en oversigt over nye læsemåder i de opregnede kilder til tekstens efterliv. For overskueligheden anføres kun ældste kilde til hver ny læsemåde. Ønskes et nærmere kendskab til udbredelsen af disse nye læsemader i de opregnede kilder, eller ønskes der et overblik over forfatningen i samtlige Vb-tekster i hver enkelt kilde, henvises til kapitlet Tradering, der bl.a. har til opgave at aflaste punktkommentaren for nærmere enkeltheder om tekstens efterliv.

I punktkommentaren til hver tekst i Vb, der allerede kendes fra Th, dvs. teksterne nr.36 og T2-32 og T-36 og T-37 (de to sidste kendes fra Th86), vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb og evt. kilder med samme eller beslægtet læsemåde. Hvor enkelte Vb-udgaver har samme læsemåde som Th, anføres også disses signatur inden for den skarpe parentes. Se f.eks. n.t 36.

1. Titelblad

2VANDREBOG] andagtsbog for rejsende. Titlen er siden brugt i dette øjemed af Peder Nielsøn Kiøge: Vandre-Bog udi Riim: indeholdende Morgenog Aften-Bønner, med Morgen- og Aften-Sange, særdeles og andre Bønner og Sange. Kbh.1693. Udenlandske sidestykker til SthVb: Michael Sachs Reißbuchlein darinn Christliche wanderer vnterrichtet werden, wie sie jre gefahr vnd hinderung bedencken, darwider sich rusten vnd trosten, betten vnd singen 238 sollen, Nurnberg 1581 Dauid Bramerus Reißbuch, inhaltend I Den Wanderstab vnd Leytung deß leiblichen Reisens vnd Wanderens II Die Pilgerschafft vnd Walfahrt der frommen Christen, in diesem elenden Leben, Wie sie sich auff jhre Geistliche Wanderschafft rusten vnd schicken mussen, 1584 (Tyske bogmessekataloger i KB bd I nr.6 bl.B 4r, nr.12 bl.C 1v, nr.15 bl.E 1v, nr.16 bl.B 4r, nr.18 bl.C 1r). - 4fLifs Regle] leveregler. - 5artige] smukke - 5befattede] sammenfattede, forfattede. - 6Loff] lov, tak. - 7øfue] øve. - 7met] med - 7-8i huor] hvor som helst - 9Componerede] sammenstillet. - 9skreffne] skrevet - 10Sthenio] abl.af Sthenius. - 10Roschild] fork f.Roschildense, abl.af Roschildensis, dvs. fra Roskilde. - 11Tryckts] muligvis germanisme. Se under udg.S s. 340.

2. Titelblads bagside

1-3Psalm.145 hannem] Ps.145 vers 18a citeret efter Chr.III Citatet ogsa brugt som motto i NmB1 og 3, ReravENBb bl.8r, her dog Ps.145 v 18-19. Som indl. til bønnerne ogsa i AV 6 4-7Joh.4 . Sandhed] Joh.4,24 Chr III. har . tilbede, de skulle .. i Aanden oc i Sandhed. Bibelstedet indgar i en belæring om den rette made at bede pa i ReravENBb bl 11r og v.

3. Fortalen til den Christelige Læsere

2Læsere] læser - 3 acte] give agt pa. - 4Lærdom] belæring - 6Huor] hvorledes. - 10atskillig] forskellig - 10Kaarß] lidelse. - 13Ingen .tiene] 2.Mos.20,3. - 15-20Hannem . fromme] Matt.7,7-11, Joh. 16,23-24 - 17paakalder Ord] jf. 42 str.7,4-5. - 18Forjættelsen] løftet. - 20fromme] gavn, lykke - 22sinBøn] Fadervor, Matt.6,9-13 - 22dictet] affattet, udtalt - 23-24Der vdi.. Siel] Matt.6,8b. - 23befattis] sammenfattes, indeholdes. - 23skæl] vished - 26Poemtentzis] angers, bods Den udbredte bodsstemning i 1580erne kan bl.a aflæses af, at senmiddelalderens største bodsprædikant, Savonarolas syv bodsprædikener udkom i to forskellige danske oversættelser i 1582 og 1587 (LN 1448 og 1449) Bønnen »Om en aluerlige Penitentz« i Alterbogen 1574 gik videre til ReravElBb, der genoptryktes gang pa gang (LN 454-456) Ogsa »En nyttelig bog om Guds Miskundhed« 1533, der genoptryktes 1592 (LN 23 og 410), rummer »En ret Penitentz Bøn, at bede daglige til Gud« - 27forlige] forsone - 33Forhaler] trækker ud, tøver med Udtrykket skal maske ses pa baggrund af de i tiden udbredte eskatologiske forventninger til Kristi snarlige genkomst - 34henge i] forblive i - 34 Brøst] mangel, skade - 36Vijßhed] visdom - 37tuile] tvivle. - 37rørt] omtalt, nl.17-20. - 39forsøge] prøve. - 41beujste] viste, dvs demonstrerede over for - 41-44Cananeiske om] Matt.15,21-28 - 42trende sinde] tre gange, var. tvende sinde i udg.LB er enten trykfejl eller bevidst korrektion - 45 forfare] erfare. - 47-54Derfore Tid] En indholdsbeslægtet belæring om bøn findes i ReravENBb bl.B 6r »En kaart Vnderuisning om 239 Bønen«, der er et afsnit fra Luthers »Eyn Sermon von dem gepeet vnd procession yn der Creutz wochen« 1519, jf. Gierow 383. - 48skriffue fore] foreskrive. - 50lade...fri] stille ham frit, overlade det helt til hans afgørelse. - 53blid] god, mild, nådig. Tilbagevendende adj.(jf.Brix 24; Frandsen 118) f.eks.6,52; 12,9; 15,6; 16,3; 19,81; 22,23; 26,3; 43 str.1,6; 46 str.7,3, 55,40; 60,109, 61,24.65; T-40 str.16,1 og 17,1, T-41 str.5,1 I 37 str.1,4 med betydn.: glade, lystige. - 55Tøffuer...vist] se n.t.33. - 56argelist] svig. - 57fortro] have tillid til.

4. Træsnit

Motivet er kvinderne omkring en tom sarkofag påskemorgen I forgrunden en stor rektangulær, marmoreret sten med en forsvarlig ring i. Stenen er væltet fra sarkofagen. I horisonten til venstre ses Golgata med tre kors

Illustrationer i den tids bøger kan tit forekomme ret tilfældige. Trykkeren tog de træsnit, han havde, og Kristi opstandelse er jo altid central Alligevel må det noteres, at intet i den foranstående fortale motiverer denne opstandelsesscene Kan mon den efterfølgende morgenbøn med dens vendinger »du reyss dig op..« og »Nu reyss jeg mig op .« være blevet misforstået som udsagn om opstandelse fra de døde? I den forbindelse er det interessant, at Lybeck-bogtrykkeren Asswerus Krogers arvinger i 1595 gjorde brug af det samme træsnit ved trykningen af Johan Spangenbergs Postilla (LN 1520) i 2.del bl.2v. Hvis Kroger har trykt 1.udg. af Vb, kan træsnittet ved en misforstaelse hos den næppe danskkyndige bogtrykker være blevet indlemmet i udgivelsen for derefter af senere udgivere ureflekteret at blive betragtet som en urørlig bestanddel af Vb og derfor mekanisk overtaget frem til og med udg.SJ Ogsa Lorentz Benedicht har benyttet dette træsnit, allerede i Jesp. bl Q4r og senere ogsa i Evangelier oc Epistler, Kbh.1586 bl.C 12r (jf. Hymn.Medd 1992 211). Eftersom Sthen har gjort brug af Benedichts trykkeri til sit Epithalamion 1572 og til et genoptryk af Hb i 1584, kan Benedicht vel også have trykt 1. udg. af Vb i 1589. Først med den norske udg.C er det umotiverede træsnit med påskemotivet udskiftet med et træsnit, der forestiller en skolestue eller lignende med lærer og elever, formodentlig motiveret af den foranstående belæring om bøn. I udg.StB er træsnittet sparet væk, og kun en vandret streg skiller her fortalen fra den følgende tekst. Opstandelsestræsnittet vides at være brugt af Salomon Sartor i årene 1617, 1626 og 1645. Nærmere herom under udgavebeskrivelsen for S.

5. Det første du reyß dig op om Morgenen

lDet første] så snart som. - 3Loff] pris. - 4Vaade] fare, ulykke.if.7,7; 8,20; 15,4, 21,10; 32,8, 39 str.2,6; 3,6; 23,6; 42 str.4,7. - 16iført dig] klædt dig på - 16toet] vasket. - 16kiemt] kæmmet, redt. - 17flyet] gjort i stand.

I emne og formulering er der lighedspunkter mellem denne bøn og en morgenbøn med overskriften Ecclesia i ReravENBb bl 14v oversat fra nedertysk

240

6. En almindelig Bøn, som kand brugis baade Morgen oc Afften

5-7lærer. alleene] 2.Mos.20,3; jf.3,13-14. - 8-9Du fuldgiøre] Matt.7,7-11. - 9fuldgiøre] opfylde. - 13vitterligt] bevidst, bekendt. - 15Creatur] skabning. - 18vild Stj] gal vej; udtrykket kendt fra omkvædet i folkevisen om Ebbe Skammelsøn, DgF VI nr.354 - 20kiendis] véd. - 26-27En Synderes . Vey] Ez.33,11 - 30-31du siger. .bo] Joh.3,16. - 33diß] desto - 34Mod] sind. - 35dannis] kærlig. - 38Dit ..vend] Ps.25,16. - 42Du haffuer ...skabt] 1.Mos.1,27. - 45Besynderlige] særlig - 50Thi] derfor - 50bør] tilkommer. - 52blid] god, jf.3,53. - 53benedidet] velsignet. - 54her til] indtil nu. - 56Der] som. - 57hent] være hændt. - 58huad] hvor. - 59bør] skylder. - 61fremgangne] forbigangne. - 65rætte] dels rette ud (nl.lemmerne), dels forbedre (nl.Aand og Mund). - 66vist] sikkert. - 71Stat] stilling, tilstand; stand, klasse jf.Kalk.IV 110b - 77here] her. - 81Vold] overgreb. - 84Kranckhed] sygdom. - 84hastig Død] kaldes også brat død, f.eks.8,23; 16,17; T-33 str.3,8. Blev betragtet som en stor ulykke, fordi en forsvarlig beredelse til døden med absolution og modtagelse af nadveren herved blev forhindret. - 88Huad heller] hvad enten. - 90Liff] legeme - 90Velfærdt] velfærd, lykke;7,32; 8,26 og 58; 14,32. - 91forlænt] forlenet, givet. - 92befal] befaler, overgiver. - 92vold] besiddelse. - 95Slet] helt. - 96-97En salig. .skal gaa] bøn om en god dødsstund, fri for alle anfægtelser i tillid til Kristi frelsergerning. Salig stund også 12,15; 12,28; 14,31; 35,9; 46 str.4,7. - 98-102DeHimmelske ..til dig] Lad de himmelske vægtere .blive hos. komme til mig for at slå..lejr omkring mig, for til sidst at føre min sjæl til dig. - 102Sel] sjæl, jf.var app. - 104-121Fader vor.. AMEN] Fadervorparafraser med forbillede hos Luther var udbredte både som prosa og poesi. Ex.i Th bl.119-123 og SthTr. - 114bryde] volder bryderi, gør fortræd. - 119der lide wi paa] derpå stoler vi.

Identisk med Precatio Qvotidiana Iohan: Christ: Sthenij Roskild: i SthTr bl.G 8v, optrykt i BrandtUdvalg 7-11 og i nærværende udg bd.III. I Vb udviser teksten flg ændr. i forhold til Tr, hvis tekst anføres inden skarp parentes: 7 Paakalde] Dig paakalde - 8 haffuer oc] haffuer oss - 9 det vil du giøre) vilt du fuldgiøre - 13 Som dig = JLB] Som mig. - 48 Døden] Død - 52 oc O] O. - 65 røre] rætte. - 65 Aande] Aand. - 66 det ved] veed. - 83 de mig] der mig. - 85 Hierte sorg] Hiertesorrig. - 94 denne Dag/Nat) denne Dag. - 101 at ieg] ieg. - 104 mgl denne overskrift] Fader vor, etc. - 110 Som hand oc] Lige som hand. - 112 kand] kunde

Lin 1-103 optaget i Skonn.1646 bl.A 5r stærkt bearbejdet Se nærmere under Tradering. I Cassube optaget i Appendix Qvarta & Nova s.981 under overskriften »Aandelig Aften-Sange« uden mel.ang., men lin 4-103 er nu inddelt i 25 strofer a 4 linier. Teksten viser i lin.5, 12, 27 og 66 afhængighed af udg.JLStB, men har desuden karakteriske afvigelser i lin.52: dig O Fader] dig derfor, O hierte Fader - 56 Der.. fortient] Den haffde jeg med rette vel fortient.

241

- 68 Oc . fremdelis] Nock beder jeg frem ad. - 70 At skicke mit] oc skicke mig. - 72 Oc.. tro] For alting giff mig, at. - 73 du mig] dig! ja du mig. - 92 Befal.. vdi] Mig gandske befal jeg i.

7. En anden Bøn om Morgenen

4-7O.. Vaade] jf. beslægtet passage 8,4-8. - 7Vaade] jf.5,4. - 11Vilt] vil. - 13hende] hænde, ske. - 16Raad] plan, beslutning. - 18At] så at. - 18 legger vind] gør mig anstrengelse. - 19altid] paa altid. - 20Huad heller] hvad enten. - 20Land eller Vand] lands eller vands. - 21faare] for. - 24Stat] stå. - 27Raad] vilkår, evne jf. Kalk.III 640b;jf.8,24; 17,8; 19,17; 19,35; 37 str.1,5. - 28Naar...din] gængs vending i datidens elegiske elskovsdigtning og deraf inspireret salmedigtning. - 32Velfærdt] if.6,90. - 33befaler] betror. - 34Tuist] uoverensstemmelse, kontrovers. - 35Klaffer] sladder. - 35Bagtaler] bagtalelser. - 36salig Affgang] god dødstime, jf.6,96 - 37tid] skæbnetime, dødstime, jf.6,96. - 42vende mig alting] styre alting for mig jf.Kalk.V 1167b; jf.Hb89 Alphabetum Biblicum str.4,4.

Optrykt BH 251; BrandtUdvalg 21, begge steder strofeinddelt uden hjemmel i kilden. Malling IV 101 og Dal 111 salmer 9. Litt. Frandsen 107; Thuner 487, ThunerSuppl.17; Schiørring 37, 189, 193; Malling IV 101-102.

Ustrofisk digt i hele Vb-trad. Optaget i Gryd2 i 10 fireliniede strofer (str.7-8 er stadig sammenhængende). Samme inddeling i Tyghus (str.2-3 trykt ud i ét), hvor også »Gassenhowers Melodi« anføres. ArreboPs 1623 har ved Ps.126 mel.henvisning til »O Gud skee loff til euig tid, for sin, etc.« 2 udg 1627 er med noder

Optaget i Gryd2, Tyghus, Gryd3, M2T, APs, Udk42, M-C, AM 425, Paulli, KGr med flg varr : 5 sin] din Gryd2. - 6 hafuer] har Udk42 - 9 Gud] Fader Gryd2; fadir AM 425. - 12 oc Sorg] oc Sorrig M2T; fra sorrig Paulli. - 12 fra wlycke] U-lycke KGr. - 14 mig] lad mig M2T. - 16 Hierte, Raad] Hierte met Raad APs. - 17 ingen] intet Paulli. - 17 skillie] stille APs. - 19 at følge] følger Paulli. - 22 Holt mig fast] Mig fast holdt Paulli. - 23 at forsuare] forsuare M2T. - 24 dem] dennem Paulli. - 24 veldig mact] Velde oc Mact APs. - 25 ville] vil Gryd2. - 29 skade?] skade, Gryd2; skade: APs. - 31 som mig] mig APs. - 31 monne] mon Gryd2. - 32 Velfærdt] velfart Gryd2. - 33 trolig] trolige M2T; troligen Paulli. - 36 fra] af APs, Udk42. - 43 Guds] sin KGr. - 43 reene, Amen] den reene M2T; det reene, Amen Tyghus. Allerede Tyghus og M2T benævner digtet »En Morgen Sang« I KGr placeret under tirsdag formiddag ved den daglige korsang i kirken. I SømændsPs foreslået til lørdag morgen.

Pa svensk i adelsmanden Broms Gyllenmars' visebog (af B.R. Jonsson dat. 1630-1645) nr. 10 med 10 strofer a 4 linier. Overskrift og 1.str. lyder »En skon Morghen och Afthen visa at siungha vti nodh och Farlighet O Gudh ske 242 lof till Euigh tidh/ for sin godhet och nadhe/ som hafuer migh medh storsta flit/ i dagh bevarat fra vade«, hvor, som det ses, »Nat« (lin.7) er udskiftet med »dagh«, og »dag« (lin.10) med »nath«, så teksten fremstår som en aftensalme (aftrykt i A.Noreen & H.Schuck: 1500- och 1600-talens visbocker bd.I, Stockholm & Uppsala 1884, 120-21) En helt anden - forkortet - svensk overs. er gjort af Arvid Brynolphi, der studerede i Kbh. i 1598 og i sin »anteckningsbok« fra samme år har gengivet lin.4-7, 12-15, 8-11, 20-21 +2 frie linier, 28-30+23, 27+25-27, 36-39 af Sthens tekst, ialt 7 strofer a 4 linier. 1 str. lyder:«Jagh tackar gudh fadher ij Himmelrijck/ for sin godheett och nadhe/ som migh haffuer beuarat medh storste flijt/ i thenne har dagh (natt) ifran wådhe«. Teksten fungerer her som både morgen- og aftenvise. Det samme gælder en tredie svensk version, som bl a. indgår i »Then Swenska Psalm Booken, Och en Appendix medh månge Andelige Loffsånger« Åbo 1673 228, hvor teksten er opdelt i otteliniede strofer for at kunne synges til dagvisens mel Endelig har Haquin Spegel, superintendent over Gotland, i begyndelsen af 1680erne skrevet en morgensalme »Gud hafwer nu solen igen upsat«, der skal »siunges som. O Gud skee lof til ewig tijdh etc «, og hvis tekst synes at have haft Vb 7 som forlæg Litt.: L.Linder. A.Brynolphi's anteckningsbok, i: Studier tillagnade Henrik Schuck, Sthlm 1905 35, Liedgren 234, Belfrage 52-53. Det kan tilføjes, at en svensk overs. af Vb 7 tidligst kendes pa tryk i Manuale, Gotheborg 1668, og derefter sst.i Manuale 1673 og 1679 med denne str.1: »GUdi skee Loff til ewigh tijdh/ For sin Godheet och Nåde/ Som migh hafwer bewarat med flijt/ I thenna Dagh (Natt) for allan Wåde.« Ogsa trykt sst i Ett Lijtet Manuale 1674 og Een Nyttigh Hand-Book 1675

8. En anden Morgenbøn, foruden Rijm

6Liff] legeme. - 7-8Gud ..tid] jf.7,4. - 13Rosens Blod] Kristi rosen (farvede) blod optræder i både de senmiddelalderlige bønner, se MDB II 28,2.20, III 396,25, og i reformatorernes bønner, f.eks.i Luthers Betbuchlein, WA X,II,452, Th 62v jf.T-26 str.5,2 Sthen også Vb 17,17; 19,72, 35,21 - 13vdgaff] udgød. - 14Bodfærdige] angrende. - 14Menniske] mennesker - 14fforlæn] forlen, giv. - 15fremdelis] igen. - 16 og 23beuare] bevar - 18Raad] overvejelse, beslutning jf.7,27 - 18Anslag] plan - 19fVelfart] jf.6,90 - 20Vaade] jf.5,4 - 20fVuenner] uvenner - 23Brad død] brat død, jf. n.t 6,84 - 28trolige] trofast - 28Bestilling] arbejde - 29og 38vndt] und - 29vocte] passe. - 29Kald] livsopgave, stilling i samfundet Jf 43 str.6,4, 56, 18; 61,35 - 32got Folck] (ærlige) mennesker - 34fiblanl hoss] i darligt selskab, jf.33 - 35-37OHERRE begynt] tekstidentisk med Hb 10 bl.F 3r - 36Wlempe] darlig adfærd, uduelighed, uret. - 37stadfeste begynt] Fil 1,6 Fra epistel til 22 søndag efter trinitatis. - 38Sind] sanser - 39Embedis] gernings - 40skæl] evne til at skelne, forstand - 41befal] befaler. - 42Velfærdt] jf.6,90 - 44ære] agtelse - 44243Kiøds.. skrøbelighed] jf.T-36 str.3,5; Matt.26,41b. - 44fforrasket] overlistet. - 45At] så at. - 45ginge . Veyen] forlod den rette vej. - 48Vent] vend. - 49fskriff Hierte] nl.for bedre at huske mig. Jf Es.49,16 - 50met] med, hos. - 52kant] kan. - 52slutte til] lukke til, slutte af. - 53Troens opregnelse] fremsigelse af trosbekendelsen - 55-59VOr HErre Amen] Den aronitiske velsignelse, 4. Mos. 6,24-26, afvigende fra Chr.III - 58betee] vise.

Vidtgående tematisk fællesskab med Hb 10, især fra bl.F 2v.

Lin.1-70 er optaget i Skonn.1646 bl. A 7v med en række ændr. Nærmere under Tradering.

9. Naar du gaar vdaff dit Kammer

1dit Kammer] nl. det kammer, du gik ind i (jf.5,19). - 321Psalme] fejl for 121.Psalme. Jf. ReravElBb. bl.A 6v og SthHb 8 bl.E 1r, hvor Ps.121,8 foreslås, »Naar mand gaar wdaff Huset om Morgenen« hhv »naar du gaar vd aff dit Kammer«. Det er denne gængse brug af Ps.121,8 ved slige lejligheder, der nu inspirerer Sthen til gendigtning af hele Ps.121. Andre tidlige danske parafraser over Ps.121 opregnes i PsGend 146, f.eks Th bl.228r og ArreboSS II 760. - 7fromme] gode. - 8haffuer i mact] regerer over. - 9 og 13act] opmærksomhed, omhu. - 10wjeffn Ban] ujævn bane - 11komme. an] angribe. - 15slummer] sover. - 17,19 og 20At] for at eller så at. - 17til Liff] på legeme. - 18offuer. skygger] dækker over. - 19trygger] tryg. - 21skende] skænde, fordærve - 23beuocte] bevogte, bevare - 25vaade] ulykke. - 26beuare] imp - 27være] imp.

10. En kort Benedicite

1Benedicite] velsignelse Om denne bordbøn, aftrykt Malling I 110, og om Sthens bearbejdelse af ældre stof, jf.Hb 13 bl.G 5r, se Jens Lyster i Hymn.Medd.1972 nr.3 20. - 3tolde] talte. - 5oplad oss] abne for os. - 5runde] gavmilde. - 6spjser] giver at spise.

11. En kort Gratias effter Maaltid

1Gratias] tak, taksigelse. Jf. strofisk Tacksigelse effter Maaltid Vb.49, hvor str.1,1; 3,3; 3,5 og 4,3 har elementer tilfælles med nærværende bøn lin.3,6,7 og 12. - 4spjset] givet at spise. - 6Thi] derfor. - 6forgæt] glemt - 7Hannem] ham. - 13Vndt] und. - 16-17Siunge .grund] Overs fra tysk af Sthen, se n.t Hb 14 og T-14. - 17Psalmebogen] nævnte salme er optaget i T-14, Th86 og rev. Rerav, jf. Dal.Bibl. 60, LysterThmut 322f - 18dette ene Verß] nævnte salmes slutstrofe, der enten er Sthens originale tildigtning, jf. Skaar 602 og Malling IV 354, eller nok snarere hans bearbejdelse af overleveret stof - 21Være] denne læsemade kan Sthen have overtaget fra rev Rerav Læsemåden i Hb er: Ver - 23Heller] hvad enten.

244

11,20-26, som er en tilføjet slutstrofe, findes separat i Femten Meditationes 1628, se Tradering, med disse varr. 21 Være] Vær'. - 22 dem. sorgfuld] dem alle som sorrigfuld; dem som sorrigfuld Th86. - 23 Heller] Huad heller.

Strofen indgår tillige i en anderledes version som den første af tre strofer i Peder Jensen Roskildes Christe, lad din ædel fred, jf. Malling III 183. Denne salme findes håndskrevet i en noget afvigende form bag i Andreas Michaelis Koldings »Nogle Christelige vdkaarne Bøner«, Kbh.1603, ekspl. Hielmstierne 1147, KB Iflg. »Kircke Bønner.. i Bremerholms Kircke.. sammenskreffne aff N.C Spend« Kbh.1647, ekspl KB Hielmstierne 1211, er strofen brugt i denne kirke i fasten efter bønnen.

H.P. Resen har foretaget en bearbejdelse af denne strofe, der begynder IEsu Christi Naad oc Fred og med overskriften »Votum Pacis« og initialerne D Joh P. Res. indgår i Cassube. Litt.: V.E.Brummer: Biskop Dr. Hans Poulsen Resen's Salmer, Kh.Saml.6.rk.I 544; Malling VII 180.

12. Naar det ringer Tolff

1Naar det ringer Tolff] tolv-ringningen er i sin oprindelse en middelalderlig fredagsringning til påmindelse om den 6 time, dvs.kl.12 langfredag, da der blev mørke over hele landet, jf.Matt.27,45. Skikken udviklede sig til en daglig tolv-ringning (med efterfølgende tre klemt) til påmindelse om Vor Herres lidelse og død. Efter reformationen bekendtgjorde tolv-ringningen i byerne tolvprædikenen med katekisation af ungdommen I landsbyerne blev den snart en rent verdslig angivelse af tidspunktet for middagsmalkning, »Ko-middag«, hvad Roskilde Landemode i 1561 afviser som misbrug. DKT 1886 137f. Kh Saml.IV 471. Gammeltoft 126f. Sthens rimede bøn (se også SthHb 12 bl.G 2) må ses som et forsøg på at fastholde eller genoplive en gammelkirkelig fromhedspraksis - 3-5JESU CHRISTE..mori] Jesus Kristus, den levende Guds søn, forbarm dig over mig, vær nådig mod mig arme synder, du, som fandt det værd at dø for mig på korsets træ. - 8all. kiøn] hele menneskeslægten. - 11paa denne tid] i evangelierne angives ikke noget nøjagtigt tidspunkt for Jesu domfældelse, se Matt.27,24-26 parr Der sigtes formodentlig til tidspunktet for solformørkelsens begyndelse, jf.Matt.27,45. - 12møde] plage - 15salig stund] jf.note 6,96. - 16denne Ø] nl.verden, der opfattes som et truet land, omgivet af farefuldt vand. Ø-billedet kan ogsa illustrere timelighedens afgrænsethed over for grænseløs evighed Rimet ø-dø optræder også 41 str.18,1-2, 54,6-7; 56,152-53; SthHb 47,54f og 321f, SthLpr bl.G 6v Ogsa f.eks. Th 40v str.8,2.4 (= T-28) og 172r str.11,3-4 og Hans Oldelands overs. af Martin Mollers Manuale de præparatione ad mortem, Kbh.1610 bl.Aa 1r: GUd und' en hver paa denne Ø/ Christelig at leffv' salig at dø/.. Christence Juuls hs. o.1614: Gud vnde mig paa denne ø/ Erlig Att leffue, Och sallig Att dø, DgF XII 350 - 17Annamme] modtag. - 19from] god, 245 nådig. - 21for..gaa] til gengæld for den uretfærdige dom, som overgik dig. - 22Pilatum] akk. af Pilatus. Se Matt.27,11-26 parr. - 23sententz] dom. - 24naar det ringer fem] tidspunktet for den katolske tidebøn Vesper. - 26-27Bed..vdi] jf.SthHb 12 bl.G 1v og 2r. - 27salig Stund] jf.note 6,96. - 28det gielde] det gælder liv eller død. - 28salige HErren] Joh.Åb.14,13. - 28fheller .langsomt] hvad enten det sker hurtigt eller langsomt. - 30paa denne Tid .Graff] Matt.27,57-60 parr - 31det vil oc] det vil også komme. - 31stiff] fast, kraftig. - 32bucke] give efter, vige. - 33rætte Herberg] nl.graven. - 34betænckelse] overvejelse. - 36Fredsklocken] klokke, hvormed der morgen og aften ringes til bøn. Ved pavelig bestemmelse blev Fredsklokken i 1327 indslag i messen, men synes senere i middelalderen at blive knyttet til tidebønnerne Matutin og Vesper. Det er denne sene tradition, Peder Palladius støtter sig til, når han i Visitatsbogen omtolker den for reformatorerne problematiske Mariaklokke til Fredsklokke. I stedet for 3 x Ave Maria morgen og aften skal folk nu bede 3 x Pro pace (se komm til lin.37-41) - én gang for hvert af de tre klemt. PallDS V 126; At det imidlertid kneb for reformatorerne med at gøre befolkningen motiveret for den nye fortolkning, fremgår af de gentagne indskærpelser over for degne og kirkeværger af deres pligt til at bevare ringningen med Freds- eller Bedeklokken både morgen og aften og i både hoved- og annekskirker og af præsternes pligt til at drage omsorg for, at almuen forstår den nye betydning af disse ringninger, jf. forhandlinger på Roskilde Landemode 1559 og 1560 og kongebrev af 14 juli 1593 (jf.rettelse i Kh Saml. 3.rk III 839) til stiftslensmanden i Skaane Kh.Saml IV 462 og 464, 3.rk.II 178; 3.rk.IV 187 Gammeltoft 107f Sthen yder med lin.36-58 sit bidrag til at omtolke Mariaklokken og derved fastholde en aftagende folkelig fromhed - 37klemte] give lyd ved langsomme, afmålte slag mod den stillehængende kirkeklokke. Om aftenringningen har været efterfulgt af tre eller ni klemt på Sthens tid, vides ikke. Se Gammeltoft 177. - 37-41Da pacem .lætemur] Giv fred, Herre, i vore dage, thi der er ingen anden, som kæmper for os, hvis ikke du, vor Gud, fredens Gud er med os, så at vi kan leve i fred, finde hvile i freden, med Simeon gå bort fra denne verden i fred og i evig fred glædes med alle helgener Om fremsigelsen af denne fredsbøn, hver gang fredsklokken lyder, se også PallDS V 126. Et vidnesbyrd om forbindelsen mellem fredsklokke og fredsbøn er også, at bønnen findes som klokkeindskrift i Terslev og Stenmagle kirker, jf.Kh.Saml.II 491 og 3.rk.IV 187. Fredsbønnen, der er en latinsk vekselsang (antifon) Pro pace fra 6. eller 7.årh., er aftrykt Malling I 398. Sthen udvider den med beslægtet stof. 43-48BEgaffue..HErre] Oversættelse af Da pacem, der bygger på en tidligere dansk oversættelse i Tausen bl.139r: BEnaade oss o Herre Gud/ met fred i vore dage/ lad oss met ro leffue effter dit bud/ vendt fra oss Orloffs plauue/ thi du est vor beskermere all ene Denne tekst står ikke i gæld til Luthers oversættelse, aftrykt Malling I 399, og 246 kan meget vel være førreformatorisk. Spor efter tidlige danske oversættelser af Da pacem findes i MDB II 158 lin.20f og IV 251 lin.1-2. - 46Orloffs] krigs. - 49bestaa] stå dig imod, holde stand mod. - 52Natten] om natten. - 53Wsamdrectighed] splid, uenighed. - 55Simeons stund] jf.Lk.2,25-32 Udtryk for harmoni og afklaring i vished om alle frelsesforventningers opfyldelse.

13. En Bøn at bede om Afftenen

8Englers] engles. - 9smædelig] forsmædelige, til spot. - 12Forlæne] forlen, giv - 14Liff] legeme. - 18Creatur] skabninger - 19-20Det hellige Kaarß staa] gammel folkelig tradition at stille korset, enten bogstaveligt som krucifiks eller billedligt om kraften i Jesu lidelse, som værn imod djævelen og alle fjender Kendes fra Dagvisen Th bl.317r str.4 (= Vb 36) og fra middelalderlig bønnelitt. f.eks.MDB II 31 lin.5; IV 20 lin.25f; 120 lin.21f; 252 lin.2f, 255 lin.24; 256 lin.3f; 371 lin.5f. - 21fem Saar] nl.to i hænderne, to i fødderne og spydstikket i siden I middelalderen var Kristi fem sar genstand for tilbedelse Maske middelalderlig inspiration til denne del af aftenbønnen. I MDB nr.185 og 462 påberåbes de fem sår i en daglig bøn, der ligesom nærværende bøn også befatter sig med dødsdagen og evigheden - 22sunder] sund - 25Credo] Jeg tror Begyndelsesordet til og derfor også betegnelsen for den apostolske trosbekendelse.

Inspiration til første del af denne aftenbøn findes i prosaaftenbøn i Rerav ENBb bl 18r og ReravElBb bl.B5v og i Gryd1 bl.G 5r Aftrykt ArreboSS II 901. Samme bøn i udvidet form (med både engle og djævel) i Andreas Musculus Betbuchlein, Leipzig 1585 (ekspl.UB Lund) bl.B 4v «Gebet sich Gott zubefehlen, wenn man wil zu bette gehen«.

14. En anden Afften Bøn, vden Rijm

5tilkommer] tilhører med rette - 7fPile Dag] Ps.91,5 - 9som] sa sandt som - 13Søffnen. Broder] ordsprog med rod i klass græsk opfattelse, jf. Holberg Ulysses 5 akt 4. - 14Omkring giff] omgiv. - 17-19beskærme Kyllinge] Ps.91,4 Matt.23,37 parr. Jf.SthLpr bl.H 8v. - 19wfløge] ikke flyvedygtige; uslege, udg.U, se var.app., betyder fredløse. - 23befal] befaler, betror - 23mine N.] mine nærmeste. - 24Velfært] if.6,90. - 29fBeskærmelse Slot] jf. Ps.91,1-2 i Chr.III. - 33Stat] stå. - 31salig stund] if.6,96 - 32din Bekiendelse] bekendelse af dig - 33pjnis lenge] have langvarige dødssmerter - 33fden sidste Basune] Matt.24,31; 1.Kor. 15,52. 1 Tess.4,16-17 34staar. etc ] Ef 5,14? - 36delactig lem] medlem af. - 37benedidet] velsignet.

15. Naar du legger dig til søffns

3-4OGud. Vaade] jf.7,4-7 - 3Loff] pris. - 4Vaade] ulykke 7-8lade opuogne] jf.38 str.7,2-4. - 8opuogne] vågne. - 9Min gode Engel] jf.Matt.18,10; 247 Ap.G.12,15 om engle som personlige beskyttere - 9tilføyet] givet. - 11Thi] derfor.

16. En Bøn at bede om Mandagen

4dit Naffn] dit navn, nl.det himmelske fadernavn og de perspektiver, som faderbetegnelsen rummer Også 26,5. Om påkaldelse af navnet og dets indhold også Ps.54,8 i Chr.III Saa vil ieg.. tacke dit Naffn HERRE. - 5Gaffuer] gaver - 6her til] indtil nu. - 7fremgangne] forløbne - 8Legemlige] substantielle, håndgribelige (modsat åndelige). - 10til Liff] på legeme. - 11Thi] derfor. - 11 samdrectelig] i enighed, tilsammen. - 13Forlad] tilgiv. - 17 hastig død] jf.note 6,84. - 19fornumstelig] med fornuft. - 20tæckis] tækkes, være til behag. - 21Regære] regér. - 22slet] dels enfoldigt, ærligt. Dels helt, aldeles. - 24Benedidelse] velsignelse. - 25aldelis] altid, helt. - 29paa det sidste] til sidst.

17. En daglig velsignelse

2liuse] lyse. - 2offuer] over. - 3-8GVD Fader. naade] jf.43 str.5-6. - 3Allsommæctigste] almægtigste. - 7ilige maade] ligeledes. - 8Raad] dømmekraft, klogskab jf.7,27. - 10Beuare] bevar. - 13Marter] lidelse - 14Forlad] jf.16,13. - 15Banghed] ængstelse. - 16Trøste] trøst. - 17Rosens Blod] jf.8,13. - 18Giøre] gør - 18mit Endeligt] jf.n.t.6,96-97. - 20Bod] trøst - 21Altingest] alt - 21befaler] betror - 22miskundelig] nådig.

Inspiration til 17,1-10 kan være hentet fra »En kaart Bøn at bede huer Time naar Klocken slar«, ReravElBb bl.A 6v »DV Hellige velsignede Trefaaldighed, GVD Fader som mig ælendige Menniske haffuer skabt, Guds Søn som mig wsle oc arme haffuer igienløst, GVD hellig Aand som mig wuærdige hafuer helliggiort, værdis Naadelige til, at forbarme sig i denne næruerendis Time, offuer mig oc alle Menniske, som i denne Time enten skulle leffue eller dø, GVD giffue oss alle en salig oc Naadelig stund, for IEsu Christi skyld, Amen.« En bearbejdet version af teksten i 17,3ff afslutter Niels Heldvads Femten Meditationes 1628, se Tradering. Litt.: Malling VIII 92

17,11-22 minder om middelalderlige Jesusbønner med passionsaspekt som f.eks MDB I 90,25 - 91,2. I samme bøn MDB I 91,6-10 findes passager beslægtet med 17,3-5.

18. Aliud

1Aliud] anderledes. - 5Vijßdom] visdom. - 5opliuse] oplyse - 8 opholde] holde oppe, give næring.

19. Et aabenbarligt Scrifftemaal

1aabenbarligt] lydeligt udtalt, hørligt for alle. - 4besynderlige] især. - 5haffuer] har - 5Guds Bord] nadverbordet - 6 og 8AH] ak. - 6leffuende] levende. - 2487Wgudelig] ugudelig. - 8wuærdig] uværdig. - 9klager] beklager. - 10oppaa] pa - 11Det giør saa] det bevirker din straf, som i den grad tynger mig - 14Huort] hvorhen. - 16Daad] udåd, misgerning. - 17Raad] udvej, hjælp, jf.19,35 - 21Huor] hvordan. - 21bæst] bedst. - 21atbære] bære (mig) ad. - 22dreffuet] bedrevet, udøvet. - 25 og 31fortuile] fortvivle. - 26Effterdi] eftersom, fordi. - 30for ingen deel] på ingen måde - 31ihuad..til] uanset hvad folk siger - 32flyer] flygter, tager min tilflugt til. - 32voffue] vove. - 33Lid oc Loffue] tillid og tiltro, jf.ODS 12,1207. - 34met skæl] med (god) grund. - 35Raad] jf.19,17; 7,27. - 36Dit Creatur] din skabning. - 36Billede] nl.mennesket, jf. 1.Mos.1,27. - 39forskiud] forskyd. - 40neppelig] næppe. - 41 og 57betee] vis. - 42vdslætte] udslette - 43forgætte] glemme. - 44 og 56toe] vask. - 44huid] hvid. - 46Wrætferdighed] uretfærdighed. - 48Allene..mod dig] Kun mod dig har jeg syndet. - 52Bestenck..Isop skøn] Ps.51,9. Ysopplantens lådne stængler med blomster og blade brugtes som stænkekoste ved kultisk renselse, jf.GDB II 1158. - 55møde] lidelse, smerte. - 59stadelige] stadigt, sikkert. - 61Marter] lidelse - 62 reener] ren. - 68Læbe] læber. - 71Hierte..begær] hjerte, som begærer din nåde. - 72Rosens Blod] jf.8,13. - 76Legeme oc Blod] nadverelementerne brød og vin, jf.5. - 77forsant] i sandhed. - 78forladne] forladte, tilgivet - 79Diß] derfor. - 81blid] jf.3,53.

Identisk med SthHb 24, dog med flg. ændr. lin.3 51.Psalme, Miserere mei Deus &tc huilcken] 51 Psalme, huilcken - 12 imod] mod. - 13 dine] dit. - 27 kand/] kand:. - 30 Det vere langt fra: Ieg icke vil] Derfore ieg for ingen deel vil,. - 40 neppe] neppelig. - 69 de forkynde] den forkynder. - 81 vær] være Overs. af Nicolaus Selneckers parafrase ACH Gott, wie bin ich so vnwerdt, Wack.IV 314, over den 4. af de 7 bodssalmer (Ps.6, 32, 38, 51, 102, 130, 143), idet dog kun lin.41-73 har sit forlæg i Ps.51,1-19. Andre samtidige danske parafraser over Ps.51 findes i Th 174v, 176r, 181r.

Optrykt BH 232; KingoSS IV 548f. Litt.: Skaar II s.514; Thuner 12, Frandsen 73 og 118; Schiørring 32; Malling I 34-38; PsGend.136; GlahnMF 129f

M2 bringer teksten på strofisk form med 19 4-liniede strofer til mel. Kom Gud Skaber O Hellig Aand. Denne praksis videreføres af M-C og KGr, hvorfor Schiørring og Glahn har uret i, at K skulle være tidligste tekstkilde med denne mel ang. Teksten udviser flg læsemåder uden for Vb. 12 mod] imod M2 = Hb. - 13 dit] dine M2 = Hb. - 20 mod] imod M-C. - 27 hoss dig ieg] jeg hos dig M2 - 30 Derfore ieg for ingen deel vil M2 = Vb! - 38 sorgfuld] sorrigfuld M7. - 40 sorg] Sorrig M-C - 40 neppelig] neppe M2 = Hb. - 44 huid] hid M2 - 47 slem] fuul Paulli - 48 mod] imod M2 - 55 oss] os alle KGr - 58 mit Hierte] mig i Hiertet M7. - 59 maa] kand M-C - 62 reener] retviis KGr. - 69 den] ieg M2. - 70 er dig] mon være dig M-C; er dig Herre Paulli; er dig, Gud KGr - 81 altid] alle KGr.

Er i KGr tillagt Mag.Hans Christoph.Roskild. Malling har ikke set, at læsemåden 249 lin.30 stammer fra Vb, ligesom han hævder, at KGr's læsemåde lin.70 først kommer til i Pont.

20. En anden aabenbarlig Bekiendelse

1aabenbarlig] jf.19,1. - 3leffuendis] levende. - 4For. Godhed] for..godheds skyld. - 6forlade] imp.forlad. - 8haffuer] har. - 8sæt] sat. - 8ljd] lid, tillid. - 9 og 11Øyen] øjne. Barmhiertigheds Øyen også 25,5. Jf.31,24. - 11met] med. - 11saaest] så. - 11-12Peder..græd] Lk. 22,61-62. - 12 og 14 og 16 Der] da. - 12vdaff] ud af. - 12Sallen] salen. Iflg.Chr.III.Lk 22,54-55 foregik sceneriet »i Sallen..i den ypperste Prestis huss.«- 13Magdalenam] akk af Magdalena. Lk.7,36-50 beretter om en unavngiven kvinde, der vasker Jesu fødder. Senere tradition har identificeret hende med Maria Magdalene, jf.GDB II 142. - 14tode] toede, vaskede. - 15Røffuere] røver. Lk.23,39-43. - 15Kaarsens Gallie] korsets galge. - 16befalde] behage. - 17beteede] viste - 18vndt] und. - 20For..Verden] over alt andet i verden. -

Hovedforlæg er to prosabønner om syndernes forladelse i TidFadervor bl.Q 1v og 2v. Kendskab til bønnens motiv røber Sthen allerede i Hb 10,83-86. Litt.: Jens Lyster: Jesu barmhjertige øje - og Peter, Magdalene og røveren. Et bønne- og salmehistorisk motiv og dets historie, Hymn. Medd.1973 150, 161, 163-165.

21. En Bøn ...naar mand gaar til Alterens Sacramente

4wuærdige] uværdige. - 5Centurio] anfører for en centurie, dvs. en afdeling med 100 mand, 1/60 af en legion. Jf.Matt.8,8. - 6haffde en stercker Tro] havde en stærk tro, jf.Matt.8,10. - 7-8Ieg Tag] Matt.8,8 - 9behøffuer] behøver. - 10Vaade] jf.5,4 - 11biuder] byder, indbyder - 12 iScrifften] indstiftelsesordene Matt.26,26-28. - 18diß] desto. - 20skillie] skille, skilles. - 22Bekomme] blive, opt.

Forlægget er en prosabøn af Luther (aftrykt WA VII 695 jf.Gierow 117f og Estborn 135). Dansk overs.i Een ny Bedebog 1531 bl.T 3r (afskrift heraf optrykt i MDB IV nr.1008), i TidFadervor bl.F 5v og lidt afvigende version i Tausen bl.X 3v og ReravElBb bl.B 2r. Anden overs. i NmB2-3 bl.X 2v og Gryd1 bl.F 1r. Af disse mulige kilder er TidFadervor og ReravElBb de sandsynligste forlæg for Vb, jf.komm. til Vb 20 og 22. I SthTr bl.I 5v genfindes Luthers prosabøn.

22. Tacksigelse..effter mand haffuer været til Guds Bord.

4spjset] jf.11,4. - 4skenckt] beskænket, givet at drikke. - 7beseglet mig] bekræftet for mig, vidnet for mig om, Kalk V 84. - 9forhuerffuet] skaffet - 10Pjne] pine. - 12til Siel] til gavn for legeme og sjæl. - 13-14At . ihu.] angiver indholdet af »min Tro« lin.12. - 15oc met] også med - 18At] så at. - 19Bøye250mit Hierte til] bøj mit hjerte til; denne imp. styrer ogsa de to inf. »at leffue« og »at føre« lin.20f - 20leffue] leve - 22aff Dørre] ud af døren - 23tæckis] tækkes, være til behag - 23blid] jf.3,53.

Som prosabøn i ReravENBb bl.160v i 1.person plur., i ReravElBb bl.B 3r ændret til 1.person sing Saledes ogsa i Sthens gendigtning

23. En almindelig Tacksigelse effter Christi Nadere

2Nadere] nadver. - 6tilPaa dig] til at styrke vor tro på dig. - 7Kaarsset] korset. - 8paa . Bedrøffuelse] hører trods kommaet til foregående sætning - 9HErris] Herres

Luthers nadverkollekt fra Deutsche Messe 1526 Pa nedertysk i f.eks. »Ein Nie Christlick vnde nutte Bedebock« Hamborch 1565 bl.111r i en kort form. I »Etlike schone Gebede, vnde trostlike Vormaninge« Magdeborch 1563 bl.E 1v og Magdeborch 1589 bl.E 2r udvidet med afsluttende »vmme Jhesu Christi vnses HEREN willen«. I denne form oversat til dansk i Messeembedet, aftrykt DMB. Endv aftrykt i »Een ny handbog, med Psalmer oc aandelige loffsange« Rozstock 1529 bl.60r, facs.udg. se Dietz. Herfra gik den ind i Tausen bl.120v og Alterbogen 1556 bl.K 6v, aftrykt PallDS III 396, og videre til ReravElBb bl.B 3v, der foruden en afsluttende kollektdoxologi også har læsemaderne »denne samme Gaffue ret bekomme« og mod slutningen tilføjer bønnen om »en god Taalmodighed vnder Kaarset«, lånt fra ReravENBb. En anden overs. findes i Een ny Bedebog 1531 bl.T 3v (afskrift heraf optrykt i MDB nr l009a) og i Tausen bl.152r Andre overs. i TidFadervor bl.V 1r, ReravENBb bl.157v og NmB2-3 bl.Y 5r.

Vb 23 viser afhængighed af ReravElBb, der igen bygger på Messeembedet Litt.: Gierow 54, 129, 131, 182, Niels Knud Andersen. Kollekterne i Hans Tausens Salmebog. Om den ældste danske kollektserie, Hymn.Medd.1977 20f; samme i Tausen II 151f.

24. En Bøn..for et siugt Menniske, der berættis

1siugt] sygt. - 2berættis] berettes, tages til alters - 6eendrectelige] sammen, enige - 7din Fange] som din fange. - 8sotte Seng] sygeleje, dødsleje - 8fApostle . Troen] Lk.17,5. - 10Anfectning] anfægtelse - 11at] sa at - 11fast] poetisk fyldord, ODS 4,796. - 12formedelst] ved (hjælp af). - 12Forlad] tilgiv. - 15til Liff] jf.9,17 - 15Forlæne] giv - 16Giff] giv - 17Kaarß] kors - 19fhuad heller] hvad enten. - 20fleffuer eller døer høre dig til] tilbagevendende udtryk for hengivelse, jf. SthHb 27,38, 33,28; Th 320v str.1. - 21atskillis] adskilles - 22høre] her Identisk med Hb 42, dog udvidet ved enkelte tautologier og især lin. 14-21.

25. En Bøn..for et siugt Menniske..i sit Yderste

2isit Yderste] på sit yderste - 3oppeholder] holder oppe, bevarer. - 3mit] midt.

251

- 4 vilt] vil. - 4fBarmhiertigheds Øyen] jf.20,9 - 8Betalning] betaling. - 9met] med. - 10quale oc pijne] kval dvs. lidelse og pine. - 10forkorte hannem sin] forkort ham hans. - 11sprecke] smerte. - 12paa det] sa at. - 13mandelige] mandigt. - 13offueruinde hannem] overvinde ham, nl.djævelen. - 13forlæne] forlen, giv. - 14Tilskicke] send. - 15Vduaaldis] udvalgtes

Identisk med SthAV 91 med flg. ændr.: 3 ALmectige] O Allmæctigste - 5 værquege) vederquæge. - 8 Misgierninger) Synder. - 15 hannem] hans Siel. - 15f CHristo IHesu] IEsu CHristo.

26. En smuck Bøn for vnge Børn..Morgen oc Afften

4blid] jf.3,53. - 5dit Naffn] jf.16,3. - 6her til] hidtil. - 7Dieffuelsens] djævelens. - 7suig] svig. - 8oc] også. - 9, 12 og 20Beuare] bevar. - 10Væctere] vægtere plur. Om engle som vægtere se 15,9. - 11regære] reger, imp. - 14Wi kunde] så at vi kunne. - 15pryd] pryde. - 16for alting] over alting. - 17met hannem] sammen med (eller hos) ham - 18Redskaff] redskab. - 19here] her. - 20fattig] 1.fattig 2.stakkels, elendig, Kalk.I 521. - 21hende] hænde. - 22Nemme] opfattelsesevne. - 26Liff] legeme, jf.9,17 - 26befale] overgive til. - 27tryggelig] trygt.

Identisk med Hb 19, optrykt BH 239. Eneste var lin.15, hvor Hb 19,14 har: Met Høffuiskhed oss smycke oc pryde.

27. Et Litanie, hoss Siuge Folck at bede

1Litanie] Litani Kirkebøn med anrabelse af den treenige Gud, gerne udført som vekselsang mellem præst og menighed/kor. - 1Siuge] syge - 6verdsens] verdens - 8forskone] forskan, imp - 9Bedrægerj] bedrageri. - 12Sued Kaarss, Pjne] sved . kors, pine - 13Himmelfærdt] himmelfart - 17krancke] syge. - 19 O du Guds Lam] jf. Johs 1,29. - 21Miskunde] vis miskundhed, barmhjertighed. - 22forlæne] forlen, giv. - 23Kyrie eleison] Herre, forbarm dig (græsk).

Sygelitaniet findes i Ludwig Rabus's »Christlichs Bettbuchlins Erster Theil« Franckfurt a.M. 1569 (ekspl.KB) 25.Cap., som dog næppe er Sthens kilde. Iflg. Althaus 48f findes to til lejligheden affattede litanier i Caspar Kantz »Wie man den kranken vnd sterbenden menschen ermanen, trosten vnd Gott befehlen soll« Strassburg 1542. Litt.: Jens Peter Larsen. Litaniet i den danske kirke, DKÅ 1948-49 18-46. Malling III 233-242.

28. En anden Bøn, i sit yderste selff at bede

3Grundløse] ufortjente. - 5der ieg] som jeg. - 6wbekient Land] ubekendt land, nl. døden. - 7wryggelige] urokkeligt - 10veed] kender. - 11der til] desuden. - 11Vidnißbyrd] vidne. - 11mit Hierte] mit hjerte, nl. mit hjertes indhold. - 12din lutter Barmhiertighed] din barmhjertighed alene. - 13aff Vee] pa grund af lidelse. - 13wfornufft] ufornuft - 14fulde] faldt, skulle falde - 15Fortuilelse] 252 fortvivlelse. - 15styrcke] styrk - 15fformeere mig min Tro] giv mig mere tro, jf. Lk. 17,5 - 16Ont] ondt. - 17opholt] ophold, hold oppe - 18midt vdi] midt i - 18 met] sammen med. - 19Idine.. Aand] jf.Lk. 23,46. Det var kendt fra »D.Mart.Luthers sidste Bøn, som hand bad paa sin Soteseng«, TidFadervor bl.R 7v og ReravENBb 186v, at Luther på dødslejet havde sagt dette korsord tre gange. - 19fIdine. Gud] denne sammenstilling identisk med ReravENBb 171v: O Fader, vdi din Haand befaler ieg min Aand. Du haffuer igienløst mig, du trofaste Gud - 20forløst] befriet. - 21benedidet] velsignet.

Samme bøn i »Etlike schone Gebede, vnde trostlike Vormaninge, by den Krancken vnde steruenden Minschen. Eine Christlike vnterrichtinge, vor de yennen, de sick thom Auendtmal vnses HEren Jhesu Christi gedencken tho geuen«. Sammenbundet med »Ein Nye Christlick vnd nütte Bedebock« Magdeborch 1561, ekspl.Leiden UB. Også i »Etlike schone Gebede« bl.A 6r, sammenbundet med »Geistlike Leder« Magdeborch 1589, ekspl.KB.

29. En Bøn at bede, naar... Christi Legoms oc Blods Sacramente... vdbyttis

1fnaar mand. til stede] når man, skønt man ikke selv går til alters, dog er til stede, Kalk.III 867. - 3Legoms] legemes. - 4ftracteris, forhandlis oc vdbyttis] administreres, behandles og uddeles - 6leffuende] levende. - 6-12 Formuleringerne har baggrund i den apostolske trosbekendelses 2.artikel. - 6annammede] modtog - 8reene Liff] rene, jomfruelige legeme. - 9Kaarsens Altere] korsets høje alter. - 9fi samme . Kiød] dvs. legemligt opstået. - 11est . ventendis] forventes igen - 12idet samme Kiød] dvs. også genkomsten er legemlig. - 13vilt] vil - 13befrj] befri. - 14wreenhed] urenhed. - 15næruærendis] nærværende. - 15tilkommendis] kommende. - 15fskiul mig.. Vunder] Kristi sår udtrykker den selvhengivende kærlighed, der er den kristnes tilflugts- og skjulested, jf.60,57; MDB I 214,5; II 30,17ff; 84,4-6; III 11,6f. - 16fsiunlige oc wsiunlige] synlige og usynlige Til de usynlige fjender hører død og djævel. - 17skillies] skilles. - 17beskærme] beskærm. - 18Parthie] hob, skare. - 18stat. bj] stå mig trofast bi. - 19Vduaalde] udvalgte. - 20loffue] love, takke.

Vb 29 identisk med Hb 28 med flg ændr., hvoraf et antal skyldes skift fra plur til sing. 2 tilstede vdi Kircken] til stede, - 3-5 Legeme oc Blod tracteris oc forhandlis] Legoms oc Blods Sacramente tracteris, forhandlis oc vdbyttis - 6 leffuende] du leffuende - 9f vdi samme] i samme - 10 aff døde] aff de døde - 11 leffuendis] de Leffuendis. - 12 Wi bede] Ieg beder. - 13 dette dit] dit - 13 Blod, som nu tracteris oc handlis paa Alteret, befri]blod befrj. - 13f frelse oss] frelse mig - 14 vor Siælis] min siels. - 14 Wreenlighed] wreenhed. - 15 Skiul oss O gode Iesu] O gode IEsu, skiul mig. - 15f inden] inden i. - 16 dine Saar] dine Saar og hellige Vunder. - 16 vore Fiender] mine fiender. - 17 lad oss] lad mig. - 17 beskerme oss] beskærme mig. - 18 i vor døds time] vdi min 253 døds time. - 18 stat os bi] stat mig trolig bj. - 19 kalde oss] Kald mig - 19 at wi] at ieg. - 20 loffue dig] loffue, tiene oc prjse dig.

Optaget i Gryd2 bl.H 2r, men i version som Hb 28.

30. En Bøn... for en fattig Fange, som.. skal stå sin Ræt

2 og 8fattig] stakkels. - 3staa sin Ræt] lide sin straf - 3ftil Suerd] ved sværd. - 4Steyle] stejle, høj opretstående stang, på hvis øverste ende den aflivede og radbrækkede forbryder anbragtes på et hjul med lemmerne flettet ind i hjulets eger. - 7fdin Barmhiertighed... Gierninger] Ps.145,9. - 8mildelige] mildt. - 9wsle] usle. - 10Leffnit] levned, liv. - 11fdø .. Menniske] dø som et ret kristent menneske. - 13ftil Røffueren.. Paradjss] Lk.23,43. - 16saa] således.

Overtaget fra Hb 43 med flg.ændr.: 3-5 Ræt.] Ræt, enten til Suerd, Galge, Steyle eller Ild, etc. - 11 Troen,] Troen til dig, - 15 bitter] bittre - 16 lid,] lidt:.

Bønner til samme lejlighed i »En trøstebog aff Guds ord« Kbh.1577 (LN 1327) bl.Rr 2v og TidFadervor bl.K 6 og ReravENBb 82r = Gryd2 bl.Q 5r.

31. En Bøn.. naar mand vil vandre eller reyse aff By

5Du som .. Vey] Joh.14,6. - 8Vdførde] førte ud. Om udrejsen af Ægypten og vandringen mod det forjættede land se 2.Mos.13 - Josua 3. - 9forjætte] forjættede, lovede. - 13fAbrahams Tiener.. sted ] 1.Mos.24,7 og 40 Tobias og hans rejseledsager, engelen Rafael, omtales i Tob.5 og 7. Tobias og engelen optræder i en middelalderlig rejsesignelse, MDB nr 1121 Fra middelalderlige antvortelser kendes sammenstillingen af de hellige tre konger og Tobias, f.eks. MDB II 31,18f; III 10,29-11,3. 15-17De vjse . igien] Matt.2,1-12. De vise mænd fra Østerland hjalp du tillige på deres vej til Betlehem og hjem igen. - 18meen] skade. - 20staar . faare] forestår. - 23forfang] hindring, skade. - 24naadige Øyen] jf.20,9. - 25befaler] overgiver til. - 27Beuare] bevar. - 28Huad heller] hvad enten. - 29kiøre] drive, kaste. Her imp.

Poetisk version af rejsebønnen Hb 30.

32. Naar du far aff sted

2fKaarsis betegnelse] korses tegn. - 4Fredsens] fredens. - 6H.] hellige. - 6Tobiam] akk. af Tobias, jf.note til 31,13f. - 8vaade] jf.5,4. - 9raade] give råd; føre, lede (Kalk.III 644f). - 11Skytzherre] beskytter.

Den middelalderlige rejsehilsen In Viam Pacis et prosperitatis på fire linier, aftrykt Hb 31,4-8 og oversat Hb 31, 10-13, er nu omarbejdet kendeligt og udvidet med endnu fire linier. Opfordringen til korstegnelse findes også i Hb. Om bønnens videre skæbne som slutning på visen IIesu Naffn saa fare wi se n.t. Vb 33.

33. En Vise at siunge, om det samme

1,4til Liff oc Siel] pa legeme og sjæl - 2,1være] vær - 2,3vent] vend. - 3,4til254Liff oc Død] i liv og død. - 4,3beholdne] velbeholdne. - 4,4wskadde] uskadte - 4,4til] tilbage til

Bag Sthens rejsevise anes den middelalderlige processionssang, der kendes pa tysk som In Gottes Namen fahren wir Sangen havde sin plads pa den første dag i bedeugen, om mandagen før Kristi Himmelfartsdag, jf.JbLH 1981 109, og munder ud i en anråbelse af trefoldigheden, jf. Wack II 682-683 str.1 Sadan slutter ogsa Sthens rejsevise med en af ham tilføjet trinitarisk str.4. Ved udformningen af dette evangeliske modstykke til den katolske processionssang betjener Sthen sig af Nicolaus Hermans In Gottes Namen fahren wir, Wack.III 1437. Når Guds navn afløses af Jesu navn str.1,1, kan det skyldes afsmitning fra andre reformatoriske danske salmer (se Th bl.164r, 328r og 331r, BH 24; 122 str.6; 123 str.8-9). Bibelsk inspiration findes i Ef.5,20 og Kol.3,17, men skiftet fra Gud til Jesus fremkaldes måske mindre af teologien end af den metriske kendsgerning, at oversætteren behøvede et tostavelsesord

Optrykt BH 260. Litt.: Frandsen 73; Schiørring 34.

Rejsevisen blev optaget i M2 med alle fire strofer, hvortil som str.5 og 6 føjedes PAa Fredsens Vey til Lycksalighed, Vb 32, opdelt i 2 strofer a 4 linier Denne praksis videreførtes af Udk42, Udk53 og M-C Læsemåder i str.2,2-3 tyder pa, at M2 har benyttet en tidlig Vb-udg som f.eks. H I Udk53 ændres str.6,2 »oc altid« til »altjd oc«. Sthens lille rejsevise med dens karakteristiske incipit anes muligvis bag Kingos vældige »Reyse-Andagt« I JEsuHimmel-søde Navn min Reyse jeg begynder, KingoSS III 253-260, BH 518

34. Endnu en anden Velsignelse...naar mand vil reyse

4til Lycke oc Fred] hører sammen med Beuar oss lin.3 bevar os ..så vi må have lykke og fred på denne vor vej - 5Tobiam] akk. af Tobias, jf.31,13f - 8Allsommæctigste] almægtigste - 8naadelige] nådigt - 10Wuenner] uvenner. - 15heholden Reyse] sikker rejse - 16prjse] prise, takke - 19fi den sted, som] pa det sted, hvor - 21fder mand beder fore] som man beder for

Velsignelsen er beslægtet med 32, men også elementer fra 33 indgar

35. En Bøn om et saligt Endeligt

1fEnBøn . sit yderste] En bøn til almindelig brug eller nar man ligger pa sit yderste - 3være] vær - 3Syndere] synder - 7naadelig] nadigt - 8Legom] legeme - 9Endeligt salig] jf.6,96f - 10Oplad] opluk - 14Beuare] bevar - 15 og 25annamme] modtag - 17stild] stillet, borttaget. - 18igienløst] genløst, løst fra. - 20fIcke met . vdueltet] 1 Pet.1,18f - 21Rosens Blod] jf.8,13 - 21vdueltet] udvæltet, udgydt - 23hußuale] trøste - 24styrcke] styrk - 25vdi] i - 26opholde] hold oppe, hold fast. - 27giffue] giv

35 synes at være en kompilation fra Sthens hand. Lin 6-11 kendes i poetisk form pa nedertysk i »Collecten edder Gebeden« bl.115v. Pa dansk findes forlæg 255 for lin.1-13 i NmBl bl.C 1v, NmB2-3 bl.Dd 3r og Gryd1 bl.O 7v. Også i ReravElBb 1649N. Mulig inspiration til lin.17-21 fra AV 18 bl.E 7v og 8v.

36. Den gamle Christelige Dagevise

1Dagevise] om denne betegnelse se Bruun 35ff - 2Den signede dag] den (vel)signede dag, som den middelalderlige dagvise besang, var søndagen eller juledag, evt påskedag jf.37 str.3,1. Th 316v derimod lader dagvisen besynge enhver ny dag/morgen. I Vb's sammenhæng genvinder salmen sit opr. sigte. Dels står den som indl. til salmeafsnittet; dels følger efter den og inden morgensangen DEn mørcke Nat forgangen er følgende vejledning for Vb's bruger: »Her effter følge nogle smucke oc trøstelige Loffsange, i atskillige tider, effter leyligheden at bruge.« Dagvisen er altså på sin plads i Vb ikke en morgensang. - 1,2aff] fra. - 1,3liuse] lyse, opt. ligesom i 1,5. - 1,3jo oc] jo . jo. - 1,4fromme] gavn, lykke. Samme tautologi 37 str.5,4, Tausen 11v og Th 10v str.6,10. - 1,6Huercken] hverken. - 1,6Last] skade. - 1,6Vaade] ulykke. - 2,3Liuß] lys. - 2,4vijt] vidt, jf.vide 37 str.1,2. - 2,6foruden all] uden nogen. - 3,2Engle skare] engleskarer. - 3,4Dieffuelens] djævelens - 3,5Affvind] had - 3,5 og 6,2bær] bærer. - 3,6Liff] legeme. - 4,1Kaarß] kors. - 4,3imellem .. oc mig] korset som symbol på den kærlighed, der beskytter mod det onde ved at blive sat mellem den bedende og djævelen/uvennerne, kendes fra middelalderlig andagtslitt., f.eks. MDB II 31,4-6; IV 371,5f. Korset som skjold og værn IV 20,25f, 120,21f Om Kristi død og pine som værn mellem den bedende og det onde se II 38,11, 63,19f; IV 252,2f: 255,24f; 256,3f. - 4,4værdige] værdige, dyrebare. - 4,4pjne] pine - 4,5neder] ned. - 4,5rand] randt - 4,6slycker vd] slukker ud, udslukker. Synderne ses som en brand, der slukkes af Jesu blod - 5,1-2Vaar bonde] Var alle de træer, som findes i verden, [til stede og tillige alt] løv, græs og sand på havets bund - 5,3Haffde de Maal] havde de tungemål Om den digteriske tradition med de talløse lovprisere se Bruun 41ff. Jf MDB III 333,7-11, hvor lovprisningen kædes sammen med Jesu blod ligesom i nærværende salmes str.4-5. Til de talløse lovprisere se også MDB III 353,7-16; 362,21-24; 438,4-8. Motivet kendes efter reformationen i ReravENBb bl.62v »DER som alle Engle oc Menniske, Ja alle Creatur vaare Predickere, saa kunde de icke allesammen, nocksom oc fuldkommelige met Ord befatte oc begribe, denne Hiertens offuermaade Faderlige Kierlighed, der GVd betede mod oss arme syndige Menniske, I det at hand lod CHRistum Pinis, oc dø for oss, Megit mindre skulde de fuldkommelige saa som det sig burde, den samme Kierlighed loffue oc prise.« - 5,5Da] dog - 5,5loffue] lovprise - 5,6reene] rene, syndfri. - 6,1Fuel] fugl - 6,2Været] vinden. - 6,3fuld ont] meget vanskeligt - 6,3mact] magt, kraft Den ubesværede selvfølgelighed i naturens kræfter i str.6 (fuglen, der løftes og vandet, der pludrer afsted) synes at markere en modsætning til naturens afmagt i str.5 øver for den opgave at lovprise 256 Kristus - 7,1aldrig saa lang] aldrig længere end. - 7,3Liffuet] livet. - 7,3Dødsens tuang] dødens tvang, tryk, plage - 7,4Huem. betæncke] det bør man ret betænke. - 7,5bliffue] bliver. - 7,5vdfuß] den gængse fortolkning: ivrige efter at slippe væk (Kalk.IV,555. Dal 111 salmer s.204) synes ikke meningsgivende på stedet. Snarere ma man med Marius Kristensen (Da.St.1926, 100) postulere en anden betydning: udstødt, ført ud (til begravelse) ud fra Peder Laales dunkle ordsprog nr.406. »bedre er fej mand i hus end udfus« DgO II 28 nr.38. vde fuß At betydningen af »udfuß« har med døden at gøre, synes næsten nødvendigt i salmens sammenhæng. Men også hos Laale styrkes denne betydning, når ordsproget sammenholdes med denne frie parafrase over samme i Sthens eksempelsamling fra ca. år 1589, jf. LysterEk 12. »Om den quinde, der sagde hun vilde heller møst [mistet] sin beste gildueir [gildede vædder] aff sit hus, end sin mand død vor.« Endnu et ordsprog kan inddrages, Peder Syvs »Mangen bygger huus og er først udfus«, DgO VII.I nr. 1096. Meningen her er vel, at mange sikrer sig materielt med henblik pa alderdommen, men dør forinden. Formodentlig ligger der også i »fuse« et element af hastværk, måske også af voldsomhed, jf. fo(r)s i betydningen voldsom (Kalk.I, 686f) i et citat med formodentlig tilsigtet ordspil fra Herman Weigeres Ræffue Bog 1555: »naar han vil dem offuerfuse effter hans forsse oc stolte hoffuit«. Vi vover da dette bud pa oversættelse af »vdfuß«: strittet ud, sat på porten! - 8,1giffue] give - 8,1 og 3haffde] havde - 8,2vel til maade] på rette måde. - 8,4miste] mister. - 8,5sin bag tilvent] vendt os bagdelen/ryggen. - 8,6euig] evig, i evigheden (modsat verdens knappe tålmodighed). - 8,6Baade] fordel, vinding - 9,2skillies] skilles. - 9,2Elende] elendighed. - 9,3-4befaler .sende] overgiver jeg i Guds hånd at sende min sjæl ind i Himmerigets glæde. - 9,6Maal] livsafslutning. - 9,6en god ende] en god udgang.

Optrykt BH 1, Chr.Ludwigs: Af Menighedens Sang, Kbh.1918 170-173; Dal 111 salmer l

Litt Skaar 604; C.J.Brandt: Den gamle Dagvise: »Den signede Dag som nu vi ser« i sin oprindelige Skikkelse, DKT 1886, 817-25, samme Hans Chr. Sthen og den gamle Dagvise, DKT 1887, 657-663; Brandt 14 og 51, P.Severinsen: »Den gamle Dagevise« Iagttagelser til dens Historie, Dansk Tidsskrift 1904, 433-446; Hans Brix Den signede Dag, Edda III 1915 177-196 (optrykt i samme forfatters Vers fra gamle Dage, 1918, 149-75 med titlen Dagvisen); PSeverinsen Dagevisen, Edda VII 1917 142-49; H.Brix: Dagvisen, Edda VIII 1918 139, Chr.Ludwigs Den gamle Dagvise, Af Menighedens Sang, 1918, 23-39, Nutzhorn II 276-281, Marius Kristensen: Den gamle Dagvise, Da St 1926, 97-111, Thuner 69; ThunerSuppl. 8; Widding II 130-135; Friis 164; Malling I 166-170, Henry Bruun Den middelalderlige Dagvise, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, Kbh.1965; Niels Haastrup i Da.St.1968 (anm.af Bruun); A.Arvastson: Dagvisan, Imitation och Fornyelse, Psalmhistoriska 257 studier, Lund 1971, 13-51, Bengt R.Jonsson: Den signade dag, Sumlen. Årsbok for vis- och folkmusikforskning, Sthlm 1977 38-65; Pil Dahlerup: Den signede dag, Liv og lyst. Artikler og essays, Kbh.1987 9-43; Britta Olrik Frederiksen. Til diskussionen om den middelalderlige dagvises jordiske hjemsted og himmelske ophav, Da.St.1988 5-31. Samme. Den signede dag - et nordisk anliggende, Kulturtidskriften Horisont, årg 35 Nr.6 1988 28-44.

Vb-tekstens forhold til Th 316v fremgår af nedenstaende sammenstilling af de vigtigste afvigelser med Th-teksten i skarp parentes. Andre samtidige, men hidtil upåagtede varianter i andre samlinger er ligeledes noteret. Særlig interesse har Th86, Rerav87ff og Gryd1 fra 1589. Gryd1 præsenterer dagvisen således: »Maa vel huert Gudfryctigt Menniske, ocsaa siunge Christelige Loffsange om Morgenen, huad huer tyckis for Gud gaat at være, eller disse tuende effterfølgendis Psalmer. Den Første.«

1,3 liuser] liuse Vb. - 1,5 lade Vb] lad rev.Rerav, Gryd1-2, UdkW, M2, St. - 1,6 Last, Skam Vb] skam last Gryd1. - 1,6 vaande] Vaade Vb, Gryd2, M2, Udk20, UdkW, UdkS, Udk53. - 2,2 Herre Vb] Herris Udk42, JCStB. - 2,3 Liuss Vb] et Liuß UdkS, JCStB. - 3,3 Beuare StB] Beuar rev.Rerav, Vb, Udk00, UdkW, M2, Udk42, Udk53. - 4,2 Synd] Synder Vb, Gryd2, M2, Udk42, Udk53. - 4,3 mellem] imellem Vb, Udk00. - 4,5 ned] neder Vb, Udk42, Udk53. - 4,6 slycker Vb] slucker Gryd2. - 4,6 synder] Synderne Vb, Gryd2, UdkW, Udk42, Udk53. - 6,1 fluer] flyer Vb, M2, UdkS, UdkW; fløier ThB, Th11. - 6,2 Wærit] Været Vb, Gryd1-2, Udk20; Vejret UdkW. - 6,2 vinger HV] Vinge Gryd1-2, NWSJCStB, Udk20 - 6,4 bierg] Bierge Vb, Gryd1-2, M2, Udk42, Udk53; Berg UdkW. - 7,1 er Vb] er jo M2, Udk42, Udk53, B - 7,2 afftenen] Afften Vb. - 7,5 vdt fuss] vdfuß Vb; Gryd2 Th17, vd fuss Gryd1; vdi Fuss Udk00, Udk20, udfuus M2, vdfuus Udk42; Ud fuß UdkW. - 8,1 og 3 haffue] haffde Vb, Gryd2 (kun 8,1), M2, Udk20, UdkS, Udk42, Udk53. - 8,6 Bade] Baade Vb, rev.Rerav, Gryd1-2, M2, Udk20, UdkW, Udk42, Udk53. - 9,2 ved Vb] fra Gryd2, Udk20, Udk42. - 9,4 I Vb] Til Udk42, Udk53 - 9,4 himmerigis Vb] Himmerigs Gryd1-2, Udk00, Udk20. - 9,6 god ende.] en god ende. Th86, Gryd1-2, M2, Udk00, Udk20, UdkS, Udk42, Udk53; en god ende, Amen.Vb.

Af denne sammenstilling fremgår, at Vb kun i str.1,3 og 4,3 og 7,2 har en unik læsemåde. I str.1,6; 4,2; 4,5; 4,6; 6,1; 6,4; 8,1 og 8,3 synes Vb at være tidligst ude med en fra Th afvigende læsemåde, som videreføres i andre samlinger. Det er tvivlsomt, om disse samlinger skulle bygge på Vb. Endelig kendes læsemåderne i str.3,3; 8,6 og 9,6 allerede fra Rerav87 og Th86 og fra den samtidige Gryd1.

I Allan Arvastsons afhandling fra 1971 er s.46ff gengivet flere tidlige svenske overs. af dagvisen fra dansk. Bl a Kungl.Bibl s visbok i 16°, hvis læsemåder viser, at forlægget ikke har været Th, men Vb. Det fremgar af str.1,6; 4,2; 4,5; 258 4,6; 6,4, 7,2, 8,1 og 3; 9,6 Teksten i str.6,1 og andre steder peger mod et forlæg som HV Marius Kristensen 1926 101 oplyser, at ogsa visbok i 8° bygger pa Vb

37. En Morgensang

1,1-2DEn vide] Den middelalderlige dagvise, jf. 36,1, har i hs. C4 denne str.4: nw ar os then myrkia nat forlidhin/ vi seem then dagh gudh haffwir oss giffwit/ alt nidher til iordhinna at standa/ (Bruun 82), der kan have inspireret Sthen til denne indledning Et postuleret kendskab hos Sthen til denne middelaldertekst har igen været argument for, at Sthen har gendigtet dagvisen (Severinsen i Dansk Tidsskr.1904, 444). - 1,2saa vide] vidt og bredt, til alle sider, jf. vijt 36 str.2,4. - 1,3Kiær] kær, sumpet moseagtigt område. - 1,4Fule] fugle, jf. Hb bl.P 1r - 1,4blide] glade, lystige jf.3,53. - 1,5giffue] give, opt - 1,5Lycke] stærk, dyb glæde; gode, fuldkomne vilkår, jf.3,16, 34,15; 40 str.16,4, 43 str.6,3 - 1,5Raad] vilkår jf.7,27. Sammenstilling af raad og lycke ogsa 7,27, 43 str.6,3; Hb 53 str.4,1, jf. Frandsen 99f. - 1,6Sin.. tilsende] jf. 4.Mos.6,25. - 2,2Oss] som os. - 2,3Gud . Fred] jf. 4.Mos.6,25f. - 2,3liuse] lyse, opt. - 3,1den signede dag] jf. n.t. 36 str.1,1. - 3,3Behag] glæde - 3,4Hand Nøde] jf.41 str.14,2, 60,44. - 3,4Nøde] nød, vanskelige forhold. - 4,1-4I sexdage . sige] jf. 1.Mos.1,1-27 Str.4-10 er en udlægning heraf - 4,2Creatur] skabninger - 5,1skjn] skin. - 5,2klarhed] forklaret glans - 5,4glæde oc fromme] se n t. 36 str.1,4. - 6,2Firmamente] himmelhvælving. - 7,1beredde til] beredte, gjorde i stand. - 7,4Huserom] husrum, opholdssted - 8,3met] med, tillige. - 9,3Været] luften jf.36 str.6,2 - 9,4ophold] underhold. - 9,4Bade] vinding - 10,3Diur] dyr - 12,1At er] star parallelt med str.11,4, styret af Forløß oss str.11,3.

Optrykt BH 245, BrandtUdvalg (forkortet) 22f, Vb-1914 31-33, Lyrik I 60; Udv.salmer 3-5 Litt. Thuner 64; Frandsen 96-100, Malling I 155-157, Schiørring 35, GlahnMF 137.

Mallings oplysning s 157, om at salmen først kom ind i salmebøgerne i 1873, kan suppleres Allerede i PA.Fengers Morgen- og Aften-Sange, Kbh.1858 nr.7 er den optaget med fem strofer som Du Nat hin mørke forgangen er til egen melodi af Rung I denne skikkelse levede den videre i grundtvigske sangbøger, f.eks. »Udvalg af Psalmer til Brug ved Huusandagt og Bibellæsning (For Vallekilde og Hørve Menigheder)« Aalborg 1862 nr.6, Morten Eskesens »Nordiske Sange til Brug ved Folkemøder, 2det forogede Oplag« Odense 1872 nr.184, »Sange for den kristelige folkeskole samlede af Ernst Trier« Kbh.1874 nr.144 med henvisning til A Windings melodi (som GlahnMF 137 daterer til 1878!)

Foruden den af Frandsen anførte inspiration til salmen kan der også peges pa »Morgensignelse om Onsdagen«, AV 33, der både rummer fuglesang, jf 259 str.1,4, og »alle dine Creatur«, jf. str.4,2 og »Jesu Christi salige oc ærefulde Opstandelse aff døde«, jf.str.3,1-2 og bøn om hjælp til, »at ieg kand tiene dig met it rent Hierte«, jf.str.11,4. Til omkvædet kan Sthen have gjort brug af omkvædet »HERre Gud giffue Lycke oc gode raad/ Met hiertens fryd oc glæde« i den anonyme OM Ecteskab ville wi quæde, Th86 262r jf. BH 362, der har været forlæg for Vb 40. Se n.t. denne.

Uden for Vb kendes salmen tidligst fra Udk53 og M-C 1654 med overskriften »En anden smuck trøstelig Lofsang/ Om Morgenen at siunge«. Der er noteret disse ændr.: 1,5 giffue] giffver Udk53 - 2,6 oss tilsende] tilsende Udk53. - 3,4 Nøde] møde Paulli. - 4,3 sit Allmæctige] Allmæctige Udk53. - 7,1 beredde] redde Udk53, M-C, Paulli. - 7,3 Træ] træer Paulli. - 8,4 wi nu] vi Paulli. - 9,4 Bade] Baade Udk53. - 10,2 skabelse] Skabelsis Udk53. - 10,3 monne] mon Paulli. - 11,4 wi dig] vi Udk53. - 12,4 allen] alle Paulli. Der er utvivlsomt tale om en afsmitning fra Vb 37 str.1,4 i en vise Kbh.1618, Ravn III,72. »Om Morgenen tilig i Rosens Lund/ De Fule de siunge saa søde. «

Det bemærkes, at den i salmebøgerne siden 1857 benyttede, men problematiske læsemåde »møde« i str.3,4 kendes allerede i Paulli 1680. Måske endnu langt tidligere? I et ekspl. af ThB ca 1571 i KB (sign.4-181-8°, bog-nr.17) findes salmen i hs. med denne str.3,4: »frelste os der med alle af Møde«. For oprindeligheden af denne læsemåde kan tale, at str.5,10 i Den signede dag er oss beteed, Th 10r, lyder. »Som oss skulde frelse aff møde«

Skillingsvise i »Tvende aandelige Sange 1 En Morgen-Psalme Den mørke Nat forgangen er etc., 2. En Aften-Psalme: See Soelen svandt I Vester Kandt etc.« [af Samuel Olsen Bruun til mel. Herre Jesu Christ, min Frelser du est], 1714 Bibl.Dan I 367

38. En Afften eller Natsang

1.Afften eller Natsang] Aftensang og natsang er i slutn. af 16 årh. betegnelse for gudstjenester med rødder i den katolske tidesang En salme ved aftensang kaldtes ikke en aftensang, men en aftensangssalme. En kristelig sang til dagens afslutning hedder i Th en taksigelse eller bøn om aftenen. Derfor må betegnelsen aften- eller natsang opfattes som Sthens bevidste forsøg på at lægge et nyt luthersk indhold ind i den katolsk ladede tidesangsterminologi.

1-3.Siungis... etc] DgF 425, Schiørring 35. - 1,2henger paa] truer. - 2,3vor Hiertens Huß] vort hjerte. - 3,2Du.. aldrig vndfalde] tilbagevendende om Jesus, jf.43 str.2,5; 47 str.5,7; 60,83; T-35 str.22,4; T-40 str.7,1; T-42 str.6,4 - 3,2vndfalde] svigte. - 3,4I . paakalde] Ps.50,15. - 4,1wmag] anstrengelser. - 5,2Dieffuelsens . Pjle] jf. Ef 6,16 - 5,3stat] stå. - 6,2tillycke] lukker - 6,3Gud .. Skiold] jf. Ps.18,3 - 6,4trycke] trykke ned, tynge

Optrykt BH 246, BrandtUdvalg 23-25; Vb-1914 34-35; Lyrik I 61; 260 Udv.salmer 6-7. Litt.: Skaar 610, Christensen 105; Thuner 88-89; Thuner-Suppl.8; Frandsen 93-96; Friis 536; Schiørring 35, Malling I 153-55; KingoSS VI 641.

Foruden den af Frandsen anførte inspiration til salmen kan også peges på AV 32, der ser »dit Guddommelige Liusis klarhed skinne offuer mig met mine Hiertens Øyen, Thi du est it klart oc sant Lius«, jf. str.2,1-3, og hvor »du est min Klippe, mit faste Slaat,.. min Skiold oc min Saligheds Horn, oc min beskermelse«, jf. str.6,3 Til bønnen om »vdi denne tilkommendis Nat naadelige (at) beuare (mig) fra . den arge Dieffuel, oc fra denne Nattis forskreckelse oc forfærdelse« jf. str.5,1-4. Bag str.7,1-2 skimtes »..beskerme mig i denne Nat, at min Aand icke bortsoffuer i Synden«. I en aftenbøn i Skonn.1646 nr.XLIX kan flg. passager jævnføres med str.4-5: »Almectige Evige Gud Himmelske Fader, som haffuer Skabt Natten til Menniskens Roe oc Huile: Ieg beder dig .. i denne Nat, lad min Arme Syndige Siæl i dig, som est den sande oc evige Roe selff, huile Fra den arrige Fiendis List oc Suig hende beskerme, paa det ieg icke aff.. Dieffuelen, skulle . indføris i min Samuittigheds Wro oc Anfectning.. skaff mig oc GVd oc HErre saadan Rolighed. Gif O HErre mit arme syndige Legeme, denne Nat oc altid saadan Rolighed, at jeg..aldrig ..henstødis i den evige Wro og Fordømmelse..« Denne prosabøn kan enten have inspireret Sthen eller være inspireret af Vb 38.

Uden for Vb optaget i Gryd3 uden overskrift og i M2T med Vb's overskrift. Således også i Udk42. Der er noteret flg. ændr. i den tidlige tradering: 1,3 Christe] Christ vor KGr. - 2,2 maa wi jo] troe vi og KGr. - 2,3 Hiertens] hiertes Paulli - 3,1 Væctere] Vecter Gryd3. 4,4 styrcke] stercke Gryd3. - 5,1 Gud] O GVd M2T. - 5,2 For] Fra M2T - 6,2 vore] vor M2T - 6,2 tillycke] tillucke Paulli. - 8,1 i Morgen] morgen Udk53. - 8,4 foruden Ende] foruden all ende M2T. I KGr placeret til aftensang på søndag septuagesima. I SømændsPs foreslået til onsdag aften.

Iflg. Liedgren 234 findes salmen i svensk overs. i et visetryk fra omkr 1640 og derefter i Appendix til Then Swenska Psalm Booken, Åbo 1673 Det kan tilføjes, at den tillige findes i Goteborg-manualerne 1668, -73 og -79 umiddelbart før Vb 7 uden overskrift og mel. og med denne 1.str.: »THen liuse Dag framgången är/ Och Natten hanger oß på/ O JEsu Christe HErre kar/ Tu altijdh hoos oß blifwa må/ Gladie oß Gudh i Himmelrijk.« Også optaget i de sst. trykte Ett Lijtet Manuale 1674, Een Nyttigh Psalmbook 1674 og Een Nyttigh Hand-Book 1675 Til diskussionen om hvorvidt Haquin Spegel, superintendent på Gotland i 1680erne, har skrevet sin morgensang Then liusa dag framliden ar på baggrund af den nævnte svenske overs. eller har Vb som direkte forlæg se Beckman 856, J.Helander Haquin Spegel, Uppsala 1899 286; Liedgren 298; Belfrage 51-52.

261

39. En Christelig Vise

2Afffald] frafald. - 2-3annammelse] modtagelse. - 5-6den Tone.. Soel] se Th 366r og 162v. - 1,1Til trøst] til trøst for. - 1,2aff Scrifften] fra Bibelen. Den himmelske rådslagning, som bærer digtet, er der dog ikke bibelsk grundlag for. - 1,3-5Adam. .faldne] 1.Mos.3 - 1,6hans Budord] jf. str.12,1-3 1.Mos.2,17. - 2,2forlaaret oc sat] mistet og sat til. - 2,3baade] begge - 2,6 og 3,6 og 23,6vaade] ulykke jf.5,4. - 3,2 og 4,4Prjß] ære, ros. - 3,4 og 5,2 og 22,2Menniskens Kiøn] menneskeslægten. - 4,3Gode Raad. finde] jf.DgO II 59 nr.969, VII:1 342 nr.7199. - 4,3dyre] sjældne. - 4,4De haffde mist] de (nl. menneskene) havde mistet. - 4,5bleffue . Paradjß] 1.Mos. 3,23-24. - 5,1ynckede] vakte medynk hos - 5,4Hand .. Barmhiertighed] Th 52v str.5,3. - 5,5Huor] hvorledes. - 5,5styre] lægge bånd på. - 6,2 og 7,1Raad] rådslagning. - 6,3aff nøde] ud af nøden, jf. 37 str.3,4. - 6,4Raad] hjælp, udvej jf.19,17 - 6,5Naad] nåde. - 7,2Naad] nådig afslutning. - 7,3Dom] bedømmelse. - 7,4dennem tycktis] de syntes. - 7,5giffue.. klag] indgive klage over menneskene. - 8,2besidde] sidder i/på. - 8,5Fredsomhed] fred. - 9,3bryde] forbryde sig. - 9,5Rætujßhed] retfærdighed. - 9,6fortryde] forbitre. - 10,3vndgielde] lide straf for. - 10,6formelder] tilkendegiver. - 11,1Dommen] vurderingen, anklagen. - 11,2Dommere] dommer. - 11,2-3talen.. raade] min tale, der skal tilråde dig, du sandhedskærlige Gud. - 11,4Paa det] for at. - 11,5Mennisken] menneskene - 12,1dit Bud] se n.t. str.1,6. - 12,1smuct] godt. - 12,4brut] brudt, overtrådt. - 12,5Liff] legeme - 13,1Der] da. - 13,2At] sa at - 13,4fryctede sig] frygtede - 13,4tet] stærkt, meget. - 14,3DeElende] jf. Th 52v str.5,1-2. - 14,4fulde] faldt - 14,4venede sig] jamrede - 14,6Hand] om at han - 15,2Lad op] luk op. - 15,2Naadsens Ørne din] dine nadens øren. - 15,3begiere] begæring. - 15,4Tenck Barmhiertighed] jf. str.5,4 og 18,4-5. - 16,1-2Naade forgiet] jf. SV bl H 6v; DgO I nr.526, II 28 nr.40, VII nr.3530 og 14965. - 16,2forgiet] glem. - 16,5act] 1. agtpågivenhed; 2. hensigt. - 17,5gaff sig] klagede sig. - 18,6 og 19,6fange] få, finde. - 20,1baade] begge. - 20,5obet] åbent. - 20,6ledske] læske, lindre - 21,2lod op] åbnede. - 21,3bide] bie, vente. - 22,1Meglere] mægler - 22,3hastige] opbragte. - 22,4drage] bære, nære. - 22,6affbede] afvende. - 23,1Raad] udveje jf. str.6,4. - 23,2paa stand] straks. - 23,3Hierte kiere] allerkæreste. - 23,3benaade] benåd imp. - 23,4vist] visselig, sandelig - 24,3vdsende] udsendte. - 25,1Her ved] herover glæder sig. - 25,1Engle Choer] englekor, se KLNM XX 530. - 25,4nederlagt] nedlagt, besejret. - 26,2Talßmand] fortaler, jf. f.eks. Joh.14,16.26. - 27,1-2Du. Salighed] jf. Joh.14,2-3. - 27,3forgiette] glemme. - 27,4vdstøtte] udstødte, jf. 1.Mos.3,23-24. - 27,5Nu Dør] jf. Hb 45 str.8,1 - 27,5oplat] oplukket. - 27,6Troen.. sætte] tror på dig - 28,1for Pjnen din] pa grund af din pine. - 28,3skicker. allesammen] samler os alle, jf. Matt.25,32

Optrykt BH 250. Litt.: Frandsen 101-103, Friis 537 262 En af forudsætningerne for dette episke digt med den himmelske radslagning er str.4-5 i Martin Luthers NV frewt euch, lieben Christen gmeyn, Wack III 2, pa dansk Ver glad oc fro alle christenhed i Malmøsb.56v, Dietz bl.e 1v og Tausen 88r. Inspirationen fra denne oversættelses incipit og fra følgende udførlige overskrift i Malmøsb. er umiskendelig: »En christelige vise om menniskens vselhed, oc fordømmelse, som alle vaare komme vdi for Adams vlydelse skyld, Oc om vor salighed, som wi for Christi fortieniste skyld fongit haffue. «. Udbygningen af den himmelske radslagning mellem Fader og Søn med de fire jomfruer Justitia, Veritas, Misericordia og Pax er ikke Sthens idé. I tillægget til Th86 252v findes en bemærkelsesværdig parallel til Sthens vise: »En skøn Aandelig Vise, om det Himmelske Raad, som bleff holdet offuer det Menneskelig køn Oc kand siungis, som, Vaager op i Christne alle etc.« med denne indledning IEg vil begynde en Vise/ Alt om det Himmelske Raad. Bag visens initialer I.P.B. gemmer sig uden tvivl Jørgen Pedersen (Georgius Petri), der iflg WormLex II 183 og Ehrencron-Müller VI 257 har skrevet »En aandelig Vise om Guds Raad, der Adam og Eva havde syndet« Kbh.1583. Dette nu tabte tryk må være forlæg for Th86. Denne vise beretter i str.2 om Adams fald (jf. 39 str.1-2) og om en rådslagning ved den hellige trefoldighed (jf. str.6). I str.3 introduceres Justitia med ordene. »Der traadde strax frem met alle/ En Jomfru høffuisk oc bold/ Retfærdighed monne hun kaldis/ Hun klagede met mact oc vold. .«. Str.3-4 svarer til 39 str.8-10. Str.5-6 om »Den anden Jomfru saa strenge/ Som Sandhed kaldis ret .« har samme funktion som 39 str.11-12 Str.7 indledes »Som Mennisken vaar nu bange/ Oc viste slet ingen Raad/ En Jomfru kom der indgangen/ Oc vaar baade deylig oc klar« og svarer saledes sammen med str.8 til 39 str.13-16. Ligesa svarer str.9-10 med »den fierde Søster Fredsommelighed« til 39 str.17-19 og str.11-12 med rådslagningen mellem Fader og Søn til 39 str.20-25. En moraliserende str.13 og en lovprisende str.14 modsvares delvis af 39 str.26-28. Vb 39 må herefter betragtes som Sthens moddigtning af Jørgen Pedersens vise fra 1583 Moddigtningen stammer formodentlig fra samme år og senest fra det følgende år, hvor Sthen har genbrugt str.16,1-2 i SV bl H 6v.

En anden forudsætning anes i Lazarus Spenglers Durch Adams fal ist gantz verderbt, Wack.III 71 Dansk AF Adams fald er plat forderffd i Tausen 147v (Th 153v) med overskriften »En Aandelig vise om vort fald som Adam oss alle i kom, oc vor genløselse ved Jesum Christum« Dette skema med fald og genløsning i samme salme er hos Jørgen Pedersen og Sthen udvidet med den himmelske rådslagning, der er legitimeret af Luthers ovennævnte salme og i øvrigt kendes fra Leonhart Kettners Hort zu, jrfrumen Christen all (Wack.III 1162) str.2-4 og Paul Gerhardts EInLammlein geht und tragt die Schuld, Fischer/Tumpel III 386, Malling II 195 jf. DDS 165 str.2-3.

Men også ideen med at inddrage anklagerne Retfærdighed og Sandhed og forsvarerne Barmhjertighed og Fred i den himmelske radslagning kendes fra 263 salmedigtningen iøvrigt. I Jeremias Hombergers Ich stund an einem morgen (Wack.III 1258. Udateret tryk fra ca.1560, Wack Bibl.nr.DCCLXXI) optræder de sammen med den afmægtige Eva og fortvivlede Adam, den triumferende Satan, den hele jamrende himmelske hær, al godheds Fader og hans elskede Søn, dog uden at de fire udtrykkeligt er personificeret som jomfruer og søstre. Det er de derimod i et stort digt »Ave Maria« fra 2 halvdel af 15.årh., hs. på Stadtbibl. i Koln (optrykt Wack.II 1021), hvor der str.16-35 optræder tre søstre Barmung, Rechtuerdicheit og Wairheit/Veritas, hvoraf den første er alene om at overbevise de to sidste. Kimen til dette motiv er Ps.85,11: Miskundhed oc Sandhed møde huer anden, Retferdighed oc Fred kysse huer anden (cit Chr.III). Dette skriftsted har inspireret Bernhard af Clairvaux til i en prædiken over Marias bebudelse at komponere en himmelsk samtale om det fortabte menneskes genløsning, hvor de nævnte fire begreber er personificeret Motivet blev siden taget op af andre og finder f.eks. udtryk i striden mellem intbarmicheit og wairheit (barmhjertighed og sandhed) i et påskespil fra Nederrhinen fra ca.1330 (Wack.II s.781). Litt.. Migne bd.183 383ff (Bernhards betragtning), Richard Heinzel: Die litigatio sororum, Zeitschrift fur deutsches Altertum bd.17, 1874, 44ff.; Friedrich Wilhelm Strothmann: Die Gerichtsverhandlung als literarisches Motiv in der deutschen Literatur des ausgehenden Mittelalters, Jena 1930; Friedrich Maurer. Die Erlosung. Eine geistliche Dichtung des 14. Jahrhunderts, Leipzig 1934 (Deutsche Literatur in Entwicklungsreihen, Geistliche Dichtung des Mittelalters bd.6); Helene Werthemann Studien zu den Adventsliedern des 16 und 17 Jahrhunderts, Zurich 1963, 55-66 (Basler Studien z hist. und syst. Theologie bd.4); Einar Molland og Anne Riising: De fire Søstrene, KLNM XVIII, 1974, 31-36; Sixten Ringbom »Adam och Eva infor Treenighetens domstol«, Fra Sankt Olav til Martin Luther, Oslo 1975 235-45, ill.; Gerhard Hahn: Evangelium als literarische Anweisung Zu Luthers Stellung in der Geschichte des deutschen kirchlichen Liedes, Munchen 1981 119f; Merith Lindgren: Att lara och att pryda Om efterreformatoriska anglamålningar i Sverige cirka 1530-1630, Stockholm 1983 145-148, ill.; samme: En nygammal tavla i Hedvig Eleonora, Hedvig Eleonora Forsamlingsblad Julen 1984 8-10; samme: Treenighedens domstol. Tullebølle Kirke efter 1556 (1560'erne?), Danske kalkmalerier VII. Efter reformationen, Kbh.1992 92-93. En mindre afhandling om det bernhardinske motiv i dansk salmedigtning er under udarbejdelse og forventes offentliggjort i Hymn. Medd. 1995.

En formel ejendommelighed ved Vb 39 er de mange tilfælde, hvor ord og vendinger gentages og derved bidrager til at gøre visen sammenhængende og genkendelig. F.eks.: fra Gud faldne 1,5 - de ere faldne 2,4, ført oss i vaade 2,6 - frelst dem aff vaade 3,6; fortient den euige død 2,5 - forkast til den euig død 4,1-2; Gud til euig Ære oc Prjß 3,2 - de haffde mist deris Ære oc Prjß 4,4; 264 Gode Raad 4,3 - saadan Raad 6,4; Rimet Raad-Naad 6,4-5 og 7,1-2, Hand tenckte paa sin Barmhiertighed 5,4 og 15,4 og 18,5; Straff dennem 11,6 og 12,5; Lad aldrig Mennisken være i Liffue 11,5 - Lad Mennisken bliffue i Liffue 16,6; De ynckede. oc venede sig 14,3-4 - De suckede oc græde 17,3; de arme Syndere maatte Naaden fange 18,6 og 19,6; Begærede Hielp 20,2 - Naade begære 20,4; Hierte kiere Fader 23,3 - Fader til Hiertet 24,1; met sin Pjne 24,4 - for Pjnen din 28,1; At du vor Talßmand vorden est 26,2 - At du vilt være Talßmand min 28,2.

Uden for Vb kendes visen tidligst i Skonn. med overskrift og mel. som i Vb Derefter i M-C med let forkortet overskrift. Teksten har flg ændringer: 2 Eves] Evæs Skonn.; Evæ M-C. - 3,2 euig Ære] Ære Skonn. - 3,6 aff den] aff Skonn.; udaff M-C. - 4,3 Gode] God Skonn. - 4,5 bleffue] bleff Skonn. - 4,5 vddreffne] fordreffne M-C. - 6,5 Naad] Naade M-C. - 7,2 Naad] Naad' M-C. - 7,5 klag] Klag' M-C. - 9,1 Klage] Tale M-C. - 9,3 dig] mig Skonn. - 9,5 Rætujßhed] Retferdighed M-C. - 9,6 dig jo] dig M-C. - 10,2 foract] foracte Skonn. - 13,3 monne] mon Skonn. - 13,5 streng Dom oc saadan Ræt] Dom oc strenge Ret M-C - 14,3 store] stor Skonn. - 14,6 Sorg] sorrig M-C. - 15,2 Ørne] Øren M-C. - 15,3 hør = M-C] giør Skonn. - 15,6 Lad] Lad dog M-C - 16,5 act] Mact M-C. - 17,1 da kommer = M-C] saa kommer Skonn. - 19,1-6 udeladt M-C - 19,6 Syndere] Synder Skonn. - 20,3 sorgfuld] Sorgefuld Skonn.; sorrigfult M-C - 20,4 at de] de Skonn. - 21,4 Mennisker] Mennisken M-C. - 21,6 de = M-C] den Skonn. - 24,1 Hiertet] Hierte Skonn. - 24,4 nu met] med Skonn. - 27,2 Salighed = M-C] Herlighed Skonn. - 27,4 fra] for Skonn.

40. Om den hellige Ecteskabs Statis Indstifftelse

1Ecteskabs Statis] ægtestands. - 4-6Siungis . Guds naffn, etc] Den ditmarske fejdevises tekst er trykt i Da.Viser I 19 - 1,5Mod] sind. - 2,1; 3,2;4,1; 11,1 og 13,1Der] da. - 2,1-3Gud reene] 1.Mos.1,27 - 2,4 - 5,5Da saa] 1.Mos.2,18.21-24 I Alterbogens brudevielsesritual indgik oplæsning fra alteret af disse bibelsteder, PallDS III 475 - 3,4prud] smuk. - 3,6vide] vise. - 4,1sigomsaa] så sig om. - 4,4Harm] smerte. - 4,6for kiende] have kønslig omgang med - 5,2meen] falskhed - 5,5skicket] bestemt - 5,6Alt Ville] ganske i overensstemmelse med sin (Guds) egen vilje, jf.42 str.2,1, 48 str.3,1 - 6,1Morgengaffue] Morgengave En forordning af 18 okt. 1577 (LN 1477, genoptrykt i 1583, LN 1478) bestemte, at morgengaven fremover skulle være en adelig forret, Troels-Lund 12 bog, IV 9-15 Str.6-8 rummer altsa et skjult drilleri, en luthersk kirkelig polemik mod adelens nye morgengave-privilegium: Adam og Eva er af Gud selv rykket op i adelsstanden og har af Gud modtaget morgengaver, der overstråler det adelige glimmer. - 6,3tilljge] pa engang, i ét, jf. 1.Mos.1,28. - 6,4Herresæde] det gods, hvor herremanden bor - 7,1For] i 265 stedet for. - 7,1Klenoder] smykker. - 7,1met] med, tillige. - 7,2sin Wskyldighed] deres uskyld, jf. 1.Mos.2,25. - 7,5der.. er fuld] som.. er fuld af. - 7,6for andre] forud for andre. - 8,1-6Hand gaff.. vige] 1.Mos.1,28. - 8,5huad.. Herre] hvor var du da en fornem herremand! - 8,6vige] gå af vejen for. - 9,1-6O du Dage] jf. 1.Mos.3 - 9,1arrige] arge, onde. - 9,1giffuet du vaar vee] (Gud) give det, at du var elendig, at der skete dig en ulykke! Anden læsemåde i SJCStB jf. Hb 50 str.6,4. - 9,2icke . tilsee] ikke.. se på det, holde det ud. - 9,4komst ..til] fik dem til. - 9,5 og 16,1Thi] derfor - 10,3oprette] rettede op. - 10,6forgiette] glemme. - 11,1Syndfloden] jf. 1.Mos.7-8. - 11,2Affbreck] skade, fortræd. - 11,3Vrede] om Guds vrede jf. 35,17-19; 41 str.5,1; 48 str.1,3-4; 51 str.14,3; 60,45. - 12,1stadfeste] stadfæstede. - 12,2Stæder oc By] købstæder og byer. - 12,5plat] ganske - 13,2tog . Mandom] blev menneske. - 13,4-6I Cana . raade] Joh.2,1-11. Jesu tilstedeværelse ved brylluppet i Kana blev af den lutherske kirke brugt som argument for, at ægteskabet var gudvelbehageligt. F.eks.: »Gud vil ikke forlade fromme og gudfrygtige ægtefolk, men vil gerne være hos dem med sin velsignelse og hjælpe dem i al trang og nød..«, (fra prædiken til 2.søndag efter Christi Aabenbarelses Dag i Luthers Husspostille, Kbh.1564). - 13,4bøden ind] indbudt. - 13,5lod. sig . finde] indfandt sig. - 13,6Monne. raade] opfordrede selv til lystighed. - 14,2hand . altid bliffue] jf. str.1,6. - 14,3Naade oc gaffue] jf. 42 str.3,7. - 14,6got Naffn] nl. Jesu navn, jf.43 str.4,3. - 15,2fast] hurtigt - 15,3Løßhed] upålidelighed, letsindighed - 15,4Stat] stand, ordning. - 16,1lader] lad. - 16,3Saa være] jf. str.1,6 - 16,6vnde] unde, give, opt

Optrykt BH 255; Vb-1914 36-40, Udv.salmer 8-11, KingoSS IV 190f (bearbejdet). Litt. Frandsen 103-6, Friis 537-8; Schiørring 31 37, GlahnMF 134.137; LysterEp99.

Som ved Vb 39 har Sthen også ved 40 haft et samtidigt forlæg for øje, nl. OM Ecteskab ville wi quæde med overskriften »En skøn Vise om Ecteskab« i Th86 262 (optrykt BH 362). Da dette forlæg ud fra sin str.1,3-4 tydeligt har haft funktion som brudesang, tør vi formode, at det samme har været hensigten med Sthens modstykke. Om brudesangen se LysterEp 96-98. Om Sthens mulige lån af omkvædet fra nævnte anonyme brudesang til Vb 37 se n.t. Vb 37.

Optaget i Tvende digte 1617 (forkortet TvD), dernæst i M-C m.fl med flg. ændr.: 1,2 der til] til TvD. - 2,4 Eva] Evam TvD. - 3,2 soffuendis] soffuend' TvD. - 3,5 kieriste] kierist TvD. - 4,1 opuaagnede] opuognet TvD. - 4,2 deylige] dejlig TvD. - 4,2 mon] monne M-C. - 5,1 Been oc Kiød] Been, Kiød TvD. - 5,2 Derfor] Det TvD. - 5,2 ieg nu] ieg TvD. - 5,4 kierist] kieriste M-C. - 5,6 sin] min TvD. - 6,1 dem] dennem M-C. - 6,2 Det... haffue] Som hannem allerbest monne behage TvD. - 6,5 leffuet] leffuit TvD, leffve M-C. - 6,6 vige] vigte TvD; vigede M-C. - 7,1 Klenoder] Clenodier TvD - 7,4 Klenoder] Clenoder TvD. - 7,5 er] aff er M-C - 8,3 Fule] Fugle TvD. - 266 8,4 lydige] lydig TvD - 9,1 arrige] arge TvD - 9,1 vaar] faa TvD, faar M-C - 9,6 sorgfulde] sorrigfulde TvD, sorgefuld M-C. - 11,4 mit vdi] udi M-C - 11,5 Vilde hand dog] Vilde hand M-C. - 12,1 stadfeste] stadfestet TvD, stadfæstede M-C - 12,5 skulde plat] slæt skulde TvD. - 13,6 Glædskaff] Ecteskab TvD. - 15,1-6 udelades TvD - 15,1 søler] søle M-C - 15,4 Foracter] Foracte M-C - 15,5 bliffuer] bliffve M-C.

Versionen i TvD viser en tidlig og fri brug af 40 med afstandtagen til anstødelige udtryk I Kingos Vinterpart 1689 med mel ang. »Kommer til mig sagde Guds søn« og med en gennemgribende bearbejdet tekst I M-C og Vinterpart 1689 anbragt under 2.søndag efter H 3 konger

41. En Arm Synderis Klagemaal

1Klagemaal] veklage - 3anamme] modtage. - 4-5Siungis.. Morgenstund, etc] samme metrum som Wann ich des Morgens fruh aufsteh, jf.GlahnMF 135. - 1,2mangelund] pa mange mader - 2,1liude] lyttede. - 2,2hui] hvorfor. - 3,1vene] jamre, jf.39 str.14,4 - 3,2tuinger] tvinger, plager. - 4,1fremgangne] passerede - 4,2qujde] være bedrøvet, klage - 5,1-2Saa dybt gaar] jf. Th 332r str.1,4 6f Til Guds vrede jf. 40 str.11,3f Til de tyngende synder jf. T-40 str.12,1. - 5,2ihuort] hvorhen - 6,1Ieg til] jf.T-37 str.5,1. - 6,1ocingen] heller ingen. 7,1mißtrøste dig] fortvivl - 8,1vise til] vise hen til - 10,1hid] hertil - 11,1-12,2Hand siger Siel] jf. Matt. 11,28-29, Joh.7,37 Samme skriftsted og formulering T-40 str.(5) og 6 - 12,1ledske] læske - 14,2frelst aff Nød] jf. 37 str.3,4. - 15,1for] frem for, mere end, jf.n.t. 43 str.2,4 - 16,2Vnd mig bod] afhjælp - 17,1Liff] legeme, jf.str.12,2 - 18,1paa Verdens Ø] i verden Jf. n.t. 12,16 - 19,1Giff . stadig Tro] bønnen om bestandighed i troen også 49 str.4,4 - 20,1-2DErSiel] den, som denne vise. Denne bøn om velsignelse over visens digter er en luthersk korrigeret videreførelse af en praksis i katolsk bønnelitteratur, der, tit i en legendes form, henviser til den frelse fra helvedes pine, som blev bønnens forfatter til del. Se f.eks. MDB I 128,26-28. Da forfatteren må antages selv at bede med på sin egen bøn, vil han naturligt tillige omfattes af ønsket i str.21 og 22 - 21,1-2Huo. tid] dette velsignelsesønske over den, der synger visen, er en tilsvarende lutheranisering af de stereotype løfter til brugeren af katolske bønner/viser, f.eks. MDB I 84,20f 26f, 205,5-6, Bruun 79.81 84, ofte forbundet med angivelse af afladens omfang, f.eks. MDB I 85,4-15; 86,6-29. - 22,1høre vel til] hører godt efter Velsignelsen gælder ogsa dem uden sangstemme, der lytter til visen. - 23,2Christfaa] jf.60,117

Optrykt BH 252, Vb-1914 40-43; Lyrik 61; Udv.salmer 12-14, Dal 111 salmer 10. Litt.: Paludan 697-700; Da.Viser V 6 29; Frandsen 78-81; Friis 535, Schiørinng 36, Rich.Fangel. Forsøg med to Sthen-salmer, Hymn Medd 1972 nr.7 6-8; GlahnMF 135-136.

Optaget i M2, derpå Skonn., M-C m fl med flg varr : 1 Synderis] Syndris 267 Skonn. - 5 Morgenstund] Morgen Skonn. - 1,2 Sorg] Sorrig M2 - 1,3 - 12,3 synder] Synderne M2. - 3,1 vene] væne M-C. - 4,2 sørge] sorge M2. - 4,2 quide] quid Skonn. - 5,2 trenger] trenge Skonn. - 5,2 ihuort] i huor Skonn. - 7,2 vise] vise til M2. - 9,2 Synders] Synderis M2. - 14,2 mig frelst] frelst mig Skonn. - 15,3 og 16,3 er] vær Skonn. - 20,1 DEr den] Den denne M2. - 22,1 høre] hører M2. - 22,2 dennem] hannem M2

Som skillingsvise i »Tvende smukke Aandelige Psalmer, Den Første: Jeg stod mig op en Morgen-Stund, etc. Siunges med sin egen bekiændte Melod: Den Anden. En Trøste-Psalme, at siunge baade Morgen og Aften: Lystig af Hiertens Grunde, Siunges som: Jeg raaber fast O HErre etc « Tryckt Aar 1724. Ekspl.KB og Sorø Akademi. Da begge disse salmer er nogenlunde samtidige - Lystig af hiertens grunde kendes tidligst fra Gryd2 - , kan det ikke udelukkes, at flyveskriftet går tilbage til Sthens tid.

42. En Christelig Supplicatz

De udhævede begyndelsesbogstaver i de otte strofer danner akrostikon: HANS ANNO 1Supplicatz] bønskrift. - 2-3siungis.. leiden] den tyske elskovsvise kendes fra Ambraser Liederbuch, trykt 1582. En dansk oversættelse Inngen større plage y ald werdenn monne were, Da.Viser 232, er fra senest 1584 En trykt skillingsvise fra 1587, Da.Viser 94, har mel.henvisning til en anden oversættelse: Paa Iorden kand ingen større Plage være, Da.Viser V 54.331-35 Derfor påfaldende, at mel.ang gælder den tyske vise. - 1,2Frelser] befrier, jf.41 str.16,1. - 1,5Forlad] jf. str.7,3 - 1,7reene] uforvanskede, uden indblanding af opdigtede (katolske) elementer Til det rene Guds ord jf. ogsa 47 str.7,3 - 2,1Alt Ville] jf. n.t.40 str.5,6. - 2,2stille] stil, opt. - 2,3trolig] trofast. - 3,4-5Ieg lucker Sind] adventsmotiv jf. DDS 71,6; 72,1; 74,2, (100,8) - 3,7Naade oc Gaffue] jf. 40 str.14,3. - 4,2Forlader ieg mig] stoler jeg, jf.43 str.1,5; 45 str.2,3; 56,28; T-41 str.4,10. - 4,4-6O. Død] jf. T-37 str.5,5-7. - 4,4sød] kær, elsket. Tilbagevendende adjektiv til Jesus, 50 str.5,1; 61,78, eller Jesu navn 43 str.4,3. - 4,7alskens] al slags - 4,7 og 7,7Vaade] jf.5,4. - 5,6Brøst] skade. - 6,1trenger] trykker, tvinger. - 6,2forlenger] længes, jf.n.t. 43 str.1,1. - 6,3Du hußuale] tilbagevendende tillidserklæring til Herren, jf. 47 str.5,5 Også om Guds ord T-36 str.2,4 - 6,3hußuale] trøste. - 6,4-5Den. Fare] jf.DgO II 64 nr.1118. - 6,7ieg mig] på trods af de ældste og bedste Vb-udgaver, der alle kun har »ieg«, er teksten rettet i overensstemmelse med både ElPs og Gryd2 og de sene Vb-udgaver. - 6,7befale] betro, overgive. - 7,3forlade] lade i stikken, jf.45 str.8,4; 46 str.2,4. - 7,4-7Du siger . vaade] Ps.50,15, jf. Vb 3,17-18; Matt.7,7; 21,22; Joh. 15,7 - 8,2dine Bud] jf. str.2,5 - 8,3saa] således. - 8,3skicke] leve.

Optrykt BH 247; BrandtUdvalg 25-26; Vb-1914 44-46; Lyrik 63-64; Udv.salmer 15-16; Dal 111 salmer 11

Litt.: Beckmann 514; Skaar 80, Brandt 31 79, H F.Rørdam: Om Salmen: 268 Du Herre Christ, Kh Saml 4.rk II, 1893, 744-45; Cederfeld de Simonsen En Parallel til Salmen »Du Herre Christ«, Kh.Saml 4.rk III 210, Paludan ibidem 700; J.N.Skaar: Til dansk Salmehistorie, Kh.Saml. 4.rk.IV 223; Chr. Ludwigs: Hr Hans' Navnesalme, Salme og Sang, Kbh.1915 22-30; Thuner 110, ThunerSuppl.9; Frandsen 86-89, Friis 534; Schiørring 36; H.Blom Svendsen: Hans Christensen Sthens salme Herre Jesus Christ, Præsteforeningens Blad arg.45, 1955, 769-772; Malling I 283-287; VIII 74-75, 182-85; Christian Thodberg: Om »Du Herre Krist«. En kendt salme af Hans Christensen Sthen i en ny bearbejdelse, DKÅ 1977-78, Kbh.1980 35-41, Henrik Glahn: Om melodierne til »Du Herre Krist«, sst. 42-46; GlahnMF 132; Jens Lyster: Sthens gådefulde navnesalme. Om Du Herre Krist, dens mærkelige akrostikon og det forunderlige år, hvis lige ikke har været, Hymn.Medd. 1980 71-146, Herlov Brix: Notat om »Du Herre Krist«, Hymn.Medd. 1988 3-17; Jens Lyster: Det forunderlige år 1588. Om salmen »Du, Herre Krist« og dens tilblivelse, Theologisk Forum 12/88, Tillæg til Kristeligt Dagblad 12.december 1988 6-9.

Til danske forlæg, der kan have inspireret Sthen til 42, kan regnes BH 220, Th 281 O IEsu Christ, min Frelser du est.

Oversat til svensk og optaget i ElPs 1602, se Tradering, og i de derpå flg. ElPs udg.1608, -14, -26, -42, -48 og -50 Med »Ett Nytt Manuale« Stockholm 1651 kom den også ind i rækken af stockholmske manualer. Året forinden blev den optaget i »Een wanligh PsalmBook« Gotheborgh 1650 og derefter i Göteborg-manualerne 1668, -73 og -79 og sst i »Ett Lijtet Manuale« 1674, »Een Nyttigh Psalmbook« 1674 og »Een Nyttigh Hand-Book« 1675 I Jesper Swedbergs salmebog 1694 nr.166 med ang.: »Ex hymno Danico Joh Trauser«. Olaus O.Plantin »Dissertationes« Upsaliæ 1728 74 og Lars Högmarck »Psalmopoeographia« Sthlm.1736 samt alle deres svenske afskrivere angiver Hans Thomissøn som salmens forfatter. På tysk i Himmelisches Manna 1681, se Tradering Iflg. Beckmann har L Arnell noget frit oversat den svenske salme til fransk i Livre De Cantique s.108: Odoux sauveur, Tout mon bonheur

Den danske tradering uden for Vb begynder med Gryd2-3, derefter i M2, APs, Udk42, Skonn., Udk53, M-C m.fl og KGr med disse læsemåder: 3,1 være] vær APs. - 3,2 kiere] kier APs. - 3,3 vilt] vil Gryd2-3 . KGr - 3,4 lucker] lycker Gryd2 - 4,5 aff all] aff ElPs, APs - 4,7 fra] aff ElPs. - 5,7 Mit] Mijn ElPs, Min Gryd2 - 5,7 monne] mon Gryd2 - 6,2 ieg] migh ElPs, mig M2 - 6,3 kand] kandt Gryd2, kandst M2 - 6,7 ieg] iagh migh ElPs, ieg mig Gryd2. - 7,3 vilt] vil Gryd2 - 7,5 Kald] kalla ElPs, Kalde Gryd2 - 7,6 skalt] skal Paulli. - 7,7 din] min Skonn. - 7,7 Sorg] Sorrig Gryd2

De tidligt bevidnede læsemader »ieg mig« og »Sorrig« i hhv 6,7 og 7,7 gør en konjektur nærliggende de to steder Imod taler, at HVNW er fælles om anden tekst

Mel.henvisning til Vb 42 allerede i Oluff Claussøn B's sang om de ugudelige, 269 Kbh.1626, Ravn III,93. I »Forordnede Bededags Kircke Psalmer« 1645 foreslås Vb 42 til brug torsdag eftermiddag på Københavns Slot. Præsten ved Holmens Kirke, mag.Niels Christensen Spend, meddeler i »Kircke Bønner« Kbh.1647, at den synges i Bremerholms Kirke ved morgenbønnen i adventstiden, formentlig i erkendelse af salmens eskatologiske indhold. Cassube anfører den blandt åndelige salmer om aftenen. Paulli kan bruge den både morgen og aften, KGr til aftensang på 1.søndag efter Hellig tre Konger. Takket være placeringen i Vb blev den snart regnet blandt rejsesalmer. Det er ikke tilfældigt, at »Nogle Nyttige oc Nødvendige Psalme-Sange . for Søfarende-Folck« Kbh.1657 har en »Skibs Vandre-Vjse« HVo siunge kand/ paa salte Vand,.. med netop 42 som mel.ang. Den er beregnet til »Aandelig Tidfordriff, sangvjß, naar (man) formedelst Hafblick blifver stille leggendis for Ancker« og kan derfor brede sig over 36 strofer! I SømændsPs foreslås 42 til tirsdag aften, ligesom 42 regnes blandt aftensalmer i »En liden Haand-Boog . for de Reysende og Søefarende« Kbh o.1730.

43. Et anfectet Menniskis Bøn

3-4Siungis.. lengis] jf. Da.Viser nr.229. - 1,1mig forlenger] jeg længes. Jf. 42 str.6,1-2 med samme rimord. Længslen er udtryk for den eskatologiske forventning. - 1,3all min Ljd] jf. 42 str.5,1. - 1,5ieg mig.. forlade] jf. n.t. 42 str.4,2. - 1,6blid] nådig jf.3,53. - 2,1Mit Hierte bange] jf.48 str.1,6. - 2,4Ieg troer for alle] tilbagevendende udtryk for tillid til Jesus, jf.41 str.15,1, 60,82 - 2,5vndfalde] svigte, jf. n.t 38 str.3,2 - 2,6met sit Blod forløst] om Jesu forløsende blod også 40 str.10,4; 61,48, T-42 str.4,1. Om Jesu forløsergerning i øvrigt jf. str.5,4; 46 str.1,3, T-37 str.1,3. - 3,1finde] føle, mærke. - 3,2hart] hårdt. - 4,4IEsus lille] dette diminutiv for Jesus, der fungerer som kærlighedserklæring, idet lille her har betydningen kær, optræder også i T-35 str.23,2 og T-41 str.7,8. - 5,1 - 6,2Gud Fader. Naade] jf. 17,3-8. - 5,6Styrcke . i mig] Fil.1,6. - 6,1i lige maade] ligeledes. - 6,2Forlene] giv. - 6,2-4Naade.. i mit Kald saa flittig] jf. 8,39f. - 6,3Giff Lycke.. Raad] jf.n.t. 37 str.1,5. - 6,5Kaarß taalmodelig bære] formaningen til tålmodighed under lidelsen kendes også T-36 str.3,4.

Optrykt BH 257; BrandtUdvalg 28-30; Dal 111 salmer 13. Litt.: Skaar 125; Thuner 171; Frandsen 106; Friis 534; Schiørring 37; Malling II 34f; GlahnMF 132.

Foruden at låne mel. fra en kærlighedsvise (Da.Viser nr.229) har Sthen også derfra hentet inspiration til teksten. Eneste kendte version af visen med den anførte indledning findes i Sten Billes hs. fra 1555-59 (Da.St. 1923 175f), aftrykt Da.Viser V 323-325. Til visens anråbelse str.1,6 »o Gud, hielp mig aff altt myn nødtt« svarer 43 str.1,6. Bag det bange hjerte i 43 str.2,1 skimtes visens elskovssyge hjerte (str.2,2), ligesom str.2,4-5 genkendes i visens str.2,4-5: »ieg vnder hinder vell for alle/ hun kand mig best husualle« eller måske snarere i 270 »Jeg loffuet hinde tro med alle/ ieg schall hinde aldrig vndfalde« i en anden version (aftrykt Da.Viser V 326 str.4,1-2).

Til str.4-5 jf. en udbredt bøn om Jesu navn, tilskrevet Bernhard af Clairvaux, optrykt MDB nr.20; 86, 200; 342; Christiern Pedersens Danske Skrifter udg af C.J.Brandt og R.Th.Fenger II, Kbh 1851, 402f; TidFadervor bl.Q 6r, TidBb 132v; ReravENBb 167v; NmB3 bl.A 5v; Gryd2 bl.H 4r; Skonn.nr.XX. En anden impuls kan være »En kaart Bøn at bede huer Time naar Klocken slar«, aftrykt som n.t. Vb 17.

Optrykt i Gryd2-3 Derefter i M2, APs, Udk42, Skonn., Udk53, M-C m.fl. og KGr med disse varr.: 1,2 Synden] Sorgen KGr. - 1,3 dig] Gud Gryd2. - 1,4 hellige] hellig Udk53. - 2,1 ræt bange] bange APs. - 2,2 saa mange] mange APs - 2,4 vel for] for APs. - 2,5 ret aldrig] aldrig APs. - 3,2 binde] tuinge APs - 3,4 fortabt] fortabit Gryd2; fortabet M2. - 3,5 Liffue] i Liffue Gryd2. - 3,6 Euig ieg dig] Dig evig jeg Paulli. - 4,1 Liffsens] min Lifsens KGr - 4,2 Vilde] Vilt APs - 4,3 sød] søt Gryd2, sødt Udk42. - 4,5 dig] du Gryd2. - 4,6 hand er] er APs - 5,1 skabet] skabit Gryd3. - 5,2 Lad] Lade Gryd2 - 5,2 fortabet] fortabit Gryd3. - 5,4 som] der Gryd2. - 5,5 Du være] Du vær Skonn.; hand vær APs. - 5,6 Styrcke] styrck APs - 6,1 hellig] værdig hellig APs - 6,3 gode] god Udk42. - 6,5 Oc mit] mit APs. - 6,5 taalmodelig] taalmodig M2 , taalmodig at APs - 6,6 laad, Amen] lod, Amen Gryd2, Laad APs. I KGr ved afslutning af højmessen pa Nytårsdag. I SømændsPs foreslået til mandag morgen. I »En liden Haand-Boog, for de Reysende og Søefarende« Kbh o.1730 er den ligeledes regnet blandt morgensalmer.

44. En Vise om Verdens Suig

Visen har udhævet akrostikon: IOHAN CHRIST 3-4Siungis . Naffn, etc ] Th 138. - 1,1Rosens Lund] rosengården, blomsterhaven. - 1,2bede] jage - 1,5-6Saa komme] jf.DgO II 37 nr.303 - 1,7Thi] derfor - 1,7vende] vende om. - 1,9fromme] gavne - 2,4taar] tør - 2,6skende] beskæmme, tale ilde om - 2,9Frynt] ven. - 2,9Frende] slægtning - 3,1-2Huo Ræff. omsee] citeret af Peder Syv, DgO VII nr. 13019, jf. II 88 nr.1870, VII: 1 nr.5486 og 8748 - 3,3Klaffer] bagtaler. - 3,4at] ad, til - 3,7Var dig] tag dig i agt - 3,9hoss] blandt. - 4,1-2Ackeley. luct] om den lugtløse og derfor mindreværdige akeleje jf. ArreboSS I 277,11.13 I Matthias Moths håndskrevne ordbog A 81 bruges vendingen i str.4,1-2 om en smuk jomfru, som er tabelig jf. ODS 1,383 - 4,3purt] rent, uskyldigt - 4,7aff Lungen] med munden, uden at hjertet er med deri, jf. Da.Viser nr.9,14 (BH 40,15), 238,1, 248,4. Om falske løfter med tungen og lungen ogsa Th 361v str.6 og Ravn III nr.99,7 Loffuer sig from oc god/ Oc tro aff Hierte oc Mod/ Men Tungen oc Lungen/ Taler mod ræt oc skæ . - 4,8sætter paa en gunge] leder på glatis. Gunge betyder dels gynge, dels gyngende grund - 5,1tage faare] beslutte - 5,3obenbare] røbe, lægge blot. - 5,4legge 271 vind] anstrenge sig. - 5,5vndfalde] svigte. - 5,7trolige] vedholdende. - 5,8for] frem for - 5,9Skytzherre] beskytter. - 5,9frj] sikker, fast; skattefri (om adelen), derfor: adelig. - 6,5-6slide.. hen] henleve (under besværlige forhold) - 6,7bide] bie, blive.

Optrykt BH 248; BrandtUdvalg 33-34; Vb-1914 46-48; Udv.salmer 20-21. Litt.: Christensen 111, C.Raunkiær: Planterne i den religiøse digtning, især salmedigtningen Kbh.1931 107-08; Frandsen 83-85, Friis 535; Schiørring 36.

Sammenstilling af rosens lund og falske venner kendt fra folkevisen. DgF IV nr.230,1: »Ridder tager høg, och suenndenn tager hunndtt/ - Min venner ere mig saa faa. - / saa rider hannd i rossens-lund./ Mannd finder icke enn iblanndt tiffue/ ther mannd tør lide paa.«

Optaget i Udk42 uden udhævet akrostikon. I Alard.1643 aftrykt med 1.str. Dernæst i Udk53, M-C m.fl med disse varr. 1,4 ey] icke Udk42. - 2,4 taar] tør Udk42 - 2,7 huo] hvor Udk53. - 2,7 hin] den M-C. - 3,1 Ræffue] Reff M-C; ref Paulli. - 3,3 ere] er Udk53. - 3,4 at] ad Udk42. - 3,6 høyren] hviden Udk53. - 3,7 Var] Vare Udk42. - 3,8 Forrædere] Fortrædere Udk42; Forædere Udk53. - 4,4 farffue] føye M-C - 4,7 Lungen] Tungen Udk53. - 5,8 æret] ære M-C. - 6,1 Himmel] Himmels M-C

Medens Udk42 ud fra læsemåden i 1,1 og 1,2 skønnes at have benyttet en udg. som HVNW, bygger Udk53 og M-C pa traderingen uden for Vb Paulli står tydeligt i gæld til M-C.

Som skillingsvise i »To skiønne Aandelige Viser, Den Første Om Iomfru Thøre Som saadan begyndes Iomfru Thore lille, gaar sig i Afvelgaard; Og Den Anden Om Verdens Svig og falske Venner, Ieg gick mig udi Rosens Lund Siungis med den Thon Vag op, vag op udi Guds Navn« Tryckt Aar 1719 Der kendes fem forskellige oplag, DgF II 554, Bibl.Dan I 370, V 59.

45. En anden Vise om Wtroskab

1-3siungis . bold, etc] Th 287. - 1,1foruist] utvivlsomt, en kendsgerning - 1,2meenlig] almindelig. - 1,3Tro oc Loffue] troskab og ærlighed. - 1,4disse sidste Dage] de sidste tider inden dommedag er iflg. Matt.24,3-22 karakteriseret ved den store trængsel, hvor lovløsheden tager overhånd og kærligheden bliver kold. - 1,6Breff eller Segl] skriftligt bevis på retmæssig besiddelse - 1,7skøt] snart, næsten, Kalk.III 864. - 1,7-8keed At Leffue] ked af at leve - 1,8mercke] indprente i sin bevidsthed, tage ad notam. - 2,1høre til] høre efter. - 2,2Ieg.. giffue] identisk med T-38 str.8,1. - 2,3Forlad paa] stol på, jf. 42 str.4,2. - 2,7-8Støff . røris] jf. Ps.103,14-16. - 2,8været] vinden. - 2,8røris] bevæger sig. - 3,2sæt tilbage] tilsidesat. - 3,3En stund] en tid (lang) - 3,3vaar anden met] var anderledes(?) med, tog anderledes(?) del. Jf senere læsemåde i SJCStB vaar Ven den anden med, dvs var den ene ven delagtig i den andens liv - 3,4rætferdige] som angar retfærdighed - 3,6Riger] rig - 3,7for] på grund af - 3,7272seer høyt i Sky] stikker næsen i vejret. - 4,1forfarenhed] erfaring. - 4,2met rætte] ærligt - 4,3Tro oc Loffue] jf. 1,3 - 4,5offuer tredsk] listig, ondsindet over for. - 5,5bered] fremstillet. - 5,7skrier] skrider, går. - 6,1-2Gud. Naade] jf.DgO II 51 nr.701 - 6,1bedre] hjælpe. - 6,2Naade] barmhjertighed. - 6,3Wræt] uret. - 6,6Lycke] skæbne. - 6,7nest] nærmest. - 6,8fortrycke] trykke ned - 7,1Thi] derfor. - 7,4Smiglerens] smigrerens. - 7,6lad mercke] udtal dig ikke - 8,4forlade] jf.n.t. 42 str.7,3. - 8,5-8Den siger] jf. T-36 str.1,5-8. - 8,5fortroer] stoler på. Gud er objekt. - 8,7Til skam] til skændsel - 8,8Den siger] jf. Matt.10,32-33. - Signaturen M.A.I.H. er udlagt Magister Albertus Iohannis Helsingoriensis, jf. Brandt i DKT 1887 sp.661 og Brix 19, men det afsluttende H betyder Hafniensis, jf.Brandt 51, idet Albert Hansen er født og opvokset i København, hvor faderen var professor og siden biskop

Optrykt med str.1-5 fra Held.1629 II s.36 i Da.Viser V 152-53. Litt.: Da.Viser IV 168; DgF II 573; Brix 19; Friis 527-28; Schiørring 105-06; Malling VI 296. Om Albert Hansen Helsingør BH 269-271; C.J.Brandt: Omrids af Forfatternes Levnetsløb 27 (bag i BH I); H.F.Rørdam i Kh.Saml 3.rk.II 303-06; samme i Kh.Saml. 3.rk.IV 323-27; S.M.Gjellerup i DBL1 VI 577; LysterThmut 322-23.

Mel.ang til en salme af biskop Hans Albertsen, forfatterens far. Sønnen berører bevidst og umiskendeligt faderens salme i str.1,6 med teksten »Ey Breff eller Segel hin stercke«. Hans Albertsens str.1,6 i Th 287 lyder »met frost oc kuld hin stercke« Til det eskatologiske udsagn i str.1,4 jf. en dommedagsvise af Albert Hansen, aftrykt BH 270 Om Sthens gode forhold til Albert Hansen, der var hans kollega og efterfølger ved latinskolen i Helsingør - han blev siden hofpræst og døde 1593 som biskop i Århus - vidner også, at Sthen har indføjet Albert Hansens navn som akrostikon i salmen ALlene paa Gud fortrøster ieg mig, Hb 53.

Tidligst kendt uden for Vb i Held.1629, derefter med str.1 i Alard.1643 Videre i Udk53 og M-C. Paulli anvender overskrift som Held., men mel som Vb, og tilskriver Niels Heldvad forfatterskabet. Flg. varr: 1,2 Sorg] Sorrig Alard. M-C; sorig Udk53. - 1,6 Breff] Breffue Alard.; brefve Udk53 - 1,7 skøt] skiøt Alard., slet Udk53 - 2,8 været] Vejret M-C. - 3,3 Verden anden] væn den andet Held., ven den anden Paulli. - 3,5 i By] i en By Udk53. - 4,2 met rætte] det rætte Held. - 4,3 ey er] er ey Udk53. - 4,6 at] de Udk53. - 5,2 Kløer] Kløffver Udk53. - 5,2 væder] veder Held. - 5,3 icke] ingen M-C. - 5,5 er] oc Held., ere M-C. - 5,7 skrier] skrider Udk53 - 6,4 atskillig] adskillige Udk53. - 6,8 Monne] Monn' Held. - 7,1 ihuor] i huo Held. - 7,7 Ellers] Eller Held. - 8,1 all] alt M-C - 8,4 aldrig] ey Held - 8,7 skam] skamm' Held., skamme Udk53. - M.A.I.H.] udeladt Held.

Som skillingsvise i »Tvende skiønne og nye aandelige Psalmer om den rige og den fattige Mand; Hvorudi sees Begge deres lyksalige og u-lyksalige Tilstand i denne Verden, samt Omskiftelse efter dette ælendige Livs Ende. Den 273 Første: Den riige Mand drager Guld-Korset paa Bryst, Den Anden: Det er forvist blandt alle Mand, &c. Siungis som: Af Adams Fald er plat fordærv'd, &c.« 1725. Endnu to udgaver »Trykt i dette Aar« og »Kløbenhavn, Trykt hos L.N.Svares Efterleverske.« DgF II 573; Bibl.Dan.I 373, V 59.

Da Held.1629 i 1674 blev udgivet i svensk overs. ved Nils Krook, trykt hos Amund Grefwe, Gotheborg, blev også 46 oversat i sin fulde længde. Overskrift og 1.str. i Andra Deel s.24 lyder: »Een ynckeligh Klago-Wijsa, Ofwer thetta hätska Werldenes Sweek och Bedragerij. Kan siungas vnder then Thon: Mein Gott vnd Herr, stehe du mir bey/ Die weil ich muß von hinnen, etc. 1.FOrwist är thet bland alle Man/ Een gemeen Sorg och Klaga/ At Ord och Troo ey hållas kan/ I thessa sidsta Daga:/ Ey achtas Lyffte eller Eedh/ Ey Breff, ey Segel tryckte/ The Fromme är nu ledze wedh/ Werldzens Sweek och Lists Stycke.«

46. Om Trøst oc Frimodighed

2Kaarß] prøvelse, lidelse, jf. Matt. 16,24 parr. - 3-4Siungis... Gud, etc.] mel. Th 179. Schiørring 34. - 1,1værer] vær. - 1,2forsage] tabe modet. - 1,4Dog] skønt. - 1,6det være bekient] bekende det. - 1,7vdelycke] udelukke, holde udenfor. - 2,4Du... forlader] jf. 42 str.7,3. - 3,1-2Huedekorn] jf. Joh 12,24. - 3,3forsand] i sandhed. - 4,3met ..gaa] følge. - 4,4vorden] forblevet. - 4,5met Simeon] jf. Lk.2,29. - 4,7salig stund] dødstime, jf. n.t. 6,96. - 4,7fanger] får. - 5,1Betænck] tænk på. - 5,1beuare] vogt - 5,3Engle Vectere] om engle som vægtere jf. 26,10. - 5,5-6som en Høne paa] jf. Matt.23,37 - 6,1-2Huad heller egne] hvad enten .. jf. 1.Thess 5,10 - 6,3Paa] til. - 6,5Ved Adam] jf. 1.Mos.2,17, 3,19 - 6,5paakom] ramte. - 6,7Thi] derfor. - 7,3blid] mild jf. 3,53 - 7,4lige] i samme grad.

Ikke tidl. optrykt. Litt.: Frandsen 74; Schiørring 34.

Overs. efter Johannes Gigas' ACH lieben Christen, seid getrost, Wack. IV 257. Str.7 er en tilføjet doxologi til treenigheden, enten af Sthen på egen hånd eller efter ukendt tysk forlæg. Sthen har ændret mel ang , der i tyske salmebøger er enten Wer in dem schutz des hochsten ist eller Wo Gott der Herr nicht bey uns helt. Sthen har tidl., i Cypr. bl.G 6v, gjort brug af Gigas' omfattende forfatterskab, hvoraf hans sognepræst i Helsingør, Rasmus Lauritzøn, i 1576 oversatte og udgav ni prædikener, LN 657. Om Johann Gigas Northusanus (1514-1581) i Chr.Gottl. Jocher: Allgemeines Gelehrten-Lexicon II, Leipzig 1750, sp 990; Allgemeine Deut.Biographie IX 167.

Optaget i Udk53, M-C, m.fl. med disse varr.: 1,7 taar..vdelycke] tør.. vdelucke Udk53. - 3,1 giøre] gifve Paulli. - 4,2 Denne] den Udk53. - 5,3 Engle] Englene Udk53. - 5,6 Vinge] Vinger Udk53. - 5,7 mod] imod Udk53. - 7,5 wskyldige] høijeste Udk53. - 7,5 Trefoldighed] Tre-Enighed Paulli - Paulli 640 angiver den tyske forfatter: J Gig

274

47. En Bekiendelse oc Bøn til Gud

3-4Siungis befinde, etc] jf. Schiørring 37; BH 386; LysterKK 31-33. - 1,1O . HErre] jf. 43 str.4,1. - 1,4kiender] gør kendt, meddeler. - 1,4 og 3,6Brøst] skrøbelighed. - 1,6tuinger] tynger. - 1,8Der til] oven i dette. - 2,8qujd] kvide, bekymring. - 3,1Kaarß] lidelse, jf. 46,2. - 3,1oc draget] også baret - 3,2Mødsommelighed] møje. - 3,4tien] tjener - 3,5mig. offuergiffue] give mig hen. - 4,1tiluende] vende til. - 4,2Tiden] nl. ventetiden til Herrens komme, jf. 3,35. - 4,5-7besinde. befinde] ordparret fra mel.ang - 4,7befinde] mærke, indse - 5,3taar] tør. - 5,3kære] klage. - 5,5Du husuale] jf.42 str.6,3 - 5,7du.. vndfalde] jf.n.t.38 str.3,2. - 7,3dit Ord det reene] jf. n.t.42 str.1,7 - 7,4trøster] jf. str.3,8.

Optrykt BH 253; BrandtUdvalg 27-28, Vb-1914 49-51; Udv.salmer 22-23

Litt. Skaar 541, Thuner 506, Frandsen 77-78, Friis 534, Malling IV 161-63; LysterKK 28-37

Optaget i Skonn., M-C m.fl. og KGr med disse varr.. 1,4 kiender] bekiender Skonn. - 2,3 ville] vilt Skonn. - 2,8 qujd] Qujde M-C. - 3,1 ieg oc] jeg Skonn. - 3,4 oss] der os Paulli. - 3,4 hand] hand self Paulli - 3,5 vil] vilde Skonn. - 4,1 mig ellers] ellers mig Paulli. - 4,2 lang,] saa lang? Paulli - 4,3 mig] som mig da Paulli. - 4,4 er i] er sted i Paulli. - 4,5 icke] icke ret Paulli. - 4,7 Siden befinde] Men siden først maa mand besinde Paulli. - 4,7 selff] det self KGr. - 4,8 Huo] Mand Paulli. - 5,3 taar] tør M-C. - 6,8 Men.. maa] Men jeg maa salighed naa Paulli. - 6,8 met dig] Ieg KGr. - 7,3 Alt] At KGr. - 7,3 det reene] dit reene Paulli. - 7,6 Iammerlig Dal] Iammer Dal Skonn., Iammerdal KGr. - 7,7 vilt] vil KGr. - 7,8 den] din M-C. - 7,8 Himmelske Sal] Himmel-Sal KGr.

Mel.ændring i M-C til Ieg vil mig HErren lofve gik videre til f.eks. Cassube, Paulli og KGr. I KGr er 47 placeret til højmesse før prædikenen på 3.søndag efter trin. I SømændsPs foreslået til søndag morgen

48. En arm Synderis Klagemaal

2-3siungis sehr, etc] jf.Schiørring 34. - 1,2Huor atbære] hvorledes skal jeg bære mig ad. - 1,3Rætujse] retfærdige. - 1,4vred] om Guds vrede jf. n.t.40 str.11,3 - 1,6giør bange] jf.43 str.2,1 - 2,3Liff] legeme. - 3,1Effter. mig] jf.42 str.2,1-2. - 3,3forseer. til] venter af - 3,6for] frem for. - 3,7Dit . kiert] jf. T-36 str.2,3.

Optrykt BH 256 Litt Frandsen 73; Schiørring 34

Overs. af Hermann Wepses ICkarme Sunder klage my seer, Wack.IV 1089, trykt 1.gang i »Nye Christlike Gesenge vnde Lede, vp allerley ardt Melodien« Lubeck 1571 med overskrift »Ick armes Megtken klage my seer, etc. Geistlick, Is ein Klageledt eines armen Sunders «Jf. n.t. T-44,16.

275

Optaget i M-C m.fl. med disse varr.: 1,4 mig vred] vred M-C. - 2,6 oc allen] i allen M-C.

49. En Tacksigelse effter Maaltid

Begyndelsesbogstaverne i de fire strofer danner akrostikon: HANS, dvs Sthens fornavn. - 1,4Rundhed] gavmildhed. - 1,6leggis øde] tage skade på helbredet, udmattes. ODS 27,1440. - 1,7staar] er. - 2,4Liffs frist] tid at leve i. - 2,6tycke] vilje. - 2,7Thi] derfor. - 3,3forgætte] glemme. - 4,3Vaade] ulykke. - 4,4Giff... stadig Tro] jf.41 str.19,1.

Optrykt BH 249; Vb-1914 51-52, Udv.salmer 24. Litt.: Frandsen 106-07; Friis 535; Schiørring 36; GlahnMF 134.137-38.

Sthen har formodentlig skrevet 49 som et modstykke til Hans Thomissøns oversatte bordbøn HErre Gud du være nu priset, Th 331, der måske ikke slog igennem. I alt fald blev den vraget i Rerav75, men kom tilbage med Th86 og er optaget i T-12.

Ligesom 42 blev også 49 oversat tidligt til svensk Som HERre Christ wij tigh nu prijse blev den optaget i Rudbecks Enchiridion 1627 og har muligvis været med i 1.udg 1622. Se under Tradering, hvor den svenske overs. er gengivet. Str.2 og 3 er byttet om, måske for at slette akrostikon og tilsløre den danske opr. Broms Gyllenmars' visbok nr.16, jf. n.t.Vb 7, er en anden overs. med bevaret akrostikon. Aftrykt i A.Noreen og H.Schuck: 1500- och 1600-talens visbocker, bd.I, Sthlm & Uppsala 1884 134f. Derefter i »Ett Nytt Manuale« Sthlm 1651, 574 og efterfølgende manualer, ogsa Goteborg-manualerne 1668, -73 og -79 og sst i »Ett Lijtet Manuale« 1674, »Een Nyttigh Psalmbook« 1674 og »Een Nyttigh Hand-Book« 1675 Hverken akrostikon eller salmens danske opr. er erkendt af svenske hymnologer, der siden Beckman har forvekslet denne salme med HErre Gudh tigh wij nu prijse (se Hymn.Medd. 1975 124), en forsvenskning af Thomissøns ovennævnte bordbøn. Således f.eks. Ludvig Linder i Studier tillagnade Henrik Schuck, Sthlm. 1905 30 og Liedgren 233.

I Danmark blev 49 først optaget i Udk42, derefter i Skonn., M7, Udk53, M-C m.fl. med disse varr.: 1,6 ey skulle] skulle ey Skonn. - 1,7 :/:] i st.f. gentagelsestegn gentages lin.7 i alle fire strofer i M7 og Udk53 - 2,1 aff dig wi] wi aff dig Udk42. - 2,3 gaffue] Gafver M-C. - 2,5 Sundhed] sandhed Udk53 - 3,3 wi dig ey] vi ey Udk53, wi dig icke M-C. - 3,7 Oc vor] Vor M-C.

50. En lærafftig oc trøstelig Vise

1lærafftig] belærende. - 1-3Siungis.. wiederstahn, etc] Også mel ang ved Hb 48 Schiørring 34 Når der ikke henvises til den danske overs. Maa ieg wlycken ey kunde modstaa, Th 241v, skyldes det formodentlig, at overs. ikke slog an. F.eks. blev den ikke optaget i Rerav - 4H C ] Hans Christensen - 1,2Huor] hvordan end. - 1,7-8Hand Tjd] jf.42 str.5,1-2. - 1,7Tilljd] genstand for tillid, 276 dvs. hjælp, tilflugt, jf.T-42 str.2,3. - 1,9Tratz] a.trods; b.imod - 2,2Skand] skam. - 2,3offuen sueber] svæver ovenpa - 2,5bag ved] bagest. - 2,6Fuld faa] meget få. - 2,11Tryg] sorgløs, uden syndsbevidsthed. - 3,1Saa] således - 3,1dømme] mene. - 3,4seer til] er uvirksom tilskuer til. - 3,5fast] hurtigt. - 3,6Tiden] det er Gud alene, der fastsætter det eskatologiske tidspunkt, hvor han griber ind, jf.3,35.48.54. - 3,8flux] straks. - 3,9Rod] råddenskab, materie fra sår; eller synonym for ris? - 3,10Huilcken] han (Gud), som - 4,5opholder] holder hen. Til tanken om den henholdende Gud jf. 3,33-55. - 4,7men] kun. - 4,8gack ræt fram] gå lige fremad. - 4,11Knecte] tjenere. - 5,3Kast du] skyd fra dig. - 5,7nære] ernære, forsørge. - 5,8beskære] tildele. - 5,11Taar.. borge] tør, behøver ikke låne af nogen. - 6,2hen] forbi. - 6,7den . er] den, som er retfærdig. - 6,8Sæd] afkom. - 6,10Gick om] søgte. - 7,1forfaret] erfaret. - 7,2argelist] ondskab, svig. - 7,3skone] skåne. - 7,4-6en skøner Vrt.. hin grøne] kan være en hentydning eller finte til biskop Hans Albertsens Ieg ved en vrt baade deilig oc bold, Th 287r, hvilken urt netop »staar paa Marcken hin rene« og dér rammes af »frost oc kuld hin stercke«. Jf. sønnen Albert Hansens »Segel hin stercke«, se n.t. 45. - 8,1-6Men.. binde] Ps.112,1.7. - 8,7 og 10paa] til. - 9,2Min.. her] så længe jeg lever. - 9,3her til] hidtil. - 9,4Nødtørfftighed] behov. - 9,8wfrom] ugudelig. - 9,9met] tillige med. - 9,11kerer] vender. - 10,3endelig] til sidst. - 10,5Ihuor.. en] hvor rig man end er. - 10,6paa . Gade] forlægget har: ..Vnd durch den Todt, wie reich ich bin/ fahren dahin/ die allgemeine strassen Dvs. at vejen mod døden er en alfarvej, som alle skal gå. Jf.54,4. - 11,1Mig.. forlænger] jeg længes. - 11,6at vide fange] få at vide. - 11,7Paa det at] for at.

Optrykt BH 258. Litt.: Brix 21; Frandsen 73; Schiørring 34; Malling VII 22; VIII 75.

Overs. af Ambrosius Lobwassers ALlein zu Gott mein hoffnung steht, Wack.IV 1301, i »Bewerte Hymni Patrum, und anderer Gottseligen Menner .aus dem Latein ins Deutsche mit gleichen Reimen gebracht, durch D.Ambrosium Lobwasser« Leipzig 1579. På tysk danner de 12 strofer akrostikon AMBROSIVS LobWasSer. Sthen udelader str.2 og betegner salmen som sin ved initialerne H C. Malling VIII 75 forklarer disse initialer med, at der er personlige erindringer i salmen. Disse passager er imidlertid direkte overs. af Lobwassers tekst.

Optaget i Skonn., M-C m fl med disse varr.: 1,1 forhaabning] Forhobning Skonn. - 1,3 ieg er] er jeg Skonn. - 1,9 Tratz Dieffuelsens] Traatz Dieffvelens Skonn. - 2,3 sueber] suæber M-C - 2,9 Huor] Huo Skonn. - 3,8 slar] slaar Skonn. - 4,3 dig det] dig Skonn. - 4,4 hand saa] hand Skonn. - 4,6 slet intet] intet M-C. - 5,1 den] din Skonn. - 5,6 behøffuer] oc høffuer Skonn., behøfve M-C. - 5,8 Oc altid] altid M-C. - 5,11 Taar] Tør M-C. - 6,5 kient der] kiend der Skonn. - 8,8 Vilde] Vil Skonn. - 10,11 HErre] HErrens Skonn. - 277 11,1 dit Ord] dig Skonn. - 11,5 reene Lær] rette Lære Skonn. - 11,11 met dig indgange, AMEN.] indgange M-C.

Mel.ang. ændres med M-C til »under de Noder som Maa jeg Wlycken ey kunde modstaa.«, jf.JCUStB.

51. En Søfaren Vise

1Søfaren] erfaren i sømandskunst. - 1-3siungis Gaard, etc] mel. i Th 203v, jf.Widding II 82.233. - 1,2 og 8,2vaande] nød. - 1,5nære] ernære. - 1,6Da . være] Forestillingen om velsignelsen ved at have Jesus som rejsefælle på skibet er næret af Matt.8,23-27 parr. og Luk.5,1-11 og udnyttes hyppigt i andagtslitt. for rejsende, f.eks. ReravElBb fortalen bl.A 7r:«..Den tid Sancte Peder haffde vor HERre inden Skibs Borde met sig, da gick det hannem vel, oc hand fick Fisk nock, men tilforn fick hand intet..«. I Christoffer Hansøn Dalbys »Navicularia, eller CHristelig Skiffarts handel« Bremen 1616 (Bibl.Dan.I 446) hedder det under »Christelige Skibs regle oc Søe Ret« s.38: »REt oc Christelige er det, at alle oc en huer anammer Christum inden skiffs borde med sig, oc hannem wdj hiertet formedelst troen oc bønen beholder, thi saa lærer Christus sielff Matth.28 v.20. Hvor som to eller tre ere forsamlede j mit naffn, der er ieg mit iblant dennem.« 1,7trolig] vedholdende. - 2,1-4En from Skipper.. maa føre] I »En liden Ny Skibsbog« Rostock 1580 (Bibl.Dan.I 446) skriver Tilemand Henningsen i den 5.Artickel: »Skipperen skal med al flidt see sig om gaat, Gudfryctigt oc ærligt Folck. «. - 2,1tæncke til] tænke på, stræbe efter. - 2,4føre] have. - 2,7gaa vel i haande] gå godt - 3,2vdtackle] tiltakle, udstyre med takkelage. - 3,3Affice Mænd] bestillingsmænd, mænd til det hverv, Kalk III 281. - 3,4tiltacke] tilfredsstillende. - 3,5 og 15,7Guds Engle] Til erstatning for de katolske skytshelgener for søfarende, jf.n.t str.12,1, træder en luthersk legitim tro på skytsengle (jf. om skytsånd n.t. T-43), hvis tilstedeværelse om bord skal fremelskes og fastholdes ved Guds Ords tilstedeværelse. Omvendt gælder nemlig, iflg. »Skipers Kijste« Kbh.1627 (Bibl.Dan.I 446) bl.H2v, at »Slem oc bøß Tale.. bedrøffue den hellig Aand, fordriffue de gode Engle, forhindre Guds Velsignelse, oc mane Dieffuelen all Wlycke offuer en hob der til«. - 4,1ligger.. oppaa] er det vigtigt. - 4,3forfaren] erfaren. - 4,4-5Sin Kaaß .sætter] (fast)lægger sin kurs, retning. - 4,5bister eller grom] vild eller farlig. - 5,1acter] giver agt på. - 5,2Huad heller] hvad enten. - 5,3mag] gavn. - 5,4befinde] mærke, indse. - 5,6sel] salg Kalk.III 665. sale (engelsk) Brix 18. - 6,3 og 10,4Skendegieste] urostiftere, Kalk.III 765. - 6,4suere] sværge, jf.n.t. str.3,5. Chr.IV's Skibs Artickle, Kbh.1625 (Bibl.Dan.I 678), befaler i pt 2, at »Ingen..maa tage Guds Naffn forfengelig eller suerge, ey heller bande ved Dieffuelen eller andet, huo det giør, hand straffis derfor til Masten, eller i Jern til Vand og Brød«. - 6,5 - 9,7Som Paulus... Haffsens Bonde] jf.Ap.G. 27,6-44. Det XVIII.Capitel i Navicularia 1616 hedder »Om winteren er meget farligt 278 at seygle paa haffuet« og rummer et langt referat af Ap G 27 Den samme beretning tjener hos Tilemand Henningsen bl.K 1r, til advarsel mod gudløse rejsefæller: »De skulle vare sig, at de icke komme engang i bagseyl paa al wlycke, som det forloren selskab, huilcket S.Pouel seylede met, paa Vinterreyssen til Rom, Actor 27 « - 7,1raadde] radede. - 7,3Offuerdaadighed] overmod - 7,5Thi sende] derfor sendte. - 7,5-6Thi. Ord] Eftersom gudsbespottelse nedkalder ulykker over skibet, kræver Chr.IV's Skibs Artickle pt.3 lovens strengeste straf herfor: »Vnder Liffs oc æris fortabelse, maa ingen lade sig høre eller befinde, med Guds forgaaen Ord oc vitterlig Guds Bespottelse; Ey heller bespotte eller forhindre Prædicanten, eller den som læser aff Postillen« - 9,3wraad] rådløshed. - 10,1Forfarenhed] erfaring. - 10,3Krud] ukrudt - 11,1sig. betee] opføre sig. - 11,5Mot] mat, medhjælper ombord på et skib ODS 13,1091. - 11,7befalde] behage. - 12,1Chor] andagt. Chr.IV's Skibs Artickle pt.1 indledes.«FØrst oc offuer alting, skal en huer frycte den Allmectige Gud, gierne høre Prædicken, saa oc Afften oc Morgen, finde sig til Chorum oc bede Gud om Naade.. Forsømmer nogen... Søndag eller Onsdags Prædicken, Postil Læßningen eller Chorum, Straffis første gang paa sit Maaltid, Anden gang derforuden til Masten, Tredie gang til Masten, oc i Jern til Vand oc Brød, en Dag eller flere... De høye Officirer giffue for huer gang, de forsømmer Guds Ords hørelse oc Læßning eller Corum .en Ort, halff eller heel Richs Daler i Bøssen.« Af Tilemand Henningsens opfordring bl.K 3r til deltagelse i den fælles korsang fremgår, at et af formålene er at komme den åbenbart sejlivede tilbedelse af de rejsendes skytshelgener til livs:«Derfaare skal en Christelige Søemand.. ingen Afften forglemme sit Christelige Chorum oc Natsang, Men bede altid oc alleuegne om en god lycke oc it gaat raad, oc derhoss vare sig for alle Hedenske oc Papistiske superstition, vantro oc Affguderi. Thi vi Christne kiende oc tilbede ingen anden Skibshelgen oc patron, vden Guds søn den ene sande Nødhielpere..« - 12,1om Afftens gang] ved aftenstid. - 12,5liuder om] drejer sig om. - 12,6De.. staar dem] de mener, det klæder dem. - 13,3slet blind] helt blinde for. - 13,5fiff] fem. - 13,6Viff] kvinder (engelsk) - 14,1-7Vor HErris Mildhed . større] Hertil svarer denne betragtning bl.K 6r hos Tilemand Henningsen: »Gud er langmodig oc straffer icke effter vor fortieniste, Men klageligt er det, at det gaar saa ilde til. Naar end den samme HERRE Gud aff sin euige godhed sparer oc beuarer dette onde selskab, oc fører dem i en god Haffn igen, Da vide de hannem en føye tack derfaare « 14,2fordrage] finde sig i - 15,3Tractere] tænke. - 15,3fornumstelig] med fornuft. - 15,5heller mand] hvad enten man. - 15,6Befale] overgive - 15,6troer] pålidelig - L I.H ] Brix 19 formoder en trykfejl for A.I.H. og gætter pa samme forfatter som til 45. C.J.Brandt er nærmere virkeligheden i DKT 1887 sp.661. »formodentlig ogsaa en Helsingørianer.« Statistisk set må dog en københavner - Hafniensis - være mindst lige så sandsynlig. Eller man kunne vende blikket mod 279 Østdanmark og f.eks. pege på den poetisk begavede sognepræst Lauritz Jensen i Vall og Hauggran på Gotland som en mulig forfatter til visen. Om ikke før kan Sthen have mødt ham ved hyldingen af tronfølgeren i Lund i året 1584, hvor de begge var til stede. Det var i midten af 1580erne, at Lauritz Jensen skrev de to digte, der har bevaret hans navn for eftertiden. Han døde i 1593, jf.DBL3 VII 306. I 1636 tryktes et poetisk skrift indeholdende både Sthens vise T-39 og Lauritz Jensens vise om de gode Guds engle. Se Tradering. Dialog 1636. Formodentlig er skriftet et genoptryk af en ældre sag og kunne i så fald vidne om en forbindelse mellem de to samtidige digtere.

Litt.: Brix 17-19; K.Th.Tofte i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1955 106-09.

Optaget i M2T, derefter Skonn., M7, Udk53, M-C m.fl. med disse varr.: 1,2 vdi] i M2T - 1,7 paakalde] paakalder Skonn.; vil paakalde M7. - 2,1 skal først] først Skonn. - 2,4 maa] monne Skonn. - 3,1 er] er en M7. - 3,3 Affice] Døctig Skonn.; Skibs M7; Affle Udk53; Officj- M-C. - 3,6 ville] vil Skonn. - 3,6 saadan en] saadant et M7. - 3,7 er selff] selff er Skonn. - 4,3 Styremand] Styrmand Udk53. - 4,5 grom] grum Udk53. - 4,6 hannem] hand M2T. - 5,2 hand er] hand Skonn. - 5,6 Heller] huad heller M2T. - 6,1 er oc] er M2T. - 6,2 inden] ingen Udk53. - 6,6 seylet] seylede M2T - 7,7 Saa] Som Skonn. - 8,1 paakalder] paakaldte Udk53. - 8,5 Engel] Engle M2T. - 9,3 seyle] frycte M2T. - 10,3 hob forloren] forloren hob Skonn. - 10,4 vel] hin Udk53 - 10,6 skal] kand Skonn. - 11,1 vilde gierne] gierne vilde Skonn. - 11,3 Ad] At Udk53 - 12,1 skal holdis] holdis M2T. - 12,3 anden] en anden M2T. - 12,4 Som. vanære] udeladt Skonn. - 13,1 en] den M2T - 13,5 fiff] siuff Udk53 - 13,6 de] det Udk53. - 14,3 i sin] sin Skonn. - 14,4 Dieffuels] Dieffvelsens Udk53. - 14,6 vel met] med M2T. - 15,6 Befale sig] Befale Skonn. - 16,3 beuarer] bevare Skonn.; bevar M-C - 16,5 at seyle i Verden] i Verden at leffue Skonn. - 16,6 alle] all Skonn. - 16,7 at bliffue, Amen.] at bliffue M2T; bliffve Udk53. - L.I.H.] udeladt M2T. I SømændsPs 1730 s.87 findes stadig Hvo skal ledsage den søe-farende mand.

52. Regula pietatis

1-9Regula.. perseverare] Fromheds regel. Den, som vil tjene Gud, han bør bie på Herrens råd. Det vil sige: tro på de usynlige ting, håbe på de opsatte ting, og altid elske Gud, hvad enten han viser os et strengt eller mildt åsyn, og blive ved således lige til enden. - 12met] sammen med, hos. - 13fortøffue] vente på, afvente. - 13Raad] hjælp. - 14sig. stille] rette sig. - 17Forhaler] trækker ud, jf.n.t. 3,33. - 17tøffuer] tøver, jf.3,55. - 20For] mere end - 21Huad heller] hvad enten - 23 varactig] udholdende. - 24vist] forvist. - 24ihuor gaar] hvordan det end går. - 27Tal. noget paa] tal ilde om. - 30Breck oc Meen] mangel og fejl - 31Tracte] tragt, stræb efter. - 34At prijß] at han kan få ros af alle

280

53. En anden Regel

3vjser] vis. - 4regerer] styrer, ordner - 4skel] evne til at skelne, skønsomhed. - 6Mod] sind(elag). - 8Thi] derfor. - 9bestille] sørge for. - 11genge] fremgang. - 14qujde] bekymre. - 15stæde] steder. - 19Handel] gang. - 20Huo] for den, som. - 20grandgiffuelig] nøje. - 21ved et paß] på samme måde. - 23flux] rask, stærkt. - 24from] god. - 26forkære] beklage. - 31Intet. igien] noget opstår af ingenting, og noget bliver til intet igen. - 32gaar..hen] forgår. - 33-36Den.. kier] jf.DgO II 64 nr.1113-14. - 33swe] suge. - 35beet oc barcket] hærdet og garvet. Til ordparret jf. DgO I:2 938 og VII:1 10454. - 38forsøgt] prøvet - 39wforsøgter] uprøvet, uerfaren. - 40huercken.. kand] hverken duer til det ene eller det andet, ODS 6,581, jf. DgO II 59 nr.947, VII nr.11726. - 41fristet] prøvet. - 42Hand.. giffue] han forstår også at give gode råd til andre. - 43forsøgter.. gæste] jf. DgO VII:1 2472. - 45-46En.. beskeed] jf.55,19-20. - 45Hiemfødning] person, der aldrig har været hjemmefra og derfor er snæversynet, jf. SthSB i LysterFO 125. - 46tynt beskeed] ringe besked, jf.DgO IV 253 nr.83. - 47-48En flittig.. skam] jf.55,29-30. - 49Gud.. Føde] jf. Matt.6,25. - 50Dog.. møde] jf 1.Mos. 3,17-19. - 50møde] anstrengelse. - 51Læde. Last] ladhed giver ingen anden løn end skam. - 52Sagde Broder Ruß] I Broder Russes historie 1555, udg. paany med en Indledning af Chr.Bruun, Kbh.1868, lyder stedet bl.A 5v: De lade giffuer ingen løn vden last/ det tror ieg vist oc holder fast.. - 52fast] hårdt - 56holdis til forstand] bringes til at udnytte sine evner. - 60faar til dig] kan finde hos dig. - 60Lack eller lyd] fejl eller mangel. - 61sige .. efter] bringe videre, referere. - 61est hen] er borte. - 63holt sig] opført sig. - 64met skæl] med rette. - 65huad det er saa] hvor er det således. - 68hende] den (nl.døren). - 68oplade] åbne. - 70Skalck] skurk. - 71huad] hvor. - 74f og 108hastighed] hidsighed. - 75daarlig] uklog, tåbelig. - 75Stiffsindighed] stivsindethed. - 77fire] give efter. - 77hale] trække i land, give køb. - 78varlig] forsigtig. - 79holde aff Veyen] vige til side. - 80trætte.. ey] skændes med den, som ikke - 81taber.. Marcken] rømmer slagmarken. - 82Oc.. det sidste] og det giver ham til sidst. - 83offuergaa] vederfares, ramme (dig). - 84gaar staa] træder i rettens sted. - 86Bader.. paa] gavner ingen - 89Maadelig] middelmådig, jævn. - 89Maadelig.. alsombest] jf.DgO VII:1 289, nr.6080 - 89alsombest] bedst. - 91frycte] frygt imp. - 93nødtørfftige opholt] nødvendige underhold. - 97tacke] tak imp. - 98hos. affuind] sammen med lykke i overflod er der misundelse. - 99Far vel] hav det godt. - 100Befale] betro. - 100Liff] legeme. - 101Stor.. i tide] jf.DgO VII:1 433 nr.9049 - 102hede] hedde, kaldes - 105met. maade] med besindighed og mådehold. - 106baade] gavne. - 107Skæl] evne til at skelne, skønsomhed. - 109fast] sikkert. - 110met hast] i hast. - 111-112Huad.. bortgaar] jf.DgO VII.1 159 nr.3313: Glæde af ondt er sorg i enden. - 112flux] rask - 115-116Nøgen.. igien] jf.Job 1,21. T-42 str.7 - 119Behute . Hertzen] Gud bevare alle trofaste hjerter, jf. udg.C i var.app.

281

Optryk af lin.33-56 i Brandt 12f, af lin.33-44 i DgO IV 236. Litt.: Brix 20; Frandsen 65f.

54. Om Døden, en nyttelig Betænckelse

1-2Betænckelse] overvejelse. - 3AUGUSTINUS] kirkefader, født i 354, biskop i Hippo i Nordafrika fra 395 til sin død i 430. - 4-5Communis.. præceßit] fælles for alle er dødens vej, salig derfor den, som gik forud. Citatet har ikke kunnet opspores i Augustins skrifter, og det kan nok kun med urette tillægges ham. - 6frycter du dig] frygter du. - 6saa saare] så voldsomt - 7 Ø] nl. verden, jf.n.t. 12,16. - 8hen] herfra. - 10end] endnu. - 13offuer.. gaar] går (døden truende) hen over dit hoved. - 15dantze Pibe] dødedansmotiv, hvor Døden spiller på fløjte (pibe) og ubønhørligt drager de dansende efter sig. - 18Wuijse] uvise, dumme. - 19hand springer for] døden fører an i springdansen. - 22 og 25i tide] mens tid er. - 23End] hellere end - 24kiende] forstå - 26-27Sola. nihil] Kun gudsfrygt vil følge et menneske også efter den død, der venter. Alt det andet er skygger, drømme, tomhed, intet. Dette latinske citat i heksameter kan ikke stamme fra Augustin. - 28INgen tingist] ingenting. - 32trælle] arbejde hårdt for. - 33fire Fiælle] fire brædder nl. en ligkiste, jf.DDS 715,10. - 34Læret] lærred. - 35Prang] pragt. - 36hen] herfra. - 38 og 56Skugge] skygge. - 40jd] id, gerning. - 44Oc forsmaar] og den, som forsmår. - 48-54IVerden bygge] Lignende sentenser kendes som indskrifter i portalen til mange bondegårde Således over portindgangen til Tjele hovedgård. »Wi bygge her huse oc store feste/ endoc wi erre her fremede gieste/ Gud vnde wos her saa at bygge oc boo/ at wi kunde naa den evige roo/ anno 1585 lod Jørgen Skram til Tiele oc hans kiere høstru F Hilleborg Daa opbygge tete hus oc broo/ Gud unde os den evige roo«, Danske slotte og herregårde bd.13, 1966, 153. Skikken stammer fra Tyskland, hvor en husindskrift i Bierstrasse nr.17 i Osnabruck fra år 1579 lyder: »Wir bouwen alle feste/ Sint doch nicht men frembde geste/ Wen dar wir Ewich sollen sin/ Dar denken wir [gar wenich hin]«. En række lignende husindskrifter m.m. anføres af Johannes Linke og E.Jacobs i Blatter fur Hymnologie 1885 32.48.62f. Sst.1889 109f refererer J.Linke til mag.Adam Ulrich von Cranachs ligprædiken over fyrst Carl von Anhalt-Zerbst den 8.marts 1561. Prædikanten beretter, at han engang i en fyrstelig sal ved en malet engel har fundet dette rim: »Vns Engel wundert alle gleich/ Das jr Menschen vff Erdreich/ Bawet Schlösser vnd grosse Feste/ Vnd seid doch nichts denn frembde Geste/ Da jhr Gott ewig sok anschawen/ Da wil doch gar niemand hinbawen«. I Lpr bl.E 2v citerer Sthen linierne 48-51 og tilskriver dem her den hellige Bernhard. - 49Enddog] selv om. - 49Feste] fæstninger - 50-51dere, som] der, hvor. - 52vduise] viser bort - 61vinde op Seyl] hejse, sætte sejl for at påbegynde en rejse, jf.ODS 26,1655 lin.54. - 62Huo faar] jf.DgO VII:1 139 nr.2885. - 62vraaer] kroge. - 63faar] for. - 64Traatz] trods. - 66-67282Huad beuare] jf.Matt. 10,28 - 66føre i Fare] bringe i fare end legemet

55. Besluttelse paa alle forscreffne Regle

1Besluttelse] sammenfatning, afslutning. - 6Ihuort du far] hvor du end farer. - 11dig skicke] optræde. - 12I huor kand] hvordan din færd end former sig. - 13-14Scire honores] At kende og følge gode sæder giver rigdom og ære - 15-16Ære.. mig] gode sæder er subjekt, rigdom på ære m m er objekt! - 17lempe oc skicke (sig)] indrette sig og opføre sig - 19-20En beskeed] jf.53,45-46. - 20beskeed] beskedenhed ODS 2,379 - 21Stock] stolpe Her ubevægelig, stiv person. - 22snurcke] fnyse, skælde. - 22pucke] trodse, true. - 23-24Mand. lee] jf.DgO VII:1 434 nr.9110. - 24der at lee] le derad. - 25-26Mand selff] jf.DgO I:2 602 nr.656, II 87 nr.1817, VII nr.8015 og 11077, Mau 6813, 8732. - 25taar] behøver. - 25Gæck] nar. - 26ringer sig] røber, gør opmærksom på sig. - 27-28Oc altid.. før] jf.DgO IV 253 nr.83. - 27gaar til Dør] går frem i døren. - 28Enten før] hvad enten det er en god eller ond, som bør i huset. Meningen er, at en sadan mand (en gæk) kan der ikke laves om pa. - 29forfaren] erfaren. - 29fremgaar] står frem. - 30Plomperjan] grov, ubehøvlet person. - 30bag Dørren staar] står i skammekrogen, er ringeagtet Kalk.V 200. - 31men] mens. - 34forgætte] glemme. - 35det staar vel] som sømmer sig for, klæder, en anden. - 36met skel] med (god) grund - 37der hoss] tillige. - 37huad . staar ilde] hvad der klæder en anden dårligt. - 39slide] henleve (under byrdefulde forhold), jf.DgO II 97 nr.2150 - 40blid] mild.

Optryk af lin.15-40 i Brandt 13, af lin.19-30 i DgO IV 236

56. Regulæ vitæ

1Regulæ vitæ] leveregler. - 2sønderlige] særlige - 2Liffs Regle] leveregler - 3giort vdi] sat på. - 5Omgengelse] adfærd, levemåde. - 6Holt] hold dig. - 9I fremmet Handel] beskæftiget med andres sager. - 10Raadslag] samråd. - 10vitzig] forstandig - 11forsnar] for rask. - 14stadig] vedholdende - 16Ingen tingest] ingenting. - 16snarer] hurtigere. - 18Kald] jf.8,29 - 20wræt] uret. - 22forglad] for glad. - 23wlad] vrede ord, klage. - 24opheffue] ophøj. - 25befale] overgiv til - 26men] kun. - 27kiuse] kyse, skræmme. - 28Kaarß] jf.46,2 - 30Pestilentz] pest - 31hende] hænde. - 32middel] lægemidler. - 32lempe] udvej jf.55,20. - 33Met . opluge] jf.DgO VII:2 nr.13131. - 34maat] må - 37Offuerleg] overvej imp. - 37Tæring] fortæring, udgift. - 37see dig] se dig vel for. - 38Kostfrj] gavmild, gæstfri. - 38til ære] (dig selv) til ære. - 42fortijt] for tit. - 43gabe] glo, måbe; bralre op. - 44gack flux fort] gå rask afsted - 46reenlig i Seng og Sæde] moralsk ren, kysk i ægteskabet Betydningen af ordparret kan bade være konkret og overført. Den sidstnævnte må være »i alle livets forhold«, jf.ODS 18,1105 lin.16 og DgO VII:2 nr.11725 - 49gielder igien] gengælder. - 50Stat] stand, klasse. - 51det . skæl] det har rimelighed Kalk.III 848b. - 52Forkoste dig] sæt dig i for 283 stor udgift Kalk.V 283. - 52Pancket] banket, gæstebud. - 53wbøden] uindbudt. - 56dannes at] kærlig, god til at. - 57dig vel betencke] skal du overveje alvorligt, være betænkelig ved. - 59Tolck] fortaler, mellemmand. - 60de.. betroe] dem, der tror godt om dig, evt. giver dig god kredit ODS 2,545. - 63Forlad] tilgiv. - 63forfang] skade. - 64-65Holt . rijge] jf.DgO II 60 nr.1005, VII:2 nr.13130. - 64Kundskaff] bekendtskab, forbindelse. - 65vige] vig for, imp. - 65forueldige] for stærke. - 66-67Døm. Gæck] jf.DgO II 38 nr.329. - 66Bræck] mangel, fejl. - 67feyl] mangler. - 67Gæck] nar. - 68skick] maner. - 68seder] sæder, skikke. - 69vijß] væremåde. - 70effterlade] bære over med. - 72De] de, som. - 73Kaaß] kurs, vej. - 73tillige] tilsammen, tilhobe. - 74slet] jævn. - 75vent] vend, imp. - 77vnduige] undvige. - 78from met] retskaffen mod. - 84der.. met] som lykken er med. - 86var du dig] tag dig i agt. - 88De ere] dem, der er fraværende. - 89breide] bebrejde. - 90Trøste oc raade] imp. - 91Nødtørfftige] trængende. - 93Landmænd] landsmænd - 93fordre] hjælp frem, imp. - 94Stæder] byer. - 95Vden .kand] fraregnet dem, der kan være tyve og skurke. - 96næst] nærmest. - 99Løßhed] upålidelighed, letsindighed. - 99skarn oc tant] opdigt og usandhed. - 104tidsens] tidens. - 106Kaaben maa] kåben må du undertiden vende efter vinden, jf.Joh Mathesius Oeconomia 1571 bl.M 3v: Thi er den Viiss, vellerd oc kiender/ Som Kaaben effter Værit vender. - 107omgaa] omgås. - 108-11Den.. stycke] jf.DgO II nr.2340 og 2541. - 110Tale. Lycke] jf.DgO II 103 nr.2340. - 110Tale] tal, imp. - 114skicke] indrette - 115lige Ord icke] de samme ord behager ikke alle - 116vare] være varsom med. - 118Holt Tunge] jf.DgO II 60 nr.1007 - 118tænck] betænk - 121bygge oc bo] samme tautologi 38 str.3,3. - 122-23Frycte hade . forlade] imp - 124-25Bær. mand] jf.DgO II 28 nr.31 - 126Roeß Lycke] jf.110 - 126baade] gavn - 127Tro. skrøbelige] regn enhver for svag. - 128Holt] hold på - 129forgæt] glem, imp. - 130skæl] ret, rimelighed. - 132slar paa] tager fat på, begynder, Kalk.III 877. - 133huor] hvordan. - 136Betracte] tag i betragtning. - 138Fromme] gode. - 139Der aff] deraf. - 139Velfærd] jf.6,90. - 143got.. nyde] ma have et godt eftermæle. - 151far.. i Fred] jf.Lk.2,29. Vb 12,55f; 46 str.4,5. - 152-53Gud . dø] jf.41 str.18,1-2 og n.t. 12,16

Optrykt i BrandtUdvalg 11-15, Vb-1914 53-58. Litt.: Brix 21f; Frandsen 64-66.

57. En anden kort Regel

3blid] munter jf.37 str.1,4. - 5skæl] jf.56,130. - 6tu] to. - 7Glæde] nl. ved Guds/Guds Ords nærhed, jf.3,58; 41 str.13,3ff; 42 str.5,7; 46 str.2,7 - 9Libera nos Domine] Herre, befri os. - Optrykt i Vb-1914 59.

58. En anden Regel

2stadig] vedholdende jf.56,14. - 2slet] jævn, almindelig. - 3wræt] uret. - 4284Sact første] stands op i begyndelsen. - 5See Sag] jf.56,133. - 7Ijd] id, gerning - 11Anslag] planer - 18excepta aqua] undtagen vand.

Til lin.2, 4-5 og 10-11 findes beslægtet stof i »Hans Christensen Sthens Collectanea« (KB sign.: Ms.phot. 20,8°): Reg.vitæ Sthenij... Ver gudfrygtig oc stille i dine anslag/ Acte begyndelsen oc enden i al din sag./ . ./ Huad tilkommendis er, kant du ey wide/ Befale det gud i allen tide. Jf.62,1-3.

Lin.12-20 optaget hos Peder Syv, DgO VII:2 nr.13117 med flg. ændr.: lin.13 flyttes hen mellem lin.16 og 17 af hensyn til bogstavrimet. I lin.18 er parentesen udeladt, i lin. 19 ændres »Læß« til »Lær«, hvad der tyder på, at Peder Syv i 1688 har benyttet udg.St. Om Peder Syvs benyttelse af Vb se Tradering: DgO VII:2 1688. Optrykt i Vb-1914 59-60.

59. Arma nobilitatis

1Arma nobilitatis] adelens, ridderlighedens våben. - 2-5Streng . preiß] streng mod den onde, mild mod den gode, standhaftig og vis, det er adelsmandens pris, dvs det, han roser sig af.

60. Der ere fem sønderlige Stycker

1sønderlige] særlige. - 4befattede] indeholdt - 6-7mors . tibi] din død, Kristi død, verdens bedrag, Himlens herlighed og helvedes pine bør betænkes af dig. - 12til grunde] til bunds. - 14IHuort du far] hvor du end farer hen. - 16hannem] ham nl. døden. - 17besuime] besvime, dåne. - 18Memento mori] husk, at du skal dø - 18Sprock] talemåde. - 23det] den. - 24Beskicke fordi] bered dig derfor. - 25forbide] afvente. - 31behielpning] hjælp. - 31baade] gavn, vinding jf.Fil. 1,21. - 33quit] kvit, fri for - 34-35Her døer] ved døden forsvinder. - 34Sot] sygdom. - 44hand.. aff Nød] jf.37 str.3,4. - 45 og 51Ansee] tag i betragtning - 45Guds Vrede] jf. n.t 40 str.11,3. - 46Creatur] skabning. - 48wmage] ulejlige - 49Bardun] kamp. - 50Lun] ro. - 52beujsis] vises. - 52i.. maade] på mange måder. - 53-56At hand. Liffue] jf Joh 3,16 - 53Menniskens Kiøn] menneskeslægten. - 57Skiule. blodige Arme] jf.n.t. 29,15f - 63krencke] plage. - 65Var dig fuld vel] tag dig meget vel i agt. - 66lide paa] stole på - 68omsunst] for ingenting - 69vær deden] vær derfra, dvs. hold dig derfra Falsk etymologisk forklaring på ordet verden. - 70vilt] må - 71wro] uro, kendetegnende for verden, modsat den evige ro hos Gud, lin. 75. - 72hendis] hendes nl. verdens - 77i sted] i stedet for ODS 21,1083. - 78wstadelig] ustadig. - 79Bemenget] blandet op. - 82for alle] frem for alle andre, jf.n.t 43 str.2,4. - 83vndfalde] svigte, jf. n.t. 38 str.3,2. - 85aff oss] som af os. - 87-88Intet Øre . bereed] jf.1 Kor.2,9. - 89begrunde] udgrunde, begribe - 92here] her. - 94Gud . omuende] jf.Ps 30,12, Jer.31,13, Joh. 16,20. - 95-96Disciplene betee] jf.Joh 20,20. - 96lod sig betee] viste sig. - 97Hue] hu, sind. - 100Hun] nl. den trøst. - 103til pricke] nøje. - 104wendelige] uendelige - 106Marter] pine. - 107nappis] 285 knibes, strides. - 108vee] smerte. - 109Oc aldrig . see] jf.T-40 str.16,1! - 109blide] milde jf.n.t.3,53. - 110-113Deres Ild.. tide] jf.Mk.9,47-48. - 110vdslyckis] slukkes. - 111Som den] således som den, nl.ilden. VSJUStB læser: Som dem. - 112nagge] gnave. - 117vnde . at faa] jf.41 str.23,2.

61. En liden Christelig betractelse

1betractelse] betragtning. - 3S.Catharinæ dag] den hellige Katarinas dag. Om Katarina i Tue Gad: Helgener. Legender fortalt i Norden, Kbh.1971 147-49. Reclams Lexicon der Heiligen und der biblischen Gestalten, 7.Aufl. Stuttgart 1991. Sthen har også ellers benyttet sin fødselsdag til digtning. I GH bl.D 5v findes to latinske sentenser, hvoraf det længste: Epigramma de pace et bello er dateret den 25.november. - 3 Anno 44] i året [15]44. De ældste udg. kan skrive anno 44 og blive forstået. Men efter år 1644 bliver »anno 44« problematisk. Derfor retter JCULStB til »ætatis 44« dvs. 44 år gammel, i god overensstemmelse med lin.9-10. - 4H.C.] Hans Christensen (Sthen). - 6veedst] ved, kender. - 6brøst] svaghed. - 10Iordklimp] jordklump, ydmygt billede på mennesket jf. 1.Mos.2,7. - 10fødder vaar] blev født. - 14hob] forsamling. - 15toede] vaskede. - 15sund] rask. - 16lagde.. Forbund] oprettede en pagt. - 20Benedidelse.. Liff] velsignelse til legeme. - 22 og 69trolige] trofast - 23skee Ære] være æret. - 24from] god, nådig. - 24blid] mild, nådig. - 25Kaarsset] korset, lidelsen jf.46,2. - 28Diß] derfor - 30benedidet] velsignet. - 32mangelund] på mange måder - 34fordre] befordre, skaffe fremgang. - 34fremme] skaffe fremgang. - 35loffligt] prisværdigt, rosværdigt - 35Kald] embede jf.n.t. 8,29. - 35sted] stilling - 37saa] ligesa, Kalk IV 240 - 38forlænt] givet - 39huilis] hviler. - 40vel henflytte] godt flyttet bort. - 40Meen] skade. - 42liudendis] lydende - 43EPITAPHIUM .Roschild &c] Epitafium, dvs. gravskrift, over otte børn af Hans Christensen Sthen fra Roskilde etc. - 49Soet] sygdom. - 53Elende] elendighed. - 55befale] overgiver til. - 56fdennem] dem. - 56hußuale] trøste, opt. - 58findis] mødes. - 60her omkring] nl. ved epitafiet. - 60sige] sig, opt. - 61-63HELSINGORÆ . Septemb] I Helsingør lagde en klagende fader, med bedrøvet hjerte, men glad i ånden, i året [15]80 den 9 september 8 af sine kæreste børn på dødsbåren. - 64være] vær, opt. - 66beuare] bevar, opt. - 68styrcke] styrk, opt. - 70Leffnit] levned. - 74sex oc tive] seks og tyve. Sthen må altså være kommet i skolens tjeneste i 1562 eller 1563. Der er imidlertid nogen forvirring om tidspunktet for hans ansættelse. Iflg. Helsingørs rådstuebog sagde Sthen den 12.juli 1566 ja til at blive kapellan ved Sct.Olai Kirke i Helsingør. Han var på det tidspunkt byens skolemester. I Helsingørs kæmnerregnskab findes under den 22.maj 1583 et skudsmål, iflg. hvilket Sthen blev kaldet hid fra København til skoletjeneste, og blev skolemester i byskolen i Helsingør i året 1565, og blev i samme tjeneste i tre på hinanden følgende år, hvorefter han blev kaldet til prædiker og medtjener i sognekirken Disse modstridende udsagn 286 lader sig kun forlige, hvis det antages, at Sthen først har gjort tjeneste som hører i Helsingør i to år og derefter været skolemester fra 1565 til 66 Radstuebogen meddeler videre, at Hr.Hans Christensen, Kapellan, den 6.nov.1570 gav borgmester og råd tilsagn om at gøre tjeneste som skolemester i byskolen. Denne dobbeltstilling som kapellan og skolemester varede til udgangen af året 1573, hvorefter han fortsatte som kapellan alene. I det førnævnte skudsmål af 22 maj 1583 omtales Sthens gøremål i både skole og kirke. Efter omtalen af lærergerningen hedder det: »Siden haver bemeldte Mester Hans fremdeles været udi sit Kirkekald og Embede her i Sognekirken, eftersom før er meldt, indtil denne Dag, som indløber sig fra 19 Aar..« Iflg. dette skulle han have været kapellan siden 1564. Eller er også skolegerningen i Helsingør indbefattet i de 19 år? Regnestykket kan gå nogenlunde op, og de 19 år i maj 1583 forliges med de 26 år i nov. 1588, hvis man antager, at Sthen har gjort tjeneste som hører i København et par år, inden han blev hører i Helsingør Litt. Holger Fr.Rørdam: Lærere og Præster i Helsingør fra Reformationen til 1617, Kh.Saml 3.rk.IV 1882-84 305-316. - 77Tiden. længer stille] give længere tid. - 78sød] kær, jf.n.t.42 str.4,4. - 84møde] besvær, lidelse, jf.19,55. - 84wlede] ulempe. - 88Der] som. - 88 og 92quæde] synge. - 89forklarede] herliggjorte - 90Gloria.. excelsis] ære være Gud i det højeste, jf.Lk. 2,14. - 92Gaudeamus omnes] lad os alle glæde os - 94formenget] blandet. - 95here] her - 96Hun . icke] den, nl.glæden, skal heller ikke. - 97løse] upålidelige - 99Ingen tingest] intet. - 99frauende] fratage. - 102biude alle] således byde alle vore uvenner trods. - 105snobe] hige - 106fige] skynde sig. - 106wro] uro - 107huld] venligsindet, jf.55,40.

Optrykt i BrandtUdvnlg 3-8 Litt.: BH I Omrids 27, Skaar I s.233f; Brandt 2-4; Brix 7f 11f.15; Frandsen 2f; Walde 67-70, O Walde: Ett sallsynt danskt tryck, Gotlandskt Arkiv X, Visby 1938 34-38; MallingDTT 154-158, Malling VII 258. 262, VIII 74f; LysterNS 79.121-123.

62. Symbolum

1-3Symbolum.. VINCIT] kendemærke for Hans Christensen Sthen fra Roskilde Vedvarende kærlighed og arbejde overvinder alt. Dette symbolum også i »Hans Christensen Sthens Collectanea«, jf.58, med Sthens navnetræk og arstallet 1588 - 4-6Item adest] Ligeledes: Dyden (er) en smuk forlovet pige, arbejdet (er) en forlovet mand Han bønfalder hende, der bliver en forbindelse Herfra kommer et nyt afkom, æren. - 8Virtus] dyden - 9Labor] arbejdet - 11De.. Gloria] de avler en datter, hedder æren Mallings gisning om, at »heder« betyder »hæder«, kan afvises med henvisning til 60,68 - 12FINIS] ende, slut

Litt.: Brandt 63; Brix 9; Malling VIII 75

287

63. JHS

JHS] Jesus hominum salvator, Jesus menneskenes frelser. Hyppigt forekommende initialer i religiøs litteratur og kirkekunst.

T-1. Her effter følge nogle faa Sange

1nogle faa] det ældste tillæg har formodentlig kun omfattet T33-40. - 4sig begiffuer] giver, byder sig.

Teorien om en tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., og som der udførligt er gjort rede for i Efterskriften i afsnittet Tillægget, vil i det flg. blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. I punktkommentaren til hver tekst, der kendes fra Th, vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb-T og evt. kilder med samme læsemåde Under T-14 og 16, der ikke findes i Th, er det teksten fra Th86, der anføres i skarp parentes.

Ved den korte omtale af hver enkelt salme er der lagt vægt på oplysninger om salmens udbredelse og gennemslagskraft på tidspunktet for fremkomsten af Vb.

T-2. En Tacksigelse oc Bøn om Morgenen

1,2foruart] bevaret. - 1,5ombefangen] omgivet. - 1,7er.. vndgangen] har undgået det - 2,1tacken giøre] takke - 3,2slet] aldeles. - 3,3besuiger] bedrager. - 3,6storlig] meget. - 4,1giffue] giv, imp. - 4,5forsager] fornægter - 4,6hues] hvad - 4,8Frjer. last] befrier mig fra hendes, nl. syndens, byrde. - 5,1skencke] skænk, imp. - 5,3-4IKierlighed. verst] jf.Matt.5,44. - 5,3belencke] lænk, bind, imp. - 5,4verst] værst, fortræd. - 5,7Sinde] bevidsthed. - 6,2hu oc act] sind og hensigt. - 6,5Huad] som. - 6,7paa sidste ende] ved livets afslutning. - 6,8Skick] stil, sæt, imp. - 7,6Land] lande, plur. - 8,2all] alle. - 8,7spjse] bespis, imp. - 8,8skenck] beskænk - 9,2Bør dig] dig tilkommer. - 9,4beuijß] giv, imp. - 9,7-8Met . Pijl] jf.Ef. 6,11-17. - 9,7Vabn] våben. - 10,2bold] god, nådig. - 10,5i samme maade] ligeledes. - 10,8hußuale] trøste. Johann Kolroses ICh danck dir, lieber Herre, Wack.III 114, i 9 strofer, kendt fra enkelttryk Nurnberg o.1535, oversat af Johannes Trugelli (Hans Truelsen) i Tausen bl.140v med 8.str. I Th.318r kendeligt bearbejdet, og str.9 er nu også oversat, hvortil føjes en lovprisende str.10

Optrykt BH 53. Litt.: Nutzhorn I 336f, II 285f, Møller II 156, Widding II 80; Andersen 171-74. 248.

Overskrift i Vb er den tillempede rubriktitel fra Th. Flg. afvigelser fra Th. 3,6 storlige] storlig =Gryd1 - 5,1 It] Et =UdkS. - 5,8 god] gode. - 6,1 blant] iblant. - 6,3 tienere] Tiener. - 8,2 vergierning(!)] Velgierninger =Gryd1, Rerav02, 08, Udk20, UdkW.

288

T-3. Den signede Dag som wi, etc.

Se n.t.36 og T-1. Problematisk er misforholdet mellem sidehenvisningen til bl.H 7 (slutregisteret T-47,12 henviser til H 4) og dagvisens faktiske placering på bl.G 6v. Forklaringen kunne være, at der er sket ændringer i stofmængden siden den tabte 1.udg F.eks. kan en opr. indledende dedikation - alle Sthens øvr.skrifter har dedikation - være blevet udeladt i de næste udgaver. Er dette den rette forklaring, har vi i henvisningen til bl.H7 en underretning om, at dedikationens omfang har været på 8-9 blade

T-4. Om HERRENS Bøn

1,2Brøderlig] broderligt. - 1,6gaar] går til, sker. - 2,6Vent om] omvend. - 3,1Tilkomme] komme til, opt. - 3,2Euige] evigt. - 3,5Sla] slå. - 4,1i Iorderig] på jorden. - 4,2hand] han, nl.Guds vilje. - 5,2Met Nød] med hvad vi behøver til legemets behov. - 5,3tuist] tvist, strid. - 5,4Kranckhed.. tid] sygdom og dyrtid. - 6,2hun] den, nl. skylden. - 7,1staa] sta fast. - 7,3Til.. kand] fra hvilken side han end måtte komme. - 8,1ont] ondt. - 8,1sammelund] på samme måde. - 8,2ont] ond. - 8,5Forsee oss met] hjælp os til. - 8,6anamme] modtag. - 9,4Hues] hvad. - 9,5Alt. dit] altsammen på dit ord i dit navn.

Martin Luthers VAter vnser im Himelreich, Wack III 41, Fadervorparafrase over Matt.6,9-13, trykt i 1539 På dansk i Tausen bl.155r, i Th 119r med små ændr. som 1.salme »Om HERRENS Bøn« med overskriften »Fader vor vdi Himmerig etc. D.Morten Luther. Anno etc. M.D. xxxix « Om salmens yndest vidner citatet af str.2 og 7 bl.G 2r i Niels Hemmingsens »En Vnderujsning aff den hellige Skrifft«, oversat af Rasmus Hansen Reravius og genudgivet af Salomon Sartor 1618 (Bibl.Dan.I 945).

Optrykt BH 172. Litt.: Skaar 14; Nutzhorn I 347-47; Møller II 82f, Widding II 78; Thuner 1087; Malling IV 55-58; Andersen 186f.249.

Overskrift i T-4 er rubriktitlen fra Th, men Luthers navn og årstal er udeladt i Vb (i modsætning til T-22 og 27) Andre varr.: 2,6 det] dit SJ = Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,1 oss] oss saa. - 3,2 Euigt] Euige - 8,1 beuar] beuare

T-4 røber ingen påvirkning af de særlige læsemåder i Rerav, f.eks. 6,6 enighed] Euighed. - 8,3 oss oc fra] oss fra =Udk20 - 9,5 Naffnit] Naffn - 9,6 sige] siunge = Udk20, UdkS, UdkW

T-5. Den LXVII.Psalme

1Deus nostri] Gud forbarme sig over os. - 1,8i maade] i mange henseender. - 1,9 og 4,2raade] styre, regere. - 2,2Det Hedenske alle] den hedenske, dvs. ikke-jødiske folkemængde mere end alle (andre) - 2,5At] fordi. - 2,8I huo] den som - 3,2i mange maade] jf. n.t. 1,8. Præpositionsleddet lægger sig snarere til verbet end til subjektet - 3,4raade] bevirke, have magt over, jf.1,9 - 3,5f289Signe] velsign, opt. - 3,7rædis] ræddes, frygte. - 4,3Disligest] ligeledes. - 4,4vaade] ulykke jf.n.t. Vb 5,4. - 4,7aff] fra.

Martin Luthers ES wolt vns got genedig sein er en gendigtning i tre strofer af Ps.67 i Eyn Enchiridion oder Handbuchlein, Erfurd 1524 og i Ein weyse Christlich Mess zu halten, Wittenberg 1524. Aftrykt Wack.III 7. Oversat til dansk allerede i Messeembedet bl.C 3v og Dietz 54r med tildigtet Gloria patri-strofe, der muligvis også har tysk forlæg, jf.T-7 str.4. I Tausen 57r og med små ændr. i Th 259r som 11.salme »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »Den LXVII. Psalme, Deus misereatur nostri &c D.Morten Luther.« Iflg.Th's 1 register afsynges den ved gudstjenesten efter prædiken, medens Jesp.13 nøjes med den tildigtede slutstrofe på dette sted og forbeholder hele salmens brug til 9.søndag efter trin.

Optrykt BH 19. Litt.: Skaar 28; Nutzhorn I 63; Møller II 68; Widding II 34; Thuner 925; Malling III 491-94; PsGend.138, Andersen 82f.120.240.

T-5 har overskrift som Th, men ligesom T-4 uden Luthers navn. Andre varr.: 2,2 Dit] Det. - 2,4 de] wi =Th86. - 2,7 kunde] kand.

Overensstemmelsen med Th86 i 2,4 er bemærkelsesværdig Derimod er specifikke læsemåder fra Rerav (såsom 1,6 Vey] Ord. - 3,8 stander] staar =Udk00) ikke overtaget.

T-6. Den XLVI.Psalme

1-2Deus virtus] Gud er vor(t) tilflugt(ssted) og vor kraft - 1,1fast] sikker. - 1,2Verie] værge, værn - 1,4besneris] besnæres, gøres til fange Nøden og sorgen vil for vores skyld fanges af Gud i en snare. Det er dog kun udg HVNW, der anvender passivformen Både Th og de sene udg SCUStB skriver besnerie/ besnærie i betydningen fange i snare. Passivformen må betragtes som en fejl, og som en sådan er den da også blevet rettet i Vb-trad. - 1,7Argelist] ondskab, svig. - 2,4bugne] bøje sig, vige. - 2,9Marcken] slagmarken. - 3,1Det] om end - 3,2slæt] helt. - 3,3Dem . Haar] dem frygter vi ikke (så meget som) et hår for, dvs. ikke det mindste. - 3,4forbiude] forbyde, befale, at det ikke må ske. - 3,5Verdsens Første] verdens fyrste, nl. djævelen. - 3,6sencke ned] sænke ned, drukne. - 4,2Wtack] utak, ingen tak. - 4,6Viff] viv, hustru. - 4,7passe ..paa] tager os ikke af det - 4,8De.. faa] det er alt, hvad de kan få.

Martin Luthers AIn feste burg ist vnser Gott, Wack III 32, er en gendigtning fra 1529? af Ps.46. Oversat til dansk i Malmøsb.1533 82r, Dietz e 4v, Tausen 58r og med små ændr. i Th 217r som den 7.salme »Om Kaarssit« og med overskriften »Den XLVI. Psalme, Deus noster refugium & virtus &c D.Morten Luther.« I Jesp er den introitussalme til 17 søndag efter trin. og Allehelgen.

Optrykt BH 168. Litt: Skaar 266; Nutzhorn I 266-279; Møller II 131f, 290 Widding II 61f; Thuner m suppl 662; Malling V 156-169, PsGend. 135, Andersen 83 240

T-6 har overskrift som Th, men ligesom T-4 og T-5 uden Luthers navn. De historiske oplysninger om salmen i Th er udeladt ligesom i Th86. Andre varr.: 1,4 besnerie] besneris. - 1,5 Fiend] Fiende =Rerav87, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. I 2,2 og 4 svarer tegnsætningen med hhv kolon og punktum til Th86, men også til ThB og ThC.

T-7. En Bøn til Christum

1,5Verdsens] verdens. - 1,6from] retskaffen, gudfrygtig. - 2,1suar] svar, tung - 2,2Sorgen] sorgerne. - 2,3giør.. klar] fri mig for afhængighed af dem. - 2,5sige] sig, imp - 2,9det du loffuet.. Røst] til Jesu løfter hører f.eks. Matt. 28,20 og Lk.23,43. - 3,2tilende] til mit livs ende - 3,3Sødhed] godhed. - 3,5-6Ocoffuer mig] Matt.22,37-39. Jf. Lk.10,27, 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 6,5. - 3,6ligeruijß som] ligesom. - 3,7Stat end] sta mig bi til mit livs ende, jf.T-8 str.3,6 - 3,9saa] da, nl. i dødstimen, hvor djævelen tænktes at være særlig på færde for at forlokke og friste sjælen. - 4,1Loff] lov, tak - 4,1ær] ære, latin gloria, jf. Lk 2,14. - 4,5Disligest oc] ligeledes også. - 4,7met.. Fred] med fred i hjertet.

Conrad Huberts ALleyn zu dir HERR Jhesu Christ, Wack III 201, blev oversat af Hans Thomissøn og trykt i Th 183v som den 8.salme »Om Penitentze«, sikkert under indtryk af Babsts salmebog 1545, der kalder salmen »Ein gemeine beicht, in gesangs weise«, Wack.III 203 Overskriften i Vb synes ny i Danmark, men kan være overtaget fra tysk tradition, idet en salmebog fra Strassburg 1545 giver salmen overskriften »Ein Bettlied zu Christo vnserem einigen Heiland. «, Wack III 204 Den afsluttende Gloria patri strofe er formodentlig føjet til senere, dog senest Babst 1545. Jf. lign str. i T-5

Optrykt BH 118. Litt.: Skaar 16; Nutzhorn II 122-24, Møller II 119f, Widding II 109; Thuner 617, Malling V 28-32.

Overskriften i T-7 er ny Varr. 2,2 sorrige] Sorgen HV; Sorrigen NWS =ThC, Th86, Udk00, UdkS, UdkW - 3,2 enden] ende =Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 4,1 ære] ær.

T-8. Kong Frederichs..Symbolum

2Symbolum] valgsprog Kongens valgsprog er indflettet som akrostikon i salmen. - 1,2trygge] sikkerhed. - 1,5At hand] som siger, at han. Indholdsbestemmelse af »hans Ord« - 1,5Thron] trone. I NT tales ikke direkte om Jesu trone i præeksistensen hos Gud, men derimod om hans herligheds trone ved genkomsten, Matt. 19,28, 25,31. - 1,6Kaarsset] korset som udtryk for lidelse. - 2,1met hast] i hast. - 2,2disse sidste Tide] om de eskatologiske forventninger i slutn af 16.årh jf. LysterNS 80-104 - 2,3vilde] vil, opt. - 2,3fast] meget. - 2,5Hun] den, nl. kirken. - 2,5art] væsen. - 2,6fortryckis] undertrykkes - 2,7291Skiold] skjold. Om Gud som skjold se f.eks. Ps 3,4; 18,3; 33,20; 84,10.12. - 2,7bold] nådigt, godt. - 2,8vndryckis] tages bort - 3,1Loff] lov, tak. - 3,2befalde] behage. - 3,3reene Lære] ufordærvet troslære. Udtrykket rummer en polemik mod den katolske lære, som iflg. reformatorerne er blandet op med menneskepåfund. - 3,5giør Bjstand] hjælp mig. - 3,6i . Ende] jf. T-7 str.3,7.

Mein hoffnung, trost vnd zuuersicht, Wack.IV 1017, trykt i »Geistliche lieder vnd Psalmen«, Kopffenhagen 1571 (LN 1062) bl.K 3r og senere optrykt i »Geistliche Lieder vnd Psalmen«, Wittemberg 1586 nr.34, er formodentlig forfattet af Rasmus Hansen Reravius nogle år før 1571. For i 1569 er den optaget i Th 278v i Hans Thomissøns overs. og anbragt som den 25.salme »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »Konning Frederichs den Andens, Konnings i Danmarck Norge etc. vor Naadige Herris Symbolum.«

Optrykt BH 139 Litt.: Skaar 114; Nutzhorn II 225f; Møller II 162; Widding II 122; Malling III 403-05.

Overskriften i T-8 som i Th, men kongens død er markeret ved udeladelse af hans titler og tilføjelse af adjektivet »salig« (det beror naturligvis på ukendskab til dansk salmedigtning, når den kyndige svenske boghistoriker O.Walde i NTBB årg.XXV, 1938 70, formoder, at denne salme må være skrevet i 1588 og føjet ind i Vb i forbindelse med kongens død). Varr.. 1,8 før] fører.

T-9. En Aandelig Vise

I indholdet inspireret af 1.Kor.13,13a med troen i str.1,3, håbet i 2,5 og kærligheden i 3,3 Hvad formen angar, er der pavirkning fra Salomons bøn i 1.Kong.3,5-15, tydeligst v 5 og 9 hhv. str.2,1-2 og str.1,3 og 2,5 og 3,1. 1,2hør] hører. - 1,4forsager] fornægter. - 1,5forseer mig] har tillid. - 1,7Vaade] ulykke. - 1,8Styrcke] styrk, imp. - 1,9beuare] bevar, imp. - 2,5; 5,5; 5,9Thi] derfor. - 2,5stadigt] sikkert. - 2,6taalig] tålmodig. - 3,2-6Ieg kunde .. Wuenner] jf.Matt.5,44f. - 3,4din Fred] jf. Joh. 14,27. - 4,2komme.. hende] komme over mig, jf.5,4. - 4,3Huad heller] hvad enten. - 5,2vaande] nød, trængsel. - 5,4komme . Haande] få mig i sin magt, jf. 4,2. - 5,8Scrifften siger.. tro] jf. f.eks. 1.Kor.1,9. 2.Kor.1,18 2 Tes.3,3. - 5,9hußuale] trøste.

ICh ruff zu dir, HErr Jhesu Christ, Wack.III 78-79, tillægges Joh.Agricola, trykt i Wittenberg 1529, Fri dansk overs. i Tausen 139v, lettere bearbejdet i Th 268v, især i str.1,2-3; 1,9; 3,2; 3,5, 3,9; 5,8 og anbragt som den 18.salme »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »En Aandelig vise, til at bede om Troen haab oc kierlighed, oc bistandighed vnder Kaarss oc forfølgelse«.

Om denne salmes yndest vidner et hjertesuk af Sthen fra den 9.febr 1593, citeret Brandt 31, hvor str.4 indgår. Ligeledes afslutter str.4 og 5 Niels Hemmingsens »En Vnderujsning aff den hellige Skrifft«, oversat af Rasmus Hansen Reravius og genudgivet af Salomon Sartor i 1618 (Bibl.Dan I 945).

Optrykt BH 179. Litt. Skaar 210; Nutzhorn I 330-36; Møller II 139, 292 Widding II 76f; Thuner m.suppl. 482; Malling VI 16; Andersen 169-171 248

Overskriften fra Th forkortes og ændres i T-9. Varr.: 1,7 I] Vdi =Th86, Rerav 82, 87, 93, 95, 96 - 1,8 styrck] Styrcke - 2,5 stadeligt] stadigt =ThB, ThC, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,5 være] vær'. - 5,4 mig sig] sig mig.

T-10. Den CXXVIII.Psalme

1,1salig] lykkelig - 1,2øfue] øve - 2,1 og 4,1 og 5,1 og 7,1oc] også - 6,1Saa] således. - 7,1spare] skåne. - 8,1At du maat] så at du må. - 8,1skamme] skam. - 8,2Israels fred] i GT om lykken i verden p.g.a Guds bevågenhed, i NT om de kristnes fred med Gud ved Kristi forsoning, jf. GDB I 566f - 9,1beslutte] tilslutter os. - 9,2Sigendis] idet vi siger.

Bag denne salme af Peder Palladius ligger et epigram af den romerske digter Marcus Valerius Martialis (40 - 104 e.Kr.), »Vitam, quae faciunt beatiorem, iucundissime Martialis..«, kristeligt omdigtet af humanistdigteren og professoren Eobanus Hessus (1488-1540) til »Vitam quae faciunt beatiorem, O charissime christiane..« og udg. i samlingen »Geminae undevigenti Odarum Horatii melodiae«, Frankfurt 1551 af Marburg-pædagogen Petrus Nigidius. Palladius' overs kendes først fra Th 196v, hvor den er trykt som den 3. af 6.salmer »Om Ecteskab« og med overskriften »Den samme CXXVIII Psalme, om Guds velsignelse vdi en Gudfryctig Hussholdning. D.Petrus Palladius« I Jesp.442 foreskrives, at degnen med brudeskaren skal synge denne salme, »naar Bruden følges til sengs«. En sangtekst til samme formål digtede Sthen i 1572, men den har ikke fundet optagelse i Vb. Rerav lod Palladius' salme udgå, men den blev optaget i rev.Rerav og i Th86. I Gryd1 bl.H 7v uden overskrift.

Optrykt BH 67. Litt.: Skaar 205; Nutzhorn II 134f; Lis Jacobsen i PallDS IV 378-383; Møller II 151; Widding II 144; Malling III 276f, VII 123f; Dal Bibl.53; PsGend. 148; LysterEp 96; LysterThmut 321-23, Henrik Glahn: »Hvo som vil salig udi Verden leve« En salme af Peder Palladius og dens melodi - forhistorie og efterliv, Festskrift Søren Sørensen,1990 223-240.

Overskrift hentet fra Th, men afkortet med bl.a Palladius' navn Varr 5,1 deilige) deylig =rev.Rerav - 5,2 Oliue] Olie =UdkW - 9,2 hiertet] Hierte HVN.

T-11. Bøner for Maaltid

1for] før. - 1,1Børnene dine] dine børn. - 1,5Liff oc Leffnet] legeme og liv - 2,1Velsigne] velsign, imp. - 2,3hußuale] trøste. - 2,4Druis] drøjes, bevirker bedre forslag. - 2,4formeris] forøges - 3,1Vilt] imp. af ville. - 3,1beujse] vise. - 3,3Hungerige] hungrige, sultne. - 3,5At loffue] så at vi dig alle kan takke. - 3,7Met bekiende] med tak vidne om 293 Den anonyme DIch bitten wir, deine Kinder, Wack.III 1290, trykt i Valentin Babsts Gesangbuch 1553 (ikke i udg.1545, som Widding hævder) Overs. af Hans Thomissøn i Th 328r som den 3. af 3 »Bøner for Maaltid« og med overskriften »Dig bede wi Børnene dine, Siungis lige som, Herre Christ Gud Faders enbaarne Søn etc.« Nutzhorn fejllæser Wack. og tillægger derfor med urette Georg Klee (Thymus) forfatterskabet.

Optrykt BH 136. Litt.. Skaar 492; Nutzhorn II 301f; Møller II 159; Widding II 108; Malling I 101-02

Overskriften i T-11 er en tankeløs og mekanisk overtagelse af rubriktitel fra Th, selv om der i Vb-T kun anføres en enkelt bøn før måltidet. Påfaldende, at det samme sker i rev.Rerav, hvor nærværende salme er eneste bøn under overskriften »Bøner for Maaltid«. Var.: 1,6 selff] selffuer.

T-11 er upåvirket af en anden var. i rev.Rerav str.2,4 Druis] Triffuis.

T-12. Tacksigelse effter Maaltid

1,3bespjset] givet at spise. - 1,4Thi.. vor] derfor er vort. - 1,5bemercker] betyder. - 1,7est allis vor Gud] er Gud for os alle. - 2,1Om.. anammet] hvis vi har modtaget det, nl. drikke og mad. - 2,2offuermaade] uden mådehold. - 2,7Ved] p.g a. - 3,1oc] også. - 3,4hun] sjælen og ånden. - 3,4fødis] ernæres. - 3,6quide] nød.

Den anonyme HERR Gott, nu sey gepreiset, Wack.III 1291, trykt i Valentin Babsts Gesangbuch, Leipzig 1553 (ikke i udg 1545, som Widding hævder). Oversat af Hans Thomissøn i Th 331r som den 5 af 5 »Tacksigelser effter Maaltid« med overskriften »Herre Gud du være nu priset, Siungis lige som, Herre Christ Gud Faders enbaarne Søn.« Udeladt i Rerav, men bevaret i Th86. Se ogsa n.t. 49.

BH's og Nutzhorns henføring af bønnen til Nicolaus Selnecker har ikke kunnet verificeres

Optrykt BH 134. Litt.: Skaar I s.526 f.n., Nutzhorn II 306f; Møller II 160; Widding II 108.

Overskriften i T-12 er en til ental tillempet rubriktitel fra Th, skønt der på dette sted - modsat ved T-11 - ville være mening i at bruge flertal p.g.a. T12 - 14. Varr.. 1,4 vort] vor - 1,7 alles] allis - 3,6 stercke] sterck

T-13. En anden Tacksigelse

1,1loffue] love, takke. - 1,4beujser] beviser, yder. - 1,4here] her. - 1,5formeer] formerer, forøger. - 1,6forseer] forsyner. - 1,7Thi bør] derfor tilkommer. - 3,3huilcken] hvem.

Nicolas Boies O Godt, wy dancken dyner gude, Wack.III 1060, trykt Magdeburg 1538. To overs pa dansk, begge optaget i Tausen, bl.142v og 144r, begge i Vb-T Se T-18 Nærværende overs. har i Tavsen bl.144r overskriften »Ith Gratias ath siunge effter maaltid C.S.S.« Initialerne, der må betegne den danske 294 oversætter, er af Widding udlagt Christiernus Schroch Svendborgensis, jf. DBL3 XIII 490f. I Th 329v med små ændr. str. 2,2; 2,4 og 3,7 som den 2 af 5 »Tacksigelser effter Maaltid« med overskriften »O Gud wi tacke oc loffue dig.« N.K Andersens henvisning til Wack.III nr.1059 er fejl for 1060

Litt: Nutzhorn I 338, II 303f; Møller II 159; Widding II 85; Andersen 175f 248

Overskriften over T-13 er ny uden at være original. Varr.: 2,2 Legeme] Legom - 2,3 Aandelige] Aandelig =Th86, Gryd1, UdkS - 3,3 frid] befrjd.

T-14. En anden rundelig Loffsang

1rundelig] rundhåndet, gavmild. Trykfejl for aandelig? jf. varr app - 1,1Siunge] lad os synge. - 1,3beuijß] beviser, yder, jf. T-13 str.1,4. - 1,4bespijß] giver at spise - 1,5Diur oc Fule] dyr og fugle. - 2,2Bør oss at giøre] bør vi - 2,3At bør] vi bør også tænke på - 2,7Hand. fortabt] jf. 43 str.3,4 og 5,2 - 3,1Liffuet faar] dvs undfanges. - 3,2Hans. staar] jf. Hans Køcken strax for hannem staar i udg SJCLStB, hvilket svarer til Hb 15 og er rytmisk bedre. - 3,3sted] det dertil bestemte sted, den dertil egnede legemsdel. - 3,4tilred] beredt. - 3,7kommer til] er undervejs til. - 4,1Saa] således - 4,2oss skal fattis] vi skal mangle. - 4,3vædsker] giver væde. - 4,7Diß] derfor. - 4,7sød] god - 5,2oss Disk] til os på vort fad/ spisebord. - 5,3Eg aff Fule] æg af fugle - 5,6Øxen] okser - 6,1Thi met skæl] derfor med rette - 6,4besinde] fatte. - 6,5saa] således - 7,4Heller] hvad enten.

SIngen wir auß hertzen grund, Wack IV 785, synes forfattet af latinskolerektor Hans Vogel, Rudolstadt, i 1554. I alt fald 1 og 6 str. Hs fra 1557 Ældste tryk (med alle seks str.) i »Schoner geistlicher Lieder Achte«, Erffordt 1563, Wack.I s.776f. Overs. af Sthen i Hb 14 med overskriften »It smuct Gratias at siunge effter Maaltid, H.C.« og med tilføjet 7 str. I denne form optaget i rev Rerav I Th86 bl.208v: »En merckelig Loffuepsalme, for vort Liffs ophold, oc Guds runde laan, Vdset aff Tydske M H C.« Udtrykket »Liffs ophold« går igen i Gryd1 bl.G 2r: »En Tacksigelse til Gud, for vor daglige Brød, oc Liffs ophold«, men overs. er her en anden: »Nu siunge wi aff Hiertens grund, Loffue GVD met Stemme oc Mund.« I Vb 11,16-17 foreslås »Siunge wi aff hiertens grund, eller en anden i Psalmebogen« efter måltid og 11,20-26 aftrykkes den 7.str

Optrykt BH 240 Litt.: Skaar 602, V.E.Brummer i Kh Saml 6.rk. I 544; Malling III 183f, IV 352-54; Reinhold Jauernig: Der Dichter des Liedes »Singen wir aus Herzens Grund«, JbLH 8 Bd 1963 137f; Lipphardt 171

Overskriften i T-14 peger på Th86 som forlæg Varr i T-14 (med teksten i Th86 i skarp parentes): 1,4 dags] dag. - 3,2 strax for] for. - 6,3 giffue] giffuer =UdkW

I forhold til Hb 14 har Th86 en ændr. i 7,3 Hb sorgfuld] sorrigfuld Th86 295 =T-14, hvilket yderligere understreger, at Th86 er forlæg for T-14. En var. i rev.Rerav str.7,2: Være (Hb Ver) er ikke smittet af på T-14, men at Sthen selv har været indforstået med denne læsemåde, fremgår af Vb 11,21.

Er i KGr tillagt M.Hans Thomæsøn. Er i SømændsPs brugt som aftensang til lørdag, formodentlig p.g.a. slutstrofen.

T-15. Den CIII.Psalme

1Benedic Domino] min sjæl, lovpris Herren. - 1,1loffue] lovpris, imp. - 1,4Thi] derfor - 1,7hußualet] lindret. - 2,2oc sammelund] ligeledes. - 2,3indliffuet] indprentet, indpodet. - 2,6Løner] giver løn. - 2,12tæncke dem] tænke på dem, nl. synderne. - 3,6slet] helt. - 3,9Vejret ..paafalder] vinden rammer hårdt derpå. - 3,11Saa] således. - 4,2nu ocsaa] nu og således - 4,3sin Brud] billede på kirken - 4,4hiertelig] af hjertet. - 4,8høyer] høj - 4,11Loff] pris.

Johan Polianders NVn lob, mein seele, den Herren, Wack.III 968-70, trykt i 1540. Anonym dansk overs. i Th 293r, den 9. af 24.salmer »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »Den CIII Psalme, Benedic anima mea Domino.«

Optrykt BH 194. Litt.: Skaar 77; Nutzhorn II 245-49; Møller II 70f; Widding II 122; Thuner m.suppl.424; Malling III 372-377, VII 144, PsGend. 143.

Overskrift i T-15 som Th. Varr.: 1,2 hellig] hellige =Th86, Gryd1, Rerav87, 93, 08, Udk00, Udk20, UdkW. - 1,7 leffnit] Legom. - 3,4 ret hannem] hannem; hannem ret Gryd1, UdkW =JCULStB - 3,8 blomstrit] Blomsteret - 3,9 Værit] Vejret =Udk20, UdkS - 3,11 vort] vor =Rerav82, 87, 93, 08, UdkW - 4,1 miskund] Miskundhed - 4,2 och saa] ocsaa =Gryd1, Rerav08

Påfaldende er, at læsemåden 3,4 i Gryd1 og UdkW følges op af alle sene Vb-udgaver

T-16. En anden Loffsang

1,7Beujset] vist mod. - 1,8befundet] erfaret. - 2,2Miskund] nåde. - 2,4mangelund] af mange slags. - 2,7Liffuet] legemet. - 3,2Beuiser] yder. Subjekt er hand i 2,6. - 3,3bespjser] giver at spise. - 3,4Sted] 1.sted. 2.by. Jf.3,8. - 4,1oc] også. - 4,5lige] dertil svarende. - 4,6længe siden] for længst. - 5,5Skrymterj] forstillelse. - 5,6Forlader] tilgiver. - 5,7Møden] lidelsen. - 6,7Aare] år.

Paul Ebers HElfft mir Gottes gute preisen, trykt i »Geistliche lieder vnd Psalmen«, Kopffenhagen 1571 (LN 1062) bl.G 3r med overskrift »Eine Dancksagung vnd Gebett gegen das new Jar, zur errinnerung Gottlicher wolthat, fur die Kinder. Im Thon, Ich gieng einmal spatzieren, ein etc.« Optryk Wack.IV 7 fra salmebog o.1580. Nytårssalmen er skrevet inden 10.dec.1569 (Ebers dødsdag) Overs. af mag.Rasmus Katholm, Hans Thomissøns efterfølger som stiftsprovst på Sjælland, og først trykt i Rerav med overskriften »Paa det ny Aar Guds Godhed ville wi prise, etc Fordansket aff M.R.K «, derefter i Th86 og Gryd1 296 Optrykt BH 82. Litt. Skaar 174, Thuner m.suppl.183, Malling II 61-65, VI 162f.378f, Dal.Bibl 57, LysterThmut 321

Overskriften i T-16 antyder intet om funktionen som nytårssalme og tyder ikke på, at trykforlægget kan være hverken Rerav eller Th86. Her må snarere peges på Udk., der gennemgaende mangler overskrifter og i dette tilfælde har flere læsemåder fælles med Vb-T Varr. i forhold til Th86, hvis tekst foreligger korrekt aftrykt i Malling II 62f 2,7 oc at] oc =UdkW. - 3,3 beuiser] bespjser =Rerav93, 08, Udk20, UdkS, UdkW, Th28 og Th34 - 5,5 alt] all =Udk20, UdkS, UdkW. - 5,5 skrympteri] Skrymterj =Th34. - 5,8 oss] oc saa, oss oc Rerav87, 93, 08.

T-17. En Psalme, at loffue.. den Hellige Trefoldighed met

1,1ALleniste] alene, kun. - 1,2alle] al. - 1,3Der] som. - 1,3i Iorderig] på jorden. - 1,4naadelige] nådefyldte. - 2,1neye] bøjer os for - 2,4giort] vist - 2,6forholde] holde tilbage. - 2,7dennem] dem. - 3,3all. Køn] hele menneskeslægten. - 3,5Formedelst] ved hjælp af, på grund af - 4,3Gud. Lam] jf.Joh. 1,36 - 4,6fanget] fået. - 5,1-2hellig Aand.. lære] jf.Joh.16,13. - 5,5Beskarme] beskærm, imp.

Nicolaus Decius' Gloria-gendigtning ALeyne Godt yn der hoege syeere, Wack.III 615, fra 1522, overs af Arvid Pedersen 1529. Også en anden overs ALlene Gud i det høye være ære 1529. Begge overs i Tausen og Th, i Jesp kun den første. I 1574 bestemmer landemodet i Roskilde, at kun »Aleneste Gud« fremover skal benyttes (Ny Kh.Saml 4.bd 1867-68 366), og som en konsekvens heraf er kun »Aleneste Gud« optaget i Rerav. Foreskrives i Th til brug ved hver højmesse, hvor præsten foran alteret synger str.1,1-2, hvorefter degn og menighed fortsætter salmen

Optrykt BH 199 Litt.. Skaar 11; Nutzhorn I 195-201; Møller II 65f, Widding I 88-91, II 44; Thuner m.suppl.19; Malling I 44-50; Niels Knud Andersen: Aleneste Gud i Himmerig. Bidrag til reformationstidens salmehistorie, Kh.Saml. 1980 75-93.

I Th 109v anbragt som den 2. af tre salmer »Om den hellige Trefoldighed«, hvilket forklarer overskriften i T-17. Varr.: 1,4 naadelig] naadelige =Th86, Rerav87, 93, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW - 1,6 Menniskerne] Menniskene =Udk00, Udk20, UdkS - 3,7 bliffue] at bliffue =Udk00, UdkS, UdkW - 4,2 Himmerige] Himmerig =UdkS, UdkW T-17 udviser et bemærkelsesværdigt slægtskab med Udk.

T-18. En anden Tacksigelse

1,2Formedelst] pa grund af - 1,3rund] rundhandet - 1,3blid] mild, nadig - 1,4oss] dette objekt findes ikke i Th, men er overtaget fra T-18's forlæg og kræver egentlig punktum efter verballeddet »beuarer« Der er tale om en bevidst 297 rettelse, formodentlig foretaget af Rasmus Hansen Reravius, der ikke har forstået, at lin.5 og 6 hos Th er parallelle udtryk: Alt det der liff oc leffnit haffuer/ [alt det der] aff dig sin føde oc nødtørfft faar. Det glemte punktum i Rerav afstedkommer, at en senere redaktør har opfattet »oss« i lin.4 som dativobjekt. - 1,5til] uden belæg i hverken Th eller Rerav, derfor muligvis en fejl i HV. I alt fald udeladt fra og med udg.N. Lin.6 i HV kan forsvares som meningsgivende. alt det, der til liv [for andre i fødekæden] også har levned. - 1,6Nødtørfft] fornødenhed. - 2,2Liff] legeme. - 2,4sueltis] sultes. - 2,6idet forjætte] ind i det forjættede. - 3,1Samfund] fællesskab, menighed. - 3,3huer anden] hverandre. - 3,5gram] vred. - 4,6arffuinge] arvinger.

Om den tyske opr. se T-13. Optaget i Tausen 142v med overskriften »It andit Gratias« og med str.3 tildigtet af den ukendte danske bearbejder. I Th 330r som den tredie af fem »Tacksigelser effter Maaltid« og med små ændr. i str.2,5; 4,4 og 4,6.

Optrykt BH 195. Litt.: Nutzhorn I 336-38, II 304f; Møller II 159; Widding II 85; Andersen 175. 248.

Overskriften i T-18 er uden antydning af, at teksten er en måltidssalme og derfor emnemæssigt sammenhørende med T-12, 13 og 14 Varr.: 1,4 du] du oss =Rerav82, 87, 93, Udk20, UdkS. - 1,5 der] der til

Der synes i 1,4 forbindelse til Rerav, men T-18 har ikke dennes læsemåde 3,2 »forsamlede« førend i de sene udgaver.

T-19. En Tacksigelse.. om Afftenen

3Christe.. dies &c] Kristus, du som er lys og dag etc. - 1,1Christe] vokativ, tiltaleform. - 1,2Mørckhed.. forklare] mørke du vil oplyse. - 1,3Liusens Liuß] lysets lys, jf. Nicænums 2.artikel (»lys af lys«), vel med Visd 7,26 29 og Hebr 1,3 som bibelsk baggrund. - 2,2Vocte] vogt, imp. - 2,3Vndt] und, giv, imp. - 3,1At] 1.styret af »Giff oss«. 2. så at - 3,1besuare] besvære, tynge - 4,1Først] så snart som, når. - 4,2vaage til] vente årvågent på. - 5,3tro] troskab. - 6,2suare] tunge - 6,4Brøst] svaghed. - 7,1hører] tilhører, tilkommer - 7,2dißligervijß] ligeledes. - 7,3oc lige der met] også ligesådan.

Hymnen Christe, qui lux es et dies, Wack.I 121, fra det 6.årh., anvendtes som vespersang i fastetiden. Den danske overs., der fremkom i Tausen 18v, bygger også, især i str.1, på en dansk middelalder-oversættelse, aftrykt BH I nr.X. Den tyske overs. Christe, du byst lycht vnd de dach, Wack III 645, er næppe forlæg for den danske tekst. Fra Tausen gik salmen næsten uændret ind i Th 322r

Malling skriver vildledende, at oversætteren af Tausen 18v har tilføjet den sidste strofe, og at Nutzhorn mener, det er Hans Tausen selv Nutzhorn er dog tavs om denne strofe Der findes en lignende doxologisk, dvs lovprisende slutstrofe i middelalderteksten BH X. Endnu nærmere et forlæg kommer man dog 298 i Wack.III 161 str.7. Optrykt BH 143 Litt.: Nutzhorn I 313-15; Møller II 158; Widding II 88; Malling I 287-89; Andersen 60f. 235

Overskriften over T-19 er den tillempede rubriktitel fra Th 322r, hvor teksten er den 2 af 7 »Tacksigelser oc Bøner om Afftenen« og har overskriften »Den Hymne, Christe qui lux es & dies &c« I Rerav82 og Th86 nr.1 i samme rubrik. Det gør overskriften i T-19 endnu mere nærliggende. Varr.: 2,1 hellige] hellig = UdkW. - 2,3 Vnde] Vndt =Rerav82, 87, 93, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW - 3,4 komme] kommer = UdkS, UdkW. - 4,3 beskerme] beskærmer =Rerav82, 93. - 6,1 vilde] vilt =Gryd1 - 7,4 tid.] tid, Amen. = Udk00, Udk20, UdkS, UdkW.

T-20. En anden Tacksigelse

1,1-2CHriste. Sag] jf. Joh 1,5. - 1,3liuser her] lyser for os fra Faderen og hertil. - 1,4Liusens Prædicker] lysets prædikant - 3,1Søffnen . paa] søvnen falder på vore øjne. - 3,2lade] lad, imp. - 3,3Holt] hold. - 4,2giør oss vee] gør os ondt. - 4,3met] over. - 4,4haffuer i act] har til hensigt. - 5,1Arffuedeel] arvelod - 5,2Forhuerffuet] erhvervet, købt. - 5,3Raad] beslutning. - 5,4Der] da. - 6,2beuage] bevåge, våge over. - 6,2Eyedom] ejendom, apposition til oss. - 6,4for] i fred for. - 7,1soffue] sover. - 7,2gaffn] gavn.

Samme hymne Christe, qui lux es et dies, se T-19, oversat af Erasmus Alberus, CHriste, du bistder helle tag, Wack.III 1037, er af WLipphardt dat.1557 Tidligste dat.tryk er Hamburger Enchindion 1558. Trykt i Kbh. af Benedicht 1564 i Zwey Geistliche Lieder, LN 1064. Forekomsten i Rigas kirkeordning 1537, omtalt af Widding og Malling, kan ikke verificeres. Ikke engang i udg. 1559 af Rigas kirkeordning er der spor af Albers overs. Formodentlig har Widding forvekslet med CHriste, du byst lycht vnd de dach, Wack.III 645, der allerede er med i udg.1530 af Rigische Kirchenordnung. Overs. af Hans Thomissøn i Th 322v som den tredie af syv »Tacksigelser oc Bøner om Afftenen«. Udeladt i Rerav, men tilbage i rev.Rerav I Rerav95 og 96 med initialerne D E A for dr. Erasmus Alberus.

Optrykt BH 120. Litt.. Nutzhorn II 290f, Møller II 158; Widding II 123f, Malling I 288; Dal.Bibl.52; Lipphardt 167f, LysterThmut 324f; Jens Lyster Reravs salmebog 1575 En alternativ halvofficiel billig salmebog for 400 år siden, Hymn Medd. 1992 160 163.

Overskriften i T-20 bygger på rubriktitlen i Th Varr.: 2,1 det] den - 3,1 øyen] Øynen - 3,2 Vort] Vor. - 3,2 lad] lade - 3,2 for dig vaagen] vaagen for dig. - 5,4 naade] Naad. - 6,2 Eiedom] Eyedom =Th11, Eiendom Th86, Eyendom Gryd1 - 6,3 dem] dennem. - 7,4 euighed ] Euighed Amen

Der er i T-20 ingen sporbare forbindelseslinier til f.eks. Rerav, som i udg 1595, 96 og 08 i str.7,1 har denne markante læsemåde: Saa loffue wi Jesu i dit N affn Salmen mangler i Udk

299

T-21. En bøn om en salig stund

2sprock] tankesprog, sentens. - 2Turbabor recordabor] Jeg skal bevæges, men ikke forskrækkes, thi jeg skal mindes Kristi sar, jf. 2.Kor.4,8f. - 1,1min. stund] dødstime. - 1,6endfald] undfald, svigt. - 2,1Drøffuelse] sorg, modgang - 2,2gloende Pjle] jf.Ef.6,16. - 2,3Haffsens Sand] havets sand, jf. Jer.33,22. - 3,1Dit Legems Lem] jf.Ef.5,30. 1.Kor.12,27 - 3,3-4Fra dig stede] jf.Rom.8,38f. - 3,3ingeledis] på ingen måde. - 3,5dig] med dig, i dig, jf.Rom.14,8. - 4,1-2Thi . bliffue] jf. 1.Kor.15,20f. - 4,7Thi] derfor.

Nicolaus Hermans WEnn mein Stundlem furhanden ist, Wack.III 1414, trykt i »Die Historien von der Sindfludt, Wittenberg 1562. Overs. af Hans Thomissøn til Th 336v, anbragt som den 5. af 15.salmer »Om Døden oc begraffuelse« med overskriften »En Bøn om en god tid oc salig stund. Aff Augustin] spraack. Turbabor, sed non perturbabor, quia vulnerum Christi recordabor«. Optaget i Rerav, men der efterfulgt af en udvidet version i 11 str. af samme salme, NAar min tid oc stund kommen er, oversat af Reravius.

Optrykt BH 129. Litt.: Skaar 569; Nutzhorn II 311f; Møller II 168f; Widding II 113; Thuner 446; Malling IV 21-24; Dal.Bibl.59 63.

Overskriften i T-21 er som i Th, dog let ændret og lidt mere ordrig, hvilket kunne antyde, at T-21 ikke bygger på Th, men på en skillingsvises blikfangende og overtalende ordvalg. En sådan mistanke bekræftes ved eksistensen af to sene skillingstryk »Tuende Aandelige Ny Viiser, 1 Met Tiden det skeer, jo lenger oc meer etc 2.Naar min Tid oc Stund er forhaand etc«, Kbh 1633 og uden sted 1636. Bibl.Dan V 53 Varr i T-21: 1,6 vndfald] endfald. - 3,4 tilstæde] til stede =UdkS, UdkW. - 3,6 euige] euig - 4,6 At] Oc

En anderledes overskrift møder os i både »Etzliche schone auserlesene Geistliche Lieder, Psalmen vnd Lobgesenge«, Koppenhagen 1582 s.307 »En Christelig Bøn, om en salig Affgang aff denne Verden«, jf. Vb:« . at skillis fra denne verden.« og i UdkW s.179: »En Aandelig Loffsang om en salig Tid oc Stund.« Begge formuleringer tyder på en tradition uden for Th, som også T-21 står i gæld til

T-22. Den Hymne, Veni creator Spiritus

1Veni.. Spiritus, &c.] kom skaber, ånd etc. - 2Doct Luth.] doktor Martin Luther. - 1,2Miskund] nåde. - 1,4At] så at. - 2,1Trøstermand] talsmanden i Joh.14,16.26; 15,26; 16,7 oversættes i Chr.III ved Trøsteren. Jf.GDB II 917f. - 2,2nogen tid] nogensinde. - 2,4besæt] overdænget. - 3,2vild] vilje, vilje til at ville sig selv. - 4,1siufold . skøn] syvfold udstyret med gaver - 4,3vel fart] god fremgang. - 5,4atskillig] på forskellig vis. - 6,2Liff] legeme. - 7,1Loff] lov, tak - 7,2forhuerffuede] erhvervede.

VEni, creator spiritus, Wack.I 104, fra det 9.årh., blev i 1524 af Martin Luther oversat til KOm, Gott schepfer, heyliger geyst, Wack III 20. Dansk overs 1528 af 300 Claus Mortensen? Ændr i Tausen 40v og nye ændr. i Th l06v Med overskrift »Den Hymne, Veni creator spiritus &c D Morten Luther« som den 9 af 10 salmer »Om den Hellig Aand«.

Optrykt BH 162. Litt.: Skaar 209; Nutzhorn I 77-81; Møller II 46f, Thuner 891; Malling III 134-36 170-72; Andersen 74.238.

Overskrift i T-22 som Th, dog er Luthers navn skrevet »Doct Mart Luth.« Til sammenligning har Rerav »D.Mart.Luth.« og Th86 »D Mart Luth.« Det bemærkes, at Luthers navn anføres ved denne salme og T-27, men ikke ved T-4, T-5 og T-6 I Jesp er T-22 anbragt under pinsedag til afsyngelse efter velsignelsen. Det er dog snarere dens brug »Om afftenen, naar Bruden føris til sengs«, Jesp. 440, der begrunder salmens optagelse i Vb-T. Varr.. 1,2 vort] vor. - 2,3 aandelig] Aandelige =Gryd1. - 2,4 bliffue] bliffuer =UdkW. - 3,1 i oss] oss i. - 3,4 styrcke] styrck. - 4,4 land] Lande. - 7,2 forhuerffde] forhuerffuede =Th86, Gryd1; forhverfvet UdkW. - 7,3 trøstere] Trøster =ThB, Jesp., Gryd1, Rerav87, 93, 95 og 96, Udk20, Udk001, UdkS, UdkW.

T-23. Om Dommedag oc Opstandelse

1VAager] vågn, imp. - 1,3disse Iammerdale] nl. denne elendige verden. - 1,6giøre disse Dage faa] jf.Matt.24,22. Ogsa den såkaldte Eliasprofeti, cit i LysterNS 110, opererer med en afkortning af den totusindårige Kristi tidsalder - 2,1bade] både, gavne. - 2,3effter lade] efterlade - 2,5At] til denne at-sætning, der omfatter lin.5-6, må underforstås »det kan dig ej både, det hjælper dig ej« i lin.1-2. Således forstået har sætningen givet mening for Vb's læsere, indtil de sene udg.JCUStB er vendt tilbage til teksten i Th. »Alt est du«, der betyder »skønt du er .«. - 2,5vnger] ung. - 2,8syndelig] syndigt. - 3,4vocter] vogt, imp. - 3,6det euige God] det evige gode, der gavner evigt - 4,3der effter] nl. efter Guds Ord. - 4,5lader] lad, imp. - 4,8siunlig blind] synligt, dvs. åbenlyst blinde - 5,1Oc føder] og gid han ikke var født. I Th er udråbet forstærket af det indledende udrab »O«, jf. Varr.app - 6,1-3De lære] Mk.14,7 jf. Matt.26,11; Joh 12,8. - 6,2Dem værer] mod dem skal I være. - 6,4I . visselig] I skal helt sikkert få det at føle. - 6,5 - 9,8 Naar. euindelig/ jf. Matt. 25,31-46 - 6,8anammer] modtager, godkender. - 6,8teckelig] nadigt - 7,5Der] da - 7,6Siug] syg. - 7,6met] tillige - 7,8slet] helt, aldeles - 8,2naar] hvornar - 8,6vist] bestemt - 8,7Giort aff] har gjort mod en af - 8,8mist] mistet, gaet glip af. - 9,2Geder] Chr III har i Matt.25,32 geder, hvor d.o. nu har bukke

Anonym dommedagssalme WAket vp, gy Christenalle, Wack III 1097, trykt i Enchiridion, Lubeck 1545, kontrafaktur af fædrelandssangen WAcht auff, Ieutschen alle, Wack.III 1473 Af det tyske forlægs seks str. bruges i den danske overs. str.1 - 6,1, hvortil føjes en gendigtning (str.6-9) af Matt.25,34-46, der enten er oversætterens egen frembringelse eller en gengivelse af et andet tysk 301 forlæg. En tredie mulighed er, at den danske oversætter har haft et forlæg omfattende alle ni strofer. I n.t. Wack.III 1097 antydes, at str.6 er korrumperet. I Th 350r som den 1. af 9.salmer »Om Dommedag oc Opstandelse« med overskriften »Vaager op i Christen alle, vaager op etc.« Det skyldes en fejl hos Wack., at både Nutzhorn og Niels Møller tillægger Christian Adolf Nystadensis denne salme Christian Adolfs salmer omfatter i Wack III kun nr.1068 - 1093.

Optrykt BH 204. Litt.: Nutzhorn II 332f; Møller II 153; Widding II 125. Overskriften i T-23 er rubriktitlen og overskriften i Th. Varr.: 2 Christen] Christne =ThC - 1,1 Christen] Christne =ThC, Th86, Udk00, Udk00l, UdkW. - 1,8 Huem] Huo. - 2,5 Alt est du] At du est - 3,1 Christen] Christne =Th86, Udk00, Udk001, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,6 gods] God; gode Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 5,1 O] Oc =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 5,8 euige] euig =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Udk20, UdkS, UdkW - 7,1 sige] saa sige S =Th86, Udk20, UdkS. - 7,6 hungerig] hungrig =ThC, Th86, Udk00, Udk001, UdkW. - 8,1 da] saa =Th86, UdkS. - 9,8 euindelig.] euindelig, AMEN.

Teksten kan stamme fra Rerav, men måske optaget i Vb-T via den samling, som også Udk. bygger pa.

T-24. Trøst i Liffs fare

1Sorrig] omsorg - 1,1hui] hvorfor. - 1,1gremmer dig] sørger du - 1,2Bedrøffuer] besværer - 2,2veed] kender - 2,4sød] god - 3,1sand] egentlig, virkelig. - 3,4Iordklimp] jordklump - 3,4Brøst] mangelfuldhed, skrøbelighed. - 4,1paa. sig] sætter sin lid til sit gods. - 4,3foract] foragtet. - 5,1-5Helia stund] jf. 1.Kong 17,9-16. - 5,1Helia dig] Elias, sig, hvem der gav dig føde. - 5,2Der.. vnderlig] da regnen holdtes tilbage på underfuld vis. - 5,3suare . Tid] hårde dyrtid. - 5,4rund] gavmild. - 5,5den] hende. - 6,1-5Oc. Føde] jf. 1.Kong.17,3-6. - 6,1at] for at. - 6,2Der] da - 6,2did, som] derhen, hvor. - 6,4Dig] til dig. - 6,4Raffne] ravne. - 6,5Aarle oc silde] tidlig og sent, nl. morgen og aften. - 7,1-5Du sadst.. trang] jf. 1.Kong.19,4-8. - 7,1sadst] sad. - 7,1Enebær Træ] Chr.III har enebærtræ, hvor d.o har gyvelbusk. - 7,3førde] bragte. - 7,4gickst der effter] gik derefter. - 7,5vden Hungers trang] uden sult. - 8,1-5Ioseph.. gaffn] 1.Mos.37,27ff; 39,7ff; 41,40ff; 45,4ff. - 8,1sold] solgt. - 8,2kast] kastet. - 9,1-5Gud haffde Daniel.. god] jf.Dan.6,17-23, De apokryfe tilføjelser til Daniels Bog 3,31-37. - 10,1-5Den trofaste.. Nød] Dan.3,19-28; De apokryfe tilføjelser til Daniels Bog 4,23-27. - 10,1vild] ville. - 10,2vaare] var - 10,3sende] sendte. - 11,1-5Ionas.. før] jf. Jonas 2,1-11 - 11,5før] fører. - 12,1rijg] mægtig, rådende. - 12,4beuar] bevar, imp. - 12,4hende] den, nl. sjælen. - 13,1ombere] undvære. - 13,2visse] vis, sikker. - 13,3forhuerffuet mig] erhvervede til mig. - 14,1aff fuld] fuld af - 14,2Penning] penge. - 14,4bliffuer302ved] varer - 15,2gaffst] gav - 15,4Forleen oc] giv mig ogsa - 16,2mangelund] af mange slags - 16,4Ansict blid] milde ansigt - 16,5Forskiudis] forskydes.

Erasmus Albers WArumb betrubst du dich, mein hertz, Wack.IV 190, kendt i afskrift 1557, trykt i Hamburger Enchiridion 1565. Overs. af Hans Thomissøn i Th 235r, den 16. af 21. salmer »Om Kaarssit« og med overskrift »Trøst i liffs fare, oc sorrig for dette liffs næring«. Th har to strofer mere (str.6 om ravnene og str.11 om Jonas) end Wack IV 190 Men i Wack.IV 192, aftrykt efter »Vth-settinge Etliker Psalmen vnd Geistliker leder«, Lubeck 1567, findes forlæg for str.6. En forvirret diskussion om salmens forfatter kan vi yderligere forvirre med en oplysning om, at salmen i Vollstandiges Revalisches Gesang-Buch, Reval 1706 nr.949 har initialerne D.V.S.

Optrykt BH 116. Litt . Nutzhorn II 175-178; Møller II 144f; Thuner 426, Widding II 127; Malling III 378-382; Lipphardt 172f.

Overskrift i T-24 som Th. Varr 5,1 sige] sig. - 6,1 ey skulde] skulde ey S. - 7,1 soffst] sadst. - 10,2 kaste] kast = Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS - 10,4 for] fra =Udk20, UdkS. - 11,4 visslige] visselige = Rerav95, Th86, UdkS. - 12,3 all] alt =Rerav82, 87, 93, 95, 96, UdkS. - 13,2 euig] euige =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS - 13,3 Den] Som - 13,4 bitter] bittre =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS - 14,3 timelig] timeligt =Rerav82, 87, 93, 95, 96 - 15,1 Christ] Christe NWS =Udk00, UdkW. - 15,3 Guddommeligt] Guddommelige =Rerav82, 87, 93, 95, 96 - 15,4 bistandighed] Bestandighed =Rerav95, 96, UdkS - 16,1 allestund] allen stund. - 16,2 dine] din =ThB, Rerav82, 87, 93, 95, Udk20, UdkW - 16,4 oss] mig S. »To Aandelige Viser.. Vdset paa Danske aff M:Hans Thomissøn«, Kbh.1576, LN 1656, har T-24 som den anden vise. Teksten følger Th, men er dog sammenfaldende med T-24 i str.10,2; 12,3; 13,2 og 15,3.

Slægtskabet med Rerav er iøjnefaldende Ligeså med Udk, f.eks. i 15,1.

T-25. Om Verdslig Øffrighed

2-3Nisi. domum, &c / Hvis ikke Herren bygger huset etc - 1,2inde] inden døre. - 1,3Benedidelse] velsignelse - 1,5Gifft] gave. - 1,7Ellers] da - 2,4saa] således. - 2,5selffuer] selv. - 2,6Forgeffuis.. ved] forgæves holder da vægterne vagt - 2,7Alle falde] al dygtighed og evne falder til jorden - 3,1Thi . opstaa] derfor giv agt, I som star tidlig op. - 3,3Met Sorrig] med bekymring - 3,3Vantro] dvs mangel pa tillid til Gud. - 3,5Met Kummer] med sorg, bekymring, jf. 1.Mos.3,17ff. - 3,5harmelige] jammerlige, usle - 3,6-7Thi soffue] jf. Matt. 6,25-34 - 4,1Seer] se, imp. - 4,2skabet] skabt. - 4,3Raad] beslutning - 4,5oc] også - 4,5forsee] sørge for. - 4,7befinde] erfare - 5,1Ligeruijß som] ligesom. - 5,3sitBud] sin ordre. - 5,4forskiude oc sende] skyde af og sende afsted - 5,6-7Aff sammen] fra de mest forskellige byer og fremmede lande bringer 303 han dem sammen på forunderlig vis. - 6,1Vel] Godt hjulpet. - 6,1der] som. - 6,2Slig] sådanne. - 6,3færdig oc rustig] rede og rustet. - 6,6gaa dem tilforn] overgå dem, Kalk.IV 355. - 7,2Hannem bør oss] ham bør vi. - 7,3At] fordi. - 7,4beujser] giver.

Gendigtning af Ps.127 på grundlag af Burkhard Waldis' WO Godt nicht sulffs dat huß vpricht, Wack.III 741 og 782. Den danske bearbejder af Tausen 143r har benyttet et nedertysk forlæg. Da salmen bade handler om Guds velsignelse over land og rige og hjem, anbringes den i Th 203v som 1.salme »Om Verdzlig Øffrighed«, med overskriften »Den CXXVII. Psalme, Nisi Dominus ædificauerit domum &c« med tekstændr. i 1,5; 2,6; 4,1; 4,5; 5,1; 5,7 og med en tildigtet 7.strofe, en lovprisning af treenigheden. I Jesp. er den offertoriesalme bade til 9.søndag efter trin. og brudemessen.

Optrykt BH 212. Litt.: Nutzhorn I 338; Møller II 152; Widding II 82, PsGend. 147; Andersen 176. 248.

Overskriften i T-25 er som i Th, rubriktitlen indbefattet Varr.: 2,6 Voctere] Vectere =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 2,7 All] Alle =Rerav82, 87, 93, 95. - 3,5 harmelig] harmelige =Rerav82, 87, 93, 95, Udk20; barmelige UdkS. - 3,7 sødelig] sødelige =Rerav82, 87, 93, 95, Th86, UdkS. - 4,1 Seer] See S =UdkS, UdkW. - 4,3 sin] sit S =Udk00, UdkS, UdkW - 5,4 dem] dennem. - 5,7 vnderlig] vnderlige = Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86 - 6,3 rystig] rustig.

T-26. Om CHristi Pijne oc Død

1,4Guddommelig din] linien uddyber dig i 1,3 - 1,5Saa vil] sætningen kræver et underforstaet »jeg« - 2,1-7Euindelig Ord] jf. Es 40,8 - 2,4all Slect] hele menneskeslægten. - 2,6slet] helt. - 2,7rygger] sætter ud af kraft - 3,2det bold] det nadige, gode. - 3,4sold] solgt. - 3,5Iuda] Judas Iskariot jf. Matt. 26,14-16 47ff. - 3,7meenløs] fejlfri, uskyldig - 3,7Lam] jf. Joh 1,36. - 4,1-5,7Der IEsus . død] jf. Matt.26,26-28; 1.Kor 11,23-29. - 4,1haffde ædet] havde spist. - 4,3forgæde] glemme. - 4,5æder] spis, imp. - 5,2Rosens Blod] jf.n.t. 8,13. - 5,6denne Skaale] nl. kalken. - 6,1-7IEsus toede . ere] jf.Joh 13,1-15. - 6,1toede] vaskede. - 6,2Dog] skønt. - 6,3hin anden] mod hinanden. - 7,1-7Christus. døde] jf.Matt.26,36-67 parr.; 27,1-31 parr. - 7,1Vrtegaarden] haven nl. Getsemane Have. - 7,2Der] da. - 7,3Hellebarder] spydøkser, huggespyd. - 7,5ForDommeren tid] til ham, der var dommer på den tid. - 7,6Hudstrugen] hudstrøget, pisket. - 8,2Første] fyrste. - 8,3hannem.. forlengdis] han længtes meget. - 8,4Mig tørster] jf.Joh.19,28. - 8,6vaar fødder] var født. - 9,1-3Hand bøyde. vidnet] jf.Joh.19,30 - 9,4-5Dernest . lagt] Matt.27,57-60 parr. - 9,6-7Octredie dag sagt] jf.Matt.12,40; 27,63, 28,1-6 parr. - 9,7tilforn] forud - 10,1-7Sine Discipler kiøbt] jf.Matt.28,18-20. Mk.16,15-16. - 10,7Det kiøbt] det, nl. at leve evigt, har Kristi gerning løskøbt ham til. - 11,1-2Lucas Himmelfart] Lk 24,50f; 304 Ap.G.1,9f. - 11,3-4Dog sagt] jf.Matt.28,20 - 11,6imod stride] bestride - 11,7Helffuedis Port] jf.Matt.16,18. Pars pro toto for hele helvede - 12,1-4En Trøster. Modgang] jf.Joh.14,16f; 16,13. - 12,3kiende] lære at kende. - 13,1Herskaff] øvrigheden. - 13,4Wræt] uret. - 13,6-7Haffuer . sad] det tyske forlæg har: hat Heinrich Müller gesungen/ in dem gefencknus seyn

HIlff Got, das mir gelinge, Wack.III 112, formodentlig digtet af en Heinrich Müller, hvis navn findes som akrostikon i den højtyske salme fra 1524. Den danske overs. i Tausen 144v bygger på en nedertysk form fra 1531 I Th 61v næsten uændret som 1.salme »Om Christi pine oc Død«. I Jesp. foreslået som nadversalme til Skærtorsdag.

Optrykt BH 189. Litt.. Skaar 378; Nutzhorn I 338-44, Møller II 35f.56; Widding II 82-84; Thuner m.suppl.198; Andersen 177-79 248.

T-26 overtager rubriktitel og overskrift fra Th. Varr.: 2,1 Euindelige] Euindelig =Rerav87, 93, 95, 96, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,4 ynckelige] ynckelig =ThB, ThC, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,7 den] det =ThB, ThC, Jesp., Rerav95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,1 Da] Der =Rerav87, 93, 95, 96, UdkW - 5,5 verdelige] værdelig =Rerav87, 93, 95, 96, Th86, UdkS. - 5,6 dricker) dricker aff =Rerav95, 96, UdkW. - 9,1 bøyede] bøyde =ThB, ThC, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20. - 10,1 Disciple] Discipler NWS =ThB, ThC, Rerav95 Th86, Udk00, Udk20, UdkS. - 10,6 euindelige] euindelig =Rerav93, 95, 96, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 11,6 mod] imod - 12,1 trøstere] Trøster =Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 12,3 skal] skulde =Rerav87, 93, 95, 96. - 13,6 Martyr] Marter =UdkW; Martir Th86, Udk00.

Ses der bort fra læsemåden i 3,4, 3,7; 9,1 og 10,1, der kun udtrykker en siden ThB ændret Th-trad., tilbagestår et interessant fællesskab med Rerav-trad. i 2,1; 4,1; 5,5, 5,6 og 12,3 (med Th86 kun i 5,5) og tilsvarende med Udk. i 2,1; 4,1; 5,6; 10,6; 12,1 og 13,6.

T-27. Nu bede wi den hellig Aand

2Doct .Luth.] doktor Martin Luther. - 1,2Forstand] forståelse, forklaring. - 1,3beuare] sikre, give sikkerhed for, opt. - 1,5heden] herfra. - 1,6 og 4,6dette Elende] denne elendighed, nl. dette liv. - 1,6Kyrieleys] Kyrie eleison, græsk. Herre, forbarm dig. - 2,1værdige] dyrebare - 2,1skjn] skin, klarhed - 2,3met] med, hos - 2,5indlede] føre ind - 2,6forjætte] forjættede - 3,1foruist] som sandt, sikkert. - 3,4Huer anden] hverandre. - 3,5Met.. Christo] jf.Fil.2,2; Gal 3,27f. - 4,1 Trøster] jf.n.t. T-22 str.2,1 - 4,3bestandig] udholdende. - 4,4Paa Ende] indtil vort endeligt - 4,5kiffue] strides.

Martin Luthers NV bitten wyr den heyligen geyst, Wack III 28, fra 1524, overs. til dansk i Malmømessen 1529, hvor den er fast salme før prædikenen. Tausen bringer ialt tre overs. af denne salme, alle i gruppen pinsesalmer, men for vor 305 salmes vedkommende, bl.39v, med den oplysning i overskriften, at den »siungis altid i den Christelige forsamling fore Predicken«, dvs. at den er fast sekvens i enhver højmesse. Kun denne overs. gik videre til Th, af hvis gudstjenesteordning fremgår, at den fra pinsehøjtiden indtil jul og igen efter kyndelmisse indtil påske skal synges efter halleluja. Jesp foreskriver for pinsedag, at før prædiken og efter begyndes fra prædikestolen tre gange det første vers af denne salme. Endv. foreskrives hele salmen til aftensang før prædikenen i landsbykirkerne pinsedag og som sekvens 2.pinsedag, begge gange med stroferne sunget responsorisk, som svar på stroferne af Wi arme Adams børn alle. Endv. er den evangeliesalme både bededag og ved mandags-brudemesse. I Th 101r den 4.salme »Om den Hellig Aand« med overskriften »Nu bede wi den hellig Aand etc. D.Morten Luther«.

Optrykt BH 18. Litt.: Skaar 3; Nutzhorn I 57-62. 265; Møller II 45f; Widding I 103-06. 115. 214. 235. II 26f; Thuner 450, Malling III 421-28; Andersen 62. 73f. 114. 117. 119f. 238.

Overskrift i T-27 som Th, dog er Luther anført som »Doct. Mart. Luth.« jf.Rerav og Th86: »D.Mart: Luth.« Varr.: 1,2 Christelig] Christelige =Tausen, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 3,2 aff] vdaff =Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,1 Trøstere] Trøster =Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,3 bestandige] bestandig

T-28. Ieg vil mig en Iomfru lofue

1lofue] prise. - 2Christelig] kristeligt, dvs i overensstemmelse med den lutherske lære, i modsætning til den ukristelige Mariadyrkelse - 2-3forvent] ændret - 1,3Formoffue] formåen, evne - 1,5der] nl. i hjertet - 2,3haffues] gives. - 2,6loffue] lovprise - 2,7Huad] hvad enten - 2,8Mod] sind - 3,2bold] skøn. - 3,5vdslycke] udslukke. - 3,6fundet met] mærket, følt hos. - 4,5sætte] satte. - 4,8offuer.. Land] i hele verden. - 5,1bryde] forbryde mig, gøre uret. - 5,3Verdskyld] fortjeneste. - 5,8leed] afskyelig. - 6,1-2ISynden.. vist] jf.Ps.51,7. - 6,3ganget] gået, levet. - 6,4Thi] derfor. - 6,4tyst] tavs, stille. - 6,5Brøst] skrøbelighed. - 6,6Som.. fuld vel] du, som fuldt ud har magten (til at tilgive). - 6,7steder i Vaade] stedt, stillet i ulykke. - 6,8Liff] legeme. - 7,3maat] må, skal. - 7,8stander.. Act] står al min hu, min lyst. - 8,2-4Verdsens Ø.. bortdø] jf. n.t.Vb 12,16. - 9,1Morgenstierne] morgenstjerne er alm. tilnavn til Maria i den katolske tid, jf.MDB I 121,28; II 179,24; 205,30; 312,28; III 191,8, men også andre kan benævnes sådan, f.eks. Joh.Døberen III 406,15; IV 413,22 og en enkelt gang også Jesus: II 108,9 - 9,2Balsom] balsam. - 9,5reene] ren.

Hans Thomissøns lutherske kontrafaktur af den katolske Mariavise Ieg vil mig en Iomfru lofue, er optaget som den 8.salme »Om Christi Person oc Embede« i Th 39r med overskriften »Ieg vil mig en Iomfru loffue, er en gammel Sang om Iomfru Maria, Christelige foruent Iesu Christo til loff oc ære« 306 Optrykt BH 8; Dal 111 salmer 3. Litt.: Skaar 265, Nutzhorn II 38-41, Møller II 117f, Liedgren 214f, Ernst Frandsen: Mariaviserne, Kbh.1926 181f, Thuner m.suppl. 317; Widding II 135, Harald Vilstrup og Henrik Glahn Den gamle åndelige vise Jeg vil mig Herren love, DKÅ 1950-51 40-47; Malling II 483-488; LysterKK 35f.

Overskrift i T-28 som Th med tilføjet forfatternavn »M.H Tom « ligesom i Rerav og Th86. Varr.: 2 Christelige] christelig. - 1,6 bæren alt] bære det =Rerav87, 93, 95, bære der Rerav96; bæren all Th86. Rettelsen i Rerav og T-28 skyldes formodentlig, at bæren = bære den (nl. hans Naffn i 1,5) ikke har kunnet accepteres af en, der opfatter Naffn som et neutrumsord. For sønderjyden Hans Thomissøn derimod er navn fælleskøn. - 1,7 sorg] Sorrig =Rerav87, 93, 95, 96, UdkS - 4,1 Englers] Engle oc; Englers oc Rerav82, 93, 95, 96. - 4,4 giør] giøre =ThB, ThC, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96, Udk20, UdkS. - 4,5 satte] sætte =Rerav82, 93, 95, 96, Udk20, UdkS; sette Th86. - 5,2 tancke] Tancker S =Rerav 93, 96 - 7,3 maatte] maat UdkS. - 8,2 Verdens] Verdsens =ThB, ThC, Th86, Rerav87, 95, 96, Udk20, UdkS. - 8,4 de] at =Rerav95, 96. - 9,1 morgens stierne] Morgenstierne =Rerav95, 96, UdkS; Morgen stierne Rerav82, 87, 93.

T-28 kendes hverken fra Udk00 eller UdkW Bemærkelsesværdige sammenfald med Reravs læsemader i 1,6, 1,7; 4,1; 4,5, 5,2, 8,4 og 9,1.

T-29. Maria hun er en Iomfru reen

2Christelig foruent] kristeligt ændret, jf. n.t. T-28,2-3. - 3Loff] pris. - 1,2Skrifften.. beujse] jf. Matt.1,18.20.23.25, Lk 1,27 34. - 1,3fødde] fødte. - 1,3foruden meen] uden (moralsk) fejl, forseelse. Marias søn var uden synd. Hvis udtrykket ælder Maria, betyder det »uden skade«, nl. på Marias mødom. Det er alm. katolsk opfattelse, at Maria forblev jomfru både før og efter Jesu fødsel - 1,7Lise] ro, hvile. - 2,5Saa.. fuld] sådan er Jesus fuld af nåden. - 3,2met skæl] med vished, sikkerhed; med rette. - 3,7vden Tuiste] uden at bestride (troens rigtighed), jf.ODS 24,1173 - 4,1Iesse Quist] epitet til Jesus, jf. Es.11,1 iflg. Chr.III: Oc der skal opgaa it Riiss aff Jesse (dvs.Isaj, Davids far) Slect, oc en Quist aff hans roed skal bære fruct. - 4,2Iacobs.. Stierne] epitet til Jesus, jf. 4.Mos.24,17 - 4,5Verden all] hele verden - 5,2besinde] fatte, udgrunde. - 5,3Tunge Staal] om apostlene Johannes og Paulus siger en middelalderbøn, at »eder twnger vore stercke som staal at owenbare the hemelske ting«, MDB III 407,16 - 5,4Engle Maal] engles tungemål, jf. 1.Kor.13,1. - 5,7sinde] gange - 6,1synder. Sand i Strand] om syndernes talrighed som sandskorn jf. MDB II 155,19, IV 174,25; 278,28; 459,2-3; Th 336v str.2; AV 11,6, Hb 10,67, Tr bl.H 1r, ReravENBb bl.236v. - 6,2Soel i strimer] sol i straler, dvs solens straler. - 6,4heldst] især. - 6,5-6Gud skabt] til rimet fortabt-skabt jf. 43 str.5,1-2 og T-14 str.2,5-7.

307

Hans Thomissøns lutherske kontrafaktur af den katolske Mariavise med samme begyndelse. Optaget som den 9.salme »Om Christi Person oc Embede« i Th 41r med overskriften »Maria hun er en Iomfru reen etc. Christelige foruent, Iesu Christo til Loff oc ære.«

Optrykt BH 9; Dal 111 salmer 4. Litt : Skaar 297; Nutzhorn II 42-46; Møller II 118; Thuner 708; Widding II 135f; Malling III 292-95.

Overskrift i T-29 som Th med tilføjet forfatternavn »M.H.Tom.« ligesom i Rerav og Th86. Varr.: 1,6 giffue] giffuer. - 2,1 Verdens] Verdsens =ThB-C, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 2,1 Mestre] Mestere =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 3,3 Christ] Christus. - 3,3 syndens] syndsens =ThB-C, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 3,4 Dieffuelens] Dieffuelsens =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 3,7 hiertelige] hiertelig. - 4,3 foruist] Christ =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 5,2 dybe sinde] dyb besinde. - 5,3 O] Oc =Rerav82, 93, 95, 96. - 5,7 hundret] hundrede. - 6,3 synders] Syndsens. - 6,4 dødens] Dødsens =ThB-C, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 6,5 bliffue] være =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 6,7 sine] dine =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86.

T-29 kendes ikke i Udk. Bemærkelsesværdige sammenfald med Reravs læsemåder i 2,1, 4,3; 5,3, 6,5 og 6,7.

T-30. HErr Christ Gud Faders Eenbaarne Søn

1,2Raad] plan, beslutning, nl. indholdet i Guds frelsesplan. - 1,4Ligeruijß . staar] ligesom skrevet star, nl. i Joh.1,14 18. - 1,5Morgenstierne] jf.Joh.Åb 22,16. Jf.n.t. T-28 str.9,1 - 2,1vorden] blevet til, født - 2,2Itid] jf. Gal 4,4 Muligvis hentydes til Eliasprofetien om Kristustiden som de sidste 2000 ar af verdens ialt 6000 ar, jf. LysterNS 83f - 2,3forloren] mistede - 2,5belencket] lænket, jf.Joh Åb.20,1f - 3,6sødhed] godhed, jf.Ps 34,9, 1.Pet.2,3 - 3,7tørste] jf.Matt.5,6; 1.Pet.2,2. - 4,1du . Iorden] jf.Joh.1,3. - 4,2-4Oc est. mact] jf.Joh.Åb. 11,15.17. - 4,7tuile] tvivler - 5,1vdaff dit gode] i din godhed. - 5,5faldrig mere, Vden] aldrig andet end. - 6,2bestyre] styre. - 6,3-4Den gamle Adam maa] jf.Rom.6,4-6; Ef.4,22.24; Kol.3,9f - 6,3krencke] svække, tilintetgøre.

Elisabeth Kreuzigers HErr Christ, der eynig Gotts son, Wack.III 67-68, fra 1524. Dansk overs. 1529 med en tilføjet næstsidste strofe og med overskriften »Een skon(!) lofsang aff Christo«. I Tausen 12v er salmen opfattet som julesalme: »En anden skøn Loffsang aff Christi fødzel«. Th 29r vender tilbage til 1529-versionen både m.h.t. salmens funktion - den anbringes nu som 1.salme »Om Christi Person oc Embede« med overskriften »Her Christ Gud Faders enborne Søn etc. Elisabeth Crucigers.« - og m.h.t. dens ordlyd i str.1,3; 3,6; 4,2 og 5,1. Niels Knud Andersen konkluderer dog forhastet, at salmens anvendelse som julesang altsa ikke slog an. Th fik ikke det sidste ord. I Rerav er den anbragt blandt »Psalmer i Aduentz Høytid«, men med denne brugsanvisning i 308 overskriften: »Kand ocsaa siungis i Christi Fødsels Høytid « Th86 følger denne praksis op: »Kand oc siungis vdi Christi Fødzels Høytid « Begge steder udelades forfatternavnet. I Jesp. er salmen aftrykt som introitus til 1.søndag i advent.

Optrykt BH 181. Litt.: Skaar 100; Nutzhorn I 105-08; Møller II 9. 114, Thuner 959, Widding II 42, Andersen 56f. 235. 252.

Overskriften i T-30 ligesom Rerav. Varr.: 3,1 Vilde] Vilt =Rerav93, 96. - 3,3 Christelige] Christelig =Rerav93, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 3,5 Vort] Vor. - 4,6 Vort hierte] Vore Hierter =Rerav93, 96; Vor Hierter UdkW. - 5,1 din] dit =Rerav93, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 6,4 ny nu] ny =Rerav93, 96. - 6,6 Legemis] Legoms; Legems Udk20, UdkW.

Læsemåde fælles med Udk. i 3,3, 4,6 og 5,1. Tydelig påvirkning fra Rerav.

T-31. En Tacksigelse til den hellige Trefoldighed

3oss beujst haffuer] har vist mod os. - 1,2Hannem bør oss] ham bør vi - 1,3giør Miskund] viser nåde. - 1,5beujst] vist. - 1,6Menniskens Kiøn] menneskeslægten. - 1,6saa mangeled] på så mange måder. - 2,3qualde] voldte kval, plagede. - 2,4 og 10,2Møde] møje, plage. - 2,6Raad til] mulighed for. - 2,7Ieg.. vndfangen] jf.Ps 51,7. - 3,1hiulpe] hjalp. - 3,5Creatur] skabning. - 3,6aff] pa grund af. - 4,1oc] heller. - 4,3ræt aldrig] aldrig nogensinde, ODS 17,870. - 4,3huort] hvorhen. - 4,4grunde] bund. - 4,5For] på grund af. - 5,1-2Da maade] jf. 39 str.5,1-2. - 5,1ynckedis] ynkedes over. - 5,3Hand Barmhiertighed] jf.39 str.5,4. - 5,5vende] vendte. - 5,6koste] kostede, ofrede - 6,4heden] herfra, bort. - 7,1lydactig] lydig. - 7,5lønlige Stat] skjult gav han sin herlighed til kende - 7,6Platz] plage. - 8,4arffue] arve. - 9,2wuenner] uvenner. - 9,4met] sammen med, hos - 9,5ene] eneste. - 9,6Thi kommer] kom derfor. - 9,7ræt ingen] slet ingen, jf. n.t. str.4,3. - 10,4 Tag Tro] tag imod troen, jf.Mk.16,16. - 10,7 og 14,1Thi] derfor. - 12,3opfylt] udbredt. - 12,5Foruare dig] tag dig i agt, imp. - 12,5sæt] (leve)sæt, (tanke)sæt, skik og brug - 12,6foruender] forandrer, fordrejer. - 12,6Ræt] retfærdighed. - 13,3silde oc fro] sent og tidligt. - 13,5vocte] vogt, imp - 14,4sende] sendte. - 14,7Huo] hvem

Martin Luthers NV frewt euch, lieben Christen gmeyn, Wick III 2, skrevet i 1523 og trykt i Wittenberg 1524. Dansk overs formodentlig af Claus Mortensen i Een ny handbog, Rozstock 1529 7v »Til afftensang. Nw frygder eder, med twende begyndelse. Then første. NW frygder eder alle Christne mend Then anden begyndelse med samme noder GVd tader oc Søn oc then Helliaand, hannwm bør « I Tausen 42v med overskriften »En anden Lofsang aff de hellige Trefoldighed«, med kun den anden begyndelse: GVd Fader Søn och Helligaand. og med sma ændringer i str.1,1; 1,4; 3,1, 4,1; 4,7, 7,6; 8,7 og 12,3. Th 51v vender tilbage til 1529-teksten i str.3,1; 3,5; 3,6; 4,1 og 8,7 og den alternative begyndelsesstrofe Nu fryder eder alle Christne Mend, der åbenbart begrunder 309 placeringen som salme nr. 14 »Om Christi Person oc Embede«. Overskriften bliver nu »En Tacksigelse for Guds høymectige Velgierninger, som hand oss beuist haffuer i sin Søn Iesu Christo.« Desuden tilføjer Thomissøn en doxologisk slutstrofe. Denne slingrekurs fortsætter med Rerav, der kasserer den alternative indledning - men beholder den nye slutstrofe -, flytter salmen tilbage til rubrikken »Om den hellige Trefaaldighed« og forsyner salmen med overskriften »En Tacksigelse til den hellige Trefaaldighed, for Guds høymectige Velgierninger, som hand oss beuist haffuer i sin Søn IESV CHRISTO.« Det samme sker i Th86. I Jesp. er salmen offertorium i fastetiden.

BH 164. Litt.: Skaar 9; Nutzhorn I 81-92; Møller II 111-14; Thuner 454; Widding II 37-40; Malling III 437-45; Niels Knud Andersen: »Nun freut euch, lieben Christen gmein« på dansk og svensk, Hymn.Medd. 1973 55-77, Andersen 75f. 97f. 238f.

Overskriften i T-31 er som Rerav og Th86. Varr.. 1,1 Fader Søn] Fader oc Søn =ThB-C, Jesp., Th86, Rerav95, 96, Udk00, Udk20, UdkS. - 2,5 dyber] dybere =Tausen, Rerav93, 95, 96, Udk00, UdkS, UdkW. - 2,6 raad ey] Raad til =UdkW. - 3,1 Min] Mine =Tausen, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,6 syndens] Syndsens =ThB-C, Jesp., Rerav87, 93, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkW. - 5,1 ynckede] ynckedis - 5,5 Faderligt] Faderlige =ThC, Rerav87, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS. - 5,7 der] det =Udk00. - 6,3 mig] min =Tausen, ThB-C, Jesp., Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 6,5 Syndens] syndsens =ThB-C, Jesp., Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW - 7,3 baade reen] reen =Rerav87, 93, 95, 96. - 10,6 Verdens] Verdsens =ThB-C, Jesp, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkW. - 10,6 synder] synd - 11,2 denne] dette =Rerav87, 93, 95, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 12,1 lærd] lært =Udk20, UdkS. - 13,4 mit] mm. - 13,5 For] Fra. - 14,6 dødens] dødsens =Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW.

Interessante er de med Rerav fælles læsemåder, der ikke kendes i Th-trad.: 2,5; 3,1; 7,3; 11,2. Det gælder også de med Udk. fælles læsemåder, der peger bagud mod et med Vb-T fælles forlæg: 2,6; 3,1; 5,7; 11,2.

T-32. En Bøn til Christum

3-4D.Paulus.. M.D LVII] doktor Paul Eber skrev den til (sine) små drenge år 1557. - 2,3sted] stedt, bragt. - 3,1Øyen.. forgaar] øjnene brister og synet forgår. - 4,1mig forgaar] jeg mister. - 4,4Stat] stå. - 5,2Forstecke] forkort, imp. - 5,2qual] kval, pine. - 6,2anamme hende] modtag den, nl. ånden. - 8,3Joh 5,8 ] Joh.5,24; 8,51. - 10,2Vdføre] afføre, befri. - 11,3Brøst] skrøbelighed - 12,3stadelig] stadigt. - 12,4saliglig] saligt.

Paul Ebers HERR Iesu Christ, war Mensch vnd Cott, Wack.IV 2-3, V 1593, skrevet som rimet bøn i 1557 og gjort sangbar i 1560 i dels fireliniede, dels 310 seksliniede strofer Overs. til dansk som sammenhængende digt af formodentlig Rasmus Katholm, strofeinddelt i Th 335r, med overskrift »En Bøn til Christum, om en salige død, oc affgang fra dette ælendige bedrøffuit Leffnit, til det euige Liff. D. Paulus Eberus filiolis suis faciebat. M D.lvij.« og anbragt som den 4 salme »Om Døden oc begraffuelse.« Optrykt i sin opr. ustrofiske form i NmB2 bl Cc 5r. Katholms overs måtte i Rerav vige pladsen for en alternativ overs. Herre Jesu Christ, sand Gud oc Mand, men er optaget i rev Rerav med overskriften »En Bøn til Christum, om en salig Død oc Affgang. D Paul.Eber« og uden skriftsted. I Th86 er skriftstedet bevaret, og overskriften lyder: »En Bøn til Christum, om en salig affgang oc endeligt. D.Pau Eberus filiolis faciebat. M.D.LVII. Kand oc siungis, som, Fader vor vdi Himmerig «

Optrykt BH 81. Litt.: Skaar 548; Nutzhorn II 309-311; Møller II 168; Thuner 664; Widding II 127; Malling V 172-177; Konrad Ameln: »Herr Jesu Christ, wahr' Mensch und Gott«, JbLH 1962 109-115.

Overskriften i T-32 er overtaget fra Th86 211v, der vel er forlæg for denne salme, dog måske via et mellemled. Varr.: 1,1 Mennisk] Menniske =Rerav87, 93, Udk20, UdkS. - 1,4 euig] euige =Rerav87, Udk20, UdkS, UdkW - 3,2 Øern] Øren =Th86, Udk20, UdkW; Ørne UdkS. - 4,2 Mennisk] Menniske =Udk20, UdkS, UdkW. - 6,2 Herr] HErre =Th86, UdkS, UdkW - 11,1 euiglig] euindelig =Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 11,4 styrck] styrcke. - 12,3 stadiglig] stadelig =Rerav87, Th86, Udk20, UdkS, UdkW.

Læsemader som Th86 i 3,2; 6,2, 11,1 og 12,3 Som Udk i 1,1; 1,4, 3,2, 4,2; 6,2; 11,1 og 12,3. At imidlertid forbindelsen mellem Udk. og rev.Rerav i denne salme er endnu tættere end mellem Vb-T og Udk., ses af overskriften i UdkW s.180: »En Bøn til Christum, om en salig Død oc Affgang D P E « Vi må her formode, at enten bygger Udk på rev.Rerav, eller også bygger rev.Rerav på et med Udk. fælles forlæg.

T-33. En Christelig Morgensang

1,8bør] tilkommer. - 2,3 og 3,7Vaade] ulykke - 2,4Liff] legeme - 3,3siuge] bedrage. - 3,8brad . Død] jf.n.t 6,84. - 4,3Befal] overlader. - 4,7hues] hvad - 5,4Ijd] gerning, stræben - 5,5komme i] bringe til - 5,7bedrøffue] plage. - 6,4Huor.. tilgaa] hvordan alting skal gå til. - 6,8Liffuis tid] livstid. - 7,3beujser] viser imod, giver. - 7,4mangelund] af mange slags. - 8,1-8All Guds Kætterj] jf. Alterbogskollekten til 8 søndag efter trin - 8,1Tienere lære] tjenere, som os lærer. - 8,5De kunde] for at de kan - 8,8Foruden] uden. - 9,1os] også. - 9,3met de Arme] tillige med de fattige - 9,6Pestilentz] pest. - 9,7kummer] sorg, frygt. - 10,2tuile] tvivle. - 10,3vdrætte] opfylde. - 10,6forhale] opsætte. - 10,8Stat] stand. - 11,4met.. mact] af al magt - 11,5ædru] besindig.

Georg Nieges Von meines hertzen grunde i syv strofer, trykt i Creutzbuchlein, Herford 1585-87, optrykt Malling II 479f, kendes i en lang række versioner 311 med tildigtede strofer, Wack.V 248-255, hvoraf den i Greifswalder Gesangbuch 1592 har 12 strofer. Den tyske tekst, der kommer T-33 nærmest, kendes fra »Etlike Psalmen vnde Geistlike Leder, so in der Rigischen Ordeninge nicht gedrucket syn«, trykt som tillæg til Rigas kirkeordning fra 1592. Optrykt i Kirchendienstordnung und Gesangbuch der Stadt Riga nach den altesten Ausgaben von 1530 flgg. kritisch bearbeitet und mit einer geschichtlichen Einleitung hrsg. von Johannes Geffcken, Hannover 1862 322ff. Denne tekst har 11 strofer lige som T-33 og synes nærmere på den danske overs end nogen anden tysk kilde. Men det er ikke dennes indledning VAn mynes Herten grunde, men den højtyske Aus meines Hertzen grunde, der figurerer i mel.ang. i T-33. Hvem den danske oversætter er, fremgår ikke af T-33. En navngivet oversætter kendes først i »Tuende skøne Aandelige Viser: Den ene paa Danske Ieg vil din prijss vdsiunge, etc. Den anden paa Tydske. Aus meines Hertzens grunde, etc Nu nylige vdsæt aff Tydske paa Danske aff Jacob Matzøn K. Prentet i Kiøbenhaffn, hos Henrich Waldkirch 1603.« Skillingstrykket bringer altså både en dansk overs. og det tyske forlæg og oplyser tillige oversætterens navn. Jacob Madsen København døde 19.sept 1600, så skillingsvisen er en posthum udgivelse, som Jacob Madsen ikke kan stilles til regnskab for.

T-33 og skillingsvisen er den samme overs., men dog med så mange afvigelser, at den ene synes at være en kritisk revision af den anden Men hvilken af de to er den oprindelige? De forskere, der med Brandt, Skaar og Rørdam i spidsen har tillagt Jacob Madsen æren for overs pa Sthens bekostning, negligerer, at det ikke er Jacob Madsen, der udgiver denne overs., men formodentlig nogle arvinger sammen med bogtrykker Henrik Waldkirch. Udgiverne har, sikkert i god tro, søgt at fa mest muligt ud af Jacob Madsens efterladte papirer Hvis vi nu i stedet antager, at Sthen har oversat morgensangen med forlæg i Riga 1592 eller en hermed nært beslægtet tysk version og anbragt denne splinternye morgensang i spidsen for sine andre nye salmer i Vb-T kort tid efter 1592, kan Jacob Madsen lidt senere i 1590erne have lagt T-33 til grund for en kritisk revision, idet han samtidig har støttet sig til en anden tysk version. Denne skildring af forløbet bekræftes gennem en sproglig analyse, der giver Sthen æren for oversættelsen.

Derved falder brikkerne på plads i det puslespil, der hedder tilblivelsen af Vb-T. Det er ikke en andens, men sin egen overs. af Nieges morgensang, som Sthen sætter i spidsen for T33-42, et tillæg bestående udelukkende af egne produkter.

I 17.årh. tillagde man Johannes Mathesius den tyske morgensang på Michael Praetorius' autoritet. Saledes også i KGr. Paullis initialer J.M. sigter til Mathesius og ikke til Jacob Madsen, som Malling tror Ligeledes er det en lapsus, når H.F.Rørdam tilskriver Paul Gerhardt forfatterskabet.

312

En anden overs., OGud aff hiertens grunde, er optaget i Rerav96 og optrykt i Hymn.Medd 1993 193-95.

Optrykt BH 266 efter T-33, dog i en note med Jacob Madsens anderledes 8.str.; Vb-1914 60-64 Litt.: Skaar 606; Brandt 52; J.N.Skaar i Kh.Saml. 4.rk.IV 222, Holger Fr Rørdam: Om Forfatteren Jacob Madsen Kjøbenhavn, Kh.Saml. 4.rk.IV 290-300; Paul Althaus. Der Verfasser und die ursprungliche Gestalt des Liedes »Aus meines Herzens Grunde« i Theologische Festschrift fur G.Nathanael Bonwetsch, Leipzig 1918, 80-103; Frandsen 72; Malling II 478-483, VII 52. 104f; Jens Lyster: Hvem har oversat Jeg vil din pris udsjunge?, Hymn.Medd.1993 193-209; samme: Den treenige Jacob Madsen, Hymn.Medd.1993 230-31.

Der er disse forskelle på de to versioner, idet teksten fra T-33 anføres i skarp parentes: 1,2 Morgenstund] Morgens stund. - 2,4 Baade..Siel,] Til liff ocsaa til Siæl:. - 2,8 Haffuer.. dig] Saa tit fortørnede dig. - 3,1 Du... tillige] Oc at du vilt dislige. - 3,5 Ilds vaade] Ilduaade. - 3,8 en brad oc hastig] hastig oc brad. - 4,5 Mit] Met. - 4,6 Min Ære] Ære. - 4,8 Naadigst beuar] Naadig beuare. - 5,3 bortdriffue] fordriffue. - 5,8 denne] denne her. - 6,1 maa] skal. - 6,5 Til] Paa. - 6,6 Min Siel oc Liff] Liff oc Siæl. - 6,7 Mig] Oc. - 7,4 oc] i. - 7,5 beder] bede. - 7,6 vil] vilde. - 7,7 maa altid] maatte euig. - 7,8 Hoss] Met. - 8,1-5 Alle...frj] Vor Bisp som oss mon lære/ Met Prædicanter all/ Gud naadelig hos dem være/ I deris Embede oc Kald:/ At de saa kunde frj/. - 8,6 salige] salig - 9,3 De Rige met de] Den Rige ocsaa den. - 9,4 I denne] Vdi. - 9,5 kand beuare oss] kant beskærme. - 9,8 Beskærmer] Frelsere. - 10,1 der] her. - 10,7 monne oss] oss monne - 10,8 i sin] vdi sit. - 11,3 All . Dieffuelsens] De falske Dieffuelens. - 11,7 Wi... maa] Alltid hos ham at. - 11,8 Løn, AMEN] Løn.

Medens T-33 aldrig ses at være trængt uden for Vb, fik Jacob Madsens rev. vid udbredelse. Lidt efter lidt trængte den også ind i Vb-traditionen, hvilket var.app. viser. Blev endv. optaget i Tyghus 1630, UdkS, Gryd3, Salmebog 1635, M2, Udk42, APs., M3, M7, M-C, KGr m.fl. I denne tradering udviklede der sig frem til KGr disse afvigelser fra skillingsvisen 1603: Morgenstund Tyghus = Vb - 1,4 Hiertens UdkS. - 1,8 ham] hannem KGr. - 2,8 Saa tit fortørner dig Tyghus. - 3,1 Oc at du vilde dislige Tyghus, UdkS. - 3,5 Ilduaade] Ilds Vaade Cassube. - 3,8 hastig] en hastig KGr. - 4,3 dig i] i din Tyghus, UdkS = Vb udg.S. - 4,4 det ieg] hvis jeg KGr. - 4,4 formaa:] formaar: Tyghus, UdkS. - 4,5 Met] Mit Cassube = Vb. - 4,7 Oc hues] Met huis APs - 4,8 Naadelig bevar Tyghus, UdkS - 5,3 at fordriffue] oc fordriffue Tyghus, UdkS. - 5,8 denne her] denne Cassube = Vb. - 6,2 formaa] formaar Tyghus, UdkS = Vb udg.W. - 6,5 ham] hannem Cassube. - 6,5 staar all] slaar ieg APs - 7,3 Naade] Naaden KGr. - 7,4 i] oc Cassube = Vb - 8,1 mon] skal Tyghus, UdkS. - 8,7 euig] loff oc Tyghus, UdkS. - 10,7 oss monne] monne os Cassube 313 = Vb. - 10,8 vdi sit] i sit Tyghus, UdkS. - 11,3 Den falske Dieffuels Tyghus, UdkS. - 11,4 met] aff Tyghus, UdkS = Vb udg.S. - 11,6 Naaden] naadig Tyghus; Naade APs. - 11,7 ham] hannem Cassube = Vb.

I KGr placeret til mandag formiddag ved den daglige korsang i kirken. At T-33 takket være Vb er placeret i den folkelige bevidsthed som de rejsendes morgensang, fremgår af »Nogle Nyttige oc Nødvendige Psalme-Sange . for Søfarende-Folck« Kbh.1657, hvor den fjerde af fire nye »Skibs Vandre-Vjser« har T-33 som mel.ang., ligesom den naturligvis også indgår som morgensalme i »En liden Haand-Boog.. for de Reysende og Søefarende« Kbh o. 1730 og i »Skippers Kiste« Kbh.1730.

T-34. Et GRATIAS effter Maaltid

1Gratias] takkebøn. - 2-3Naar. staa] jf. Th 267r. -1,2Men] fordi. - 2,1bold] god, nådig. - 2,2Vold] magt. - 2,3-4Hans.. Ord] jf. Kol 1,16f Hebr.1,3. - 3,2Dieffuelsens baand] jf. Hb bl.G 5r. - 4,1 og 4,4Hand.. Brød, .. Han . til] jf.Matt.6,11. - 5,1Huo] hvem, den. - 5,1sorrigfult Mod] sorgfuldt sind, jf. T-38 str.1,2; T-40 str.1,1. - 5,3-4Gud.. nær] jf. Hb 14 str.7,3-4. - 5,4heller] enten. - 6,2I.. faa] jf.Hb bl.G 5r og v; Vb 10,10. - 6,3oss befale] give os i vold. - 6,4allsammen] alle.

Optrykt BH 265. Litt.: Frandsen 81f.

Optaget i M2T, derefter i Udk42, Skonn., Udk53 m fl. med disse varr. 1 effter Maaltid at siunge] att siunge effter Maaltijd M2T. - 2,1 mæctig] baade mæctig Udk53. - 3,2 Dieffuelsens] Dieffuelens M2T. - 3,3 hellig Aand] H.Aand M2T. - 3,4 beuarer] bevar Skonn - 4,4 hører] hør M2T. - 5,3 sorgfuld] sorrigfuld Udk42. - 6,4 allsammen] allesammen M2T

T-35. En ny Vise.. 22.Cap. Matthæi

4Der vaar.. Dannemarck] jf. DgF 141. Hundredvisebog 175 med begyndelsesstr. JEG vil eder en Vise quede. Det er 2.str., der begynder Der vaar en Koning i Dannemarck. -1,3anslaa] opslå, bekendtgøre. - 1,4tilbiude] indbyde. - 2,3ære] ophøjelse - 3,1vdskicker] sender ud. - 3,2bødne] indbudte. - 3,3 og 11,1paa stand] straks. - 3,4 og 8,2vende fore] give til påskud. - 4,1trotzig] modvillige. - 4,4fromme] gavne. - 5,1vdsende] udsendte. - 5,4tillige] tilhobe, tilsammen. - 6,1fæde Quæg.. Øxen] fedekvæg og mine okser. - 6,2til beste] til forråd. - 6,3vdi Sind oc Mod] i sinde. - 7,2men] kun. - 7,3Liff] legeme. - 7,4fromme] lykke. - 8,1Bud] indbydelser. - 9,1end] endda. - 9,3Slo] slog. - 9,3saadan.. faar] parentesen har karakter af personlig sidebemærkning, og derfor er det naturligt at henvise til Sthens bitre digt fra 1595 med udbruddet:«.. Om det er den tack, mand skal haffue/ For erlig tro tieniste mange aar og daffue..«, Weibull 37. Hele digtet er aftrykt i RørdamMHD 660f. - 10,1Der] da. - 10,2Liffue] liv. - 11,2Befoel] befalede - 11,3Ryter] ryttere. - 11,3Lansknecte] lanseknægte, 314 lansedragere, jf. varr.app. Landsknecte, der betyder hvervede fodsoldater - 11,3Verie] værge, våben. - 11,4om kiøre] handle grumt - 12,1Slar død] slå ihjel, imp. - 12,1for Haand] i kamp. - 13,2Kost] måltid, gilde. - 13,3fro] glade. - 14,1baade] gavne. - 14,4Der] når. - 14,4skiffte] dømme. - 15,3Edel oc Wfrj] adelsmand og ufri. - 15,4indbede] indbyde - 16,1Suenne] svende, tjenere. - 17,3Act] hensigt - 18,1wskickelig] upassende - 18,3 og 4huor] hvordan. - 18,4reds] ræddes, frygter - 19,1tagde quær] tav stille. - 19,4at Dørren kiøre] kaste på døren. - 20,4vnduige] undvige, slippe bort. - 21,2gnisle oc røste] skære og klapre. - 21,3Vandstaare] tår vand. - 22,2Vduaalde] udvalgte - 22,3Beder] bed, imp. - 22,4Hand. vndfalde] jf. n.t.38 str.3,2. - 23,1formane] bønfalde. - 23,2 IEsus lille] jf.n.t. 43 str.4,4 - 24,1laffuet til] beredt, jf.str.7,1. - 24,3Vor Brudgom vil] udtryk for eskatologisk forventning jf.Matt.25,6 - 26,1Den saa] jf.41 str.20f. - 26,2flux] stærkt. - 26,3Huor maa] jf. 1.Kor.13,12. Til Guds ansigt jf. T-40 str.16,1 - 26,4effter sin Villie] jf. Matt.26,39 parr.

Optrykt BH 261; Vb-1914 64-69. Litt.: Christensen 105; Da.Viser VI 138; Frandsen 106, Schiørring 36, 68; Rich.Fangel: Forsøg med to Sthen-salmer, Hymn.Medd.1972 nr.7, 6-8.

Optaget i M2T, M7, M-C m.fl. med disse varr.: 2,3 Der] Det M2T. - 2,3 bliffue] komme M-C - 3,1 vdskicker] udskickede M-C. - 4,4 lidet] saa lidet M-C. - 10,4 icke wstraffet] ustraffet icke M-C - 12,4 dem] dennem M2T. - 15,1 Vey] Veye M-C - 16,4 fulde alle] alle fulde M2T. - 21,3 Vandstaare] Vandsdraabe M2T. - 26,1 Den . haffuer] Der os denne Vijse har M2T - 26,2 flux] fast M2T - AMEN] udeladt M2T. I M-C anbragt under 20 søndag efter trinitatis.

T-36. Den anden Vise, Sommersens tid

1-2Sommersens. vil] optrykt Da.Viser III nr.254 og V 363f. - 2Christelige forandret] den til grund liggende kærlighedsvise er omdigtet til en kristen vise Jf. n.t. T-28,2-3 og T-29,2. - 1,5-8Om. vige] jf. 45 str.8,5-8 - 1,5 og 2,3hans salige Ord] hans saliggørende Ord, det glade budskab. - 1,6Scrifften] den hellige skrift, Bibelen. - 2,1oc] også. - 2,3Hans kier] jf. 48 str.3,7. - 2,4De hußuale] jf.n.t. 42 str.6,3. - 2,4hußuale] trøste - 2,5forskicker] bestemmer. - 3,1huad] hvor - 3,1 og 6besinde] begribe, erindre. - 3,4Kaarß lide] jf. n.t. 43 str.6,5. - 3,7mandeligt] mandigt, tappert - 4,3mact] kraft. - 4,4intet] ikke - 4,5Saa . Aand] jf.Matt.4,10; 16,23 - 4,5fule] onde - 4,6gloende Pjle] jf.Ef.6,16 - 4,7befaler] overgiver.

Optrykt BH 243; BrandtUdvalg 40f; Vb-1914 69-71; Da.Viser V 364f. Litt.. Skaar 271; Christensen 109f; Frandsen 74f, Schiørring 36; Malling II 82-84; GlahnMF 138

Sthens vise findes aftrykt allerede i Th86 bl.254v med overskriften »Guds 315 Naade ieg altid prise vil. Oc siungis, som, Sommersens tid ieg prise vil. M.H.C.S.« og flg. varr. (læsemåden i Th86 i skarp parentes): 2,4 kand] kunde. - 3,2 der] det. - 3,6 kand] kunde. - 3,6 befinde] besinde

Optaget fra Vb i uforandret skikkelse i M2T Derefter i Tuende Vjser 1643, M7, Udk53, M-C, KGr med flg. varr.: 2 Christelige] Christeligen M7 - 1,6 monne oss] monne KGr. - 1,7 Himmelen] Himmerig M7 - 2,1 og 2,2 hannem] ham KGr - 2,5 forskicker] beskicker KGr. - 2,5 saa skeer] skeer KGr. - 3,1 besinde] befinde M-C. - 3,4 taalmodelig] Taalmodig at KGr. I KGr placeret til afslutning af aftensang på 6.søndag efter Hellig tre Konger med mel. Naar jeg betæncker dend Tiid og stund.

T-37. Den tredie Vise, Et trofast Hierte

2Christelige forandret] jf. n.t. T-36,2. Verdsligt forlæg er trykt Da.Viser III nr.250. - 1,2til rede] parat til. - 1,3Du mig forløste] om Jesu forløsergerning jf.n.t. 43 str.2,6. - 1,4Dißbør] derfor tilkommer der - 1,5lærer sig sel] er åbenbart. - 1,8vild] ville. - 2,3Suig] svig, bedrageri. - 2,5-6Du. Vey] jf. Ez.33,17.20. - 2,7 og 4,4suiger] svigter - 2,8befinde] finde, mærke - 3,4Mit] at mit - 3,5tuang] tryk, plage. - 3,8acte] agter - 4,3huld] jf.n.t. 55,40 - 4,5Du sel] du har selv godt i sinde. - 4,6skæl] evne til at skelne. - 4,7Huad heller] hvad enten - 5,1-3Nu. vil] jf. 41 str.6; Th bl.52r str.4; Da.Viser III nr.188 str.7; 213 str.15; 224 str.5 - 5,5-7ODød] jf. 42 str.4,4-6 - 5,7taalde] talte, udholdt. - 5,8Thi] derfor.

Optrykt BH 244, BrandtUdvalg 41f, Vb-1914 71f, Da.Viser V 355-358, Dal 111 salmer 12 Litt Skaar 119, J.N.Skaar i Luth Ugeskrift nr.5, 1886, gengivet i DKT 1886 sp 142f: Om Salmen »Et trofast Hjerte, o Herre min«, Brandt 82; Christensen 110f; Thuner 132, ThunerSuppl 10; Frandsen 75, Schiørring 35; Malling I 370-372.

Sthens vise findes aftrykt allerede i Th86 bl.255r med overskriften »It trofast Hierte O HERRE min. Kand siungis, som den gamle Vise, It trofast Hierte aff all min act etc.« og med flg. varr.(læsemåden i Th86 i skarp parentes): 1,1 IT] ET. - 1,8 vilde] vild. - 2,3 sit] sin. - 3,8 acter] acte.

Optaget i M2T, M7, Udk53, M-C, KGr med disse varr.: 1,1 ET] IT M2T. - 1,7 sloes du] du slogs M-C. - 1,8 vild] vilde M2T. - 3,3 Men] Mens KGr. - 3,6 Oc] I M2T. - 3,8 acte] acter Udk53. - 5,6 Nød] all Nød M2T. I KGr placeret ved højmessens afslutning på 3.søndag i advent I »En liden HaandBoog.. for de Reysende og Søefarende« Kbh.o.1730 er den regnet blandt morgensalmer og i SømændsPs foreslået til onsdag morgen.

T-38. En Klagevise

1,2Mod] sind. - 2,3Steen] sten som billede pa ufølsomhed og ubevægelighed. Der spilles formodentlig på digterens eget navn. - 2,3fortryde] harme, forbitre.

316

- 3,1besinde] overveje. - 3,2 og 4,3 og 8,2Huor] hvordan. - 3,3 og 5,4befinde] finde, erfare. - 4,1De] de som. - 4,1Staaldbrødre] staldbrødre, fæller - 4,2tid] tit. - 4,3dig atbære] bære dig ad. - 4,4Klag det] betro din klage til. - 5,1fremme] hjælpe frem. - 5,2paa Halß] imod, til skade. - 5,3Heller] hvad enten. - 6,1-4Om stand] jf. DgO VII:2 nr.12172; Mau nr.1418; PallDS III 6, Frandsen 86 note 1. - 7,1tillige] i fællesskab. - 7,2Blod] menneske ODS 2,836. - 7,3aff sige] udtale. - 8,1Ieg giffue] identisk med 45 str.2,2 - 8,3 og 10,1ved mact] i behold. - 8,4 og 19,2Verdens falske Suig] jf.60,64.71. - 9,4suigelig] svigefuldt - 10,3men] blot, kun. - 10,4dem] nl. alle dem, der handler svigefuldt str.9,3-4. - 11,1-2Det.. døer] DgO I.2 nr.363 og 708; DgO VII 6862. Forudbestemmelsen af store ting, hesteskæbner, er ikke bestemt af hundes, dvs. de mindres, ønsker - 11,3Saa] således. - 12,2befale dig] overgive dig til. - 12,3Laader] lader, levevis, færd. - 13,1oc] også. - 13,2Hin.. wtro] som viser sig utro mod hinanden - 13,3beklaffe] bagvaske. - 13,4Met . wro] med sorg og stor uro til følge. - 14,3forskone] forskån, imp - 14,4Oc.. veldelig] jf. Th 253r str.5,3 - 14,4veldelig] med (din) vælde, kraft. - 16,1Verie] værge, våben. - 16,1-2Du.. Borg] jf. Th 217r str.1,1-2. - 17,1-2Beuijß endnu] jf. Th 253rstr.2,1 og 5,2. - 17,1 Beuijß] vis, imp. - 17,3forfære] forfærde. - 18,3vede] yde.

Eftersom denne vise (sammen med T-40) afslutter reg. over de tekster, der hører til den opr. Vb, må vi deraf konkludere, at den senere af Sthen selv er blevet flyttet fra Vb over i Vb-T Se nærmere herom i n.t. T-1.

Optrykt BH 262; Vb-1914 73-76; Da.Viser V 153f (str.1-6). Litt. Brix 24f, Frandsen 85f, Schiørring 37, GlahnMF 136.

Optaget med 1.str.i Alard 1643, se Tradering, med hele teksten i Udk53, M-C m.fl. uden nævneværdige varr.

T-39. En Vise om Vngdommens wstadighed

2-3Siungis.. Lund] jf.Vb 44. - 1,1Sinde] tilbøjelighed, sindsstemning - 1,2lyde adt] adlyde, lytte til. - 1,3Suend, Mø] dreng, pige - 1,4til hadt] til skade. - 1,5Naar.. vndfalde] jf.44 str.5,5. - 1,6 og 8acte] lægger mærke til, tager hensyn til. - 1,8lidet met alle] aldeles lidt, Kalk.I 42 sp.2 f.n. jf. T-42 str.6,3. - 2,1wstadelig] ustadig, urolig. - 2,2Beblandet] fyldt, besmittet med. - 2,2løß] løsagtig, usædelig. - 2,4Begæring] begær. - 2,5huad Ende] hvilken konsekvens. - 2,7Omsier] omsider. - 2,9Forlefft] fordi han har levet - 2,9daarlig] som en dåre. - 3,1maa være] står ikke til at ændre - 3,7skencke] beskænke, traktere. - 3,8forkrencke] fordærve, odelægge - 3,9Forsiunlighed] forsynlighed, omtanke - 4,1Thi] derfor. - 4,3 og 4Tucte.. straffe] tugt, straf, imp. - 4,6Men] medens. - 4,7onde osstille] enten sidestillede adj. og da kan stille være udtryk for den tavshed og indesluttethed, der dækker over lumskhed og onde planer jf.ODS 21,1359. Eller også er »oc« talesprogsagtigt for »at«, jf.varr.app., og betydn bliver: vanskelige at standse, 317 bringe til ro. - 4,8spille] spille op, boltre sig. - 4,9For. staa] at blive til spot for enhver.

Sthens bearbejdelse af visen Her Gud, ieg maa det klage, kendt fra Svanings visebog I bl.88 (Ny kgl. Saml. 815b 4°) fra o.1580, aftrykt Da.Viser III nr.284. Sthen benytter kun str.4-6 og tilføjer en moraliserende slutstrofe.

Litt.: Frandsen 76; Schiørring 36.

Optaget i Dialog 1636 (Dia), se Tradering, og derefter i M-C med flg. varr.: 1,1 sin] sine M-C. - 1,2 Icke] Oc icke Dia - 1,7 paa dem] dem M-C. - 2,3 en meget] end møget Dia. - 2,7 hand] mand Dia - 3,3 tid] Dag Dia. - 3,4 Hun] Den Dia. - 3,6 Men] Mens Dia. - 4,6 Men] Mens Dia. - 4,7 oc] at Dia.

T-40. En klagelig oc dog trøstelig Sang

1klagelig] klagende. - 3-4Siungis.. Barn] teksten trykt DgF VII nr.464. Mel. ikke bevaret. - 1,1sorgfuld Mod] sorgfyldt sind jf.T-34 str.5,1; T-38 str.1,2. - 1,2trøste] trøst, opt. - 1,3Gud,..Bod] jf.T-34 str.5,2. - 1,4tuinger] tynger. - 2,1-3Salig. vist] jf. Matt.5,4. - 2,4Dog at] skønt. - 3,1tilslaget] ramt. - 4,1-3Du.. paa] jf. n.t.42 str.7,4-7. - 5,1-6,3Du..Siel] jf.Matt.11,28; Joh.7,37; Vb 41 str.11 og 12. - 6,3Liff] legeme. - 7,1vndfald] svigt - 7,3forlader ieg mig] stoler jeg. - 8,3Brøst] svaghed. - 9,3Der] som. - 11,1-3Mine . mig] til det kropslige forfald jf. Fs.31,10f; Th 335r = T-32 str.3-4; AV 40 bl.Q 3r. - 12,1Mig er] jf. Th 332r str.1,6 - 13,1løse] løs, imp - 14,1-15,3Ieg bo] jf.54,48-54 - 14,3Mit best] jf. Fil.3,20 - 14,4Oc ende] samme formulering, måske som citat, i SthLpr bl.F 1v - 16,1Guds see] jf.Matt.18,10 Til Guds blide ansigt jf. 60,109, endv. 6,38, 8,67; 50 str.11,10, T-35 str.26,3. - 16,1blid] mild jf.n.t 3,53.

Man har hidtil ud fra indholdet holdt denne vise for et alderdomsværk fra Sthens hånd og har derved ganske ignoreret, at både denne vise og T-38 afslutter Vb's 1.reg. over salmer i den opr. Vb. Se nærmere i n.t. T-1. Vi må derfor regne T-40 for at være forfattet senest i 1588, hvor hele materialet til Vb skønnes at have foreligget. At Sthen på dette tidlige tidspunkt, i sit 44.år har kunnet skrive tekster, der anskuer verden med alderdommens øjne, ses i 50 str.6. Da Sthen engang i 1590erne føjede sit tillæg til Vb, har han ved samme lejlighed flyttet de to klageviser T-38 og T-40 over i tillægget.

Optrykt BH 263; BrandtUdvalg 37-39; Vb-1914 76-79; Udv.salmer 17-19. Litt.: Christensen 105f; Brix 25-27; Thuner 232; Frandsen 107-09; Malling II 238-41.

Optræder første gang uden for Vb i Nested 1625, se Tradering, i en fri bearbejdelse af str.1 og 11-17. Derefter optaget i M2T, Udk42, Skonn., M7, Udk53, M-C med flg. varr. 1,1 sorgfuld] sorrigfuld M2T. - 1,4ff Sorrigen] Sorgen M2T. - 2,2 bange er] er Bange M2T - 3,2 som bange er] er bange 318 M2T. - 9,3 Der] De M-C - 10,3 mig] jeg Skonn. - 14,1 her i] i Skonn. - 14,3 tiente] tiener M2T, tien Skonn

Indgik i 1700-tallet i skillingstryk sammen med Neumarks Min Siæl og Sind lad GUD kuns raade, dels i »Tvende deylige og Aandelige Nye Psalmer« u.år (før 1738. Foto af tlbl. Hymn.Medd.1992 110. Bibl.Dan. I sp.373), dels i »Fire smukke nye Aandelige Psalmer«, L N.Svares efterleverske (efter 1777 Bibl.Dan. V sp.63).

T-41. Den Troende Sielis Aandelige Brudsang

2hendis] nl. sjælens. - 1,1-5AF Høyheden Brudgam] 4.Mos.24,17; Lk.1,78; Joh.1,14; Joh.Åb.22,16f. - 1,8hedrlig] hæderlig, fuld af hæder - 2,4Lilium] lilje. - 3,1-3Du. Brynde] hvor de fleste kilder har »indgyd« i lin.2, har Vb på dette sted »indlæg«, hvilket synes at være en bevidst rettelse for at forbedre metaforen. Vi må formode, at Sthen i sin tidligste version af oversættelsen har skrevet »indgyd« i overensstemmelse med Nicolais »Geuß sehr tieff in mein Hertz hineyn/ du heller Jaspis vnd Rubin/ die Flamme deiner Liebe.« Men Sthens ændring af forlæggets »mein Hertz« til »mit Hiertis Skrjn« får konsekvenser for verbet. For lige så rigtigt det er at indgyde frygt eller håb eller kærligheds brand ihjertet, lige så forkert er det at indgyde noget i et skrin Et skrin er et møbel, som man lægger noget ind i eller ned i. Men Sthens korrektion slog ikke an - 3,1Du.. Rubjn] Joh.Åb.4,3. - 3,3Brynde] brand, ild. - 4,2-3Naar.. Øye] jf. 20,9; 25,5, 31,24 - 4,4Ogod] identisk med 41 str.16,1. - 4,9-10Aff.. forlade] jf.n.t. 42, str.4,2 - 5,2aff] fra. - 6,2Zitter] Citar, strengeinstrument. Om det store spektrum i datidens kirkelige musikinstrumenter se Skirne Helg Bruland: Om en norsk Musikktraktat fra 1662, Hymn.Medd 1973 19-38, især 28f. - 6,5iTuct oc ær] jf. omkvædet »i tuct oc vdi ære« i Sthens bryllupssang DEt er baade gaat oc lader vel, aftrykt Hymn.Medd. 1982 93-95. - 6,8Iubilerer] jubl, imp. - 6,10beujser] viser. - 7,2-6Min. Elende] jf. Joh.Åb.22,13-15. Alfa og omega er første og sidste bogstav i det græske alfabet - 7,4Loff] lovsang - 7,7-8Amen lilde] jf. Joh.Åb.22,17.20 - 7,8-10Kom.. trænge] til denne Jesuslængsel findes der sidestykker i dansk middelalder: O alzo sødistæ herræ och gudh, kom nw snarligh til migh, och bidh icki lengi, thy ath mik lengæs ganzæ saare effther thik..«, MDB I 248,19-21 - 7,9Tøff] tøv, imp. - 7,10mon trænge] skubber til, trykker.

Den tyske salme WIe schon leuchtet der Morgenstern, Wack.V 394. der er forfattet af Philip Nicolai, kendes tidligst fra »Frewden Spiegel deß ewigen Lebens« Franckfurt 1599 Det er dog tænkeligt, at Sthen, der ma regnes for oversætteren, har kendt salmen fra et flyveskrift inden dette tidspunkt Den findes trykt i svensk overs. 1604 Sthens overs. kendes tidligst i en korrumperet afskrift (bl.a. mangler str.4) i Anna Gyldenstjernes hs. fra 1611 (se Tradering: Gy1611) Anden dansk overs. HVor skøn liuser den Morgen stiern findes i »Tuende 319 Aandelige Viser, Den første paa Danske, den Anden paa Tydske, om Christo oc hans Aandelige Brud, som Doctor Philippus Nicolai dictede, vdsæt paa Danske aff Anders Rasmußøn Gryderup« Kbh.u.år (ekspl. Hielmstierne 1356, KB).

Optrykt BH 267; BrandtUdvalg 44-46; Vb-1914 80-82 Litt.: Skaar 140; Brandt 82f; Paludan 694; Severinsen 516f; Thuner 6; ThunerSuppl.4, Frandsen 119; V.E.Brummer i Kh.Saml.6.rk. I 540f; Schiørring 34; Allan Arvastson. Morgonstjarnan. Svenska bearbetningar av Philipp Nicolais »Wie schon leuchtet der Morgenstern«, Psalm och Sång. Studier tillagnade Emil Liedgren, Malmø 1959 88-103; Malling I 9-14; Jens Lyster i Hymn Medd.1973 174.

T-41 er ligesom T-40 citeret i store frit gengivne uddrag i Nested 1625, se nærmere udredning under Tradering. T-41 er optaget i sin helhed i Udk20, UdkS, Th28, Tyghus 1630, Gryd3, Theoria 1632, Th34, Salmebog 1635, M2, APs, Udk42, Skonn., Udk53, M-C og KGr med flg. varr.: 1,2 saa klar oc nær] heel klar saa nær Theoria. - 1,2 nær] skier Gyl611; skeer Udk20. - 1,3 Fuld aff Sandhed] Aff Sandhed fuld Theoria. - 1,6 Fryder mig] Mig fryder Gy1611, Theoria. 1,6 mig] sig Skonn. - 2,1 lille Barn] Barn lidle Theoria. - 2,3 O] Ja Theoria. - 2,3 du] en UdkS. - 2,4 mit] min Theoria. - 2,8 Himmels] Himmelsk UdkS - 3,1 skinnende] skinnend Udk20. - 3,2 Indleg] Indgifft Gy1611; Indgyd Udk20. - 3,4 dig] dog Theoria. - 3,5 Elske] Dig elsk' Theoria. - 3,5 ær'] ære Udk20. - 3,9 Som monn'] At du Gy1611; Udk20 - 3,10 skille] stille Udk20. - 4,3 din] dit KGr - 4,3 din Miskundheds] Miskundhedsens Theoria - 4,4 Christ] Christe Skonn. - 4,5 Legem] ja Leg'm Theoria - 4,8 bliffue] ieg bliffr Udk20 - 4,9 Aff] Vdaff Udk20. - 5,1 O HErre] oc HErre M-C - 5,10 Hoss dig i Herligheds] Ja i Herlighedsens Theoria - 6,2 Zitter oc Lut] Met Zitter, Luth Theoria. - 6,3 Lader eder nu] Nu lader eder Theoria. - 6,10 slig Ære] Æren slig Theoria. - 7,2 er Alpha] Alpha er Theoria. - 7,4 mig fører] fører mig Theoria. - 7,8 O milde] du milde UdkS, Theoria. - 7,9 Tøff] Tøffu Theoria. - 7,10 Hierte] Hiert Udk20. - 7,10 mon] monne APs. Af de mange nye læsemåder i Theoria (bearbejdelsen er aftrykt i Kh.Saml.6.rk.I 540f og skyldes biskop H.P.Resen) genfindes kun den i str.7,8 i en anden samling, så sammenfaldet er formodentlig tilfældigt. Resens rev. fik ingen betydning I KGr er T-41 brugt til indgang ved aftensang pa 1.søndag i advent.

T-42. En Aandelig Vise

1-2aff vdsæt] oversat fra tysk til dansk. Den samme oplysning kunne være givet ved T-41, men det er ikke sket. 1,3Omdragit] betrukket, omviklet. - 1,3prydelig] pynteligt. - 2,2fromme] gode, nadige. - 2,3Tilljd] genstand for tillid, jf. 50 str.1,7. - 3,1Enforsand] en stakkels pilgrim er jeg i sandhed. - 3,3mit Fæderne Land] nl. mit himmelske fædreland, jf. T-40 str.14,3 - 4,1.4;5,4;3206,3.4Ieg] i disse tre strofer er det Kristus, der taler. - 4,1Ieg Blod] om Jesu forløsende blod jf.n.t. 43 str.2,6 - 5,1mißbruger] forsømmer? Det tyske forlæg har: Wenn du bist fromb vnd brauchst bey zeit/ die heiligen Sacramente ., hvad der meningsmæssigt snarere kan oversættes med »forsømmer« end med »misbruger« Udelukkes kan imidlertid ikke, at oversætteren her giver teksten en fri og personlig drejning p.g.a. aktuelle misbrug af nadveren. I den forbindelse kan henvises til Sthens overs. af Nic.Selneckers nadverformaning i Tr bl. I 7r, trykt BrandtUdvalg 15-17. - 6,2slet] helt. - 6,2met alle] aldeles, jf. T-39 str.1,8. - 6,3din høyre Haand] jf.61,81. - 6,4Aldrig vndfalde] jf.n.t. 38 str.3,2. - 7,2Stamme] afstamning. - 7,3Ey.. Rijgdom] ej nogen rigdom tager jeg med mig herfra. - 7,4Mens.. grumme] Enten: så længe den grumme død følger, dvs så længe denne verden med dens livsafslutning består. Eller: men følger efter den grumme død. Billedet er her dødedansen, hvor Døden personificeret anfører den flok, der, ribbet for al jordisk rigdom, danser efter Dødens pibe. - 9,1bekommer] får. - 9,2lidde] led. - 9,3Affvind oc tuist] had og strid - 9,4mine gantske Dage] alle mine dage.

Det tyske forlæg for T-42, ICh weiß ein ewiges Himmelreich, aftrykt Wack V 738, kendes tidligst fra »Christliches Gesangbuchlein«, Hamburg 1612, her dog uden den 10.strofe. Er endvidere trykt med 10 strofer som den tredie tekst i »Drey schone Newe Geistliche Lieder«, 1613. Den danske overs. har erstattet str.7 og 9 med selvstændige strofer, der kan opfattes som selvbiografiske fra Sthens side. I så fald siger str.7, at Sthen kom af beskedne kår, jf.n.t. T-45,44. Tankegangen i str.9 genfindes i 61,49-52, omend med andre ord.

Optrykt BH 264; BrandtUdvalg 46f; Vb-1914 83-84 Litt.: Skaar 105; Brandt 85; Thuner 313; Schiørring 34, Malling II 465-468.

Aftrykt i Tvende Viser 1613, UdkS, Tyghus 1630, Gryd3, Salmebog 1635, M2, APs, Udk42, Udk49, Udk53, M-C med flg. varr.: 1,1 et euigt] det euigt Gryd3 - 3,2 alt ende] ende Udk53 - 3,3 Fæderne] Fædern' Tvende Viser - 3,4 dette] det Tvende Viser - 4,1 dig] mig Udk53. - 4,1 mit] dit Udk53 - 4,2 elskte dig aff] elste(!) aff Tvende Viser. 4,3 derfor ved frisker] derfore ved it frjt M2. - 6,2 Est] er UdkS. - 6,4 ieg] dig Tvende Viser; jeg dig UdkS - 7,3 mig] min UdkS. - 9,2 lidde] lide Tvende Viser.

T-43. Victurus genium

1-2Victurus. Liber] en bog, som skal sejre, ma have en skytsand Citat fra Marcus Valerius Martialis Epigrammer 6 bog, epigram nr.61 lin.10 Martial Epigrams with an Englich Translation by Walter C.A Ker, 1968, Loeb Classical Library Sentensen danner pointe hos Martial. »..ingeniosa tamen Pompulli scripta feruntur./ Sed famae non est hoc, mihi crede, satis./ quam multi tineas pascunt blattasque diserti/ et redimunt soli carmina docta coci!/ nescio quid plus est, quod donat saecula chartis / victurus genium debet habere liber.«

321

(6. 61 5-10), dvs. »..dog siges Pompullus' skriverier at være begavede. Men dette, tro mig, er ikke nok til at bringe berømmelse. Hvor mange veltalende skribenter fodrer ikke møl og bogorme, og alene kokke køber deres lærde kvad! Der skal noget mere til, jeg véd ej hvad, som giver udødelighed til det skrevne: en bog, der skal leve, må have en Genius « Det sidste ord betyder i klassisk latin både skytsånd og vid, ånd, smag. Epigrammets slutvers rummer, efter genrens lov, en pointe, her i form af et ordspil: ingeniosa - genium! Benyttelsen af dette slutvers forudsætter ikke nødvendigvis fortrolighed med Martial. Det kan være fundet i en af humanismens citatsamlinger. For oplysninger om Martial takkes cand.mag.Kurt V. Jensen og professor F.J. Billeskov Jansen. Til Martial jf.n.t. T-10.

Sentensen er også brugt som afslutning på Niels Heldvads »En Ny oc Skøn Formular Bog«, Kbh.1624 pag.Q 6v og udg.Kbh. 1625 pag.X 4v og kan dér skyldes enten Heldvad eller også Salomon Sartor, der må formodes at have trykt begge Heldvads udgaver og jo kendt sentensen fra sine udgaver af Vb. Ud fra placeringen som afslutningssentens i formularbogen tør vi slutte, at også Vb-T har haft sin oprindelige afslutning med denne sentens. Severinsen og Brix antog, at Sthen havde formuleret sentensen og mente i dens begyndelsesog slutord at finde et navneskjul for Vlricus Lithoxius, dvs. Johannes Sthenius.Jf. n.t. T-45,44.

Optrykt Vb-1914 84. Litt.: Severinsen 515; Brix 8f.

T-44. Bogen taler til Læseren

3met skæl] med (god) grund, jf. 55,36. - 4flux] rask - 4til Vand] til lands og vands. - 6 og 14Etlich] nogle, flere. Ordet anvendes af Sthen i hs.dat. 1586 - 1595: »Etliche rim«, aftrykt RørdamMHD 660. - 6Exemplaria] eksemplarer - 11de mene] de har en ringeagtende mening om mig. - 12en part] for en dels vedkommende. - 12met stemme] på en letfærdig melodi. - 13oc icke] heller ikke. - 16Docter Knaustius] hamborgeren dr.jur. Henrich Knaust, der er kendt for et omfattende forfatterskab, udgav i 1571 »Gassenhawer, Reuter vnd Bergliedlin, Christlich moraliter, vnnd sittlich verendert, damit die böse ergerliche weiß, vnnütze vnd schampare Liedlin, auff den Gassen, Felde, Häusern, vnnd anderßwo, zusingen, mit der zeit abgehen möchte, wann mann Christliche, gute nutze Texte vnd wort darunder haben kondte. Durch Herrn Henrich Knausten der Rechten Doctor, vnd Keyserlichen gekronten Poeten, etc. Zu Franckfort am Meyn, 1571«, jf. Wack.Bibl. 369. Udvalg af bogens 48 visetekster er aftrykt i Ph.Wackernagel: Das Deutsche Kirchenlied, Stuttgart 1841 597-604 og Wack.IV 1144-1172. Bogen må i dag anses for tabt. Litt.: Chr Gottl. Jocher: Allg. Gelehrten-Lexicon I, Leipzig 1750 sp.1976; Heinrich Wilh. Rotermund: Fortsetzung und Ergänzungen zu Chr.Gottl Jöchers Allg. Gelehrten-Lexicon III sp.539f; J.Franck i Allg.deutsche Biographie, Leipzig 322 1882, XVI 272ff; Hermann Michel: Heinrich Knaust. Ein Beitrag zur Geschichte des geistigen Lebens in Deutschland um die Mitte des sechzehnten Jahrhunderts (dissertation), Berlin 1903. - 16oc andre flere] samme år som Knaust udgav sin visesamling, udkom også »Nye Christlike Gesenge vnde Lede, vp allerley ardt Melodien, der besten, olden, Dudeschen Leder Allen framen Christen tho nutte, Nu erstlick gemaket, vnde in den Druck gegeuen Dorch Hermannum Vespasium, Predyger tho Stade«, Lubeck 1571 WackBibl.370. Herman Wepses andelige kontrafakturer af verdslige viser er aftrykt Wack IV 1086-1143 og har formodentlig været kendt af Sthen. I alt fald har nr.1089 været forlæg for Vb 48. Om Wepse og Knaust jf. K.Hennig: Die geistliche Kontrafactur im Jahrhundert der Reformation, 1909. Kritikken af Sthens Vb synes ikke at have afskrækket Niels Heldvad fra engang i 1620erne at udgive »It halffhundrede Psalmer paa Tydske Tungemaal, uddragen aff Kong Davids Psalter oc stillet effter de allerliffligste Bolevisers Melodier, som synges almindeligt i Tyskland«, en samling, som nu er gaet tabt, men som i 1628 gav biskop Resen anledning til et udfald mod »alle hine slemme boleviser og løgnagtige kæmpedigt eller borgerstueviser, som tjener til intet andet end idel løsagtighed og forfængelighed og gode sæder at forkrænke!« jf. H.V.Gregersen: Niels Heldvad. En biografi, 1957 154f. 185. - 17om screffuet] omskrevet, ændret - 18hinder] hindring - 21løßPardel] løsagtig skøge. - 21Dannequinde] agtværdig ægtehustru. - 26Til met] desuden. - 28Oc voxe] jf.DgO II R nr.760 - 31til Vilie] til bedste.

Rimede adresser som T-44 og T-45 er ikke noget særsyn på den tid Et tillæg til den svenske overs. af Martin Mollers »Mysterium magnvm«, Rostock 1604 med den første svenske overs. af Philip Nicolais Wie schon leuchtet der Morgenstern, jf. T-41, har rimede adresser »Ad authorem«, jf.T-45,19, og »Til then Christeliga Lasaren«, jf. Estborn 240 note 63. Også Sthen har tidligere skrevet bade et rimet akrostikon »Til den Christne Læsere« i AV-T23 og en prosahilsen med samme adresse i Hb 60, »Fortalen til den Christelige Læsere« Vb 3 ikke at forglemme.

Litt.: Brandt 52f; Severinsen 516; Brix 16, MallingDTT 150f; Malling VIII 75f.

T-45. Læseren taler til Bogen

3Er imod?] denne korte læsemåde i udg W må betragtes som lectio difficilior Rytmisk langt bedre er teksten i SJCULB: Er nogen som dig er imod? - 4lede] afsky - 5Hui] hvorfor. - 7passe om] bryde dig om. - 7de onde .sagn] de ondes beskyldning. - 9-10huo.. skal] jf.DgO VII:I nr.1088 Meningen er den, der bygger eller præsterer noget, der er synligt for enhver, udsætter sig for at blive belært af alle, der bilder sig ind at være klogere end bygmesteren selv - 11Det all] det overgår ikke (bare) én, men alle - 12offuerhøre] overhøre, negligere.

323

- 14intet] noget. - 18en Pillegrim] jf. T-42 str.3,1. Vb ses personificeret som en kristen, der under jordelivets trængsler er på vej mod det himmelske hjem. - 19Author] forfatter. - 20 og 34Vandre] imp. - 20 og 34men] kun. - 20-21iIesu Naffn . gaffn] jf. bordbønnen Th 327v str.6. - 23Ladder] latter - 25skæl] retfærdighed. - 28-29Der skal . bedreffuet] jf.Ez.9,4; Joh Åb.7,3; 9,4. - 30Disligeste] ligeledes. - 31vind] omhu. - 35rom] rum, plads - 37 og 41Klaffere] bagtalere. - 38Naar. Side] jf.53,13. - 39bide] bi, tøv, imp. - 42til beste vende] jf.T-44,19. - 44Huldericus Lithovius] pseudonym for Johannes Sthenius iflg.Brix. Denne tydning af fornavnet finder støtte i samtiden. Matthæus Dresserus forklarer i De festis diebus christianorum et ethnicorum, Lipsiae 1590 215 evangelisten Johannes' navn således: »Iohannes Hebraicè Iohannan, id est, gratiosus Holdreich « Dvs. Johannes er den græske form af det hebraiske Johannan, som betyder nådig. Jf.GDB I 991. Det tyske holdreich/huld-reich kan muligvis latiniseres Huldericus, som er den gængse latinisering af Ulrik. Læsemåden Lithoxius (i udg. JCLStB) er Brix' udgangspunkt for at antage en forbindelse til det græske »lithoxos«, der iflg Brix betyder stenhugger - det græske ord for stenhugger er dog snarere lithoxoos eller lithurgos - , hvilket kan have været Sthens faders profession (Brix). Denne forklaring kuldkastes muligvis af stavemaden Lithovius i udg.WS Snarere end at det er salmedigteren, der gemmer sig bag pseudonymet, kunne det være sønnen Hans Hansen Sthen eller Hans Steensen, der i august 1600 under navnet Johannes Sthenius blev optaget som pavelig alumne pa jesuitterkollegiet i Braunsberg, hvor han aret efter skrev et ærevers i anledning af sit bysbarn Villum Ravns disputats august 1601 (Bibl.Dan I 900) Umiddelbart efter blev han kaldt hjem Matte i aret 1607 forlade sin stilling som rektor i Ystad for at bista sin far, der var blevet syg. Han synes at have haft sin fars tillid og mødte således for denne pa radhuset under den påfølgende arvesag Den 23 1610 blev han borger i Malmø og var i 1620 herredsskriver i Oxie fogderi. Død i pesten 1625 og begravet den 3 9. på Skt.Petri kirkegård (Isberg I 67, Carlquist 2 II 31; Helk 295, 301, 303, 350f) - 44S& F] Spes et Fides, dvs. håb og tro (Brix), scripsit et fecit, dvs. skrev og gjorde det (Malling VIII 76); Socer et Filius, dvs svigerfar og søn (P.Severinsen i brev til V.E.Brummer, dat.Tim den 18.1 1908), Studiosus et Filius, dvs. student og søn (bibliotekar Erik Petersen marts 1994). Det er den sidste tolkning, der har sandsynligheden for sig og som derfor tillige er udviklet i Efterskriftens afsnit om Tillægget.

Litt.: Brandt 52; Severinsen 515f; Brix 8-10.14, MallingDTT 151; Malling VIII 76

T-46. En kort vndervijßning [register over Vb's hoveddel]

1vndervijßning] oplysning. - 2vdi Besynderlighed] i detaljer, punkt for punkt. - 3tracterer] handler. - 4effter A B C antegnet] der refereres til arktællingen, der 324 følger alfabetet. Hvert ark er betegnet med et bogstav, og hvert af arkets otte blade betegnes med et tal

T-47. Et andet Register [over Vb's tillæg]

2tilsætte] tilføjede - 12Den signede Dag H 4] salmen findes pa bl.G 6v. Men jf. den tankevækkende henvisning til bl. H 7 i T-3 - 58FINIS] ende.

T-48. Prentet i Kiøbenhaffn [kolofon]

4nu.. formeerit] her er tale om udvidelse i to omgange: 1 : nu formeerit. 2 paa det ny formeerit. 4paa det ny] igen. - 4formeerit] forøget.

325

Eksisterende udgaver af
En liden Vandrebog

Der kendes i dag 11 forskellige udgaver af Vb fordelt over et tidsrum af næsten hundrede år. Den ældste bevarede udg. er trykt o.1612, den yngste er trykt i 1696. Vi må imidlertid formode, at 1.udg. er blevet trykt allerede i 1589. Der er således forløbet et par årtier, hvor formodentlig en række nu tabte udgaver har set dagens lys, inden de ældste i dag kendte udgaver H og V blev trykt

Vi kan i dag kun gisne om de tabte udgavers omfang og indhold. Men skal vore gæt være kvalificerede, må det især ske på baggrund af den viden, som de bevarede eksemplarer af Vb kan bibringe os.

M.h.t. en signatur til betegnelse af hver enkelt udg. har jeg afstået fra at anvende en fortløbende tal- eller bogstavrække, der i sig selv skulle antyde en - måske ikke i længden holdbar - datering. Et sådant system vil blive saboteret, når nye ukendte udgaver dukker op, eller skarpsindige forskere kan sandsynliggøre, at udg.E i virkeligheden burde hedde udg.F Denne praksis har også den ulempe, at et bogstav ikke i sig selv skaber associationer til den pågældende udg., der fra litteraturen kan være kendt under et allerede fastslået navn. Jeg har for Vb's vedkommende valgt signaturer, der spiller på allerede gængse benævnelser Generelt gælder, at signaturerne primært peger pa udgavens trykker eller trykkested, i mangel heraf på findestedet.

Beskrivelsen af de enkelte udgaver og de bevarede eksemplarer sker ved indledningsvis at anføre nogle data om disse efter principper, som kendes fra LN og Dal.Bibl. Derefter følger en redegørelse for vor viden om udgavens og eksemplarets historie, hvorunder udgaven søges placeret og dateret i forhold til andre kendte (og ukendte) udgaver. Argumenteringen er i regelen dokumenteret af eksempler på nye for udgaven karakteristiske læsemåder. De ældste og mest betydningsfulde udgaver er tillige karakteriseret ved en liste over bogens trykfejl, der alene ved sit omfang orienterer om udgavens kvalitet eller mangel på samme. Trykfejlslister har deres særlige berettigelse til hjælp ved identificering af bøger, der er udkommet i mange oplag, jf. Lis Jacobsens udgivelse af Palladius' Alterbog (PallDS III 484f). Der kan f.eks. blive brug for disse lister, når kommende fund af Vb-fragmenter skal identificeres. I modsætning til bevidst forandrede læsemåder, der går videre fra en udg. til en anden, er åbenlyse trykfejl i regelen engangsforeteelser og derfor typiske for den enkelte udg. Det har da ogsa skabt større overskuelighed, at det i forvejen svulmende var.app. har kunnet lettes for mængden af åbenlyse trykfejl.

Det er de ældste udgaver HNWS, der har leveret tekstgrundlaget for nærværende 326 udgivelse. Hvorledes dette er gjort, er nærmere angivet sidst i hver enkelt af disse udgavebeskrivelser

Til slut i dette app. er gjort en forsøgsvis sammenfatning i form af en stamtavle over Vb

Udgavebeskrivelser

H [Trykt hos Salomon Sartor, Kbh. uden år] Ekspl. fra Hindsholm pa Fyn [256 blade Sign : A8 - Z8, Aa8 - Ii8]
178 blade bevaret: F 2-8 G8-I8 K 1-7 L8-S8 T 1-3 og 6-8 V8-Z8 Aa8-Dd8 Ee 1-6. Lille teksttab bl.S 2v lin.1-2
11 linier. Kolumnestørrelse 52 x 78 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af én række sammensatte røskener. Vignet bl.Cc 7r.
Første bevarede blad F 2r lin. 1: O Himmelske Gud oc Fader blid/|
Sidste bevarede blad Ee 6v lin. 11Oc vende andre Sysler fore/|

Ekspl.H har været upaagtet indtil 1980, skønt P.Severinsen allerede i Kh.Saml. 5.rk.IV, 1908, 514 note 1 nævner »et ufuldstændigt Eksemplar [af Vandrebogen] tilhørende Pastor V.E.Brummer i Verninge. « Denne note gengav Anders Malling i DTT 1952, 156 note 20 uden at kende bogen I oktober 1980 blev jeg i et brev fra antikvarboghandler Johannes Grubb ledet på sporet af Brummers Vandrebog, og med bistand fra pastor Jørgen Kristensen, Aventoft, lykkedes det året efter at finde frem til civilingeniør Peder Brummer, bogens daværende ejer, der med enestående interesse og kærlighed for sagen lånte udgiveren den lille sjældenhed i nogle år for endelig den 28 maj 1993 generøst at skænke denne for forskningen så værdifulde bog til KB

Den lærde Viktor Emanuel Brummer, sognepræst i Verninge på Fyn 1894 - 1912, var en særdeles kyndig hymnolog, hvad den posthumt udgivne artikel om Biskop Dr.Hans Poulsen Resen's Salmer, Kh.Saml. 6.rk.I, 1935, 534-547 vidner om. I hans nu spredte salmebogssamling indgik to unikke eksplr. af Vb: H og L. H har på permen Brummers notat:«I denne defekte udgave af Sthens »Vandrebog«, som efter sit udstyr (tryk, stavemåde) synes at hidrore fra 17.arhundredes begyndelse (i e første halvdel) anfører forfatteren i »en liden christelige Betractelse«, at hans fødselsdag falder pa St.Catharinæ dag, 25 November anno 44 (og ikke »ætatis 44«, som i udgaverne fra 1659 og 1673 ) Herefter synes altsa Worm at have ret, når han sætter H.C.Sthens fødselsår til 1544 (Jfr Br[andt] & H[elweg] I - omrids pag.27. - og Bruun Bibl.dan.I 359) Denne literære sjældenhed er skænket mig af min svoger John Hansen, sognepræst 327
til Gislev-Ellested. - Han har som kapellan i Dalby-Stubberup faet bogen at en gammel mand i Martofte, Stubberup sogn på Hindsholm - Verninge, 4.august 1897. Brummer.« Om V.E.Brummers egen forskning i Vb henvises til indledningen og til hans posthumt udgivne »En liden Vandrebog«, Hymn. Medd.1993 219-229. Om Brummers indsats som hymnolog sejens Lyster: Et pionerarbejde. Om pastor V.E.Brummers salmeværk, Hymn.Medd.1993 210-218.

Efter ældste findested får dette ekspl. nu navnet Hindsholmfragmentet og betegnes med signaturen H. Bogen er indbundet i et nyere helbind, der formodentlig er V.E.Brummers fortjeneste. For det tilfælde, at bogen skulle kunne spores endnu længere tilbage, skal oplyses, at den nævnte John Hansen var hjælpepræst i Dalby fra 1875 til 1878, jf.Malling VI 275f. John Hansens interesse for salmehistorie fremgår af bidrag i Kh. Saml. 5. rk. II, 1904, 590-595.

Det unikke ekspl's fragmentariske karakter vanskeliggør bestemmelse af trykkested og -år. En papirundersøgelse, foretaget af Karin og Ebba Waaben, bidrog ikke til nogen datering, men viste, at H er trykt pa ulimet groft papir uden vandmærker. Typemateriellet er det gængse i første halvdel af 17.arh. En vignet af sammensatte røskener bl.Cc 7r anvendtes af mange trykkere. Men de 328 røskener, der bruges til indramning af hver side, er ikke standardmateriel i ethvert trykken på den tid. I udg.VSCULSt er der i deres sted anvendt en enkelt række æggestave. Kun udg.B er uden rammer. Udg.J, trykt i Kbh.1656 af Christen Jensøn Vering, har røskenrammer tilfælles med H. Men Verings virksomhed som bogtrykker fra 1653 til 1692 falder så sent, at han kan lades ude af betragtning som trykker af H. Heller ikke Abraham Habereggers brug af denne røsken i Lund i 1690erne synes relevant.

I 1588 var de pågældende røskener i brug hos Josias Wörly i Augsburg (gengivet i Walter L.Strauss: The German single-leaf woodcut 1550-1600 vol.3, side 1192f). Ligeledes i Leipzig 1613 hos Michael Lantzenbergers arvinger og i 1615 hos Valentins arvinger. Af tidlige danske bogtrykkere synes kun Salomon Sartor at have gjort lejlighedsvis brug af røskenen. Fra hans tidligste trykkervirksomhed i Kbh. kan nævnes denne række tryk, hvori røskenen indgår:

Hans Poulsen Resens begravelsestale over Dronning Anna Catharina, 1612 I ramme om tlbl.

Bertel Jespersøns Liffsens Krone, 1613 Som inderste ramme i dobbeltramme om tlbl.

Matz Godickssøns Speculum Amicitiae, 1613. I 8 friser a 20 røskener

Casper Bartholins Enchindion Ethicum, 1615 I frise bl.A 2r.

B.Canutii Q.Horatii .Parodiæ, 1615 I frise bl.A 2r med 22 lodret stillede røskener, indrammet af æggestave

Johannes Borners Et ret Christeligt Leffnitz Begyndelse, 1617 I 6 friser, den første på bl.A 2r.

Casper Bartholins Physicæ generalis præcepta, 1618. I frise bl.A 2r.

Casper Bartholins De terra, aere et igni, 1619 I ramme om tlbl., forneden dobbelt røskenramme.

Nelaus Povelssøn Nesteds Typus omnium morientium, 1622. I frise bl.A 2r

Sartors tilbagevendende brug af den pågældende røsken i denne tidlige fase af hans virksomhed skal sammenholdes med, at frakturinitialer som i H bruges af Sartor i samme periode Først med Hans Poulsen Resens »En Evangeliske Jule Sang« 1624 dukker et nyt sæt frakturinitialer op, som kommer til at dominere de følgende års udgivelser Et yderligere argument for, at H er trykt af Sartor, er vignetten bl.Cc 7r, der er gængs i Sartors tryk

I min undersøgelse manglede jeg kun at dokumentere, at Sartor havde tilstrækkeligt med røskener til at forsyne en hel bog eller i det mindste et helt ark med rammer at disse røskener. Beviset kom i september 1986, da Erik Dal i Wolfenbuttel fandt en notorisk Sartor-udgave af Vb, se udg.W, hvori samtlige sider er indrammet ganske som H Herefter taler alt for, at H er trykt af Sartor 329 engang mellem 1612 og 1624. Inden for samme periode er også W og den i september 1990 fremdragne udg.N blevet trykt. Eftersom både ortografien og teksten i H repræsenterer et ældre trin end N og W, der alle har Sartors tidlige frakturinitialer, tør vi, under forudsætning af, at Sartor har optrykt Vb med nogenlunde regelmæssige intervaller, regne med, at H er trykt i 1612-1616, N i 1616-1620 og W i 1620-1624.

I såvel W som den endnu senere S findes en intakt kolofon, der oplyser, at bogen er »Prentet..Aff Salomone Sartorio, Borger og Bogtrycker«. Påfaldende er, at Sartor påberåber sig sit borgerskab i København. Det gør han ellers kun i sin allertidligste virksomhed. I tre bøger fra 1612 og 1613 (H.P.Resens ligtale over Dronning Anna Catharina, 1612; Bertel Jespersøns »Liffsens Krone« 1613; Martin Mollers »Manuale de præparatione ad mortem« 1613) skilter han i kolofonen med sit »Borger oc Bogtrycker«. Derefter nøjes han med at kalde sig »Bogtrøcker« eller - hyppigt - »Salomon Sartor/B«. »Borger oc Bogtrycker« i W og S kan være overtaget ureflekteret og slavisk fra en tidlig Vb-udgave fra årene 1612-13. Og det kunne være netop H? Et notorisk paralleltilfælde er Martin Mollers Manuale 1613, genoptrykt af Sartor 1621 med uforandret kolofon.

Noget tyder da ogsa på, at Sartor i de allerførste år har trykt en udg af Vb I en fortegnelse over den malmøske bogbinder Matthias Pederssens lager af danske bøger den 13.april 1614 Hellstrom 53f] figurerer også en beholdning af 10 stk indbundne Vandrebøger til 10 skilling stykket. Af samme boopgørelse fremgår i øvrigt, at der blandt kreditorerne har meldt sig tre bogtrykkere salig Lorentz Albrechts arvinger i Lubeck med et udestaende pa 150 daler, 1 mark og 10 skilling, Henrik Waldkirch i Kbh. med 70 1/2 daler og 5 skilling, Salomon Sartor med 94 daler og 9 skilling. Af disse tre vides Waldkirch ikke at have trykt Vandrebøger. Anderledes er det med Lorentz Albrecht, der allerede i et bogkatalog fra 1591 (se under udg.V) falbyder Vb og året efter lod udgive et nyt oplag af Hb. Men mest sandsynligt er det vel, at det er et oplag fra Sartors nye trykkeri i Kbh., der findes på lager i Malmø. Sartors første hustru stammede fra Malmø, og ud fra rådhusrettens dombog vides Sartor at have besøgt byen både den 24.9. 1611 og den 9.9. 1614 Sartor har haft gode muligheder for at pleje et marked for sine bøger i Malmø. Den nævnte lagerliste sandsynliggør, at Sartor har trykt sit tidligste oplag af Vb inden april 1614.

Skønt H er et omhyggeligt besørget tryk, er der dog noteret denne række fejl, der er blevet rettet i vor tekst: 34,2 mand] mang - 39 str.9,5 da] ba - 40 str.6,3 Velsignet] Velsingnet - 45 str.3,1 Sandhed] Sanhed - 47 str.5,3 kære] i kære - 50 str.4,4 siunis] sinuis - 54,6 Menniske] Wenniske - 54,42 hannem] hamnem - 61,101 Frelser] Frelsers - T-3,2 Blad] Blod - T-9 str.5,2 vaande] vande - T-20 str.4,2 bort] bott - T-25 str.2,3 Oc] O - T-26 str.7,6 met] mtt - T-29 str.1,1 MAria] MAaria 330 Stavemåden »Foorbøn« 39,4 kan tjene som støtte for bestemmelsen af udg.H som et tidligt Sartor-tryk, idet der ogsa forekommer en »Foortale« i et andet tidligt Sartor-tryk, nemlig Peder Brock Bergs »Korte Predickener« 1615.

Af afvigende læsemader i f.eks. 45 str.5,5; 54,1 og 10; 56,86; 58,8, 61,32 og 77 fremgar, at de senere Sartor-udgaver NWS, der her gar imod H, men sammen med V, ikke kan nedstamme i lige linie fra H. Fænomenet forklares bedst ved at antage, at de hinanden nært beslægtede udgaver HV må have haft et fælles forlæg, som tillige er forlæg for NW.

Skønt udg.H kun er et fragment, må den bevarede tekst tilskrives en sa høj værdi, dels p.g.a. alder, dels ved sine kvaliteter med relativt få trykfejl, at det ikke har været vanskeligt at beslutte, at fragmentet H i det omfang, det er muligt - og det vil sige i sin helhed - skulle levere tekstgrundlaget for nærværende udgivelse. De øvrige Sartorudgaver NWS kompletterer teksten i et omfang, som er nærmere præciseret under beskrivelsen af disse

V Uden trykkested og -år. Ekspl. tidl.Visby på Gotland, nu ukendt [256 blade. Sign A8-Z8 Aa8-Ii8]
191 blade eller rester af blade er bevaret bl.D 2-7 F 2-8 G8-H8 I 2-7 K8-L8 M 1, 3-6 og 8 N8-O8 P 2-7 Q8-Z8 Aa8 Bb 1-3 og 5-8 Cc8-Dd8 Ee 1-2 og 4-8 Ff 1-2 og 4-8 Gg 1-3 Af disse blade er flg. kun fragmenter T 8, Z 2, Bb 3 og 5 og 7, Cc 7, Dd 1 og Gg 2-3
11 linier. Kolumnestørrelse: 51 x 76 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Alm. frakturinitialer, dog bl.X 1r renæssanceinitial i fransk stil. Hver side indrammet af en enkelt række æggestave Vignet af 4 bladrøskener bl.T 4r. Samme røskener (14 stk.) indrammer bl.T 4v Kristusmonogrammet JHS og anvendes som frise bl.Cc 7r
Første (delvis) bevarede blad D 2r lin. 1-3: mig tilkommer/ At ingen ond skeffne eller [..]| lyckehaffuer fordærffuet mig: At du haf[. ]| affverget den grumme Fiendis List oc h[ .]| Bl.T 5r lin. 1-4: Her effter følge nogle faa San=|ge/ som mand kand bruge til Skibs/ el=|ler andensteds paa Reysen/ effter som leylig=|heden sig begiffuer. Sidste bevarede blad bl.Gg 1v lin. 9-11: 9.| Du skalt paa din Gud kalde/| Hand skal vel hielpe dig/|

Fotostat KB sign.4-306-8° er »fotograferet 1938 efter Exemplar i arkivdepån, Visby« (foto 1549)

Visbyfragmentet, der tilhørte den i 1948 afdøde rektor Richard Steffen, Visby på Gotland, har ikke kunnet opspores, hverken blandt Steffens arvinger eller nulevende lærerkolleger fra Saveskolen i Visby Ejheller har gentagne forespørgsler til Landsarkivet (Arkivdepån) i Visby eller egne undersøgelser i KB Sthlm, UB Uppsala og UB Lund bragt det til veje Til alt held sikrede KB sig nævnte 331 fotostat af det unikke ekspl., snart efter at det var blevet kendt gennem den svenske boghistoriker O.Waldes to artikler »Psalmdiktaren Hans Chr.Sthen och hans Vandrebog«, NTBB 25 årg. 1938, 65-72 og - kortfattet, men tillige med to fotos - »Ett sällsynt danskt tryck«, Gotlandskt Arkiv X, Visby 1938, 34-38. Ovenstående beskrivelse og nærværende udgivelses brug af V, som Walde kalder »Gotlandsexemplaret«, bygger pa analyser af fotostaten Angivelsen af kolumnestørrelse forudsætter, at gengivelsen er i forholdet 1/1 Nævnes bør derfor, at kolumnestørrelsen kun er 45 x 65 mm i det foto, der i Waldes sidstnævnte artikel angiveligt er i skala 1/1. Det er dog formodentlig en fejl.

Walde oplyser, at V er indbundet eller rettere indhæftet i groft, mørkebrunt skind, at rektor Steffen har erhvervet V på Gotland omkring 1926, at man kan gå ud fra, at bogen er kommet til Gotland allerede i øens danske tid, og at den følgelig må være trykt for år 1645 V anslås af Walde til at være ældre end udg.S. Typografiske forhold taler for, »att Gotlandsfragmentet.. tilhort en upplaga tryckt omkring 1610.« Det slås fast, at det ikke kan være 1 udg., da det ikke er sat efter forfatterens manuskript, men efter trykt forlæg, at denne omsætning er gået nonchalant for sig, og at korrekturlæsningen er forsømt. Walde synes her at sigte til 47 str.3,1 »Mit Kaarß haffuer ieg oc draget«, hvor V ved sammenblanding med str.2,5 har »Mit Kaarß haffuer meget ont bedreffuet«. Samme fænomen T-20 str.5,4, hvor V sammenblander slutverset fra forrige strofe. Se var.app.

Selv om V skulle være ældste, bevarede udg., hvilket ikke kan udelukkes, er den et så sjusket tryk, at den ikke kunne bære at være tekstgrundlag for nærværende udgivelse Det betyder ikke, at man kan ignorere dens læsemåder, der i visse tilfælde peger bagom H mod endnu tidligere udgaver. Det gælder saledes 54,10, hvor mindst én tidligere og nu tabt udg har haft denne ordlyd tilfælles med V. »Oc om du end kunde et Aar eller Ti,«. Det er den eneste forklaring på, at også NWSC har denne tekst, der må betegnes som lectio difficilior. Thi at NWSC skulle bygge, direkte eller indirekte, på den sjuskede udg.V, er utænkeligt. Læsemåden i H:«Oc om du end kunde leffue et Aar eller Tj,« kan være en konjektur. At læsemåden i H følges af JUStB betyder ikke nødvendigvis afhængighed af H. Konjekturen er ikke mere fantasifuld, end at den vil melde sig hos enhver korrekturlæser. Et andet ex. på interessante læsemåder i V viser 61,32, hvor H alene har »saa mangelund«, medens V går sammen med alle senere udgaver om kun at skrive »mangelund«.

H kan altså ikke være trykforlæg for V, og langt mindre kan V med sine utallige trykfejl være forlæg for H. Som et formodentlig udenlandsk tryk har V næppe heller haft den fornødne autoritet som trykforlæg. Imidlertid er der et sa nært slægtskab mellem H og V, at de nødvendigvis ma have haft et fælles forlæg. Slavisk følges de ad blad for blad, ja linie for linie. Det ses således bl.F 7r 5-7 og 9, Y 2v 6, Y 7r 8 og Aa 7r 9, hvor deres med udg.N fælles linieskift 332 er forskelligt fra f.eks. WSC. De har særegne fælles læsemader f.eks. i T-7 str.2,2: »Sorgen mine«. Endog meningsløse trykfejl er de fælles om, saledes »ba« for »da« 39 str.9,5 og »Frelsers« for »Frelser« 61,101. Også i valg af typemateriel følges de ad et langt stykke, selv om dog V er mere tilbøjelig til at bruge kursiv på bekostning af antikva.

En datering af V ud fra eventuelle vandmærker må vente, til bogen engang dukker op igen. Det skulle dog være muligt ud fra det anvendte ornamenteringsmateriel at indkredse mulige trykkere og dermed også dateringer Bl.T 4r og v optræder en bladrøsken, som ikke findes i nogen anden Vb-udg. Denne røsken genfindes i tryk af Georg Hantzsch, f.eks. i Joh.Arndts »Liber Naturæ« 1618 s.45, 358, 527, 543 og Joh.Gerhards »Aculeus Mortis« 1619 bl.X 11v. Denne bogtrykker, der virkede i København 1615-29, synes imidlertid ikke at råde over de frakturinitialer, som er anvendt i V. Det gør til gengæld Salomon Sartors konkurrent i København, Henrik Waldkirch. Fra hans trykkerperiode 1598-1629 kendes disse frakturinitialer f.eks. fra Hans Lauritzøns »Sielebog« 1601 (kolofonen 1602), Hans Hanssøn Skaanings »Flosculi Patrum« 1611, Jacob Albretsøns »Om Fandens Fire..Døttre« 1614 og Hans Søffrenssøn Nyborgs »En Aandelig Krigsmands vnderuijsning« 1615.

Skødesløsheden i trykning og korrekturlæsning af V giver dog mistanke om et pirattryk, og opmærksomheden rettes mod det nordtyske område. Frakturinitialerne i V er hyppigt forekommende i både Lybeck og Rostock. Asswerus Kroger anvender dem i 1590erne i f.eks. LN 680, 939, 1078, 1520 og 1532, Lorentz Albrecht omkring århundredskiftet i LN 517 og i »Ein Schon nye Christlick vnde nutte Bedebock« u.ar, Niels Lauritzsøns »Troens Triumph« 1604, »Blantzeflor oc Flores« (L.Albrecht forlægger, trykker uvis) 1605 I Rostock bruges materiellet af Stephan Møllmann i 1590erne i LN 673 og 941-43 og af Joachim Foed (Pedanus) i Hans Hansen Skonnings »Memento Mori« 1614. Men hverken hos Waldkirch eller de nævnte nordtyske bogtrykkere har jeg fundet den røsken, der er anvendt i V Mistanken er imidlertid stadig rettet mod et eller andet tysk trykkeri, idet der blandt de mange trykfejl findes udprægede germansk klingende sådanne 60,2 daglig] taglig, T-6 str.2,3 for] vor; T-16 str.5,1 en] ein

I en artikel i NTBB X.arg 1923 171-76 om Bokforaren Laurentz Albrecht i Lubeck anfører Isak Collijn et katalog fra 1591 over de bøger, der forhandles af Albrecht pa den tid Blandt de danske bøger er en Vb-udg. Der er hverken anført trykkeår eller -sted, men Albrecht lod som regel sine bøger trykke enten i Rostock eller Lubeck. Hans udg.1592 af Hb er saledes trykt af Asswerus Kroger i Lubeck Det vil næppe være helt forkert at gisne om, at V kan sættes i forbindelse med Albrecht eller hans arvinger.

Der er i V noteret flg række trykfejl, der kan sammenholdes med og supplere var.app. Blandt de forskellige typer af trykfejl noteres ikke de mange 333 tilfælde, hvor to ord er skrevet sammen til ét. Påfaldende er, at »dig« bliver til »did« i 48 str.3,4 og 61,28 og til »dy« i T-2 str.2,5.

18,8 Salighed] salghed. - 29,16 frelse] frelser. - 34,16 At wi] At. - 37 str.5,1 første] føste. - str.6,2 Himmelens] Himmelen. - 39 str.9,5 da] ba. - 40 str.10,3 oprette] uprette. - str.13,1 hid] hed. - 41 str.9,1 Mand heder] Mand. - 47 str.3,1 ieg oc draget] meget ont bedreffuet. - 48 str.1,9 oc mange] mange. - str.3,4 dig] did. - 49 str.3,1 mætte] mærte. - 50 str.4,5 lenge] lengt. - str.5,9 Huad oss] Huad. - str.6,3 ieg meer] meer. - str.11,4 lad] laad. - 51,3 Gaard] Gaar. - 52,2-3 exspectare] expectare. - 53,1 at skicke] atskicker. - 5 det ey] ey. - 112 flux] flu. - 54,4 via] vita. - 26 pietas] pietatis. - 56,1 vitæ] vita. - 18 Flittig] Flictig. - 57 andens] andes. - 69 Folckis] Folck is. - 125 Klag] Klad. - 130 Beskærme din] Beskærmer dim. - 60,2 daglig] taglig. - 20 glemmer] glemmet. - 23 ende] End. - 46 Creatur] Cretur - 72 skyld] skild. - 28 dig] did. - 101 Frelser] Frelsers. - T-2 str.2,5 dig] dy. - str.3,1 ey] er. - str.3,3 Dieffuelen] Dieffuel. - str.3,8 offte hand] offt haand. - T-3 str.9,5 Alt ved dit Ord i] Ald ved dit i Ord. - T-6 str.1,6 offueruinde] offuerinde - str.2,3 for] vor. - T-14 str.3,5 Noer] Roer. - T-15 str.2,11 lader] lager. - T-16 str.5,1 en] ein. - str.5,3 vor synd] sind. - T-17 str.3,2 Fader] Fadder. - T-19 str.3,2 Fristermand] Fristarmand. - T-20 str.5,4 Der hand dig oss at myrde haffuer i act.(sammenblanding af str.4,4 og 5,4). - 7,1 soffue] soffune. - T-22 str.4,4 at] an. - T-23 str.1,7 fordømme] fordømmet. - str.2,3 skalt] skelt - str.4,7 wi det] det - str.8,2 naar saae] naa saage. - T-24 str.1,3 Verdsens] versens. - str.3,2 kand] kang - str.3,5 veed] veeg. - str.5,3 dyre] dyrer - str.7,4 effter] efftet - str.8,2 kast met] met. - str.8,5 Venner] Venne. - str.9,1 haffde] hafft de. - str.12,5 haffuer] haguer. - str.15,1 Guds] Gus. - T-25 str.1,3 sender] senger. - T-26 str.1,4 Guddommelig] Guddommelse. - T-29 str.2,7 skulle] skull. - T-31 str.2,2 fordømt] fordøm - T-32 str.1,2 sorrigfuld] sorridfuld. - 11,3 forlad] foolad. - T-33 str.6,2 formaa] forrmaa. - str.9,4 denne vor Menighed] genne vor mennighed. - T-35,1 Vise] Vyse. - str.13,2 Bryllups] Brylups. - T-36 str.1,4 mig] nig - T-38 str.5,4 Befinder] Befinden. - 10,3 Vnder] Vnd er.

N [Trykt hos Salomon Sartor, Kbh.uden år] Ekspl. UB Oslo (Norges Nationalbibliotek).
[256 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Ii8]
220 blade bevaret: A 8 B8 C 1-4 og 6-8 (C 5 fragment) D 1-7 (D 7 delvis, D 8 fragment) E8-M8 N 1-3 og 6-8 O8-Z8 Aa8-Ee8 Ff 1-5 og 8 Gg 1. Lille teksttab bl.C 1-2; G 5; K 1; N 6 og 8; O 6-7.
11 linier. Kolumnestørrelse: 51 x 78 mm. Kustoder. Fraktur. Antikva. Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af én række sammensatte røskener (de samme som i udg.HW). Andre røskener i vignet bl.T 4r og Cc 7r og i indramning bl.T 4v af Kristusmonogrammet JHS.
334 Første bevarede blad A 8r lin. 1Om Rætten skulde haffue sin gang/| Bl T 5r lin. 1-4Her effter følge nogle faa San=|ge/ som mand kan bruge til Skibs/ el=|ler andensteds paa Reysen/ effter som leylig=|heden sig begiffuer.Sidste bevarede blad Gg 1v lin. 11Hand skal vel hielpe dig/ |

Det unikke ekspl. i UB Oslo er indbundet i hvidt skindbind med marmoreret papir på indersiden. Bindet har blindtryk med enkelt ornament i hvert hjørne. På forsiden i guldtryk: BIBL.UNIVERS.FREDER og den norske løve. Pa bindets ryg påklæbet blåt mærkat med guldtryk: H.C.Sthen. Vandrebog. Signatur: N A./ A. a 8412 og UB Oslos stempel. Med blyant den fejlagtige oplysning: Christiania 1659.

N blev først inddraget i forskningen i september 1990, da jeg konstaterede, at det ene af UB Oslos to eksplr af Vb repræsenterede en hidtil upåagtet udg , men med samme røskenrammer og frakturinitialer som H W og med en tekst, der i tid bedst placeres mellem H og W. Hvor WS har læsemade tilfælles i f.eks. 34,8; 45 str.7,7 og 8,2; 56,13.49.71, følger N de tidlige udg.HV. I 29,3 og 51 str.16,6 foregribes læsemaden i WS imidlertid i N Fænomenet må forklares med, at N er forlæg for W Denne antagelse styrkes af, at NW har tvivlsomme læsemader tilfælles f.eks. i 12,26 nærmer] nærmær, 14,37 karsk] kaarsk, 41 str.5,2 ihuort] ihuore, 45 str.7,8 for stercke] forstercke, 56,106 stundum] stundem. Ved linieskift bl.F 7r lin.5-7 og 9-10 og Aa 7r lin.9 følger N de tidlige HV imod WSC I anvendelsen af typografisk udstyr følges HN ad i brugen af kursiv bl.Q 3r og 6v (WS har antikva), men bl.Q 8r er det NW, der er fælles om kursiv, medens HS har antikva. Bl.R 8v og T 2v forlader N brugen af antikva i H og får følgeskab af WS. Konklusionen af disse iagttagelser m.h.t en datering af N inden for tidsrammen 1612-24 (se under udg.H) ma blive et sted mellem 1616 og 1620.

Ved bestemmelsen at trykforlæg for N melder H sig som en nærliggende mulighed, først og fremmest ved en nært beslægtet tekst og dernæst ved at stamme fra samme trykkeri. Imidlertid kan V i visse tilfælde mønstre en tekst, der er endnu tættere på n: 31,29 Selskab HC] Selskaff VNWS; 54,1 nyttig H] nyttelig VNWSC, 54,10 kunde leffue H] kunde VNWSC; 61,77 længer stille HUStB] stille VNWSC; T-4 str.8,5 met HS] men VNW; T-26 str.2,3 Bog HS] Boog VNW, T-30,3 Christi| H] Christi Fødsels| VNWS Det sjuskede pirattryk V er udelukket som trykforlæg for N, men nar V's læsemader ikke desto mindre kan genfindes i N, nødsages vi til at se os om efter et forlæg med V's tekst i de nævnte tilfælde. Et sadant nu ukendt oplag af Vb har formodentlig ogsa været forlæg for bade V og H At V og H har fælles forlæg, er der argumenteret for under udg.V. At H og N har fælles forlæg, er naturligt, fordi bogtrykkeren i begge tilfælde hedder Sartor.

335

Jeg skylder Edgar Ytteborg, lederen af palæotypsamlingen på UB Oslo, en varm tak for en enestående personlig hjælpsomhed og stor forståelse for den tidkrævende, men nødvendige registrering af tekstvarianter i N.

Der er noteret disse for N karakteristiske læsemåder/trykfejl: 6,102 Siel] Sel - 105 Gud] Guo - 8,21 Haand] Hannd - 9,28 denne] dennne - 12,26 nærmer] nærmær (fælles med W!) - 17,3 Allsommæctigste] Allsommæctig - 26,9 Beuare] Bauare - 26,11 regære] rægære - 37 str.8,5 Gud] Gug - 39 str.9,4 wstraffet] wstraffen - 40 str.8,6 Altingest] Altingst - 51 str.3,3 gode] gade - 51 str.13,1 Naar] Naaar - 60,75 giffuer] giffurr - 61,37 Mit] Met - T-9 str.5,8 Scrifften] Skrifftin - T-15 str.3,11 Saa] Sua - T-24 str.3,2 du] dn - T-26 str.7,7 fordømt] førdømt.

N leverer tekstgrundlaget for 6,22 - 26,3 (bl.A 8 - bl.F 1), dog med en række større og mindre lakuner, som er udfyldt med tekst fra W i et omfang som beskrevet under udg W. Endv.41 str.7,2 - str.12,3 (bl.K 8), 60,34-35 (bl.S 2v lin.1-2); 62,7-12; 63; T1,1 - T2 str.2,7 (bl.T 4-5), T35 str.8,3 - T37,2 (bl. Ee 7 - Ff 5); T38,1 - str.9,2 (bl.Ff 8 - Gg 1)

W Trykt hos Salomon Sartor, Kbh. uden år. Ekspl. i Wolfenbuttel 256 blade Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Ii8
252 blade bevaret: A 2-4 og 6-8 B8-Z8 Aa8-Hh8 Ii 1-3 og 6-8.
11 linier. Kolumnestørrelse: ikke noteret. Kustoder Fraktur Antikva Kursiv Alm frakturinitialer Hver side indrammet af én række sammensatte røskener, samme slags som udg.HN Æggestav som frise bl.A 2r Vignet sammensat af røskener bl.T 4r og v, Cc 7r, Hh 8r og Ii 8v.
Første bevarede blad A 2r lin. 1-2Fortalen til den Christe=|lige Læsere.| Bl.A 6r lin. 1-2: Det første du reyß dig op om| Morgenen/ da sig saa:| Bl.T 5r lin. 1-4. Her effter følge nogle faa San=|ge/ som mand kand bruge til Skibs/ el=|ler anden steds paa Reysen/ effter som ley=|ligheden sig begiffuer.| Bl.Hh 8r lin. 5-7. Ved Iesum Christum/ Amen.| Victurus genium debet ha=|bere Liber| Bl.Hh 8v lin. 1: Bogen taler til Læseren.| Bl.Ii 2r lin. 1: Læseren taler til Bogen.| Bl.Ii 3v lin. 11: Huldericus Lithovius S.& F. |Bl.Ii 6v lin. 1-3. Et andet Register/ offuer de Psalmer oc| Loffsange/ som ere tilsætte vdi denne lille Bog/| Oc paa huad Blad huer Psalme findis.| Bl.Ii 8r lin. 15: FINIS.| Kolofon bl.Ii 8v. Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff| Salomone Sartorio/ Bor=|ger oc Bogtrycker.| Oc nu paa det ny formeerit oc forbedrit/| Oc findis hoss hannem til kiøbs.

Denne udgave var ukendt, indtil Erik Dal under et studieophold i september 1986 fandt et smukt ekspl.i Herzog August Bibliothek Wolfenbuttel (signatur: 336 1339. 11 Theol.). Ekspl. mgl. tlbl. og var derfor katalogiseret under konstrueret titel. Indb. i præget skind med spænder. Foran i bogen handskrevet latinsk sentens om dødens regimente og denne overs. til dansk: »Dett Er.| Døden holder sin gam-|mel Ret, den tager saa| snart En Herre som| En knecht.« Bag i bogen er med formodentlig samme hånd skrevet: »jn manibus dommini so...| salusque mea....| det er| Wdi Herrens Haand staar| al min Løche och Velfert.| Peder Jørgenßen.| Egen Haandt I | Anno domminj « Omtalt af Erik Dal i Wolfenb. Beitr. VIII 1988 78.

En datering af dette notoriske Sartor-tryk må foretages ud fra bl.a. ornamenteringsmateriellet. Rammernes røskener er identiske med dem i HN og kendes fra andre Sartor-tryk fra perioden 1612-22. Frakturinitialerne stammer fra tiden før år 1624. Det er især initialerne E, F, G, H. I, K, O, P og R, der adskiller sig kendeligt fra det nye sæt initialer, der dukker op i Sartors tryk efter 1624 I intet tilfælde ses det senere materiel at være anvendt i W.

For en tidsfæstelse af W er det nødvendigt at placere den i forhold til de øvrige kendte Sartor-tryk HNS. I visse tilfælde går WS sammen imod den øvrige tradition: 34,8 Allsommæctigste] Allmæctigste; 45 str.7,7 Ellers] Eller; 45 str.8,2 bed] bede; 56,49 det dig] dig det; 56,71 alt det der] alt det.

Talrigere er de tilfælde, hvor teksten i W følges op af S og hele den senere tradition imod de tidlige udg.HVN. Det drejer sig her altid kun om småvarianter som 33 str.2,3, 48 str.2,6, 53,2; 54,63; 61,72; T-4 str.8,1; T-10 str.9,2, T-15 str.2,6; T-20 str.3,2; T-21 str.3,3, T-22 str.2,3; T-23 str.5,1; T-25 str.5,7; T-26 str.13,6; T-33 str.6,2; T-35 str.11,3. W er tydeligvis forudsætning for S. Argumentationen for, at W må være trykt i tidsrummet 1620-24, findes under beskrivelsen af H

Hvilke forudsætninger har da W? Trykforlægget må være enten det oplag af Vb, som Sartor lagde til grund for sit første optryk, eller et af de to oplag HN eller eventuelle andre, som Sartor nåede at trykke inden W. Af disse muligheder taler alt for, at udg.N er forlæg for W. Et vigtigt argument herfor er tvivlsomme fælles læsemåder for NW i 12,26 nærmer] nærmær; 14,37 karsk] kaarsk; 40 str.8,6 Altingest] Altingst; 41 str.5,2 ihuort] ihuore; 42 str.7,5 Kald] Kaldt; 45 str.7,8 for stercke] forstercke; 56,106 stundum] stundem; 61,37 Mit] Met; T-4 str.4,5 all] oc; T-28 str.4,1 Alle Engle oc] Alle Englers oc. Hertil kommer den lange række af ganske små tekstvarr., der tidligst dukker op i N for så at blive videreført i WSJCStB, f.eks. 36 str.6,2; 37 str.9,4; 39 str.20,4, 43 str.5,1; 47 str.3,8; 50 str.4,3; 51 str.13,1; 53,71; 56,72; 56,102; T-18 str.1,5, T-21 str.1,6; T-24 str.15,1; T-26 str.10,1. Når det kun er disse småændringer, der går videre til hele den senere tradition, hænger det naturligvis sammen med, at de større ændringer/fejl i regelen bliver bremset af korrekturlæsere

En sammenligning af ortografiske forskelle mellem N og W foretaget fra bl.A 8 til bl.F 1viser, at lille begyndelsesbogstav ændres til stort 27 gange, og 337 omvendt ændres stort til lille 24 gange. IEsus>Iesus (15 gange), f>ff (6) - f.eks. hafuer>haffuer, gafuer>gaffuer - Vndt>Vnd (2).

I hver sin ende af tidsrummet 1612-24 finder vi hhv.H og W, og de ortografiske forskelle mellem dem fremgår af en sammenligning fra bl.F 2 til bl.T 3. Hyppigste forskel er, at lille begyndelsesbogstav ændres til stort (59) Tallet for stort > lille er 31. IEsus>Iesus (22). CHristi>Christi (2) Hyppige vokalskift forekommer kun mellem e og æ, nemlig således: e>æ (5), æ>e (10). aa>o (3), nemlig gaat>got, faar>for, spaattelig>spottelig. ie>e (3): igiennem>igennem, igien>igen. Interessant er en svag tendens o>e, nl. 3 gange Legome>Legeme. Begge udgaver kan have Legeme (f.eks. T-19 str.6,2), begge også Legome. Men hvor de afviger fra hinanden, er det også i resten af bogen altid H, der har Legome, medens W har Legeme. Ialt er der 12 af disse tilfælde, når inkluderes varr. såsom Legome>Legem, Legomlig>Legemlig, Legoms>Legems etc. Endv. er der 7 tilfælde af u>v (f.eks. foruist>forvist, omuende>omvende). Ved konsonanterne sker en svag forskydning ff>f (3) (bliffue>blifue) og nn>n (3) (annamme>anamme). Endv. enkeltstående tilfælde. Selskab>Selskaff, gavn> gaffn, gantske>ganske, met>med

Der er noteret disse for W karakteristiske trykfejl: 8,46 mig] mid. - 10,7 Bedrøffuede] Bedrøffede. - 12,26 nærmer] nærmær. - 14,24-25 dine] dire. - 14,30 forskrecke] forskreckt. - 19,59 haabe] habe. - 22,11 Samuittighed] Sammuittighed. - 27,19 trøste] tvøste. - 32,6 Ledsager] Ledsader. - 39 str.14,5 bade] baade. - str.18,3 offuereens] offuerreens. - 42 str.8 ] 9. - 44 str.2,9 Frende] Frede - 48 str.2,6 allen stunde] alle stunden - 51 str.6,3 Voffuehalse] Voffuelhalse - 52,17 Forhaler] Forlader - 53,80 End] En - 84 Naar] Raar. - 104 Huo altid] Huoaltid - 106 Det kand] Detkand. - 55,35 det en] deten - 56,10 Raadslag] Radslag - 12 en] eu. - 15 Ord] Orb. - 59,2 boß] bøß. - 61,11 Midnatz] Mitnatz. - 37 Mit] Met. - T-10 str.2,1 dyrcke] drycke. - T-21,2 August.] Aupust. - T-31 str.14,1 ville] villi. - T-40 str.7.] 17. - str.8.] 18.

W leverer tekstgrundlaget for 3,1-58 og 5,1 - 6,21 (bl.A 2-4 og 6-7); 11,20 - 12,12 (bl.C 5); 17,18 - 19,30 (bl.D 7-8); T-37 str.1,1 - 5,8 (bl.Ff 6-7); T-38 str.9,3 - T-45,44 (bl.Gg 2 - Ii 3); T-46,47 - T-48,5 (bl.Ii 6-8) Endv. supplerer W teksten med enkelte bogstaver 6,30-32; 8,59-62; 8,71-72; 9,2-5; 9,13-15.

S Trykt hos Salomon Sartor, Kbh. uden år. Ekspl.Skokloster Slot i Sverige
256 blade. Sign. A8-Z8 Aa8-Ii8. 11 linier. Kolumnestørrelse: 53 x 79 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af en enkelt række æggestave. Æggestav som frise bl.A 2r. Vignet sammensat af røskener bl.A 5r, T 4r, Cc 7r, Hh 8r og Ii 8v Samme røskener indrammer Kristusmonogrammet JHS bl.T 4v. Træsnit bl.A 5v. Tlbl. i sort og rødt tryk.
338 Bl.A 1r (titel), sortEn liden |rødt: VANDREBOG | Indeholdendis atskillige smucke Bøner|sort.oc trøstelige Sange/ met nogle nyttige Lifs Reg=|le i artige Rijm befattede/ som en Christen kand daglig bruge/| Gud til Loff/ Ære oc Prjß/ sig self til trøst oc Salighed/ oc at| øfue sig i all Gudfryctighed oc Fromhed der met/ i |huor hand er/ til Land eller Vand.| Componerede oc skreffne/ Aff| rødt. Hans Christenssøn Sthenio Roschild| Tryckts Salomon Sartor.
Bl.A 1v. bagsiden på tlbl. er tilklæbet ved en restaurering, men følgende tekst anes stadig: Psalm.145.| HErren er nær hos alle dem som kal=|de paa hannem.| Joh. 4.| Gud er en Aand/ oc de hannem tilbe=|de/ skulle tilbede hannem vdi Aanden| oc vdi Sandhed.| Bl.A 2r lin.1-2: Fortalen til den Christe=|lige Læsere.| Bl.A 5v. træsnit 45 x 55 mm (kvinderne påskemorgen ved en sarkofag, stor rektangulær, marmoreret sten, med en forsvarlig ring i, er væltet fra og ligger i forgrunden; bag de tre kvinder Golgatahøjen med de tre kors; til højre i sarkofagen en siddende skikkelse). Bl.A 6r lin.1-2: Det første du reyß dig op om| Morgenen/ da sig saa:| Bl.T 5r lin. 1-4: Her efter følge nogle faa San=|ge/ som mand kand bruge til Skibs/ el=|ler anden steds paa Reysen/ efter som Ley=|ligheden sig begiffuer.Bl.Hh 8r lin.5-7. Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet ha=|bere Liber. Bl.Hh 8v lin. 1. Bogen taler til Læseren.Bl.Ii 2r lin.1: Læseren taler til Bogen.Bl.Ii 3v lin.11. Huldericus Lithovius S & F Bl.Ii 4r lin. 1-4. En kort vndervijßning/ huad den lille| Vandrebog indholder vdi Besynderlighed: Oc| paa huad Blad huert stycke er at finde/ som den tracterer| om/ effter ABC met sin Tal antegnet.Bl.Ii 6v lin. 1-3: Et andet Register/ offuer de Psalmer oc| Loffsange/ som ere tilsætte vdi denne lille Bog/ oc| paa huad Blad huer Psalme findis.| Bl.Ii 8r lin. 15 FINIS Bl.Ii 8v lin. 1-5Prentet i Kiøbenhaffn/ af| Salomone Sartorio/ Bor=|ger oc Bogtrycker.| Oc nu paa det ny formerit oc forbedrit/| Oc findis hos hannem til kiøbs. [vignet]

Ekspl. i Skokloster Slot er indbundet i sort helskind og holdes sammen af et beskedent spænde Bindets sider er prydet af en ramme i enkle linier i blindtryk langs kanterne To ophøjede bind og kapitælbind i ryggen

Om det rødkridtnummer 764, der er indskrevet i bogen, oplyser museumschef dr Arne Losman, Skokloster, at sådanne numre kun findes i de at bibliotekets bøger, der stammer fra enten Per Brahe den Yngres bogsamling fra Visingborg (pa Visingo i Vanern) eller fra den del af Carl Gustaf Wrangels (1613-1676) 339 bibliotek, som blev tilbage på Skokloster efter arveskiftet. Per Brahes Visingborgbibliotek fragtedes til Skokloster efter ejerens død i 1680. En registrering af disse to bogsamlinger foretoges i januar 1689 (kataloget findes i slottets bibliotek). Under faget teologi - blandt de mindste formater - fortegnes tre »gebetbuch dänisch«. Alle tre har tillægget »W« (= Wisingsborg). Det er sandsynligt, at en af disse titler dækker over S, der i så fald har tilhørt Per Brahe. Arne Losman antager, at S er kommet ind i Brahernes bibliotek i Per Brahes tid, evt som krigsbytte. Feltmarskal Lennart Torstenssons krigsførelse i Danmark kommer her ind i billedet, idet Per Brahe i 1653 ægtede Beata De la Gardie, enke efter Lennart Torstensson.

En guldtrykt etikette med tallet 309(?) på bogbindets ryg stammer fra en registrering i 1820erne.

Det vides ikke, hvornår og af hvem det unikke ekspl. første gang er fremdraget. At O.Walde skulle være finderen (Hellstrom 50), er vist en forkert konklusion af Waldes oplysninger i NTBB 1938 65, om at det »påtraffades på Skokloster..for en del år sedan..«. Samme år nævner Walde i »Ett sällsynt danskt tryck«, Gotlandskt Arkiv X s.35, at »senare tiders forskningar..har avslöjat ett exemplar [af Vandrebogen] i Skoklosters..bibliotek av en odaterad upplaga, tryckt av Salomon Sartor i Kobenhavn.« At Ernst Frandsen i 1932 ikke røber kendskab til S, siger intet i denne forbindelse, eftersom O.E.Thuners Dansk Salme-Leksikon, Kbh.1930 (med forord dat.oktober 1929) s.40 har facs. af S's titelbl og af bl.L 2r og flg.oplysning s.88 om S:«man fandt fornylig et Eksemplar fra ca.1600 i Skokloster i Sverige « Dateringen ca 1600 forekommer også s. 14, 40, 56f, 175f og 213 og ma vel stamme fra en kilde, som Thuner har tillagt autoritet. H Ehrencron-Mullers Forfatterlexicon bd.8, Kbh.1930 registrerer en Vb-udgave »Kbh.uden år (Salomon Sartor, Skokloster)«. I Da.Viser V, Kbh.1922-27, s.355 kalder H.Gruner-Nielsen S for den ældste bevarede udg. af Vb., trykt i begyndelsen af 17 årh. »af Salomone Sartono«(sic!). Endelig kan det slås fast, at KB i 1926 erhvervede facs af S's tlbl og kolofon. Arne Losman gisner om, at S kan være kommet til forskernes kundskab i forbindelse med Sigfrid Estborns brug af Skoklosters bønnebøger i 1920erne

I DTT 1952 147-158 når Anders Malling s.152 frem til »med nogenlunde sikkerhed (at) fastslaa, at S er trykt mellem 1612 og 1644«, hvilket er hele den periode, hvori Sartors virksomhed falder. Den nogenlunde sikkerhed er dog ikke større, end at Malling s.153 usikkert ytrer, at S »næppe er trykt i Sthens levetid« - Sthen døde i 1610. I Malling VIII,183 hedder det om S, at dets tlbl er udateret,«som Sartors skik var i de første år«. Omfanget af baggrundsmateriale for denne viden om »Sartors skik« angives ikke.

En undersøgelse af typemateriel i ca 100 tidlige Sartor-tryk viser, at de frakturinitialer, som Sartor benytter i S, tidligst optræder i H P.R[esens] »En Evangeliske 340 Jule Sang« 1624. Træsnittet bl.A 5v genfindes sa tidligt som i Sartors »Søndagis oc hellige dagis Epistler oc Evangelia« 1617 (UB Bergen) bl.E 1r og så sent som i Niels Michelssøn Aalborgs »Kort Huss- oc Skibspostille« Sartor 1645 s.314. Sidstnævnte tryk er bemærkelsesværdigt ved at skilte med Salomon Sartors navn året efter hans død Der er derfor en teoretisk mulighed for, at ogsa udg S kan være trykt i det år og allersenest først på året 1646, hvor Sartors enke Cathrine Grefkens, der drev forretningen videre efter sin mands død, indgik nyt ægteskab med bogtrykker Melchior Winckler (Ilsøe 45 og 57).

Sartors pligtaflevering til UB af bøger »prentit vdi hans Trøckeri« den 23.september 1626 (bogliste aftrykt i Danske Magazin 5.rk.I, Kbh.1887-89, 68) indbefatter også en Vb., men snarere end S er det en af udgaverne HNW.

Blandt de i dag kendte Vb-udgaver kan S komme i betragtning som et muligt forlæg for Held. 1629. Se Tradering og n.t.Vb.45. I Held.1629 gengives 45 str.3,3 og 7,1 med læsemåder, der tidligst kendes i S. Omvendt har Held.1629 i str.6,1; 8,1 og 8,3 en tekst, der svarer mere til W. Den mest nærliggende konklusion af dette forhold må blive, at der har eksisteret en nu tabt Vb-udg., som i tid og i tekstformer ligger mellem W og S og foregriber flere af de læsemåder, vi ellers tidligst kender fra S.

En datering af S før 1624 er udelukket p.g.a.typemateriellet. Og dog peger et enkelt forhold frem mod Sartors allertidligste virksomhed, nemlig kolofonens skiltning med det nyerhvervede borgerskab ligesom i de tidlige tryk fra 1612-13 Se nærmere herom under beskrivelsen af H. Når borgertitlen dukker op igen i S, må den forklares med, at kolofonens tekst er overtaget mekanisk og ureflekteret fra en Sartor-udgave, muligvis H, fra 1612-13 og via N og W kommet ind i S, det yngste i dag kendte skud på Sartors Vb-udgivelser.

Til en datering af S kan formlen »Tryckts Salomon Sartor« på tlbl. muligvis bidrage, når engang hele Sartors virksomhed er blevet kortlagt. Sartors dansksprogede udgivelser er normalt »Prentet«, i sjældnere tilfælde »Prented«, »Prendtet« eller »vdgaaet paa Prenten«. Eller også er trykningen underforstået ved formlen »I Kiøbinghaffn/ Kiøbenhaffn«. Det påfaldende ved S er for det første, at den ikke er prentet, men trykt. Kun én gang har jeg i mit materiale, i Arrebos »Pest-Pulver« 1618 (aftrykt ArreboSS I 290ff), fundet et Sartor-tryk, der er »Tryckt i Kiøbenhaffn«. For det andet er verbalformen »Tryckts« bemærkelsesværdig! Det er utvivlsomt en germanisme. Georg Neumarks »Fortgepflantzter Musikalisch-Poetischer Lustwald« anfører på sit tlbl (facs i Hymn.Medd. 1992 s.93) trykkestedet således:«Jehna, Drukkts und verlegts Georg Sengemvald, im 1657sten Jahre.« Professor Leif Ludwig Albertsen, Institut for germansk filologi, Århus Univ., forklarer denne formel som præteritum + akkusativobjekt: 1657 druckte und verlegte es (nl. das Buch, das Werk) Sengenwald Derved opnår Sengenwald at stå i en værdig nominativ i stedet for som styret af en præposition, hvad så mange andre ting kan, f.eks. stedsangivelser.

341

Den formodentlig tyske sætter på Sartors værksted, der er mester for tlbl. til S, kunne tænkes også at have anvendt formlen »Tryckts« i andre udgivelser. Og her muligvis sammen med et angivet årstal. Kan sådanne tilfælde opspores ad åre, vil der være grundlag for en mere præcis datering af S.

Det vil være naturligt at søge trykforlægget for S blandt Sartors tidligere udgaver. Der er da også et så nært slægtskab mellem W og S, at den første på en eller anden måde er forudsætning for den sidste. I 34,8; 45 str.7,7 og 8,2, 54,18; 56,13.49.71 og 62,11 går WS sammen imod hele den øvrige tradition. I 29,3 og 51 str.16,6 er læsemåden i WS allerede foregrebet i udg.N. Eksempler på, at en ny læsemåde i WS danner skole for de følgende udgaver, ses i 45 str.8,4; 46 str.5,6; T-26 str.13,6; T-33 str.6,2.

Ortografisk er slægtskabet mellem W og S også tydeligt En undersøgelse af forskelle dem imellem på ark M udviser visse tendenser: skift fra lille til stort begyndelsesbogstav er hyppigere (12 gange) end skift den modsatte vej (2 gange). I 11 tilfælde ændres oss til oß. I øvrigt forekommer en række enkeltstående tilfælde af konsonantskift. met>med, at>ad. Vokalskift: eene>ene, snarest>snarist, Wret>Wræt, rætferdig>retfærdig, obenbar>aabenbar, taar>tør Enkelte eksempler på u>v forekommer også: beuare>bevar, foruist>forvist, Wuen>Wven.

Karakteristisk for S er disse skift fra aa til o: 50 str.1,1 forhaabning] Forhobning. - 50 str.8,6 haab] hob. - 52,18 haabe] hobe - 61,13 Daab] Dob.

S er den tidligste i dag kendte udg med denne lange række ændrede læsemåder, der videreføres af J og de senere udgaver 3,30 wgudelighed] all Wgudelighed - 5,18 enerum] enrom - 6,5 i dine] dine - 6,62 saa vel] vel. - 6,115 vdi] i. - 7,36 fra] aff. - 8,15 i denne] denne - 8,54 Embedis] Embeds - 8,67 Vent] Vend. - 8,71 kant] kand. - 9,17 eller Siel] oc Siel - 11,22 sorgfuld] Sorrigfuld. - 13,4 all tilbørlig] tilbørlig. - 13,23 komme] kom. - 14,10 flyer] fløye. - 14,36 din] i din - 14,39 oc naar] naar. - 14,39 sin sidste stund] min siste stunde. - 14,44 forgengelighed] Forfængelighed. - 15,4 denne] i denne. - 15,7 lade] lad. - 16,16 Fra Dieffuelens] Fra all Dieffuelens. - 16,29 at føre] føre. - 17,11 sin] din. - 19,13 imod] mod. - 19,41 du mig] mig. - 19,78 forladne] mig forladne. - 20,15 den Røffuere] Røffueren. - 21,13 bered for mig] for mig bered. - 26,8 dig oc] dig. - 28,11 oc du] Oc at du - 28,18 eller Anfectning] oc Anfectning. - 28,20 eller] eller i. - 31,9 ind i] i. - 31,25 Min] Mit. - 38 str.5,2 For] Fra. - 39 str.3,6 aff den] aff. - str.15,3 hør] giør. - str.17,1 da kommer] kommer. - str.20,3 sorgfuld] sorgefuld. - str.21,6 de] den. - str.24,4 nu met] met. - str.27,2 Salighed] Herlighed. - 40 str.5,2 ieg nu] jeg. - str.6,5 leffuet] leffue. - str.9,1 vaar] faar. - 42 str.6,7 ieg] jeg mig. - str.7,7 Sorg] Sorrig - 43 str.2,5 ret aldrig] aldrig. - 44 str.1,2 der] de. - 45 str.3,3 Verden] Ven den. - str.7,1 ihuor] i huo. - str.7,8 for] saa. - str.8,3 til euig] i allen. - 46 str.3,1 et] det. - str.4,2 Denne] Den - str.4,3 dog engang] dog. - 342 str.4,7 oc god stund] Stund. - str.7,5 wskyldige] hellige. - str.7,6 i all] i. - 48 str.1,4 mig vred] vred. - 49 str.1,6 ey skulle] skulle ey. - str.2,1 af dig wi] wi aff dig. - 50 str.1,2 Huor] Huort. - str.4,4 hand saa] hand. - str.5,1 den] din - 51 str.7,6 bespottede] spottede. - str.10,2 dem] den. - str.10,3 hob forloren] forloren hob. - str.10,6 skal] kand. - str.16,5 at seyle i Verden] i Verden at leffue - 52,13 fortøffue] fuldtøfue - 52,30 sit] sin. - 53,16 oc det] oc. - 53,17 ere] ere de. - 53,58 flittelige] altid. - 53,94 viss] vist. - 53,101 er at] at. - 54,12 Dag oc Nat] Nat oc Dag - 55,19 oc den] er den - 55,26 sig vel] sig. - 55,28 inden] inde. - 56,10 met andre vær] vær. - 56,99 oc] eller. - 56,101 bedre er] bedre. - 56,107 Folck] Folcket. - 60,23 det] den. - 60,75 euig] den evig. - 60,80 derfor] du derfor. - 61,41 der offuer] offuer. - 61,57 skildis] skillis - 61,85 ro] evig Ro. - 61,101 Frelsers] Frelser. - 61,106 fige] sige. - 61,106 met saa] met - T-2 str.6,1 iblant] blant. - str.9,7 Vabn] Vaaben. - T-4 str.2,6 det] dit. - str.9,6 sige] siunge. - T-5 str.2,7 kand] kunde. - T-6 str.1,8 mod] imod. - T-13 str.3,1 Fader] Gud. - T-14,1 rundelig] Aandelig. - str.3,2 for] strax for - T-18 str.3,3 anden] andre. - T-21 str.4,6 Oc] At. - T-22 str.4,4 Lande] Land. - T-25 str.4,3 sin] sit. - str.5,4 dennem] dem. - T-26 str.5,6 aff denne] denne. - T-28 str.8,4 at] de. - T-29 str.5,1 alskens] atskillig. - T-30 str.6,4 ny] ny nu. - T-31 str.5,7 det] der - str.13,4 min] mit. - str.13,6 hand] den. - T-32 str.3,1 Øyen] Øynen. - T-33 str.4,3 dig i] i din. - str.9,5 kand beuare oss] kand beskærme - 11,4 met] aff - T-34 str.5,2 vel] oc. - T-35 str.10,1 da bleff] bleff - str.16,2 mon dennem] monne dem. - str.22,1 det vide] vide - str.24,4 der hoss] hos. - str.25,3 at bliffue] bliffue. - T-36 str.1,1 ieg altid] altid jeg. - str.2,5 forskicker] saa skicker. - T-38 str.12,4 hielper dig] hielper. - T-39 str.2,9 lefft] leffuet. - T-40 str.10,3 mig] jeg - str.14,3 tiente mig] tien mig. - T-41 str.4,8 at bliffue] At jeg bliffuer. - str.4,9 Aff] Vdaff. - T-42 str.10,1 aff] i - T-45,2 lille] liden - T-45,3 dig] som dig er. - T-45,15 skulle jo] jo skulle. - T-45,35 du oc] du.

Dertil føjer sig de tilfælde, hvor S går enegang med en ny tekst, der ikke gar videre. 5,12 vnde] vende - 6,107 dit] det. - 8,8 beuaret] bevarer. - 8,14 Offuertrædelser] offuertrædelse. - 9,26 oc Vdgang] vdgang. - 19,11 trycker] trycket - 19,60 Synderne] Synder - 30,21 lidt] lid - 31,11 det] der. - 33,25 som findis] findis - 35,17 din] min. - 39,5 met den] met - 39 str.24,1 Tale] Taale - 39 str.24,1 Hiertet] Hierter - 40 str.2,4 Eva] Æva - str.4,1 oc sig] oc. - 49 str.3,2 Laan] Laad - 51 str.4,2 en] den - str.13,5 sige] fige. - 53,98 hoss] hos oß. - 53,102 en vijß] vijß. - 56,49 Ellers] Eller. - 56,51 skæl] vel - 56,85 hannem] ham. - 56,86 For] Fra. - 58,3 Sact met] Sact i. - 58,8 oc holt] holt - 60,73 nu i] i. - T-5 str.1,7 kiendis] kiende. - T-8 str.1,7 aff] oc - str.2,8 oss] mig. - T-9 str.5,3 der] det. - T-23 str.4,6 Aff alt vort] Alt aff vor. - str.7,1 sige] saa sige. - T-24 str.2,2 oc skade] Skade. - str.6,1 ey skulde] skulde ey. - str.16,4 oss] mig. - T-25 str.4,1 Seer] See - T-26 str.8,2 Denne] Den. - T-31 str.8,6 343 der] da. - T-33 str.6,7 all] alle. - str.10,6 ey] ey at. - T-35 str.26,1 denne Vise] den Vijse. - T-37 str.1,5 sig] dig. - T-38 str.13,4 wro] Wtro. - T-39 str.4,1 raader] raadet. - str.4,6 vankundig] vandkyndig S. - str.4,7 oc] at - T-41 str.3,2 Hiertis] Hiertens. - T-45,33 oc begære] Begære

Selv om S i udstrakt grad har læsemåde tilfælles med JCULStB, er der dog så mange unikke læsemåder i S, at denne udg. næppe har været direkte trykforlæg for andre udgaver. Under beskrivelsen af udg.C argumenteres for, at der må have eksisteret en nu tabt Sartor-udg. mellem W og S, som C bygger på. Denne tabte udg. kunne muligvis også være forlæg for J. Antages det, at det har været en udbredt praksis at læse korrektur efter et andet forlæg end trykforlægget, kan S dog godt have været brugt som forlæg for J. Om denne praksis og om slægtskab mellem S og C se under udg.C

Listen over trykfejl i S er karakteristisk ved bl.a. de mange fordoblinger af ord og især bogstaver: 7,42 Gud] Gu. - 9,4 IEg] I IEg. - 9,7 HErren] HErr - 10,4 velsigne] velsigde. - 12,3 CHRISTE] CHRITE. - 16,1 Mandagen] Maandangen. - 17,21 HErre. ieg] HErrre..jef. - 19,1-2 Bekiendelse] Bekieddelse. - 19,15 forbarme] forbarm. - 19,26 Frelsermand] Felsermand - 19,40 neppelig] nepppelig. - 21,22 Bekomme] Bekommme. - 23,1 almindelig] aldindelig. - 24,17 Forlad] Folad. - 36 str.8,4 wi miste] wi miste vvi. - 37 str.7,3 vil] vel. - 39 str.1,6 Budord] Buddord. - str.15,6 hoss dig] hodig - 40 str.8,4 lydige være] lydige lydige. - 41 str.2,1 Engel] Engeln. - 41 str.7,2 rette] tette - 41 str.11,2 hiertelig] hiertilig. - 41 str.17,2 HErre] HErte - 45 str.6] 9 - 46 str.3,5 kommer] kommmer. - 46 str.3,6 HErre] Hærre - 50 str.6,7 Rætferdig] Refærdig - 51 str.3,2 Skib] Skip. - 53,3 være] vær. - 55,27 saadan] sadan - 61,105 wi] mi - 62,12 FINIS] EINIS. - T-2 str.2,2 HErre] HErr. - str.10,2 Hæder] Hærder. - T-7 str.1,6 saa] faa. - T-9 str.2,6 kand] kand kand. - str.2,8 oc] oc oc. - str.4,1 ingen] inden. - T-19 str.1,2 forklare] foklare. - T-20 str.7,2 gaffn] Guffn. - T-21 str.3,7 Død berede] Dødberede. - T-24 str.10,5 saa] saaa. - T-24 str.13,5 HErre] HErrr. - T-32 str.12,4 Indtil] Iidtil. - T-36 str.1,1 GVds] G Guds - T-39 str.4,1 raader] raadet. - T-42 str.1,3 saa] saaa. - T-45,2 HVad] HVuad. - T-46,6 da] ha.

S har leveret denne udgivelses tekstgrundlag til 1,1 - 2,7 (bl.A 1) og 3,59 - 4 (bl.A 5) og T-46,1-46 (bl.Ii 4-5). På KB findes nyere fotostat af hele S, dog mangler opslaget bl.Gg 3v-4r. Titelbladet s. 15, træsnittet s. 19 og Kristusmonogrammet s. 107 samt vignetterne er fra S.

J Trykt hos Christen Jensen Wering, Kbh.1656 Forlægger Joachim Moltke. Ekspl. UB Lund.
256 blade. Sign. A8 - Z8, Aa8 - Ii8. Fejlpaginering: 2 x A 5, R 2 ikke pagineret, 2 x X 4, 2 x Ii 4 344 255 blade bevaret, kun bl.X 1 mgl. 11 linier. Kolumnestørrelse: 56 x 76 mm. Kustoder Fraktur. Antikva. Kursiv. Tlbl. A 1r indrammet af æggestav, alle øvr. sider indrammet af røskener som dem i HNW, dog i fodstykket på skift med en anden røsken. Vignet i korsform sammensat af røskener bl.A 5r og T 4v. Træsnit bl.A 5v. Tlbl. trykt i sort og orange.
Bl.A 1r (titel), sort. En liden| Vorangeandrebog:| Indeholdendis atskillige smucke Bøner| oc trøstelig Sange med nogle nyttige lifs Regle/| sort: i artige Rim befattede/ som en Christen kand daglig bru=|ge/ Gud til Lof/ Ære oc Pris/ sig self til Trøst oc Sa=|lighed/ oc at øffve sig i all Gudfryctighed oc| Fromhed der med/ i hvor hand er til| Land eller Vand.| Componered oc skrefven af| orange. Hans Christenssøn Stenio Roeschild.| sort:Kiøbenhafn/ paa Ioachim Moltkens bekost. 1656.
Bl.A 1v. Psal 145.| HErren er nær hos alle dem/| som kalde paa hannem.| Joh.5.| Gud er en Aand/ oc de han=|nem tilbede/ skulle tilbede han=|nem udi Aanden oc udi Sand=|hed.Bl.A 2r lin. 1-3: Fortalen| Til den Christelige| Læsere.Bl.A 5v: træsnit 44 x 53 mm med samme motiv som i udg S. Se komm. n.t.4. Bl.A 6r lin. 1-2: Det første du reys dig op om Morge=|nen/ da sijg saa:| Bl.T 5r lin. 1-4: Her effter følge nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som leyligheden| sig begiffver.Bl.Hh 8r lin. 5-7Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet ha-|bere Liber. Bl.Hh 8v lin. 1: Bogen taler til Læseren.Bl.Ii 2r lin. 1. Læseren taler til Bogen. Bl.Ii 4 (fejl for 3)v lin. 11: Huldericus Lithoxius S.& F Bl.Ii 4r lin. 1-4. En kort Undervisning/ hvad denne lille| Vandrebog indeholder udi Besynderlighed/ oc paa| hvad Blad hvert stycke er at finde/ som den trac=|terer om/ efter ABC med sin tal antegnet.Bl.Ii 6v lin. 1-3: Et andet Register/ offver de Psalmer oc| Loffsange/ som ere tilsætte udi denne lille Bog/| oc paa hvad Blad hver Psalme findis.Bl.Ii 8r lin. 15: FINIS. Bl.Ii 8v: Prentet i Kiøbenhafn/ af| Christen Jensøn B.| Paa Ioachim Moltkens Bekostning/| Aar 1656.

Det unikke ekspl i UB Lund, sign.: Th C 293, er indb. i originalt, orange papirbind over træplader Ryg fornyet. Som forsats fragmenter af græsk-latinsk ordliste med kolumnetitel Martini Rulandi De phrasibus Lib II. Foto af tlbl. og blad L3r i Hymn. Medd. 1988 6 og 8.

Udg.1656 - benævnt J, fordi bogtrykkerens efternavn er Jensen og forlæggerens fornavn Joachim - synes først sent kendt. Endnu i 1887 anfører C.J.Brandt i Dansk Kirketidende sp 660 Christiania 1659 (udg.C) som ældste 345
bevarede udg. Men året efter beskriver han J i Brandt 47-52 og lægger J til grund for Vb-teksterne i BrandtUdvalg. Det samme gør Carl S.Petersen i Vb-1914, hvoraf s 31-52 og 76-79 findes genoptrykt i Udv.salmer Endnu i 1932 anser Ernst Frandsen (71 note 2) J for ældste bevarede udg

I J er sket bevidste nyredigeringer i teksten, der får betydning for alle senere udgaver I fødselsdagsdigtet 61,3, hvor Sthen har anført sit fødeår som »Anno 44«, ændres nu til »ætatis 44«, dvs 44 år gammel, for at ikke digteren i 1656 skal synes at være tolvårig. I 48,2 og 50,2-3 ændres den tyske mel.ang. til en dansk. Ellers drejer det sig, som det fremgår af flg. brede udvalg, om mindre ændr. som følge af alm. sprogudvikling eller personlige valg fra udgivers side, f.eks. ombytninger af ord: 6,12 ilde] megit ilde. - 7,14 mig] lad mig. - 7,43 Guds] sin. - 8,28 eller] oc. - 8,43 Held oc Yndest] Hyldist oc Yndist. - 9,11 nogen] ingen. - 10,5 runde oc milde] milde oc runde. - 11,18 fornæffnde] forbenæfnde. - 11,22 dem] dem alle. - 11,23 Heller] Hvad heller - 12,59 Natten] om Natten. - 22,9 mig haffuer] mig. - 22,15 dig oc] oc - 34,20 sætte] læse. - 40 str.16,2 bygge oc bo] bo. - 41 str.20,1 DEr] Den. - 42 str.4,7 fra] aff. - 45 str.4,3 ey er] er ey. - 46 str.7,6 Skee loff] Dig skee Loff. - 50 str.1,3 ieg er] er jeg - 50 str.9,1 min] dig. - 50 str. 10,3 maa endelig] endelig maa. - 51 str.5,6 Heller] Enten. - 52,22 far du] du far - 53,34 kand] monne - 53,38 gode oc onde] onde oc gode. - 53,51 Læde] Ladhed - 54,62 Gud frycter] frycter Gud. - 55,36 i oc] i. - 55,39 kand] kunde - 56,41 til Gud din Bøn] 346 din Bøn til Gud. - 56,66 lætferdig] for letfærdig. - 56,77 ey] icke. - 56,78 met] ved. - 56,80 met] mod. - 56,128 det] paa det. - 56,129 aldrig] du aldrig - 61,19 velsignet] bevaret. - 61,24 from] mild. - 61,53 all Verdens] all anden. - T-6 str.4,7 ey der] der intet. - T-10 str.6,1 skal] skal oc. - T-12 str.1,2 Dricke] Øl - T-12 str.3,4 i dig] dig. - T-13 str.1,4 beujser oss] os beviser. - T-18 str.1,3 Velgierning] Velgierninger. - T-23 str.4,1 Gud] hand. - T-42 str.6,4 ieg] dig.

Desuden findes en række læsemåder, der forbliver særstof for J: 36 str.7,4 vil] kand. - 53,65 det er saa] er det saa. - 56,151 Simeon] Simeone. - 60,62 betæncke] bæncke - 61,86 vor tuang] Tvang. - T-4 str.8,4 trøste] trøst. - T-5 str.1,8 mange maade] maade. - T-7 str.3,2 ende] Enden. - T-20 str.4,3 met] mod. - T-20 str.7,2 det] dit. - T-25 str.4,5 saa vel] vel. - T-28 str.1,8 all] ald min. - T-31 str.10,5 met mact] mact. - T-31 str.12,3 mit] dit. - T-45,7 tør du passe om] passer du paa.

Forlægget for J må enten være S eller en med S beslægtet udg. Det følger allerede af de tilfælde, opregnet under beskrivelsen af C, hvor SJC går sammen. Hertil skal føjes de mange nye læsemåder, der tidligst optræder i S og følges op af J og alle senere udgaver. De er opregnet under udg.S. I betragtning af, at S allersenest kan være trykt i 1644, som er Salomon Sartors dødsar, ma det formodes, at der har fundet optryk af Vb sted, muligvis indtil flere gange, mellem S og J. Hvem der har haft privilegiet pa Vb efter Sartors død - hvis et sådant overhovedet har eksisteret pa det tidspunkt? - er ikke til at sige Heller ikke Moltke skilter i udg.J med noget privilegium.

Der kan være læst korrektur på J efter en tidlig udg. som f.eks. H. Det ville forklare et dunkelt tilfælde som 61,77 længer stille] hvor JULStB er fælles med H om teksten, medens VNWSC har anden læsemåde.

Listen over deciderede trykfejl i J er påfaldende lille og vidner derved om trykkets gode kvalitet. 37 str.1,5 oss] oc - 42 str.1,1 Christ] Chirst. - 44 str.3,8 Forrædere] Forrædre - 45 str.6,4 Forfølgis] Folfølgis. - 52,9 perseverare] perseverara. - 60,62 betæncke] bæncke. - T-16 str.4,8 Mißgierninger] Misgieeninger - T-19 str.3,2 Fristermand] Fristerman. - T-31 str.13,1 prædicke] dredicke. - T-31 str.13,3 fro] fro fro. - T-33 str.1,2 denne] denn. - T-33 str.1,3 met] mnd. - T-46,30 vddelis] udelis

C Trykt hos Mickel Thomesøn, Christiania 1659 Forlægger Hans Hoff Ekspl KB og UB Oslo
256 blade. Sign.. A8 - Z8, Aa8 - Ii8. Bl. H ij fejlskrives G ij, H v fejlskrives E v, Ii ij skrives Ii 2, Ii iij fejlskrives Ii iv Endv er bl.Ii 3v og Ii 4r ombyttet.
11 linier. Kolumnestørrelse 57 x 77 mm. Kustoder Fraktur. Antikva. Kursiv Frakturinitialer, dog også antikva som initialer, f.eks. bl.L 8v 347 Hver side indrammet af enkelt æggestav, forneden dog af andet røskenmateriale. Vignet sammensat af røskener bl.A 5r og omkring Kristusmonogrammet IHS bl.T 4v. Træsnit bl.A 5v og Ii 8v Karakteristisk for trykket er brugen af fede U'er i frakturteksten f.eks. bl.Q 3.4.5, S 7 og 8.
Bl.[A 1]r (titel), tryk C|sort:[Enliden]| Vandrebog:| Inde holdendis atskillige smucke Bøner oc trøste=|lige Sange/ med nogle nyttige Ljffs Regle/ i artige Rim| befattede/ som en Christen kand daglig bruge/ Gud til Loff| Ære oc Prjs/ sig selff til Trøst oc Salighed/ oc at øf=|ve sig i all Gudfryctighed oc Fromhed der med| i hvor hand er/ til Land oc Vand| Componerede oc skreffne aff| Hans Christenssøn Sthenio Roeschild.| Cum Privil. S.R.M.| Christiania hos Mickel Thomesøn/ Aar 1659.
Forkortelsen opløses Cum Privilegio Serenissimi Regii Majestatis, dvs. med den regerende kongelige majestæts privilegium.
Oven på det citerede tlbl. er i ekspl.1 klæbet et omtrykt tlbl. CB med samme udstyr (dog med blank bagside) fra samme år og med forlæggerens navn
En liden| Vandre=Bog:| Indeholdendis atskillige smucke Bøner oc trøste=| lige Sange/ med nogle nyttige Ljfs=Regle/ i artige Rjm be=|fattede/ som en Christen kand daglig bruge/ Gud til Loff Ære| oc Prjs/ sig selff til Trøst oc Salighed/ oc at øffve sig i all| Gudfryctighed oc Fromhed der med i hvor hand er/ til| Land oc Vand.| Componerede oc skrefne aff| Hans Christensøn Sthenio Roeschild:| Cum Privil SRM| Christiania/ Tryckt hos Mickel Thomesøn.| Paa Hans Hoffis Bekost. oc findis hos hañem til kiøbs/ 1659.
Bl.[A 1v] lin. 1-7: Psam 145.| HErren er nær hos alle dem/| som kalde paa hannem.| Johan.5.| Gud er en Aand/ oc de hannem| tilbede/ skulle tilbede hannem udi| Aanden oc udi Sandhed.
Bl.A 2r lin. 1-3: Fortalen.| Til den Christlige| Læser.Bl.A 5v træsnit 35 x 45 mm (skolesituation med lærer/prædikant på kateder/prædikestol (på forhøjning med to trin) under en lydhimmel. Både stående og siddende tilhørere udenom. Baggrund med fire søjler). Bl.A 6r lin. 1-2: Det første du reyß dig op om| Morgenen/ da sig saa:Bl.T 5r lin. 1-4: Her effter følge nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller anden steds| paa Reysen/ effter som leyligheden | sig begiffver.
Bl.Hh 8r lin.5-1: Ved JEsum Christum/ Aamen.(!)| Victurus genium debet ha-|bere Liber| Bl.Hh 8v lin. 1Bogen taler til Læseren.Bl.Ii 2r lin.1 Læseren taler til Bogen. Bl.Ii 3v lin. 11: Huldericus Lithoxius S & 348 F| Bl.Ii 4r lin. 1-4En kort Vndervjßning/ hvad denne lille| Vandrebog ndeiholder(!) udi Besynderlighed/ oc paa| hvad Blad hvert Stycke er at finde/ som den trac=|terer om effter A B C med sit tal antegnet.Bl.Ii 6v lin. 1-3: Et andet Register/ offver de Psalmer oc| Lofsang/ som ere tilsættr(!) udi denne lille Bog/| oc paa hvad Blad hver Psalme findis.Bl.Ii 8r lin. 15: FINIS.| Bl.Ii 8v træsnit (cirkelrundt, diameter 3, 7 mm) med den korsfæstede. I baggrunden hy med tårne.

Ekspl.1 i KB, Hielmstierne nr.1333 er komplet. Mikrofilm nr.539. Indbundet i brunt helbind med blindtrykte rammelinier. Spor efter (formodentlig primitivt) spænde. Proveniens bl.Ii 8v: James Collet Novemb.13th 1676, jf. »JC« indridset på forpermen. Årstallet for denne navneindførelse er interessant, fordi James Collet iflg. familietraditionen først kom til Christiania i 1683. Norsk biografisk Leksikon III, 1925, 96 oplyser om trælasthandler James Collett (1655-1727): Efter et første besøk i Kristiania allerede i 1677 kom Collett.. tilbake i 1683. I ekspl. også Henrik Hielmstiernes ekslibris. Ekspl. nævnt i Worm II 431, Bibl.Dan.I 359, Brandt 48, Vb-1914 88.

Ekspl.2 i UB Oslo, sign.Lib.rar.D 263. Stærkt beskaret med tab af øverste ramme og ramme på forkant Indb i en amatørs simple papbind med lysebrun skindryg. Proveniens bl.N 6v. Rasmus Olssøn Sijnune(?). Ekspl blev identificeret ved udgiverens besøg i Oslo sept.1991.

167 blade bevaret: G 8; H 2-8, I 2-8; K 1-8 (dog tab af enkelte ord bl.K 1v 8-11 og det meste af teksten bl.K 8), L8 - R8 (dog tab af ord bl.R 1v 5-11 og halvdelen af teksten bl.R 8); S 1-7 (små teksttab bl.S 1r 11; S 1v 1 og 8-11; S 6v 1-2 og 8-10; S 7v 1-11); T8 - X8 (bl.X 2 kun fragment, X 3 små teksttab); Y 1-7 (bl.Y 7v 1-11 små teksttab); Z8 - Aa8; Bb 2-8, Cc8 (bl Cc 2 kun fragment); Dd8 - Ee8; F 1-3. Rester af F 4-7.

Bl.K 7r i ekspl.2 røber sig som korrekturaftræk. I lin.2, 3 og 11 er der sat blokering for bogstav D.

Til bestemmelse af trykforlæg for C må de læsemåder påkalde en særlig interesse, som C deler med kun én anden udgave. Og her melder der sig en række tilfælde, hvor SC er fælles om en anderledes tekst: 3,31 Ellers] Eller. - 8,30 sunt] smuct. - 21,12 Scrifften] Skriffter. - 37 str.2,5 Gud] Oc. - 38 str.3,1 tro] god. - 39 str.21,3 nu ey] ey. - 40 str.11,4 mit vdi] vdi. - 51 str.2,1 skal først] først - str.13,6 Spanske] Spaniske. - 60,106 i Marter] Marter. - 61,64 mig] oß Også 31,23 eller forfang skulde] oc forfang kunde S, oc forfang kand C, og 35,21 vdueltet] vdvælet S, udvellet C må nævnes i den forbindelse som interessante tilfælde.

Spørgsmålet om C's forlæg er imidlertid adskillig mere kompliceret, end 349
350 disse eksempler antyder. Utallige gange afviger C nemlig fra S for at sla følge med de sene udgaver JULStB, hvilket var.app. rigeligt bevidner. Blandt disse sene udgaver kan af kronologiske grunde kun J komme på tale som forlæg for C. Denne udg.fra Joachim Moltkes forlag kan meget vel være forlæg for den tre år yngre udg.C At det faktisk også er tilfældet, sandsynliggøres af en række læsemåder, som kun JC har til fælles: 28,18 fulde] falde - 40 str.10,5 falden vdi] faldne udi. - 41 str.5,2 trenger ihuort] trænge i hvor. - 53,42 gode] god - 56,72 ville lade] vil lade. - T-11 str.1,6 selffuer] selff - T-16 str.1,3 andre] Aandelige. - str.5,8 oc saa] os oc - T-24 str.7,5 trang] Tvang - T-31 str.1,4 wi maa] vi nu. - T-33 str.1,8 ham] hannem. - T-39 str.2,7 hand skal det] skal hand det.

At koncentrere opmærksomheden om S og J for at beskrive forudsætningerne for C viser sig yderligere berettiget, idet SJC er fælles om endnu en række læsemåder, som kun findes i disse tre udgaver: 12,62 Simeons] Simeonis - 23,2 Nadere] Naadere - 29,12 aff de] vdaff. - 35,4 høre] hør. - 38 str.2,3 vor Hiertens] vor Hiertis. - 41 str.21,3 og 22,3 være] vær. - 44 str.1,1 vdi] i - 51 str.6,6 seylet] foer. - 53,95 intet] icke. - 61,44 Roschild] Roeschild - T-31 str.10,2 det] mit SJC - T-33 str.3,2 dag] Nat.

Men hvordan forklare C's forbindelse til både S og J? Vi tvinges til at postulere, at Mickel Thomesøn i Christiania har benyttet to forlæg. Formodentlig pa den måde, at udg.J har tjent som trykforlæg, medens udg.S er blevet brugt til den efterfølgende korrekturlæsning Som trykforlæg har bogtrykkeren valgt sa nyt et oplag som muligt for at have en samtidig tekst med den nyeste ortografi at gå ud fra Men for at reducere antallet af trykfejl, så ikke summen af alle hidtidige udgavers fejl mekanisk overtages af hvert nyt oplag, må den samvittighedsfulde bogtrykker have gjort sig nogle tanker om, hvordan teksten kan saneres tid efter anden Og det kunne f.eks. gøres ved at læse korrektur på satsen efter en tidlig og derfor relativt ufordærvet udgave Princippet for valg af henholdsvis trykforlæg og korrekturforlæg kan derfor have været »så nyt som muligt og så gammelt som muligt«.

Ved at antage tilstedeværelsen af de to forlæg SJ vil langt de fleste tekstvarianter i C finde deres forklaring. En følge af denne tokildehypotese må imidlertid være, at i de tilfælde, hvor S og J har fælles tekst, vil C altid slå følgeskab Sadan forholder det sig også i de allerfleste tilfælde. Men ikke altid

Enkelte gange har C en tekst, der peger bag om SJ mod de endnu tidligere udgaver HVNW. Det drejer sig om 33 str.2,2 Vey oc Gang HVNWC] Vey Gang S vey=gang J. - 38 str.7,4 opuaagne HVNWC] opvogne SJ. - 48 str.1,4 mig vred HVNWC] vred SJ. - 48 str.2,6 allen HVNC] alle WSJ - 51 str.3,3 Affice HVNWC] Office SJ - str.13,6 komme HVSJ] kommer NWC - 58,5 all din HNWC] din VSJ - 60,111 den HNWC] dem VSJ - 61,41 der offuer HVNWC] offuer SJ - T-2 str.7,1 denne HNWSJ] den VC - T-9

351

str.1,8 Styrcke] Styrck SJ. - T-23 str.5,1 føder] fødder SJ. - T-34 sorgfuld] sorrigfuld SJ; sorgefuld C. - T-38 str.2,2 giøre] giør SJ Eksemplerne er for mange til at kunne bortforklares. Derfor nødsages vi til at gøre det forbehold m.h.t. udg.S som forlæg for C, at Mickel Thomesøn alligevel ikke har brugt S til korrekturlæsningen, men en endnu tidligere Sartor-udg., meget nært beslægtet med S. Det er formodentlig dette tabte mellemled mellem W og S, som ovenfor har været inde i billedet som forlæg for Held. 1629.

Denne modifikation forklarer også den ovennævnte tekstvariant i 35,21 vdueltet] vdvælet S; udvellet C. Vi må formode, at teksten har udviklet sig som følger: vdueltet > udvellet > udvælet, og at C derfor har forefundet sin læsemåde udvellet allerede i sit forlæg, hvorfra den er gået uforandret videre til C og lettere forvansket til S.

I øvrigt kan man konstatere, hvorledes C prøver at balancere mellem sine to forlæg og i nogle tilfælde havner i en mellemløsning: 31,23 eller forfang skulle] oc forfang kunde S; eller forfang kand; oc forfang kand. - 31,24 Dine] Din S, Din' JC. - 50 str.9,1 min HVNWS] dig J; dig min C. - 51 str.13,1 deyligt HVNWS] deylige J; deylig C. - 56,97 det best HVNWS] dit beste J; det beste C.

Indførelsen af apostroffer i J fortsættes og videreudvikles i C: 45 str.7,8 Dine Wuenner ere] Dine uvenner er' J Din' U-venner er' C.

Udg.C følger side for side og linie for linie den hidtidige tradition Fra bl.M 4v dog med en mindre forskydning, idet 45 str.5 lin.1 placeres som lin.12 for at undgå, at strofetælling »5.« star isoleret uden tekst nederst pa siden Ogsa pa bl.M 6v bliver der i C plads til en ekstra linie forneden pa siden, nl. 46 str.1,4 Denne forskel udlignes bl.M 8r, ved at C her kun har 10 linier

C har endvidere mange karakteristiske, enestaende og i og for sig meningsgivende læsemåder som f.eks. 8,6 den] din. - 36 str.2,5 Det] Gud. - str.5,3 kunde de] kunde. - str.6,3 Det] Ded. - 38 str.7,3 det] ded. - 39 str.21,3 kand] kunde. - 45 str.4,6 List] Last. - 49 str.3,2 din] dit. - 50,1 trøstelig] trøstrjg. - 51 str.8,5 Engel] Engle. - str.12,6 De] Oc. - str.12,7 Gud saa] saa Gud - 52,11 Allmæctigste] Allermectigste. - 23 her i] her. - 53,50 wi] at vi. - 87 Vold] Vold oc Mact - 116 her fra] derfra. - 119 Behute... Hertzen] Gud bevare alle tro Hierter. - 54,34 tre] 3 - 55,1 forscreffne] effterskreffne. - 12 falde] være. - T-11 str.3,1 Vilt] Vilt du. - T-22 str.5,2 at kiende ræt] ret at kiend'.

Eftersom sådanne læsemåder ikke gar videre til andre udgaver, tør vi deraf slutte, at C ikke har været trykforlæg for nogen nu kendt senere Vb-udgave. Det var heller ikke at forvente af et forholdsvis sjusket provinstryk. Dog kan det ikke udelukkes, at C har været anvendt til korrekturlæsning på udg.U. Det kunne forklare, at CUL har fælles tekst i 61,83 der] det - 61,99 frauende] forvende. - T-8 str.2,6 Hun] Oc. - T-40 str.1,2 dem] den - T-40 str.9,1 tuinge] tvinger.

352

Bestemmelsen af C's forlæg skal sammenholdes med vor viden om Vb som forlagsartikel Det ser ikke ud til, at hverken Joachim Moltke eller Christen Jensen Wering har haft noget privilegium på Vb. I alt fald skiltes der ikke med det på J's tlbl. Derimod véd vi, at Peder Jensen Morsing, der i april 1655 efterfulgte Melchior Martzan (død juli 1654) som 1.universitetsbogtrykker, i juli 1657 fik et privilegium, der blandt meget andet omfattede eneret pa trykning af Vb (Ilsøe 64f) Det er tvivlsomt, om han nåede at gøre brug af det Allerede i sept.1658 blev han under Kbh's belejring dræbt af en svensk kanonkugle. Formodentlig har Mickel Thomesøn i Christiania under disse ulykkelige omstændigheder forhandlet sig til en midlertidig overtagelse af privilegiet efter Martzans enke, Sophia Johannis Datter, der med de kaotiske forhold på Sjælland nødvendigvis har måttet begrænse forlagets virksomhed i året 1659 I nov.1660 giftede Sophia sig med en af trykkersvendene, Henrik Clausen Gøde, som overtog trykkeriet og drev det videre til sin død aug.1676 I marts 1667 fik Gøde et stort privilegium, der ligner Martzans af juli 1657. Heri indgik også eneret på trykning af Vb (Ilsøe 66-69) Vi tør derfor regne med, at Mickel Thomesøns privilegium har været midlertidigt og kortvarigt.

Der er i C noteret disse trykfejl med bl.a. mange fordoblinger af konsonant på vokalens bekostning I andre tilfælde bortfalder konsonant: 2,1 Psalm.] Psam. - 3,12-13 Skalt.. tiene] Ingen fremmede Guder skal du dyrcke oc tiene/ Skalt du tilbede effter hans Bud (ombytning af linierne). - 3,35 længe] leng. - 3,45 forfare] farfare. - 6,50 Thi] Shi - 76 være] værr - 87 Guddommelig] Gudommelige. - 98 Væctere] Væcterr. - 114 giøre] giørr - 7,43 Guds] sim - 18,8 salighed] Salightd. - 19,16 Daad] dad. - 64 Tag] Tad. - 22,5 Met] Oed. - 26,6 At] As. - 28,13 lutter] luuter. - 36 str.1,1 signede] signe. - str.5,5 de] be. - str.8,1 Da] Dag. - 37 str.2,5 gode] gaade. - 38,2 Afften eller] Affte=neller. - 39 str.6,2 Hemmelighed] Hemmellighed. - 40 str.1,4 Christne] Chirstne - str.9,1 arrige] arige. - str.11,6 straffen] Strafen. - str.15,6 Salighed] Salighede. - 41 str.18,2 salig] Sa ig - 42 str.3,2 du] du du - 47 str.7 7.] 6. - 51 str.14,7 større] støre - str.16,1 oc] ol. - 54,27 somnia] somina. - 56,126 for nogen din Lycke oc baade] din Lycke for nogen Baade. - 60,58 forbarme] fobarme. - 71 wro] U=tro. - T-5,1 Psalme] Pesalme. - T-7 str.2,5 sige] sng. - T-14 str.3,5 et] et et. - T-15 str.3,2 Børn] Bøn - T-18 str.2,6 forjætte] forgjætte. - T-19 str.7,1 Gud] Gus - T-21 str.3,5 da døer] da - T-24 str.2,3 Iord,] Iod:. - str.3,4 er en .. Brøst] eren . Bøst. - str.4,3 end] en - str.9,5 Abacuc] Hbacuc. - str.10,5 hialp] hiap. - T-25,1 Verdslig] Verslg - str.5,4 i] di - str.7,7 bortkaste] borkaste - T-26 str.7,5 Dommeren] Dommrren. - T-27,1 bede] bege. - str.2,6 forjætte] forgjætte. - T-28 str.6,8 til] itl. - T-30 str.3,2 maatte] maatt - T-31 str.1,4 Som] Sam. - str.8,2 forbarme] forbarmme. - str.12,5 Foruare] Forvarr. - T-33 str.2,5 ydmygelig] ydmyggelig. - str.3,2 denne] denn - T-35 str.6,1 Quæg] Qæg - str.12,1 faar] far - T-36

353

str.4,3 mact ieg] Mact. - str.4,7 ieg i] jeg. - T-38 str.2,1 wskyld] Usk=yld. - T-39 str.1,8 De] Di. - T-40 str.6,1 vederquæge vel] vederqvæge - T-42 str.8,3 Guds] Gusd - str.10,4 Amen] Aamen. - T-45,43 Gud] Gu - T-46,2 indholder] ndeiholder. - 32 Bøn] Bøn g. - 46 Frjmodighed] Frjmoeighed. - T-47,2 tilsætte] tilsættr

U Trykkested og -år ukendt. Ekspl.i UB Kbh.
223 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Dd8, Ee7.
129 blade bevaret: C 2-4, 6-7 (indb. i rækkefølge C 7, 2-3, 6, 4), I 2-7, K 2-4, L8 - R8, S 2-7, T8 - Y8, Z 2-7, Cc8, Dd 1-7. Disse blade svarer til flg dele af vor tekst: 12,12 - 13,20; 14,21 - 16,4; 40 str.16,2 - 42 str.6,4; 43 str.5,2 - 44 str.6,9, 46 str.4,1 - T-7 str.3,9; T-8 str.2,6 - T-14,2; T-14 str.4,4 - T-30 str.5,3; T-31 str.2,3 - T-33 str.1,4; T-38 str.9,3 - T-45,22.
12 eller 13 linier Kolumnestørrelse: 62 x 72 mm. Kustoder. Hver side indrammet af en enkelt æggestav.
Første bevarede blad C 2r lin. 1: Oc strax ophengt paa Kaarsset i Angist oc Mø=|. Bl.Q 7r lin. 3-6: Her effter følger nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som Leyligheden| sig begiffver.Bl.Dd 5v lin.6: Bogen taler til Læseren.Bl. Dd 7r lin.3. Læseren taler til Bogen. Sidste bevarede blad Dd 1v lin. 12: Mister du her din Løn oc Tack/ | Oc (kustode)

Det unikke ekspl i UB, sign.: O,9483 8o, er nævnt i Brandt 48 Det har på indersiden af bindet dette pålimede notat af C.J.Brandt: »I Brudstykke af H.C.Sthens »Vandrebog« indeholde (næst et Par Blade af Ark C). Bladene I 2 - 17. K 2 - K 4, L - Z (hvoraf dog S 1. S 8 og Z 1 Z 8 mgl.) og Cc - Dd 7. Bogen har haft 27 Ark, hvoraf de 8 mgl. Det må være en udgave omtrent samtidig med Christiania-Udg 1659, men sparsommeligere trykt, 4-5 ark mindre Maaske den fra 1666 (Kjøbh.) eller tr. 1673 (Lund), der begge er forsvundne. C.J.Brandt.«

Eftersom Lund 1673 nu er dukket op, se nedenfor, og viser sig at være en anden end U, kan vi koncentrere os om, hvorvidt U er den udg., der iflg. Worm II 431 benævnes »Khv. 1666. oblong.« Når Worm karakteriserer netop Kbh.1666 som aflang (oblongus), men ikke bruger denne betegnelse om udg.C, må vor konklusion blive, at U næppe kan være identisk med Kbh.1666, der med 12 eller 13 linier på hver side faktisk er mindre aflang end udg.C, der altid kun har plads til 11 linier.

Som det vil kunne ses af både omfang og indretning, følges de to udgaver U og L ad side for side og linie for linie, ligesom de har en lang række nye læsemåder tilfælles. Selv trykfejlene er de fælles om. Således i to latinske ord, der

354

ma have forekommet begge trykkere - eller er det en og den samme? - uforstaelige: 52,1 pietatis] bietatis. - 52,2 oportet] oporet.

Hvilken udg. der er ældst og således forlæg for den anden, synes os at fremgå af en korrumperet tekst i T-15 str.1,10 sine] di U; dig L. Her er teksten i U blevet ganske uforstaelig, hvilket er erkendt i L, som prøver at forbedre og give et meningsfuldt bud pa en tekst Et tilsvarende ex. er 14,26 wfløge] uslege U; uslige L, hvor de wfløge, dvs. ikke flyvedygtige kyllinger er blevet læst som uslege, der betyder fredløse, hvilket i L glattes ud til uslig, dvs usle. Også 12,46 demittamur] dimittamrur U, dimittamur L viser, hvordan L søger at finde udveje for meningsløsheder i sit forlæg. Dette billede af U som forlæg for L bekræftes ved et ex. af en anden type, T-11 str.1,4 vort] oc vort LSt, hvor U går sammen med alle de tidlige udgaver om teksten, medens L har en mutation, som videreføres af St

Af de i dag kendte udgaver må J være det nærmeste, man kan komme pa et forlæg for U. Det fremgar af den lange række læsemader, der tidligst optræder i J og derpa videreføres til alle senere udgaver. Se under udg.J. Men det ses ogsa af flg. to tekstudviklinger: 53,65 det er saa] er det saa J; er det ULStB. - 56,101 større] støre J; store ULStB. I begge tilfælde er J det mellemled, der forklarer tekstændr i ULStB. Muligvis har der været endnu et mellemled, en nu tabt udg. mellem J og U. I alt fald er flg. tekstudvikling pafaldende: 51 str.13,5 fiff] siuff U(L)B, siff St (det er det engelske talord five (fiff), der bliver til syv) Udviklingen burde være forløbet sadan: fiff>siff>siuff, idet f nemt kan fejllæses som s, hvorefter det usædvanlige siff bliver rettet til siuff Sadan kan det ogsa være gaet til, hvis vi antager eksistensen af en udg med stavemåden siff inden U Denne udg. har da været direkte forlæg for både U og St

Foruden at følge J har U en lang række nye læsemåder, der gar videre til LStB Da både U og L kun kendes i stærkt defekte ekspl., kan læsemåder, der nu kun kendes i StB, godt have forekommet allerede i UL Det ma i alt fald betragtes som en regel, at en læsemade, der kendes i LStB, også hører hjemme i U. Og omvendt har en læsemåde, der træffes i UStB, sikkert også stået i L. Ligesom en fælles læsemade i LB sandsynligvis også har staet i U og St. Med disse forbehold kan en liste med udvalg af ny læsemåder i ULStB se således ud:

3,13 skalt du] du. - 3,25 at huo] hvo - 3,42 trende] tvende. - 8,55 skæl] Siæl. - 8,63 icke strax] icke frem. - 9,23 beuocte] bevare. - 13,14 imorgen igien] igien - 14,31 min Siel] Siæl. - 15,6 beuocte oc opuecke] bevocte - 16,19 vor] min - 17,6 være altid] være - 19,21 da] nu - 19,27 hoss dig ieg] jeg hos dig - 27,10 (eller hende)] (eller) - 27,22-25 Gud, oc trøste kiere HERRE Gud:] Gud. - 28,18 fulde] falder. - 30,3 skal] skulle - 38 str.4,4 styrcke] stercke. - 39 str.9,4 gaa saa] gaa. - str.9,6 dig jo] dig. - str.10,6 det saa] det. - 41,4 met] under. - str.17,2 IEsu] IEsu Christ. - str.21,3 deris] min - str.22,3 være] var. - str.22,3 deris] min. - 43 str.6,3 Giff] Giff mig - str.6,5

355

taalmodelig] taalmodig at. - 44 str.2,3 ey] icke. - str.2,6 skal] kand. - str.5,6 altid] trolig. - 47 str.7,8 den] din. - 48 str.3,9 ieg] jeg nu. - 49 str.3,2 rjge] milde. - 50 str.3,8 flux] strax. - str.3,10 god] glad. - str.4,6 dog slet] ret. - str.5,11 ey] icke. - str.9,8 en snart] snart. - 51 str.9,2 samme] i samme - str.11,6 baade spee] spee. - 12,1 skal holdis] holdis. - str.15,3 Tractere] Tracter - 52,22 lige kier] kier. - 52,27 noget paa] paa. - 53,20 vil] kand. - 53,29 wi igien] vi. - 53,68 hand tør] tør hand. - 53,81 vist Marcken] Marcken - 53,86 intet paa, huo] intet hvo - 53,90 saa] saadan. - 53,95 intet] ey. - T-31 str.10,1 vd] ned. - T-32 str.6,2 da i] i. - T-41 str.3,9 Som monn'] At du.

Nogle nye læsemåder i U går kun videre til L, og bliver ikke optaget i StB. Det gælder således 12,13 Synder] Synderne. - 12,66 AMEN.] Am. - 13,4 tacker dig] tacker. - 13,15 min] mit. - 14,39 met] ved. - 38 str.6,3 vor Klippe] Klippe. - 51 str.12,4 til stor] til. - str.14,6 vel met] med. - T-17 str.1,6 ved] der ved - str.5,6 at tro] oc tro. - T-31 str.9,1 ey kommer sig] kommer sig ey. - T-41 str.3,2 Indleg] Indgyd.

Hvor nye disse læsemåder er, kan dog diskuteres. De er nye i forhold til HVNWSJC Derimod genfinder vi nogle af dem i M-C, ja tit allerede i M2 fra 1636 Forklaringen på dette fænomen er ikke, at der må have eksisteret Vb-udgaver af samme tilsnit som ULStB allerede før M2, men at omvendt M2 eller M-C er blevet normdannende for ordlyden i de pågældende Sthen-salmer. Traderingen af Vb-salmer uden for Vb slår tilbage og præger ordlyden af disse salmer i de sene udgaver ULStB Af ovenstaende liste gælder det således for flg række, at den nye læsemåde er kendt fra andre salmesamlinger, hvilket for en dels vedkommende fremgar af traderingsapp.: 19,27, 38 str.4,4; 39 str.9,6, 47 str.7,8; 51 str.6,6, str.12,1; str.14,6, str.15,3, - T-41 str.3,2; str.3,9

Hvis U er identisk med det af Worm nævnte tryk Kbh.1666, er det sandsynligvis trykt af Henrik Clausen Gøde, der gennem ægteskab med Peder Jensen Morsings enke i nov.1660 overtog dennes trykkeri, hvortil også hørte privilegium med eneret på trykning af Vb. Denne eneret må efter en kortvarig udlicitering til Mickel Thomesøn i Christiania (se under udg.C) være vendt tilbage til Gøde, i hvis store privilegium af marts 1667 også indgik eneret til trykning af Vb (Ilsøe 66-69). Hvis Worms oplysning om en Vb-udg Kbh.1666 er korrekt, må Mickel Thomesøns privilegium på det tidspunkt vel være ophørt, og da kan rimeligvis kun Gøde komme på tale. Med mindre Gøde forinden har udliciteret Vb endnu engang, og denne gang til Joachim Moltke?

I et stort inventarium af 28.februar 1666 over boglageret efter Joachim og Johan Moltke, der begge døde i 1664 (Ingrid Ilsøe: Inventarium over de danske bøger og forlagsskrifter i Joachim Moltkes forretning 1666, NTBB årg.65, 1978, 70-90), indgår som nr.425 ialt 245 stk.Wandrebog. Der er næppe her tale om et oplag trykt i 1666. Hvorfor skulle arvingerne indkøbe et så stort

356

parti, når man stod lige over for et totaludsalg af lageret? Det kan næppe heller være udg.C, der endnu 7 ar efter trykningen i Christiania foreligger i sa stort et antal uindbundne eksplr. i en københavnsk boglade. Der må være tale om et oplag fra Gødes trykkeri fra årene efter generhvervelsen af privilegiet, altså perioden ca.1660 - 65. U kan lige sa vel stamme fra dette oplag som fra oplaget anno 1666. Det nævnte inventarium oplyser i mange tilfælde antallet af ark i bøgerne, men desværre ikke ved Vb. Det kunne have været oplysende for os at vide, om Vb i Moltkes boglager anno 1666 var af typen som HVNWSJC med 32 ark, eller om der allerede i febr.1666 fandtes en udg som UL med kun 28 ark.

Eftersom vi allerede har sået tvivl om, hvorvidt U er trykt i Kbh.1666, kan vi lige så godt gøre denne tvivl total ved at antyde, at U måske kan være trykt af Vitus Haberegger i Lund engang inden 1673. Enten Gøde eller Haberegger. En undersøgelse af det materiel, der er anvendt ved trykningen, vil nok kunne give det endelige svar.

L Trykt hos Vitus Haberegger, Lund 1673. Ekspl i privateje.
223 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Dd8, Ee7.
127 blade bevaret: A8 - D8, E 1-7, G8, N 2-7, O 6-7, P 1-7, Q 2-7, S8, T 1-3, 6-7, Z8, Aa8 - Dd8, Ee 2-7. Disse blade svarer til flg dele af vor tekst: 1,1 - 30,15; 37 str.5,2 - 39 str.13,4; 51 str.16,1 - 53,101; 56,18-65; 56,90 - 60,69; 61,1 - T-2 str.3,1, T-7 str.4,1 - T-15 str.4,10, T-17,1 - T-18 str.2,5, T-30 str.5,4 - T-45,44; T-46,20 - T-48,5. I dele af ekspl sidder bladene i en ret tilfældig rækkefølge, f.eks. B 2-4, l, 8, 5-7,.. N 7, Q 6-7, O 6-7, P 3-6, Q 2-3, P 1-2, 7, Q 4-5. Ekspl. er stærkt beskåret, med tab af ramme til følge, men kun tab af tekst bl. Q 5.
12 eller 13 linier. Kolumnestørrelse: 62 x 73 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Hver side indrammet af en enkelt æggestav Tlbl i sort og rødt tryk
Bl.A 1r (titel) sort: En liden| rødt: Vandre=Bog:| Indholdendis atskillige smucke| Bønner oc trøstelige Sange/ med nogle| sort: nyttige Lifs=Regle/ i artige Rim befatted[e/] som en| Christen kand daglig bruge/ Gud til Loff/ Ære[ oc] Prjß/ sig| selff til Trøst oc Salighed/ oc at øfve sig i all Gudfryctighed| ot(!) Fromhed der med i hvor hand er| til Land eller Vand.| Componered oc skreffven aff| rødtHans Christensøn Stenio Roeschild.| Prented i Lund/ aff Vitus Haberegger/ Anno 1673.
Bl.A 1v. Psalm 145.| HERREN er nær hos alle dem/| som kalde paa hannem.| Joh.5| Gud er en Aand/ oc de hannem| tilbede/ skulle tilbede hannem| udi Aanden oc udi Sandhed.Bl.A 2r
357 lin. 1-2: Fortalen| Til den Christelige Læsere.Bl.A 4v lin.4-6: Hvo det begiærer, svare der til, Amen.| Det første du reys dig op om Mor=|genen, da sig saa:| Bl.Q 7r lin.3-6. Her effter følger nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som Leyligheden| sig begiffver.
Bl.Dd 5v lin.4-6: Ved Iesum Christum/ Amen.| Victurus genium debet habere Liber.| Bogen taler til Læseren.Bl.Dd 7r lin.3. Læseren taler til Bogen. Underskrevet bl.Dd 8v lin.10: Huldericus Lithoxius S.& F| Et (kustode. Bl.E 1 med begyndelsen af et register mgl.). Bl.E (dvs Ee)3r lin.9-11. Her effter følger Registeret paa alle de| Psalmer oc Viser effter A.B.C. som| findis i denne Bog.Bl.Ee 7r lin.3-6: Til Beslutning i denne Bog/| Taler.| Bogen til Læseren Dd 5:| Læseren til Bogen igien. Dd 7.| (vignet)| Bl.Ee 7v: Lund/| Tryct hos Vitus Haberegger/ Acade-|mia CAROLINA Bogtrycker/| paa hans egen Bekostning/| oc findis hos hannem| tilkiøbs.| Aar 1673.

Indb. i skind med marmoreret papir på permens inderside. Samme guldtryk og mønster på ryggen som på Hindsholm-eksemplaret, sikkert besørget af den fælles ejer, sognepræst V.E.Brummer. Se under udg H. På et hvidt blad foran 358 tlbl giver Brummer denne oplysning: »I denne udgave af 1673 (defekt) findes - som i den af Brandt og Helweg benyttede udgave 1659 - udtrykket »ætatis 44« i »en liden christelig betractelse« - (Bibl.dan. I,359)«. I en handskreven fortegnelse, dat.Verninge 24.2 1898, over 26 gamle salme- og bønnebøger, hvori »H C.Sthen: En liden Vandrebog 1673 (Defekt)« indgar som nr.14 (som nr.13 figurerer »H C.Sthen: En liden Haandbog 1589 (Lidt defekt) - Exempl unica«-), oplyser pastor Brummer, at han har købt disse bøger for 25 kr i sommeren 1884 af antikvarboghandler Hans Jensen i Odense. De havde tilhørt læge Lassen i Fjelsted, en i sin tid bekendt mirakeldoktor, hvis praksis strakte sig over det meste af Fyen. Han kaldtes »den hvide doktor« og »kørte gerne som en Konge med 4 hvide Heste« og »samlede på sine rejser ikke blot på oldsager, men også på gamle bøger; og adskillige sjældenheder, som ellers vilde være blevne slidte op, reddede han fra »borger- og bondestuer««, (cit Brummer). Samlingerne solgte han i sin sidste levetid til museet i Odense, der videresolgte bogsamlingen til antikvar Jensen. Læge Axel Frederik Lassen var præstesøn fra Kværndrup, født 1789, død i Fjellerup 9.8.1883 (DBL3 VIII 592; »Den hvide Doktor«. Minder fra det nordvestlige Fyn ved K.S., art. udg. og trykt hos C.Ferslew 3.jan 1908 ). Efter pastor Brummers død overgik L i sønnen Hans Brummers eje. Han var kordegn ved Lindevangskirken på Frederiksberg til sin død i 1964 I sommeren 1980, nogle måneder efter kordegneenkens død, fik antikvarboghandler Johannes Grubb bogen til vurdering, hvilket blev mig meddelt i oktober I juni 1981 lykkedes det endelig at opspore den nye ejer. Omtrent samtidig fandt jeg også udg.H, se denne, der ligeledes havde været i pastor Brummers eje.

Når udg.L har kunnet trykkes af Haberegger i 1673, selv om Henrik Clausen Gøde i marts 1667 fik privilegium med eneret på trykning af Vb (Ilsøe 69), hænger det naturligvis sammen med den ulyksalige afståelse af Skåne ved Roskildefreden. Haberegger har været ene om det østdanske bogmarked og har ikke været bundet af privilegier udstedt af den danske konge til en dansk bogtrykker. Vitus Haberegger, der i 1654 er omtalt som bogbinder i København, bosatte sig senere i Malmø og blev i 1666 udnævnt til gouvernementsbogtrykker i Skåne (Ilsøe 50). Det har sikkert faldet ham naturligt at overtage trykningen af Malmøprovstens bestseller. Tilmed kan det være sket med Sartors trykkemateriel. Omkr.1666 købte Haberegger nemlig resterne af Melchior Martzans trykkeri, der via ægteskab mellem Martzan og Sartors enke delvis bestod af materiel fra Sartors trykkeri

Med fremdragelsen af udg.L er oplysningen i Worm II 431 om en udg »Lund 1673 (Br.)« delvis verificeret. Worms forkortelse Br betyder Karen Brahes danske Bibliotek, men her ses denne udg. aldrig at være indgået. Muligvis forveksler Worm med udg.Kbh.1696 i Karen Brahes samling. Brandt 48 note 1 omtaler spor af denne udg i bogkataloger, men kender ikke selv bogen

359

En analyse i Hymn.Medd.1994 201-204 af de Vb-tekster, som J.N.Skaar aftrykte i »Norsk Salmehistorie« I-II, Bergen 1879-80, konkluderer, at Skaar må have ejet eller i alt fald benyttet et i dag ukendt ekspl. af L eller måske U. Hvis det stadig eksisterer, må det formodentlig være i norsk privateje.

St Uden trykkested og -år. Ekspl fra Stalheim i Norge.
224 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Ee8. Sidetælling (l)-(435), begyndende bl.A 2r, afsluttende bl.Ee 3r.
213 blade bevaret: A 4-5, B 2-8, C8 - Z8, Aa8 - Dd8, Ee 3-6
12 linier. Kolumnestørrelse: 56 x 73 mm. Kustoder Fraktur. Antikva. Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af en enkelt række æggestave
Teksten på 1.bevarede blade, A 4r = side (5) lin. 1-3: Enten Vey eller Maade at hielpe udi/| Men lade hannem det beholde frj/| Oc befale os i hans Godhed oc Naade/| (3,49-51) Bl.A 4v (6)lin.2-4: Hvo det bigierer(!)/ svare der til/ Amen.| Det første du reys dig op om Mor=|genen/ da sijg saa:| Bl.Q 5r (247) lin.6-9: Her effter følge nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som Leyligheden| sig begiffver.
Bl.Dd 7v lin.12-13: Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet habere Liber. Bl.Dd 8r (429) lin.1: Bogen taler til Læseren.
Bl.Ee 3r (435) lin.10-12:Ocgiffve os sin Naade/ oc en Christelig| Ende.| Huldericus Lithoxius S.& F| Ee 3v lin. 1-3Register| Offver alle de Bøner som findis udi| denne lille Vandrebog.| Bl.Ee 5v lin. 1-3: Her effter følger Registeret paa alle| de Psalmer oc Vjser effter ABC/ som| findis i denne Bog.Sidste bevarede blad i reg. bl.Ee 6v lin. 11-12: HErre IEsu Christ sand Menniske oc 361| Hielp Gud at jeg nu kunde 328.| Him= (kustode)

Stalheim-eksemplarets eksistens blev kendt af udgiveren, da Erik Dal i nov. 1982 viste mig en ti år ældre korrespondance med hotelejer Kaare Tønneberg, Stalheim, i hvis samling af gamle salme- og andagtsbøger også indgik et ekspl. af Vb. Med stor beredvillighed og interesse for sagen gik Tønneberg ind på at stille sit ekspl. til rådighed for udgivelsen. Det viste sig hurtigt at være et unikum, udateret, fordi både tlbl. og kolofon mangler. Bogens opr. bind er bevaret, bortset fra et spænde. Men bindet er praktisk talt helt dækket af et påklistret skindovertræk, der på indersiden af permerne er sammenholdt af snore. Overtrækkets bagside er forlænget med en klap og resterne af en skindsnor til at vikle om bogen til beskyttelse af forsnittet og bogen iøvrigt. En lignende indbinding kendes fra et fragmentarisk ekspl. af Rerav 1582 i UB Bergen, så måske er der tale om en egnsbestemt tradition. Med til historien om Stalheim-eksemplaret

360

hører, at Kaare Tønneberg i september 1984 generøst skænkede sit klenodie til udgiveren

En slags datering rummer den udaterede udg. dog, idet der i fødselsdagsdigtet, 61,63, i st.f. det opr. »Anno 80« på epitafiet over Sthens otte børn er skrevet »Anno 1680«. Udgiveren af St har tydeligvis med denne smarte tolkning af »Anno 80« villet give den snart hundredarige Vb en foryngelseskur. Hvis dette forsøg pa at bluffe skal give mening, må bogen nødvendigvis være trykt efter ar 1680. En afgrænsning til den anden side kommer til syne ved et Vb-citat i Peder Syvs »Aldmindelige Danske Ord-Sproges Anden Deel« Kbh.1688, hvor det er tydeligt, at Peder Syv har benyttet en Vb med en læsemade, der kun kendes i St og B. Se nærmere under Tradering: DgO VII:2 1688 og under kommentar til 58,19. Da B først tryktes i 1696, bliver St det eneste mulige forlæg - i alt fald blandt de i dag kendte udgaver. En datering af St til 1680-88 falder godt i tråd med en sammenlignende analyse af varianter, hvis resultat bliver, at St må være trykt pa et tidspunkt mellem L og B.

Forlægget for St må være en udg som UL. Det ses af 37 str.11,3 snart aff] fra (U)LSt; vel fra B. St viderefører en korrumperet metrik, medens B forbedrer metrikken. Samme fænomen kan iagttages i 39 str.8,1 her frem fire] fire (U)LSt, frem fire B. Vi standsede imidlertid under beskrivelsen af udg.U ved en tekstudvikling, som kan friste os til at operere med en tabt udg af typen UL, men i tid placeret mellem J og U, nl. 51 str.13,5 fiff] siuff U(L)B, siff St, hvor læsemåden siff synes at have udviklet sig direkte af fiff. Hvilket kan lade sig gøre, hvis der har eksisteret en udg. med denne læsemåde, som har været forlæg for både U og St. Derved forklares yderligere to tekstudviklinger, der, hvor ubetydelige de også kan se ud, dog i vor sammenhæng er af betydning 12,2 bede oc sige] bed og sig (U)LB. - 61,72 Menniske] Mennisker WSJCULB. I begge tilfælde følger St en tekst som i udg N Med disse exx. har vi i det mindste sandsynliggjort eksistensen af en tabt udg. mellem J og U Dette postulat understøttes på anden vis at inventarielisten over Moltkes boglager af 28.febr 1666 (se under udg.U) med en beholdning af ialt 245 stk uindbundne Vandrebøger. Hvis vi antager, at udg.U er trykt i 1666 (se under U), er der 245 beviser for en udg., trykt kun fa år inden U og formodentlig med Moltke som forlægger. Denne udg kan have været forlæg for bade U og St

B Trykt hos Johan Philip Bockenhoffer, Kbh.1696 Eksplr Karen Brahe, KB og privateje
192 blade. Sign A8 - Z8, Aa8. Sidetælling 1-371 (hvert tal i parentes og med en røsken pa hver side), derpa 12 upag registersider
14 linier Kolumnestørrelse 67 x 88 mm. Kolumnetitel i register Kustoder. Fraktur. Antikva. Vignet Frise af sma røskener pa tlbl og bl.Aa 2r
Bl.A 1r (tlbl.) En liden| Vandrebog/| Indeholdendis adskillige
361 smucke Bøn=|ner og trøstelige Sange/ saa og nogle nyttige| Lifs=Regle/ i artige Riim befattede/ som en Christen| kand daglig bruge/ GUd til Lof/ Ære og Pris/ sig self til Trøst og Salighed/ og at øfve sig i all Gudfryctighed og| Fromhed dermed/ i hvor hand er til| Land eller Vand.| Componeret og skrefven af| Hans Christensøn Stenio, Roeschild.| Med K.M. Naadigste Frihed.| (frise af små røskener)| Kiøbenhafn/ Trykt hos Kongl.Majest. og Univ. Bogtrycker| Johan Philip Bockenhoffer, Aar 1696.
Bl.A 1v lin.1-7: Psal.145.| HERren er nær hos alle dem/ som| kalde paa hannem.| Joh.5.| GUD er en Aand/ og de hannem til=|bede/ skulle tilbede hannem udi| Aanden og udi Sandhed.
Bl.A 2r lin.1-2: Fortalen| Til den Christelige Læsere.| Bl.A 4r lin.8-9: Det første du reys dig op om Mor=|genen/ da siig saa:| Bl.O 2r lin.1-4: Her efter følger nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ efter som Leyligheden| sig begifver.| Bl.Z 7r lin.12-13: Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet habere Liber Bl.Z 7v lin.1: Bogen taler til Læseren.Bl.Z 8v lin.7 Læseren taler til Bogen. Bl.Aa 2v lin.1-3: Register| Ofver alle de Bønner som findis udi| denne lille Vandrebog.| Bl.Aa 5r lin.1-4: Herefter følger Registeret paa alle de| Psalmer og Viser efter ABC/ som| findis i denne Bog.| A.|
Bl.Aa 8r lin.1-4: Til Beslutning i denne Bog/| Taler. Bogen til Læseren 366| Læseren til Bogen igien 368| (vignet)

Af denne udg. kendes i dag tre ekspl.

Ekspl.1 i Karen Brahes bibl.Odense. Sign.: A.8-145. Komplet, indb. i brunt læder på træ.

Ekspl.2 i KB i nyere halvbind. Bevaret er 147 blade: bl.C8 - V8, X 1-3. Teksttab bl.C 8v og D 8r.

Ekspl.3 blev erhvervet o.1970 pa halvøen Hindsholm (muligvis i Salby) af Alfred Rasmussen, Trøstrup ved Odense, nu Verninge. Fundet skal være omtalt i både Fyens Stiftstidende, Hjemmet og Familie-Journalen 1971-72. Ekspl. er indb. i brunt læder på træ med hul efter simpelt spænde Som forsats fragment af latinsk tekst. Bevaret er 162 blade: bl.D8 - I8, K2-8, L8 - Z8, Aa 2-4. Fra Johanne Kristensen, Aventoft, modtog udgiveren et tip om dette ekspl. efter omtale også i Flensborg Avis, og der blev taget kontakt til ejeren og ekspl. blev identificeret. I dec.1992 skænkede Alfred Rasmussen det lille klenodie til udgiveren.

B er ikke omtalt af Worm Brandt 48 kender kun det udaterede ekspl.2 i KB Dog er ekspl.1 i Karen Brahe allerede anført af Chr.Bruun i 1877 i Bibl.Dan I 359 Carl S Petersen i Vb-1914 88-89 kender kun ekspl.1

362

Skønt B er den yngste af de kendte udgaver, er den ikke den mindst interessante. Alene den kendsgerning, at Vb stadig 107 år efter 1 udg har kunnet finde en forlægger og formodentlig også læsere, er B beviset pa. Men ogsa B's forhold til sine forlæg påtvinger sig opmærksomhed. B er den sidste i rækken af de beslægtede udgaver ULStB. Særlig synes St at have sa mange læsemader tilfælles med B, at St formodentlig kan udpeges som trykforlæg.

Når B afviger fra St, skyldes det enten regulære fejl, eller at B gør bevidste rettelser Og da i mange tilfælde til læsemåder, der går bag om SJCULSt og tilbage til de tidligste udg HVNW. Nogle ex. vil vise dette: 33 str 2,2 Vey oc Gang] Vey Gang S; vey-gang J; Veygang St - 49 str.3,3 dig] dog JCUSt. - T-29 str.5,1 alskens] atskillig SJCSt; adskillige U - T-35 str. 18,2 Haffde ey] Haffde icke SJCLSt. - T-35 str.22,1 det vide] vide SJCLSt. - T-40 str.12,1 som mangfoldig] mangfoldig ULSt. I de nævnte tilfælde følger B den anførte tekst fra HNW. Endnu mere interessant bliver det i T-29 str.6,5 være] blifve B, hvor B går bagom hele Vb-traditionen og anfører en læsemåde fra Th. Det kunne tydes, som om B enten havde konsulteret Th eller anvendt en Vb-udg. ældre end nogen af de i dag kendte. I retning af den sidste mulighed peger B's incipit »IT trofast Hierte, O HERRE min«, T-37 str.1,1, hvor de øvr. udgaver med V som den ældste staver »Et trofast Hierte...« Det er hævet over enhver tvivl, at »IT« er ældre end »ET«. Det fremgår alene deraf, at salmens ældste forekomst i Th86 har »IT« Men desuden kommer Vb's afsluttende alfabetiske register os her til hjælp. I udg JC er salmen anbragt under bogstav E, men i WS står salmen stadig i registeret anført under bogstav I, skønt teksten i T-37 str.1,1 begynder med E Registerlevnet viser altså, at salmen i de tidligste Vb-udgaver hed »IT trofast Hierte..« ligesom i B.

Inden der af disse eksempler drages forhastede slutninger, skal Traderingsapp. konsulteres, og på den baggrund tegner billedet sig pludselig helt anderledes. Samtlige nævnte læsemåder i B findes i de mest udbredte salmebøger, M-C og Cassube, fra midten og slutn af 17.årh. Der er stor sandsynlighed for, at det er en af disse salmebøger, der har været brugt som korrekturforlæg i de nævnte tilfælde. Der skal anføres endnu en række exx på sådanne læsemåder i B, som kan være hentet fra M2, M-C, Cassube m.fl.: 7,23 at forsuare] forsvare - 37 str.7,1 er] er jo B. - 37 str.8,2 vel monne] monne vel SJCL; vel St, vel mon B (Cassube. vel monne) - 38 str.8,4 Ende] all Ende - 41 str.1,3 synder] Synderne. - 42 str.5,7 Mit] Min. - 42 str.6,2 ieg] mig. - T-2 str.10,4 sin] din - T-6 str.1,9 ey] icke - T-15 str.1,7 Legom] Leffnet. - T-23 str.9,5 Dieffuelens] Helfvedis. - T-24 str.11,5 paa] til. - T-25 str.6,3 rustig] rysted. - T-28 str.1,3 Formoffue] Formue - T-30 HErr] HErre. - T-41 str.1,2 nær] skier - T-42 str.4,3 frisker] et frit.

Helt afvise muligheden for, at der kan være læst korrektur på B efter en meget tidlig Vb-udg., bør vi dog ikke. En læsemåde som 43 str.4,5 dig] du kendes 363
ikke fra de fuldkomne salmebøger, men derimod fra den tidlige Gryd1-2, som vitterlig ma have gjort brug af en Vb-udg. fra før 1613.

Under alle omstændigheder er B en omhyggeligt besørget udg., hvor der gentagne gange er reflekteret over teksten for at bringe den pa en sa forståelig form som muligt. I overskriften til T-40 er der rettet en omvendt ordstilling tydeligvis for at gøre sproget mere mundret. Uheldige nye læsemåder i St undgås ved tilbagevenden til en bedre tekst fra Vb-traditionen, f.eks. 44 str.1,7 er det] det er St. - 44 str.5,2 et] i et St., eller der forsøges en rimelig forbedring af en meningsløs tekst i St, hvorved nye læsemåder opstår: 53,111 met falskhed oc Synd] met Falskhed oc USt; og med Falskhed B. - 56,16 en] er St; der B. En pudsig rettelse forekommer ved det førnævnte årstal »Anno 80« i fødselsdagsdigtet 61,63, der i St var blevet til »Anno 1680«. Denne bevidste fordrejning har været for grov, hvorfor B tilslører årstallet og retter til det mere sandsynlige »Anno 1608«, måske ud fra en viden om, at Sthen døde i 1610.

364

Stemma

365

Om den tabte »Sartor før 1629« se under udg S og C og i Traderingsapp. under Heldvad 1629, Dialog 1636, Udk42 nr.49 og Skonn 1646.

Den stiplede linie fra »Sartor før 1629« til udg.C antyder korrekturforlægget, som er omtalt under udg.C.

Den tabte udg.«Gøde & Moltke 1660-65« er bevidnet af Moltkes inventarium 1666, omtalt under udg.U og St.

Til dateringen af St til »1680-88« se også Traderingsapp. DgO VII:2 1688 og komm. n.t. 58,12-20.

Tabel over lakuner i alle kendte Vb-udgaver

I nedenstående synoptiske sammenstilling kan man aflæse, hvilke Vb-udgaver, der kan bevidne de enkelte dele af Vb. De lodrette kolonner forestiller de 11 kendte udgaver, anført kronologisk fra venstre mod højre. De skraverede dele af kolonnen viser udgavens tabte dele, de hvide de intakte. Yderst til venstre angiver et bogstav de tidlige udgavers (HVNWSJC) arktælling. Hvert ark består af otte blade. Ved at kikke vandret ud for hvert ark kan man på tabellen aflæse, hvilke udgaver, der har arkets tekster intakt Det gælder ikke bare de nævnte tidlige udgaver, der er fælles om at tælle 11 linier på hver side og derfor følges ad blad for blad og linie for linie. Men også de sene udgaver ULSt, der har 12 eller 13 linier, og B, der har 14 linier pr side (og derfor bringer teksten forskudt i forhold til de tidlige udgaver) er indpasset i skemaet, således at de tekster, der i ULStB svarer til dem på et givet ark i HVNWSJC, er anbragt ud for dette ark

Ex.1 på praktisk brug af tabellen: vil man vide, hvor godt Vb 42 er bevidnet, vil et opslag i teksten oplyse, at denne tekst begynder bl.L 3r lin.3 og slutter bl.L 6r lin.3. Tabellen viser, at udg.L er én stor lakune på dette sted, men at Vb 42 kan være delvis til stede i udg.U. Et opslag under Udgavebeskrivelse præciserer, at den lakunefyldte udg.U i dette område af Vb har en intakt tekst, der svarer til teksten fra Vb 40 str.16,2 indtil 42 str.6,4 og igen en intakt tekst, der omfatter 43 str.5,2 - 44 str.6,9. Disse tekster findes på de bevarede blade I 2-7 og K 2-4 i udg.U. Vb 42, der består af otte strofer, er altså i udg.U kun bevidnet indtil str.6,4.

Ex.2: hvis brugeren af var.app. studser over fraværet af tidlige tekstbevidnelser ved salmerne T-41 og T-42, kan et opslag i teksten oplyse, at disse tekster findes på bl.Hh 2v lin.4 og frem til bl.Hh 8r lin.5. Tabellen viser utvetydigt, at de ældste udg.HVN er tavse om disse tekster, der til gengæld findes i W og alle senere udgaver.

Ex.3: brugeren af var.app. vil bemærke, hvorledes udg.U og L i visse dele af Vb konstant danner makkerpar med fælles læsemåder, medens makkerparret i

366

andre dele gar hver til sit. Forklaringen pa enten U's eller L's enegang kan aflæses af tabellen i de mange tilfælde, hvor den skyldes en lakune i makkerudgaven.

367

368

Nyordning af registre i de sene udgaver

I udg. (U)LStB er der sket en tiltrængt nyordning af de afsluttende registre T-46 og T-47. I de tidlige udgaver med intakte registre (WSJC) er T-46 register for den egentlige Vandrebog, medens T-47 er register for tillæggets salmer og lovsange T-46 har imidlertid et tilsyneladende tilfældigt præg med åbenbare mangler. F.eks. savnes »Fortalen til den Christelige Læsere« (Vb 3) og det afsluttende fødselsdagsdigt (Vb 61). Det rådes der bod på i (U)LStB, hvis 1.register omfatter både »Fortalen til Læseren« og »En Betractelse paa sin Fødsels Dag« (Vb 61), ja endog »En Graffskrift« (Vb 61,43-63). T-46 er i det hele taget blevet mere udførlig. F.eks. er »Naar mand haffuer iført sig, en Bøn om Morgenen« (T-46,6) nu udspecificeret i både »En almindelig Bøn baade Morgen oc Aften at bruge iligemaade Rjmvis« (Vb 6,1-103) og i »Fader Vor udi Bøn oc Rjmvis forfattet« (Vb 6,104-120) Vb 19 anføres nu som »En aabenbarlige Skrifftemaal, etc. aff den 51.Psalme Rimvis at bede som ocsaa kand siungis etc.« jf. T-46,20. Det overordnede princip i (U)LStB er, at T-46 kun omfatter de ikke-strofeinddelte tekster, medens alle salmer og viser i både Vb og Vb-T henvises til T-47. I (U)L har registrene endnu bladtælling, men i StB henvises der til sidetællingen.

Den nævnte omdisponering af T-46 og T-47 er så omfattende, at udgiveren har valgt at lade LStB ude af betragtning i var.app. til T-46 og T-47.

369

Variantapparat

Nærværende var.app. giver brugeren indblik i mangfoldigheden af læsemåder i de 11 nu kendte udgaver af Vb og dokumenterer derved vanskelighederne ved at fastlægge en bestemt tekst som den autentiske. Hensigten med var.app. er dog ikke at tegne et billede af den totale forvirring, men mere at vise et mønster i det ved første øjekast brogede billede. Sammen med den valgte tekst har var.app. bidraget afgørende til denne udgivelses udgave-beskrivelse, således at de enkelte udgaver nu med nogenlunde sikkerhed kan placeres i forhold til hinanden og flere udaterede udgaver gives en tilnærmelsesvis datering.

Det er udgiverens håb, at der takket være var.app. kan kastes lys over en række dunkle læsemåder, der mere skyldes eftertidens opfindsomme typografer og skødesløse korrekturlæsere end den opr. udgiver.

Bønnen om »lycke oc gaade raad«, 37 str.2,5 i udg.C, giver utidige mindelser om oraklet i Delfi, men de øvr.udgaver beder om »gode raad«. Mere gådefuldt er det, når samme udg.C annoncerer konklusionen på et længere digt, 55,1, som »Besluttelse paa alle effterskreffne Regle«. Der er på dette sted mere mening i »forscreffne« regler. Indlysende er heller ikke, at »For Guds Søn matte sig til os u-mage« betyder »Før Guds Søn maatte sig til oss wmage«, 60,48. At Maria Magdalene »toede sine Fødder met sine Øynetaare«, 20,14 udg.L, er vel ikke anatomisk umuligt, men den distraherende gymnastiske præstation er ikke inden for synsvidde i de øvr udgavers mere bibelbundne læsemåde ». toede dine Fødder..«. Med udg.St hensættes læseren til Nøddebo præstegard, nar Sthen 61,35 selvbiografisk skildrer, hvordan Gud har givet ham »et lifligt Kald« En luthersk præst i det 16 årh. lod sig nøje med »et loffligt Kald«. I levereglerne 56,126 udg.C er »Roes ey din Lycke for nogen Baade« ikke en advarsel mod skibsanparter, men en forstyrret version af formaningen »Roeß ey for nogen din Lycke oc baade«. I flere tilfælde gennemskues fejlen straks, men nogle gange bliver man usikker. I gendigtningen af Jesu lignelse om det store gæstebud hedder det (T-35 str.4,3 i udg.N) om de indbudte, der undslog sig, at »De suurede alle oc sagde Ney«, men surmuleriet er såmænd kun en fejl for »suarede«. I omtalen af et andet gæstebud af mere makaber art skriver udg.C om de evigt fordømte: »Deris Ord som dem skal nagge oc bjde/ Skal alrdig(!) dø til ævig Tide«, men realismen er unægtelig krassere, når metaforen retableres og trykfejl forsvinder: »Deris Orm som dem skal nagge og bide/ Skal aldrig dø til euig tide«, 60,112f. Disse exx. skulle være nok til at antyde, hvad var.app. kan byde på af bizarre læsemåder. Var.app. er dog andet og mere end raritetskabinet. Det må gerne bidrage til fortsatte kritiske overvejelser omkring den autentiske tekst I T-35 str.15,2 hedder det i udg.C:«Oc alle de som ere møde«, hvilket giver en udmærket mening på stedet og øjensynligt spiller på Matt. 11,28. Ud fra teksten 370 alene kan det være vanskeligt at afvise denne læsemåde. Men eftersom alle øvr udg skriver »Oc alle de som eder møde«, må denne tekst tilkendes en fortrinsstilling.

Det kunne afgørende have forenklet var.app. at lette det for hele den yngre tradition (fra og med udg.J) og begrænse det til udg.HVNWS. Men man kunne derved let smide barnet ud med badevandet. I 7,9 har udg.JCLStB læsemaden »Fader«, hvor NWS skriver »Gud«. Enhver diskussion om den bedste læsemåde på dette sted skulle være unødvendig, hvis vi på forhand tilkender de ældste Vb-udgaver 1.prioritet. Men sagen er mere kompliceret. Traderingsapparatet viser nemlig, at læsemåden »Fader« er endnu ældre end NWS, idet den findes allerede i Gryd2 fra 1613. Hvis den islandske afskrift fra 1666 i hs. AM 425 (se Traderings-app.) går tilbage til en islandsk overs. fra 1606, har læsemåden »Fader« endog eksisteret allerede på det tidspunkt. Eksemplet viser, hvor opmærksomme vi skal være over for de sene udgavers læsemåder. Hvis det har været en almindeligt udbredt skik på trykkerierne at læse korrektur ved hjælp af så gammel en udgave som muligt (se nærmere om dette princip under beskrivelsen af udg.C), kan i princippet enhver Vb-udg., også de alleryngste, have betydning for bestemmelsen af den autentiske tekst

Derfor har udgiverne været tilbageholdende med pa forhånd at erklære visse læsemåder for uinteressante. Vi har valgt hellere at medtage for mange end for få varianter. Det kunne f.eks. have været fristende at udelade alle de tilfælde, hvor imperativformen i samtidige og senere udgaver afkortes eller udvides med et »e«. Men vi har valgt at medtage varr. ogsa her, fordi netop disse skift ikke er rent tilfældige, men forholdsvis tidstypiske. Det er især fra og med udg.S og J, at »e'et« forsvinder, medens de tidlige udgaver HVNW foretrækker imp. med afsluttende »e«. Men hvem siger, at disse ældste udgaver er mest i overensstemmelse med teksten fra Sthens hånd eller 1 udg. af Vb? De repræsenterer måske blot en ny ortografi fra tiden kort efter Sthens død, hvor de sene udgaver teoretisk set kan udtrykke en større pietet mod en gammel andagtsbog, der på det tidspunkt kan have haft sin styrke i et ærværdigt sprog med en duft af fortid. Også hvis denne forklaring ikke holder stik, kan var.app.'s fyldige udvalg af ændrede stavemåder vise sig at udgøre et værdifuldt materiale til belysning at den almindelige sprogudvikling

Udg.C har i 53,119 en sentens »Gud bevare alle tro Hierter« Hvor den stammer fra vides ikke Men Sthen selv må have anført sentensen pa tysk »Behute Gott alle trewe Hertzen« og har fundet det helt naturligt at indføje tysksprogede sentenser i en dansk opbyggelsesbog. Ligesa har han tysksproget mel.ang. i 48,2f og 50,2f Men da Vb genoptrykkes i Christiania i 1659, bliver 53,119 oversat til dansk Og nogle ar forinden, med udg.J, er de nævnte mel.ang. blevet danske. Det er et abent spørgsmål, om disse ændringer er tilfældige eller udtryk for en tendens i tiden?

371

Udgivernes opdeling af teksten følges i nedenstående var.app. Fede tal angiver tekstenhed, som dernæst linie- eller strofetælles. Foran skarp parentes citeres fra teksten. Efter parentes følger anden læsemåde, hvis forekomst og udbredelse fremgår af efterfølgende kronologisk ordnede signaturer. Varianten gengiver ældste tekstvidnes ortografi. De flg. signaturer kan godt repræsentere ubetydelige afvigelser herfra. F.eks. er der til T-6 str.1,4 anført var. besnærie SCUStB. Det er dog kun S, der har den nævnte stavemåde. De øvr. fire skriver besnerie.

Var.app. er negativt ved normalt ikke at anføre de udgaver, der er fælles om den valgte tekst, men kun udgaver med afvigende tekstform. Ud fra tavshed om en udgaves læsemåde har man derfor lov til at slutte, at den enten må være lig den aftrykte tekst, eller at udgaven er defekt det pågældende sted. Det sidste kan be- eller afkræftes ved konferering med det synoptiske skema over udgavernes lakuner i slutningen af udgave-beskrivelsen. Hvad det første angår, gør var.app. vel ikke krav på fuldkommenhed, men er på den anden side kontrolleret omhyggeligt, bl.a. ved sammenligninger mellem de beslægtede udgaver indbyrdes. I ganske særlige tilfælde anføres også de tekstvidner, der støtter den benyttede tekst. F.eks. 19,13, hvor udg.N anføres, fordi det pågældende blad D 8 i udg.N kun er et fragment, men dog utvetydigt bevidner den nævnte læsemåde. Tavshed om læsemåden i N kunne her fejltydes som tab af tekst.

Værdien af var.app. er ikke udtømt med, om og i hvilket omfang det bidrager til billedet af den opr tekst i 1.udg af Vb. En så yndet bog som Vb har gang pa gang i løbet af det 17.arh leveret stof til andre publikationer Takket være det fyldige var.app. er der nu givet savel bønne- som salmeforskningen nye muligheder for at præcisere og eventuelt datere kilderne til en lang række af datidens opbyggelsesbøger m.m. F.eks. kan det ud fra var.app til 58,19 sandsynliggøres, at Peder Syv til sin ordsprogssamlings nr.13118 i 1688 har benyttet udg.St, hvilket giver os en kærkommen terminus ante qvem for den udat. udg.St.

For ikke at drukne væsentlige varr. i en uoverskuelig registrering af stort og småt mellem hinanden, er varr. ikke medtaget i flg. tilfælde.

a) Varr. af tekster fra Vb, forefundet uden for Vb. Sådanne varr. findes i stedet anført dels i kommentaren, dels i traderingsapp.

b) Deciderede trykfejl, der ikke danner skole, er i vidt omfang trukket ud af var.app. og samlet i en trykfejlsliste under hver enkelt udgavebeskrivelse. Undtagelser fra denne regel forekommer især, når en trykfejl skønnes at have givet anledning til nye læsemåder. F.eks kan trykfejl forklare flg. udviklinger: 56,101 større HVWS > støre J > store ULStB. Eller 51 str.13,5 fiff HVWSJC > siff St > siuff UB Enkeltstående trykfejl kan dog også være medtaget i var.app., nar samme tekst alligevel forekommer i var.app af andre arsager. (Ex 56,38.48.63) Fejl, der er udtryk for en fortolkning, medtages selvsagt

372

c) Skift mellem store og små begyndelsesbogstaver, især i subst. og adj., er ikke registreret. Ejheller IEsus > Iesus, CHristus > Christus

d) Varr. i tegnsætning medtages kun i særlige tilfælde, når de bidrager til at give teksten en ny eller bedre mening. Ex.59,2. Men brugen af de efterhånden opdukkende apostroffer er altid registreret, fordi den kan kaste lys over metriske overvejelser.

e) I regelen noteres ikke udeladelse eller tilføjelse af -e efter subst., adj og adv., f.eks. derfor(e), Faderlig(e), Himmerig(e), Tiener(e) Ejheller skift mellem adj.endelsen -is og e, f.eks. leffuendis > leffuende, eller genitivendelsen -es og -is, f.eks. Helgenes > Helgenis. Ejheller skift mellem dobbelt og enkelt vokal eller konsonant, f.eks. vaar>var, Sølff>Sølf, Huss>Huus, giffue>gifve, selffuer>selfver, Prijß>Pris. Ejheller tilføjet -t i adj., f.eks. timelig(t), vokal- og konsonantbevægelser som f.eks. Legom>Legome>Legem, Siel>Siæl, vdrætte>udrette, Ville>Villie, Vectere>Væctere, gantske>gandske, Kundskaff>Kundskab, Dieffuelsen>Dieffvelen, Verdsen>Verden, met>med, taar>tør, liude> lydde, sødiste>sødeste, favr>fafver, forloret>forlaaret. Dog forekommer i var.app. stedvis varr. af nævnte art. Især fra de poetiske tekster, hvor et tilføjet eller udeladt afsluttende -e griber ind i metrikken. Et afsluttende -en, f.eks. naadelig(en), noteres altid. Enkelte gange er samtlige småvarianter noteret, simpelthen for at vise typiske eksempler på hele spektret af læsemåder.

Var.app. oplyser endv. om rettelser i teksten - teksten er da gengivet i kursiv - og evt. brug af anden skrift i kilden end den, der umiddelbart fremgar af denne udgivelses tekst.

1

2 VANDREBOG] Vandrebog JCAB Vandre=Bog CBL 3 Indeholdendis] Indholdendis L 3 Bøner] Bønner LB 4 trøstelige] trøstelig J 4 met] saa og B 4 Lifs Regle] Ljfs=Regle CBLB 8 eller Vand] oc Vand CAB 9 Componerede oc skreffne] Componered oc skrefven JLB 10 Christenssøn] Christensøn CBLB 10 Sthenio] Stenio JLB 10 Roschild] Roeschild JCAB LB

2

1 Psalm 145 SL] Psal.145 JB; Psam 145 C: 4 Joh 4 ] Joh 5 JLB Johan 5 C

3

12-13 ombyttet C 13 skalt du] du LB 18 Forjættelsen] Forjættelser JLB 25 at huo] hvo LB 29 haffuer] haffve LB 30 wgudelighed] all Wgudelighed SJCLB 31 Ellers] Eller SC 39 forhaling] Forhalning L 42 trende]

373

tvende LB 48 skriffue fore] skriffver forre L 56 mod] med L 61 vnde] und JL; ond St 62 suare] suar C; svarer B

4

Træsnit: den tomme grav SJ] Træsnit, måske Jesus som 12årig i templet eller Jesus i Nazarets synagoge C; vandret adskillende streg tværs over siden StB

5

4 haffuer] har B 4 beuaret] bevart C 5 Senge] Seng JCLStB 6 IEsus] IEsu B 12 vnde] vende S 16 iført dig, oc toet] iført, toet JLSt; iført, toet og B 17 Kircken] Kircke C 18 enerum] enrom SJCLStB 18 Oc begynt] oc begynde J; O begynt C

6

5 i dine] dine SJCLStB 12 ilde] megit ilde JLStB 13 Som mig] Som dig JLB 20 Øyne] Øyene C 26 Synderes] Synders CL 26 begærer] begier JCLB 27 omvendis] hand omvendis JCLB 54 naadelig sparet] naadeligen spart C 56 vel haffde] haffde L 57 mine] min JL; min' B 57 Gierninger] Gierning L 61 fremgangne] fremgangene C; fremgane L 61 Nat/Dag] Dag/Nat L, 62 saa vel] vel SJCLB 66 vist] forvist JCLB 71 pryde] pryd JB; pryd' L 83 Menniske] Mennisker LB 85 all anden] ald andet L 99 Lad] Lod J 100 at sla] sla JCB; slaa L 102 Sel] Siel øvr. 105 Gud] Guo N, rettet = øvr. 107 dit] det S 107 benedide] benedided L; benedidede B 109 her i] i JCLB 110 i] udi JCLB 115 vdi] i SJCLStB 118 dette] det JCLB

7

3 korteligere] kortelige C 9 Gud] Fader JCLStB 12 Sorg] Sorrig JCLStB 14 mig] lad mig JCLStB 21 faare] fare L, fore øvr. 23 at forsuare] forsvare B 24 dem] dennem JCLStB 29 skade?] skade, JCLStB 31 monne hade] hade L 33 trolig] trolige JC, troligt L; troligen StB 36 fra) aff SJCLStB 43 Guds] sin JLStB; sim C 43 reene] den reene JCLStB

8

5 den] din C 6 Naadelig] naadeligen JCLStB 6 beuaret] bevarer S 10f Offuertrædelser] offuertrædelse S 11 i denne] denne SJCLStB 11f tilforn] tilforen C 16 Haand] Hannd N; rettet = øvr. 16 beuare] bevaar C; bevar JLStB 19f Velfart] velfærdt JLStB 21 eller] oc JLStB 22 sunt] smuct SC; sund L 23 Bevare] Beuare N; Bevar JLStB 24 et] en C 28 eller] og B 28 trolige] troligen JLStB 29 flittelige] flitteligen JLStB 31 Held oc Yndest] Hyldist oc Yndist JLStB 37 stadfeste] statfeste SC 39 Embedis] Embeds

374

SJCLSt 40 skæl] Siæl LStB 45 icke strax] icke frem LStB 48 Vent] Vend SJCLStB 49 dit milde] dit StB 51 Amen] Am. L 52 kant] kand SJCLStB 52 slutte til] slutte JCLStB 53 oc Troens] Troens C

9

11 nogen] ingen JLStB 12 beuarer] bevare L 13 haffuer mig] haffver L 13 i god] i StB 17 eller Siel] oc Siel SJCLStB 23 beuocte] bevare LStB 26 Min] Din L 26 oc Vdgang] vdgang S 28 denne] dennne N, rettet = øvr.

10

1 Et] En WSJCLSt 5 oplad] oplade L 5 runde oc milde] milde oc runde JLStB 7 Bedrøffuede] Bedrøffede W

11

1 En] Et B 11 sin] din JCStB 17 Psalmebogen] Psalmbogen W 18 fornæffnde] forbenæfnde JLStB 22 dem] dem alle JCLStB 22 sorgfuld] Sorrigfuld SJCLStB 23 Heller] Hvad heller JCLStB

12

2 bede oc sige] bed oc sig LB 3-5 JESU . mori] her kursiveret, i kilden antikva. 4 propitius] propitiis StB 13 Synder] Synderne UL 21 monne] mon JCULStB 25 nærmer] nærmær NW, rettet = øvr. 26 en Time] for en Time B 26 i Gaar] Gaar L 28 heller] hvad heller JCULStB 32 maat] maa JULStB; maatte C 40 demittamur] dimittamrur U, dimittamur L 52 Natten] om Natten JULStB 53 aff] fra JCULStB 55 Simeons] Simeonis SJC 58 Helgenes] Helgens C 59 AMEN] Am. UL

13

2 Seng] Sengen JCULStB 4 tacker dig] tacker UL 4 all tilbørlig] tilbørlig SJCULStB 4 ære] Ær' JULStB 14 i morgen igien] igien ULStB 15 min] mit UL 23 komme] kom SJCLStB

14

5 alt det] alt L 7 Fiendis] Fiendens B 7 flyer] fløye SJCLSt flyve B 12 oc Huile] at Hvile C 14f Hellige Engles] hellige Englers JL; Englers B 15 rolig] rolige JL; roligen C 15 sødelig] sødeligen C; sødelige JUL 19 wfløge] uslege U; uslige L 21 tager] tage WSJCULStB 23 min Siel] Siæl ULStB 27 din] i din SJCULStB 27 opuaagne] opuagne W; opvogne SJCULStB 27 karsk] kaarsk NW, rettet = VSJULStB 29 oc naar] naar SJCULStB 29 met] ved UL 29 sin sidste stund] min siste stunde SJCULStB 31f oc hensoffue] hensofve B 33 forgengelighed] forgenglighed W; Forfængelighed SJCULStB 34 staar op] Strax op St

375

15

4 denne] i denne SJCULStB 6 beuocte oc opuecke] bevocte ULStB 7 lade] lad SJULStB 7 synden] Sønden C

16

5 dine] din V 16 Fra Dieffuelens] Fra all Dieffuelens SJCLStB 16 fra all] fra alle V 18 Hiertesorg] Hiertesorrig L 19 vor] min LStB 29 at føre] føre SJCLStB

17

3 Allsommæctigste] Allsommæctig N; rettet = øvr. 5 frelst oc forløst VN] forløst WSJCLStB 6 være altid] være LStB 10 Beuare] Bevar SJLSt 11 sin] din SJCLStB 13 sin] sine V; din JLStB 15 sin] din SJC 16 Trøste] Trøst SJCLStB 16 Hierte] Hierter JCLStB 17 hellige dyrebar] dyrebar V 18 Giøre] Giør SJCLStB 18 saligt oc god] oc god V 22 vær mig] vær B 22 Amen] Am L

18

8 euige Liff oc] euige V

19

3 oc Guds] for Guds JLStB 3 huilcken] hvilcket JLStB 6 AH leffuende] AH leffuend S, ACh lefvende JCLSt 8 Ah] Ach JCLSt 11 trycker] trycket S; styrcker L 13 imod NW] mod SJCLStB 14 Huort] Hvor C 21 da] nu LStB 21 afbære] adbære J; ad bære LStB 23 saare] saa L 27 hoss dig ieg] jeg hos dig LStB 32 det] ded C 38 bange] bang S; bang' C 38 sorgfuld] sorrigfuld B 41 du mig] mig SJCLStB 50 vndfangede] undfanget LB; undfanged St 52 Bestenck] Bestencke C 60 synderne] Synder S 67 oc din] oc ved L 68 Læbe] Læber JCLStB 78 forladne] mig forladne SJCLStB 81 være] vær JLStB

20

5 Miskundhed] Minskund S; miskund JCLStB 12 Sallen] Salen SJCLStB 13 det] den B 14 tode] toede JCLStB 14 dine] sine L 15 den Røffuere] Røffueren SJCLStB 15 Gallie] Galde B 18 vndt] vnde S; und JCLStB

21

6 en stercker] icke stercker LStB 8 indgaa] gaa WSJCLStB 12 Scrifften] Skriffter SC, Skrifften JLStB 13 bered for mig] for mig bered SJCLStB 14 Sacrament] Sacramente LStB 19 æder] eder S 22 Bekomme] Bekommer C

376

22

9 mig hafuer] mig JLStB 15 dig oc] oc JLStB 16 vdi] i JCLStB 22 aff] at J

23

2 Nadere] Naadere SJC; Nadvere LStB 8 oc salig] salig JCLSt

24

9 forøg] forøge C, farøg L 12 Forlad] Forlade C 14 Doctor] Docter JCLStB

25

3 oppeholder] opholder B 3 vort] vor JCLSt 5 dette] dett J; den St, det B 15 Vduaaldis] Vdvaldis S; Vdvoldis C 15 forsamling] Forsambling St

26

8 bede] beder L 8 dig oc] dig SJCLStB 9 Beuare] Bevar SJCLStB 9 all] alle V 10 vore] vor V 12 Beuare] Bevar SJCLStB 12 vore] vor' JC; vor L 15 pryd] pryd' JCSt

27

1 Et Litanie] En Litanie C 8 (eller hende)] (eller:) LStB 8 det] dette JCLStB 17-19 Gud, oc trøste .kiere HERRE Gud:] Gud LStB 17 dette] det V 18 Christe Bønhør] Christe Bønhøre C 22f den euige] evige StB 25 Fader vor ..etc] Fader vor, etc L

28

8 oc du] Oc at du SJCLStB 13 eller Anfectning] oc Anfectning SJCLStB 14 fulde] falde JC; falder LStB 14 eller] eller i SJCLSt 15f mig min] min B 18f euig salig] evige salige L 21 all] alle V

29

3 Legoms] Legeme NWS 4 forhandlis] oc forhandlis C 7 dit] det V 10 aff de] aff VLStB, vdaff SJC 12 i det] i dit V; i C

30

2 for en] for an V 3 skal] skulle LStB 8 mildelige] mildeligen JCLStB 11 Christet] Christen JCLStB 15 den haarde] din haarde SStB 16 lidt] lid S

31

1 En Bøn,] En, V 9 ind i] i SJCStB 9 i det] i V 11 det] der S 13 Tobias] Tobiam JCStB 14 ledsagede] ledsagde VNW 16 ved] med StB 23 eller forfang skulde] oc forfang kunde S, eller forfang kand JStB; oc forfang

377

kand C 24 Dine] Din S; Din' JC 25 Min] Mit SJCStB 29 Selskab] Selskaff VNWS

32

5 hellig] H.S 6 Guds] Gud S 6 H.] hellig B 6 Engel] Engle C 7 baade aarle] aarle JCStB 8 oss naadelig] naadelig C 8 all] ald StB 10 oc den] oc StB

33

2,2 Vey oc Gang] Vey Gang S; vey=gang J; Veygang St 2,3 Vent] Vend WSJCStB 3,4 oss kand] kand os StB 25 som findis] findis S

34

2 mand] mang H, rettet = VNWSJCStB 3 den] du StB 5 fulde] fuldte JStB 6 oss baade vd] dem ud StB 8 Allsommæctigste] Allmæctigste WS; Allermæctiste C; Allermæctigste JStB 15 beholden] holden StB 16 At wi] At V 16 euig tid] euig VSt 19 Oc i] Oc V 20 oc oss] oc StB 20 sætte] læse JCStB

35

3 være] vær S 4 høre] hør SJC 8 dig for] for JCStB 14 Beuare] Bevar SJCStB 17 din] min S 19 haffde] haffver StB 21 met] aff StB 21 vdueltet] vdvælet S; udvellet C 25 annamme] annamm' C

36

1 Dagevise] Dagvise JCSt; Dag=Vise B 1,3 liuse] liuser StB 1,3 oc meer] jo meer J 1,5 lade] lad St 1,5 i Dag] udi Dag C 2,2 HErre] HErris JCStB 2,3 Liuß] it Lius JCStB 2,5 Det] Gud C 3,1 oc den] oc JCStB 3,3 Beuar] Bevare StB 4,3 imellem] mellem C 4,5 der] det S 4,5 rand] rant J 4,6 slycker] slucker CB 5,1 Vaar] Vare JStB; Vaar' C 5,1 Træ] Træer B 5,2 Sand] Saand J 5,2 bonde] Baande St 5,3 kunde de] kunde C; kund de St 5,4 Engle] Engel S 5,5 tilfulde] til fulde VNWSCSt 6,1 Fuel] Fugl JCStB 6,2 Været] væiret J 6,2 Vinger] Vinge NWSJCStB 6,3 Det] Ded C jf.38 str.7,3 6,4 Bierge] Bierg St 7,1 er] er jo B 7,2 Afften] Afftenen StB 7,4 vil] kand J 7,5 vdfuß] udfuuß JCSt; udfuset B 8,1 haffde] haffve StB 8,2 vel] saa vel JCStB 8,4 miste icke] mister C

37

1,4 Fule] Fugle JCStB 1,5 oss] oc J 2,5 Gud] Oc SC 7,3 vil] vel S 8,2 vel monne] monne vel SJCL; vel St; vel mon B 8,3 Stierner] Stierne L 8,4 daglige] dagelige C 9,1 Fule] Fugle JCLStB 9,3 Været] Væiret JL; være S

378

9,4 Bade] Baade NWSJCLStB 10,3 skabte] skabt LStB 10,3 monne] mon JLStB 11,2 allen] alle JCLStB l l ,3 snart aff] fra LSt, vel fra B

38

1 Natsang] Natte=Sang B 1,2 Natten hun] Natten V 2,3 vor Hiertens] vor Hiertis SJC; vort Hiertis LStB 2,5 Himmerige] Himmerig JCLStB (samme variant str.3-5 og 8. I udg.B også str.6-7) 3,1 Væctere] Vecter S, Væcter JCLStB 3,1 tro] god SC 4,4 styrcke] stercke LStB 5,1 Beuar] Bevare LStB 5,2 For] Fra SJCLStB 6,1 i IEsu] IEsu i B 6,2 tillycke] tillucke LStB 6,3 ,vor Klippe] Klippe L 7,3 giøre] giør S 7,3 det] ded C jf.36 str.6,3 7,4 opuaagne] opvogne SJL 8,1 i Morgen] Morgen StB 8,4 Ende] all Ende B

39

2 Eves] Evæs S; Evæ JCLStB 4 Foorbøn HVNW] Forbøn SJCLStB 5 met den) met S 6 skeet] skeed S 2,5 haffue] haffver CLStB 3,5 Christ] Christum L 3,6 aff den] aff SJCLStB 4,3 vaar] var' C; var L 4,5 bleffue] bliffve C; bleffne L 6,2 Raad i] Raad oc JLStB 6,5 og 7,2 Naad] Naad' JCStB 7,2 den] denne JLStB 7,4 tycktis] tyckis V 7,4 den] denne StB 7,5 Mennisken] Menniskens C; Menisken L 7,5 klag] Klag' CSt 8,1 her frem fire] fire LSt, frem fire B 8,2 Throne] Thron' L 9,4 gaa saa] gaa LStB 9,4 wstraffet] wstraffen N 9,5 da] ba HV, rettet = NWSJCLStB 9,6 dig jo] dig LStB 10,6 det saa] det LStB 11,4 sande] sandt W 12,4 brut] brud St 13,3 haard] hart SJCSt; hard B 13,4 Menniske] Mennisker JCStB 13,4 tet] tæt JCLSt; ret B 14,6 Sorg] Sorig C 15,3 hør] giør SJCStB 17,1 da kommer] kommer SJCStB 18,6 Syndere] Synder J; Synde C 19,6 Syndere] Synder SJCStB 20,2 Begærede] Begære de W 20,3 sorgfuld] sorgefuld SJCStB 20,3 Hierte] hiert C 20,4 at de] de NWSJCStB 20,5 obet] oben J, aaben StB 21,3 kand] kunde C 21,3 nu ey] ey SC; icke JStB 21,5 en mild] mild en J 21,6 Den] De C 21,6 de] den SJCStB 23,6 all sorg] Sorg B 24,1 Tale] Taale S 24,1 Hiertet] Hierter S; Hierte St 24,2 mild et] mildt B 24,4 nu met] met SJCStB 25,3 De] Det W 26,2 og 28,2 Talßmand] Taalßmand S 26,6 Saa haffuer det] Det har saa StB 27,2 Salighed] Herlighed SJCStB 27,5 oplat] opladet C 28,2 Talßmand] Taalßmand S 28,5 Naade bekomme] naad' .bekomm' JCStB

40

5 Feyde] Fryde CStB 2,2 hannem] ham JStB 2,4 Eva] Æva S 2,5 det] dette StB 4,1 opuaagnede] opvaagned' JCStB 4,1 oc sig] oc S 4,2 deylige] deylig StB 4,5 Kieriste] Kierist StB 5,2 ieg nu] jeg SJCStB 5,4 kierist] kieriste C 5,5 haffuer] haffde StB 6,2 vilde] vil JSt; vild' B 6,3 Velsignet] Velsingnet H, rettet = VNWSJCStB 6,5 leffuet] leffue SJCStB 7,3

379

mon] mon' St 8,1 oc vnder] under JStB 8,4 skulde] skuld de C 8,5 du da] du StB 8,6 Altingest] Altingst NW 9,1 arrige] arige C 9,1 vaar] faar SJCStB 9,2 det icke lenger] icke længere StB 9,3 monne] monn C 9,6 sorgfulde] sorrigfulde JCStB 10,2 Dieffuelsens] Dieffvelens C 10,5 falden vdi] faldne udi JC udi StB 11,4 mit vdi] vdi SC; midt udi JSt 12,1 stadfeste] statfæstede S; stadfestede J; stadfæstede CStB 14,2 vil altid] altid vil V; vil St; vilde B 15,1 søler] søle WSJCStB 16,2 bygge oc bo] bo JUStB

41

4 met] under UStB 1,3 synder] Synderne B (samme var. i str.2-12) 4,2 qujde] qvid' StB; qvid JU qvjd C 5,2 trenger ihuort] trenger ihuore NW, trænge i hvor JC; trenge huor UStB 7,1 arme Syndere] Arme USt 14,3 i mm] min U 15,3 i min hu] Hu U 16,2 Sorrig] Sorg USt 16,3 i min hu ved] min Hu for U 17,2 IEsu] IEsu Christ UStB 20,1 DEr] Den JUStB 20,1 den] denne S; denn' JCUStB 20,3 vær] vær' JCUStB 21,3 være] vær SJC; var UStB 21,3 deris] min UStB 22,1 høre] hører SJCStB 22,1 vel til] til StB 22,3 være] vær SJC; var UStB 22,3 deris] min UStB 23,1 her ende] ende C 23,3 da i vor] i mid U; i min StB

42

Akrostikon HANS ANNO] her fremhævet med fede typer, i kilden med antikva. 2,3 dig trolig] trolig V 2,5 dine] din' C 4,7 fra] aff JUStB 5,7 Mit] Min CB 5,7 monne] mon C 6,2 ieg] mig B 6,7 ieg mig] ieg HVNW, rettet = SJCStB, se komm 7,5 Kald] Kaldt NW 7,7 Sorg] Sorrig SJCStB

43

2,1 mig ræt] mig St 2,2 volder mine] volde mig C 2,5 ret aldrig] aldrig SJCStB 3,5 Liffue] i Liffue St 3,6 dig vil] vil dig St 4,3 sød] søt B 4,5 dig] du StB 5,1 skabet] skabt NWSJCSt 5,2 fortabet] fortabt SJCUSt 5,4 forløst] igienløst UStB 6,3 Giff] Giff mig UStB 6,4 at være] være V 6,5 taalmodelig] taalmodig at UStB

44

1,1 vdi] i SJC 1,2 der] de SJCUStB 1,4 ey effter] effter C 1,7 er det] det er St 2,3 ey] icke UStB 2,4 aldrig] icke StB 2,5 som du] som V 2,6 skal] kand UStB 3,3 Klaffer] Claffer UStB 3,4 at] ad SB 3,6 Der] De JStB 3,6 recker] recke JCUStB 4,1 er vel en] er en V 4,3 ved] veed NWSC 4,7 er altsammen] altsammen C 4,8 dig paa] paa U 4,9 Saadan] Saadant USt 5,2 et] i et St 5,6 altid] trolig UStB 6,1 Himmel] Himmels JUStB

380

45

1,6 Segl] Segel VNWSJCStB 1,7 skøt] skiønt St, skiøt B 2,3 ,tro] oc tro C 2,4 hannem] dennem C 2,7 oc] paa denne StB 3,1 Sandhed] Sanhed H, rettet = øvr. 3,1 oc Trofasthed], Trofasthed JStB 3,3 Verden] Ven den SJCStB 4,3 ey er] er ey JCStB 4,5 offuer] offven St 4,6 List] Last C 5,5 er] oc VNWS 5,7 skrier] skrie JCSt skride B 5,8 Lader] Lade JCStB 6,1 den] dem VSJ 7,1 ihuor] i huo SJCStB 7,3 icke gierne huer] icke hver St; du icke hver B 7,7 Ellers] Eller WS 7,8 Dine Wuenner ere] Dine uvenner er' J; Din' U-venner er' C 7,8 for] saa SJCStB 7,8 for stercke] forstercke NW 8,1 dit] din VSJCStB 8,2 bed] bede WS 8,3 til euig] i allen SJCStB 8,4 aldrig] ey WSJCStB 8,7 skam] Skamm' JCSt; skamme B 8,8 siger, Amen] siger JCStB M.A I H.] her kursiveret, i kilden antikva

46

1 mod] imod B 2 oc imod] saa og imod B 1,1 AH] ACh CSt 2,6 Elendighed oc Bedrøffuelse] Elend oc Drøfvels' JSt; Elend' oc Drøffvelss' C; Elend' og Drøfvelse B 3,1 et] det SJCStB 4,2 Denne] Den SJCUStB 4,3 dog engang] dog SJCUStB 4,5 Simeon] Simon U 4,7 oc god stund] Stund SJCUStB 5,1 beuare] bevar SJCUStB 5,3 dine] din V 5,3 bliffue] bliffv' JCUStB 5,6 Vinge] Vinger WSJCUStB 6,1 eller] heller U 7,2 O Himmelske] Himmelske C 7,5 wskyldige] hellige SJCUSt; hellig B 7,6 Skee loff] Dig skee Loff JCUStB 7,6 i all] i alle V; i SJCUStB 7,7 siger] , sige JCUStB

47

2 Sorg] Sorrig B 4 befinde, etc] befinde SJCUStB 1,3 Syndere] arm Synder StB 1,7 Sorrig] Sorg C 1,8 ieg] mig B 2,8 qujd] Qvjd' CStB 3,8 høyste] høyeste NWSJCUStB 5,3 mig for] for JU; faar St 5,3 kære] i kære H, rettet = VNWSJCUStB 5,4 du Gud] GUD B 7,8 den] din UStB

48

2 siungis ..etc.] Siungis under sin egen Melodj JCUStB 1,4 mig vred] vred SJUStB 1,4 monne] mon UStB 1,9 oc mange] mange V 2,2 mon] monne C 2,6 allen] alle WSJUStB 3,9 ieg] jeg nu UStB

49

Akrostikon HANS] her fremhævet med fede typer, i kilden med antikva. 1,6 ey skulle] skulle ey SJCUStB 2,1 af dig wi] wi aff dig SJCUStB 2,3 Mangfoldig] Mangefoldig W 2,4 oss her] her oss V 2,7 wi dig] wi V 3,2 din] dit C 3,2 rjge] milde UStB 3,2 Laan] Laad S 3,3 dig] dog JCUSt

381

50

1 lærafftig] læractigJCUStB 1 trøstelig] trøstrjg C 2-3 Mag...wiederstahn, etc.] Maa jeg ulycke ey kunde modstaa, etc. JCUStB; U dog: ulycken 4 H.C.] her med kursiv, i kilden antikva 1,1 forhaabning] forhabning V, Forhobning S 1,2 Huor] Huort SJCUSt 1,3 ieg er] er jeg JUStB 1,9 Tratz] Trotz JCUStB 2,2 Skand] Skam U 2,3 sueber] sveffver JCUStB 2,6 streber] stræber VNWS 2,9 Gud,] Gud? JCUSt 3,6 nære] nær USt 3,8 slar] slaar VNWSU; slaer J; slaaer B 3,8 flux] strax UStB 3,10 god] glad UStB 4,3 dig det] dig NWSJCUStB 4,4 hand saa] hand SJCUStB 4,4 siunis] sinuis H, rettet = øvr. 4,6 dog slet] ret UStB 5,1 den] din SJCUStB 5,4 Klag] klag' JCUStB 5,5 behøffuer] behøffve JCUStB 5,6 behøffuer] hoffuer V; behøffue SJCUStB 5,11 Taar] Taer JU, Tager StB 5,11 ey] icke UStB 6,5 kient der] kiend der VNWSJC; kiender UStB 6,6 fornommet] fornommen StB 6,10 om effter] effter StB 7,3 den wgudelig] Wgudelig V 8,6 haab] hob S 8,6 mon] monne U; maa StB 8,7 wlycke] Vlycken USt; Ulykken B 9,1 min] dig JUStB; dig min C 9,3 har] haffver UStB 9,7 stort] store JSt 9,8 en snart] snart UStB 10,1 oc met] med StB 10,3 maa endelig] endelig maa JCUStB 10,4 Ocsaa] Oc saa SCB 10,8 Er] Ere JUStB 11,3 dit] det B 11,5 Lær] Lær' JCUStB 11,8 troer] tro StB

51

2 Det] det VNWS; den JCUStB 3 Huß oc Gaard, etc] Huus etc B 1,2 vdi] i VNWSJCUStB 1,6 ledsagere] ledsager JCUStB 1,7 paakalde] paakalder SJCUStB 2,1 skal først] først SC 2,4 got] god StB 3,1 er] er en JUStB 3,1 seduan] Sedvan' StB 3,3 Affice] Office SJU; Office= StB 3,6 saadan] saadan en VNWSJCUStB 4,2 en] den S 4,6 hannem] hand JUStB 5,6 Heller] Enten JCUStB 6,1 er oc] er ja U; er jo StB 6,4 vil] ville C 6,6 seylet] foer SJC; seylede UStB 7,5 sende] sendte JUStB 7,6 bespottede] spottede SJCUStB 7,7 Saa] Som JCUStB 7,7 i disse] disse C 8,4 vdi] i JUStB 8,5 Engel] Engle C 9,2 samme] i samme UStB 9,5 Vaare] Vaar WSC; Var JU 10,2 dem] den SJCUStB 10,3 hob forloren] forloren hob SJCUStB 10,6 skal] kand SJCUStB 11,5 deris beste] deris B 11,6 baade spee] spee UStB 12,1 skal holdis] holdis UStB 12,1 Afftens gang] Afften=Gang C 12,3 anden] en anden SJCUStB 12,4 til stor] til U 12,5 Hand] Den B 12,6 De] Oc C 12,7 Gud saa] saa Gud C 13,1 deyligt] deylige JUSt; deylig C 13,1 en] den NWSJCUStB 13,5 sige] fige S 13,5 staa til] staa JCUStB 13,5 fiff] siuff UB; siff St 13,6 komme] kommer NWCUStB 13,6 de] den StB 13,6 Spanske] Spaniske SC 13,7 dennem] dem UStB 14,5 bruse] bruser UStB 14,6 vel met] med U 15,2 monne] mon UStB 15,3 Tractere] Tracter UStB 15,7 ville] vil V 16,3 beuarer] bevare ULStB 16,4 Hielpere] Hielper VJCULStB 16,5 at seyle i Verden] i

382

Verden at leffue SJCULStB 16,6 alle] all NWS L I H ] her kursiveret, i kilden antikva

52

1 pietatis] bietatis UL 2 oportet] oporet UL 8 benignam faciem] beningnam facies VN; benignam facies W 9 perseverare] perseverara J 11 Allmæctigste] Allermectigste C 12 nyde] at nyde StB 13 fortøffue] fuldtøfue SJCULStB 17 tide] Tid B 18 haabe] hobe S 18 bide] bie B 22 lige kier] kier ULStB 22 far du] du far JULStB 23 her i] her C 25 elsk oc] elsk JULStB 26 ramme] rammer JULStB 27 noget paa] paa ULStB 28 monne] mon ULStB 30 sit] sin SJCULStB 34 hannem] hand StB

53

1 der effter] efter StB 2 Sæder] Seeder WSJUL 5 vilde] vil B 6 Sind oc Mod] mod V; Sin oc Mod C 13 dm] dine ULStB 16 oc det] oc SJCULStB 17 ere] ere de SJCULStB 19 All] At StB 20 vil] kand ULStB 26 kand hand] kand U 27 haffuer] haffve JULStB 29 bygger] bygge JCULStB 29 wi igien] vi ULStB 29 andet] noget andet B 30 et stund] en stund JULStB 34 kand] monne JCULStB 36 ey heller] ey ULStB eller V 38 gode oc onde] onde oc gode JULStB 42 oc andre] andre StB 42 gode] god JC 45 Hiemfødning] Hiem=Føding C; Hiemføding JULStB 46 oc tynt] ond oe tynd S; tynd oc ond JCULStB 48 vankundig] Vankyndig S, Vandkundig B 50 wi] at vi C 51 Læde] Ladhed JCULStB 52 arbeydede] Arbeyde JCULStB 58 flittelige] flittelig NW; altid SJCULStB 60 icke faar] faar icke UL, faa icke StB 60 Lack] Lacke C 60 lyd] lyd' JCULStB 65 det er saa] er det saa J; er det ULStB 68 hand tør] tor hand ULStB 69 siger] sige SJCULStB 71 O] Oc H, rettet = NWSJCULStB 75 Stiffsindighed] stiff Sindighed C 81 vist Marcken] Marcken ULStB 82 end] en UL 85 sit] sin S 86 Bader] Baader JCULStB 86 intet paa, huo] intet hvo ULStB 87 Vold] Volt H, rettet = VNWSJULStB; Vold oc Mact C 88 end] en U 90 saa] saadan ULStB 94 viss] vist SJCULStB 95 intet] icke SJC; ey ULStB 98 hoss] hos oß S 101 er at] at SJCULStB 102 en vijß] vijß S; en vis C, en vjs U 111 met falskhed oc Synd] met Falskhed oc USt; og med Falskhed B 115 Nøgen komst] Nøgen V, Nøgen kom JUStB 116 her fra] derfra C 117 dig da] da StB 117 Gods oc] Gods C 119 Behute. .Hertzen] Gud bevare alle tro Hierter C

54

1 nyttig] nyttelig VNWSJCUStB 4 Communis est] Communis & JUStB 6 Menniske] Weniske H, rettet = øvr. 7 saadan en] saadant denne U, saadan denne St 10 kunde leffue HJUStB] kunde VNWSC 11 For] Fra B 12 Dag oc Nat] Nat oc Dag SJCUStB 15 alt dantze] dantze alt JUStB 18 haffuer]

383

haffue WS 20 snarere] snarer StB 22 i tide] Tjde C 23 ont] ond VNWS 24 O] Oc NStB 26 hominem] homine USt; homine B 27 umbræ] umbra JCUStB 27 somnia] somina C 32 opslæbe] opsluge UStB 34 tre] 3. C 38 Skugge] Skygge NWSJCUStB 40 Forfengelig] Forfængelighed StB 41 O] Oc NWSC 41 til] i U 42 hannem] hanmem H, rettet = øvr. 44 forsmaar] forsmaa JUStB 48 jo] nu StB 54 bo oc] oc U 57 vinteren] Vinter JU; en Vinter StB 60 icke] ey UStB 62 Gud frycter] frycter Gud JUStB 62 vraar] vroer JUSt; Vraaer B 63 faar] for WSJCUStB 70 Lycksalig] ljffsalig StB 71 vist aff all] vist all V; aff all UStB

55

1 Besluttelse] Beslutelse H, rettet = VNWSJCUStB; Beslutning B l forscreffne] effterskreffne C 6 Ihuort] I huort VNWSJCStB; I huor U 7 Rettesnor] Rette=Snor CStB 8 huilcke] hvilcken UStB 8 dm] dine JUSt 12 falde] være C 13 ac] & NWSJUStB 18 ære] Ær S 19 oc den] er den SJCUStB 22 Ihuor] I huor VNWSC 24 Fuel] Fugl JCStB; Fugle U 25 taar] tør JCUStB 26 sig vel] sig SJCUStB 27 gaar saadan] gaar sadan S; gaa for saadan StB 28 ond eller god] ont eller got JCUStB 28 inden] inde SJCUStB 30 Plomperjan] Plumprian JUStB; Plomprian C 35 noget det] noget StB 36 i oc] i JUStB 38 skyer] skuer U 39 kand] kunde JUStB

56

1 Regulæ vitæ] her kursiveret, i kilden antikva 3 giort] giorde JCUStB 3 fromt] frombt C 4 Leffnet] oc Leffnet V 7 Beuare] Beuar VNWSJCStB 10 met andre vær] vær SJCUStB 11 forsnar oc] for snar oc JCStB, for snar U 13 den] du WS; det UStB 15 betæncksom] betænck som VU 16 en] er St; der B 18 dit Kald skalt du] det Kald du V 19 ey] icke ULStB 20 dig] du ULStB 22 forglad] for glad JCULStB 25 befale] befal SJCULStB 27 fra] for ULStB 27 kiuse] kiyse UL; knuse StB 28 all] alle V 28 Kaarß] Nød ULStB 31 Oc] O CUL 34 du vel] du JCULStB 36 Hußholdning] Huusholding JL 38 Veluillig,] velvillig oc JStB, vel=villig oc C; vel villig oc U; velvi?lig oc L 41 til Gud din Bøn] din Bøn til Gud JCULStB 41 at giøre] giøre V 42 fortijt] for tit SJCULStB 43 blant] efter StB 44 flux fort] fortflux J; fort flux CULStB 48 heller offuerflødige] heller offuerflodig S; heller offverflødig JUL; offverflødig StB 49 Ellers] Eller S 49 det dig] dig det WS; det U 49 ilde igien] igien StB 50 Stat] stand JCULStB 51 skæl] vel S 52 Forkoste] Forkaste StB 52 store] stor JCULStB 55 vnde] und JCULStB 60 Betal] Betale V 60 de] dem JCULStB 63 giøre] giør ULStB 63 forfang] forsang V; forfange UL 65 dig ere] ere U 65 forueldige] for veldig JLStB, forveldig U 66 lætferdig] for letfærdig JCUStB 66 andres] andens UStB 67 dig selff] du selff StB 69 gammelt] gammel SCUStB, gammel= J

384

71 laste] at laste C 71 alt det der] alt det WS; alle der JCUStB 71 vært] værdt S, værde JCUStB 72 De] Oc NWSJCUStB 72 ville lade] vil lade JC; vil UStB 73 Kaaß] Kaars U 74 der] det W 74 slet oc eenfoldig] eenfoldig V 75 vent] vend SJCUStB 77 Kant] Kand VNWSJCUStB 77 ey] icke JCUStB 78 met] ved JCUStB 79 kunde] kand JUStB 80 met] mod JCUStB 83 Metlidighed] Medlidenhed JCUStB 84 nogen der] nogen StB 85 hannem] ham S 85 mißund] mißunde SJCUStB 86 For] Fra S 86 dig] mig H; rettet = VNWSJCUStB 87 de] dem JCUStB 89 Den] De JCUStB 89 breide] breige JCUSt 90 Trøste] Trøst JCULStB 93 Landmænd] Landemænd JUL; Lande=Mænd C; Landsmænd StB 93 komme] komm' WSStB 95 Skelme] Skielmer JCULStB 97 det best] dit beste JULStB; det beste C 98 vijselige] visselig UL; vjselig StB 99 oc] eller SJCULStB 100 icke] ey CULStB 101 større] støre J; store ULStB 101 bedre er] bedre SJCULStB 102 Der] Det NWSJCULStB 103 noget] oc noget C 103 bedre end] bedre en C; end UL 106 stundum] stunden V; stundem NW 107 Folck] Folcket SJCULStB 107 nu i Verden] i Verden nu JCULStB 108 oc længe] oc lenger JULSt, jo længer B 109 gavn] Gaffn VNWSCULSt; Gafn JB 111 tijt mangt et] mangt et UL; it StB 115 befalder] befalde JULStB 119 Ellers] Eller C 121 fnjt] frj ULSt 122 Frycte] Fryct CStB 126 for nogen din Lycke oc] din Lycke for nogen C 127 skrøbelige] skrøbelig JULStB 128 det] paa det JCULStB 129 aldrig] du aldrig JCULStB 130 Beskærme] Beskærmer V; Beskærm S 131 forhastig] for hastig SJUL; hastig StB 133 enden] Ende UL 134 før] føer JB fører L; føre St 135 redelig] redlig JULStB 137 Acte] Act SJULStB 138 de Fromme] Fromme B 140 du faar] da faar du ULStB 142 dig derfor] derfor V; dig derfore NW, dig derfaare S 143 maat] maa JCULStB 149 sorg vdi] Sorrig i JCULStB 151 far du met Simeon] faer du med Simeone J 152 denne] den V 152 Vdø] ud Ø JUL 153 Ærlige...salige] Ærligen saligen JCULStB 155 H ] hellig StB

57

2 FRyct] FRycte JULStB

58

3 Foracte] Foract JCLStB 4 Sact met] Sact i S 5 acte] act JCULStB 5 all dm] din VSJULStB 7 Ord, Gierning] Gierning JULStB 7 IJd] jid N; Iid JULSt; Ild B 8 oc holt] holt S 8 dine] din VNWSJCULStB 9 det] den W 11 gaar] gaa W 11 alle dine] all din V 18 klar] klart SJCULStB 18 (excepta aqua)] (exepta aqva.) S; mangler i ULStB 19 Læß] Lær StB 19 nyttigt er] nyttigt J, nytteligt er B

385

59

1 Arma nobilitatis] her kursiveret, i kilden antikva 2 Streng, wieder] Streng wieder ULStB

60

1 Der ere] De ere V 2f tancke] Tancker B 3 hukommelse] ihukommelse UL 21 ieg dig ræt] ret dig V 23 det] den SJCULStB 23 ende] End V 24 fordi] derfor StB 25 du kand] kand du JULStB 26 fra] oc fra JCULStB 28 Foruente] Forvent JStB Forvend UL 29 alt det] det V 36 oc all] oc S 47 den] du C 48 Før] For NWSC 48 maatte] maate S; matte C 57 hans] sine ULStB 58 hand sig vist] sig hand vist V; hand sig JULStB 59 Borttage] Borttag S; Borttager StB 60 frj] frier B 62 betæncke] bæncke J 64 Falskhed] falsk JULStB 69 acte] acter JUSt 70 fra] der fra JCU; derfra StB 71 wro] U=tro C 73 nu i] i S 74 denne Verden] Verden U 74 wtro] urro J; u=ro C 75 euig] den evig S; den ævig J; den ævige C; den evige UStB 76 Folcket] Folckene C 78 oc Lycken] Lycken U 80 derfor] du derfor SJCUStB 85 aff oss] som aff oss JCUStB 88 oss der haffuer] haffver os der UStB 95 vaare] være St 97 Hierte] Hiertet U 100 styrcker] styrcke StB 100 Hierte] Hiertet U 104 er] ere N 106 i Marter] Marter SC 108 skulle lide] lide UStB 109 blide Ansict] Ansict JUStB 111 den] dem VSJUStB 112 Orm] Ord C 112 som dem skal] skal dem StB 116 beuare] bevar JSt 116 der naadelig] naadelig der U 117 vnde oss] oss V

61

2 Novemb.] Nov SJCU; Nov? L; Novembr. StB 3 S.Catharinæ] S.Catharina CUL; St.Catharina StB 3 falder] indfalder B 3 Anno] ætatis JCULStB 4 H.C.] her kursiv, i kilden antikva 6 veedst mit] veest min H; rettet = VNWSJCULStB 9 fyrretiffue] fyrretive VNWS; fyrretifve JCB; fyrretiffve UL; førretifve St 13 hellige] H. JUL 13 Daab] Dob S 15 sund] sunt VNW 16 sterckt] stercke UL 19 velsignet] bevaret JULStB 24 from] mild JULStB 26 tjt haffuer] haffuer V 31 oc til] til JCULStB 32 saa mangelund] mangelund VNWSJCULStB 33 vde] vdi V 34 fordre] fodre C 35 loffligt] lifligt St 37 Mit] Met NW 37 saa] ocsaa JCULStB 38 mig] mig med JCULStB 40 henflytte] henfløtte SJCULSt 40 all Sorg] Sorg VNWS; sorrig JCULStB 41 der offuer] offuer SJULStB 42 effterfølger] effter følger SJCULSt 43 LIBERORUM] LIBRORUM UL 44 Sthenij] Stenij S; Stenii JCUL 44 Roschild] Roeschild SJC 49 haffde wi] haffve wi JCSt; din vi UL 53 all Verdens] all S; all anden JCULStB 54 tid] Tjme StB 54 en ende] ende VSJCULStB 55 Vore] Vor SJCULStB 57 skildis] skillis SJCULSt; skiltis B 62 corde] cor de HV; rettet = NWSJCULStB 62 Spiritu] Spiritus StB 63 Anno 80. 9.Septemb.] Anno 80. 9.Sept. S; An 80 9.Sept J;

386

An.80 9.Sept.C; Anno 1580.9.Sept. UL; Anno 1680.9.Septemb St; Anno 1608 9.Septembr B 64 være] vær SJCULStB 64 mig] oß SC 72 Menniske] Mennisker WSJCULB 76 det er] er V 77 længer stille] stille VNWSC 79 din i] din VL 80 Regære] Regier JULStB; Regiere C 83 der] det CUL 83 skadelig] skadeligt SJCULStB 85 ro] evig Ro SJCULStB 86 vor tuang] vortuang V; Tvang J 87 glædis] glædig U 89 voris] vor JCULStB 90 Gloria.. excelsis] her kursiveret, i kilden antikva 92 Gaudeamus omnes] her kursiveret, i kilden antikva 96 vare] være UL 97 Verdens] Værdsens S 99 tingest] Ting JULStB 99 frauende] forvende CUL 101 Frelser] Frelsers HVNW, rettet = SJCULStB 106 fige] sige SJCStB 106 met saa] met SJCULStB 109 giffue] giffver St 110 AMEN.] A. UL

62

1 Sthenij, Roschild.] Stenij.Roscild S; STENII Roeschildensis JUL, STENI.Roeschildensis C; STENII StB 9 Labor] Labor er CStB 9 Brudgam VN] Brudgom SC 11 affler VN] affle WS; aule JCUL; avlet B 12 FINIS] EINIS S, mangler i ULStB

63

IHS indrammet af røskener] mangler i ULStB

T-2

1,8 euig] den evige JC; evige UL 2,8 du] nu JCULStB 3,1 ey] er V 3,3 Dieffuelen] Dieffuel V 5,4 dem] den C 5,5 mon] monne S; maa JCUStB 5,6 Begære] Begiær StB 5,6 Ære] Æren S 5,8 gode] god SJCUStB 6,1 iblant] blant SJCUStB 6,8 Skick] Stick V 7,1 denne] den VC 7,3-4 ombyttes i V 7,5 Beuar mit] Bewar mig V 8,2 Velgierninger] Velgierning USt 8,5 det vil] vil USt 8,6 alleene] alleen NW 8,7 dit] det S 9,7 Vabn] Vaaben SJCUStB 10,1 Hæder] Hærder S 10,3 Christ din Søn] Christo din Søn U, din Søn St 10,4 sin] din B 10,6 den] din U 10,8 hußuale] husvalelse U

T-3

1f Findis Blad] mangler i UStB 2 Blad] Blod H, rettet = VNWSJC

T-4

2,2 Dit Ord] Dit V 2,5 du vær] vær du JU 2,6 Vent] Vend JCUStB 2,6 det] dit SJCUStB 3,1 oss saa] os JCUStB 3,2 Euige] Evigt SJCUStB 4,2 hand] den B 4,5 all] oc NW 5,1 oc nu] nu V 5,1 daglige] daglig NW 6,1 HErr] HErr' StB 6,2 hun] den B 6,5 tiene] tiene dig StB 7,6 O

387

HErre] HErre V 8,1 beuare] beuar WSJCUStB 8,3 oc fra] fra C 8,4 trøste] trøst J 8,5 met] men VNW 9,1 det] dit StB 9,5 Alt ved dit Ord i] Ald ved dit i Ord V 9,6 sige] siunge SJCStB; siuuge U

T-5

1-2 LXVII Deus. & c] her kursiv, i kilden antikva 1 LXVII] XVII U 1,7 kiendis] kiende S 1,8 mange maade] maade J 2,2 Det] Dit JCUStB 2,4 wi] de UStB 2,7 kand] kunde SJCUStB 4,6 aff sin] sin USt

T-6

1-2 XLVI..Deus..&c] her kursiv, i kilden antikva 1,4 besneris] besnæris VNW; besnærie SCUStB; besverie J; jf.T-19 str.3,1 1,8 mod] imod SJCUStB 1,9 ey] icke CB 4,4 sin] din S 4,7 ey der] der intet JUStB 4,9 dog] da U

T-7

1,2 all] alt SJCUStB 1,2 mit] min W 2,2 Sorgen] Sorrigen NWSJCUSt 2,5 sige] sig SJUStB; sng C 2,9 loffuet] loffvede JCUStB 3,2 Christen] Chresten U 3,2 ende] Enden J 3,9 Diefflens] Dieffuelens VNWSJCUStB 4,1 ær] Ære SJCLStB 4,4 vil] ville S, vilde JCLStB 4,6 Trøst] Trøster LStB 4,7 Fred] Fryd JCLStB

T-8

1 Kong] Salig Kong B l Frederichs] Frederich J, Fredrich L, Friederich St; Fridrick B 2 Salig, Symbolum] Salig Symbolum NS; Symbolum B 1,1 MIT HAAB] de kursiverede ord i str.1-3 er antikva i kilden 1,4 vil ieg] vil V 1,7 aff] oc S 1,8 fører] før LStB 2,2 I disse] I V 2,6 Hun] Oc CULStB 2,7 Skiold] Siæl C 2,7 dit] det St 2,8 oss] mig S 2,8 vndryckis] undtryckis C 3,6 i min] min StB

T-9

2 Nøds] Nød og B 1,2 hør] høre C 1,5 mig] min V 1,7 Vdi] I JCULStB 1,8 Styrcke] Styrck SJULStB 2,2 kand] kanst JC; kandst ULStB 3,4 Fred] Fryct JCULStB 4,5 vær'] være SJCULStB 5,1 i] i en C 5,2 vaande] vande H; rettet = VNWSJCULStB 5,3 der] det S 5,4 sig mig] mig sig JCULStB

T-10

1 CXXVIII] her kursiv, i kilden antikva 2,2 sig altid styrcke] styrcke V 3,1 ocsaa] oc ULStB 6,1 skal] skal oc JLStB 7,2 met sit] met N 9,2 Hierte] Hiertet WSJCULStB

388

T-11

1,1 bede] beder JCUL 1,4 vort] oc vort LSt 1,6 selffuer] selff JC, mangler i ULStB 2,4 Druis] Dryis C 3,1 Vilt] Vilt du C; Vil ULStB 3,3 Hungerige] Hungrige SJCB 3,4 naadelig] naadeligen ULStB 3,5 alle loffue] loffue V 3,7 Tacke] Tack JCULStB 3,7 bekiende] bekiend U

T-12

1,2 tacket] tack ULSt 1,2 Dricke] Øl JCULStB 1,3 bespjset] bespjist C 1,4 vor] vort JCB 2,1 haffue] haffver JULStB 2,2 offuermaade] offvermaad JCUL; Offvermaad' StB 2,3 met HS] ved VNWJCULStB 2,3 maatte kommet] motte komme UL; maatte komme StB 2,4 din] den B 2,5 vilde] vilt JULStB 2,5 dog oss] dog S 2,6 lade det] lade B 3,1 vilt] vilde JULStB 3,4 i dig] dig JULSt 3,6 sterck] stercke JCULStB

T-13

1,4 beujser oss] os beviser JULStB 1,5 du] du os ULStB 1,6 altid oss] altid dem S; altid ULStB 3,1 Fader] Gud SJCULStB 3,3 alle] all S 3,3 befrjd] frid JCULStB 3,6 hellig Aand] hellig St

T-14

1 rundelig] Aandelig SJCULStB 1,4 dag] Dags JCLStB 1,5 Fule] Fugle JCLStB 1,7 vor] vi vor JLStB 2,7 ey] icke JC, aldrig LStB 3,2 for] strax for SJCLStB 3,4 Gud hannem det] hannem der V; Gud hannem del S; Gud hannem der L 3,5 Noer] Roer V 4,6 skulle ey] ey skulle JCULStB 5,3 Fule] Fugle JCULStB 5,4 bliffue] bliffuer SJULStB 5,5 gaar] gaa B 6,3 giffuer] giffve JC 7,2 Vær] Være SJCULStB 7,3 dem] dem alle JCULStB 7,7 Amen.] Am. UL

T-15

1-2 CIII.. Domino] her kursiv, i kilden antikva 1,4 ham] hannem JCULStB 1,6 lægt] læct C 1,6 dine] dm WC 1,7 Legom] Legem J; Leffnet CB; Legeme ULSt 1,7 hußualet] hußualer V 1,8 vdi] i J; vel i C 1,10 sine] di U; dig L 2,4 alle] allen SU 2,6 Løner] Lønner WSJCULStB 2,8 vend] vent S; vendt WJUL 2,9 dem] dennem ULStB 2,11 lader] lager V 3,1 forbarnier] forbarme UL 3,4 frycte] ret frycte JCULStB 3,8 Blomsteret] Blomstret VNSCB 3,9 der] det VU 4,4 frycter] frycte St

T-16

1,3 andre] Aandelige JC, Aandelig UStB 1,8 befundet] befundne SUStB 2,3 acte] foracte C 2,7 klæde] at klæde JCUStB 4,1 oss oc] os JUSt 4,2 Naade] Naad C 4,8 sine] sin C 5,3 vor synd] sind V 5,5 Skrymterj] Skrymerj

389

V; Skrympterj S; Skrømpteri JCUB 5,8 oc saa] ocsaa VNW; os oc JC; os saa UStB

T-17

1,2 alle] all JCULStB 1,6 ved] der ved UL 5,5 Beskærme] Beskærmer V 5,6 Hielp] Help V 5,6 at tro] oc tro UL

T-18

1,3 Velgierning] Velgierninger JULStB 1,4 beuarer] bevaret B 1,5 der til] der NWSJCULStB 2,3 opfyldis] opholdis StB 2,6 forjætte] forgjætte C, jf.T-27 str.2,6. 3,2 forsamlet] forsamlede JCUStB 3,3 anden] andre SJCUStB 4,3 oss aff] oss V 4,4 dine] din V

T-19

1,1 CHriste] CHrist USt 2,1 O hellig] hellig U 2,3 euige] euig NWS 3,1 besuare] besuære SCUStB; besvere J; jf.T-6 str.1,4 3,3 Legomet] Legomer V 4,2 vort Hierte] vore Hierter JCUStB 4,3 beskærmer] beskærme SJCB 4,3 her] os her USt 6,1 vilt] vilde JCUStB 7,4 tid, Amen.] tid, J; Tid. USt

T-20

1 En . . Tacksigelse] her fed skrift, i kilden alm. brødskrift 2,4 fra] for UStB 3,1 vor Øynen] vor Øyne VNWSJC; vore Øyene USt; vore Øyen B 3,2 Vor] Vort JCUStB 3,2 lade] lad WSJCUStB 3,2 vaagen for dig] for dig vaagen JCUStB 4,2 bort] bott H, rettet = øvr. 4,2 vor] vort S 4,3 met] mod J 5,2 hellige] dyrebare U, dyrebar StB 5,3 euige Faders] Faders evige S 5,4 Naad] Naade UStB 5,4 Der...Naad] Der hand dig oss at myrde haffuer i act V, jf.str.4,4 6,1 dine] din V 6,2 beuage] beuaage N; bevaage WJCStB; bevage S; bevaager U 7,2 det] dit J

T-21

2 August.] Augustini B 3 vulnerum] vulnerem StB 1,4 vilt] vilde J; vil U 1,6 endfald] vndfald NWSJCUStB 2,2 gloende] gloendis S 2,6 røde] rød JCUStB 3,2 min] mit StB 3,3 ingeledis] ingenledis WSJCUStB 3,5 døer ieg] ieg C 4,4 døds] Dødsens JCUStB 4,6 Oc] At SJCUStB

T-22

1 creator] creatur JU 1,1 oc] O VNWSJCUStB 1,2 vor] vort SJCUStB 1,3 vor] vort UStB 2,3 Aandelige] Aandelig WSJCUStB 2,4 bliffuer] bliffue NWSJCUStB 3,1 i oss] oss i H, rettet = VNWSJCUStB 3,2 vor] vores J 3,3 et] it St 3,4 styrck] styrcke UStB 4,4 Lande] Land SJCUStB

390

5,2 at kiende ræt] at ræt kiende V, ret at kiend' C 5,4 atskillig] atskellige C 6,2 Liff] til Liff C

T-23

2 alle, Vaager op, etc.] alle, etc. JCUStB 2,1 bade] baade VSJCUStB 2,2 hielper] hielpe C 2,5 At du est] Alt est du JCUStB 2,8 leffuer] leffve St 3,4 vocter] vocte U 3,6 God] Gods JCUStB 4,1 Gud] hand JUStB 4,5 oss det] det C 4,6 Aff alt vort] Alt aff vor S 5,1 Oc] O WSJCUStB 5,1 føder] fødder SJUStB 5,2 forsmaar] forsmaa St 5,3 Røder] Rødder SJCUStB 6,1-2 De ... miskundelig] her trykt i to linier, i kilden kun én 6,2 værer] være JCUSt 6,3 selff monne] monne os JCUStB 6,6 alle til] til V 7,1 sige] saa sige S 7,7 i mig] I U 8,7 haffue] haffver UStB 8,7 en aff disse] disse V 9,4 Gederne] Giderne V; Gæderne SU, Geederne St 9,5 Dieffuelens] Helfvedis B

T-24

2,2 oc skade] Skade S 4,4 vel oc] vel oss V 5,1 sig] siig JSt 5,2 forholtis] forholdtes StB 5,4 Zidons] Sidons JCUStB 6,1 ey skulde] skulde ey S 7,1 sadst] sofst JCUStB 7,4 gickst] gick B 7,5 trang] Tvang JC 9,5 Abacuc] Hbacuc C; Hakakuc U 10,1 vild] vild' WJCStB 10,2 kast] kaste C 10,3 sende] send V 11,5 paa] til B 13,3 Som] Den JCUStB 13,3 forhuerffuet] forhverfvede JCUStB 13,4 din] den StB 13,4 bittre] bitter J 15,1 Christ] Christe NWSJCUStB 15,2 denne] din UStB 16,1 allen stund] alle stund JCU; allestund StB 16,4 oss] mig S 16,5 euig Tid] Evig=Tjd St

T-25

1,3 sin] os sin UStB 2,2 vocter] vocte U 2,3 Oc] O H; rettet = VNWSJCUStB 2,5 selffuer] vor selffver J 2,7 Alle] All NWSJCUStB 4,1 Seer] See S 4,3 sin] sit SJCUStB 4,5 saa vel] vel J 4,7 befinde] besinde V 5,4 dennem] dem SJCUStB 5,7 dem] dennem StB 5,7 vnderlige] vnderlig WSJCUStB 6,3 rustig] rysted B 7,1 oc den] oc V 7,5 styrcke] styrcker U

T-26

2 kunde, etc.] kunde: VNWS; kunde. JCStB 1,2 ædle] ædele SJUStB 2,1 bliffue] de bliffve U, at bliffve St 2,3 Bog] Boog VNW 4,3 hannem] ham J 5,6 aff denne] denne SJCUStB 7,6 met] mtt H; rettet = øvr. 8,1 paa] op paa StB 8,2 Denne] Den S 8,5 effter] alt efter JCUStB 9,1 bøyde] bøyede SJCUSt 9,5 i] udi U 10,1 Disciple] Discipler NWSJCUStB 11,5 sin] sit UStB 11,6 imod stride] mod strjde SJCB; modstride USt 12,3 skulde] skal JCUStB 12,3 kiende] kunde St 13,6 Marter] Martyr WSJCUStB

391

T-27

1 Aand, etc.] Aand JUStB 1,2 Christelige] Christelig VNWS 1,4 Oc] Oc os USt 2,6 forjætte] forgjætte C jf. T-18 str.2,6 3,5 eet] et VNWSJCStB; it U 4,2 wi] vi ey U 4,3 bestandig] bestandige SJCB

T-28

4 Tom] Thom SJCUStB 1,3 Formoffue] formuffue SCU; Formue B 1,8 all] ald min J 2,8 mit] med C 3,5 vdslycke] vdslicke V; udslucke J 4,1 Alle Engle oc] All Englers oc V; Alle Englers oc NW, Alle Englers SJCUStB 5,2 Tancke] Tancker SJUB; med Tancker C 5,7 alle] allen U 8,4 at] de SJCUStB 9,2 Balsom] Balsam J 10,2 bad] ombad C 10,5 giff] giffue S 10,8 Himmerigs] Himmerigis SJCUStB

T-29

4 Tom] Thom SJCUStB 1,1 MAria] MAaria H, rettet = øvr. 1,6 giffuer] giffve JU 2,1 Mestere] Mestre SUSt 2,1 een] en VNWSJCUStB 2,5 met] aff StB 2,6 være] vær S 3,3 Christus] Christ JCUStB 3,4 død oc Dieffuelsens] Dieffuelen oc Dødsens S 3,7 hiertelig] hierteligen JCU 4,2 O] Oc JCUStB 4,3 Christ] forvist JCUStB 5,1 O] Oc NWSC 5,1 alskens] atskillig SJCSt; adskillige U 5,5 vilde] vil JU 5,5 falde] nedfalde U 5,7 tusinde] tusind VNWSJCUSt 6,1 synder] Synde B 6,3 mig nu] mig JUStB 6,5 lade] lad SJCUStB 6,5 være] blifve B

T-30

1 HErr] HErre B 3 ocsaa] oc C 1,1 HErr] HERre B 1,1 eenbaarne] Enborne VWS 3,1 Vilt] Vilde SJCUStB 3,5 Vor] Vort SJCUStB 4,3 Regærer] Regere U 4,3 dine] din StB 5,2 styrcke] styrck SJSt 6,1 Gierning] gierninger C 6,4 ny] ny nu SJCLStB

T-31

1,1 oc Søn] Søn NWS 1,2 prjse] at prise LStB 1,4 wi maa] vi nu JC 1,6 saa] som V 2,3 baade Nat] Nat V 2,4 Angest] Angst VNW 2,6 Raad til] Raad, ey JCULStB 3,4 vilde] vil V 4,3 huort] huor UL 5,1 ynckedis] ynckede JCULStB 5,6 koste] kosted JUL; kaastet C 5,7 det] der SJCULStB 7,4 min] vor JULStB 7,5 førde] fører JSt; førdte UL 7,5 Stat] Statz C 8,6 der] da S jf.str.11,3 9,2 wuenner] Venner U 10,1 vd] ned ULStB 10,2 det] mit SJC 10,5 met mact] mact J 10,6 synd er] synder er JCUL; Synder ere StB 11,3 Der] Da S jf.str.8,6 11,5 Angeste] angest JUL 11,7 I Sandheds] Den rette JCULStB 12,3 mit] dit J 12,5 Foruare] Forvar NWS, Forvarr C 13,2 befaler] befalet U 13,4 min] mit SJCULStB 13,6 hand] den SJCULStB 14,5 i Christi] Christi C 14,7 oss nu] os C

392

T-32

4 M D.LVII.] M.D.LII. B 1,1 HERRE] HErr SJUL 1,4 frelste] frelst UL 3,1 Øyen] Øynen SJCULSt; Øynene B 3,3 icke] ey JULStB 5,1 før] føre ULStB 6,2 da i] i ULStB 7,3 icke] ey JCULStB 8,1 oc haffuer] hafver C 8,3 Joh.5,8] mangler i JULStB 9,1 komme] kommer øvr. 9,1 ey komme sig] kommer sig ey UL 11,1 Fryd] Fred StB 11,4 styrcke] styrck SJULStB 12,3 beholde] beholder JC

T-33

3 Hertzen] Hertzens U 1,4 Hiertis] Hiertes V Hiertens C 1,7 Talßmand] Taalßmand LStB 1,8 ham] hannem JC 2,6 vilde] vil J 2,8 Haffuer] Saa B 3,1 Du vilt oc nu] Og at du vilde B 3,1 tillige] dislige LStB 3,2 dag] Nat SJC 3,8 brad oc hastig] hastig og brad B 4,3 dig i] i din SJCLStB 4,4 formaa] formaar B 4,6 Min Ære] Ære B 4,8 Naadigst] Naadelig JCLStB 4,8 beuar] bevare L 5,3 bortdriffue] fordriffve JLStB 6,1 maa] skal B 6,2 formaa] formaar WSJCLStB 6,5 Til] Paa B 6,5 ham] hannem CB 6,6 Min Siel oc Liff at beuare] Liff oc Siæl hand bevarer JCLStB 6,7 Mig vocte] Oc vocte S; Oc vocter JCStB; O vocter L 6,7 all] alle S 7,5 beder] bede JCLStB 7,6 vil] vilde JCLStB 7,7 maa altid] altid maa J; altid maatte LSt; maatte ævig B 8,3 Aand stedse hoss] Aand hos L, Aands Aand hos StB 8,4 beuare] bevar SJCLStB 8,5 frjmodig] frimodelig C 9,1 oc beskærme] beskerme C 9,5 kand beuare oss] kand beskærme SJCL; kandst beskærme StB 9,8 Beskærmer] Frelser B 10,1 der] her B 10,6 ey] ey at S 10,8 sin] sit JCLStB 11,3 All] Den B 11,4 , met] met N; aff SJCLStB 11,7 Wi altid. maa bliffue] Altid hos hannem at bliffve JCLStB

T-34

3 staa, etc.] staa. JC 1,2 Øel] Øl WSLSt; Øll JCB 2,4 ved] med JLStB 3,2 oss frelst fra] oß Frelst aff SJCLB, oc frelst aff St 3,4 beuarer] bevar SJC; bevare LSt 4,4 huad som] hvad C 4,4 hører] hør SJCLStB 5,2 vel] oc SJCLStB 5,3 dem] dem alle LStB 5,3 sorgfuld] sorrigfuld SJLStB; sorgefuld C 6,4 allsammen] allesammen SJCLStB

T-35

1 Capittel] Capit. B 2 den] en B 4 Dannemarck, etc ] Dennemarck, etc S, Dannemarck. StB 1,2 Konning] Konge C 2,3 Der] Det JLStB 3,1 vdskicker] udskickede C 3,2 bødne] budne JLStB 3,4 vndskyldning] uskyldning L; Vndskylding St 4,3 suarede] suurede N 9,1 end det] det end C 10,1 det] nu C 10,1 da bleff] bleff SJCLStB 10,3 Konge] Kong C 11,1 Krigs Hær] Krigshær SJCStB 11,2 dem] den S 11,3 Ryter] Rytter JCLStB 11,3 Lansknecte] Landsknecte WSJCLStB 11,4 om kiøre] omkiøre SJCLStB

393

12,4 blusse] bruse SC; bluse JSt 13,3 der burde] burde St 13,4 værd'] værd SJCLStB 14,4 Gud hand] Gud C 15,2 de] dem LStB 15,2 eder] ere C 15,4 indbede] ind bede S; indebde St 16,2 mon dennem] monne dem SJCLStB 17,2 Bryllups Stue] Brylups Stue C; Brøllups=Stue B 17,3 vdi] i JCLStB 18,1 fant] fand S; fandt JCLStB 18,2 Haffde ey] Haff de ey V; Haffde icke SJCLSt 18,2 Bryllups Klæder] Brøllups=Klæder B 18,4 reds] redis B 18,4 dig vil] vil LSt 19,1 tagde] taude JCLStB 19,3 lyckedis] lyckis LStB 19,4 at] ad SLStB 20,1 taler] talede C 20,1 Tienere] Tienerne LStB 20,3 den] din B 21,3 Vandstaare] Vands Taare S; Vandsdraabe JLB; vands draabe C; Vands=draabe St 22,1 det vide] vide SJCLSt 22,2 Vduaalde] Vdvalde SJCLStB 24,4 der hoss] hos SJCLSt 25,3 at bliffue] bliffue SJCLSt 26,1 denne Vise] den Vijse S 26,3 Guds] hans LSt 26,4 bønhøre] bønhør SStB

T-36

1,1 ieg altid] altid jeg SJCLStB 1,2 monne] mon LStB 1,3 mig] oß SJCLStB 1,6 Scrifften] Skrifften SJCLStB 1,7 Himmelen] Himmerjg StB 2,1 oc altid] altid LStB 2,3 ere] er JCLStB 2,5 forskicker] saa skicker SJCLStB 3,4 taalmodelig] taalmodig JLStB 3,6 Det... besinde] Det. befinde L Der... befinde St 3,7 oss] os alle C 4,3 mact ieg] mact JCStB 4,7 jeg i] jeg C

T-37

1,1 ET] IT B 1,5 sig] dig S 1,5 sel] selff JCLStB 1,7 sloes] sloest C; sloges L; slogs B 1,8 viid] vilt VJCLSt, vilde B 3,3 Men] Mens LStB 3,4 maatte] matte V, mot JLSt 3,6 Oc] O LStB 3,8 acte] acter V 5,6 Nød] all Nød JCLStB

T-38

2,2 giøre] giør SJ 2,3 Steen vel] Steen SJCLStB 3,2 Huor] Huort S 4,1 Staaldbrødre] Staalbrødre VWS; Staaldbrødere C, Staldbrødre LSt; Stalbr'dre JB 4,1 skulde] skulle WSC 4,2 Ere] Er V 4,2 tid] tit øvr. 4,3 atbære] adbære SJCLStB 7,3 aff sige] affsige JLStB 7,4 god] gode C 11,1 Hunde] Hunden SCStB 11,4 at giøre] giøre U; at giør' B 12,3 Laader] Laadder JC, Lader UL 12,4 hielper dig] hielper SJCULStB 13,4 wro] Wtro S; uro J; V=ro ULSt 14,3 Syndere] Synder SJCULStB 14,4 Hielp] hielpe C 15,2 oc Gud] Gud ULStB 15,4 Vey] Veye JCULStB 16,4 all] alle C 17,3 vilt] vil B 17,4 Blødgiør] Blød giør S; Blødgiøre JCStB; Blod giøre U; Blød giøre L 18,1 vilde] vilt ULSt; vil B 18,3 ære] Ær S 18,3 ville] vil SJCULStB 18,3 vede] vide JCULStB

T-39

1,8 lidet] ledet U 2,3 en] end JCULStB 2,4 effter sin] etfter JULStB 2,7

394

Omsier] Omsider B 2,7 hand skal det] skal hand det JC; skal hand da ULStB 2,9 lefft] leffuet SJCULSt 3,6 giør] giøre ULStB 4,1 raader] raadet S 4,2 haffue] haffver ULStB 4,5 Ville] Villie SJCULStB 4,6 Men] Mens JCULStB 4,6 vankundig] vandkyndig S; vandkundig U 4,7 bliffue] bliffver JULStB 4,7 oc] at SJCULStB 4,9 staa ] staa, UL; staa, Amen B

T-40

2f der suag oc til Alders kommen er] der er svag og kommen til Alders B 4 Barn.] Barn, etc. ULStB 1,1 mit] min J 1,1 sorgfuld] sorrigfuld ULStB 1,2 dem] den CULSt 1,2 bange er (denne ordstilling i alle strofer) WS] JCULStB har omvendt ordstilling. Skiftet mellem sing. og plur. er flg. i de enkelte udgaver: bange er i str.1-3, bange ere str.4-17 WS; ere bange str.1-17 J; er bange str.1-3, 9-10 og 13-14 C; ere bange str.4-8, 11-12 og 15-17 C; er bange str.1 og 3 U; ere bange str.2 og 4-17 U; er bange str.1 LSt; ere bange str.2-17 LSt; er bange str.1-17 B. 1,4 Sorrigen] Sorgen B (ligeså str.2-17) 2,1 er'] ere SJCULStB 2,3 hußvalis] husvale UL 3,2 dem] den C 5,3 besuæret] besværed' JCULStB 5,3 elendelig] ælendelig JC; elendig U 5,4 tuinger saa mange.] tvinge saa mange. J; tvinger, etc.B 6,1 ledske oc vederquæge vel] ledske oc vederqvæge C; vederqvæge oc ledske vel ULStB 7 7.] 17. WSC; rettet = JULStB 7,4 Thi] Dog JCULStB 8 8.] 18. WSC, rettet = JULStB 8,4 tuinger saa mange.] tvinger, etc. B 9,1 tuinge] tvinger CULStB 9,3 Der] De JCULStB 10,1 rinde] rinder JULStB 10,3 mig] jeg SJCULStB 11,4 Sorrigen...mange] Sorgen.. mange St; Sorgen etc B 12,1 tuinger] tvinge JCStB 12,1 som mangfoldig] som mangefoldig C, mangfoldig USt; mongfoldig L 13,1 løse] løs C 13,2 dem] den C 14,1 her i] i SCStB 14,2 dem] den C 14,3 tiente mig] tien mig SJCStB; mig tien UL 15,1 venter] vente C 15,2 HErre] HErr C 15,4 Sorrigen] Sorgen U 16,3 glædis] Glæde C 17,3 der hoss] hos ULStB 17,4 god ende] Ende J 17,4 Sorrigen...Ende ] Sorgen etc.B

T-41

1 Sielis] Siæls JCULStB 1,2 nær] skær C; skier B 1,5 Brudgam] Brudgom JCULStB 1,8 hedrlig] hederlig SC; Hæderlig JULStB 2,6 sødt] sød SJCULSt 3,2 Indleg] Indgyd UL 3,2 Hiertis] Hiertens S 3,5 ær'] Ære SJCULStB 3,8 Brudgam] Brudgom JCULStB 3,9 Som monn'] Som mon C; At du ULB, Saa mon JSt 4,2 mildelig] naadelig U 4,8 At bliffue] At jeg bliffuer SJCULStB 4,9 Aff] Vdaff SJCULStB 6,2 oc Lut] Lut UL 6,5 Brudgam] Brudgom JCULStB 7,4 met Loff] til Loff U 7,8 lilde] lille SJCULStB

T-42

2 vdsæt,] udsæt C; udsat: JULStB 2 vdsæt, Ieg .. Himmerig, etc.] udsat: UL

395

3,1 Pilgrim] Pillegrim JCULStB 4,2 elskte] elske U 4,3 frisker] et frit B 6,2 Est] Er JCULStB 6,4 ieg] jeg dig S; dig JCULStB 8,2 bliffue] med bliffve StB 9,2 tilforn] tilforen C 9,2 lidde] lide UL 10,1 aff] i SJCULStB

T-44

7 tryckte] trycte S, tryckt JB; trøckt ULSt 8 behager] behage JCULStB 10 allene] alleen C 11 spotlig] spotelig C 16 Docter] Doctor SU 16 Knaustius] Knaustus C 17 Haffue] Haffver ULStB 17 der om screffuet] der omskreffuet S; skrefvet JCULStB 17 goder] gode ULStB 20 Folckis] Folckes JCULStB 21 til en] til JULStB 30 ,eenfoldige] oc eenfoldige C 32 Læsere] Læser JCULB 33 god] got JCULB

T-45

2 lille] liden SJCB 3 dig] som dig er SJCULB 5 de] vi ULB 7 tør du passe om] passer du paa J 7 de Onde] Onde B 7 sagn] Sang UL 8 dette] det JCULB 9 alfar] Alfer JC 10 Mestere] Mester C, Mestre UL 12 icke nu] ickun ULB 14 intet] noget JCULB 15 skulle jo] jo skulle SJCULB 17 at gaa] gaa C 19 sæt] sat CULB 21 Tiene] Tien B 23 Ladder] Latter LB 32 har] hafver JCLB 33 oc begære] Begære S 35 du oc] du SJCLStB 42 til] til det C 43 Guds] sin JCLStB 44 Lithovius] Lithoxius JCLStB

T-46

1 den] denne JC 2 indholder] indeholder J, ndeiholder C 6 da] ha S, rettet = JC 9 End en] En JC 13 ringer] ringe C 13 C 5] C 3 S; rettet = JC 14 C 7] mangler i C 16 Afften] Aftenen JC 16 D 2] D l JC 17 D 4] D 1 C 18 D 4] ibid JC 20 En] Et JC 20 aabenbarlig] aabenbarligt J 22 E 4] Ee 4 S; rettet = JC 24 Naadere] Nadvere JC 24 E 6] mangler i C 27 Morgen oc Afften] Morgenen oc om Aftenen JC 29 F 5] F 3 C 30 vddelis] udelis J 33 du...dig...G 2] mand... sig.. G 1 JC 35 G 5] G 6 C 38 Natsang] Nattesang J; Natte=Sang C 39 Eves] Evæs J; Ævis C 41 arm synderis] Synderis J 41 K 6] H 6 S; rettet = JC 45 M 3] M 2 J 48 Synderis] Synders J 53 Q 3] Q S 54 Regulæ] Regula J 55 sit] it C 55 Q 8] mangler i C 58 klaglig] klagelig J Varr. i LStB er ikke noteret

T-47

9 Z 2] Z 3 JC 14 T 5] C 5 S 18 Søn] oc Søn JC 23 HErr] HErre SJC 29 leffue vil] lefver vel C 30 sorgfuld] sorrigfuld SJC 34 Bb 7] Cc 7 JC 36 Et] It S; i JC er Et trofast hierte O HErre min anbragt i registeret som eneste salme under bogstav E 41 loffue] loffver J 41 Y 2] X 2 WS, rettet = JC 43 Aa 3] Cc 5 WS; rettet = JC 47 hellig Aand, Bb 6] rettelse; hellig Aand, C 6 WS; H.Aand, Cc 6 J; hellig Aard, Cc 6 C Varr i LStB er ikke noteret.

396
397

Tradering
Oversigt over Vandrebogens efterliv,
Vb-teksternes betydning i 1600-tallet

En række Vb-tekster vandt snart indpas i andre udgivelser og samlinger fra første halvdel af det 17.årh. Eftersom flere af disse kilder er jævnaldrende med eller endnu ældre end de ældste Vb-udgaver HVNW og i alt fald ældre end udgaverne JCULStB, vil deres tekstoverlevering muligvis kunne kaste lys over nu tabte oplag af Vb. Sådanne tidlige kilder til Vb-teksternes efterliv opregnes nedenfor i kronologisk rækkefølge. I hvert enkelt tilfælde redegøres for den brug, der gøres af Vb-stoffet, og i hvilket omfang, der er sket ændringer. Frem til M2T 1639 er samtlige kendte kilder registreret For salmernes vedkommende er billedet takket være Dansk Salmeregistrant nogenlunde fuldstændigt, men er det næppe for bønnestoffets vedkommende, der langtfra er kortlagt. I perioden fra 1640 og århundredet ud er kun anført nogle få karakteristiske eksempler, afsluttet med KGr 1699.

Traderingsapparatet bidrager afgørende til at kaste lys over tekstudviklingen i løbet af 1600-tallet. Både over den tekstudvikling, der finder sted uden for Vb, og indirekte tillige over udviklingen inden for Vb-traditionen.

Formålet med trad.app var oprindelig at skabe et hjælpemiddel til en sikrere datering af nye læsemader i Vb-traditionen. Dels kunne det måske sandsynliggøre en datering af de udaterede kendte Vb-udg. HVNWSUSt Dels kunne trad.app. måske afsløre nødvendige tabte mellemled i Vb-traditionen.

Hvad der ikke var til at forudse, men hvad der i grunden må forekomme at være en ret naturlig udvikling, var, at tekstudviklingen uden for Vb i tidens løb virker ind på Vb-traditionen, så der efterhånden sker en vis grad af harmonisering Det ser således ud til, at de såkaldte fuldkomne salmebøger, der tager deres begyndelse med M2 fra 1636 og i M-C fra 1654 har optaget de allerfleste af Sthens salmer, sætter nogle nye normer for, hvordan ordlyden i Sthens salmer skal være. Det spores i de sene udgaver ULStB, hvorledes de mere og mere indretter deres salmetekster i overensstemmelse med f.eks. M-C (se exx. under beskrivelsen af udg.U). Dog ikke mere, end at der stadig er tale om to forskellige traditioner, til hvis kortlægning det har været mest praktisk at operere med to forskellige apparater. Var.app. oplyser om tekstudviklingen inden for Vb-traditionen, medens trad.app. tager sig af Vb-teksternes efterliv uden for Vb. Der bygges bro mellem de to apparater ved tilbagevendende henvisninger i trad.app. til identiske læsemåder i var.app.

Eftersom de to tekstudviklinger påvirker hinanden, vil det tit være vanskeligt at afgøre, om en ny læsemåde er opstået i en Vb-udg. eller i en salmebog.

398

Efterhanden som arhundredet skrider frem, og Sthens salmer vinder almindelig udbredelse, bliver det endvidere mere og mere sandsynligt, at salmebøgerne henter deres Vb-tekster ikke direkte fra den nyeste Vb-udg , men fra andre salmesamlinger. Denne sidste udvikling kan synes mindre interessant i vor sammenhæng, eftersom takstudviklingen da sker ganske løsrevet fra den bog, som Sthen lod udgive. På den anden side giver det fremdragne materiale brugeren en enestående mulighed for at efterga, ad hvilke veje Vb-teksterne er vandret, og hvilke kilder de enkelte udgivere vælger at øse af.

Trad.app. har udeladt de Vb-tekster, der ikke stammer fra Vb. Det vil konkret sige de salmer, som har været trykt i Th, før de blev indlemmet i Vb-T. Sandsynligheden for, at andre salmebogsudgivere har fremskaffet deres Th-tekster via Vb-T, er ikke særlig stor. Stikprøver har bekræftet denne formodning. Så meget mere interesse knytter der sig til Skonn.1646, der synes at have hentet i alt fald en del af sit Th-stof fra Vb-T.

DgO II [ca.1600]: »Hans Thomissøns Ordsprog«, Rostgaard 218,4° (R).

DgO II, Kbh.1977, 11-121, udg. af John Kousgård Sørensen

Der er i R gjort disse lån fra Vb 42 str.6,4-5 = nr.1118. - 53,33-36 = nr.1113-1114. - 56,64-65 = nr.1005. - 56,66-67 = nr.329 - 56,110 = nr.2340

Endv. forekommer nogle tilfælde med beslægtet stof 39str.4,3 jf.nr.969. - 39str.16,1 jf.nr.40 - 44str.1,5 jf. nr.303. - 44str.3,1 jf. nr.1870 - 45 str.6,2 jf.nr.70l - 53,40 jf.nr.947. - 55,25 jf. nr.1817 - 55,39 jf.nr.2150. - 56,108-111 jf.nr.2541. - 56,124f jf.nr.31. - T-44,28 jf.nr.760.

Varianter i Vb-udgaverne kan i dette tilfælde næppe bidrage til at datere den udaterede samling. Læsemåden ved 53,34 (nr.1113) viser kun, at forlægget er tidligere end J At læsemåden »andens« i 56,66 (nr.329) svarer til UStB, må være en tilfældighed.

ElPs.[1602]: Een liten PSalmbook, Ther vthinnan någhra Andelighe wijsor och skone Psalmer, sampt Christelighe Boner, are vthwaldhe och insatt Them besynnerlighen til gang och godhe, som på reesor stadde are Nw nylighen offuerseedd, medh flere Psalmer och Loffsånger forbattrat [Tryckt i Rostock aff Christoff Reusner ANNO M D.CII.] Ekspl.Herzog August Bibl. Wolfenbuttel.

Litt. Jens Lyster i Hymn.Medd. 1974 157-180, hvor den svenske overs. af 42 er aftrykt 174-175.

42. Bl.71v i rubrikken »Någhra Hymner« og med overskriften »En trosteligh Loffsang til Christum Gudz Son. Vnder the Nodher: Jagh weet migh itt blomster, etc « Str.2,5 dine Bud] tijn budh jf. din' Bud C. - 4,5 aff all nød] aff nodh. - 4,7 fra] aff =JUStB. - 4,7 Mit.. monne] Mijn hiertans gladhie må, jf. Min

399

Hiertens Glæde mon C. - 6,2 ieg] migh. - 6,7 Dig.. befale] Tig wil iagh migh befala jf. SJCStB. - 7,5 Kald] kalla. - 7,7 I] Aff. - 8,2 dine Bud] titt budh.

Tvende Viser 1603: Tuende skøne Aandelige Viser: Den ene paa Danske, Jeg vil din prijss vdsiunge, etc. Den anden paa Tydske Aus meines Hertzens grunde, etc. Nu nylige vdsæt aff Tydske paa Danske aff Jacob Matzsøn K. Prentet i Kiøbenhaffn, hos Henrich Waldkirch. 1603. Pagineret firebladstryk. Den danske overs. findes bl.A 1v - 3r. Ingen overskrift eller mel.ang Teksten findes korrekt aftrykt Malling II 480f bortset fra str.1,1: JEg vil din Prijss vdsiunge. Den tyske tekst er trykt som prosa bl.A 3v - 4v med overskriften »Den samme Vise paa Tydske.« Mallings gengivelse II 478 er korrekt på nær et ß i str.4,4: Darzu mein Haußgesindt:. Litt.: Brandt 52; J.N.Skaar og Holger Fr. Rørdam i Kh.Saml. 4.rk.IV 222 og 299; Malling II 478-483, hvor begge tekster aftrykkes; Malling VII 52; Jens Lyster i Hymn.Medd. 1993 193-209 (m.foto af tlbl.). I komm. til T-33 er opregnet samtlige nye læsemåder i Jacob Madsens revision.

Gy1611: Anna Gyldenstjernes hs. fra senest 1611. Nr 993 (Vogelsang 137) 4°, Karen Brahe, Odense. Sign.. A V,2. Litt.: Severinsen 516; Malling I 12; II 253; III 402; IV 148-50 290f. 393; VI 267.

T-41 findes i korrumperet afskrift som nr.18 af 30 sangtekster Teksten er skrevet fortløbende, som prosa. Ingen overskrift. Str.1,1 Høyheden] Høg heed nu. - 1,2 Morgenstiern saa] Morgenn stierne. - 1,2 nær] skier. - 1,4 Du] O du - 1,6 Fryder mig offuer] Mig fryder alle. - 1,7-8 Lifflig . hedrlig] Herlig, kierlig, skøn oprectig stur och Mectig - 1,10 ieg i dig] I dig wy - 2,1 Du. skøn] O du lidet baarn delig och kiønn. - 2,4 mit Hiertis] enn Hiertens - 2,5 Dit] Det. - 2,7 Kiere, HErre] Herre kiere - 2,10 Glad i Aanden] Lystig och glaad. - 3,1 Du] O du. - 3,2 Indleg.. mit] Indgifft Wdij met. - 3,6 Ynde] yndest - 3,9 Som monn'] at du. - 4,1-10 udeladt. - 5,1 O..O] Och Gud fader oc. - 5,2 I] Wed. - 5,2 euig tid] Euighed. - 5,3 inderlig] hiertelig. - 5,10 Herligheds] hiemerigis. - 6,1 med] nu. - 6,4 At ieg met dig] Den stund ieg met dig. - 6,6 Kand mig ræt] Mig glad och. - 6,10 oss] mig. - 7,1 Ieg er nu] Nu er jeg. - 7,4 met.. Prijß] til Euig pr[?]henn(?). - 7,5 Til.. til] Met sig Wdi. - 7,9 Tøff.. længe] tøffue ey lenger. - 7,10 Lyst.. trænge] Effter dig tro fast for lengiß. FINIS.

Gryd2 [1613]: [Merckelige Bøner oc Psalmer af Anders Rasmussen Gryderup] Uden trykkested og -år. Forord dateret 12.marts 1613. Bogen er formodentlig trykt i 1613. Defekt ekspl.UB Oslo, sign.: D.Lib.Rar.214 Mikrofilm AV-DA-MF 1156 på KB. Litt.: Solveig Tunold i Fund og Forskning X 1963 42f 48f; Malling VIII 80f.

Fra Vb er hentet nr.7, 42 og 43

7. Bl.D 1r. Uden overskrift. Den 5.tekst blandt »Aandelige Psalmer om Morgenen«.

400

Teksten inddelt i 10 strofer a 4 linier. Som et levn fra det oprindeligt sammenhængende digt hænger str.7 og 8 stadig sammen. Lin.5 sin] din. - 9 Gud] Fader =JCLStB og AM 425. - 25 ville] vil. - 29 skade?] skade, - 31 monne] mon. - 32 Velfærdt] velfart. I lin.36 er teksten som HVNW. Formodentlig peger læsemåden i lin.9 bagud mod en endnu tidligere udgave af Vb.

42. Bl.M 1r: »En Bøn oc Supplicatz til Christum«. Lin.4-5 skrives i én linie. Str.3,3 vilt] vil. - 3,4 lucker] lycker. - 5,7 Mit.. monne] Min... mon =C - 6,3 kand] kandt. - 6,7 ieg] ieg mig =SJCStB, jf.ElPs. - 7,3 vilt] vil. - 7,5 Kald] Kalde jf.ElPs. - 7,7 Sorg] Sorrig =SJCStB

43. Bl.Dd 3v: »It bedrøffuit Menniskis Bøn til Gud, om hielp oc trøst, Siungis som, O Gud huor saare mig lengis.« Str.1,3 dig] Gud. - 3,4 fortabt] fortabit. - 3,5 Liffue] i Liffue. - 4,3 sød] søt. - 4,5 dig] du. - 5,2 Lad] Lade. - 5,4 som] der. - 6,6 laad] lod.

I 2,5 og 5,2 (fortabet) er teksten som HVNW, i 5,1 som HV.

TvendeViser 1613: Tuende ny Viser, Den første Om den Quinde aff Zamaria Land, huilcken der nectede at giffue Christo dricke [optrykt BH 555]. Den Anden: Jeg veed it euig Himmerig Prentet i Kiøbenhaffn Aar 1613. Ekspl.KB sign.4-321 Samme flyveskrift genoptrykt Kbh.1686. Bibl.Dan. I 362.

Fra Vb er hentet nr.T-42.

T-42. Overskrift »Den Anden Vise«. str.1,1 et euigt] it euig. - 3,3 Fæderne] Fædern'. - 3,4 dette] det. - 4,2 elskte dig aff] elste aff. - 6,4 ieg] dig =JCULStB - 9,2 lidde] lide. I 10,1 læsemåde som W.

Tvendedigte1617: Sin Hiertekieriste næst Gud, vdkaarne gode Ven, ere disse tuende velgeneigte ynskels oc velfartz dict, vdi en hiertens god Mening tilsendt, oc venligen ladet offuerantuorde: E.G.H.I.E.R.I.D.C. Den Første vnder de Noder, som den Tydske Vise: Ich ging mihr einen Abent spat, Zu einer schone Jungfrawen [træsnit: Gud fører Adam og Eva sammen i Paradis] Den Anden om Ecteskab, siungis som den Dytmerske Vise: Velan, Velan vdi Guds Naffn Kiøbenhaffn, Aar, 1617. Peder Ravns Visebog nr.90. UB Oslo. Fotostat KB bd.III.

Fra Vb er hentet nr.40

Den første vise er den anonyme Mit Hierte det er beklemmit hart, den anden er

40 med overskriften »Den Anden Vise. Om Ecteskabs Statis Ordning oc indstifftelse « Str.1,2 der til] til. - 2,4 Eva] Evam. - 3,2 soffuendis] soffuend'. - 3,5 kieriste] kierist. - 4,1 opuaagnede] opuognet. - 4,2 deylige] deylig - 5,1 Been oc Kiød] Been, Kiød. - 5,2 Derfor] Det. - 5,2 ieg nu] ieg =SJCStB. - 5,6 sin] min. - 6,2 Det.. haffue] Som hannem allerbest monne behage. - 6,6 vige] vigte - 7,1 Klenoder] Clenodier. - 7,4 Klenoder] Clenoder. - 8,3 Fule]

401

Fugle. - 8,4 lydige] lydig. - 9,1 arrige] arge. - 9,1 vaar] faa, jf. faar SJCStB. - 9,6 sorgfulde] sorrigfulde =JCStB. - 12,1 stadfeste] stadfestet. - 12,5 skulde plat] slæt skulde. - 13,6 Glædskaff] Ecteskab. - 15,1-6 udeladt.

Den frie behandling af teksten gør en bestemmelse af forlægget umulig. Str.5,2; 9,1 og 12,1 ligner SJCStB, men 6,5 og 11,4 peger på HVNW og 8,6 kun på HV. Læsemåden »faa« i str.9,1 skyldes enten en korrektion af et samtidigt Vb-forlæg eller afhængighed af et forlæg, som er ældre end HVNW.

Udk20: Nogle Vdkaarne Psalmer At siunge i den Christne Menigheds forsamling. Formeret oc forbedret. Prentet om Aar effter CHRISTI Fødsel, M.DC.XX Ekspl. KB sign.4-182, bog-nr.43. Litt.: Malling VIII 86f.

Fra Vb er hentet nr.T-41.

T-41. Bl.136v uden overskrift. Nr.CIII. Str.1,2 nær] skeer. - 1,5; 3,8 og 6,5 Brudgam] Brudgom. - 2,6 sødt] sød =SJCULSt. - 3,1 skinnende] skinnend. - 3,2 Indleg] Indgyd. - 3,5 ær'] ære =SJCULStB. - 3,9 Som monn'] At du. - 3,10 skille] stille. - 4,8 bliffue] ieg bliffr. - 4,9 Aff] Vdaff =SJCULStB. - 7,10 Hierte] Hiert.

UdkS: Vdkaarne Psalmer At Siunge i den Christen Menigheds Forsamling. Nu igien paa ny prentet oc forbetrit. Met de Siu K.Davids Poenitentz Psalmer. Cum Priv Reg. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Salomone Sartorio, B Ekspl. KB sign.: Hielmstierne 1327a. Litt Malling VIII 87 Heri er optaget T-33, T-41 og T-42.

T-33. S.251 uden overskrift. Følger versionen fra Tvende Viser 1603 med disse varr. I 4,3; 4,4; 4,5; 5,3; 5,8, 6,2; 7,4; 8,7; 10,6; 10,8; 11,3, 11,4 som Tyghus. Desuden 1,4 Hiertis] Hiertens. - 1,7 vil vor] vil. - 2,7 huilcken] huilcke. - 2,8 fortørnede] fortørnet. - 6,7 all] alle.

T-41. S.246 uden overskrift. 1,8 hedrlig] Hederlig. - 2,3 du] en. - 2,6 sødt] Søt. - 2,8 Himmels] Himmelsk. - 3,2 Indleg] Indigt(!). - 3,2 Hiertis] Hiertens =S. - 3,5 ær'] ær. - 3,6 god] got. - 4,2 mildelig] mildiglig. - 4,8 bliffue] jeg bliffe(!). - 4,10 ieg mig] mig. - 7,8 O milde] du milde. - 7,9 Tøff] Døff. I 3,1; 3,8; 3,9; 4,9; 6,5 som Udk20.

T-42. S.266 uden overskrift. 3,1 ieg] jer. - 6,2 Est] er - 6,4 ieg] jeg dig =S. - 7,2 min] mig. - 7,3 mig] min. - 9,2 tilforn] tilfore.

I 6,4 tekst som S, i 10,1 som W.

Nested [1625]: MH K&923;AIE Eller Græd Icke. Det er: AF Guds Ord Sand oc salig Hierte-Trøst, for en Ræt Vidve oc Encke, som hafuer druckit den Beeske Skilßmisse-Skaale; Oc ved den timelige Død mist sin kiære Mand oc Herre. Aff Nelaus Povelssøn Nested, P.T.K.S. Prentet i Kiøbenhaffn, Aff Salomone

402

Sartorio, Anno 1625 Ekspl.KB sign.: Hielmstierne 959 Nyt oplag Kbh.1654. Bibl.Dan.I 447.

Skriftet er tilegnet den 30-årige Anne Lykke, enke efter Cai Rantzau (død 5.4. 1623) og stærkt ombejlet, også af gejstlige med ord til trøst fra Vb Se også Tyghus 1630 og DBL3 IX 224. Fra Vb er hentet vers fra nr.T-40 og T-41.

T-40. S.460f i afsnit V: »Sidste Samtale oc Valet-Ord, imellem Hußbond oc Hustru, naar de ved Døden adskilles«. Str.1 og 11-17 lægges i en meget fri bearbejdelse i munden på hustruen, efter at hendes mand har opgivet sin ånd.

14,3 udviser en læsemåde som W.

T-41. S.281f citeres str.5,7-10 og str.6-7 i en fri bearbejdelse: 5,8 Hand] JEsus. - 5,8 ieg bliffuer] dine Børn nu bliffuer. - 5,10 dig] hannem. - 6,4 ieg] wi. - 6,5 Min] Vor. - 6,6 mig] oss. - 7,1 Ieg ..glad] Wi ere nu Glade. - 7,2 Min.. Alpha] Vor Frelsere er A. - 7,4 mig fører] oss haffuer ført. - 7,5 til] I. - 7,8-9 O.. Tøff] Fader Lilde/ Oc Moder Milde/ Tøffuer - 7,10 Lyst.. Hierte] Stor Lyst effter eder vort Hierte.

Rudbeck Enchiridion [1627]: Petrus J Rudbeck: ENCHIRIDION Eller then Swenska Psalm-Boken Sampt andra Wanligha Handbocker: flitigt offuersedt och Corrigerat, såsom ock medh många nodhtorfftigha stycker forbattrat och formerat. Arosiæ Tryckt aff Oloff Oloffzson Anno 1627. Ekspl.UB sign. Sg-55080-4°. Litt.: Nat. Fransén: Koralbok till Then swenska Ubsala Psalmboken 1645, Liturgia suecana ser B vol.III: 2, Sthlm.1940 217-228

I det tidlige Enchiridion 1622, ekspl. Kungl.Bibl sign.. J 1700 Teol Hymnol., er Vb 49 endnu ikke optaget.

49. Nr.150 er den femte »Tacksayelse och Bon, effter Måltijdh. «. Uden overskrift.

HERre Christ wij tigh nu prijse,
Tijn fattighe barn och fåår.
Tu monde oss wal bespijsa
Tijn rundheet til oss gåår,
Medh kladher och lijffzens fodho,
At wij ey swalte til dodha:
Sa stoor tijn mildheet ar.

Nar wij are gladhe och matte
Vthaff titt rijka laan,
Skole wij icke forgata,
Wij anamme thet aff tijn hand:
Tigh wilie wij prijsa och ahra,
Ty tu ast wår Gudh och war Herre,
Wår endeste frelserman

403

Alt godt wij aff tigh haffue,
O milde IEsu Christ:
Margfallelighe aro tine gåffuor,
Tu vnner oss lijffzens frist,
Medh sundheet naringh och lycko,
Alt effter tijn godha tyckio:
Ty tacke wij tigh forwist.

Sandt oss tin H.Andes nådhe,
At tu må hoos oss boo,
Frija oss från alskons wådha,
Giff oss een stadigh troo:
Bewara oss här i lijffuet,
Och sedhan oss himmelriket giffue,
Een ewigh glädhie och roo.

Str.2 og 3 er byttet om, måske for bevidst at slette akrostikon og skjule den danske opr Ordstillingen i 1,6 »wij ey swalte« svarer til HVNW, men i 3,1 (dansk str.2,1) peger »wij aff tigh« mod S.

Th 1628: Den ny Danske Psalmebog, Met mange Christelige Psalmer, Ordentlig tilsammenset, formeeret oc forbedret Aff Hans Thomissøn Nu paa ny igien offuerseet, oc met nogle Psalmer formeeret, alle Gudfryctige Christne til nytte, gode oc gaffn. Prentet i Kiøbenhaffn, paa Henrich Waldkirchs egen Bekostning. 1628. Litt. Dal.Bibl.35 Fra Vb er hentet nr.T-41.

T-41. B1.55v, nr.XX i afsnittet »Om Christi Person oc Embede«. Overskrift »Den troende Siælis Aandelig Brudsang, Om JEsu Christo, hendis Himmelske Brudgom.« Str. 2,6, 3,1; 3,2; 3,5; 3,9; 4,9 og 7,10 som Udk20. Str.4,8 bliffue] ieg bliffuer =SJCULStB.

Femten Meditationes 1628: Niels Heldvad: Femten Meditationes eller Christelige Betenckelser om vor HErres JESV Christi Leffnet, Pine oc Død, Kbh. Georg Hantzsch 1628. Litt.: H.V.Gregersen: Niels Heldvad. En biografi, Tønder 1957 181; Malling VIII 92. Fra Vb er lånt fra nr.11 og 17.

11,20-26. 21 Være] Vær'. - 22 dem] dem alle =JCLStB - 22 sorgfuld] sorrigfuld =SJCLStB. - 23 Heller] Huad heller =JCLStB.

17. Fri gengivelse, delvis aftrykt Malling VIII 92.

Held.[1629]: Niels Heldvad: Morsus Diaboli Eller Den bittere sandhed, om Judas Ischarioths Christi Forræders Compagni oc Gildehus... Prentet i Kiøbinghaffn, hos Henrich Waldtkirch, Aar JEs.Chr.1629. Litt.: H V Gregersen:

404

Niels Heldvad En biografi, Tønder 1957 182. Fra Vb er hentet nr.45. 45. Anden Part s 36: »Et ynckeligt Klagemaal, offuer denne hadske oc falske Verdens Suig oc Bedragerie. Kand siungis under den Melodie: Mein Gott vnd HErr stehe du mir bey, Dieweil ich muß von hinnen, etc.« Str. 3,3 Verden anden] væn den andet - 4,2 met rætte] det rætte. - 5,2 væder] veder =S. - 5,5 er bered] oc bereed =VNWS. - 6,8 Monne] Monn'. - 7,1 ihuor] i huo =SJCStB. - 7,7 Ellers] Eller = WS. - 8,2 bed] bede =WS. - 8,4 aldrig] ey =WSJCStB. - 8,7 skam] skamm' =JCSt. Flg.marginalnoter ud for str.1 Heu prisca fides. - str.3: Aurum omnes victa jam pietate colunt. - str.4: O Verden huad du est Suigefuld. - str.7: Experto crede Ruperto? - str.8. Fide Deo, Diffide tibi, Diffide patronis.

Heldvads forlæg ligner S i str.3,3; 5,2; 5,5; 7, l; 7,7; 8,2 og 8,4. Kun i str.6, l; 8,1; 8,3 afviges tydeligt fra S og da med en tekst svarende til HNW. Vi nødsages af dette forhold til at antage eksistensen af en nu tabt Vb-udg., formodentlig trykt af Sartor før 1629 og i stemma s. 364 placeret mellem W og S.

Tyghus[1630]: Niels Heldvad: ARMAMENTARIUM DAVIDICUM. Det er: Kong Davids Tyghuß ..Anden gang giennem seet, formeret oc paa Ny publiceret, Kbh., Andreas Koch, 1630 Forord dat. Kbh.1630 Trinitatis Søndag oplyser, at 1 udg. kom straks efter Cai Rantzaus død 5.4.1623 og tilegnet hans 28 årige enke Anne Lykke. Se Nested 1625. Det vides ikke, om de fire Vb-tekster nr.7,T-33,T-41ogT-42, som er optaget i 1630, også var med i 1.udg 1623/24. Litt : H.VGregersen: Niels Heldvad. En biografi, Tønder 1957 181, Erik Dal: Niels Heldvad: En smuk ihukommelse om menneskets alder efter de tolv måneder i året afdelt, Odense 1959/60. Malling VI 295f, VIII 92. Erik Dal i samarbejde med Povl Skårup: The Ages of Man and the Months of the Year, Det kgl.Danske Videnskabernes Selskab Hist.-filosofiske Skrifter 9:3, Kbh.1980 29-51.

7. Bl.I 6v: »En Morgen Sang naar du staar op aff Sengen, vdi Gassenhowers Melodi«. Opdelt i 10 strofer, idet dog str.2-3 stadig er sammenhængende. Lin.9 Gud] Fader =JCLStB. - 25 ville] vil. - 29 skade?] skade,. - 32 Min Velfærdt] Mine Velfært. - 43 reene] det reene.

T-33. Bl.I 10v: ingen overskrift. Tekst som i Tvende Viser 1603, se komm. til T-33, men med flg. varr : 1,2 Morgens stund] Morgenstund = Vb; 2,8 fortørnede] fortørner. - 3,1 vilt] vilde. - 4,3 dig i] i din. - 4,4 formaa,] formaar - 4,5 Met] Mit =Vb. - 4,8 Naadig beuare] Naadelig bevar - 5,3 at fordriffue] oc fordriffue. - 5,8 denne her] denne =Vb. - 6,2 formaa] formaar. - 7,4 Altid i] Altid oc =Vb. - 8,1 mon lære] skal lære. - 8,7 euig ære] loff oc ære. - 10,6 Vort] Vor - 10,8 vdi sit] i sit. - 11,3 De falske Dieffuelens] Den falske Dieffuels. - 11,4 met] aff. - 11,6 Naaden] naadig.

T-41. Bl.K 9v: »Den Troende Siælis Aandelig Brudsang, om JEsu Christo,

405

hendis Himmelske Brudgom«. Str.1,5; 2,6 og 3,8 som Udk20. 3,1 skinnende] skinnend'. - 4,5 Legem] Lægem. - 7,10 Hierte] Hiert'. Tekst i 4,8 og 4,9 tyder på forlæg ældre end S.

T-42. Bl.K 11v. Ingen overskrift. Følger som i Vb umiddelbart efter T-41, hvilket antyder ukendt fælles forlæg eller Vb som forlæg Str.6,4 ieg W] dig =JCULStB, jeg dig S. Teksten i str.10,1 tyder på forlæg ældre end S. Læsemåden i 6,4 foregriber JCULStB.

Udgiveren Niels Heldvad har vel benyttet samme Vb-udg. som ved Held. 1629, se ovenfor.

Gryd3[1632]: Merckelige Bøner oc Psalmer, tilsammen sanckede aff lærde Mends scriffter oc Tungemaal, Met en liden Vndervisning om det euige Liff, oc nogle faa de Gamles Exempler, om deris Christelige Affsked fra denne bedrøffuede Verden. Alle gudfryctige Folck til tieniste, trøst oc gode, Aff Anders Rasm. Gryd.

Forord dat. Kbh.12.marts 1613. Efter en række trøstesprog og bønner følger et nyt tlbl.: Nogle Merckelige oc Aandelige Psalmer, Tilsammen sancket Aff A:R:G: Oc nu igien formeret oc forbedret met nogle flere psalmer: Oc i Trycken ladet bekoste, Aff Peder Andersøn Bogfører. Prentet i Kiøbenhafn, Aff Henrich Kruse, Aar 1632. Ekspl. Karen Brahe, Odense, sign : A.7-38. Mikrofilm AV-DA-MF 891 på KB. Litt.: Malling VIII 80f. Fra Vb er hentet nr.7, 38,42,43,T-41,T-42.

7. Bl 13r, nr.V. Samme varr. som Gryd2 Tekst trykt som prosa, strofer er markeret med indrykket lin., undtagen i str.8 (lin.32), hvor både ny lin og indrykning er glemt. Jf. Gryd2

38. Bl.110v. Ingen overskrift. Str.3,1 Væctere] Vecter =S. - 4,4 styrcke] stercke. - 7,4 Opuaagne] opuogne -SJL.

42. Bl.36v. Overskrift og tekst som Gryd2. Strofer trykt som prosa.

43. Bl.55v. Overskrift og tekst som Gryd2. Nye varr: str.5,1 skabet] skabit. - 5,2 fortabet] fortabit.

T-41. Bl.69r. Overskrift og læsemåde i 1,2; 3,2 og 3,9 = Vb. Til en nærmere præcisering af forlægget betyder det mindre, at stavemåden i 1,5; 3,8 og 6,5 er lig udg.JCULStB. Mere interessant er 4,8 At bliffue W] at ieg bliffue Gryd3; At jeg bliffuer SJCULStB. Denne læsemåde forklares bedst ved afhængighed af den tidlige læsemåde i W, som forsøges korrigeret i retning af større forståelighed ved indføjelse af personligt pronomen. Øvr.ændr.: 1,8 hedrlig] hederlig =SC. - 2,6 sødt] sød. - 3,1 skinnende] skinnend' =Tyghus. - 4,1 Siel] Sæl - 4,5 Legem] Lægem =Tyghus, Th 1634.

T-42. Bl.94v. Ingen overskrift. Str.1,1 et euigt] det euigt. - 6,2 Est] Er = UdkS, JCULStB. - 6,4 ieg] dig =Tyghus, JCULStB.

406

Theoria [1632]: THEORIA VITÆ ÆTERNÆ. Historiske Bescriffuelse, om det Evige Liffs gantske Hemmelighed. Huor udi der ordentlig, aff den hellige Guddommelige Scrifft udi fem Bøger handlis, om vor Skabelse, som oc om vor Igenløsning, disligeste om vor Igenfødsel, der efter om vore Sieles hiemfart, oc det sidste om vort Kiøds Opstandelse til det Evige Liff. Ved D PHILIPPUM NICOLAI, fordum Pastor til S.Catharinæ Kircke i Hamborg. Nu aff Tydsken paa vort Danske Maal udsat Aff Lauritz Christenßøn, Indvaaner i Helsingør. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Salomone Sartorio, Anno Christi 1632 Heri T-41. Litt. H.F.Rørdam i Kh Saml. 3.rk.IV 369-377, V.E.Brummer: Biskop Dr Hans Poulsen Resen's Salmer, Kh.Saml 6.rk I 539-41, Malling VII 179.

T-41. Bl. Mmmmm 1r: Det evige Liffs Børnessang, Erlig Velb: Frantz Rantzov, etc. til Nyt Aar: I.Effter S.D.Philippi Nicolai. Wie schon leuchtet der Morgenstern, etc. Aff Psalm. 45. oc Apoc. 22.v.16.17. Om en ret beredning til det Evige Liff, her i dette Liff. 1,2 saa klar oc nær] heel klar saa nær. - 1,3 Fuld aff Sandhed] Aff Sandhed fuld. - 1,6 Fryder mig] Mig fryder. - 1,8 hedrlig] hæd'rlig. - 2,1 lille Barn] Barn lidle. - 2,3 O] Ja. - 2,4 mit] mm. - 2,5 hellig] hellig'. - 2,6 sødt] søt. - 3,1 skinnende] skinnend'. - 3,2 Indleg] Indgyd. - 3,4 dig] dog. - 3,5 Elske] Dig elsk'. - 4,3 din Miskundheds] Miskundhedsens. - 4,5 Legem] ja Leg'm. - 5,10 Hoss dig i Herligheds] Ja i Herlighedsens - 6,2 Zitter oc Lut] Met Zitter, Luth,. - 6,3 Lader eder nu] Nu lader eder - 6,10 slig Ære] Æren slig - 7,2 er Alpha] Alpha er - 7,4 mig fører] fører mig. - 7,8 O] du - 7,8 lilde] lidle. - 7,9 Tøff] Tøffu. - 7,10 Hierte] Hiert'

Skønt trykt andre steder, f.eks. i Th 1628, er det tydeligvis versionen fra Vb, der er forlæg for denne frie bearbejdelse fra biskop Hans Poulsen Resens hand. Det fremgår af str.1,2 og 3,9 Tilmed kan det ud fra læsemåden i 4,8 og 4,9 præciseres, at Resens forlæg må være ældre end S.

Th 1634: Den ny Danske Psalmebog, Met mange Christelige Psalmer, Ordentlig tilsammenset, formeeret oc forbedret Aff Hans Thomissøn Nu paa ny igien offuerseet, oc met nogle Psalmer formeeret, alle Gudfryctige Christne til nytte, gode oc gaffn Cum Gratia & Privilegio S.R.M. Prentet I Kiøbenhaffn, Hos Salige Henrich Waldkirclis Arffvinger, Anno M.DC.XXXIV Litt.: Dal.Bibl.36.

Fra Vb er hentet nr.T-41. Jf til Th 1628.

T-41. Tekst som i Th 1628, dog med to varr: 3,3 Kierligheds] i Kierligheds. - 4,5 Legem] Lægem =Tyghus, Gryd3.

Salmebog 1635: Fragment uden tlbl sammenbundet og pagineret sammen med »Epistler oc Evangelia«, trykt af Salomon Sartor, Kbh.1635 og »D.Mart. Luth. Lille Catechismus« og »En Christelig Bønnebog, Indeholdendis Wgedages Morgen oc Aftenbøner: Met huer Dags skabning antegnit«, begge trykt af

407

Salomon Sartor uden år. Salmebogens signatur: A6 - Z6, Aa6 - Ff6, Gg 1-4. Disposition og hovedsubstans ganske som Th, men med kun 154 tekster, heraf 27, som ikke er fra Th. Af disse sidste har T-33, T-41 og T-42 interesse her. T-41 og T-42 står umiddelbart efter hinanden ligesom i Vb-T og Tyghus. Ekspl. i privateje.

T-33. Bl.140r uden overskrift. Tekst som Tyghus bortset fra 6,2, der er som Tvende Viser 1603.

T-41. Bl.132r uden overskrift. 2,6; 2,8; 3,1; 3,5, 3,8; 3,9; 4,9; 6,5 som UdkS. 3,2 og 4,8 som Udk20. 5,3 elskte] elske. - 7,10 mit] met

T-42. Bl.133r uden overskrift. 4,3 frisker] frister(!). - 6,4 ieg] dig =Tyghus.

Dialog [1636]: En Gudelig oc Lifflig DIALOGUS Eller Samtale, (Som der sigis at være holden) Imellem GVD paa den ene: oc Evam oc hendis Børn paa den anden side. Huorudi moxen alle Troens Artickle forhandlis, Vngdommen saare nyttig at lære, saa vel som lystig at læse. Fordum skreffuen paa Latine, aff D.Philippo Melanthone, til sin gode Ven Joannem a Vueida. Oc nu igien paa Danske Rijm Vngdommen til beste forfattede Prentet i Kiøbenhaffn, Aff Henrich Kruse, Aar 1636 Ekspl. Karen Brahe, Odense Fra Vb er hentet nr.T-39.

T-39. Bl.D 4r. »En smuck Vise Som ocsaa kand henføris til Børnetuct. Vnder de Noder, som Ieg gick mig i Rosens Lund, etc.« 1,2 Icke] Oc icke. - 1,4 dem selff til hadt] dennem selfuer til had. - 1,6 acte] acter - 1,8 hannem] ham. - 2,3 en meget] end møget (delvis =JC). - 2,7 hand] mand. - 2,8 ham] hannem. - 2,9 lefft] leffuit (delvis =SJ) - 3,3 tid] Dag. - 3,4 Hun] Den - 3,5 den] dend - 3,6 Men] Mens. - 3,7 dem] dennem. - 3,9 der paa] derpaa. - 4,5 dem] dennem. - 4,5 Ville] vilge. - 4,6 Men] Mens =JC. - 4,7 oc] at =SJ. - 4,8 at] ad.

Som HVNWS i 2,4 og - delvis - 2,7. I 4,7 som SJ. Det kunne pege på S som forlæg. Men i 2,3 og 4,6 læses som i J. Forlægget kunne være en tabt udg. mellem S og J.

M2[1636]: Aandelig Haandbog For Weyfarende folck til Vands oc Lands i denne liden form til Trycken forferdiget. Kiøbenhaffn. Aff Joachim Moltken, Bogh. Med Kong. Mayt.Privil (samlende tlbl. for hele udgivelsen). Tlbl. for salmedelen:

Aandelige deylige Psalmer oc Vijser, D.Mart. Luth oc andre fromme Christnes: Huorudi ocsaa findis Psalmer til huer Søndags oc hellige Dags Evangelia forordnet, det gandske Aar igennem, Aff Tydsken paa Danske transfererit, Oc nu paa ny forbedret Veyfarende Folck til Vands oc Lands til vilie, i denne Forma anden gang til Trycken forferdiget. Cum Grat & Priv. S.R.M. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Melchior Martzan, 1639. Forord dat. Kbh. 1.Febr.1636 må antages at gælde en tabt 1.udg., som med stor sandsynlighed har indeholdt flg

408

tekster fra Vb nogenlunde uforandret: nr.19, 33+32, 41, 42, 43, T-33, T-41, T-42. Litt.: Malling VIII 98ff.

19. S. 151: »It aabenbarligt Skrifftemaal oc Bekiendelse, Siungis som: Kom Gud Skaber O Hellig Aand, etc.« Teksten inddelt i 19 strofer anbragt under »Om Poenitentze«. 12 mod] imod =Hb. - 13 dit] dine =Hb. - 27 hoss dig ieg] Ieg hos dig =LStB. - 40 neppelig] neppe = Hb. - 44 huid] hid. - 48 mod] imod. - 69 den] ieg. - Af lin. 41 og 78 fremgår det, at forlægget skal findes blandt de tidlige HVNW.

33+32. S.207.«Aandelige Psalmer, for Veyfarendis Folck.« 32 er føjet til 33 som dennes str.5-6. 32,5 hellig] hellige.

41. S.163: »En Psalme for it siugt, bedrøffuit oc anfectit Menniske.« 1,2 Sorg] Sorrig. - 1,3 Synder] Synderne (ligeså i str.2-12) - 2,2 Synder] Syndere. - 4,2 sørge] sorge. - 7,2 vise] vise til. - 9,2 Synders] Synderis - 20,1 DEr den] Den denne. - 20,3 vær] være. - 22,1 høre] hører. - 22,2 dennem] hannem.

42. S.200: »HErre Iesu Christ min Frelser, etc.« 5,7 Mit.. monne] min Hiertens Glæde mon. - 6,2 ieg] mig. - 6,3 kand] kandst. - 6,7 ieg] ieg mig. - 7,7 Sorg] Sorrig.

43. S.165. »O Gud effter dig mig forlenger, etc « 3,4 fortabt] fortabet. - 3,5 Liffue] i Liffue =Gryd2-3. - 4,3 sød] søt =Gryd2-3. - 4,4 Frelsere] Frelser. - 6,5 taalmodelig] taalmodig. I 2,5 tekst som HVNW.

T-33. S.195: »Ieg vil din Prijs udsiunge, I denne Morgenstund, etc.« Den reviderede version fra Tvende Viser 1603, dog som Tyghus i 1,2; 3,1; 4,3; 4,4, 4,8; 6,2; 8,1; 8,7; 10,8; 11,3; 11,6. Desuden 7,7 maatte euig] maa evig

T-41. S.19: »Aff Høyheden oprunden er, etc.« Som Udk20 i 1,5; 3,2; 3,5; 3,8; 3,9; 4,9; 6,5. Desuden flg.varr.: 1,2 nær] skær. - 1,8 hedrlig] Hæderlig. - 2,6 sødt] søt. - 4,8 bliffue] ieg blifuer - 7,8 lilde] lille.

T-42. S.160: »Ieg veed it evigt Himmerig, etc.« 1,3 Omdragit] Omdraget. - 3,1 Pilgrim] Pillegrim =JCULStB. - 4,3 derfor ved frisker] derfore ved it frjt. - 6,4 ieg] dig =JCULStB.

M2T [1639]: S.215 i M2 begynder et tillæg i 2.udg.1639 med denne overskrift:

Her effter følger nogle skiøne Aandelige Psalmer oc Loffsange: Huilcke en huer from Christen altiid effter Tijdsens Leylighed bruge kand. Huilcke Psalmer, denne Bog (nu anden gang i Trycken forferdiget) er forbedret med

Dette tillæg omfatter s.215-277 og rummer flg. tekster fra Vb nr.7, 38,51, T-34, T-35, T-36, T-37,T-40.

7. S.258: »En Morgen Sang, naar mand staar op aff Sengen « 9 Gud] Fader =Gryd2-3, Tyghus. - 11 Beskærmer] Beskærmere. - 12 Sorg] Sorrig - 14 mig] lad mig. - 23 at forsuare] forsuare. - 25 ville] vil =Gryd2-3, Tyghus. - 29 skade?] skade, =Gryd2-3, Tyghus. - 33 trolig] trolige. - 43 reene] den rene.

409

Teksten formodentlig hentet fra Tyghus.

38. S.259: »En Afften eller Nat-Sang.« 3,1 Væctere] Væcter. - 4,4 styrcke] stercke =Gryd3. - 5,1 Gud] O GVd. - 5,2 For] Fra =SJCLStB. - 6,2 vore] vor. - 8,4 Ende] all ende.

Som forlæg er S umuligt med sin str.3,1: Du est vor Vecter tryg oc god.

51. S.260: »En Søfaren Vijse, kand siungis met det Stemme som: Vden HErren opholder vort Hus oc Gaard, etc.« 1,2 vdi] i. - 4,6 hannem] hand. - 5,6 Heller] huad heller. - 6,1 er oc] er. - 6,6 seylet] seylede. - 8,5 Engel] Engle. - 9,3 seyle] frycte. - 12,1 skal holdis] holdis. - 12,3 anden] en anden =SJCUStB. - 13,1 en] den =NWSJCUStB. - 14,6 vel met] med. - 15,3 Tractere] Tracter. - 16,7 bliffue, Amen.] bliffue. - L.I.H.] udeladt.

Læsemåden i 5,6; 6,6; 7,6; 7,7; 10,2; 10,3 og 16,5 peger på et forlæg ældre end S.

T-34. S.260: »It GRATIAS at siunge effter Maaltijd, met de Noder som: Naar vi i største Nøden, etc.« 3,2 Dieffuelsens] Dieffuelens. - 3,3 hellig Aand] H.Aand. - 4,4 hører] hør =SJCLStB. - 6,4 allsammen] allesammen =SJCLStB.

Læsemåden i 3,2; 3,4; 5,2 og 5,3 peger på et forlæg ældre end S.

T-35. S.248: »En ny Vijse, tagen aff det 22.Capit. Matthei, om den Konge, som giorde sin Søns Bryllup, etc. Siungis som den gamle Vjse: Der var en Konge i Danmarck, etc.« 2,3 Der] Det =JLStB. - 8,2 fore] forre. - 11,3 Ryter] Rytter. - 12,4 dem] dennem. - 13,4 værd'] værde - 16,4 fulde alle] alle fulde. - 21,3 Vandstaare] Vandsdraabe =JLB - 26,1 Den.. haffuer] Der os denne Vijse har. - 26,2 flux] fast - AMEN] udeladt.

Læsemåden i 10,1, 11,2; 12,4; 16,2, 18,2, 22,1, 24,4; 25,3; 26,1; 26,4 peger på et forlæg ældre end S.

T-36. S.251: »Sommersens Tijd ieg prijse vil, Christelige forandret.« Læsemåden i 1,1; 1,3 og 2,5 peger på et forlæg ældre end S.

T-37. S.252: »It trofast Hierte, etc. ocsaa Christelige forandret.« 1,1 ET] IT - 1,5 sel] selff. - 1,8 vild] vilde. - 3,4 Angist maatte] Angest motte. - 3,4 stilles] stillis. - 3,6 Oc] I. - 4,5 sel] selff. - 4,6 skæl] Skeel. - 5,6 Nød] all Nød =JCLStB. - 5,7 taalde] tolde.

T-40. S.256: »En klagelig dog Trøstelig Sang, for en suag oc til Alders kommen Person. Siungis som: Ieg var mig saa lidet it Barn.« 1,1 sorgfuld] sorrigfuld. - 1,4 Sorrigen] Sorgen (ligeså i str.2-6; 8-9; 11; 14-15; 17). - 2,2 bange er] er Bange =JCULStB. - 3,2 som bange er] er bange. - 4,1 selffuer] selff. - 4,2 bange ere] er bange (ligeså str.5-17). - 14,3 tiente] tiener.

Det er muligvis M2T, der skaber traditionen med det ændrede omkvæd »som er bange« i lin.2. Str 1 har dog stadig den oprindelige ordlyd 10,3 og 14,1 viser, at forlægget må være ældre end S.

410

APs.[1642]: Aandelige Psalmer, som brugis i den Christen Meenigheds Forsamling, i Huse oc paa Reysen, til Land oc Vand, etc. Effter den Viß oc Skick, som i Danmark oc Norrig holdis. Prentet i Kiøbenhaffn, Aff Salomone Sartorio, Anno 1642. Ekspl. Karen Brahe, Odense. Sign.: A.7-19. Bibl.Dan.I 328.

Fra Vb er hentet nr.7, 42, 43, T-33, T-41, T-42. Alle uden overskrift og mel.

7. Bl.137r. 9 Gud] Fader. - 12 Sorg] Sorrig. - 16 Hierte, Raad] Hierte met Raad. - 17 skillie] stille. - 23 at forsuare] forsuare. - 24 veldig mact] Velde oc Mact. - 25 ville] vil. - 29 skade?] skade: - 31 som mig] mig. - 36 fra] af =SJCLStB. - 39 Himmerigis] Himmerigs. - 43 reene, Amen] den rene.

42. Bl.136r 3,1 være] vær. - 3,2 kiere] kier. - 4,5 all nød] Nød. - 5,7 Mit] Min. - 5,7 monne] mon. - 6,2 ieg] mig. - 6,3 kand] kanst. - 6,7 ieg] ieg mig =SJCStB.

I str.4,7 og 7,7 følges de tidlige HVNW.

43. Bl.133v. 2,1 ræt bange] bange. - 2,2 saa mange] mange - 2,4 vel for] for. - 2,5 ret aldrig] aldrig. - 3,2 binde] tuinge. - 3,4 fortabt] fortabit. - 4,5 dig] du. - 4,6 hand er] er. - 5,5 Du være] hand vær. - 6,1 hellig] værdig hellig. - 6,5 Oc mit] mit. - 6,5 taalmodelig] taalmodig at. - 6,6 laad, Amen] Laad.

T-33. Bl.105v. Revideret version fra Tvende Viser 1603 med varr som Tyghus i 2,8, 3,1, 4,3; 4,4; 8,1; 8,7; 10,6; 10,8; 11,3 Som UdkS i 1,4 og 2,7. Desuden 4,7 Oc hues] Met huis. - 6,5 staar all] slaar ieg. - 11,6 Naaden vil] Naade vild.

T-41. Bl.107r. Tekst i 2,6, 3,1, 3,2; 3,5, 3,8; 3,9; 4,9; 6,5 som Udk.1620 Andre varr.: 2,8 Himmels] Himmelsk - 4,8 bliffue] ieg bliffuer =S. - 7,10 mon] monne.

T-42. Bl.110r. Tekst som M2 i 3,1; 4,3 og 6,4. Desuden 1,3 prydelig] prydeligt.

Udk.1642: Vdkaarne Psalmer oc Aandelige Loffsang, som effter Aarsens tijd, vdi den Christen Kircke effter tidsens indfald, ere forordend at Siungis. Aff Lutheri oc andre etc. Nu Nyligen med alle Kong Davids Psalmer vnder Lobwassers Melodiæ at siunge, forbedret, Med atskillige Bøner, oc naar mand gaar til Guds Bord. I Kiøbenhaffn.

Kolofon: Prentet paa det Kongelige oc Adelige Academie Soer, aff Henrich Kruse Paa Iørgen Holstes Bogh. Bekostning, oc findis hos hannem til kiøbs ANNO M. DC. XLII. Ekspl. Karen Brahe, Odense, sign. A VIII 14. Mikrofilm nr.603 på KB. Litt.. Malling VIII 87f.

Fra Vb er hentet nr.7, 33+32, 38, 42, 43, 44, 49, T-33, T-34, T-40, T-41, T-42.

7. S.144v »En Morgensang, naar mand staar op aff Sengen«. Strofeinddelt 10 x 4 linier. Lin.6 hafuer] har. - 8 ieg dig] ieg - 9 Gud] Fader =JCLStB - 11

411

Beskærmer] Beskærmere. - 12 Sorg] Sorrig =JCLStB. - 14 mig] lad mig =JCLStB. - 23 at forsuare] forsuare =B. - 25 ville] vil. - 29 skade?] skade, =JCLStB. - 33 trolig] trolige =JC. - 36 fra] aff =SJCLStB. - 43 reene] den reene =JCLStB.

33 + 32. S.156v som 1.tekst i rubrik »For Veyfarendis Folck, Aandelige Psalmer oc Loffsange.« Ingen overskrift. 1,1 fare] faare. - 2,1 Ledsager Mand] Ledsagermand. - 4,1 hellige] hellig. - 32,5 hellig] hellige. - 32,6 H.] hellige.

38. S.151v: »En Afften eller Nat-Sang.« Teksten hentet fra M2T. Nye varr.: 3,4 Nød dig] Nød.

42. S.150v: »En Christelig Supplicatz til GVds Søn.« Uden udhævet akrostikon. 3,3 vilt] vil. - 5,7 Mit] Min =CB. - 5,7 monne] mon =C. - 6,2 ieg] mig =B. - 6,3 kand] kandst. - 6,7 ieg] jeg mig =SJCStB. - 7,7 Sorg] Sorrig =SJCStB.

Overskrift viser, at Vb er forlæg. Evt. udg. S p.g.a. 6,7 og 7,7.

43. S.137r: »O Gud effter dig mig etc.« 1,2 trenger] tænger. - 3,4 fortabt] fortabet. - 3,5 Liffue] i Lijffue =St. - 4,3 sød] sødt. - 6,6 laad, Amen.] Laad

44. S.159v: »Om Verdens Suijg, Wtroskab oc falske Venner. Siungis som: Vaag op vaag op i Guds Naffn, etc.« Uden udhævet akrostikon. 1,4 ey] icke. - 3,8 Forrædere] Fortrædere. Forlægget er ud fra læsemåden i str.1,1 og 1,2 ældre end S og lig HVNW. 3,6 og 6,1 udviser læsemåder forud for J.

49. S.155v: »En Tacksigelse effter Maaltijd, eller anden Tijd at siunge.« Uden udhævet akrostikon 2,1 aff dig wi] wi aff dig =SJCUStB - Tegnsætningen fra Vb (kolon i 4.lin.) overtaget Læsemåden i 1,6 peger mod de tidlige HVNW, men i 2,1 mod S I 3,3 er læsemaden som i HVNWS. Forlægget ma være beslægtet med S, men tidligere end dette, jf. Heldvad 1629

T-33. S.143v: »Ieg vil din Prijs vdsiunge, I denne Morgenstund, etc « Rev.version fra Tuende Viser 1603 med varr. som Tyghus i 1,2; 3,1, 4,3; 4,4, 4,5, 4,8; 5,8; 6,2; 7,4; 8,1; 8,7; 10,8; 11,3; 11,4; 11,6. Desuden 2,8 fortørnede] fortørnet =Vb; 3,5 Ilduaade] Ilds Vaade =Vb.

T-34. S.156r: »It GRATIAS at Siunge effter Maaltijd, Siungis som: Naar wi i største Nøden staa, etc.« 3,2 Dieffuelsens] Dieffuelens =M2T - 4,4 hører] hør = M2T. - 5,3 sorgfuld] sorrigfuld. - 6,4 allsammen] allesammen =M2T

Tekst i 3,2; 3,4 og 5,2 som HVNW, i 4,4; 5,3 og 6,4 som S.

T-40. S.130v: »Siungis som: Ieg var mig saa lidet it Barn, etc.« 1,1 sorgfuld] sorrigfuld. - 1,2 bange er] er bange (samme tekst i str.2-17) - 1,4 Sorrigen] Sorgen (ligeså i str.3-15 og 17). - 2,1 er'] ere. - 4,1 selffuer] selff =M2T. - 10,3 skeet] skeed. - 11,3 neppelige] neppelig. - 14,3 Fæderneland] Fæderne-Land. - 14,3 tiente] tiener =M2T.

Tekst i 10,3 og 14,1 som W. Forlægget kan være M2T

T-41. S.21v: »Aff Høyheden oprunden er, etc.« Tekst som Udk20 i 1,5, 3,2; 3,5; 3,8; 3,9; 4,9, 6,5 Andre varr.: 1,2 nær] skær =M2 - 1,8 hedrlig] Hederlig

412

- 4,8 bliffue] ieg bliffuer =Th 1628 - 6,5 ær] Ære. - 7,8 lilde] lille. - 7,9 Tøff] Tøffu'.

T-42. S.135v: »Ieg veed it evigt Himmerig, etc.« 1,1 et] it. - 1,3 prydelig] prydeligt. 3,1; 4,3 og 6,4 som M2, der er det sandsynlige forlæg.

Alard.[1643]: Wilhelm Alardus: Sielens Aandelige APoteeck, d.e. kraftig oc bestandig Trøst for alle mødsommelige etc. Personer etc., fordansket af Joach. Moltken, Kbh. 1643. Bibl.Dan.I 403

Fra Vb er optaget 1.str. af nr. 44, 45 og T-38 i rubrikken »Aandelige Psalmer oc Vjser.. for dem som anfectis aff falske Venner.«

44. S.202 uden overskrift. 1,4 ey] icke. Forlæg må p.g.a. 1,2 være som HVNW.

45. S.202 uden overskrift 1,2 Sorg] Sorrig. - 1,6 Breff] Breffue. - 1,7 skøt] skiøt.

T-38. S.203 uden overskrift. 1,1 Gud] GVD. - 1,4 god.] god, etc

Forlæg for de tre tekster må være en tidlig udg. som HVNW.

Tuende Vjser 1643: Tuende smucke aandelige Vjser, som et christen Guds Barn daglig kand bruge etc. 1. O Angist, O Sorg etc. 2. Guds Naade jeg altid prjse vil. Uden sted 1643. Defekt ekspl. Karen Brahe, Odense. Sign.. A.VIII 187 Bibl.Dan. V 54.

T-36. Teksten mangler.

Bededagssalmer [1645]: Forordnede Bededags Kircke Psalmer, som udi Bedestundene Morgen, oc Afften saa vel som ellers, at skllige(!) sedvanlige oc brugelige Psalmer etc... I Kiøbenhaffn, Hoß Jørgen Holst Bogh. M.DC.XLV. Bibl. Dan.I 340. Fra Vb er hentet 42.

S.43 i afsnittet »Aandelige Psalmer, Torßdagen effter Middag«: »En Christelig Supplicatz til GVds Søn.« Uden udhævet akrostikon. Tekst i 3,3, 5,7; 6,3; 6,7 og 7,7 som Udk.1642. I registeret over de bededagssalmer, der synges på slottet, er 42 foreslået til torsdag.

Skonn.[1646]: Morgen oc Afften Bøner. Med andre flere korte oc guddelige Bøner, sampt smucke Afften oc Morgen Psalmer dagligen at bruge, til en Guddelig Øffuelse baade Hiemme, oc ellers naar mand forreigser. Aff adskillige før vdgangne Bønebøger paa Danske Colligerit oc oc(!) til haabe samblit, paa det allerkorteste. Prentet vdi Aarhus hoß Hans Hanssøn Skonning, Aar 1646. Ekspl Karen Brahe, Odense Sign . A.7-87 Bibl.Dan. V 40. Litt Malling VIII 133.

Fra Vb er hentet nr.6, 8, 39, 41, 42, 43, 47,49, 50, 51, T-34, T-40 og T-41, der alle, på nær 6 og 8, har overskrift som i Vb

413

6. Bl.A 5r: »Den Siuffuende Bøn vdi Rijm befattet«. Stærkt bearbejdet, formodentlig af Hans Hansen Skonning, med præg af den metriske reform, derfor mange apostroffer. Nogle exx. fra begyndelse og slutning viser karakteren af ændr.: 4 O Allmæctige, vijse oc] Almectig vijse. - 5 lærer oss i dine] oss har lærd din. - 6 skulle] skuld'. - 7 paakalde, ære oc tacke] paakalde oc ær' - 8 haffuer oss loffuet, du vilt] har loffuit at vil. - 9 Oc huad.. fuldgiøre] Hvad wi dig bede, vilt du giøre. - 11 Icke værdig .. bede] W-værdig at tilbede. - 98-103 De Himmelske.. Euindelig] Din' Engle lad slaae Leir om mig/ Anamm' min Siæl, føre den til dig./ Oc effter dette timelig Liff/ Det Evige mig aff Naaden giff./ AMEN. I lin.62 tekst som HVNW: At du har mig beuaret saa vel/.

8. Bl.A 7v: »Den Ottende [bøn]«. 5 CHristum, oc den Hellig Aand, at] CHristum, at. - 6 met din] aff din. - 7 oc altid] oc til Neruerende Tid. - 7f Gud.. tid] udeladt. - 9 Christi, din] Christi den samme din - 11 Met huilcke] huilcke. - 11f tilforn] tilforne. - 12 fortørnet] med fortørnet. - 14f forlæn] forlene. - 15 fremdelis] fremdleis (trykfejl). - 16 Naaderig] Naaderige. - 16 beuare] beuar. - 16f veldig oc Allmectig] veldige oc Allmectige. - 22 karskt] karsk. - 23 Bevare] Beuar. - 24 Liunet] Liunild. - 39f mit Embedis Redskab] dette Legemis Ridskab. - 40 min] en god. - 44 ære,] Barmhiertighed formedelst mine Synder,. - 46f Hielper, min Frelser] Hielpere, min Frelsere. - Bønnen slutter med lin.51.

Forlægget skal søges blandt de tidlige HVNW, S kommer ikke på tale p.g.a. lin. 14f og 30.

39. Nr.XXVII 2 Eves] Evæs =S. - 4 Foorbøn] forbøn - 6 skeet] skeed =S - str.3,2 euig Ære] Ære. - 3,6 aff den] aff =SJCLStB. - 4,3 Gode] God. - 4,5 bleffue] bleff. - 9,3 dig] mig. - 10,2 foract] foracte - 13,3 monne] mon. - 14,3 store] stor. - 15,3 hør] giør =SJCStB. - 17,1 da kommer] saa kommer, kommer SJCStB. - 19,6 Syndere] Synder =SJCStB - 20,3 sorgfuld] Sorgefuld =SJCStB. - 20,4 at de] de =NWSJCStB. - 21,6 de] den =SJCStB. - 24,1 Hiertet] Hierte. - 24,4 nu met] med =SJCStB. - 26,2 og 28,2 Talßmand] Taalßmand =S. - 27,2 Salighed] Herlighed =SJCStB.

Skonn. staver som S i både lin.2 og 6 og str.26,2 og 28,2. Endv. overtages tekst fra SJCLStB i str.2,6; 15,3; 20,3; 20,4; 21,6; 24,4; 27,2. Læsemåden i 17,1 forklares ved, at Skonn. forbedrer den metrisk korrumperede tekst i SJCStB. Det samme kan være tilfældet i 21,3, hvor Skonn. ved at forbedre den metrisk uheldige tekst i S tilfældigvis rammer læsemåden i HVNW. Men dette sted kan også bruges som argument for, at S ikke kan være forlæg.

41. Nr.XXXIV. 1 Synderis] Syndris. - 5 Morgenstund] Morgen. - 4,2 quide] quid =JCU. - 5,2 trenger] trenge =JCUStB. - 5,2 ihuort] i huor =JC. - 7,1 Syndere] Synder =S. - 14,2 mig frelst] frelst mig. - 15,3 og 16,3 er] vær. - 20,1 DEr den] Den denne; DEr denne S; Den denn' JUStB. - 20,2 beuare] bevar. - 21,3 og 22,3 være] vær =SJC. - 22,1 høre] hører =SJCUStB

414

Læsemåden i 21,3 og 22,3 fra S er også trængt igennem i 15,3 og 16,3.

42. Nr.XXIX. Med udhævet akrostikon 3,3 vilt] vil - 4,5 all nød] Nød - 5,7 Mit] Min =CB. - 6,7 ieg] jeg mig =SJCStB. - 7,7 din Sorg] min Sorrig; din Sorrig SJCStB.

43. Nr.XXX 4,4 Frelsere] Frelser =S. - 5,5 være] vær.

I 2,5 og 5,2 følger Skonn. HVNW og i 5,1 HV. Disse læsemåder kan dog forklares som metriske korrektioner af S.

47. Nr.XXXI. 1 i] vdi. - 4 befinde, etc.] befinde. =SJCUStB. - 1,3 Syndere] Synder. - 1,4 kiender] bekiender. - 1,7 føle] følle. - 2,3 ville] vilt. - 3,1 ieg oc] jeg. - 3,5 vil] vilde. - 3,8 høyste] høyeste =NWSJCUStB. - 7,6 Iammerlig Dal] Iammer Dal.

49. Nr.LIV. Med udhævet akrostikon. 1,6 ey skulle] skulle ey = SJCUStB.

I 2,1 afviger Skonn. fra S og følger HVNW. En fejl hos S i 3,2 bliver også undgået.

50. Nr.L. Uden forfatterinitialer. 1,1 forhaabning] Forhobning =S. - 1,3 ieg er] er jeg =JUStB. - 1,9 Tratz Dieffuelsens] Traatz Dieffvelens. - 2,9 Huor] Huo. - 3,8 slar] slaar. - 4,3 dig det] dig = NWSJCUStB - 4,4 hand saa] hand =SJCUStB. - 5,1 den] din =SJCUStB. - 5,6 behøffuer] oc høffuer - 6,5 kient der] kiend der =VNWSJC. - 8,8 Vilde] Vil. - 10,11 HErre] HErrens. - 11,1 dit Ord] dig - 11,5 reene Lær] rette Lære.

1,2-3; str.2,3; 9,1; 10,3 og 10,8 = HVNWS Afvigelser fra S i 1,2 Her følges HVNW. I 1,3 er teksten som JUStB. Karakteristisk stavemåde i 1,1 som i S.

51. Nr LI. 2 Det] den. - Gaard, etc] Gaard. - 1,2 vdi] i. - 1,7 paakalde] paakalder - 2,1 skal først] først =SC. - 2,4 maa] monne - 3,3 Affice] Døctig. - 3,6 ville] vil. - 3,7 er selff] selff er - 5,2 hand er] hand - 7,7 Saa] Som =JCUStB. - 9,5 Vaare] Vaar. - 10,3 hob forloren] forloren hob =SJCUStB. - 10,6 skal] kand =SJCUStB. - 11,1 vilde gierne] gierne vilde. - 12,4 Som . vanære] udeladt. - 13,1 en] den =NWSJCUStB - 13,6 komme] kommer =NWCUStB - 14,3 i sin] sin. - 15,6 Befale sig] Befale - 16,3 beuarer] bevare. - 16,5 at seyle i Verden] i Verden at leffue =SJCULStB. - 16,6 alle] all =NWS. - L.I.H.] udeladt.

Tekst nært beslægtet med S, der dog ikke med sine læsemåder i 4,2, 6,6, 7,6; 10,2 og 12,3 kan være eneste forlæg.

T-34. Nr.XXXIX Str.1,2 Øel] Øl =WS - 3,4 beuarer] bevar =SJC. - 6,4 allsammen] allesammen =SJCLStB

T-40. Nr.XLIX. Str 1,4 at Sorrigen] Sorrigen. - 2,1 er'] ere =SJCULStB. - 3,4 Sorrigen] sorgen (ligesa str.5-17). - 4,2 ere] er - 10,3 skeet] skeed. - 10,3 mig] jeg =SJCULStB. - 14,1 her i] i. - 14,3 tiente] tien =SJCStB - Omkvædets »bange er« følger WS

T-41. Nr.XXI. 1 Sielis Aandelige] Siæls Aandelig - str.1,2 nær] skier - 1,3 Sandhed] Saandhed - 1,5; 3,8; 6,5 Brudgam] Brudgom - 1,6 mig] sig - 1,8

415

hedrlig] hædrlig. - 2,6 sødt] sød =SJCULSt. - 3,1 skinnende] skinnend. - 3,2 indleg] Indgyd =UL. - 3,5 ær'] ære =SJCULStB. - 3,9 Som monn'] At du =ULB. - 4,4 Christ] Christe. - 4,8 bliffue] ieg bliffuer - 4,9 Aff] Vdaff =SJCULStB

At S næppe er forlæg, viser stavemåden »lilde« i 7,6, der er fælles med W, mens de øvrige Vb-udgaver har »lille«. På grund af teksten i 1,2, 3,2; 3,9 er Skonnings forlæg til T-41 muligvis ikke Vb, men kunne snarere være f.eks. Th.1628.

Den Vb-udg., der kommer Skonn. nærmest, er S En række markante afvigelser fra S viser dog, at forlægget enten må være en nu ukendt udg. fra traditionen inden S Eller også har Skonn. gjort brug af to forlæg, således at S har været trykkeforlæg, medens en tidligere udgave er blevet brugt ved trykkeriets korrekturlæsning.

Udk53: Vdkaarne Psalmer oc Aandelige Loffsang, som effter Aarsens tijd, vdi den Christen Kircke effter tidsens indfald, ere forordend at Siungis. Aff Lutheri oc andre, etc. Tryckt paa Sorø, Aff Peder Jensøn Acad.B. Oc findis tilkiøbs hos Jørgen Holst B. i Kiøbenhaffn. Salmerne i denne udg. er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Defekt ekspl. Karen Brahe, Odense, sign.: A VIII 15. Mikrofilm nr.604 på KB. En lakune s.599-622 med bl.a. Vb 51 udfyldes af ekspl., der ejes af sognepræst Stein Finstad, Hole i Norge. Bibl.Dan. I 328 Litt.: Malling VIII 89.

Fra Vb er hentet nr.33+32, 37, 38, 42-46, 49, 51, T-34, T-36, T-37, T-38, T-40, T-41, T-42.

33+32. S.337: »For Veyfarendis Folck« 32 føjes til 33 som dennes str.5-6. 33 str.2,3 Vent] Vend - 32,9 hellig] hellige. - 9 oss oc altid] os altid oc. - 10 hellig] h.

37. S.69: »En anden smuck trøstelig Lofsang, Om Morgenen at siunge.« 1,4 Fule] Fugle. - 1,5 giffue] giffver. - 2,6 oss tilsende] tilsende. - 4,3 sit Allmæctige] Allmæctige. - 7,1 beredde] redde. - 9,4 Bade] Baade =NWS. - 10,2 skabelse] Skabelsis. - 11,4 wi dig] vi.

38. S.67: En Afften eller Nat-sang, etc.« Teksten som M2T og Udk42. Ny var.: 8,1 i Morgen] morgen.

42. S.201. Overskrift og tekst som Udk42.

43. S.445: »O Gud effter dig mig forlenger, etc.« Tekst som Udk42 i 3,5; 4,3; 4,4 og 6,6.

44. S.275: »Om Verdens Svjg, Vtroskab oc falske Venner Ieg gick mig udi Rosens Lund, etc Siungis lige som: Vaag op, vaag op i Guds Naffn, etc.« Uden udhævet akrostikon. Tekst som Udk42 i 1,4, 2,4; 2,6, 3,4; 3,7; 5,7 Nye varr.: 2,7 huo] hvor - 3,3 ere] er. - 3,6 høyren] hviden. - 3,8 Forrædere] Forædere; Fortrædere Udk42. - 4,7 Lungen] Tungen.

416

45. S.83 »En anden vise om Verdens Vtroskab, Siungis med den Tone: Ieg veed en Vrt baade deilig oc bold.« 1 Wtroskab] Verdens Vtroskab. - 3 bold, etc] bold. - 1,2 Sorg] sorig. - 1,6 Breff] brefve. - 1,7 skøt] slet. - 3,5 By] en By. - 4,3 ey er] er ey =JCStB. - 4,6 at] de. - 5,2 Kløer] Kløffver - 5,7 skrier] skrider. - 6,4 atskillig] adskillige. - 7,1 ihuor] i hvo =SJCStB. - 7,7 Ellers] Eller =WS. - 8,2 bed] bede =WS. - 8,4 aldrig] ey =WSJCStB. - 8,7 skam] skamme. - M.A.I.H.] udeladt.

Tekst i 3,3 og 7,8 som HVNW, i 5,5 som H, i 6,1 og 8,1 som HNW, i 7,1 som S, i 8,4 som WS Der kan altså ikke peges entydigt på en kendt udg., så forlægget skønnes at være en udg. enten før S eller - p.g.a. 4,3 - efter S

46. S.15: »Om Døden oc Begraffvelse. Om Trøst oc Frimodighed, imod ald Kaars oc Modgang, oc imod Døden. Effter den Tone: Aff dybeste nød lader os til Gud, etc « 1 mod] imod - 4 Siungis.. Thone] Effter den Tone. - 1,7 taar.. vdelycke] tør.. vdelucke. - 4,2 Denne] den =SJCUStB. - 5,3 Engle] Englene - 5,6 Vinge] Vinger =WSJCUStB. - 5,7 mod] imod. - 7,5 wskyldige] høijeste.

Tekst i 2,6; 7,6 og 7,7 som HVNWS, i 3,1; 4,3; 4,7; 5,1 som HVNW, i 4,2 som S, i 5,6 som WS. Forlægget ligner mere W end S. Den nye læsemåde i 7,5 er et utvetydigt forsøg på at rette på forlæggets problematiske tekst. Forlægget har altså været som HVNW.

49. S.188. »En tacksigelse effter Maaltid, eller anden Tid at siunge « Akrostikon ikke udhævet. I stedet for gentagelsestegn i lin.7 gentages linien faktisk. 2,1 og 4,5 som Udk42. Nye varr. 2,5 Sundhed] sandhed. - 3,3 wi dig ey] vi ey. - 3,7 ·/: Oc.. Frelsermand] Oc . Frelsermand/ Vor.. Frelsermand =M7.

51. S.602: »En Søfaren Vise, kand siungis som: Vden HErren opholder Vort Huus oc Gaard.« 1,2 vdi] i =M2T. - 1,7 paakalde] vil paakalde. - 3,1 er] er en. - 3,3 Affice Mænd] Affle Mænd. - 4,3 Styremand] Styrmand. - 4,6 hannem] hand =M2T. - 5,6 Heller] Hvad heller =M2T. - 6,1 er oc] er =M2T. - 6,2 inden] ingen. - 6,6 seylet] seylede M2T. - 8,1 paakalder] paakaldte. - 9,3 seyle i] frycte (=M2T). - 10,2 seyler] seyle. - 10,4 vel] hin. - 12,1 skal holdis] holdis =M2T. - 12,3 anden] en anden =M2T. - 13,1 en] den =M2T. - 13,5 fiff] siuff. - 13,6 komme] kommer. - 13,6 de] det. - 14,4 Dieffuels] Dieffvelsens. - 14,6 vel met] med =M2T. - 14,7 Vaar] Vaare - 16,7 at bliffue, Amen ] bliffve. Tekst i 5,6; 6,6; 7,6; 10,2; 10,3; 10,6 og 16,5 som HVNW. Muligvis er teksten dog hentet fra M2T eller M7?

T-34. S.166: »It Gratias at siunge effter Maaltid, Siungis med den Tone som. Naar vi i største Nøden staa, etc « Tekst som Udk42 i 4,4, 5,3 og 6,4. Ny var.. 2,1 mæctig] baade mæctig

T-36. S. 168: »Sommersens tid jeg prise vil, Christeligen forandrit.« Teksten i 1,1, 1,3 og 2,5 som NW og M2T.

T-37. S.354: »It Trofast hierte, etc. ocsaa Christeligen forandret«. Overskriftens »ocsaa« gav mening i både Vb og M2T, hvor forudgående salme var T-36.

417

Men i Udk53 står de to tekster fjernt fra hinanden. Tekst som M2T i 3,6 og 5,6. Andre varr.: 1,7 sloes] slogis; 1,8 vild] ville; vilde M2T. - 3,8 acte] acter. - 5,7 taalde] tolde. Forlægget kan være enten Vb eller M2T.

T-38. S.449: »En Klage Vise offver Verdens Vtroskab.« 4,1 Staalbrødre] Stalbrødre. - 8,4 Verdens] Verden. - 15,4 Vey] Veye.

Et forlæg må p g.a. 2,2; 2,3; 3,2; 11,1; 12,4 og 13,4 søges blandt udgaver, der er ældre end S.

T-40. S.234: »En Klagelig, dog trøstelig Sang, for en Svag, oc til Alders kommen Persone. Siungis med den Tone som: Ieg vaar mig saa lidet it Barn, etc.« Teksten i 1,1; 1,4; 11,3 og 14,3 som Udk42. - 1,2 bange er] er bange (samme tekst i str.2-17) = Udk42. - 1,4 Sorrigen] Sorgen (ligeså i str.4; 7-11; 14-15). - 2,1 Salig] Salige. - 14,3 tiente] tiener =Udk42.

Tekst i 10,3 og 14,1 som W. Som forlæg kan M2T og Udk42 komme på tale.

T-41. S. 12: »Af høyheden oprunden er, etc.« 1,2, 1,5; 1,8; 3,2; 3,5; 3,8; 3,9; 4,8; 4,9; 6,5; 7,8; 7,9 som Udk42.

T-42. S.297: »Ieg veed it evigt Himmerig, etc.« Tekst som Udk42 i 1,3; 3,1 og 4,3. Andre varr.: 3,2 alt ende] ende. - 4,1 dig] mig. - 4,1 mit] dit. - 6,2 Est] Er =JCULStB.

M-C [1654]: En Ny oc fuldkommen Dansk Psalme-Bog, D.Mart.Luth. Oc andre Gudfryctige Christnes, oc Danske Mænds.. aff atskillige Psalme- oc andre Bøger, ere sammen-colligerede, oc i denne liden Form nu fierde gang til Trycken forferdiget, oc forbedret . bekostet Aff Joachimo Moltken .Prentet i Kiøbenhaffn, aff Melch. Martzan, Aar 1654. Ekspl. KB sign . 4-183-8, bog-nr.48. Litt.: Malling VIII 104f.

Af tekster fra Vb findes nr.7,19,33+32,37-51,T-33,T-35,T-36,T-37, T-38,T-39,T-40,T-41,T-42.

7. S.481. Overskrift og lin.9, 12, 14, 23, 25, 43 som M2T. Andre varr.: 6 hafuer] har =Udk42. - 12 fra wlycke] Wlycke. - 42 vende] vend. - 43 Guds] din.

19. S.339. Overskrift og strofeinddeling og lin. 12, 27, 40, 48 og 69 som M2T. Andre varr.: 8 Ah] Ach. - 20 mod] imod. - 21 Huor] Huort. - 38 sorgfuld] sorrigfuld =M7. - 40 Sorg] Sorrig. - 58 mit Hierte] mig i Hiertet =M7. - 59 maa] kand. - 70 er dig] mon være dig.

33+32. S.510: »For Veyfarendis Folck, Aandelige Psalmer oc Loffsange.« 33 str.2,3 Vent] Vend. - 32,6 H.] hellige. - 9 oc altid] altjd oc.

37. S.484: »En anden smuck trøstelig Loffsang, om Morgenen.« 7,1; 9,4; 10,2 og 11,4 som Udk53.

38. S.503: »En Aandelige Aften eller Nat-Psalme.« 3,1; 4,4; 5,1; 5,2 og 8,4 som M2T. Desuden 2,3 Hiertens] Hierters.

39. S.327: »En Christelig Vjse, om Adams oc Evæ syndige Affald fra Gud, Oc deris annammelse igien til Naade, etc. Oc siungis met den Thone som: Naar

418

Tegn er skeet i Maane oc Soel.« 3,6 aff] udaff. - 4,3 vaar] vaare. - 4,5 vddreffne] fordreffne. - 6,5 Naad] Naade - 7,2 Naad] Naad'. - 9,1 Klage] Tale - 9,5 Rætujßhed] Retferdighed. - 9,6 dig jo] dig. - 12,2 æder] æde. - 13,5 streng Dom oc saadan Ræt] Dom oc strenge Ret. - 14,6 Sorg] sorrig. - 15,2 Ørne] Øren. - 15,6 Lad] Lad dog. - 16,5 act] Mact - 19,6 Naade] Naaden - 20,3 sorgfuld] sorrigfult. - 20,4 at de] de =WS. - 21,4 Mennisker] Mennisken. - 24,2 mild] milt.

40. S. 104. Rubriceret under 2.søndag efter hellig 3 konger med overskrift: »Om den hellige Ecteskabs Stats Indstifftelse i Paradijs, etc. Siungis med den Tone som den Dytmarske Feyde-Vise: Velan, velan udi Guds Naffn, etc. siungis med.« 4,2 mon] monne. - 5,2 ieg nu] ieg =S. - 5,4 kierist] kieriste - 6,1 dem] dennem. - 6,5 leffuet] leffve =S. - 6,6 vige] vigede. - 7,5 er] aff er. - 9,1 vaar] faar =S. - 9,6 sorgfulde] sorgefuld. - 11,4 mit vdi] udi =S. - 11,5 Vilde hand dog] Vilde hand. - 12,1 stadfeste] stadfæstede. - 15,1 søler] søle WS. - 15,4 Foracter] Foracte. - 15,5 bliffuer] bliffve. Forlæg kan være S, hvilket dog kræver korrektion af forlægget i str. 2,4 og 4,1.

41. S.461. Overskrift og 1,2; 1,3; 4,2; 9,2, 20,1; 20,3 og 22,1 som M2

42. S.502. Overskrift og 3,3; 5,7; 6,2; 6,3; 6,7 og 7,7 som Udk42 og Udk53.

43. S.463. Overskrift og 3,5; 4,3; 4,4; 6,6 som M2, Udk42 og Udk53.

44. S.520: Overskrift som Udk53. 1,4; 2,4; 3,4; 3,7 og 5,7 som Udk42 og Udk53. - 2,7 hin] den. - 3,1 Ræffue] Reff. - 3,6 høyren] huiden =Udk53. - 4,4 farffue] føye - 5,8 æret] ære. - 6,1 Himmel] Himmels.

45. S.522: »En anden Vjse om Verdens Wtroskab, Siungis som: Ieg veed en Vrt baade deylig oc bold, etc.« 1,2; 1,6; 1,7; 4,3; 4,6, 5,7; 7,1 og 8,4 som Udk53. Andre varr.: 2,8 været] Vejret. - 5,3 icke] ingen. - 5,5 er] ere. - 8,1 all] alt. -M.A.I.H.] udeladt.

46. S.525: »Om Døden oc Begrafvelse. Om Trøst oc Frimodighed imod all Kaars oc Modgang, oc imod Døden. Siungis som: Aff dybeste Nød lader os til Gud, etc.« 4,2; 5,6 og 5,7 som Udk53. Læsemåden i 7,5 viser, at forlægget er ældre end S.

47. S.516: »En Bekiendelse til Gud i Synd, Sorg oc Legemlig Suaghed, siungis som: Ieg vil mig HErren lofve.« 2,8 qujd] Qujde. - 3,8 høyste] høyeste. - 7,8 den] din

48. S.520: »En arm Synderis Klagemaal for Gud, Siungis som Ich armes Magdlein klage mich sehr, etc.« 1,4 mig vred] vred =SJUStB. - 2,6 oc allen] i allen; oc alle WSJUStB. De Vb-udgaver, der er yngre end S, udskifter den tyske mel.ang. med flg.: »Siungis under sin egen Melodj.« Forlægget kan ved 1,4 være S, men ved 2,6 er en tidlig udg. som HVN mere sandsynlig

49. S.509. Overskrift og 2,1 og 4,5 som Udk42 og Udk53. 2,3 gaffue] Gafver.

- 3,3 ey] icke. - 3,7 Oc vor] Vor.

50. S.404: »En Trøstelig Vjse, under de Noder som Maa jeg Wlycken ey kunde

419

modstaa, etc.« 1,3 ieg er] er jeg =JUStB. - 4,3 dig det] dig = NWSJCUStB. - 4,6 slet intet] intet. - 5,1 den] din =SJCUStB. - 5,6 behøffuer] behøfve =SJCUStB. - 5,8 Oc altid] altid. - 6,5 kient] kiend =VNWSJC. - 11,5 reene] rette. - 11,11 met dig indgange, AMEN.] indgange Forlægget ligner S.

51. S.514. Overskrift og tekst 1,2; 1,7; 3,1; 4,5; 4,6; 5,6; 6,1; 6,6, 8,1; 10,2; 10,4; 12,1; 12,3; 13,1; 14,4; 14,6; 15,3; 16,3; 16,7 og mgl. initialer L.I.H. svarer til Udk53. Andre varr.: 3,3 Affice Mænd] Officj-Mænd. - 9,3 seyle] frycte =M2T - 13,5 fiff] si[?]. - 16,3 beuarer] bevar.

T-33. S.479: »Ieg vil din Prjs udsiunge, etc.« Som Tvende Viser 1603 med flg. varr. som i Tyghus: 1,2; 3,1; 4,3; 4,4; 4,5; 4,8; 5,8; 6,2; 8,1; 8,7, 10,8; 11,3; 11,4; 11,6. Desuden 1,4 Hiertis] Hiertens. - 1,8 ham] hannem - 11,7 ham] hannem.

T-34. S.510 Overskrift og tekst i 4,4; 5,3 og 6,4 som Udk42 og Udk53.

T-35. S.262 Rubriceret under 20.søndag efter trin. med overskrift: »En ny Vijse, tagen aff Matthæi 22 Capittel, Om den Konge, som giorde sin Søns Bryllup, etc. Siungis som den gamle Vjse: Der var en Konge i Danmarck, etc.« Tekst i 2,3; 11,3; 12,4; 16,4; 21,3; 26,2 som M2T Andre varr.: 2,3 bliffue] komme. - 3,1 vdskicker] udskickede. - 3,2 bødne] budne =M7. - 4,1 trotzig] trotzige. - 4,4 lidet] saa lidet. - 9,3 Slo] Sloge. - 10,4 icke wstraffet] ustraffet icke. - 15,1 Vey] Veye. - 18,4 reds] rædis. - 23,2 lille] lilde =M7. - 26,1 haffuer] har =M7.

I 10,1; 12,4; 13,4; 16,2; 18,2; 22,1; 24,4 og 25,3 er teksten som NW.

T-36. S.415 »Sommersens Tjd ieg prjse, vil, Christeligen forandret « Varr. 1,7 Himmelen] Himmerig =M7. - 3,1 besinde] befinde Tekst som NW i 1,1; 1,3 og 2,5.

T-37. S.416: »It trofast Hierte O HErre min, etc. Christeligen forandret.« Teksten i 1,8; 5,6 og 5,7 som Udk53. Anden varr.: 1,7 sloes du] du slogs.

T-38. S.523: »En Klage-Vjse offver Verdens Wtroskab.« 7,3 kand] kandst. - 12,3 Laader] Lader. - Tekst som NW i 2,2; 2,3; 11,1; 12,4, 17,4 og 18,3.

T-39. S.422: »En Vjse om Vngdommens Wforstandighed. Siungis som: Ieg gick mig udi Rosens Lund, etc.« 1,1 sin] sine. - 1,7 paa dem] dem. - 2,7 Omsier] Omsider. - 4,6 vankundig] vankundige. - 4,8 begynder] begynde.

T-40. S.420. Overskrift og tekst i 1,1; 1,2 (og lin.2 i str.2-17) og 14,3 ligesom Udk53. Andre varr.: 1,4 Sorrigen] Sorgen (ligeså str.2-17). - 9,1 tuinge] tuinger. - 9,3 Der] De. - 12,1 tuinger] tuinge. Tekst i 10,3 og 14,1 som W.

T-41. S.48. Rubriceret under Kristi fødselsdag med overskrift og tekst i 1,2; 1,5; 3,2; 3,8; 3,9 og 6,5 ligesom Udk53. Andre varr. 5,1 O HErre] oc HErre. - 7,8 Tøff] Tøfv'. Tekst i 4,8 som W.

T-42. S.459 »Ieg veed et ævigt Himmerig, etc.« 3,1 Pilgrim] Pillegrim =Udk53 - 4,3 frisker] et frjt. - 6,4 ieg] dig. Tekst i 10,1 som W

420

AM425 [1666]: Eitt fagurt ferda Bokar korn huor ad Jnnehelldur adskyhanlegar sætar Bæner mz nockrum gagnligum god Lyfis Reglum, J Liodum kuedinn Gudj til Lofs og dyrdar, sialfum sier huorium til gledi, og Gudz sælu þar med ad Jdka sig J dyrstum drottinz otta og frægum fromleika, huortt helldur sem madur fer yfer flod edur folld Componeradar J donschu af Hans christianssyne soknar preste til Roschilld Enn vtlagdar a Norrænu af saluga sera Boduard JonByne profaste J Borgarfyrdi preste Ad Reichh(olti) 1666 (eller 1606?).

Iflg. Brandt 48 note 1 rummer dette hs. i »Arn. Magn. 425, 8° de 7 første Ark af Vb på Islandsk, oversat 1606 af Provst Bødvar Johnson, Præst i Reikholt, men desværre med en rimet Fortale af Oversætteren selv, istedenfor Sthens..«. Imidlertid er 8° fejl for 12°, og fortalen er faktisk Sthens i islandsk overs.!

AM 425, 12° er et islandsk blandings-hs. af kristeligt indhold Kun bl.2r - 33v vedrører Vb. Bl.34r findes en uidentificeret bøn og bl.34v en bøn af Boðvar Jonsson både med dennes initialer og navnet som akrostikon. Bl.44r - 96r findes en islandsk overs. fra Jørgen Walters Confessio, der kendes i dansk overs. ved Malmøpræsten Niels Jørgensen og er trykt Kbh.1587 (LN 1605) og genoptrykt Kbh.1615 og Kbh.1619. Bibl.Dan.I 262; V 529. Den hidtidige litt. har fejllæst den tyske forfatters navn som »Jørgen Valier«. Mag Jørgen Walter var præst i Hall i Sachsen. Som flittig udgiver af opbyggelige skrifter har han leveret forlæg til både SthTr og AV-T8, jf.LysterFO 86ff; LysterAV 79.

Hs. er skrevet med to forskellige hænder, hvoraf den første har skrevet pag.2r - 39 r, dvs. Vb-delen + 11 sider. Begge hænder må dateres til 17.årh., men Boðvar Jonsson selv kan ikke være den ene afskriverne Der er tale om en afskrift. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at der er rettet i dat. på bl.2r: 1666 > 1606. Oversætteren provst Boðvar Jonsson i Borgefjord er født 1548 og død 1626. Det kan altså udmærket passe, at overs. er fra 1606, men ikke den foreliggende afskrift. At den er senere, fremgår af, at Boðvar Jonsson bl.2r betegnes som salig: saluga. Afskriften er altså fra efter 1626. Muligvis er det rettede »1666« afskriftens dat., som fejlagtigt er indført af skriveren og derefter ændret til overs. dat.: 1606. Er dat af hs. til 1666 rigtig, må teksten anses for mindre interessant i vor sammenhæng.

Den islandske overs. omfatter kun den del af Vb, der ligger forud for den egentlige salmedel, dvs frem til Vb bl G 6r 9 I store træk følger hs rækkefølgen i Vb, saledes som det fremgar af nedenstående synoptiske opstilling over Vb-afsnittene og placeringen af de tilsvarende afsnit i AM 425, angivet ved bladtal + linietal

421

Vb AM 425

3 2v 1 - 4r 4

5 4v 1-19

6 5r 1 - 8v 5

7 8v 6 - 9v 8

8 9v 9 - 12r 21

9 12v l - 13r 7

10,1-8 13r 8-21

11,1-12 13v 1-22

11,15-26 14r 1-14

Uidentificeret stof 14r 15 - 14v 5

12,1-10 14v 6-18

19,51-82 15r 1 - 15v 15

20 15v 16 - 16r 18

21 16r 19 - 16v 20

12,11-59 17r 1 - 18v 9

13 18v 10 - 19r 15

14 19r 16 - 21r 11

15 21r 12 - 21v 7

16 21v 8 - 22r 18

17 22r 19 - 23r 16

18 23r 16 - 23v 6

19,1-50 23v 7 - 24v 20

22 25r 1 - 25v 8

23 25v 9 - 26r 5

24 26r 6 - 27r 5

27 27r 6 - 28r 11

28 28r 12 - 29r 14

26 29r 15 - 30r 3

29 30r 4 - 30v 20

31 31r 1-31v 13

32,1-33 31v 14 - 32v 7

34 32v 8 - 33r 6

35 33r 7 - 33v 19

Kun få af de danske varr. er så markante, at de vil kunne forventes at give sig udslag i en overs. til islandsk. Flg. tilfælde synes interessante: 6,12 ilde WS =AM 425] megit ilde JLStB - 6,13 Som mig] Som dig JLB =AM 425. - 7,9 Gud NWS] Fader JCLStB =AM 425. - 8,28 eller] oc JLStB =AM 425 - 8,30 sum NWJL =AM 425] smuct SC. - 8,43 Held NWSC] Hyldist JLStB =AM 425 - 12,62 Simeons NW =AM 425] Simeonis SJC. - 14,44 forgengelighed

422

NW] Forfængelighed SJC =AM 425 - 17,5 frelst oc forløst VN] forløst WSJCL =AM 425 - 21,13 bered for mig] for mig bered SJC =AM 425 - 28,18 eller Anfectning HVNW =AM 425] oc Anfectning SJCLStB. - 31,13 Tobias HVNWS =AM 425] Tobiam JCStB.

Pa denne baggrund er det vanskeligt at udpege nogen bestemt Vb-udg som forlæg for den isl overs Det er tankevækkende, at læsemaderne i 6,13; 7,9, 8,28; 8,43; 14,44 og 21,13 først kendes i Vb-udgaver fra efter Boðvar Jonssons død! Har der fundet en gennemgribende revision sted samtidig med afskriften? Eller er læsemåderne i S og J adskilligt ældre end vi véd om? Bl.12v 3 har AM 425 »121 Psalm«, hvor samtlige Vb-udgaver i 9,3 har »21 Psalme«, men forklaringen er her den enkle, at den islandske oversætter ser den fejl, som alle danske forlæggere af Vb har overset.

Litt.: Jon Þorkelsson: Om Digtningen på Island i det 15. og 16.Århundrede, Kbh.1888 466f; Brandt 48 note 1; Kr.Kålund: Katalog over den arnamagnæanske Handskriftsamling II, Kbh.1894 478 nr.2505.

Himmelisches Manna [1681]: Der Geistlich-hungerigen Seelen Himmelisches Manna, Auß unterschiedlichen geistreichen Buchern herfur gesuchet, und zur stetten Ubung taglicher Andacht im Gottsehligen Wandel und standhafftiger Befastigung des wahren Christenthums in diesen bequemen Styll zum Druck befordert, und In Zwene Theile abgefasset, Deren Erster in sich halt Einige außerlesene Bibel Spruche, tagliche Morgen- und Abend-Ubungen, sampt denen darzu erwehlten geistreichen Gebet- und Liedern, besondere Kirchen-Andachten, mit etzlichen schonen Fragstucken und trostreichen Gesangen auff die fürnehmsten Fest-Tage im Jahr... Stockholm gedruckt bey Joh. Georg Eberdt. Im Iahr 1681. Rigskansler Magnus Gabriel de la Gardies gemalinde Maria Euphrosyna lod bogen udgive. Litt.: Beckmann 514.

Heri er optaget 42 i en anonym tysk overs., der først med »Salmer på dansk og tysk, udg. af danske præster i Sydslesvig« 1974 nr.46 har vundet indpas i andre samlinger

42. S.868 blandt New Iahrs Lieder. Overskrift: Nach dem Schwedischen* ubergesetzet, in selb: Mel oder. Ich hab mein sach GOtt heimgestellt.

HErr IEsu Christ/ Mein heyl du bist/ Auff dich hoff ich alleine/ Ich glaub an dich/ Verlaß mich nicht Elendiglich/ Mich trost dein wort/ daß reine.

Nur deinen willn Hilff mir erfülln/ Daß ich dich recht mag ehren/ Leit mich/ O GOtt/ Nach deinm gebot Biß in den todt/ Meinn glauben wollstu mehren

Ach laß mich seyn/ O IEsu mein/ Wo du mich gern wilt haben/ Ich schließ dich ein Ins hertzensschrein/ O heyland mein/ Mit deinen gnaden gaben.

Warhafftiglich Verlaß ich mich Auff deiner grosen gute/ IEsu mem GOtt/ Hilff mir auß noth Durch deinen todt/ Fur allem leid mich bhute.

423

Ich hab gericht Mein zuversicht Auff dich zu allen zeiten/ Du bist mein hort/ Dem heilges wort Soll stets mein port Und seyn meins hertzens freuden.

Nach dir verlang Ich/ wan mir bang/ Bey dir mein hertz trost findet/ Woll sehlig ist Derselbe Christ/ Des schutz du bist/ All ander hülff verschwindet.

Ich weiß gewiß/ O IEsu Christ/ daß du mich nicht kanst hassen/ Ich ruff dich an/ Du bist der man/ Der mich nicht kan In einger noth verlassen.

Verleyh/ o Hort/ Daß nach deinm wort Wir also lebn zusammen/ Daß wir auch dich Im himmelreich Mogn allzugleich Anschaun mit freuden/ Amen.

* Kildeangivelsen virker overraskende, men er formodentlig korrekt. Forlægget er i så fald den svenske overs. fra slutningen af 1590erne, der kendes fra ElPs 1602 og en række senere udgaver. Se Tradering ElPs 1602 s. 398.

DgO VII:2 [1688]: Peder Syv: Aldmindelige Danske Ord-Sproges Anden Deel. Med Rets og Retter-Gangs Regler og Sproge, Kbh.1688. Optrykt i DgO VII:2, Kbh.1988, udg. af Iver Kjær og John Kousgård Sørensen.

Med navns nævnelse er Vb (58,12-20) benyttet ved nr.13118. For bogstavrimets skyld er lin.13 flyttet hen mellem lin.16 og 17. I lin.18 er den fornøjelige parentes udeladt, og i lin.19 læses »Lær« i st.f. »Læß«. Begge de sidstnævnte læsemåder kendes fra udg.St, som herved bliver det sandsynlige forlæg.

Desuden er der gjort disse lån i Vb: 44 str.3,1-2 = nr.13019. - 44 str.4,1-2 = nr.13557 - 56,33 - nr.13131. - 56,64-65= nr.13130.

Endv. er noteret flg. exx med beslægtet stof: 53,40 jf. nr.11726. - 54,17 jf.nr.11922 og 13638 - 55,25-26 jf. nr.11077 - 56,116-117 (56,137) jf.nr. 11519. - T-38str.2,3 jf.nr. 12063. - T-38str.6,1-2 jf.nr. 12172.

KGr [1699]: Thomas Kingo: Gradual, En Ny Almindelig Kirke-Salmebog, Under behørige Noder og Melodier; Efter Hans Kongl: Maj:ts allernaadigste Befalning ... til Trykken befodret. Odense, Christian Skrøder, M.DC.XCIX. Udg. som facs. af Samfundet Dansk Kirkesang med efterskrift af Erik Norman Svendsen og Henrik Glahn, Odense 1967.

Af tekster fra Vb indgår nr.7, 19, 38, 42, 43, 47, T-33, T-36, T-37 og T-41.

Når denne officielle salmebog inddrages på dette sted, skyldes det ikke nogen forhåbning om her at spore brug af tidlige Vb-udgaver, men har flere andre grunde. Optagelse i den officielle salmebog er udtryk for, at teksterne har vundet anerkendelse som salmer til gudstjenestebrug. Dertil kommer, at denne salmebog er en slags statusopgørelse ved udgangen af det 17.årh. og tillige får en kolossal betydning for eftertidens kirkesang.

Det er derfor ikke ligegyldigt, under hvilken form og med hvilke tiltænkte funktioner salmerne lanceres i denne salmebog.

424

For ikke at gøre oversigten aldeles uoverskuelig, er der ved de enkelte varr. i KGr kun anført M-C, hvis varianten allerede optræder der. Kendes var. ikke i M-C, anføres evt. andet findested.

Endv. er der ved alle varr. i KGr noteret, om disse kendes fra Vb-traditionen.

7. S.272: til den daglige korsang i kirken tirsdag formiddag. 6 hafuer] har = M-C. - 9 Gud] Fader =M-C, JCLStB. - 12 Sorg] Sorrig =M-C, JCLStB. - 12 fra wlycke] U-lycke =M-C. - 14 mig] lad mig =M-C, JCLStB. - 23 at forsuare] forsvare =M-C, B. - 25 ville] vil =M-C. - 33 trolig] troligen = Paulli, StB. - 36 fra] af =Udk42, SJCLStB. - 43 Guds] sin =JLStB. - 43 reene, Amen.] dend rene. =M-C, JCLStB.

19. S.32: i begyndelsen af fredagsmessen. 6 og 8 AH] ACh =M-C, JCLStB. - 12; 20; 48 mod] imod =M-C. - 13 dit] dine =M2, Paulli. - 27 hoss dig ieg] jeg hos dig =M-C, LStB. - 38 sorgfuld] Sorrigfuld =M-C, B. - 40 sorg] Sorrig =M-C. - 40 neppelig] neppe =M-C. - 51 fødde] føde. - 55 oss] os alle. - 58 mit Hierte] mig i Hiertet =M-C. - 59 maa stadelige] kand stadelig =M-C. - 62 reener] retviis. - 68 Læbe] Læber =JCLStB. - 69 den] jeg =M-C. - 70 dig] dig, Gud,; dig HErre Paulli. - 81 altid] alle. - 83 AMEN] udeladt

Forfatteren angives at være »Mag. Hans Christoph. Roskild.«

38. S. 124: til aftensang på Søndag Septuagesima. 1,3 Christe] Christ, vor. - 1,5 Himmerige] Himmerig (ligeså str.2-8) =SCLStB. - 2,2 maa wi io] troe vi og. - 2,3 vor Hiertens] vort hiertes =LStB - 3,1 Væctere] Vægter =JCLStB. - 4,4 styrcke] stercke =M-C, LStB. - 5,2 For] Fra =M-C, SJCLStB - 5,2 Dieffuelsens] Diefvelens. - 6,2 tillycke] tillucke =Paulli, LStB. - 8,4 Ende] ald Ende =M-C, B.

42. S.102: til indgang til aftensang på 1.søndag efter Hellig Tre Konger. 5,7 Mit] Min =M-C, CB. - 6,2 ieg] mig =M-C, B. - 6,7 ieg] jeg mig =M-C, SJCStB. - 7,7 Sorg] Sorrig =M-C, SJCStB

43. S.88: til afslutning af højmessen på Nytårsdag. 1,2 Synden] Sorgen. - 3,4 fortabt] fortabet. - 3,5 Liffue] i Lifve =M-C, St. - 4,1 Liffsens] min Lifsens. - 6,5 taalmodelig] Taalmodig at =UStB. - 6,6 laad, Amen.] Laad. =M-C

47. S.226: til højmessen før prædikenen på 3.søndag efter trinitatis. Mel.: Jeg vil mig HErren lofve =M-C. - 3,8 høyste] høyeste =M-C, NWSJCUStB. - 4,7 selff] det self. - 6,8 met dig] Jeg. - 7,3 Alt] At. - 7,6 Iammerlig Dal] Iammerdal. - 7,8 den] din =M-C, UStB. - 7,8 Himmelske Sal] Himmel-Sal. - AMEN] udeladt.

T-33. S.270: til den daglige korsang i kirken mandag formiddag. Med noder Tekst som i Tyghus 1,2; 2,8; 3,1, 4,3; 4,5; 4,8; 5,8; 6,2; 7,4; 8,1, 8,7, 10,8; 11,3; 11,4; 11,6. Desuden 1,4 Hiertis] Hiertens - UdkS, M-C. - 1,8 ham] hannem =M-C. - 3,5 Ilduaade] Ilds Vaade =Vb. - 3,8 hastig] en hastig. - 4,4 det ieg formaa:] hvis jeg formaar. - 6,5 ham] hannem. - 10,7 oss monne] monne os =Vb. - 11,7 ham] hannem =Vb, M-C.

425

T-36. S.121: til afslutning af aftensang på 6.søndag efter Hellig Tre Konger Mel.: Naar jeg betæncker dend Tiid og stund, etc. - 1,6 monne oss] monne. - 1,7 Himmelen] Himmerig =M-C, StB. - 2,1 og 2,2 hannem] ham. - 2,5 forskicker] beskicker. - 2,5 saa skeer] skeer. - 3,4 taalmodelig] Taalmodig at. - 3,6 besinde] befinde =M-C, L. - AMEN] udeladt.

T-37. S.63: til højmessens afslutning på 3.søndag i advent 1,5 sel] self =JCLStB. - 1,7 sloes] slogs =M-C, B. - 1,8 vild] vilde =M-C, B. - 3,3 Men] Mens =LStB. - 3,8 acte] agter =Udk53. - 4,5 sel] self. - 5,6 Nød] ald Nød = M-C, JCLStB. - AMEN] udeladt.

T-41. S.51: til indgang ved aftensang på 1.søndag i Advent. 1,2 Morgenstiern] Morgenstierne. - 1,2 nær] skier =M-C, B. - 1,4 Stam] Stamm'. - 1,5; 3,8; 6,5 Brudgam] Brudgom. =M-C, JCULStB. - 1,8 hedrlig] Hæderlig =JULStB. - 3,2 Indleg] Indgyd =M-C, UL. - 3,5 ær'] Ære =SJCULStB. - 3,9 Som monn' ville] At du vilde =M-C, ULB. - 4,3 din] dit. - 4,8 bliffue] jeg blifver =Th 1628, SJCULStB. - 4,9 Aff] Udaf =SJCULStB. - 5,1 O HErre] og HErre =M-C. - 6,5 ær] Ære.

I mindst tre tilfælde - 7,43 og 43 str.6,5 og T-37 str.3,3 - forekommer læsemåder i KGr, som ellers kun optræder i sene udgaver af Vb. Materialet er for spinkelt til at konkludere, at en af disse Vb-udgaver, f.eks. St, er grundlag for teksten i KGr. Det er imidlertid tydeligt, at der er bred overensstemmelse mellem teksten i KGr og ULStB. Dette forhold kan dog også forklares ved, at ULStB er tilpasset den almindelige tekstudvikling i de normgivende salmebøger.

426
427

Forkortelser og
litteraturhenvisninger

Forkortelser af bibelske skrifter som i d.o., dog Mk. og Lk. for Markus- og Lukasevangeliet.

abl.: ablativ.

Althaus: Paul Althaus: Forschungen zur evangelischen Gebetsliteratur, Gutersloh 1927. Reprografischer Nachdruck Hildesheim 1966.

AM 425: Arnamagnæanske Samling, Kbh's Univ. Islandsk hs. fra 1666 med islandsk overs. fra 1606 af Vb 3-35. Se Tradering s. 420ff.

Andersen: Niels Knud Andersen: En Ny Psalmebog 1553, udg. af UJDS, Kbh.1983 (komm.bd. til facs.udg af En Ny Psalmebog 1553, LN 1421, den såkaldte Tausens salmebog).

anf.st.. anførte sted.

ang angivelse

app apparat.

APs.(1642): Aandelige Psalmer, Kbh. Salomon Sartor 1642. Se Tradering s. 410.

ArreboPs.: Anders Arrebo: Davids Psalmer, Kbh 1623 og 1627.

ArreboSS. Anders Arrebo Samlede Skrifter I-V, Kbh. 1965- 1984.Udg. af DSL ved Vagn Lundgaard Simonsen.

AV: Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner ved Johannem Auenarium. Hvor intet årstal anføres, henvises til 2.udg. Kbh.1577. LN 706.

AV-T: Sthens eget tillæg til AV.

B: Sthen: En liden Vandrebog, Kbh. Joh.Ph. Bockenhoffer 1696. Se Udgavebeskrivelse s 360ff.

bb / bbr : bønnebog/ bønnebøger.

bd : bind.

Beckmann Johan Wilhelm Beckmann: Den Nya Swenska Psalmboken, framstalld uti Forsok till Swensk Psalmhistoria, Stockholm 1845.

428

Belfrage: Esbjörn Belfrage: 1600-talspsalm. Litteraturhistoriska studier, Lund 1968.

BH: C.J.Brandt og Ludvig Helweg: Den danske Psalmedigtning I-II, Kbh.1846-47. Tal betegner tekstnummer. I slutn. af I findes med egen paginering et kortfattet »Omrids af Forfatternes Levnetsløb«, hvortil der henvises med sidetal.

Bibl. Dan.: Bibliotheca Danica I-IV. Systematisk fortegnelse over den danske Literatur fra 1482 til 1830, udg.ved Chr V Bruun m.fl., Kbh.1877-1902. Genudgivet med tillæg, I-V, Kbh.1961-63.

bl.: blad.

Brandt: C.J.Brandt: Salmedigteren Hans Christensen Sthen, Kbh.1888.

Brandt Udvalg: C.J.Brandt: Udvalg af Hans Chr.Sthens Salmer og aandelige Rim, Kbh.1888.

Brix: Indl. til Vb-1914.

Brummer: V.E.Brummer (1855-1933): En liden Vandrebog, Hymn.Medd. 1993 219-229.

Bruun: Henry Bruun: Den middelalderlige Dagvise, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, Kbh.1965.

C: Sthen: En liden Vandrebog, Christiania 1659. Se Udgavebeskrivelse s. 346ff.

Carlquist: Gunnar Carlquist: Lunds Stifts Herdaminne från Reformationen till nyaste Tid. Ser.2:I-VIII, Lund 1948-80.

Cassube: En Ny Fuldkommen Dansk Psalme-Bog, Hvor udi findis 678. Aandelige Psalmer, Oc nu af andre Bøger formeeret til 800. Sange...Nu paa Ny colligeret oc formeeret, oc tredie Gang til Trycken bekostet..Af Christian Cassube [1685?].

Cawallin: S.Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne, efter mestadels otryckta källor utarbetadt, I-V, Lund 1854-58.

Chr.III.: Biblia, Det er den gantske Hellige Scrifft, vdsæt paa Danske, Kbh.1550. Facs.udg., Kbh.1928. LN 15.

Christensen: Georg Christensen: Hans Christensen Sthens salmer og »folkeviserne«. Festskrift til H.F.Feilberg, Kbh.1911 101- 112.

Cypr Sthen: En Predicken Cæcilij Cypriani, Kbh.1578 LN 507.

Dal 111 salmer: 111 danske salmer. Udvalgt og kommenteret af Erik Dal og Ea Dal. Kbh.1981. Tal betegner tekstnummer.

429

Dal.Bibl.: Erik Dal: Hans Thomissøns Salmebog 1569-1676. En almen orientering og en speciel bibliografi. Efterskrift til facs.udg. af Th. Kbh.1968.

Da.St.: Danske Studier, udg. for UJDS, Kbh. 1904ff.

Dat. datering/ dateret.

Da.Viser: H.Gruner-Nielsen: Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630, I-VII, Kbh.1912-1930, udg.i fot. optryk af DSL, Kbh.1978-79.

DBL1: Dansk biografisk Leksikon ved C.F.Bricka I-XIX, Kbh. 1887-1905.

DBL2: Dansk biografisk Leksikon, 2. udg. ved Povl Engelstoft og Svend Dahl I-XXVII, Kbh. 1933-44.

DBL3: Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. ved Sv.Cedergreen Bech, I-XVI, Kbh. 1979-84

DDS: Den danske Salmebog, Kbh.1953.

DgF: Danmarks gamle Folkeviser I-XII, Kbh. 1853-1976. Udgivet af Sv.Grundtvig, Axel Olrik, H.Gruner-Nielsen m.fl. Fot. optryk Kbh.1966-67.

DgO: Danmarks gamle ordsprog I-VII, udgivet af Iver Kjær og John Kousgård Sørensen m.fl for DSL, Kbh. 1977ff.

Dietz. Nogle nye Psalmer oc Loffsange som icke till forn ere wdgangne paa Danske ... trycht ij Rozstock wedt Ludowich Dyetz 1536. Udg. af UJDS i facs med efterskrift af Niels Knud Andersen, Kbh.1972. LN 238.

DKT: Dansk Kirketidende, Kbh. 1845ff.

DKÅ: Dansk Kirkesangs Årsskrift, udg. af Samfundet Dansk Kirkesang 1940ff.

DMB: Danske messebøger fra reformationstiden, udg. i facs. af UJDS med en liturgihistorisk redegørelse af S.H.Poulsen, Kbh.1959.

d.o.: (gældende) dansk oversættelse (af Bibelen).

DSL: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

DTT: Dansk teologisk Tidsskrift, Kbh.1938ff.

DV: dagvise.

Ehrencron-Muller: H.Ehrencron-Muller: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814. I-XII + suppl., Kbh. 1924-39.

ekaspl / eksplr eksemplar/ eksemplarer.

ElPs: Een liten PSalmbook, Rostock 1602. Se Tradering s 398

Estborn: Sigfrid Estborn: Evangeliska svenska bonbocker under 430 Reformationstidevarvet Med en inledande oversikt over medeltidens och over reformationstidens evangeliska tyska bonelitteratur. Sthlm.1929.

ex /exx : eksempel/ eksempler.

facs : facsimile, fotografisk optryk.

f/ff. følgende/de følgende.

Fischer/Tumpel: Albert Fischer: Das deutsche evangelische Kirchenlied des 17. Jahrhunderts. Vollendet und herausgegeben von W.Tumpel I-VI, Gutersloh 1904-16 Reprografischer Nachdruck Hildesheim 1964. Tal betegner tekstnummer.

fork.f.: forkortelse for.

Fot , fot.: fotografi, fotografisk.

Frandsen: Ernst Frandsen: Hans Christensen Sthen. Studier i det 16.Aarhundredes danske Litteratur. Acta Jutlandica IV,1. Kbh.1932.

Friis: Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie bd.I, Kbh.1945. Bibliografisk supplement ved Th. Borup Jensen m.fl., Kbh. 1977.

Gammeltoft: Bendt Gammeltoft-Hansen: Den danske kirkes klokketraditioner [Svendborg 1987]. Manuskriptkopi på alle bispe- og stiftskontorer.

GDB: Gads danske Bibelleksikon I-II, redigeret af Eduard Nielsen og Bent Noack, Kbh. 1965-66

GH: Sthen: Geistlig Huusraad, Kbh. 1592. LN 1534.

Gierow: Krister Gierow: Den evangeliska bonelitteraturen i Danmark 1526-1575, Lund 1948.

GlahnMF: Henrik Glahn: Lidt mere om Hans Christensen Sthens melodibrug. Musik & Forskning 6, 1980, 129-141

Gryd1: Anders Rasmussen Gryderup:[Merckelige Bøner oc Psalmer, tilsammen sanckede aff lærde Mends scriffter], Kbh.1589. LN 471.

Gryd2: Udvidet udg.af samme, uden sted og år, med forord dat 1613 Se Tradering's 399f.

Gryd3: Nogle Merckelige oc Aandelige Psalmer, Tilsammen sancket Aff A.R.G. Oc nu igien formeret, Kbh.1632. Se Tradering s. 405.

GT: Det gamle Testamente

Gy1611: Anna Gyldenstjernes hs. o.1611, Karen Brahe, Odense. Se Tradering s. 399.

431

H: Sthen: En liden Vandrebog, uden sted og år. Ekspl. fundet på Hindsholm, Fyn. Se Udgavebeskrivelse s. 326ff.

Hb: Sthen: En liden Haandbog. Hvor intet årstal anføres, henvises til 1.udg. Kbh.1578. LN 1530. Senere udg anføres med trykkeår, f.eks. Hb89, Hb92.

Held.(1629). Niels Heldvad: Morsus Diaboli, Kbh.1629 Se Tradering s. 403f.

Helk: Vello Helk: Laurentius Nicolai Norvegus S.J. En biografi med bidrag til belysning af romerkirkens forsøg på at genvinde Danmark-Norge i tiden fra reformationen til 1622, Kbh.1966.

Hellstrom: C.G.Hellstrom: Bokhandlare i Malmo under den danska tiden, Malmö Fornminnesförenings Årsskrift 1945 30-54.

hs.: håndskrift.

Hundredvisebog: Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog. Faksimileudgave med indledning og noter af Karen Thuesen, Kbh.1993

Hymn Medd : Hymnologiske Meddelelser, udg. af Salmehistorisk Selskab 1971ff.

Ilsøe. Harald Ilsøe. Bogtrykkerne i København og deres virksomhed ca.1600-1810. En biobibliografisk håndbog med bidrag til bogproduktionens historie. Danish Humanist Texts and Studies vol.5, Kbh.1992

imp imperativ, bydemåde

indl.: indledning

Isberg: A.U.Isberg: Bidrag till Malmo Stads Historia I-II, Malmo 1895-97.

J: Sthen: En liden Vandrebog, Kbh., Christen Jensen, 1656. Se Udgavebesknvelse s. 343ff

JacobsenHT: P.V.Jacobsen: Bidrag til Danmarks Personal- og Tidshistone i det 16.Aarh., Hist.Tidsskrift 5.bd., Kbh.1844, 409-536.

JacobsenDM: P.V.Jacobsen: Helsingørs Kæmnerregnskab for Aaret 1577 med Bemærkninger, Danske Magazin 3.rk. II, Kbh. 1845, 177-229.

JbLH: Jahrbuch fur Liturgik und Hymnologie, Kassel 1955ff.

Jesp.: Niels Jesperssøn: Gradual. En Almindelig Sangbog, som..Frederik den Anden .. haffuer ladet Ordinere .at bruge i Kirckerne, til.. endrectighed vdi Sang oc Ceremonier, Prentet i Kbh. 1573. LN 981. Facs.udg. m.efterskrift 432 af Erik Abrahamsen, Erik Dal og Henrik Glahn Udg. af Dansk Organist- og Kantorsamfund og Samfundet Dansk Kirkesang, Kbh. 1986.

jf. jævnfør.

K Den Forordnede Nye Kirke-Psalme-Bog .befordret af Th. Kingo, Kbh.1699. Benyttet er udg.Kbh.1717 og 1727.

Kalk.: Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300- 1700), I-V, Kbh.1881-1918. Forøget fot optryk med efterskrift af Marie Bjerrum I-VI, Kbh.1976

KB: Det kongelige Bibliotek i København

Kbh.: København.

KGr: Gradual, En Ny Almindelig Kirke-Salmebog..til Trykken befodret Af Thomas Kingo, Odense 1699. Udg.af Samfundet Dansk Kirkesang med en efterskrift af Erik Norman Svendsen og Henrik Glahn Odense 1967. Se Tradering s. 423ff.

Kh.Saml.: Kirkehistoriske Samlinger, udg. af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, Kbh.1849ff.

KingoSS: Thomas Kingo Samlede Skrifter, udg.af DSL ved Hans Brix, Paul Diderichsen, F.J Billeskov Jansen m.fl , I-VII Kbh. 1939-75. Fot.optryk Kbh. 1975.

KLNM: Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder I- XXII, Kbh.1956-78.

komm.: kommentar.

KV: Sthen: Kortvending. Et moralsk-allegorisk Skuespil fra Frederik den Andens Tid. Udg. af S.Birket Smith, Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie I, 1865-66, 182-288. Genudgivet i fot.optryk i serien Tidlig dansk dramatik med kommentar og efterskrift af Jens Aage Doctor, Kbh. 1972.

L Sthen: En liden Vandrebog, Lund 1673. Se Udgavebeskrivelse s. 356ff.

LH Sthen: Lyckens Hiul. Hvor intet årstal anføres, henvises til udg Kbh.1581. LN 1533.

Liedgren Emil Liedgren: Svensk psalm och andlig visa, Uppsala 1926.

Lipphardt Walther Lipphardt Gesangbuchdrucke m Frankfurt am Main vor 1569. Studien zur Frankfurter Geschichte Heft 7, Frankfurt a.M. 1974

433

LN: Lauritz Nielsen: Dansk Bibliografi 1482-1550, Kbh. 1919, og Dansk Bibliografi 1551-1600, Kbh.1931-33. Registre, Kbh.1935. De i LN registrerede skrifter anføres med nummer. Optryk med supplementsbind ved Erik Dal under forberedelse. LN-numre med tilføjet bogstav er nyopdagede tryk.

Lpr: Sthen: En Ligpredicken Aff den 90. Psalme, Kbh.1603.

Lyrik: Den danske Lyrik før 1800, ved F.J.Billeskov Jansen, Kbh. 1963.

Lyschander: Claus Christoffersen Lyschander: De scriptoribus danicis libellus ordine alphabetico congestus, optrykt i Ernestus Joachimus de Westphalen: Monumenta inedita rerum germanicarum præcipue cimbricarum, Tomus III, Lipsiæ 1743 sp.447-486. Optrykt i Holger Fr.Rørdam: Klavs Christoffersen Lyskanders Levned, samt hans Bog om Danske Skribenter, Kbh.1868 181ff.

LysterAV: Jens Lyster: Avenarii bønner i Sthens oversættelse. På sporet af den danske bønnebogs 1.udgave 1571, Kh.Saml. 1976 67-83.

LysterEk: Jens Lyster: Hans Christensen Sthens eksempelsamling, Da.St.1970 5-23.

LysterEp: Jens Lyster: It smuct epithalamion fra 1572. Hans Christensen Sthens debut som salmedigter, Hymn.Medd 1982 90-104.

LysterFO Jens Lyster: Forlæg og originalitet i Hans Christensen Sthens Trøsteskrift 1581 og Sendebrev 1592, Kh. Saml 1969 78-125.

LysterKK: Jens Lyster: To gange Johannes til Sct.Olai, Kunsten og Kaldet. Festskrift til biskop Johannes Johansen 4. marts 1990, Herning 1990 17-38

LysterNS: Jens Lyster: Sthens gådefulde navnesalme. Om Du Herre Krist, dens mærkelige akrostikon og det forunderlige år, hvis lige ikke har været, Hymn.Medd. 1980 71-146.

LysterSk: Jens Lyster: Hvem kender J.N.Skaars eksemplar af Sthens Vandrebog?, Hymn.Medd. 1994 201-204.

LysterThmut: Jens Lyster: Hans Thomissøns salmebog - mutatis mutandis. Et bidrag til Dansk Salmebogshistorie 1569-1608, Hvad Fatter gjør... Boghistoriske, litterære og musikalske essays tilegnet Erik Dal, Herning 1982 308-333

Malling: Anders Malling: Dansk salmehistorie I-VIII, Kbh. 1962-78

434

MallingDTT Anders Malling: Sthens Vandrebog. DTT 15.arg 1952 147-158.

Malmøsb.: Malmø-salmebogen 1533. Faksimiledition. I samarbete med Dansk-Skånsk Forening utgiven av John Kroon. Efterskrift af Anders Malling. Malmo 1967.

Mau: E.Mau: Dansk Ordsprogs-Skat I-II, Kbh.1879

M-C: En Ny oc fuldkommen Dansk Psalme-Bog.. i denne liden Form nu fierde gang til Trycken forferdiget. aff Joachim Moltken, Kbh.1654. Se Tradering s. 417ff.

MDB: Middelalderens danske Bønnebøger. Udg. af DSL ved Karl Martin Nielsen m.fl., I-V, Kbh.1945-1982.

mel ang : melodiangivelse.

Messeembedet: Thz cristelighe messze embedhe paa dansche . Malmø 1529 (1528?) Aftrykt som facs. i DMB LN 174

mgl : mangler/manglende.

Migne: J.P.Migne: Patrologiae cursus completus, Series Latina, Paris 1844-55.

M2: Aandelige deylige Psalmer oc Vijser..i denne Forma anden gang til Trycken forferdiget. I Joachim Moltkes Aandelig Haandbog, Kbh.1639. Se Tradering s. 407f

M2T: Tillæg til M2 fra side 215 med nye salmer, som ikke var med i 1.udg.1636. Se Tradering s. 408 f.

M3: 3.udg. af Moltkes Aandelig Haandbog, Kbh. 1645

M4: 4.udg. af Moltkes Aandelig Haandbog, Kbh. 1648

M5: 5.udg. af Moltkes Aandelig Haandbog, Kbh. 1653

M7: En Ny Dansk Psalmebog...Item Kong Davids Psalmer, under Lobwassers Melodi..., Kbh.1647 paa Jochim Moltkes Bekostning.

Møller. Niels Møller: Salmesprog og Salmetyper En psykologisk Undersøgelse af Reformationsaarhundredets danske Menighedssang til og med Hans Thomissøns Salmebog, Kbh. 1923.

N: Sthen: En liden Vandrebog, uden sted og år. Ekspl.Norges Nationalbibliotek, dvs. UB Oslo. Se Udgavebeskrivelse s. 333ff.

nl.: nemlig.

NmB1: Nogle merckelige Bøner, kortelig at bede. Kbh. Lor.Benedicht 1552 [1562?]. LN 473.

NmB2: [Nogle merckelige vdkaarne Bøner, kortelige at bede.. , Kbh. Lor.Benedicht o.1574-78. LN 470.

435

NmB3: Nogle merckelige vdkaarne Bøner, kortelige at bede..., Kbh. Mads Vingaard 1599. LN 474.

n.t.: note til.

NT: Det ny Testamente.

NTBB: Nordisk tidskrift for bok- och biblioteksvasen, Uppsala & Stockholm 1914ff.

Nutzhorn: H. Nutzhorn: Den danske Menigheds Salmesang i Reformationstiden, dens Ord og Toner En historisk Skildring. I-II, Kbh.1913-18.

o.: omkring.

ODS: Ordbog over det danske Sprog, 1-28, Kbh.1918-56, udg.af DSL. Seneste optryk 1981-83. Supplement påbegyndt 1992.

opl.: opløsning af forkortelse.

opr.: oprindelig(t)/oprindelse.

opt.: optativ, ønskemåde.

overs.: oversættelse/oversat.

PallDS: Peder Palladius Danske Skrifter udg. for UJDS ved Lis Jacobsen, I-V, Kbh.1911-26.

Paludan: J.Paludan: Bemærkninger til nogle Grupper af Reformationstidens Digtning, Kh.Saml. 4.rk III, 1895, 693-720

parr.: parallelsted(er).

Paulli: Daniel Paulli: Dend Siungende Guds-Fryct. Det er en ny fuldkommen Psalme-Bog, Kbh.1680.

plur.: pluralis, flertal.

Pont.: Den Nye Psalme-Bog, Kbh.1740 (»Pontoppidans Salmebog«).

Ps.: psalme, dvs. salme fra Salmernes Bog i GT

PsGend.: Peter Balslev Clausen, Jens Lyster og Tove Villarsen: Davids salmer på dansk. Trykte gendigtninger indtil år 1700, Hymn.Medd.1977 101-151.

r: recto, forside på blad.

Ravn: Peder Rafns Visebog, flyvebladssamling UB Oslo, fotostat i 3 bd. på KB. Se NTBB XXIII 1936.

Rerav: Rasmus Hansen Reravius: En Ny Psalmebog, met Calendario, Oc mange deylige Christelige Psalmer 1.udg.1575 tabt. Der henvises især til udg. Kbh.1582, Lubeck 1587, Lubeck 1593, Lubeck 1595 og Rostock 436 1596, betegnet Rerav82, Rerav87 etc., i opremsninger Rerav82, 87, 95 etc. Rev.Rerav betegner revideret udg.ved Albert Hansen 1582, bevaret i Rerav87 og 93. Rerav uden årstal betegner den samlede Rerav-trad LN 1430, 1433, 1420a, 1428a, 1432a og b.

ReravElBb Rasmus Hansen Reravius: En liden Bønebog, met atskillige korte Bøner, vdi allehaande Nød oc trang, Lubeck 1587 1.udg.1575 tabt. Citater fortrinsvis fra Lubeck 1587 og 1608. LN 454-56.

ReravENBh. En Ny Bønebog, tilsammen dragen aff de gamle Lære fædre, ...Vdsæt paa Danske, 1.udg.o.1574 tabt. Udg.Helsingør 1611 (1606?) benyttes. LN 456a.

rev.: revision (af), revideret.

Richter. A L.Richter: Die evangelischen Kirchenordnungen des 16. Jahrhunderts, I-II, Weimar 1846.

rk. række.

Rørdam LPH. H.F.Rørdam: Lærere og Præster i Helsingør fra Reformationen til 1617, Kh.Saml. 3.rk.IV, 1882-84, 303-377.

RørdamMHD H.F.Rørdam. Henrik Smiths danske Aarbog, Monumenta historiæ danicæ, Historiske Kildeskrifter I, Kbh.1873 578-661.

S Sthen: En liden Vandrebog, Kbh., Salomon Sartor, uden år. Ekspl. Skokloster i Sverige. Se Udgavebeskrivelse s. 337ff

sb /sbr salmebog/ salmebøger.

SB Sthen: En god forfaren Persons trohiertige Formaning oc Sendebreff, Kbh.1592. LN 1534

Schiørring: Nils Schiørring: Det 16. og 17.århundredes verdslige danske visesang I-II, Kbh.1950.

Sehling. Emil Sehling: Die evangelischen Kirchenordnungen des 16. Jahrhunderts I-XV, Leipzig 1902-77.

Severinsen P.Severinsen: Tillæget til H.Chr.Sthenius's Vandrebog Kh.Saml. 5.rk.IV, 1907-09, 513-517.

sign signatur

sing singularis, ental.

Sir.: Siraks Bog i GTs apokryfiske bøger.

Skonn.: Morgen oc Afften Bøner.. sampt smucke Aftten oc Morgen Psalmer dagligen at bruge, Aarhus, Hans Hanssøn Skonning, 1646. Ekspl. Karen Brahe, Odense. Se Tradering s. 412ff.

437

Skaar: J.N.Skaar: Norsk Salmehistorie I-II, Bergen 1879-80. Tal betegner tekstnummer.

slutn.: slutning.

sst.: sammesteds.

St: Sthen: En liden Vandrebog uden sted og år Ekspl. fra Stalheim i Norge. Se Udgavebesknvelse s. 359f

Sth: Hans Christensen Sthen.

SthAV, SthCypr, SthHb, SthVb m.m. se AV, Cypr, Hb, Vb m.m., forfattet eller udgivet af Sth.

Sthlm: Stockholm.

str.: strofe.

SV: Sthen: Saligheds Vey, Kbh.1584. LN 1536.

SømændsPs: Søemænders Aandelige Psalmebog Til Chor-Sange Morgen og Aften.., Kbh. 1730, tillæg til Joh.Heitman: Besværede Søe-Mænds Søde Siæle-Roe Eller Aandelige Lyst-Hauge. u.år. KB 4-159-8°.

T-. Tillæg til En liden Vandrebog. Aftrykt s. 108-178.

Tausen: En Ny Psalmebog medt flere Psalmer oc Christelige oc Aandelige loffsang, Kbh.1553. Udg. i facs med kommentar af UJDS ved Niels Knud Andersen, I-II, Kbh. 1983. LN 1421.

Th: Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer, Ordentlig tilsammenset, formeret oc forbedret, Kbh.1569. Facs. udg. af Samfundet Dansk Kirkesang med bibliografi af Erik Dal, Kbh.1968 LN 1426. Senere udg. anføres med trykkeår, hvis det er muligt, f.eks. Th86: Kbh.1586 (LN 1429); Th28: Kbh.1628; Th34: Kbh.1634. Af udat.udg. henvises til ThB: Kbh.1570-73 (LN 1427); ThC: Kbh.o.1575 (LN 1428).

Thuner: Dansk Salme-Leksikon. Haandbog i dansk Salmesang. En hymnologisk Sammenstilling af Ord og Toner med historiske og bibliografiske Oplysninger af O.E.Thuner, Kbh.1930. Tal betegner tekstnummer.

ThunerSuppl.: Dansk Salme-Leksikon af O.E.Thuner. Supplement, Kbh.1934.

TidBb: Peder Tidemand: En deylig Bøne Bog met mange Christelige Bøner, Kbh.1563. LN 457.

TidFadervor Peder Tidemand: En enfoldig vnderuisning paa Fader vor, som Vitus Theodorus screff.. Wittenberg 1552. LN 527.

tlbl.: titelblad.

438

Tob.: Tobits/Tobias' Bog i GTs apokryfiske bøger.

Tr Sthen: En liden Trøstscrifft, Kbh.1581 LN 1535

trad.: tradition(en).

Troels-Lund Troels Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sekstende Aarhundrede, 1.-14.bog, 1879-1901 Her benyttet

5.udg. ved Knud Fabricius I-IV, Kbh.1929-31

Tyghus. Niels Heldvad: Armamentarium Davidicum. Det er: Kong Davids Tyghuusz...Anden gang formeret, Kbh. 1630. Se Tradering s. 404f.

U: Sthen: En liden Vandrebog uden sted og år. Ekspl. i UB. Se Udgavebeskrivelse s. 353ff.

UB: Universitetsbiblioteket. Uden bynavn: UB Kbh. Nu betegnet Det kongelige Bibliotek, Fiolstræde (KBF).

udg.: udgave/udgivet.

Udk. den samlede tradition af salmesamlinger under navnet (Nogle) Vdkaarne Psalmer, opregnet nedenfor.

Udk00. [Nogle Vdkaarne Psalmer], udat. fragment, ekspl.KB, sign.. 4-182-8, bog-nr.44. I UB fragment og to pakker med løse læg af samme udg., sign.: O,86 - 8.

Udk001. anden udg., læg N, bladtælling 97-104, indb sidst i UB's ekspl. af Udk00

Udk20: Nogle Vdkaarne Psalmer... Formeret oc forbedret, 1620. Se Tradering s. 401.

UdkS: Vdkaarne Psalmer.. Nu igien paa ny prentet oc forbetrit Kbh. Salomon Sartor u.år. Se Tradering s. 401.

UdkW: Nogle vdkaarne Psalmer.. Nu paa det ny Tryckte.. Kiøbenhaffn H.Waldkirchs Arffvinger [1629-40]. Ekspl. KB sign.4-182-8, bog-nr.45 Udk42: Vdkaarne Psalmer oc Aandelige Loffsang. Kbh./Sorø 1642. Se Tradering s. 410ff.

Udk53: Vdkaarne Psalmer oc Aandelige Loffsang..., Sorøe 1653. Se Tradering s 415ff

Udv.salmer Hans Christensen Sthen Udvalgte salmer, Aarhus 1972.

UJDS Universitets-Jubilæets danske Samfund

v. verso, bagside på blad.

v. vers/verslinie

V Sthen. En liden Vandrebog, uden sted og ar Ekspl. Visby på Gotland, nu bortkommet. Fotostat KB Se Udgavebeskrivelse s 330ff.

439

var. /varr.: variant/ varianter.

Vb: Sthen: En liden Vandrebog.

Vb-1914: Af en liden Vandrebog [udvalg fra udg. 1656] udg. af Forening for Boghaandværk ved Carl S.Petersen med indledning af Hans Brix, Kbh.1914. Se Brix.

Vb-T: Tillæg til En liden Vandrebog.

Visd.: Visdommens Bog i GTs apokryfiske bøger.

W: Sthen: En liden Vandrebog, Kbh., Salomon Sartor. Ekspl. i Herzog August Bibliothek Wolfenbuttel. Se Udgavebeskrivelse s. 335ff.

WA: D.Martin Luthers Werke. Kritische Gesamtausgabe, Weimar 1883ff.

Wack.: Philipp Wackernagel: Das deutsche Kirchenlied von der altesten Zeit bis Anfang des 17 Jahrhunderts, I-V, Leipzig 1864-1877. Reprint Hildesheim 1964 Tal betegner tekstnummer.

WackBibl Philipp Wackernagel: Bibliographie zur Geschichte des deutschen Kirchenliedes im XVI. Jahrhundert. Frankfurt a.M. 1855. Reprint Hildesheim 1961.

Walde: O.Walde: Psalmdiktaren Hans Christensen Sthen och hans Vandrebog. Några randanmarkningar. NTBB XXV, 1938, 65-72

Weibull Lauritz Weibull: Anteckningar om salmforfattaren Hans Christensen Sthen i Malmo, Skånska Samlingar utgifna af Martin Weibull, 1894-1895. IV,2, Lund 1897 32-52

Widding: S.Widding. Dansk Messe, Tide- og Psalmesang 1528- 1573, I-II, Kbh.1933.

Wolfenb. Beitr.: Erik Dal: Die Wolfenbutteler Danica, Wolfenbutteler Beitrage aus den Schatzen der Herzog August Bibliothek, hrsg von Paul Raabe, Band 8, Frankfurt am Main 1988, 47-98.

WormLex: Jens Worm: Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd etc., I-III, Helsingøer 1771, Kbh.1773 og 1784.

ændr. ændret/ ændring(er)

øvr (de) øvrige.

440