Sthen, Hans Christensen Et GRATIAS effter Maaltid at siunge, met de Noder, Som: Naar wi i største Nøden staa, etc.

Et GRATIASeffter Maaltid at siunge,
met de Noder, Som: Naar wi i
største Nøden staa, etc.

GVd ville wi tacke oc være glad,
Men wi har faaet baade Øel oc Mad,
Hannem skee prijß Euindelig,
For sin Godhed saa rundelig.

2.

Hand er en HErre mæctig oc bold,
Hand har altingest i sin Vold,
Hans er baade Himmel oc Iord,
Hand opholder alting ved sit Ord.

3.

Hand haffuer skabt baade Liff oc Aand,
Hand har oss frelst fra Dieffuelsens baand,
Hand giffuer oss sin hellig Aand,
Oc oss beuarer til Land oc Vand.

4.

Hand giffuer oss vort daglige Brød,
Hand hielper oss aff all vor Nød,
Hand kand giøre alt huad hand vil,
Hand giffuer oss huad som dagen hører til.

5.

Huo som haffuer et sorrigfult Mod,
Den samme kand Gud vel raade Bod,
154 Gud trøste dem som sorgfuld er,
Huad heller de ere fiern eller nær.

6.

Om wi her noget end lide maa,
I Himmerig skulle wi Glæden faa,
Gud ville wi oss befale der met,
Wi sidde allsammen i HErrens Fred,

AMEN.