Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

1. Titelblad

✂ 2VANDREBOG] andagtsbog for rejsende. Titlen er siden brugt i dette øjemed af Peder Nielsøn Kiøge: Vandre-Bog udi Riim: indeholdende Morgenog Aften-Bønner, med Morgen- og Aften-Sange, særdeles og andre Bønner og Sange. Kbh.1693. Udenlandske sidestykker til SthVb: Michael Sachs Reißbuchlein darinn Christliche wanderer vnterrichtet werden, wie sie jre gefahr vnd hinderung bedencken, darwider sich rusten vnd trosten, betten vnd singen 238 sollen, Nurnberg 1581 Dauid Bramerus Reißbuch, inhaltend I Den Wanderstab vnd Leytung deß leiblichen Reisens vnd Wanderens II Die Pilgerschafft vnd Walfahrt der frommen Christen, in diesem elenden Leben, Wie sie sich auff jhre Geistliche Wanderschafft rusten vnd schicken mussen, 1584 (Tyske bogmessekataloger i KB bd I nr.6 bl.B 4r, nr.12 bl.C 1v, nr.15 bl.E 1v, nr.16 bl.B 4r, nr.18 bl.C 1r). - 4fLifs Regle] leveregler. - 5artige] smukke - 5befattede] sammenfattede, forfattede. - 6Loff] lov, tak. - 7øfue] øve. - 7met] med - 7-8i huor] hvor som helst - 9Componerede] sammenstillet. - 9skreffne] skrevet - 10Sthenio] abl.af Sthenius. - 10Roschild] fork f.Roschildense, abl.af Roschildensis, dvs. fra Roskilde. - 11Tryckts] muligvis germanisme. Se under udg.S s. 340.

2. Titelblads bagside

✂ 1-3Psalm.145 hannem] Ps.145 vers 18a citeret efter Chr.III Citatet ogsa brugt som motto i NmB1 og 3, ReravENBb bl.8r, her dog Ps.145 v 18-19. Som indl. til bønnerne ogsa i AV 6 4-7Joh.4 . Sandhed] Joh.4,24 Chr III. har . tilbede, de skulle .. i Aanden oc i Sandhed. Bibelstedet indgar i en belæring om den rette made at bede pa i ReravENBb bl 11r og v.

3. Fortalen til den Christelige Læsere

✂ 2Læsere] læser - 3 acte] give agt pa. - 4Lærdom] belæring - 6Huor] hvorledes. - 10atskillig] forskellig - 10Kaarß] lidelse. - 13Ingen .tiene] 2.Mos.20,3. - 15-20Hannem . fromme] Matt.7,7-11, Joh. 16,23-24 - 17paakalder Ord] jf. 42 str.7,4-5. - 18Forjættelsen] løftet. - 20fromme] gavn, lykke - 22sinBøn] Fadervor, Matt.6,9-13 - 22dictet] affattet, udtalt - 23-24Der vdi.. Siel] Matt.6,8b. - 23befattis] sammenfattes, indeholdes. - 23skæl] vished - 26Poemtentzis] angers, bods Den udbredte bodsstemning i 1580erne kan bl.a aflæses af, at senmiddelalderens største bodsprædikant, Savonarolas syv bodsprædikener udkom i to forskellige danske oversættelser i 1582 og 1587 (LN 1448 og 1449) Bønnen »Om en aluerlige Penitentz« i Alterbogen 1574 gik videre til ReravElBb, der genoptryktes gang pa gang (LN 454-456) Ogsa »En nyttelig bog om Guds Miskundhed« 1533, der genoptryktes 1592 (LN 23 og 410), rummer »En ret Penitentz Bøn, at bede daglige til Gud« - 27forlige] forsone - 33Forhaler] trækker ud, tøver med Udtrykket skal maske ses pa baggrund af de i tiden udbredte eskatologiske forventninger til Kristi snarlige genkomst - 34henge i] forblive i - 34 Brøst] mangel, skade - 36Vijßhed] visdom - 37tuile] tvivle. - 37rørt] omtalt, nl.17-20. - 39forsøge] prøve. - 41beujste] viste, dvs demonstrerede over for - 41-44Cananeiske om] Matt.15,21-28 - 42trende sinde] tre gange, var. tvende sinde i udg.LB er enten trykfejl eller bevidst korrektion - 45 forfare] erfare. - 47-54Derfore Tid] En indholdsbeslægtet belæring om bøn findes i ReravENBb bl.B 6r »En kaart Vnderuisning om 239 Bønen«, der er et afsnit fra Luthers »Eyn Sermon von dem gepeet vnd procession yn der Creutz wochen« 1519, jf. Gierow 383. - 48skriffue fore] foreskrive. - 50lade...fri] stille ham frit, overlade det helt til hans afgørelse. - 53blid] god, mild, nådig. Tilbagevendende adj.(jf.Brix 24; Frandsen 118) f.eks.6,52; 12,9; 15,6; 16,3; 19,81; 22,23; 26,3; 43 str.1,6; 46 str.7,3, 55,40; 60,109, 61,24.65; T-40 str.16,1 og 17,1, T-41 str.5,1 I 37 str.1,4 med betydn.: glade, lystige. - 55Tøffuer...vist] se n.t.33. - 56argelist] svig. - 57fortro] have tillid til.

4. Træsnit

✂ Motivet er kvinderne omkring en tom sarkofag påskemorgen I forgrunden en stor rektangulær, marmoreret sten med en forsvarlig ring i. Stenen er væltet fra sarkofagen. I horisonten til venstre ses Golgata med tre kors

✂ Illustrationer i den tids bøger kan tit forekomme ret tilfældige. Trykkeren tog de træsnit, han havde, og Kristi opstandelse er jo altid central Alligevel må det noteres, at intet i den foranstående fortale motiverer denne opstandelsesscene Kan mon den efterfølgende morgenbøn med dens vendinger »du reyss dig op..« og »Nu reyss jeg mig op .« være blevet misforstået som udsagn om opstandelse fra de døde? I den forbindelse er det interessant, at Lybeck-bogtrykkeren Asswerus Krogers arvinger i 1595 gjorde brug af det samme træsnit ved trykningen af Johan Spangenbergs Postilla (LN 1520) i 2.del bl.2v. Hvis Kroger har trykt 1.udg. af Vb, kan træsnittet ved en misforstaelse hos den næppe danskkyndige bogtrykker være blevet indlemmet i udgivelsen for derefter af senere udgivere ureflekteret at blive betragtet som en urørlig bestanddel af Vb og derfor mekanisk overtaget frem til og med udg.SJ Ogsa Lorentz Benedicht har benyttet dette træsnit, allerede i Jesp. bl Q4r og senere ogsa i Evangelier oc Epistler, Kbh.1586 bl.C 12r (jf. Hymn.Medd 1992 211). Eftersom Sthen har gjort brug af Benedichts trykkeri til sit Epithalamion 1572 og til et genoptryk af Hb i 1584, kan Benedicht vel også have trykt 1. udg. af Vb i 1589. Først med den norske udg.C er det umotiverede træsnit med påskemotivet udskiftet med et træsnit, der forestiller en skolestue eller lignende med lærer og elever, formodentlig motiveret af den foranstående belæring om bøn. I udg.StB er træsnittet sparet væk, og kun en vandret streg skiller her fortalen fra den følgende tekst. Opstandelsestræsnittet vides at være brugt af Salomon Sartor i årene 1617, 1626 og 1645. Nærmere herom under udgavebeskrivelsen for S.

5. Det første du reyß dig op om Morgenen

✂ lDet første] så snart som. - 3Loff] pris. - 4Vaade] fare, ulykke.if.7,7; 8,20; 15,4, 21,10; 32,8, 39 str.2,6; 3,6; 23,6; 42 str.4,7. - 16iført dig] klædt dig på - 16toet] vasket. - 16kiemt] kæmmet, redt. - 17flyet] gjort i stand.

✂ I emne og formulering er der lighedspunkter mellem denne bøn og en morgenbøn med overskriften Ecclesia i ReravENBb bl 14v oversat fra nedertysk

6. En almindelig Bøn, som kand brugis baade Morgen oc Afften

✂ 5-7lærer. alleene] 2.Mos.20,3; jf.3,13-14. - 8-9Du fuldgiøre] Matt.7,7-11. - 9fuldgiøre] opfylde. - 13vitterligt] bevidst, bekendt. - 15Creatur] skabning. - 18vild Stj] gal vej; udtrykket kendt fra omkvædet i folkevisen om Ebbe Skammelsøn, DgF VI nr.354 - 20kiendis] véd. - 26-27En Synderes . Vey] Ez.33,11 - 30-31du siger. .bo] Joh.3,16. - 33diß] desto - 34Mod] sind. - 35dannis] kærlig. - 38Dit ..vend] Ps.25,16. - 42Du haffuer ...skabt] 1.Mos.1,27. - 45Besynderlige] særlig - 50Thi] derfor - 50bør] tilkommer. - 52blid] god, jf.3,53. - 53benedidet] velsignet. - 54her til] indtil nu. - 56Der] som. - 57hent] være hændt. - 58huad] hvor. - 59bør] skylder. - 61fremgangne] forbigangne. - 65rætte] dels rette ud (nl.lemmerne), dels forbedre (nl.Aand og Mund). - 66vist] sikkert. - 71Stat] stilling, tilstand; stand, klasse jf.Kalk.IV 110b - 77here] her. - 81Vold] overgreb. - 84Kranckhed] sygdom. - 84hastig Død] kaldes også brat død, f.eks.8,23; 16,17; T-33 str.3,8. Blev betragtet som en stor ulykke, fordi en forsvarlig beredelse til døden med absolution og modtagelse af nadveren herved blev forhindret. - 88Huad heller] hvad enten. - 90Liff] legeme - 90Velfærdt] velfærd, lykke;7,32; 8,26 og 58; 14,32. - 91forlænt] forlenet, givet. - 92befal] befaler, overgiver. - 92vold] besiddelse. - 95Slet] helt. - 96-97En salig. .skal gaa] bøn om en god dødsstund, fri for alle anfægtelser i tillid til Kristi frelsergerning. Salig stund også 12,15; 12,28; 14,31; 35,9; 46 str.4,7. - 98-102DeHimmelske ..til dig] Lad de himmelske vægtere .blive hos. komme til mig for at slå..lejr omkring mig, for til sidst at føre min sjæl til dig. - 102Sel] sjæl, jf.var app. - 104-121Fader vor.. AMEN] Fadervorparafraser med forbillede hos Luther var udbredte både som prosa og poesi. Ex.i Th bl.119-123 og SthTr. - 114bryde] volder bryderi, gør fortræd. - 119der lide wi paa] derpå stoler vi.

✂ Identisk med Precatio Qvotidiana Iohan: Christ: Sthenij Roskild: i SthTr bl.G 8v, optrykt i BrandtUdvalg 7-11 og i nærværende udg bd.III. I Vb udviser teksten flg ændr. i forhold til Tr, hvis tekst anføres inden skarp parentes: 7 Paakalde] Dig paakalde - 8 haffuer oc] haffuer oss - 9 det vil du giøre) vilt du fuldgiøre - 13 Som dig = JLB] Som mig. - 48 Døden] Død - 52 oc O] O. - 65 røre] rætte. - 65 Aande] Aand. - 66 det ved] veed. - 83 de mig] der mig. - 85 Hierte sorg] Hiertesorrig. - 94 denne Dag/Nat) denne Dag. - 101 at ieg] ieg. - 104 mgl denne overskrift] Fader vor, etc. - 110 Som hand oc] Lige som hand. - 112 kand] kunde

✂ Lin 1-103 optaget i Skonn.1646 bl.A 5r stærkt bearbejdet Se nærmere under Tradering. I Cassube optaget i Appendix Qvarta & Nova s.981 under overskriften »Aandelig Aften-Sange« uden mel.ang., men lin 4-103 er nu inddelt i 25 strofer a 4 linier. Teksten viser i lin.5, 12, 27 og 66 afhængighed af udg.JLStB, men har desuden karakteriske afvigelser i lin.52: dig O Fader] dig derfor, O hierte Fader - 56 Der.. fortient] Den haffde jeg med rette vel fortient.

✂ - 68 Oc . fremdelis] Nock beder jeg frem ad. - 70 At skicke mit] oc skicke mig. - 72 Oc.. tro] For alting giff mig, at. - 73 du mig] dig! ja du mig. - 92 Befal.. vdi] Mig gandske befal jeg i.

7. En anden Bøn om Morgenen

✂ 4-7O.. Vaade] jf. beslægtet passage 8,4-8. - 7Vaade] jf.5,4. - 11Vilt] vil. - 13hende] hænde, ske. - 16Raad] plan, beslutning. - 18At] så at. - 18 legger vind] gør mig anstrengelse. - 19altid] paa altid. - 20Huad heller] hvad enten. - 20Land eller Vand] lands eller vands. - 21faare] for. - 24Stat] stå. - 27Raad] vilkår, evne jf. Kalk.III 640b;jf.8,24; 17,8; 19,17; 19,35; 37 str.1,5. - 28Naar...din] gængs vending i datidens elegiske elskovsdigtning og deraf inspireret salmedigtning. - 32Velfærdt] if.6,90. - 33befaler] betror. - 34Tuist] uoverensstemmelse, kontrovers. - 35Klaffer] sladder. - 35Bagtaler] bagtalelser. - 36salig Affgang] god dødstime, jf.6,96 - 37tid] skæbnetime, dødstime, jf.6,96. - 42vende mig alting] styre alting for mig jf.Kalk.V 1167b; jf.Hb89 Alphabetum Biblicum str.4,4.

✂ Optrykt BH 251; BrandtUdvalg 21, begge steder strofeinddelt uden hjemmel i kilden. Malling IV 101 og Dal 111 salmer 9. Litt. Frandsen 107; Thuner 487, ThunerSuppl.17; Schiørring 37, 189, 193; Malling IV 101-102.

✂ Ustrofisk digt i hele Vb-trad. Optaget i Gryd2 i 10 fireliniede strofer (str.7-8 er stadig sammenhængende). Samme inddeling i Tyghus (str.2-3 trykt ud i ét), hvor også »Gassenhowers Melodi« anføres. ArreboPs 1623 har ved Ps.126 mel.henvisning til »O Gud skee loff til euig tid, for sin, etc.« 2 udg 1627 er med noder

✂ Optaget i Gryd2, Tyghus, Gryd3, M2T, APs, Udk42, M-C, AM 425, Paulli, KGr med flg varr : 5 sin] din Gryd2. - 6 hafuer] har Udk42 - 9 Gud] Fader Gryd2; fadir AM 425. - 12 oc Sorg] oc Sorrig M2T; fra sorrig Paulli. - 12 fra wlycke] U-lycke KGr. - 14 mig] lad mig M2T. - 16 Hierte, Raad] Hierte met Raad APs. - 17 ingen] intet Paulli. - 17 skillie] stille APs. - 19 at følge] følger Paulli. - 22 Holt mig fast] Mig fast holdt Paulli. - 23 at forsuare] forsuare M2T. - 24 dem] dennem Paulli. - 24 veldig mact] Velde oc Mact APs. - 25 ville] vil Gryd2. - 29 skade?] skade, Gryd2; skade: APs. - 31 som mig] mig APs. - 31 monne] mon Gryd2. - 32 Velfærdt] velfart Gryd2. - 33 trolig] trolige M2T; troligen Paulli. - 36 fra] af APs, Udk42. - 43 Guds] sin KGr. - 43 reene, Amen] den reene M2T; det reene, Amen Tyghus. Allerede Tyghus og M2T benævner digtet »En Morgen Sang« I KGr placeret under tirsdag formiddag ved den daglige korsang i kirken. I SømændsPs foreslået til lørdag morgen.

✂ Pa svensk i adelsmanden Broms Gyllenmars' visebog (af B.R. Jonsson dat. 1630-1645) nr. 10 med 10 strofer a 4 linier. Overskrift og 1.str. lyder »En skon Morghen och Afthen visa at siungha vti nodh och Farlighet O Gudh ske 242 lof till Euigh tidh/ for sin godhet och nadhe/ som hafuer migh medh storsta flit/ i dagh bevarat fra vade«, hvor, som det ses, »Nat« (lin.7) er udskiftet med »dagh«, og »dag« (lin.10) med »nath«, så teksten fremstår som en aftensalme (aftrykt i A.Noreen & H.Schuck: 1500- och 1600-talens visbocker bd.I, Stockholm & Uppsala 1884, 120-21) En helt anden - forkortet - svensk overs. er gjort af Arvid Brynolphi, der studerede i Kbh. i 1598 og i sin »anteckningsbok« fra samme år har gengivet lin.4-7, 12-15, 8-11, 20-21 +2 frie linier, 28-30+23, 27+25-27, 36-39 af Sthens tekst, ialt 7 strofer a 4 linier. 1 str. lyder:«Jagh tackar gudh fadher ij Himmelrijck/ for sin godheett och nadhe/ som migh haffuer beuarat medh storste flijt/ i thenne har dagh (natt) ifran wådhe«. Teksten fungerer her som både morgen- og aftenvise. Det samme gælder en tredie svensk version, som bl a. indgår i »Then Swenska Psalm Booken, Och en Appendix medh månge Andelige Loffsånger« Åbo 1673 228, hvor teksten er opdelt i otteliniede strofer for at kunne synges til dagvisens mel Endelig har Haquin Spegel, superintendent over Gotland, i begyndelsen af 1680erne skrevet en morgensalme »Gud hafwer nu solen igen upsat«, der skal »siunges som. O Gud skee lof til ewig tijdh etc «, og hvis tekst synes at have haft Vb 7 som forlæg Litt.: L.Linder. A.Brynolphi's anteckningsbok, i: Studier tillagnade Henrik Schuck, Sthlm 1905 35, Liedgren 234, Belfrage 52-53. Det kan tilføjes, at en svensk overs. af Vb 7 tidligst kendes pa tryk i Manuale, Gotheborg 1668, og derefter sst.i Manuale 1673 og 1679 med denne str.1: »GUdi skee Loff til ewigh tijdh/ For sin Godheet och Nåde/ Som migh hafwer bewarat med flijt/ I thenna Dagh (Natt) for allan Wåde.« Ogsa trykt sst i Ett Lijtet Manuale 1674 og Een Nyttigh Hand-Book 1675

8. En anden Morgenbøn, foruden Rijm

✂ 6Liff] legeme. - 7-8Gud ..tid] jf.7,4. - 13Rosens Blod] Kristi rosen (farvede) blod optræder i både de senmiddelalderlige bønner, se MDB II 28,2.20, III 396,25, og i reformatorernes bønner, f.eks.i Luthers Betbuchlein, WA X,II,452, Th 62v jf.T-26 str.5,2 Sthen også Vb 17,17; 19,72, 35,21 - 13vdgaff] udgød. - 14Bodfærdige] angrende. - 14Menniske] mennesker - 14fforlæn] forlen, giv. - 15fremdelis] igen. - 16 og 23beuare] bevar - 18Raad] overvejelse, beslutning jf.7,27 - 18Anslag] plan - 19fVelfart] jf.6,90 - 20Vaade] jf.5,4 - 20fVuenner] uvenner - 23Brad død] brat død, jf. n.t 6,84 - 28trolige] trofast - 28Bestilling] arbejde - 29og 38vndt] und - 29vocte] passe. - 29Kald] livsopgave, stilling i samfundet Jf 43 str.6,4, 56, 18; 61,35 - 32got Folck] (ærlige) mennesker - 34fiblanl hoss] i darligt selskab, jf.33 - 35-37OHERRE begynt] tekstidentisk med Hb 10 bl.F 3r - 36Wlempe] darlig adfærd, uduelighed, uret. - 37stadfeste begynt] Fil 1,6 Fra epistel til 22 søndag efter trinitatis. - 38Sind] sanser - 39Embedis] gernings - 40skæl] evne til at skelne, forstand - 41befal] befaler. - 42Velfærdt] jf.6,90 - 44ære] agtelse - 44243Kiøds.. skrøbelighed] jf.T-36 str.3,5; Matt.26,41b. - 44fforrasket] overlistet. - 45At] så at. - 45ginge . Veyen] forlod den rette vej. - 48Vent] vend. - 49fskriff Hierte] nl.for bedre at huske mig. Jf Es.49,16 - 50met] med, hos. - 52kant] kan. - 52slutte til] lukke til, slutte af. - 53Troens opregnelse] fremsigelse af trosbekendelsen - 55-59VOr HErre Amen] Den aronitiske velsignelse, 4. Mos. 6,24-26, afvigende fra Chr.III - 58betee] vise.

✂ Vidtgående tematisk fællesskab med Hb 10, især fra bl.F 2v.

✂ Lin.1-70 er optaget i Skonn.1646 bl. A 7v med en række ændr. Nærmere under Tradering.

9. Naar du gaar vdaff dit Kammer

✂ 1dit Kammer] nl. det kammer, du gik ind i (jf.5,19). - 321Psalme] fejl for 121.Psalme. Jf. ReravElBb. bl.A 6v og SthHb 8 bl.E 1r, hvor Ps.121,8 foreslås, »Naar mand gaar wdaff Huset om Morgenen« hhv »naar du gaar vd aff dit Kammer«. Det er denne gængse brug af Ps.121,8 ved slige lejligheder, der nu inspirerer Sthen til gendigtning af hele Ps.121. Andre tidlige danske parafraser over Ps.121 opregnes i PsGend 146, f.eks Th bl.228r og ArreboSS II 760. - 7fromme] gode. - 8haffuer i mact] regerer over. - 9 og 13act] opmærksomhed, omhu. - 10wjeffn Ban] ujævn bane - 11komme. an] angribe. - 15slummer] sover. - 17,19 og 20At] for at eller så at. - 17til Liff] på legeme. - 18offuer. skygger] dækker over. - 19trygger] tryg. - 21skende] skænde, fordærve - 23beuocte] bevogte, bevare - 25vaade] ulykke. - 26beuare] imp - 27være] imp.

10. En kort Benedicite

✂ 1Benedicite] velsignelse Om denne bordbøn, aftrykt Malling I 110, og om Sthens bearbejdelse af ældre stof, jf.Hb 13 bl.G 5r, se Jens Lyster i Hymn.Medd.1972 nr.3 20. - 3tolde] talte. - 5oplad oss] abne for os. - 5runde] gavmilde. - 6spjser] giver at spise.

11. En kort Gratias effter Maaltid

✂ 1Gratias] tak, taksigelse. Jf. strofisk Tacksigelse effter Maaltid Vb.49, hvor str.1,1; 3,3; 3,5 og 4,3 har elementer tilfælles med nærværende bøn lin.3,6,7 og 12. - 4spjset] givet at spise. - 6Thi] derfor. - 6forgæt] glemt - 7Hannem] ham. - 13Vndt] und. - 16-17Siunge .grund] Overs fra tysk af Sthen, se n.t Hb 14 og T-14. - 17Psalmebogen] nævnte salme er optaget i T-14, Th86 og rev. Rerav, jf. Dal.Bibl. 60, LysterThmut 322f - 18dette ene Verß] nævnte salmes slutstrofe, der enten er Sthens originale tildigtning, jf. Skaar 602 og Malling IV 354, eller nok snarere hans bearbejdelse af overleveret stof - 21Være] denne læsemade kan Sthen have overtaget fra rev Rerav Læsemåden i Hb er: Ver - 23Heller] hvad enten.

✂ 11,20-26, som er en tilføjet slutstrofe, findes separat i Femten Meditationes 1628, se Tradering, med disse varr. 21 Være] Vær'. - 22 dem. sorgfuld] dem alle som sorrigfuld; dem som sorrigfuld Th86. - 23 Heller] Huad heller.

✂ Strofen indgår tillige i en anderledes version som den første af tre strofer i Peder Jensen Roskildes Christe, lad din ædel fred, jf. Malling III 183. Denne salme findes håndskrevet i en noget afvigende form bag i Andreas Michaelis Koldings »Nogle Christelige vdkaarne Bøner«, Kbh.1603, ekspl. Hielmstierne 1147, KB Iflg. »Kircke Bønner.. i Bremerholms Kircke.. sammenskreffne aff N.C Spend« Kbh.1647, ekspl KB Hielmstierne 1211, er strofen brugt i denne kirke i fasten efter bønnen.

✂ H.P. Resen har foretaget en bearbejdelse af denne strofe, der begynder IEsu Christi Naad oc Fred og med overskriften »Votum Pacis« og initialerne D Joh P. Res. indgår i Cassube. Litt.: V.E.Brummer: Biskop Dr. Hans Poulsen Resen's Salmer, Kh.Saml.6.rk.I 544; Malling VII 180.

12. Naar det ringer Tolff

✂ 1Naar det ringer Tolff] tolv-ringningen er i sin oprindelse en middelalderlig fredagsringning til påmindelse om den 6 time, dvs.kl.12 langfredag, da der blev mørke over hele landet, jf.Matt.27,45. Skikken udviklede sig til en daglig tolv-ringning (med efterfølgende tre klemt) til påmindelse om Vor Herres lidelse og død. Efter reformationen bekendtgjorde tolv-ringningen i byerne tolvprædikenen med katekisation af ungdommen I landsbyerne blev den snart en rent verdslig angivelse af tidspunktet for middagsmalkning, »Ko-middag«, hvad Roskilde Landemode i 1561 afviser som misbrug. DKT 1886 137f. Kh Saml.IV 471. Gammeltoft 126f. Sthens rimede bøn (se også SthHb 12 bl.G 2) må ses som et forsøg på at fastholde eller genoplive en gammelkirkelig fromhedspraksis - 3-5JESU CHRISTE..mori] Jesus Kristus, den levende Guds søn, forbarm dig over mig, vær nådig mod mig arme synder, du, som fandt det værd at dø for mig på korsets træ. - 8all. kiøn] hele menneskeslægten. - 11paa denne tid] i evangelierne angives ikke noget nøjagtigt tidspunkt for Jesu domfældelse, se Matt.27,24-26 parr Der sigtes formodentlig til tidspunktet for solformørkelsens begyndelse, jf.Matt.27,45. - 12møde] plage - 15salig stund] jf.note 6,96. - 16denne Ø] nl.verden, der opfattes som et truet land, omgivet af farefuldt vand. Ø-billedet kan ogsa illustrere timelighedens afgrænsethed over for grænseløs evighed Rimet ø-dø optræder også 41 str.18,1-2, 54,6-7; 56,152-53; SthHb 47,54f og 321f, SthLpr bl.G 6v Ogsa f.eks. Th 40v str.8,2.4 (= T-28) og 172r str.11,3-4 og Hans Oldelands overs. af Martin Mollers Manuale de præparatione ad mortem, Kbh.1610 bl.Aa 1r: GUd und' en hver paa denne Ø/ Christelig at leffv' salig at dø/.. Christence Juuls hs. o.1614: Gud vnde mig paa denne ø/ Erlig Att leffue, Och sallig Att dø, DgF XII 350 - 17Annamme] modtag. - 19from] god, 245 nådig. - 21for..gaa] til gengæld for den uretfærdige dom, som overgik dig. - 22Pilatum] akk. af Pilatus. Se Matt.27,11-26 parr. - 23sententz] dom. - 24naar det ringer fem] tidspunktet for den katolske tidebøn Vesper. - 26-27Bed..vdi] jf.SthHb 12 bl.G 1v og 2r. - 27salig Stund] jf.note 6,96. - 28det gielde] det gælder liv eller død. - 28salige HErren] Joh.Åb.14,13. - 28fheller .langsomt] hvad enten det sker hurtigt eller langsomt. - 30paa denne Tid .Graff] Matt.27,57-60 parr - 31det vil oc] det vil også komme. - 31stiff] fast, kraftig. - 32bucke] give efter, vige. - 33rætte Herberg] nl.graven. - 34betænckelse] overvejelse. - 36Fredsklocken] klokke, hvormed der morgen og aften ringes til bøn. Ved pavelig bestemmelse blev Fredsklokken i 1327 indslag i messen, men synes senere i middelalderen at blive knyttet til tidebønnerne Matutin og Vesper. Det er denne sene tradition, Peder Palladius støtter sig til, når han i Visitatsbogen omtolker den for reformatorerne problematiske Mariaklokke til Fredsklokke. I stedet for 3 x Ave Maria morgen og aften skal folk nu bede 3 x Pro pace (se komm til lin.37-41) - én gang for hvert af de tre klemt. PallDS V 126; At det imidlertid kneb for reformatorerne med at gøre befolkningen motiveret for den nye fortolkning, fremgår af de gentagne indskærpelser over for degne og kirkeværger af deres pligt til at bevare ringningen med Freds- eller Bedeklokken både morgen og aften og i både hoved- og annekskirker og af præsternes pligt til at drage omsorg for, at almuen forstår den nye betydning af disse ringninger, jf. forhandlinger på Roskilde Landemode 1559 og 1560 og kongebrev af 14 juli 1593 (jf.rettelse i Kh Saml. 3.rk III 839) til stiftslensmanden i Skaane Kh.Saml IV 462 og 464, 3.rk.II 178; 3.rk.IV 187 Gammeltoft 107f Sthen yder med lin.36-58 sit bidrag til at omtolke Mariaklokken og derved fastholde en aftagende folkelig fromhed - 37klemte] give lyd ved langsomme, afmålte slag mod den stillehængende kirkeklokke. Om aftenringningen har været efterfulgt af tre eller ni klemt på Sthens tid, vides ikke. Se Gammeltoft 177. - 37-41Da pacem .lætemur] Giv fred, Herre, i vore dage, thi der er ingen anden, som kæmper for os, hvis ikke du, vor Gud, fredens Gud er med os, så at vi kan leve i fred, finde hvile i freden, med Simeon gå bort fra denne verden i fred og i evig fred glædes med alle helgener Om fremsigelsen af denne fredsbøn, hver gang fredsklokken lyder, se også PallDS V 126. Et vidnesbyrd om forbindelsen mellem fredsklokke og fredsbøn er også, at bønnen findes som klokkeindskrift i Terslev og Stenmagle kirker, jf.Kh.Saml.II 491 og 3.rk.IV 187. Fredsbønnen, der er en latinsk vekselsang (antifon) Pro pace fra 6. eller 7.årh., er aftrykt Malling I 398. Sthen udvider den med beslægtet stof. 43-48BEgaffue..HErre] Oversættelse af Da pacem, der bygger på en tidligere dansk oversættelse i Tausen bl.139r: BEnaade oss o Herre Gud/ met fred i vore dage/ lad oss met ro leffue effter dit bud/ vendt fra oss Orloffs plauue/ thi du est vor beskermere all ene Denne tekst står ikke i gæld til Luthers oversættelse, aftrykt Malling I 399, og 246 kan meget vel være førreformatorisk. Spor efter tidlige danske oversættelser af Da pacem findes i MDB II 158 lin.20f og IV 251 lin.1-2. - 46Orloffs] krigs. - 49bestaa] stå dig imod, holde stand mod. - 52Natten] om natten. - 53Wsamdrectighed] splid, uenighed. - 55Simeons stund] jf.Lk.2,25-32 Udtryk for harmoni og afklaring i vished om alle frelsesforventningers opfyldelse.

13. En Bøn at bede om Afftenen

✂ 8Englers] engles. - 9smædelig] forsmædelige, til spot. - 12Forlæne] forlen, giv - 14Liff] legeme. - 18Creatur] skabninger - 19-20Det hellige Kaarß staa] gammel folkelig tradition at stille korset, enten bogstaveligt som krucifiks eller billedligt om kraften i Jesu lidelse, som værn imod djævelen og alle fjender Kendes fra Dagvisen Th bl.317r str.4 (= Vb 36) og fra middelalderlig bønnelitt. f.eks.MDB II 31 lin.5; IV 20 lin.25f; 120 lin.21f; 252 lin.2f, 255 lin.24; 256 lin.3f; 371 lin.5f. - 21fem Saar] nl.to i hænderne, to i fødderne og spydstikket i siden I middelalderen var Kristi fem sar genstand for tilbedelse Maske middelalderlig inspiration til denne del af aftenbønnen. I MDB nr.185 og 462 påberåbes de fem sår i en daglig bøn, der ligesom nærværende bøn også befatter sig med dødsdagen og evigheden - 22sunder] sund - 25Credo] Jeg tror Begyndelsesordet til og derfor også betegnelsen for den apostolske trosbekendelse.

✂ Inspiration til første del af denne aftenbøn findes i prosaaftenbøn i Rerav ENBb bl 18r og ReravElBb bl.B5v og i Gryd1 bl.G 5r Aftrykt ArreboSS II 901. Samme bøn i udvidet form (med både engle og djævel) i Andreas Musculus Betbuchlein, Leipzig 1585 (ekspl.UB Lund) bl.B 4v «Gebet sich Gott zubefehlen, wenn man wil zu bette gehen«.

14. En anden Afften Bøn, vden Rijm

✂ 5tilkommer] tilhører med rette - 7fPile Dag] Ps.91,5 - 9som] sa sandt som - 13Søffnen. Broder] ordsprog med rod i klass græsk opfattelse, jf. Holberg Ulysses 5 akt 4. - 14Omkring giff] omgiv. - 17-19beskærme Kyllinge] Ps.91,4 Matt.23,37 parr. Jf.SthLpr bl.H 8v. - 19wfløge] ikke flyvedygtige; uslege, udg.U, se var.app., betyder fredløse. - 23befal] befaler, betror - 23mine N.] mine nærmeste. - 24Velfært] if.6,90. - 29fBeskærmelse Slot] jf. Ps.91,1-2 i Chr.III. - 33Stat] stå. - 31salig stund] if.6,96 - 32din Bekiendelse] bekendelse af dig - 33pjnis lenge] have langvarige dødssmerter - 33fden sidste Basune] Matt.24,31; 1.Kor. 15,52. 1 Tess.4,16-17 34staar. etc ] Ef 5,14? - 36delactig lem] medlem af. - 37benedidet] velsignet.

15. Naar du legger dig til søffns

✂ 3-4OGud. Vaade] jf.7,4-7 - 3Loff] pris. - 4Vaade] ulykke 7-8lade opuogne] jf.38 str.7,2-4. - 8opuogne] vågne. - 9Min gode Engel] jf.Matt.18,10; 247 Ap.G.12,15 om engle som personlige beskyttere - 9tilføyet] givet. - 11Thi] derfor.

16. En Bøn at bede om Mandagen

✂ 4dit Naffn] dit navn, nl.det himmelske fadernavn og de perspektiver, som faderbetegnelsen rummer Også 26,5. Om påkaldelse af navnet og dets indhold også Ps.54,8 i Chr.III Saa vil ieg.. tacke dit Naffn HERRE. - 5Gaffuer] gaver - 6her til] indtil nu. - 7fremgangne] forløbne - 8Legemlige] substantielle, håndgribelige (modsat åndelige). - 10til Liff] på legeme. - 11Thi] derfor. - 11 samdrectelig] i enighed, tilsammen. - 13Forlad] tilgiv. - 17 hastig død] jf.note 6,84. - 19fornumstelig] med fornuft. - 20tæckis] tækkes, være til behag. - 21Regære] regér. - 22slet] dels enfoldigt, ærligt. Dels helt, aldeles. - 24Benedidelse] velsignelse. - 25aldelis] altid, helt. - 29paa det sidste] til sidst.

17. En daglig velsignelse

✂ 2liuse] lyse. - 2offuer] over. - 3-8GVD Fader. naade] jf.43 str.5-6. - 3Allsommæctigste] almægtigste. - 7ilige maade] ligeledes. - 8Raad] dømmekraft, klogskab jf.7,27. - 10Beuare] bevar. - 13Marter] lidelse - 14Forlad] jf.16,13. - 15Banghed] ængstelse. - 16Trøste] trøst. - 17Rosens Blod] jf.8,13. - 18Giøre] gør - 18mit Endeligt] jf.n.t.6,96-97. - 20Bod] trøst - 21Altingest] alt - 21befaler] betror - 22miskundelig] nådig.

✂ Inspiration til 17,1-10 kan være hentet fra »En kaart Bøn at bede huer Time naar Klocken slar«, ReravElBb bl.A 6v »DV Hellige velsignede Trefaaldighed, GVD Fader som mig ælendige Menniske haffuer skabt, Guds Søn som mig wsle oc arme haffuer igienløst, GVD hellig Aand som mig wuærdige hafuer helliggiort, værdis Naadelige til, at forbarme sig i denne næruerendis Time, offuer mig oc alle Menniske, som i denne Time enten skulle leffue eller dø, GVD giffue oss alle en salig oc Naadelig stund, for IEsu Christi skyld, Amen.« En bearbejdet version af teksten i 17,3ff afslutter Niels Heldvads Femten Meditationes 1628, se Tradering. Litt.: Malling VIII 92

✂ 17,11-22 minder om middelalderlige Jesusbønner med passionsaspekt som f.eks MDB I 90,25 - 91,2. I samme bøn MDB I 91,6-10 findes passager beslægtet med 17,3-5.

18. Aliud

✂ 1Aliud] anderledes. - 5Vijßdom] visdom. - 5opliuse] oplyse - 8 opholde] holde oppe, give næring.

19. Et aabenbarligt Scrifftemaal

✂ 1aabenbarligt] lydeligt udtalt, hørligt for alle. - 4besynderlige] især. - 5haffuer] har - 5Guds Bord] nadverbordet - 6 og 8AH] ak. - 6leffuende] levende. - 2487Wgudelig] ugudelig. - 8wuærdig] uværdig. - 9klager] beklager. - 10oppaa] pa - 11Det giør saa] det bevirker din straf, som i den grad tynger mig - 14Huort] hvorhen. - 16Daad] udåd, misgerning. - 17Raad] udvej, hjælp, jf.19,35 - 21Huor] hvordan. - 21bæst] bedst. - 21atbære] bære (mig) ad. - 22dreffuet] bedrevet, udøvet. - 25 og 31fortuile] fortvivle. - 26Effterdi] eftersom, fordi. - 30for ingen deel] på ingen måde - 31ihuad..til] uanset hvad folk siger - 32flyer] flygter, tager min tilflugt til. - 32voffue] vove. - 33Lid oc Loffue] tillid og tiltro, jf.ODS 12,1207. - 34met skæl] med (god) grund. - 35Raad] jf.19,17; 7,27. - 36Dit Creatur] din skabning. - 36Billede] nl.mennesket, jf. 1.Mos.1,27. - 39forskiud] forskyd. - 40neppelig] næppe. - 41 og 57betee] vis. - 42vdslætte] udslette - 43forgætte] glemme. - 44 og 56toe] vask. - 44huid] hvid. - 46Wrætferdighed] uretfærdighed. - 48Allene..mod dig] Kun mod dig har jeg syndet. - 52Bestenck..Isop skøn] Ps.51,9. Ysopplantens lådne stængler med blomster og blade brugtes som stænkekoste ved kultisk renselse, jf.GDB II 1158. - 55møde] lidelse, smerte. - 59stadelige] stadigt, sikkert. - 61Marter] lidelse - 62 reener] ren. - 68Læbe] læber. - 71Hierte..begær] hjerte, som begærer din nåde. - 72Rosens Blod] jf.8,13. - 76Legeme oc Blod] nadverelementerne brød og vin, jf.5. - 77forsant] i sandhed. - 78forladne] forladte, tilgivet - 79Diß] derfor. - 81blid] jf.3,53.

✂ Identisk med SthHb 24, dog med flg. ændr. lin.3 51.Psalme, Miserere mei Deus &tc huilcken] 51 Psalme, huilcken - 12 imod] mod. - 13 dine] dit. - 27 kand/] kand:. - 30 Det vere langt fra: Ieg icke vil] Derfore ieg for ingen deel vil,. - 40 neppe] neppelig. - 69 de forkynde] den forkynder. - 81 vær] være Overs. af Nicolaus Selneckers parafrase ACH Gott, wie bin ich so vnwerdt, Wack.IV 314, over den 4. af de 7 bodssalmer (Ps.6, 32, 38, 51, 102, 130, 143), idet dog kun lin.41-73 har sit forlæg i Ps.51,1-19. Andre samtidige danske parafraser over Ps.51 findes i Th 174v, 176r, 181r.

✂ Optrykt BH 232; KingoSS IV 548f. Litt.: Skaar II s.514; Thuner 12, Frandsen 73 og 118; Schiørring 32; Malling I 34-38; PsGend.136; GlahnMF 129f

✂ M2 bringer teksten på strofisk form med 19 4-liniede strofer til mel. Kom Gud Skaber O Hellig Aand. Denne praksis videreføres af M-C og KGr, hvorfor Schiørring og Glahn har uret i, at K skulle være tidligste tekstkilde med denne mel ang. Teksten udviser flg læsemåder uden for Vb. 12 mod] imod M2 = Hb. - 13 dit] dine M2 = Hb. - 20 mod] imod M-C. - 27 hoss dig ieg] jeg hos dig M2 - 30 Derfore ieg for ingen deel vil M2 = Vb! - 38 sorgfuld] sorrigfuld M7. - 40 sorg] Sorrig M-C - 40 neppelig] neppe M2 = Hb. - 44 huid] hid M2 - 47 slem] fuul Paulli - 48 mod] imod M2 - 55 oss] os alle KGr - 58 mit Hierte] mig i Hiertet M7. - 59 maa] kand M-C - 62 reener] retviis KGr. - 69 den] ieg M2. - 70 er dig] mon være dig M-C; er dig Herre Paulli; er dig, Gud KGr - 81 altid] alle KGr.

✂ Er i KGr tillagt Mag.Hans Christoph.Roskild. Malling har ikke set, at læsemåden 249 lin.30 stammer fra Vb, ligesom han hævder, at KGr's læsemåde lin.70 først kommer til i Pont.

20. En anden aabenbarlig Bekiendelse

✂ 1aabenbarlig] jf.19,1. - 3leffuendis] levende. - 4For. Godhed] for..godheds skyld. - 6forlade] imp.forlad. - 8haffuer] har. - 8sæt] sat. - 8ljd] lid, tillid. - 9 og 11Øyen] øjne. Barmhiertigheds Øyen også 25,5. Jf.31,24. - 11met] med. - 11saaest] så. - 11-12Peder..græd] Lk. 22,61-62. - 12 og 14 og 16 Der] da. - 12vdaff] ud af. - 12Sallen] salen. Iflg.Chr.III.Lk 22,54-55 foregik sceneriet »i Sallen..i den ypperste Prestis huss.«- 13Magdalenam] akk af Magdalena. Lk.7,36-50 beretter om en unavngiven kvinde, der vasker Jesu fødder. Senere tradition har identificeret hende med Maria Magdalene, jf.GDB II 142. - 14tode] toede, vaskede. - 15Røffuere] røver. Lk.23,39-43. - 15Kaarsens Gallie] korsets galge. - 16befalde] behage. - 17beteede] viste - 18vndt] und. - 20For..Verden] over alt andet i verden. -

✂ Hovedforlæg er to prosabønner om syndernes forladelse i TidFadervor bl.Q 1v og 2v. Kendskab til bønnens motiv røber Sthen allerede i Hb 10,83-86. Litt.: Jens Lyster: Jesu barmhjertige øje - og Peter, Magdalene og røveren. Et bønne- og salmehistorisk motiv og dets historie, Hymn. Medd.1973 150, 161, 163-165.

21. En Bøn ...naar mand gaar til Alterens Sacramente

✂ 4wuærdige] uværdige. - 5Centurio] anfører for en centurie, dvs. en afdeling med 100 mand, 1/60 af en legion. Jf.Matt.8,8. - 6haffde en stercker Tro] havde en stærk tro, jf.Matt.8,10. - 7-8Ieg Tag] Matt.8,8 - 9behøffuer] behøver. - 10Vaade] jf.5,4 - 11biuder] byder, indbyder - 12 iScrifften] indstiftelsesordene Matt.26,26-28. - 18diß] desto. - 20skillie] skille, skilles. - 22Bekomme] blive, opt.

✂ Forlægget er en prosabøn af Luther (aftrykt WA VII 695 jf.Gierow 117f og Estborn 135). Dansk overs.i Een ny Bedebog 1531 bl.T 3r (afskrift heraf optrykt i MDB IV nr.1008), i TidFadervor bl.F 5v og lidt afvigende version i Tausen bl.X 3v og ReravElBb bl.B 2r. Anden overs. i NmB2-3 bl.X 2v og Gryd1 bl.F 1r. Af disse mulige kilder er TidFadervor og ReravElBb de sandsynligste forlæg for Vb, jf.komm. til Vb 20 og 22. I SthTr bl.I 5v genfindes Luthers prosabøn.

22. Tacksigelse..effter mand haffuer været til Guds Bord.

✂ 4spjset] jf.11,4. - 4skenckt] beskænket, givet at drikke. - 7beseglet mig] bekræftet for mig, vidnet for mig om, Kalk V 84. - 9forhuerffuet] skaffet - 10Pjne] pine. - 12til Siel] til gavn for legeme og sjæl. - 13-14At . ihu.] angiver indholdet af »min Tro« lin.12. - 15oc met] også med - 18At] så at. - 19Bøye250mit Hierte til] bøj mit hjerte til; denne imp. styrer ogsa de to inf. »at leffue« og »at føre« lin.20f - 20leffue] leve - 22aff Dørre] ud af døren - 23tæckis] tækkes, være til behag - 23blid] jf.3,53.

✂ Som prosabøn i ReravENBb bl.160v i 1.person plur., i ReravElBb bl.B 3r ændret til 1.person sing Saledes ogsa i Sthens gendigtning

23. En almindelig Tacksigelse effter Christi Nadere

✂ 2Nadere] nadver. - 6tilPaa dig] til at styrke vor tro på dig. - 7Kaarsset] korset. - 8paa . Bedrøffuelse] hører trods kommaet til foregående sætning - 9HErris] Herres

✂ Luthers nadverkollekt fra Deutsche Messe 1526 Pa nedertysk i f.eks. »Ein Nie Christlick vnde nutte Bedebock« Hamborch 1565 bl.111r i en kort form. I »Etlike schone Gebede, vnde trostlike Vormaninge« Magdeborch 1563 bl.E 1v og Magdeborch 1589 bl.E 2r udvidet med afsluttende »vmme Jhesu Christi vnses HEREN willen«. I denne form oversat til dansk i Messeembedet, aftrykt DMB. Endv aftrykt i »Een ny handbog, med Psalmer oc aandelige loffsange« Rozstock 1529 bl.60r, facs.udg. se Dietz. Herfra gik den ind i Tausen bl.120v og Alterbogen 1556 bl.K 6v, aftrykt PallDS III 396, og videre til ReravElBb bl.B 3v, der foruden en afsluttende kollektdoxologi også har læsemaderne »denne samme Gaffue ret bekomme« og mod slutningen tilføjer bønnen om »en god Taalmodighed vnder Kaarset«, lånt fra ReravENBb. En anden overs. findes i Een ny Bedebog 1531 bl.T 3v (afskrift heraf optrykt i MDB nr l009a) og i Tausen bl.152r Andre overs. i TidFadervor bl.V 1r, ReravENBb bl.157v og NmB2-3 bl.Y 5r.

✂ Vb 23 viser afhængighed af ReravElBb, der igen bygger på Messeembedet Litt.: Gierow 54, 129, 131, 182, Niels Knud Andersen. Kollekterne i Hans Tausens Salmebog. Om den ældste danske kollektserie, Hymn.Medd.1977 20f; samme i Tausen II 151f.

24. En Bøn..for et siugt Menniske, der berættis

✂ 1siugt] sygt. - 2berættis] berettes, tages til alters - 6eendrectelige] sammen, enige - 7din Fange] som din fange. - 8sotte Seng] sygeleje, dødsleje - 8fApostle . Troen] Lk.17,5. - 10Anfectning] anfægtelse - 11at] sa at - 11fast] poetisk fyldord, ODS 4,796. - 12formedelst] ved (hjælp af). - 12Forlad] tilgiv. - 15til Liff] jf.9,17 - 15Forlæne] giv - 16Giff] giv - 17Kaarß] kors - 19fhuad heller] hvad enten. - 20fleffuer eller døer høre dig til] tilbagevendende udtryk for hengivelse, jf. SthHb 27,38, 33,28; Th 320v str.1. - 21atskillis] adskilles - 22høre] her Identisk med Hb 42, dog udvidet ved enkelte tautologier og især lin. 14-21.

25. En Bøn..for et siugt Menniske..i sit Yderste

✂ 2isit Yderste] på sit yderste - 3oppeholder] holder oppe, bevarer. - 3mit] midt.

✂ - 4 vilt] vil. - 4fBarmhiertigheds Øyen] jf.20,9 - 8Betalning] betaling. - 9met] med. - 10quale oc pijne] kval dvs. lidelse og pine. - 10forkorte hannem sin] forkort ham hans. - 11sprecke] smerte. - 12paa det] sa at. - 13mandelige] mandigt. - 13offueruinde hannem] overvinde ham, nl.djævelen. - 13forlæne] forlen, giv. - 14Tilskicke] send. - 15Vduaaldis] udvalgtes

✂ Identisk med SthAV 91 med flg. ændr.: 3 ALmectige] O Allmæctigste - 5 værquege) vederquæge. - 8 Misgierninger) Synder. - 15 hannem] hans Siel. - 15f CHristo IHesu] IEsu CHristo.

26. En smuck Bøn for vnge Børn..Morgen oc Afften

✂ 4blid] jf.3,53. - 5dit Naffn] jf.16,3. - 6her til] hidtil. - 7Dieffuelsens] djævelens. - 7suig] svig. - 8oc] også. - 9, 12 og 20Beuare] bevar. - 10Væctere] vægtere plur. Om engle som vægtere se 15,9. - 11regære] reger, imp. - 14Wi kunde] så at vi kunne. - 15pryd] pryde. - 16for alting] over alting. - 17met hannem] sammen med (eller hos) ham - 18Redskaff] redskab. - 19here] her. - 20fattig] 1.fattig 2.stakkels, elendig, Kalk.I 521. - 21hende] hænde. - 22Nemme] opfattelsesevne. - 26Liff] legeme, jf.9,17 - 26befale] overgive til. - 27tryggelig] trygt.

✂ Identisk med Hb 19, optrykt BH 239. Eneste var lin.15, hvor Hb 19,14 har: Met Høffuiskhed oss smycke oc pryde.

27. Et Litanie, hoss Siuge Folck at bede

✂ 1Litanie] Litani Kirkebøn med anrabelse af den treenige Gud, gerne udført som vekselsang mellem præst og menighed/kor. - 1Siuge] syge - 6verdsens] verdens - 8forskone] forskan, imp - 9Bedrægerj] bedrageri. - 12Sued Kaarss, Pjne] sved . kors, pine - 13Himmelfærdt] himmelfart - 17krancke] syge. - 19 O du Guds Lam] jf. Johs 1,29. - 21Miskunde] vis miskundhed, barmhjertighed. - 22forlæne] forlen, giv. - 23Kyrie eleison] Herre, forbarm dig (græsk).

✂ Sygelitaniet findes i Ludwig Rabus's »Christlichs Bettbuchlins Erster Theil« Franckfurt a.M. 1569 (ekspl.KB) 25.Cap., som dog næppe er Sthens kilde. Iflg. Althaus 48f findes to til lejligheden affattede litanier i Caspar Kantz »Wie man den kranken vnd sterbenden menschen ermanen, trosten vnd Gott befehlen soll« Strassburg 1542. Litt.: Jens Peter Larsen. Litaniet i den danske kirke, DKÅ 1948-49 18-46. Malling III 233-242.

28. En anden Bøn, i sit yderste selff at bede

✂ 3Grundløse] ufortjente. - 5der ieg] som jeg. - 6wbekient Land] ubekendt land, nl. døden. - 7wryggelige] urokkeligt - 10veed] kender. - 11der til] desuden. - 11Vidnißbyrd] vidne. - 11mit Hierte] mit hjerte, nl. mit hjertes indhold. - 12din lutter Barmhiertighed] din barmhjertighed alene. - 13aff Vee] pa grund af lidelse. - 13wfornufft] ufornuft - 14fulde] faldt, skulle falde - 15Fortuilelse] 252 fortvivlelse. - 15styrcke] styrk - 15fformeere mig min Tro] giv mig mere tro, jf. Lk. 17,5 - 16Ont] ondt. - 17opholt] ophold, hold oppe - 18midt vdi] midt i - 18 met] sammen med. - 19Idine.. Aand] jf.Lk. 23,46. Det var kendt fra »D.Mart.Luthers sidste Bøn, som hand bad paa sin Soteseng«, TidFadervor bl.R 7v og ReravENBb 186v, at Luther på dødslejet havde sagt dette korsord tre gange. - 19fIdine. Gud] denne sammenstilling identisk med ReravENBb 171v: O Fader, vdi din Haand befaler ieg min Aand. Du haffuer igienløst mig, du trofaste Gud - 20forløst] befriet. - 21benedidet] velsignet.

✂ Samme bøn i »Etlike schone Gebede, vnde trostlike Vormaninge, by den Krancken vnde steruenden Minschen. Eine Christlike vnterrichtinge, vor de yennen, de sick thom Auendtmal vnses HEren Jhesu Christi gedencken tho geuen«. Sammenbundet med »Ein Nye Christlick vnd nütte Bedebock« Magdeborch 1561, ekspl.Leiden UB. Også i »Etlike schone Gebede« bl.A 6r, sammenbundet med »Geistlike Leder« Magdeborch 1589, ekspl.KB.

29. En Bøn at bede, naar... Christi Legoms oc Blods Sacramente... vdbyttis

✂ 1fnaar mand. til stede] når man, skønt man ikke selv går til alters, dog er til stede, Kalk.III 867. - 3Legoms] legemes. - 4ftracteris, forhandlis oc vdbyttis] administreres, behandles og uddeles - 6leffuende] levende. - 6-12 Formuleringerne har baggrund i den apostolske trosbekendelses 2.artikel. - 6annammede] modtog - 8reene Liff] rene, jomfruelige legeme. - 9Kaarsens Altere] korsets høje alter. - 9fi samme . Kiød] dvs. legemligt opstået. - 11est . ventendis] forventes igen - 12idet samme Kiød] dvs. også genkomsten er legemlig. - 13vilt] vil - 13befrj] befri. - 14wreenhed] urenhed. - 15næruærendis] nærværende. - 15tilkommendis] kommende. - 15fskiul mig.. Vunder] Kristi sår udtrykker den selvhengivende kærlighed, der er den kristnes tilflugts- og skjulested, jf.60,57; MDB I 214,5; II 30,17ff; 84,4-6; III 11,6f. - 16fsiunlige oc wsiunlige] synlige og usynlige Til de usynlige fjender hører død og djævel. - 17skillies] skilles. - 17beskærme] beskærm. - 18Parthie] hob, skare. - 18stat. bj] stå mig trofast bi. - 19Vduaalde] udvalgte. - 20loffue] love, takke.

✂ Vb 29 identisk med Hb 28 med flg ændr., hvoraf et antal skyldes skift fra plur til sing. 2 tilstede vdi Kircken] til stede, - 3-5 Legeme oc Blod tracteris oc forhandlis] Legoms oc Blods Sacramente tracteris, forhandlis oc vdbyttis - 6 leffuende] du leffuende - 9f vdi samme] i samme - 10 aff døde] aff de døde - 11 leffuendis] de Leffuendis. - 12 Wi bede] Ieg beder. - 13 dette dit] dit - 13 Blod, som nu tracteris oc handlis paa Alteret, befri]blod befrj. - 13f frelse oss] frelse mig - 14 vor Siælis] min siels. - 14 Wreenlighed] wreenhed. - 15 Skiul oss O gode Iesu] O gode IEsu, skiul mig. - 15f inden] inden i. - 16 dine Saar] dine Saar og hellige Vunder. - 16 vore Fiender] mine fiender. - 17 lad oss] lad mig. - 17 beskerme oss] beskærme mig. - 18 i vor døds time] vdi min 253 døds time. - 18 stat os bi] stat mig trolig bj. - 19 kalde oss] Kald mig - 19 at wi] at ieg. - 20 loffue dig] loffue, tiene oc prjse dig.

✂ Optaget i Gryd2 bl.H 2r, men i version som Hb 28.

30. En Bøn... for en fattig Fange, som.. skal stå sin Ræt

✂ 2 og 8fattig] stakkels. - 3staa sin Ræt] lide sin straf - 3ftil Suerd] ved sværd. - 4Steyle] stejle, høj opretstående stang, på hvis øverste ende den aflivede og radbrækkede forbryder anbragtes på et hjul med lemmerne flettet ind i hjulets eger. - 7fdin Barmhiertighed... Gierninger] Ps.145,9. - 8mildelige] mildt. - 9wsle] usle. - 10Leffnit] levned, liv. - 11fdø .. Menniske] dø som et ret kristent menneske. - 13ftil Røffueren.. Paradjss] Lk.23,43. - 16saa] således.

✂ Overtaget fra Hb 43 med flg.ændr.: 3-5 Ræt.] Ræt, enten til Suerd, Galge, Steyle eller Ild, etc. - 11 Troen,] Troen til dig, - 15 bitter] bittre - 16 lid,] lidt:.

✂ Bønner til samme lejlighed i »En trøstebog aff Guds ord« Kbh.1577 (LN 1327) bl.Rr 2v og TidFadervor bl.K 6 og ReravENBb 82r = Gryd2 bl.Q 5r.

31. En Bøn.. naar mand vil vandre eller reyse aff By

✂ 5Du som .. Vey] Joh.14,6. - 8Vdførde] førte ud. Om udrejsen af Ægypten og vandringen mod det forjættede land se 2.Mos.13 - Josua 3. - 9forjætte] forjættede, lovede. - 13fAbrahams Tiener.. sted ] 1.Mos.24,7 og 40 Tobias og hans rejseledsager, engelen Rafael, omtales i Tob.5 og 7. Tobias og engelen optræder i en middelalderlig rejsesignelse, MDB nr 1121 Fra middelalderlige antvortelser kendes sammenstillingen af de hellige tre konger og Tobias, f.eks. MDB II 31,18f; III 10,29-11,3. 15-17De vjse . igien] Matt.2,1-12. De vise mænd fra Østerland hjalp du tillige på deres vej til Betlehem og hjem igen. - 18meen] skade. - 20staar . faare] forestår. - 23forfang] hindring, skade. - 24naadige Øyen] jf.20,9. - 25befaler] overgiver til. - 27Beuare] bevar. - 28Huad heller] hvad enten. - 29kiøre] drive, kaste. Her imp.

✂ Poetisk version af rejsebønnen Hb 30.

32. Naar du far aff sted

✂ 2fKaarsis betegnelse] korses tegn. - 4Fredsens] fredens. - 6H.] hellige. - 6Tobiam] akk. af Tobias, jf.note til 31,13f. - 8vaade] jf.5,4. - 9raade] give råd; føre, lede (Kalk.III 644f). - 11Skytzherre] beskytter.

✂ Den middelalderlige rejsehilsen In Viam Pacis et prosperitatis på fire linier, aftrykt Hb 31,4-8 og oversat Hb 31, 10-13, er nu omarbejdet kendeligt og udvidet med endnu fire linier. Opfordringen til korstegnelse findes også i Hb. Om bønnens videre skæbne som slutning på visen IIesu Naffn saa fare wi se n.t. Vb 33.

✂ 33. En Vise at siunge, om det samme

✂ 1,4til Liff oc Siel] pa legeme og sjæl - 2,1være] vær - 2,3vent] vend. - 3,4til254Liff oc Død] i liv og død. - 4,3beholdne] velbeholdne. - 4,4wskadde] uskadte - 4,4til] tilbage til

✂ Bag Sthens rejsevise anes den middelalderlige processionssang, der kendes pa tysk som In Gottes Namen fahren wir Sangen havde sin plads pa den første dag i bedeugen, om mandagen før Kristi Himmelfartsdag, jf.JbLH 1981 109, og munder ud i en anråbelse af trefoldigheden, jf. Wack II 682-683 str.1 Sadan slutter ogsa Sthens rejsevise med en af ham tilføjet trinitarisk str.4. Ved udformningen af dette evangeliske modstykke til den katolske processionssang betjener Sthen sig af Nicolaus Hermans In Gottes Namen fahren wir, Wack.III 1437. Når Guds navn afløses af Jesu navn str.1,1, kan det skyldes afsmitning fra andre reformatoriske danske salmer (se Th bl.164r, 328r og 331r, BH 24; 122 str.6; 123 str.8-9). Bibelsk inspiration findes i Ef.5,20 og Kol.3,17, men skiftet fra Gud til Jesus fremkaldes måske mindre af teologien end af den metriske kendsgerning, at oversætteren behøvede et tostavelsesord

✂ Optrykt BH 260. Litt.: Frandsen 73; Schiørring 34.

✂ Rejsevisen blev optaget i M2 med alle fire strofer, hvortil som str.5 og 6 føjedes PAa Fredsens Vey til Lycksalighed, Vb 32, opdelt i 2 strofer a 4 linier Denne praksis videreførtes af Udk42, Udk53 og M-C Læsemåder i str.2,2-3 tyder pa, at M2 har benyttet en tidlig Vb-udg som f.eks. H I Udk53 ændres str.6,2 »oc altid« til »altjd oc«. Sthens lille rejsevise med dens karakteristiske incipit anes muligvis bag Kingos vældige »Reyse-Andagt« I JEsuHimmel-søde Navn min Reyse jeg begynder, KingoSS III 253-260, BH 518

34. Endnu en anden Velsignelse...naar mand vil reyse

✂ 4til Lycke oc Fred] hører sammen med Beuar oss lin.3 bevar os ..så vi må have lykke og fred på denne vor vej - 5Tobiam] akk. af Tobias, jf.31,13f - 8Allsommæctigste] almægtigste - 8naadelige] nådigt - 10Wuenner] uvenner. - 15heholden Reyse] sikker rejse - 16prjse] prise, takke - 19fi den sted, som] pa det sted, hvor - 21fder mand beder fore] som man beder for

✂ Velsignelsen er beslægtet med 32, men også elementer fra 33 indgar

35. En Bøn om et saligt Endeligt

✂ 1fEnBøn . sit yderste] En bøn til almindelig brug eller nar man ligger pa sit yderste - 3være] vær - 3Syndere] synder - 7naadelig] nadigt - 8Legom] legeme - 9Endeligt salig] jf.6,96f - 10Oplad] opluk - 14Beuare] bevar - 15 og 25annamme] modtag - 17stild] stillet, borttaget. - 18igienløst] genløst, løst fra. - 20fIcke met . vdueltet] 1 Pet.1,18f - 21Rosens Blod] jf.8,13 - 21vdueltet] udvæltet, udgydt - 23hußuale] trøste - 24styrcke] styrk - 25vdi] i - 26opholde] hold oppe, hold fast. - 27giffue] giv

✂ 35 synes at være en kompilation fra Sthens hand. Lin 6-11 kendes i poetisk form pa nedertysk i »Collecten edder Gebeden« bl.115v. Pa dansk findes forlæg 255 for lin.1-13 i NmBl bl.C 1v, NmB2-3 bl.Dd 3r og Gryd1 bl.O 7v. Også i ReravElBb 1649N. Mulig inspiration til lin.17-21 fra AV 18 bl.E 7v og 8v.

36. Den gamle Christelige Dagevise

✂ 1Dagevise] om denne betegnelse se Bruun 35ff - 2Den signede dag] den (vel)signede dag, som den middelalderlige dagvise besang, var søndagen eller juledag, evt påskedag jf.37 str.3,1. Th 316v derimod lader dagvisen besynge enhver ny dag/morgen. I Vb's sammenhæng genvinder salmen sit opr. sigte. Dels står den som indl. til salmeafsnittet; dels følger efter den og inden morgensangen DEn mørcke Nat forgangen er følgende vejledning for Vb's bruger: »Her effter følge nogle smucke oc trøstelige Loffsange, i atskillige tider, effter leyligheden at bruge.« Dagvisen er altså på sin plads i Vb ikke en morgensang. - 1,2aff] fra. - 1,3liuse] lyse, opt. ligesom i 1,5. - 1,3jo oc] jo . jo. - 1,4fromme] gavn, lykke. Samme tautologi 37 str.5,4, Tausen 11v og Th 10v str.6,10. - 1,6Huercken] hverken. - 1,6Last] skade. - 1,6Vaade] ulykke. - 2,3Liuß] lys. - 2,4vijt] vidt, jf.vide 37 str.1,2. - 2,6foruden all] uden nogen. - 3,2Engle skare] engleskarer. - 3,4Dieffuelens] djævelens - 3,5Affvind] had - 3,5 og 6,2bær] bærer. - 3,6Liff] legeme. - 4,1Kaarß] kors. - 4,3imellem .. oc mig] korset som symbol på den kærlighed, der beskytter mod det onde ved at blive sat mellem den bedende og djævelen/uvennerne, kendes fra middelalderlig andagtslitt., f.eks. MDB II 31,4-6; IV 371,5f. Korset som skjold og værn IV 20,25f, 120,21f Om Kristi død og pine som værn mellem den bedende og det onde se II 38,11, 63,19f; IV 252,2f: 255,24f; 256,3f. - 4,4værdige] værdige, dyrebare. - 4,4pjne] pine - 4,5neder] ned. - 4,5rand] randt - 4,6slycker vd] slukker ud, udslukker. Synderne ses som en brand, der slukkes af Jesu blod - 5,1-2Vaar bonde] Var alle de træer, som findes i verden, [til stede og tillige alt] løv, græs og sand på havets bund - 5,3Haffde de Maal] havde de tungemål Om den digteriske tradition med de talløse lovprisere se Bruun 41ff. Jf MDB III 333,7-11, hvor lovprisningen kædes sammen med Jesu blod ligesom i nærværende salmes str.4-5. Til de talløse lovprisere se også MDB III 353,7-16; 362,21-24; 438,4-8. Motivet kendes efter reformationen i ReravENBb bl.62v »DER som alle Engle oc Menniske, Ja alle Creatur vaare Predickere, saa kunde de icke allesammen, nocksom oc fuldkommelige met Ord befatte oc begribe, denne Hiertens offuermaade Faderlige Kierlighed, der GVd betede mod oss arme syndige Menniske, I det at hand lod CHRistum Pinis, oc dø for oss, Megit mindre skulde de fuldkommelige saa som det sig burde, den samme Kierlighed loffue oc prise.« - 5,5Da] dog - 5,5loffue] lovprise - 5,6reene] rene, syndfri. - 6,1Fuel] fugl - 6,2Været] vinden. - 6,3fuld ont] meget vanskeligt - 6,3mact] magt, kraft Den ubesværede selvfølgelighed i naturens kræfter i str.6 (fuglen, der løftes og vandet, der pludrer afsted) synes at markere en modsætning til naturens afmagt i str.5 øver for den opgave at lovprise 256 Kristus - 7,1aldrig saa lang] aldrig længere end. - 7,3Liffuet] livet. - 7,3Dødsens tuang] dødens tvang, tryk, plage - 7,4Huem. betæncke] det bør man ret betænke. - 7,5bliffue] bliver. - 7,5vdfuß] den gængse fortolkning: ivrige efter at slippe væk (Kalk.IV,555. Dal 111 salmer s.204) synes ikke meningsgivende på stedet. Snarere ma man med Marius Kristensen (Da.St.1926, 100) postulere en anden betydning: udstødt, ført ud (til begravelse) ud fra Peder Laales dunkle ordsprog nr.406. »bedre er fej mand i hus end udfus« DgO II 28 nr.38. vde fuß At betydningen af »udfuß« har med døden at gøre, synes næsten nødvendigt i salmens sammenhæng. Men også hos Laale styrkes denne betydning, når ordsproget sammenholdes med denne frie parafrase over samme i Sthens eksempelsamling fra ca. år 1589, jf. LysterEk 12. »Om den quinde, der sagde hun vilde heller møst [mistet] sin beste gildueir [gildede vædder] aff sit hus, end sin mand død vor.« Endnu et ordsprog kan inddrages, Peder Syvs »Mangen bygger huus og er først udfus«, DgO VII.I nr. 1096. Meningen her er vel, at mange sikrer sig materielt med henblik pa alderdommen, men dør forinden. Formodentlig ligger der også i »fuse« et element af hastværk, måske også af voldsomhed, jf. fo(r)s i betydningen voldsom (Kalk.I, 686f) i et citat med formodentlig tilsigtet ordspil fra Herman Weigeres Ræffue Bog 1555: »naar han vil dem offuerfuse effter hans forsse oc stolte hoffuit«. Vi vover da dette bud pa oversættelse af »vdfuß«: strittet ud, sat på porten! - 8,1giffue] give - 8,1 og 3haffde] havde - 8,2vel til maade] på rette måde. - 8,4miste] mister. - 8,5sin bag tilvent] vendt os bagdelen/ryggen. - 8,6euig] evig, i evigheden (modsat verdens knappe tålmodighed). - 8,6Baade] fordel, vinding - 9,2skillies] skilles. - 9,2Elende] elendighed. - 9,3-4befaler .sende] overgiver jeg i Guds hånd at sende min sjæl ind i Himmerigets glæde. - 9,6Maal] livsafslutning. - 9,6en god ende] en god udgang.

✂ Optrykt BH 1, Chr.Ludwigs: Af Menighedens Sang, Kbh.1918 170-173; Dal 111 salmer l

✂ Litt Skaar 604; C.J.Brandt: Den gamle Dagvise: »Den signede Dag som nu vi ser« i sin oprindelige Skikkelse, DKT 1886, 817-25, samme Hans Chr. Sthen og den gamle Dagvise, DKT 1887, 657-663; Brandt 14 og 51, P.Severinsen: »Den gamle Dagevise« Iagttagelser til dens Historie, Dansk Tidsskrift 1904, 433-446; Hans Brix Den signede Dag, Edda III 1915 177-196 (optrykt i samme forfatters Vers fra gamle Dage, 1918, 149-75 med titlen Dagvisen); PSeverinsen Dagevisen, Edda VII 1917 142-49; H.Brix: Dagvisen, Edda VIII 1918 139, Chr.Ludwigs Den gamle Dagvise, Af Menighedens Sang, 1918, 23-39, Nutzhorn II 276-281, Marius Kristensen: Den gamle Dagvise, Da St 1926, 97-111, Thuner 69; ThunerSuppl. 8; Widding II 130-135; Friis 164; Malling I 166-170, Henry Bruun Den middelalderlige Dagvise, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, Kbh.1965; Niels Haastrup i Da.St.1968 (anm.af Bruun); A.Arvastson: Dagvisan, Imitation och Fornyelse, Psalmhistoriska 257 studier, Lund 1971, 13-51, Bengt R.Jonsson: Den signade dag, Sumlen. Årsbok for vis- och folkmusikforskning, Sthlm 1977 38-65; Pil Dahlerup: Den signede dag, Liv og lyst. Artikler og essays, Kbh.1987 9-43; Britta Olrik Frederiksen. Til diskussionen om den middelalderlige dagvises jordiske hjemsted og himmelske ophav, Da.St.1988 5-31. Samme. Den signede dag - et nordisk anliggende, Kulturtidskriften Horisont, årg 35 Nr.6 1988 28-44.

✂ Vb-tekstens forhold til Th 316v fremgår af nedenstaende sammenstilling af de vigtigste afvigelser med Th-teksten i skarp parentes. Andre samtidige, men hidtil upåagtede varianter i andre samlinger er ligeledes noteret. Særlig interesse har Th86, Rerav87ff og Gryd1 fra 1589. Gryd1 præsenterer dagvisen således: »Maa vel huert Gudfryctigt Menniske, ocsaa siunge Christelige Loffsange om Morgenen, huad huer tyckis for Gud gaat at være, eller disse tuende effterfølgendis Psalmer. Den Første.«

✂ 1,3 liuser] liuse Vb. - 1,5 lade Vb] lad rev.Rerav, Gryd1-2, UdkW, M2, St. - 1,6 Last, Skam Vb] skam last Gryd1. - 1,6 vaande] Vaade Vb, Gryd2, M2, Udk20, UdkW, UdkS, Udk53. - 2,2 Herre Vb] Herris Udk42, JCStB. - 2,3 Liuss Vb] et Liuß UdkS, JCStB. - 3,3 Beuare StB] Beuar rev.Rerav, Vb, Udk00, UdkW, M2, Udk42, Udk53. - 4,2 Synd] Synder Vb, Gryd2, M2, Udk42, Udk53. - 4,3 mellem] imellem Vb, Udk00. - 4,5 ned] neder Vb, Udk42, Udk53. - 4,6 slycker Vb] slucker Gryd2. - 4,6 synder] Synderne Vb, Gryd2, UdkW, Udk42, Udk53. - 6,1 fluer] flyer Vb, M2, UdkS, UdkW; fløier ThB, Th11. - 6,2 Wærit] Været Vb, Gryd1-2, Udk20; Vejret UdkW. - 6,2 vinger HV] Vinge Gryd1-2, NWSJCStB, Udk20 - 6,4 bierg] Bierge Vb, Gryd1-2, M2, Udk42, Udk53; Berg UdkW. - 7,1 er Vb] er jo M2, Udk42, Udk53, B - 7,2 afftenen] Afften Vb. - 7,5 vdt fuss] vdfuß Vb; Gryd2 Th17, vd fuss Gryd1; vdi Fuss Udk00, Udk20, udfuus M2, vdfuus Udk42; Ud fuß UdkW. - 8,1 og 3 haffue] haffde Vb, Gryd2 (kun 8,1), M2, Udk20, UdkS, Udk42, Udk53. - 8,6 Bade] Baade Vb, rev.Rerav, Gryd1-2, M2, Udk20, UdkW, Udk42, Udk53. - 9,2 ved Vb] fra Gryd2, Udk20, Udk42. - 9,4 I Vb] Til Udk42, Udk53 - 9,4 himmerigis Vb] Himmerigs Gryd1-2, Udk00, Udk20. - 9,6 god ende.] en god ende. Th86, Gryd1-2, M2, Udk00, Udk20, UdkS, Udk42, Udk53; en god ende, Amen.Vb.

✂ Af denne sammenstilling fremgår, at Vb kun i str.1,3 og 4,3 og 7,2 har en unik læsemåde. I str.1,6; 4,2; 4,5; 4,6; 6,1; 6,4; 8,1 og 8,3 synes Vb at være tidligst ude med en fra Th afvigende læsemåde, som videreføres i andre samlinger. Det er tvivlsomt, om disse samlinger skulle bygge på Vb. Endelig kendes læsemåderne i str.3,3; 8,6 og 9,6 allerede fra Rerav87 og Th86 og fra den samtidige Gryd1.

✂ I Allan Arvastsons afhandling fra 1971 er s.46ff gengivet flere tidlige svenske overs. af dagvisen fra dansk. Bl a Kungl.Bibl s visbok i 16°, hvis læsemåder viser, at forlægget ikke har været Th, men Vb. Det fremgar af str.1,6; 4,2; 4,5; 258 4,6; 6,4, 7,2, 8,1 og 3; 9,6 Teksten i str.6,1 og andre steder peger mod et forlæg som HV Marius Kristensen 1926 101 oplyser, at ogsa visbok i 8° bygger pa Vb

37. En Morgensang

✂ 1,1-2DEn vide] Den middelalderlige dagvise, jf. 36,1, har i hs. C4 denne str.4: nw ar os then myrkia nat forlidhin/ vi seem then dagh gudh haffwir oss giffwit/ alt nidher til iordhinna at standa/ (Bruun 82), der kan have inspireret Sthen til denne indledning Et postuleret kendskab hos Sthen til denne middelaldertekst har igen været argument for, at Sthen har gendigtet dagvisen (Severinsen i Dansk Tidsskr.1904, 444). - 1,2saa vide] vidt og bredt, til alle sider, jf. vijt 36 str.2,4. - 1,3Kiær] kær, sumpet moseagtigt område. - 1,4Fule] fugle, jf. Hb bl.P 1r - 1,4blide] glade, lystige jf.3,53. - 1,5giffue] give, opt - 1,5Lycke] stærk, dyb glæde; gode, fuldkomne vilkår, jf.3,16, 34,15; 40 str.16,4, 43 str.6,3 - 1,5Raad] vilkår jf.7,27. Sammenstilling af raad og lycke ogsa 7,27, 43 str.6,3; Hb 53 str.4,1, jf. Frandsen 99f. - 1,6Sin.. tilsende] jf. 4.Mos.6,25. - 2,2Oss] som os. - 2,3Gud . Fred] jf. 4.Mos.6,25f. - 2,3liuse] lyse, opt. - 3,1den signede dag] jf. n.t. 36 str.1,1. - 3,3Behag] glæde - 3,4Hand Nøde] jf.41 str.14,2, 60,44. - 3,4Nøde] nød, vanskelige forhold. - 4,1-4I sexdage . sige] jf. 1.Mos.1,1-27 Str.4-10 er en udlægning heraf - 4,2Creatur] skabninger - 5,1skjn] skin. - 5,2klarhed] forklaret glans - 5,4glæde oc fromme] se n t. 36 str.1,4. - 6,2Firmamente] himmelhvælving. - 7,1beredde til] beredte, gjorde i stand. - 7,4Huserom] husrum, opholdssted - 8,3met] med, tillige. - 9,3Været] luften jf.36 str.6,2 - 9,4ophold] underhold. - 9,4Bade] vinding - 10,3Diur] dyr - 12,1At er] star parallelt med str.11,4, styret af Forløß oss str.11,3.

✂ Optrykt BH 245, BrandtUdvalg (forkortet) 22f, Vb-1914 31-33, Lyrik I 60; Udv.salmer 3-5 Litt. Thuner 64; Frandsen 96-100, Malling I 155-157, Schiørring 35, GlahnMF 137.

✂ Mallings oplysning s 157, om at salmen først kom ind i salmebøgerne i 1873, kan suppleres Allerede i PA.Fengers Morgen- og Aften-Sange, Kbh.1858 nr.7 er den optaget med fem strofer som Du Nat hin mørke forgangen er til egen melodi af Rung I denne skikkelse levede den videre i grundtvigske sangbøger, f.eks. »Udvalg af Psalmer til Brug ved Huusandagt og Bibellæsning (For Vallekilde og Hørve Menigheder)« Aalborg 1862 nr.6, Morten Eskesens »Nordiske Sange til Brug ved Folkemøder, 2det forogede Oplag« Odense 1872 nr.184, »Sange for den kristelige folkeskole samlede af Ernst Trier« Kbh.1874 nr.144 med henvisning til A Windings melodi (som GlahnMF 137 daterer til 1878!)

✂ Foruden den af Frandsen anførte inspiration til salmen kan der også peges pa »Morgensignelse om Onsdagen«, AV 33, der både rummer fuglesang, jf 259 str.1,4, og »alle dine Creatur«, jf. str.4,2 og »Jesu Christi salige oc ærefulde Opstandelse aff døde«, jf.str.3,1-2 og bøn om hjælp til, »at ieg kand tiene dig met it rent Hierte«, jf.str.11,4. Til omkvædet kan Sthen have gjort brug af omkvædet »HERre Gud giffue Lycke oc gode raad/ Met hiertens fryd oc glæde« i den anonyme OM Ecteskab ville wi quæde, Th86 262r jf. BH 362, der har været forlæg for Vb 40. Se n.t. denne.

✂ Uden for Vb kendes salmen tidligst fra Udk53 og M-C 1654 med overskriften »En anden smuck trøstelig Lofsang/ Om Morgenen at siunge«. Der er noteret disse ændr.: 1,5 giffue] giffver Udk53 - 2,6 oss tilsende] tilsende Udk53. - 3,4 Nøde] møde Paulli. - 4,3 sit Allmæctige] Allmæctige Udk53. - 7,1 beredde] redde Udk53, M-C, Paulli. - 7,3 Træ] træer Paulli. - 8,4 wi nu] vi Paulli. - 9,4 Bade] Baade Udk53. - 10,2 skabelse] Skabelsis Udk53. - 10,3 monne] mon Paulli. - 11,4 wi dig] vi Udk53. - 12,4 allen] alle Paulli. Der er utvivlsomt tale om en afsmitning fra Vb 37 str.1,4 i en vise Kbh.1618, Ravn III,72. »Om Morgenen tilig i Rosens Lund/ De Fule de siunge saa søde. «

✂ Det bemærkes, at den i salmebøgerne siden 1857 benyttede, men problematiske læsemåde »møde« i str.3,4 kendes allerede i Paulli 1680. Måske endnu langt tidligere? I et ekspl. af ThB ca 1571 i KB (sign.4-181-8°, bog-nr.17) findes salmen i hs. med denne str.3,4: »frelste os der med alle af Møde«. For oprindeligheden af denne læsemåde kan tale, at str.5,10 i Den signede dag er oss beteed, Th 10r, lyder. »Som oss skulde frelse aff møde«

✂ Skillingsvise i »Tvende aandelige Sange 1 En Morgen-Psalme Den mørke Nat forgangen er etc., 2. En Aften-Psalme: See Soelen svandt I Vester Kandt etc.« [af Samuel Olsen Bruun til mel. Herre Jesu Christ, min Frelser du est], 1714 Bibl.Dan I 367

38. En Afften eller Natsang

✂ 1.Afften eller Natsang] Aftensang og natsang er i slutn. af 16 årh. betegnelse for gudstjenester med rødder i den katolske tidesang En salme ved aftensang kaldtes ikke en aftensang, men en aftensangssalme. En kristelig sang til dagens afslutning hedder i Th en taksigelse eller bøn om aftenen. Derfor må betegnelsen aften- eller natsang opfattes som Sthens bevidste forsøg på at lægge et nyt luthersk indhold ind i den katolsk ladede tidesangsterminologi.

✂ 1-3.Siungis... etc] DgF 425, Schiørring 35. - 1,2henger paa] truer. - 2,3vor Hiertens Huß] vort hjerte. - 3,2Du.. aldrig vndfalde] tilbagevendende om Jesus, jf.43 str.2,5; 47 str.5,7; 60,83; T-35 str.22,4; T-40 str.7,1; T-42 str.6,4 - 3,2vndfalde] svigte. - 3,4I . paakalde] Ps.50,15. - 4,1wmag] anstrengelser. - 5,2Dieffuelsens . Pjle] jf. Ef 6,16 - 5,3stat] stå. - 6,2tillycke] lukker - 6,3Gud .. Skiold] jf. Ps.18,3 - 6,4trycke] trykke ned, tynge

✂ Optrykt BH 246, BrandtUdvalg 23-25; Vb-1914 34-35; Lyrik I 61; 260 Udv.salmer 6-7. Litt.: Skaar 610, Christensen 105; Thuner 88-89; Thuner-Suppl.8; Frandsen 93-96; Friis 536; Schiørring 35, Malling I 153-55; KingoSS VI 641.

✂ Foruden den af Frandsen anførte inspiration til salmen kan også peges på AV 32, der ser »dit Guddommelige Liusis klarhed skinne offuer mig met mine Hiertens Øyen, Thi du est it klart oc sant Lius«, jf. str.2,1-3, og hvor »du est min Klippe, mit faste Slaat,.. min Skiold oc min Saligheds Horn, oc min beskermelse«, jf. str.6,3 Til bønnen om »vdi denne tilkommendis Nat naadelige (at) beuare (mig) fra . den arge Dieffuel, oc fra denne Nattis forskreckelse oc forfærdelse« jf. str.5,1-4. Bag str.7,1-2 skimtes »..beskerme mig i denne Nat, at min Aand icke bortsoffuer i Synden«. I en aftenbøn i Skonn.1646 nr.XLIX kan flg. passager jævnføres med str.4-5: »Almectige Evige Gud Himmelske Fader, som haffuer Skabt Natten til Menniskens Roe oc Huile: Ieg beder dig .. i denne Nat, lad min Arme Syndige Siæl i dig, som est den sande oc evige Roe selff, huile Fra den arrige Fiendis List oc Suig hende beskerme, paa det ieg icke aff.. Dieffuelen, skulle . indføris i min Samuittigheds Wro oc Anfectning.. skaff mig oc GVd oc HErre saadan Rolighed. Gif O HErre mit arme syndige Legeme, denne Nat oc altid saadan Rolighed, at jeg..aldrig ..henstødis i den evige Wro og Fordømmelse..« Denne prosabøn kan enten have inspireret Sthen eller være inspireret af Vb 38.

✂ Uden for Vb optaget i Gryd3 uden overskrift og i M2T med Vb's overskrift. Således også i Udk42. Der er noteret flg. ændr. i den tidlige tradering: 1,3 Christe] Christ vor KGr. - 2,2 maa wi jo] troe vi og KGr. - 2,3 Hiertens] hiertes Paulli - 3,1 Væctere] Vecter Gryd3. 4,4 styrcke] stercke Gryd3. - 5,1 Gud] O GVd M2T. - 5,2 For] Fra M2T - 6,2 vore] vor M2T - 6,2 tillycke] tillucke Paulli. - 8,1 i Morgen] morgen Udk53. - 8,4 foruden Ende] foruden all ende M2T. I KGr placeret til aftensang på søndag septuagesima. I SømændsPs foreslået til onsdag aften.

✂ Iflg. Liedgren 234 findes salmen i svensk overs. i et visetryk fra omkr 1640 og derefter i Appendix til Then Swenska Psalm Booken, Åbo 1673 Det kan tilføjes, at den tillige findes i Goteborg-manualerne 1668, -73 og -79 umiddelbart før Vb 7 uden overskrift og mel. og med denne 1.str.: »THen liuse Dag framgången är/ Och Natten hanger oß på/ O JEsu Christe HErre kar/ Tu altijdh hoos oß blifwa må/ Gladie oß Gudh i Himmelrijk.« Også optaget i de sst. trykte Ett Lijtet Manuale 1674, Een Nyttigh Psalmbook 1674 og Een Nyttigh Hand-Book 1675 Til diskussionen om hvorvidt Haquin Spegel, superintendent på Gotland i 1680erne, har skrevet sin morgensang Then liusa dag framliden ar på baggrund af den nævnte svenske overs. eller har Vb som direkte forlæg se Beckman 856, J.Helander Haquin Spegel, Uppsala 1899 286; Liedgren 298; Belfrage 51-52.

39. En Christelig Vise

✂ 2Afffald] frafald. - 2-3annammelse] modtagelse. - 5-6den Tone.. Soel] se Th 366r og 162v. - 1,1Til trøst] til trøst for. - 1,2aff Scrifften] fra Bibelen. Den himmelske rådslagning, som bærer digtet, er der dog ikke bibelsk grundlag for. - 1,3-5Adam. .faldne] 1.Mos.3 - 1,6hans Budord] jf. str.12,1-3 1.Mos.2,17. - 2,2forlaaret oc sat] mistet og sat til. - 2,3baade] begge - 2,6 og 3,6 og 23,6vaade] ulykke jf.5,4. - 3,2 og 4,4Prjß] ære, ros. - 3,4 og 5,2 og 22,2Menniskens Kiøn] menneskeslægten. - 4,3Gode Raad. finde] jf.DgO II 59 nr.969, VII:1 342 nr.7199. - 4,3dyre] sjældne. - 4,4De haffde mist] de (nl. menneskene) havde mistet. - 4,5bleffue . Paradjß] 1.Mos. 3,23-24. - 5,1ynckede] vakte medynk hos - 5,4Hand .. Barmhiertighed] Th 52v str.5,3. - 5,5Huor] hvorledes. - 5,5styre] lægge bånd på. - 6,2 og 7,1Raad] rådslagning. - 6,3aff nøde] ud af nøden, jf. 37 str.3,4. - 6,4Raad] hjælp, udvej jf.19,17 - 6,5Naad] nåde. - 7,2Naad] nådig afslutning. - 7,3Dom] bedømmelse. - 7,4dennem tycktis] de syntes. - 7,5giffue.. klag] indgive klage over menneskene. - 8,2besidde] sidder i/på. - 8,5Fredsomhed] fred. - 9,3bryde] forbryde sig. - 9,5Rætujßhed] retfærdighed. - 9,6fortryde] forbitre. - 10,3vndgielde] lide straf for. - 10,6formelder] tilkendegiver. - 11,1Dommen] vurderingen, anklagen. - 11,2Dommere] dommer. - 11,2-3talen.. raade] min tale, der skal tilråde dig, du sandhedskærlige Gud. - 11,4Paa det] for at. - 11,5Mennisken] menneskene - 12,1dit Bud] se n.t. str.1,6. - 12,1smuct] godt. - 12,4brut] brudt, overtrådt. - 12,5Liff] legeme - 13,1Der] da. - 13,2At] sa at - 13,4fryctede sig] frygtede - 13,4tet] stærkt, meget. - 14,3DeElende] jf. Th 52v str.5,1-2. - 14,4fulde] faldt - 14,4venede sig] jamrede - 14,6Hand] om at han - 15,2Lad op] luk op. - 15,2Naadsens Ørne din] dine nadens øren. - 15,3begiere] begæring. - 15,4Tenck Barmhiertighed] jf. str.5,4 og 18,4-5. - 16,1-2Naade forgiet] jf. SV bl H 6v; DgO I nr.526, II 28 nr.40, VII nr.3530 og 14965. - 16,2forgiet] glem. - 16,5act] 1. agtpågivenhed; 2. hensigt. - 17,5gaff sig] klagede sig. - 18,6 og 19,6fange] få, finde. - 20,1baade] begge. - 20,5obet] åbent. - 20,6ledske] læske, lindre - 21,2lod op] åbnede. - 21,3bide] bie, vente. - 22,1Meglere] mægler - 22,3hastige] opbragte. - 22,4drage] bære, nære. - 22,6affbede] afvende. - 23,1Raad] udveje jf. str.6,4. - 23,2paa stand] straks. - 23,3Hierte kiere] allerkæreste. - 23,3benaade] benåd imp. - 23,4vist] visselig, sandelig - 24,3vdsende] udsendte. - 25,1Her ved] herover glæder sig. - 25,1Engle Choer] englekor, se KLNM XX 530. - 25,4nederlagt] nedlagt, besejret. - 26,2Talßmand] fortaler, jf. f.eks. Joh.14,16.26. - 27,1-2Du. Salighed] jf. Joh.14,2-3. - 27,3forgiette] glemme. - 27,4vdstøtte] udstødte, jf. 1.Mos.3,23-24. - 27,5Nu Dør] jf. Hb 45 str.8,1 - 27,5oplat] oplukket. - 27,6Troen.. sætte] tror på dig - 28,1for Pjnen din] pa grund af din pine. - 28,3skicker. allesammen] samler os alle, jf. Matt.25,32

✂ Optrykt BH 250. Litt.: Frandsen 101-103, Friis 537 262 En af forudsætningerne for dette episke digt med den himmelske radslagning er str.4-5 i Martin Luthers NV frewt euch, lieben Christen gmeyn, Wack III 2, pa dansk Ver glad oc fro alle christenhed i Malmøsb.56v, Dietz bl.e 1v og Tausen 88r. Inspirationen fra denne oversættelses incipit og fra følgende udførlige overskrift i Malmøsb. er umiskendelig: »En christelige vise om menniskens vselhed, oc fordømmelse, som alle vaare komme vdi for Adams vlydelse skyld, Oc om vor salighed, som wi for Christi fortieniste skyld fongit haffue. «. Udbygningen af den himmelske radslagning mellem Fader og Søn med de fire jomfruer Justitia, Veritas, Misericordia og Pax er ikke Sthens idé. I tillægget til Th86 252v findes en bemærkelsesværdig parallel til Sthens vise: »En skøn Aandelig Vise, om det Himmelske Raad, som bleff holdet offuer det Menneskelig køn Oc kand siungis, som, Vaager op i Christne alle etc.« med denne indledning IEg vil begynde en Vise/ Alt om det Himmelske Raad. Bag visens initialer I.P.B. gemmer sig uden tvivl Jørgen Pedersen (Georgius Petri), der iflg WormLex II 183 og Ehrencron-Müller VI 257 har skrevet »En aandelig Vise om Guds Raad, der Adam og Eva havde syndet« Kbh.1583. Dette nu tabte tryk må være forlæg for Th86. Denne vise beretter i str.2 om Adams fald (jf. 39 str.1-2) og om en rådslagning ved den hellige trefoldighed (jf. str.6). I str.3 introduceres Justitia med ordene. »Der traadde strax frem met alle/ En Jomfru høffuisk oc bold/ Retfærdighed monne hun kaldis/ Hun klagede met mact oc vold. .«. Str.3-4 svarer til 39 str.8-10. Str.5-6 om »Den anden Jomfru saa strenge/ Som Sandhed kaldis ret .« har samme funktion som 39 str.11-12 Str.7 indledes »Som Mennisken vaar nu bange/ Oc viste slet ingen Raad/ En Jomfru kom der indgangen/ Oc vaar baade deylig oc klar« og svarer saledes sammen med str.8 til 39 str.13-16. Ligesa svarer str.9-10 med »den fierde Søster Fredsommelighed« til 39 str.17-19 og str.11-12 med rådslagningen mellem Fader og Søn til 39 str.20-25. En moraliserende str.13 og en lovprisende str.14 modsvares delvis af 39 str.26-28. Vb 39 må herefter betragtes som Sthens moddigtning af Jørgen Pedersens vise fra 1583 Moddigtningen stammer formodentlig fra samme år og senest fra det følgende år, hvor Sthen har genbrugt str.16,1-2 i SV bl H 6v.

✂ En anden forudsætning anes i Lazarus Spenglers Durch Adams fal ist gantz verderbt, Wack.III 71 Dansk AF Adams fald er plat forderffd i Tausen 147v (Th 153v) med overskriften »En Aandelig vise om vort fald som Adam oss alle i kom, oc vor genløselse ved Jesum Christum« Dette skema med fald og genløsning i samme salme er hos Jørgen Pedersen og Sthen udvidet med den himmelske rådslagning, der er legitimeret af Luthers ovennævnte salme og i øvrigt kendes fra Leonhart Kettners Hort zu, jrfrumen Christen all (Wack.III 1162) str.2-4 og Paul Gerhardts EInLammlein geht und tragt die Schuld, Fischer/Tumpel III 386, Malling II 195 jf. DDS 165 str.2-3.

✂ Men også ideen med at inddrage anklagerne Retfærdighed og Sandhed og forsvarerne Barmhjertighed og Fred i den himmelske radslagning kendes fra 263 salmedigtningen iøvrigt. I Jeremias Hombergers Ich stund an einem morgen (Wack.III 1258. Udateret tryk fra ca.1560, Wack Bibl.nr.DCCLXXI) optræder de sammen med den afmægtige Eva og fortvivlede Adam, den triumferende Satan, den hele jamrende himmelske hær, al godheds Fader og hans elskede Søn, dog uden at de fire udtrykkeligt er personificeret som jomfruer og søstre. Det er de derimod i et stort digt »Ave Maria« fra 2 halvdel af 15.årh., hs. på Stadtbibl. i Koln (optrykt Wack.II 1021), hvor der str.16-35 optræder tre søstre Barmung, Rechtuerdicheit og Wairheit/Veritas, hvoraf den første er alene om at overbevise de to sidste. Kimen til dette motiv er Ps.85,11: Miskundhed oc Sandhed møde huer anden, Retferdighed oc Fred kysse huer anden (cit Chr.III). Dette skriftsted har inspireret Bernhard af Clairvaux til i en prædiken over Marias bebudelse at komponere en himmelsk samtale om det fortabte menneskes genløsning, hvor de nævnte fire begreber er personificeret Motivet blev siden taget op af andre og finder f.eks. udtryk i striden mellem intbarmicheit og wairheit (barmhjertighed og sandhed) i et påskespil fra Nederrhinen fra ca.1330 (Wack.II s.781). Litt.. Migne bd.183 383ff (Bernhards betragtning), Richard Heinzel: Die litigatio sororum, Zeitschrift fur deutsches Altertum bd.17, 1874, 44ff.; Friedrich Wilhelm Strothmann: Die Gerichtsverhandlung als literarisches Motiv in der deutschen Literatur des ausgehenden Mittelalters, Jena 1930; Friedrich Maurer. Die Erlosung. Eine geistliche Dichtung des 14. Jahrhunderts, Leipzig 1934 (Deutsche Literatur in Entwicklungsreihen, Geistliche Dichtung des Mittelalters bd.6); Helene Werthemann Studien zu den Adventsliedern des 16 und 17 Jahrhunderts, Zurich 1963, 55-66 (Basler Studien z hist. und syst. Theologie bd.4); Einar Molland og Anne Riising: De fire Søstrene, KLNM XVIII, 1974, 31-36; Sixten Ringbom »Adam och Eva infor Treenighetens domstol«, Fra Sankt Olav til Martin Luther, Oslo 1975 235-45, ill.; Gerhard Hahn: Evangelium als literarische Anweisung Zu Luthers Stellung in der Geschichte des deutschen kirchlichen Liedes, Munchen 1981 119f; Merith Lindgren: Att lara och att pryda Om efterreformatoriska anglamålningar i Sverige cirka 1530-1630, Stockholm 1983 145-148, ill.; samme: En nygammal tavla i Hedvig Eleonora, Hedvig Eleonora Forsamlingsblad Julen 1984 8-10; samme: Treenighedens domstol. Tullebølle Kirke efter 1556 (1560'erne?), Danske kalkmalerier VII. Efter reformationen, Kbh.1992 92-93. En mindre afhandling om det bernhardinske motiv i dansk salmedigtning er under udarbejdelse og forventes offentliggjort i Hymn. Medd. 1995.

✂ En formel ejendommelighed ved Vb 39 er de mange tilfælde, hvor ord og vendinger gentages og derved bidrager til at gøre visen sammenhængende og genkendelig. F.eks.: fra Gud faldne 1,5 - de ere faldne 2,4, ført oss i vaade 2,6 - frelst dem aff vaade 3,6; fortient den euige død 2,5 - forkast til den euig død 4,1-2; Gud til euig Ære oc Prjß 3,2 - de haffde mist deris Ære oc Prjß 4,4; 264 Gode Raad 4,3 - saadan Raad 6,4; Rimet Raad-Naad 6,4-5 og 7,1-2, Hand tenckte paa sin Barmhiertighed 5,4 og 15,4 og 18,5; Straff dennem 11,6 og 12,5; Lad aldrig Mennisken være i Liffue 11,5 - Lad Mennisken bliffue i Liffue 16,6; De ynckede. oc venede sig 14,3-4 - De suckede oc græde 17,3; de arme Syndere maatte Naaden fange 18,6 og 19,6; Begærede Hielp 20,2 - Naade begære 20,4; Hierte kiere Fader 23,3 - Fader til Hiertet 24,1; met sin Pjne 24,4 - for Pjnen din 28,1; At du vor Talßmand vorden est 26,2 - At du vilt være Talßmand min 28,2.

✂ Uden for Vb kendes visen tidligst i Skonn. med overskrift og mel. som i Vb Derefter i M-C med let forkortet overskrift. Teksten har flg ændringer: 2 Eves] Evæs Skonn.; Evæ M-C. - 3,2 euig Ære] Ære Skonn. - 3,6 aff den] aff Skonn.; udaff M-C. - 4,3 Gode] God Skonn. - 4,5 bleffue] bleff Skonn. - 4,5 vddreffne] fordreffne M-C. - 6,5 Naad] Naade M-C. - 7,2 Naad] Naad' M-C. - 7,5 klag] Klag' M-C. - 9,1 Klage] Tale M-C. - 9,3 dig] mig Skonn. - 9,5 Rætujßhed] Retferdighed M-C. - 9,6 dig jo] dig M-C. - 10,2 foract] foracte Skonn. - 13,3 monne] mon Skonn. - 13,5 streng Dom oc saadan Ræt] Dom oc strenge Ret M-C - 14,3 store] stor Skonn. - 14,6 Sorg] sorrig M-C. - 15,2 Ørne] Øren M-C. - 15,3 hør = M-C] giør Skonn. - 15,6 Lad] Lad dog M-C - 16,5 act] Mact M-C. - 17,1 da kommer = M-C] saa kommer Skonn. - 19,1-6 udeladt M-C - 19,6 Syndere] Synder Skonn. - 20,3 sorgfuld] Sorgefuld Skonn.; sorrigfult M-C - 20,4 at de] de Skonn. - 21,4 Mennisker] Mennisken M-C. - 21,6 de = M-C] den Skonn. - 24,1 Hiertet] Hierte Skonn. - 24,4 nu met] med Skonn. - 27,2 Salighed = M-C] Herlighed Skonn. - 27,4 fra] for Skonn.

40. Om den hellige Ecteskabs Statis Indstifftelse

✂ 1Ecteskabs Statis] ægtestands. - 4-6Siungis . Guds naffn, etc] Den ditmarske fejdevises tekst er trykt i Da.Viser I 19 - 1,5Mod] sind. - 2,1; 3,2;4,1; 11,1 og 13,1Der] da. - 2,1-3Gud reene] 1.Mos.1,27 - 2,4 - 5,5Da saa] 1.Mos.2,18.21-24 I Alterbogens brudevielsesritual indgik oplæsning fra alteret af disse bibelsteder, PallDS III 475 - 3,4prud] smuk. - 3,6vide] vise. - 4,1sigomsaa] så sig om. - 4,4Harm] smerte. - 4,6for kiende] have kønslig omgang med - 5,2meen] falskhed - 5,5skicket] bestemt - 5,6Alt Ville] ganske i overensstemmelse med sin (Guds) egen vilje, jf.42 str.2,1, 48 str.3,1 - 6,1Morgengaffue] Morgengave En forordning af 18 okt. 1577 (LN 1477, genoptrykt i 1583, LN 1478) bestemte, at morgengaven fremover skulle være en adelig forret, Troels-Lund 12 bog, IV 9-15 Str.6-8 rummer altsa et skjult drilleri, en luthersk kirkelig polemik mod adelens nye morgengave-privilegium: Adam og Eva er af Gud selv rykket op i adelsstanden og har af Gud modtaget morgengaver, der overstråler det adelige glimmer. - 6,3tilljge] pa engang, i ét, jf. 1.Mos.1,28. - 6,4Herresæde] det gods, hvor herremanden bor - 7,1For] i 265 stedet for. - 7,1Klenoder] smykker. - 7,1met] med, tillige. - 7,2sin Wskyldighed] deres uskyld, jf. 1.Mos.2,25. - 7,5der.. er fuld] som.. er fuld af. - 7,6for andre] forud for andre. - 8,1-6Hand gaff.. vige] 1.Mos.1,28. - 8,5huad.. Herre] hvor var du da en fornem herremand! - 8,6vige] gå af vejen for. - 9,1-6O du Dage] jf. 1.Mos.3 - 9,1arrige] arge, onde. - 9,1giffuet du vaar vee] (Gud) give det, at du var elendig, at der skete dig en ulykke! Anden læsemåde i SJCStB jf. Hb 50 str.6,4. - 9,2icke . tilsee] ikke.. se på det, holde det ud. - 9,4komst ..til] fik dem til. - 9,5 og 16,1Thi] derfor - 10,3oprette] rettede op. - 10,6forgiette] glemme. - 11,1Syndfloden] jf. 1.Mos.7-8. - 11,2Affbreck] skade, fortræd. - 11,3Vrede] om Guds vrede jf. 35,17-19; 41 str.5,1; 48 str.1,3-4; 51 str.14,3; 60,45. - 12,1stadfeste] stadfæstede. - 12,2Stæder oc By] købstæder og byer. - 12,5plat] ganske - 13,2tog . Mandom] blev menneske. - 13,4-6I Cana . raade] Joh.2,1-11. Jesu tilstedeværelse ved brylluppet i Kana blev af den lutherske kirke brugt som argument for, at ægteskabet var gudvelbehageligt. F.eks.: »Gud vil ikke forlade fromme og gudfrygtige ægtefolk, men vil gerne være hos dem med sin velsignelse og hjælpe dem i al trang og nød..«, (fra prædiken til 2.søndag efter Christi Aabenbarelses Dag i Luthers Husspostille, Kbh.1564). - 13,4bøden ind] indbudt. - 13,5lod. sig . finde] indfandt sig. - 13,6Monne. raade] opfordrede selv til lystighed. - 14,2hand . altid bliffue] jf. str.1,6. - 14,3Naade oc gaffue] jf. 42 str.3,7. - 14,6got Naffn] nl. Jesu navn, jf.43 str.4,3. - 15,2fast] hurtigt - 15,3Løßhed] upålidelighed, letsindighed - 15,4Stat] stand, ordning. - 16,1lader] lad. - 16,3Saa være] jf. str.1,6 - 16,6vnde] unde, give, opt

✂ Optrykt BH 255; Vb-1914 36-40, Udv.salmer 8-11, KingoSS IV 190f (bearbejdet). Litt. Frandsen 103-6, Friis 537-8; Schiørring 31 37, GlahnMF 134.137; LysterEp99.

✂ Som ved Vb 39 har Sthen også ved 40 haft et samtidigt forlæg for øje, nl. OM Ecteskab ville wi quæde med overskriften »En skøn Vise om Ecteskab« i Th86 262 (optrykt BH 362). Da dette forlæg ud fra sin str.1,3-4 tydeligt har haft funktion som brudesang, tør vi formode, at det samme har været hensigten med Sthens modstykke. Om brudesangen se LysterEp 96-98. Om Sthens mulige lån af omkvædet fra nævnte anonyme brudesang til Vb 37 se n.t. Vb 37.

✂ Optaget i Tvende digte 1617 (forkortet TvD), dernæst i M-C m.fl med flg. ændr.: 1,2 der til] til TvD. - 2,4 Eva] Evam TvD. - 3,2 soffuendis] soffuend' TvD. - 3,5 kieriste] kierist TvD. - 4,1 opuaagnede] opuognet TvD. - 4,2 deylige] dejlig TvD. - 4,2 mon] monne M-C. - 5,1 Been oc Kiød] Been, Kiød TvD. - 5,2 Derfor] Det TvD. - 5,2 ieg nu] ieg TvD. - 5,4 kierist] kieriste M-C. - 5,6 sin] min TvD. - 6,1 dem] dennem M-C. - 6,2 Det... haffue] Som hannem allerbest monne behage TvD. - 6,5 leffuet] leffuit TvD, leffve M-C. - 6,6 vige] vigte TvD; vigede M-C. - 7,1 Klenoder] Clenodier TvD - 7,4 Klenoder] Clenoder TvD. - 7,5 er] aff er M-C - 8,3 Fule] Fugle TvD. - 266 8,4 lydige] lydig TvD - 9,1 arrige] arge TvD - 9,1 vaar] faa TvD, faar M-C - 9,6 sorgfulde] sorrigfulde TvD, sorgefuld M-C. - 11,4 mit vdi] udi M-C - 11,5 Vilde hand dog] Vilde hand M-C. - 12,1 stadfeste] stadfestet TvD, stadfæstede M-C - 12,5 skulde plat] slæt skulde TvD. - 13,6 Glædskaff] Ecteskab TvD. - 15,1-6 udelades TvD - 15,1 søler] søle M-C - 15,4 Foracter] Foracte M-C - 15,5 bliffuer] bliffve M-C.

✂ Versionen i TvD viser en tidlig og fri brug af 40 med afstandtagen til anstødelige udtryk I Kingos Vinterpart 1689 med mel ang. »Kommer til mig sagde Guds søn« og med en gennemgribende bearbejdet tekst I M-C og Vinterpart 1689 anbragt under 2.søndag efter H 3 konger

41. En Arm Synderis Klagemaal

✂ 1Klagemaal] veklage - 3anamme] modtage. - 4-5Siungis.. Morgenstund, etc] samme metrum som Wann ich des Morgens fruh aufsteh, jf.GlahnMF 135. - 1,2mangelund] pa mange mader - 2,1liude] lyttede. - 2,2hui] hvorfor. - 3,1vene] jamre, jf.39 str.14,4 - 3,2tuinger] tvinger, plager. - 4,1fremgangne] passerede - 4,2qujde] være bedrøvet, klage - 5,1-2Saa dybt gaar] jf. Th 332r str.1,4 6f Til Guds vrede jf. 40 str.11,3f Til de tyngende synder jf. T-40 str.12,1. - 5,2ihuort] hvorhen - 6,1Ieg til] jf.T-37 str.5,1. - 6,1ocingen] heller ingen. 7,1mißtrøste dig] fortvivl - 8,1vise til] vise hen til - 10,1hid] hertil - 11,1-12,2Hand siger Siel] jf. Matt. 11,28-29, Joh.7,37 Samme skriftsted og formulering T-40 str.(5) og 6 - 12,1ledske] læske - 14,2frelst aff Nød] jf. 37 str.3,4. - 15,1for] frem for, mere end, jf.n.t. 43 str.2,4 - 16,2Vnd mig bod] afhjælp - 17,1Liff] legeme, jf.str.12,2 - 18,1paa Verdens Ø] i verden Jf. n.t. 12,16 - 19,1Giff . stadig Tro] bønnen om bestandighed i troen også 49 str.4,4 - 20,1-2DErSiel] den, som denne vise. Denne bøn om velsignelse over visens digter er en luthersk korrigeret videreførelse af en praksis i katolsk bønnelitteratur, der, tit i en legendes form, henviser til den frelse fra helvedes pine, som blev bønnens forfatter til del. Se f.eks. MDB I 128,26-28. Da forfatteren må antages selv at bede med på sin egen bøn, vil han naturligt tillige omfattes af ønsket i str.21 og 22 - 21,1-2Huo. tid] dette velsignelsesønske over den, der synger visen, er en tilsvarende lutheranisering af de stereotype løfter til brugeren af katolske bønner/viser, f.eks. MDB I 84,20f 26f, 205,5-6, Bruun 79.81 84, ofte forbundet med angivelse af afladens omfang, f.eks. MDB I 85,4-15; 86,6-29. - 22,1høre vel til] hører godt efter Velsignelsen gælder ogsa dem uden sangstemme, der lytter til visen. - 23,2Christfaa] jf.60,117

✂ Optrykt BH 252, Vb-1914 40-43; Lyrik 61; Udv.salmer 12-14, Dal 111 salmer 10. Litt.: Paludan 697-700; Da.Viser V 6 29; Frandsen 78-81; Friis 535, Schiørinng 36, Rich.Fangel. Forsøg med to Sthen-salmer, Hymn Medd 1972 nr.7 6-8; GlahnMF 135-136.

✂ Optaget i M2, derpå Skonn., M-C m fl med flg varr : 1 Synderis] Syndris 267 Skonn. - 5 Morgenstund] Morgen Skonn. - 1,2 Sorg] Sorrig M2 - 1,3 - 12,3 synder] Synderne M2. - 3,1 vene] væne M-C. - 4,2 sørge] sorge M2. - 4,2 quide] quid Skonn. - 5,2 trenger] trenge Skonn. - 5,2 ihuort] i huor Skonn. - 7,2 vise] vise til M2. - 9,2 Synders] Synderis M2. - 14,2 mig frelst] frelst mig Skonn. - 15,3 og 16,3 er] vær Skonn. - 20,1 DEr den] Den denne M2. - 22,1 høre] hører M2. - 22,2 dennem] hannem M2

✂ Som skillingsvise i »Tvende smukke Aandelige Psalmer, Den Første: Jeg stod mig op en Morgen-Stund, etc. Siunges med sin egen bekiændte Melod: Den Anden. En Trøste-Psalme, at siunge baade Morgen og Aften: Lystig af Hiertens Grunde, Siunges som: Jeg raaber fast O HErre etc « Tryckt Aar 1724. Ekspl.KB og Sorø Akademi. Da begge disse salmer er nogenlunde samtidige - Lystig af hiertens grunde kendes tidligst fra Gryd2 - , kan det ikke udelukkes, at flyveskriftet går tilbage til Sthens tid.

42. En Christelig Supplicatz

✂ De udhævede begyndelsesbogstaver i de otte strofer danner akrostikon: HANS ANNO 1Supplicatz] bønskrift. - 2-3siungis.. leiden] den tyske elskovsvise kendes fra Ambraser Liederbuch, trykt 1582. En dansk oversættelse Inngen større plage y ald werdenn monne were, Da.Viser 232, er fra senest 1584 En trykt skillingsvise fra 1587, Da.Viser 94, har mel.henvisning til en anden oversættelse: Paa Iorden kand ingen større Plage være, Da.Viser V 54.331-35 Derfor påfaldende, at mel.ang gælder den tyske vise. - 1,2Frelser] befrier, jf.41 str.16,1. - 1,5Forlad] jf. str.7,3 - 1,7reene] uforvanskede, uden indblanding af opdigtede (katolske) elementer Til det rene Guds ord jf. ogsa 47 str.7,3 - 2,1Alt Ville] jf. n.t.40 str.5,6. - 2,2stille] stil, opt. - 2,3trolig] trofast. - 3,4-5Ieg lucker Sind] adventsmotiv jf. DDS 71,6; 72,1; 74,2, (100,8) - 3,7Naade oc Gaffue] jf. 40 str.14,3. - 4,2Forlader ieg mig] stoler jeg, jf.43 str.1,5; 45 str.2,3; 56,28; T-41 str.4,10. - 4,4-6O. Død] jf. T-37 str.5,5-7. - 4,4sød] kær, elsket. Tilbagevendende adjektiv til Jesus, 50 str.5,1; 61,78, eller Jesu navn 43 str.4,3. - 4,7alskens] al slags - 4,7 og 7,7Vaade] jf.5,4. - 5,6Brøst] skade. - 6,1trenger] trykker, tvinger. - 6,2forlenger] længes, jf.n.t. 43 str.1,1. - 6,3Du hußuale] tilbagevendende tillidserklæring til Herren, jf. 47 str.5,5 Også om Guds ord T-36 str.2,4 - 6,3hußuale] trøste. - 6,4-5Den. Fare] jf.DgO II 64 nr.1118. - 6,7ieg mig] på trods af de ældste og bedste Vb-udgaver, der alle kun har »ieg«, er teksten rettet i overensstemmelse med både ElPs og Gryd2 og de sene Vb-udgaver. - 6,7befale] betro, overgive. - 7,3forlade] lade i stikken, jf.45 str.8,4; 46 str.2,4. - 7,4-7Du siger . vaade] Ps.50,15, jf. Vb 3,17-18; Matt.7,7; 21,22; Joh. 15,7 - 8,2dine Bud] jf. str.2,5 - 8,3saa] således. - 8,3skicke] leve.

✂ Optrykt BH 247; BrandtUdvalg 25-26; Vb-1914 44-46; Lyrik 63-64; Udv.salmer 15-16; Dal 111 salmer 11

✂ Litt.: Beckmann 514; Skaar 80, Brandt 31 79, H F.Rørdam: Om Salmen: 268 Du Herre Christ, Kh Saml 4.rk II, 1893, 744-45; Cederfeld de Simonsen En Parallel til Salmen »Du Herre Christ«, Kh.Saml 4.rk III 210, Paludan ibidem 700; J.N.Skaar: Til dansk Salmehistorie, Kh.Saml. 4.rk.IV 223; Chr. Ludwigs: Hr Hans' Navnesalme, Salme og Sang, Kbh.1915 22-30; Thuner 110, ThunerSuppl.9; Frandsen 86-89, Friis 534; Schiørring 36; H.Blom Svendsen: Hans Christensen Sthens salme Herre Jesus Christ, Præsteforeningens Blad arg.45, 1955, 769-772; Malling I 283-287; VIII 74-75, 182-85; Christian Thodberg: Om »Du Herre Krist«. En kendt salme af Hans Christensen Sthen i en ny bearbejdelse, DKÅ 1977-78, Kbh.1980 35-41, Henrik Glahn: Om melodierne til »Du Herre Krist«, sst. 42-46; GlahnMF 132; Jens Lyster: Sthens gådefulde navnesalme. Om Du Herre Krist, dens mærkelige akrostikon og det forunderlige år, hvis lige ikke har været, Hymn.Medd. 1980 71-146, Herlov Brix: Notat om »Du Herre Krist«, Hymn.Medd. 1988 3-17; Jens Lyster: Det forunderlige år 1588. Om salmen »Du, Herre Krist« og dens tilblivelse, Theologisk Forum 12/88, Tillæg til Kristeligt Dagblad 12.december 1988 6-9.

✂ Til danske forlæg, der kan have inspireret Sthen til 42, kan regnes BH 220, Th 281 O IEsu Christ, min Frelser du est.

✂ Oversat til svensk og optaget i ElPs 1602, se Tradering, og i de derpå flg. ElPs udg.1608, -14, -26, -42, -48 og -50 Med »Ett Nytt Manuale« Stockholm 1651 kom den også ind i rækken af stockholmske manualer. Året forinden blev den optaget i »Een wanligh PsalmBook« Gotheborgh 1650 og derefter i Göteborg-manualerne 1668, -73 og -79 og sst i »Ett Lijtet Manuale« 1674, »Een Nyttigh Psalmbook« 1674 og »Een Nyttigh Hand-Book« 1675 I Jesper Swedbergs salmebog 1694 nr.166 med ang.: »Ex hymno Danico Joh Trauser«. Olaus O.Plantin »Dissertationes« Upsaliæ 1728 74 og Lars Högmarck »Psalmopoeographia« Sthlm.1736 samt alle deres svenske afskrivere angiver Hans Thomissøn som salmens forfatter. På tysk i Himmelisches Manna 1681, se Tradering Iflg. Beckmann har L Arnell noget frit oversat den svenske salme til fransk i Livre De Cantique s.108: Odoux sauveur, Tout mon bonheur

✂ Den danske tradering uden for Vb begynder med Gryd2-3, derefter i M2, APs, Udk42, Skonn., Udk53, M-C m.fl og KGr med disse læsemåder: 3,1 være] vær APs. - 3,2 kiere] kier APs. - 3,3 vilt] vil Gryd2-3 . KGr - 3,4 lucker] lycker Gryd2 - 4,5 aff all] aff ElPs, APs - 4,7 fra] aff ElPs. - 5,7 Mit] Mijn ElPs, Min Gryd2 - 5,7 monne] mon Gryd2 - 6,2 ieg] migh ElPs, mig M2 - 6,3 kand] kandt Gryd2, kandst M2 - 6,7 ieg] iagh migh ElPs, ieg mig Gryd2. - 7,3 vilt] vil Gryd2 - 7,5 Kald] kalla ElPs, Kalde Gryd2 - 7,6 skalt] skal Paulli. - 7,7 din] min Skonn. - 7,7 Sorg] Sorrig Gryd2

✂ De tidligt bevidnede læsemader »ieg mig« og »Sorrig« i hhv 6,7 og 7,7 gør en konjektur nærliggende de to steder Imod taler, at HVNW er fælles om anden tekst

✂ Mel.henvisning til Vb 42 allerede i Oluff Claussøn B's sang om de ugudelige, 269 Kbh.1626, Ravn III,93. I »Forordnede Bededags Kircke Psalmer« 1645 foreslås Vb 42 til brug torsdag eftermiddag på Københavns Slot. Præsten ved Holmens Kirke, mag.Niels Christensen Spend, meddeler i »Kircke Bønner« Kbh.1647, at den synges i Bremerholms Kirke ved morgenbønnen i adventstiden, formentlig i erkendelse af salmens eskatologiske indhold. Cassube anfører den blandt åndelige salmer om aftenen. Paulli kan bruge den både morgen og aften, KGr til aftensang på 1.søndag efter Hellig tre Konger. Takket være placeringen i Vb blev den snart regnet blandt rejsesalmer. Det er ikke tilfældigt, at »Nogle Nyttige oc Nødvendige Psalme-Sange . for Søfarende-Folck« Kbh.1657 har en »Skibs Vandre-Vjse« HVo siunge kand/ paa salte Vand,.. med netop 42 som mel.ang. Den er beregnet til »Aandelig Tidfordriff, sangvjß, naar (man) formedelst Hafblick blifver stille leggendis for Ancker« og kan derfor brede sig over 36 strofer! I SømændsPs foreslås 42 til tirsdag aften, ligesom 42 regnes blandt aftensalmer i »En liden Haand-Boog . for de Reysende og Søefarende« Kbh o.1730.

43. Et anfectet Menniskis Bøn

✂ 3-4Siungis.. lengis] jf. Da.Viser nr.229. - 1,1mig forlenger] jeg længes. Jf. 42 str.6,1-2 med samme rimord. Længslen er udtryk for den eskatologiske forventning. - 1,3all min Ljd] jf. 42 str.5,1. - 1,5ieg mig.. forlade] jf. n.t. 42 str.4,2. - 1,6blid] nådig jf.3,53. - 2,1Mit Hierte bange] jf.48 str.1,6. - 2,4Ieg troer for alle] tilbagevendende udtryk for tillid til Jesus, jf.41 str.15,1, 60,82 - 2,5vndfalde] svigte, jf. n.t 38 str.3,2 - 2,6met sit Blod forløst] om Jesu forløsende blod også 40 str.10,4; 61,48, T-42 str.4,1. Om Jesu forløsergerning i øvrigt jf. str.5,4; 46 str.1,3, T-37 str.1,3. - 3,1finde] føle, mærke. - 3,2hart] hårdt. - 4,4IEsus lille] dette diminutiv for Jesus, der fungerer som kærlighedserklæring, idet lille her har betydningen kær, optræder også i T-35 str.23,2 og T-41 str.7,8. - 5,1 - 6,2Gud Fader. Naade] jf. 17,3-8. - 5,6Styrcke . i mig] Fil.1,6. - 6,1i lige maade] ligeledes. - 6,2Forlene] giv. - 6,2-4Naade.. i mit Kald saa flittig] jf. 8,39f. - 6,3Giff Lycke.. Raad] jf.n.t. 37 str.1,5. - 6,5Kaarß taalmodelig bære] formaningen til tålmodighed under lidelsen kendes også T-36 str.3,4.

✂ Optrykt BH 257; BrandtUdvalg 28-30; Dal 111 salmer 13. Litt.: Skaar 125; Thuner 171; Frandsen 106; Friis 534; Schiørring 37; Malling II 34f; GlahnMF 132.

✂ Foruden at låne mel. fra en kærlighedsvise (Da.Viser nr.229) har Sthen også derfra hentet inspiration til teksten. Eneste kendte version af visen med den anførte indledning findes i Sten Billes hs. fra 1555-59 (Da.St. 1923 175f), aftrykt Da.Viser V 323-325. Til visens anråbelse str.1,6 »o Gud, hielp mig aff altt myn nødtt« svarer 43 str.1,6. Bag det bange hjerte i 43 str.2,1 skimtes visens elskovssyge hjerte (str.2,2), ligesom str.2,4-5 genkendes i visens str.2,4-5: »ieg vnder hinder vell for alle/ hun kand mig best husualle« eller måske snarere i 270 »Jeg loffuet hinde tro med alle/ ieg schall hinde aldrig vndfalde« i en anden version (aftrykt Da.Viser V 326 str.4,1-2).

✂ Til str.4-5 jf. en udbredt bøn om Jesu navn, tilskrevet Bernhard af Clairvaux, optrykt MDB nr.20; 86, 200; 342; Christiern Pedersens Danske Skrifter udg af C.J.Brandt og R.Th.Fenger II, Kbh 1851, 402f; TidFadervor bl.Q 6r, TidBb 132v; ReravENBb 167v; NmB3 bl.A 5v; Gryd2 bl.H 4r; Skonn.nr.XX. En anden impuls kan være »En kaart Bøn at bede huer Time naar Klocken slar«, aftrykt som n.t. Vb 17.

✂ Optrykt i Gryd2-3 Derefter i M2, APs, Udk42, Skonn., Udk53, M-C m.fl. og KGr med disse varr.: 1,2 Synden] Sorgen KGr. - 1,3 dig] Gud Gryd2. - 1,4 hellige] hellig Udk53. - 2,1 ræt bange] bange APs. - 2,2 saa mange] mange APs - 2,4 vel for] for APs. - 2,5 ret aldrig] aldrig APs. - 3,2 binde] tuinge APs - 3,4 fortabt] fortabit Gryd2; fortabet M2. - 3,5 Liffue] i Liffue Gryd2. - 3,6 Euig ieg dig] Dig evig jeg Paulli. - 4,1 Liffsens] min Lifsens KGr - 4,2 Vilde] Vilt APs - 4,3 sød] søt Gryd2, sødt Udk42. - 4,5 dig] du Gryd2. - 4,6 hand er] er APs - 5,1 skabet] skabit Gryd3. - 5,2 Lad] Lade Gryd2 - 5,2 fortabet] fortabit Gryd3. - 5,4 som] der Gryd2. - 5,5 Du være] Du vær Skonn.; hand vær APs. - 5,6 Styrcke] styrck APs - 6,1 hellig] værdig hellig APs - 6,3 gode] god Udk42. - 6,5 Oc mit] mit APs. - 6,5 taalmodelig] taalmodig M2 , taalmodig at APs - 6,6 laad, Amen] lod, Amen Gryd2, Laad APs. I KGr ved afslutning af højmessen pa Nytårsdag. I SømændsPs foreslået til mandag morgen. I »En liden Haand-Boog, for de Reysende og Søefarende« Kbh o.1730 er den ligeledes regnet blandt morgensalmer.

44. En Vise om Verdens Suig

✂ Visen har udhævet akrostikon: IOHAN CHRIST 3-4Siungis . Naffn, etc ] Th 138. - 1,1Rosens Lund] rosengården, blomsterhaven. - 1,2bede] jage - 1,5-6Saa komme] jf.DgO II 37 nr.303 - 1,7Thi] derfor - 1,7vende] vende om. - 1,9fromme] gavne - 2,4taar] tør - 2,6skende] beskæmme, tale ilde om - 2,9Frynt] ven. - 2,9Frende] slægtning - 3,1-2Huo Ræff. omsee] citeret af Peder Syv, DgO VII nr. 13019, jf. II 88 nr.1870, VII: 1 nr.5486 og 8748 - 3,3Klaffer] bagtaler. - 3,4at] ad, til - 3,7Var dig] tag dig i agt - 3,9hoss] blandt. - 4,1-2Ackeley. luct] om den lugtløse og derfor mindreværdige akeleje jf. ArreboSS I 277,11.13 I Matthias Moths håndskrevne ordbog A 81 bruges vendingen i str.4,1-2 om en smuk jomfru, som er tabelig jf. ODS 1,383 - 4,3purt] rent, uskyldigt - 4,7aff Lungen] med munden, uden at hjertet er med deri, jf. Da.Viser nr.9,14 (BH 40,15), 238,1, 248,4. Om falske løfter med tungen og lungen ogsa Th 361v str.6 og Ravn III nr.99,7 Loffuer sig from oc god/ Oc tro aff Hierte oc Mod/ Men Tungen oc Lungen/ Taler mod ræt oc skæ . - 4,8sætter paa en gunge] leder på glatis. Gunge betyder dels gynge, dels gyngende grund - 5,1tage faare] beslutte - 5,3obenbare] røbe, lægge blot. - 5,4legge 271 vind] anstrenge sig. - 5,5vndfalde] svigte. - 5,7trolige] vedholdende. - 5,8for] frem for - 5,9Skytzherre] beskytter. - 5,9frj] sikker, fast; skattefri (om adelen), derfor: adelig. - 6,5-6slide.. hen] henleve (under besværlige forhold) - 6,7bide] bie, blive.

✂ Optrykt BH 248; BrandtUdvalg 33-34; Vb-1914 46-48; Udv.salmer 20-21. Litt.: Christensen 111, C.Raunkiær: Planterne i den religiøse digtning, især salmedigtningen Kbh.1931 107-08; Frandsen 83-85, Friis 535; Schiørring 36.

✂ Sammenstilling af rosens lund og falske venner kendt fra folkevisen. DgF IV nr.230,1: »Ridder tager høg, och suenndenn tager hunndtt/ - Min venner ere mig saa faa. - / saa rider hannd i rossens-lund./ Mannd finder icke enn iblanndt tiffue/ ther mannd tør lide paa.«

✂ Optaget i Udk42 uden udhævet akrostikon. I Alard.1643 aftrykt med 1.str. Dernæst i Udk53, M-C m.fl med disse varr. 1,4 ey] icke Udk42. - 2,4 taar] tør Udk42 - 2,7 huo] hvor Udk53. - 2,7 hin] den M-C. - 3,1 Ræffue] Reff M-C; ref Paulli. - 3,3 ere] er Udk53. - 3,4 at] ad Udk42. - 3,6 høyren] hviden Udk53. - 3,7 Var] Vare Udk42. - 3,8 Forrædere] Fortrædere Udk42; Forædere Udk53. - 4,4 farffue] føye M-C - 4,7 Lungen] Tungen Udk53. - 5,8 æret] ære M-C. - 6,1 Himmel] Himmels M-C

✂ Medens Udk42 ud fra læsemåden i 1,1 og 1,2 skønnes at have benyttet en udg. som HVNW, bygger Udk53 og M-C pa traderingen uden for Vb Paulli står tydeligt i gæld til M-C.

✂ Som skillingsvise i »To skiønne Aandelige Viser, Den Første Om Iomfru Thøre Som saadan begyndes Iomfru Thore lille, gaar sig i Afvelgaard; Og Den Anden Om Verdens Svig og falske Venner, Ieg gick mig udi Rosens Lund Siungis med den Thon Vag op, vag op udi Guds Navn« Tryckt Aar 1719 Der kendes fem forskellige oplag, DgF II 554, Bibl.Dan I 370, V 59.

45. En anden Vise om Wtroskab

✂ 1-3siungis . bold, etc] Th 287. - 1,1foruist] utvivlsomt, en kendsgerning - 1,2meenlig] almindelig. - 1,3Tro oc Loffue] troskab og ærlighed. - 1,4disse sidste Dage] de sidste tider inden dommedag er iflg. Matt.24,3-22 karakteriseret ved den store trængsel, hvor lovløsheden tager overhånd og kærligheden bliver kold. - 1,6Breff eller Segl] skriftligt bevis på retmæssig besiddelse - 1,7skøt] snart, næsten, Kalk.III 864. - 1,7-8keed At Leffue] ked af at leve - 1,8mercke] indprente i sin bevidsthed, tage ad notam. - 2,1høre til] høre efter. - 2,2Ieg.. giffue] identisk med T-38 str.8,1. - 2,3Forlad paa] stol på, jf. 42 str.4,2. - 2,7-8Støff . røris] jf. Ps.103,14-16. - 2,8været] vinden. - 2,8røris] bevæger sig. - 3,2sæt tilbage] tilsidesat. - 3,3En stund] en tid (lang) - 3,3vaar anden met] var anderledes(?) med, tog anderledes(?) del. Jf senere læsemåde i SJCStB vaar Ven den anden med, dvs var den ene ven delagtig i den andens liv - 3,4rætferdige] som angar retfærdighed - 3,6Riger] rig - 3,7for] på grund af - 3,7272seer høyt i Sky] stikker næsen i vejret. - 4,1forfarenhed] erfaring. - 4,2met rætte] ærligt - 4,3Tro oc Loffue] jf. 1,3 - 4,5offuer tredsk] listig, ondsindet over for. - 5,5bered] fremstillet. - 5,7skrier] skrider, går. - 6,1-2Gud. Naade] jf.DgO II 51 nr.701 - 6,1bedre] hjælpe. - 6,2Naade] barmhjertighed. - 6,3Wræt] uret. - 6,6Lycke] skæbne. - 6,7nest] nærmest. - 6,8fortrycke] trykke ned - 7,1Thi] derfor. - 7,4Smiglerens] smigrerens. - 7,6lad mercke] udtal dig ikke - 8,4forlade] jf.n.t. 42 str.7,3. - 8,5-8Den siger] jf. T-36 str.1,5-8. - 8,5fortroer] stoler på. Gud er objekt. - 8,7Til skam] til skændsel - 8,8Den siger] jf. Matt.10,32-33. - Signaturen M.A.I.H. er udlagt Magister Albertus Iohannis Helsingoriensis, jf. Brandt i DKT 1887 sp.661 og Brix 19, men det afsluttende H betyder Hafniensis, jf.Brandt 51, idet Albert Hansen er født og opvokset i København, hvor faderen var professor og siden biskop

✂ Optrykt med str.1-5 fra Held.1629 II s.36 i Da.Viser V 152-53. Litt.: Da.Viser IV 168; DgF II 573; Brix 19; Friis 527-28; Schiørring 105-06; Malling VI 296. Om Albert Hansen Helsingør BH 269-271; C.J.Brandt: Omrids af Forfatternes Levnetsløb 27 (bag i BH I); H.F.Rørdam i Kh.Saml 3.rk.II 303-06; samme i Kh.Saml. 3.rk.IV 323-27; S.M.Gjellerup i DBL1 VI 577; LysterThmut 322-23.

✂ Mel.ang til en salme af biskop Hans Albertsen, forfatterens far. Sønnen berører bevidst og umiskendeligt faderens salme i str.1,6 med teksten »Ey Breff eller Segel hin stercke«. Hans Albertsens str.1,6 i Th 287 lyder »met frost oc kuld hin stercke« Til det eskatologiske udsagn i str.1,4 jf. en dommedagsvise af Albert Hansen, aftrykt BH 270 Om Sthens gode forhold til Albert Hansen, der var hans kollega og efterfølger ved latinskolen i Helsingør - han blev siden hofpræst og døde 1593 som biskop i Århus - vidner også, at Sthen har indføjet Albert Hansens navn som akrostikon i salmen ALlene paa Gud fortrøster ieg mig, Hb 53.

✂ Tidligst kendt uden for Vb i Held.1629, derefter med str.1 i Alard.1643 Videre i Udk53 og M-C. Paulli anvender overskrift som Held., men mel som Vb, og tilskriver Niels Heldvad forfatterskabet. Flg. varr: 1,2 Sorg] Sorrig Alard. M-C; sorig Udk53. - 1,6 Breff] Breffue Alard.; brefve Udk53 - 1,7 skøt] skiøt Alard., slet Udk53 - 2,8 været] Vejret M-C. - 3,3 Verden anden] væn den andet Held., ven den anden Paulli. - 3,5 i By] i en By Udk53. - 4,2 met rætte] det rætte Held. - 4,3 ey er] er ey Udk53. - 4,6 at] de Udk53. - 5,2 Kløer] Kløffver Udk53. - 5,2 væder] veder Held. - 5,3 icke] ingen M-C. - 5,5 er] oc Held., ere M-C. - 5,7 skrier] skrider Udk53 - 6,4 atskillig] adskillige Udk53. - 6,8 Monne] Monn' Held. - 7,1 ihuor] i huo Held. - 7,7 Ellers] Eller Held. - 8,1 all] alt M-C - 8,4 aldrig] ey Held - 8,7 skam] skamm' Held., skamme Udk53. - M.A.I.H.] udeladt Held.

✂ Som skillingsvise i »Tvende skiønne og nye aandelige Psalmer om den rige og den fattige Mand; Hvorudi sees Begge deres lyksalige og u-lyksalige Tilstand i denne Verden, samt Omskiftelse efter dette ælendige Livs Ende. Den 273 Første: Den riige Mand drager Guld-Korset paa Bryst, Den Anden: Det er forvist blandt alle Mand, &c. Siungis som: Af Adams Fald er plat fordærv'd, &c.« 1725. Endnu to udgaver »Trykt i dette Aar« og »Kløbenhavn, Trykt hos L.N.Svares Efterleverske.« DgF II 573; Bibl.Dan.I 373, V 59.

✂ Da Held.1629 i 1674 blev udgivet i svensk overs. ved Nils Krook, trykt hos Amund Grefwe, Gotheborg, blev også 46 oversat i sin fulde længde. Overskrift og 1.str. i Andra Deel s.24 lyder: »Een ynckeligh Klago-Wijsa, Ofwer thetta hätska Werldenes Sweek och Bedragerij. Kan siungas vnder then Thon: Mein Gott vnd Herr, stehe du mir bey/ Die weil ich muß von hinnen, etc. 1.FOrwist är thet bland alle Man/ Een gemeen Sorg och Klaga/ At Ord och Troo ey hållas kan/ I thessa sidsta Daga:/ Ey achtas Lyffte eller Eedh/ Ey Breff, ey Segel tryckte/ The Fromme är nu ledze wedh/ Werldzens Sweek och Lists Stycke.«

46. Om Trøst oc Frimodighed

✂ 2Kaarß] prøvelse, lidelse, jf. Matt. 16,24 parr. - 3-4Siungis... Gud, etc.] mel. Th 179. Schiørring 34. - 1,1værer] vær. - 1,2forsage] tabe modet. - 1,4Dog] skønt. - 1,6det være bekient] bekende det. - 1,7vdelycke] udelukke, holde udenfor. - 2,4Du... forlader] jf. 42 str.7,3. - 3,1-2Huedekorn] jf. Joh 12,24. - 3,3forsand] i sandhed. - 4,3met ..gaa] følge. - 4,4vorden] forblevet. - 4,5met Simeon] jf. Lk.2,29. - 4,7salig stund] dødstime, jf. n.t. 6,96. - 4,7fanger] får. - 5,1Betænck] tænk på. - 5,1beuare] vogt - 5,3Engle Vectere] om engle som vægtere jf. 26,10. - 5,5-6som en Høne paa] jf. Matt.23,37 - 6,1-2Huad heller egne] hvad enten .. jf. 1.Thess 5,10 - 6,3Paa] til. - 6,5Ved Adam] jf. 1.Mos.2,17, 3,19 - 6,5paakom] ramte. - 6,7Thi] derfor. - 7,3blid] mild jf. 3,53 - 7,4lige] i samme grad.

✂ Ikke tidl. optrykt. Litt.: Frandsen 74; Schiørring 34.

✂ Overs. efter Johannes Gigas' ACH lieben Christen, seid getrost, Wack. IV 257. Str.7 er en tilføjet doxologi til treenigheden, enten af Sthen på egen hånd eller efter ukendt tysk forlæg. Sthen har ændret mel ang , der i tyske salmebøger er enten Wer in dem schutz des hochsten ist eller Wo Gott der Herr nicht bey uns helt. Sthen har tidl., i Cypr. bl.G 6v, gjort brug af Gigas' omfattende forfatterskab, hvoraf hans sognepræst i Helsingør, Rasmus Lauritzøn, i 1576 oversatte og udgav ni prædikener, LN 657. Om Johann Gigas Northusanus (1514-1581) i Chr.Gottl. Jocher: Allgemeines Gelehrten-Lexicon II, Leipzig 1750, sp 990; Allgemeine Deut.Biographie IX 167.

✂ Optaget i Udk53, M-C, m.fl. med disse varr.: 1,7 taar..vdelycke] tør.. vdelucke Udk53. - 3,1 giøre] gifve Paulli. - 4,2 Denne] den Udk53. - 5,3 Engle] Englene Udk53. - 5,6 Vinge] Vinger Udk53. - 5,7 mod] imod Udk53. - 7,5 wskyldige] høijeste Udk53. - 7,5 Trefoldighed] Tre-Enighed Paulli - Paulli 640 angiver den tyske forfatter: J Gig

47. En Bekiendelse oc Bøn til Gud

✂ 3-4Siungis befinde, etc] jf. Schiørring 37; BH 386; LysterKK 31-33. - 1,1O . HErre] jf. 43 str.4,1. - 1,4kiender] gør kendt, meddeler. - 1,4 og 3,6Brøst] skrøbelighed. - 1,6tuinger] tynger. - 1,8Der til] oven i dette. - 2,8qujd] kvide, bekymring. - 3,1Kaarß] lidelse, jf. 46,2. - 3,1oc draget] også baret - 3,2Mødsommelighed] møje. - 3,4tien] tjener - 3,5mig. offuergiffue] give mig hen. - 4,1tiluende] vende til. - 4,2Tiden] nl. ventetiden til Herrens komme, jf. 3,35. - 4,5-7besinde. befinde] ordparret fra mel.ang - 4,7befinde] mærke, indse - 5,3taar] tør. - 5,3kære] klage. - 5,5Du husuale] jf.42 str.6,3 - 5,7du.. vndfalde] jf.n.t.38 str.3,2. - 7,3dit Ord det reene] jf. n.t.42 str.1,7 - 7,4trøster] jf. str.3,8.

✂ Optrykt BH 253; BrandtUdvalg 27-28, Vb-1914 49-51; Udv.salmer 22-23

✂ Litt. Skaar 541, Thuner 506, Frandsen 77-78, Friis 534, Malling IV 161-63; LysterKK 28-37

✂ Optaget i Skonn., M-C m.fl. og KGr med disse varr.. 1,4 kiender] bekiender Skonn. - 2,3 ville] vilt Skonn. - 2,8 qujd] Qujde M-C. - 3,1 ieg oc] jeg Skonn. - 3,4 oss] der os Paulli. - 3,4 hand] hand self Paulli - 3,5 vil] vilde Skonn. - 4,1 mig ellers] ellers mig Paulli. - 4,2 lang,] saa lang? Paulli - 4,3 mig] som mig da Paulli. - 4,4 er i] er sted i Paulli. - 4,5 icke] icke ret Paulli. - 4,7 Siden befinde] Men siden først maa mand besinde Paulli. - 4,7 selff] det self KGr. - 4,8 Huo] Mand Paulli. - 5,3 taar] tør M-C. - 6,8 Men.. maa] Men jeg maa salighed naa Paulli. - 6,8 met dig] Ieg KGr. - 7,3 Alt] At KGr. - 7,3 det reene] dit reene Paulli. - 7,6 Iammerlig Dal] Iammer Dal Skonn., Iammerdal KGr. - 7,7 vilt] vil KGr. - 7,8 den] din M-C. - 7,8 Himmelske Sal] Himmel-Sal KGr.

✂ Mel.ændring i M-C til Ieg vil mig HErren lofve gik videre til f.eks. Cassube, Paulli og KGr. I KGr er 47 placeret til højmesse før prædikenen på 3.søndag efter trin. I SømændsPs foreslået til søndag morgen

48. En arm Synderis Klagemaal

✂ 2-3siungis sehr, etc] jf.Schiørring 34. - 1,2Huor atbære] hvorledes skal jeg bære mig ad. - 1,3Rætujse] retfærdige. - 1,4vred] om Guds vrede jf. n.t.40 str.11,3 - 1,6giør bange] jf.43 str.2,1 - 2,3Liff] legeme. - 3,1Effter. mig] jf.42 str.2,1-2. - 3,3forseer. til] venter af - 3,6for] frem for. - 3,7Dit . kiert] jf. T-36 str.2,3.

✂ Optrykt BH 256 Litt Frandsen 73; Schiørring 34

✂ Overs. af Hermann Wepses ICkarme Sunder klage my seer, Wack.IV 1089, trykt 1.gang i »Nye Christlike Gesenge vnde Lede, vp allerley ardt Melodien« Lubeck 1571 med overskrift »Ick armes Megtken klage my seer, etc. Geistlick, Is ein Klageledt eines armen Sunders «Jf. n.t. T-44,16.

✂ Optaget i M-C m.fl. med disse varr.: 1,4 mig vred] vred M-C. - 2,6 oc allen] i allen M-C.

49. En Tacksigelse effter Maaltid

✂ Begyndelsesbogstaverne i de fire strofer danner akrostikon: HANS, dvs Sthens fornavn. - 1,4Rundhed] gavmildhed. - 1,6leggis øde] tage skade på helbredet, udmattes. ODS 27,1440. - 1,7staar] er. - 2,4Liffs frist] tid at leve i. - 2,6tycke] vilje. - 2,7Thi] derfor. - 3,3forgætte] glemme. - 4,3Vaade] ulykke. - 4,4Giff... stadig Tro] jf.41 str.19,1.

✂ Optrykt BH 249; Vb-1914 51-52, Udv.salmer 24. Litt.: Frandsen 106-07; Friis 535; Schiørring 36; GlahnMF 134.137-38.

✂ Sthen har formodentlig skrevet 49 som et modstykke til Hans Thomissøns oversatte bordbøn HErre Gud du være nu priset, Th 331, der måske ikke slog igennem. I alt fald blev den vraget i Rerav75, men kom tilbage med Th86 og er optaget i T-12.

✂ Ligesom 42 blev også 49 oversat tidligt til svensk Som HERre Christ wij tigh nu prijse blev den optaget i Rudbecks Enchiridion 1627 og har muligvis været med i 1.udg 1622. Se under Tradering, hvor den svenske overs. er gengivet. Str.2 og 3 er byttet om, måske for at slette akrostikon og tilsløre den danske opr. Broms Gyllenmars' visbok nr.16, jf. n.t.Vb 7, er en anden overs. med bevaret akrostikon. Aftrykt i A.Noreen og H.Schuck: 1500- och 1600-talens visbocker, bd.I, Sthlm & Uppsala 1884 134f. Derefter i »Ett Nytt Manuale« Sthlm 1651, 574 og efterfølgende manualer, ogsa Goteborg-manualerne 1668, -73 og -79 og sst i »Ett Lijtet Manuale« 1674, »Een Nyttigh Psalmbook« 1674 og »Een Nyttigh Hand-Book« 1675 Hverken akrostikon eller salmens danske opr. er erkendt af svenske hymnologer, der siden Beckman har forvekslet denne salme med HErre Gudh tigh wij nu prijse (se Hymn.Medd. 1975 124), en forsvenskning af Thomissøns ovennævnte bordbøn. Således f.eks. Ludvig Linder i Studier tillagnade Henrik Schuck, Sthlm. 1905 30 og Liedgren 233.

✂ I Danmark blev 49 først optaget i Udk42, derefter i Skonn., M7, Udk53, M-C m.fl. med disse varr.: 1,6 ey skulle] skulle ey Skonn. - 1,7 :/:] i st.f. gentagelsestegn gentages lin.7 i alle fire strofer i M7 og Udk53 - 2,1 aff dig wi] wi aff dig Udk42. - 2,3 gaffue] Gafver M-C. - 2,5 Sundhed] sandhed Udk53 - 3,3 wi dig ey] vi ey Udk53, wi dig icke M-C. - 3,7 Oc vor] Vor M-C.

50. En lærafftig oc trøstelig Vise

✂ 1lærafftig] belærende. - 1-3Siungis.. wiederstahn, etc] Også mel ang ved Hb 48 Schiørring 34 Når der ikke henvises til den danske overs. Maa ieg wlycken ey kunde modstaa, Th 241v, skyldes det formodentlig, at overs. ikke slog an. F.eks. blev den ikke optaget i Rerav - 4H C ] Hans Christensen - 1,2Huor] hvordan end. - 1,7-8Hand Tjd] jf.42 str.5,1-2. - 1,7Tilljd] genstand for tillid, 276 dvs. hjælp, tilflugt, jf.T-42 str.2,3. - 1,9Tratz] a.trods; b.imod - 2,2Skand] skam. - 2,3offuen sueber] svæver ovenpa - 2,5bag ved] bagest. - 2,6Fuld faa] meget få. - 2,11Tryg] sorgløs, uden syndsbevidsthed. - 3,1Saa] således - 3,1dømme] mene. - 3,4seer til] er uvirksom tilskuer til. - 3,5fast] hurtigt. - 3,6Tiden] det er Gud alene, der fastsætter det eskatologiske tidspunkt, hvor han griber ind, jf.3,35.48.54. - 3,8flux] straks. - 3,9Rod] råddenskab, materie fra sår; eller synonym for ris? - 3,10Huilcken] han (Gud), som - 4,5opholder] holder hen. Til tanken om den henholdende Gud jf. 3,33-55. - 4,7men] kun. - 4,8gack ræt fram] gå lige fremad. - 4,11Knecte] tjenere. - 5,3Kast du] skyd fra dig. - 5,7nære] ernære, forsørge. - 5,8beskære] tildele. - 5,11Taar.. borge] tør, behøver ikke låne af nogen. - 6,2hen] forbi. - 6,7den . er] den, som er retfærdig. - 6,8Sæd] afkom. - 6,10Gick om] søgte. - 7,1forfaret] erfaret. - 7,2argelist] ondskab, svig. - 7,3skone] skåne. - 7,4-6en skøner Vrt.. hin grøne] kan være en hentydning eller finte til biskop Hans Albertsens Ieg ved en vrt baade deilig oc bold, Th 287r, hvilken urt netop »staar paa Marcken hin rene« og dér rammes af »frost oc kuld hin stercke«. Jf. sønnen Albert Hansens »Segel hin stercke«, se n.t. 45. - 8,1-6Men.. binde] Ps.112,1.7. - 8,7 og 10paa] til. - 9,2Min.. her] så længe jeg lever. - 9,3her til] hidtil. - 9,4Nødtørfftighed] behov. - 9,8wfrom] ugudelig. - 9,9met] tillige med. - 9,11kerer] vender. - 10,3endelig] til sidst. - 10,5Ihuor.. en] hvor rig man end er. - 10,6paa . Gade] forlægget har: ..Vnd durch den Todt, wie reich ich bin/ fahren dahin/ die allgemeine strassen Dvs. at vejen mod døden er en alfarvej, som alle skal gå. Jf.54,4. - 11,1Mig.. forlænger] jeg længes. - 11,6at vide fange] få at vide. - 11,7Paa det at] for at.

✂ Optrykt BH 258. Litt.: Brix 21; Frandsen 73; Schiørring 34; Malling VII 22; VIII 75.

✂ Overs. af Ambrosius Lobwassers ALlein zu Gott mein hoffnung steht, Wack.IV 1301, i »Bewerte Hymni Patrum, und anderer Gottseligen Menner .aus dem Latein ins Deutsche mit gleichen Reimen gebracht, durch D.Ambrosium Lobwasser« Leipzig 1579. På tysk danner de 12 strofer akrostikon AMBROSIVS LobWasSer. Sthen udelader str.2 og betegner salmen som sin ved initialerne H C. Malling VIII 75 forklarer disse initialer med, at der er personlige erindringer i salmen. Disse passager er imidlertid direkte overs. af Lobwassers tekst.

✂ Optaget i Skonn., M-C m fl med disse varr.: 1,1 forhaabning] Forhobning Skonn. - 1,3 ieg er] er jeg Skonn. - 1,9 Tratz Dieffuelsens] Traatz Dieffvelens Skonn. - 2,3 sueber] suæber M-C - 2,9 Huor] Huo Skonn. - 3,8 slar] slaar Skonn. - 4,3 dig det] dig Skonn. - 4,4 hand saa] hand Skonn. - 4,6 slet intet] intet M-C. - 5,1 den] din Skonn. - 5,6 behøffuer] oc høffuer Skonn., behøfve M-C. - 5,8 Oc altid] altid M-C. - 5,11 Taar] Tør M-C. - 6,5 kient der] kiend der Skonn. - 8,8 Vilde] Vil Skonn. - 10,11 HErre] HErrens Skonn. - 277 11,1 dit Ord] dig Skonn. - 11,5 reene Lær] rette Lære Skonn. - 11,11 met dig indgange, AMEN.] indgange M-C.

✂ Mel.ang. ændres med M-C til »under de Noder som Maa jeg Wlycken ey kunde modstaa.«, jf.JCUStB.

51. En Søfaren Vise

✂ 1Søfaren] erfaren i sømandskunst. - 1-3siungis Gaard, etc] mel. i Th 203v, jf.Widding II 82.233. - 1,2 og 8,2vaande] nød. - 1,5nære] ernære. - 1,6Da . være] Forestillingen om velsignelsen ved at have Jesus som rejsefælle på skibet er næret af Matt.8,23-27 parr. og Luk.5,1-11 og udnyttes hyppigt i andagtslitt. for rejsende, f.eks. ReravElBb fortalen bl.A 7r:«..Den tid Sancte Peder haffde vor HERre inden Skibs Borde met sig, da gick det hannem vel, oc hand fick Fisk nock, men tilforn fick hand intet..«. I Christoffer Hansøn Dalbys »Navicularia, eller CHristelig Skiffarts handel« Bremen 1616 (Bibl.Dan.I 446) hedder det under »Christelige Skibs regle oc Søe Ret« s.38: »REt oc Christelige er det, at alle oc en huer anammer Christum inden skiffs borde med sig, oc hannem wdj hiertet formedelst troen oc bønen beholder, thi saa lærer Christus sielff Matth.28 v.20. Hvor som to eller tre ere forsamlede j mit naffn, der er ieg mit iblant dennem.« 1,7trolig] vedholdende. - 2,1-4En from Skipper.. maa føre] I »En liden Ny Skibsbog« Rostock 1580 (Bibl.Dan.I 446) skriver Tilemand Henningsen i den 5.Artickel: »Skipperen skal med al flidt see sig om gaat, Gudfryctigt oc ærligt Folck. «. - 2,1tæncke til] tænke på, stræbe efter. - 2,4føre] have. - 2,7gaa vel i haande] gå godt - 3,2vdtackle] tiltakle, udstyre med takkelage. - 3,3Affice Mænd] bestillingsmænd, mænd til det hverv, Kalk III 281. - 3,4tiltacke] tilfredsstillende. - 3,5 og 15,7Guds Engle] Til erstatning for de katolske skytshelgener for søfarende, jf.n.t str.12,1, træder en luthersk legitim tro på skytsengle (jf. om skytsånd n.t. T-43), hvis tilstedeværelse om bord skal fremelskes og fastholdes ved Guds Ords tilstedeværelse. Omvendt gælder nemlig, iflg. »Skipers Kijste« Kbh.1627 (Bibl.Dan.I 446) bl.H2v, at »Slem oc bøß Tale.. bedrøffue den hellig Aand, fordriffue de gode Engle, forhindre Guds Velsignelse, oc mane Dieffuelen all Wlycke offuer en hob der til«. - 4,1ligger.. oppaa] er det vigtigt. - 4,3forfaren] erfaren. - 4,4-5Sin Kaaß .sætter] (fast)lægger sin kurs, retning. - 4,5bister eller grom] vild eller farlig. - 5,1acter] giver agt på. - 5,2Huad heller] hvad enten. - 5,3mag] gavn. - 5,4befinde] mærke, indse. - 5,6sel] salg Kalk.III 665. sale (engelsk) Brix 18. - 6,3 og 10,4Skendegieste] urostiftere, Kalk.III 765. - 6,4suere] sværge, jf.n.t. str.3,5. Chr.IV's Skibs Artickle, Kbh.1625 (Bibl.Dan.I 678), befaler i pt 2, at »Ingen..maa tage Guds Naffn forfengelig eller suerge, ey heller bande ved Dieffuelen eller andet, huo det giør, hand straffis derfor til Masten, eller i Jern til Vand og Brød«. - 6,5 - 9,7Som Paulus... Haffsens Bonde] jf.Ap.G. 27,6-44. Det XVIII.Capitel i Navicularia 1616 hedder »Om winteren er meget farligt 278 at seygle paa haffuet« og rummer et langt referat af Ap G 27 Den samme beretning tjener hos Tilemand Henningsen bl.K 1r, til advarsel mod gudløse rejsefæller: »De skulle vare sig, at de icke komme engang i bagseyl paa al wlycke, som det forloren selskab, huilcket S.Pouel seylede met, paa Vinterreyssen til Rom, Actor 27 « - 7,1raadde] radede. - 7,3Offuerdaadighed] overmod - 7,5Thi sende] derfor sendte. - 7,5-6Thi. Ord] Eftersom gudsbespottelse nedkalder ulykker over skibet, kræver Chr.IV's Skibs Artickle pt.3 lovens strengeste straf herfor: »Vnder Liffs oc æris fortabelse, maa ingen lade sig høre eller befinde, med Guds forgaaen Ord oc vitterlig Guds Bespottelse; Ey heller bespotte eller forhindre Prædicanten, eller den som læser aff Postillen« - 9,3wraad] rådløshed. - 10,1Forfarenhed] erfaring. - 10,3Krud] ukrudt - 11,1sig. betee] opføre sig. - 11,5Mot] mat, medhjælper ombord på et skib ODS 13,1091. - 11,7befalde] behage. - 12,1Chor] andagt. Chr.IV's Skibs Artickle pt.1 indledes.«FØrst oc offuer alting, skal en huer frycte den Allmectige Gud, gierne høre Prædicken, saa oc Afften oc Morgen, finde sig til Chorum oc bede Gud om Naade.. Forsømmer nogen... Søndag eller Onsdags Prædicken, Postil Læßningen eller Chorum, Straffis første gang paa sit Maaltid, Anden gang derforuden til Masten, Tredie gang til Masten, oc i Jern til Vand oc Brød, en Dag eller flere... De høye Officirer giffue for huer gang, de forsømmer Guds Ords hørelse oc Læßning eller Corum .en Ort, halff eller heel Richs Daler i Bøssen.« Af Tilemand Henningsens opfordring bl.K 3r til deltagelse i den fælles korsang fremgår, at et af formålene er at komme den åbenbart sejlivede tilbedelse af de rejsendes skytshelgener til livs:«Derfaare skal en Christelige Søemand.. ingen Afften forglemme sit Christelige Chorum oc Natsang, Men bede altid oc alleuegne om en god lycke oc it gaat raad, oc derhoss vare sig for alle Hedenske oc Papistiske superstition, vantro oc Affguderi. Thi vi Christne kiende oc tilbede ingen anden Skibshelgen oc patron, vden Guds søn den ene sande Nødhielpere..« - 12,1om Afftens gang] ved aftenstid. - 12,5liuder om] drejer sig om. - 12,6De.. staar dem] de mener, det klæder dem. - 13,3slet blind] helt blinde for. - 13,5fiff] fem. - 13,6Viff] kvinder (engelsk) - 14,1-7Vor HErris Mildhed . større] Hertil svarer denne betragtning bl.K 6r hos Tilemand Henningsen: »Gud er langmodig oc straffer icke effter vor fortieniste, Men klageligt er det, at det gaar saa ilde til. Naar end den samme HERRE Gud aff sin euige godhed sparer oc beuarer dette onde selskab, oc fører dem i en god Haffn igen, Da vide de hannem en føye tack derfaare « 14,2fordrage] finde sig i - 15,3Tractere] tænke. - 15,3fornumstelig] med fornuft. - 15,5heller mand] hvad enten man. - 15,6Befale] overgive - 15,6troer] pålidelig - L I.H ] Brix 19 formoder en trykfejl for A.I.H. og gætter pa samme forfatter som til 45. C.J.Brandt er nærmere virkeligheden i DKT 1887 sp.661. »formodentlig ogsaa en Helsingørianer.« Statistisk set må dog en københavner - Hafniensis - være mindst lige så sandsynlig. Eller man kunne vende blikket mod 279 Østdanmark og f.eks. pege på den poetisk begavede sognepræst Lauritz Jensen i Vall og Hauggran på Gotland som en mulig forfatter til visen. Om ikke før kan Sthen have mødt ham ved hyldingen af tronfølgeren i Lund i året 1584, hvor de begge var til stede. Det var i midten af 1580erne, at Lauritz Jensen skrev de to digte, der har bevaret hans navn for eftertiden. Han døde i 1593, jf.DBL3 VII 306. I 1636 tryktes et poetisk skrift indeholdende både Sthens vise T-39 og Lauritz Jensens vise om de gode Guds engle. Se Tradering. Dialog 1636. Formodentlig er skriftet et genoptryk af en ældre sag og kunne i så fald vidne om en forbindelse mellem de to samtidige digtere.

✂ Litt.: Brix 17-19; K.Th.Tofte i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1955 106-09.

✂ Optaget i M2T, derefter Skonn., M7, Udk53, M-C m.fl. med disse varr.: 1,2 vdi] i M2T - 1,7 paakalde] paakalder Skonn.; vil paakalde M7. - 2,1 skal først] først Skonn. - 2,4 maa] monne Skonn. - 3,1 er] er en M7. - 3,3 Affice] Døctig Skonn.; Skibs M7; Affle Udk53; Officj- M-C. - 3,6 ville] vil Skonn. - 3,6 saadan en] saadant et M7. - 3,7 er selff] selff er Skonn. - 4,3 Styremand] Styrmand Udk53. - 4,5 grom] grum Udk53. - 4,6 hannem] hand M2T. - 5,2 hand er] hand Skonn. - 5,6 Heller] huad heller M2T. - 6,1 er oc] er M2T. - 6,2 inden] ingen Udk53. - 6,6 seylet] seylede M2T - 7,7 Saa] Som Skonn. - 8,1 paakalder] paakaldte Udk53. - 8,5 Engel] Engle M2T. - 9,3 seyle] frycte M2T. - 10,3 hob forloren] forloren hob Skonn. - 10,4 vel] hin Udk53 - 10,6 skal] kand Skonn. - 11,1 vilde gierne] gierne vilde Skonn. - 11,3 Ad] At Udk53 - 12,1 skal holdis] holdis M2T. - 12,3 anden] en anden M2T. - 12,4 Som. vanære] udeladt Skonn. - 13,1 en] den M2T - 13,5 fiff] siuff Udk53 - 13,6 de] det Udk53. - 14,3 i sin] sin Skonn. - 14,4 Dieffuels] Dieffvelsens Udk53. - 14,6 vel met] med M2T. - 15,6 Befale sig] Befale Skonn. - 16,3 beuarer] bevare Skonn.; bevar M-C - 16,5 at seyle i Verden] i Verden at leffue Skonn. - 16,6 alle] all Skonn. - 16,7 at bliffue, Amen.] at bliffue M2T; bliffve Udk53. - L.I.H.] udeladt M2T. I SømændsPs 1730 s.87 findes stadig Hvo skal ledsage den søe-farende mand.

52. Regula pietatis

✂ 1-9Regula.. perseverare] Fromheds regel. Den, som vil tjene Gud, han bør bie på Herrens råd. Det vil sige: tro på de usynlige ting, håbe på de opsatte ting, og altid elske Gud, hvad enten han viser os et strengt eller mildt åsyn, og blive ved således lige til enden. - 12met] sammen med, hos. - 13fortøffue] vente på, afvente. - 13Raad] hjælp. - 14sig. stille] rette sig. - 17Forhaler] trækker ud, jf.n.t. 3,33. - 17tøffuer] tøver, jf.3,55. - 20For] mere end - 21Huad heller] hvad enten - 23 varactig] udholdende. - 24vist] forvist. - 24ihuor gaar] hvordan det end går. - 27Tal. noget paa] tal ilde om. - 30Breck oc Meen] mangel og fejl - 31Tracte] tragt, stræb efter. - 34At prijß] at han kan få ros af alle

53. En anden Regel

✂ 3vjser] vis. - 4regerer] styrer, ordner - 4skel] evne til at skelne, skønsomhed. - 6Mod] sind(elag). - 8Thi] derfor. - 9bestille] sørge for. - 11genge] fremgang. - 14qujde] bekymre. - 15stæde] steder. - 19Handel] gang. - 20Huo] for den, som. - 20grandgiffuelig] nøje. - 21ved et paß] på samme måde. - 23flux] rask, stærkt. - 24from] god. - 26forkære] beklage. - 31Intet. igien] noget opstår af ingenting, og noget bliver til intet igen. - 32gaar..hen] forgår. - 33-36Den.. kier] jf.DgO II 64 nr.1113-14. - 33swe] suge. - 35beet oc barcket] hærdet og garvet. Til ordparret jf. DgO I:2 938 og VII:1 10454. - 38forsøgt] prøvet - 39wforsøgter] uprøvet, uerfaren. - 40huercken.. kand] hverken duer til det ene eller det andet, ODS 6,581, jf. DgO II 59 nr.947, VII nr.11726. - 41fristet] prøvet. - 42Hand.. giffue] han forstår også at give gode råd til andre. - 43forsøgter.. gæste] jf. DgO VII:1 2472. - 45-46En.. beskeed] jf.55,19-20. - 45Hiemfødning] person, der aldrig har været hjemmefra og derfor er snæversynet, jf. SthSB i LysterFO 125. - 46tynt beskeed] ringe besked, jf.DgO IV 253 nr.83. - 47-48En flittig.. skam] jf.55,29-30. - 49Gud.. Føde] jf. Matt.6,25. - 50Dog.. møde] jf 1.Mos. 3,17-19. - 50møde] anstrengelse. - 51Læde. Last] ladhed giver ingen anden løn end skam. - 52Sagde Broder Ruß] I Broder Russes historie 1555, udg. paany med en Indledning af Chr.Bruun, Kbh.1868, lyder stedet bl.A 5v: De lade giffuer ingen løn vden last/ det tror ieg vist oc holder fast.. - 52fast] hårdt - 56holdis til forstand] bringes til at udnytte sine evner. - 60faar til dig] kan finde hos dig. - 60Lack eller lyd] fejl eller mangel. - 61sige .. efter] bringe videre, referere. - 61est hen] er borte. - 63holt sig] opført sig. - 64met skæl] med rette. - 65huad det er saa] hvor er det således. - 68hende] den (nl.døren). - 68oplade] åbne. - 70Skalck] skurk. - 71huad] hvor. - 74f og 108hastighed] hidsighed. - 75daarlig] uklog, tåbelig. - 75Stiffsindighed] stivsindethed. - 77fire] give efter. - 77hale] trække i land, give køb. - 78varlig] forsigtig. - 79holde aff Veyen] vige til side. - 80trætte.. ey] skændes med den, som ikke - 81taber.. Marcken] rømmer slagmarken. - 82Oc.. det sidste] og det giver ham til sidst. - 83offuergaa] vederfares, ramme (dig). - 84gaar staa] træder i rettens sted. - 86Bader.. paa] gavner ingen - 89Maadelig] middelmådig, jævn. - 89Maadelig.. alsombest] jf.DgO VII:1 289, nr.6080 - 89alsombest] bedst. - 91frycte] frygt imp. - 93nødtørfftige opholt] nødvendige underhold. - 97tacke] tak imp. - 98hos. affuind] sammen med lykke i overflod er der misundelse. - 99Far vel] hav det godt. - 100Befale] betro. - 100Liff] legeme. - 101Stor.. i tide] jf.DgO VII:1 433 nr.9049 - 102hede] hedde, kaldes - 105met. maade] med besindighed og mådehold. - 106baade] gavne. - 107Skæl] evne til at skelne, skønsomhed. - 109fast] sikkert. - 110met hast] i hast. - 111-112Huad.. bortgaar] jf.DgO VII.1 159 nr.3313: Glæde af ondt er sorg i enden. - 112flux] rask - 115-116Nøgen.. igien] jf.Job 1,21. T-42 str.7 - 119Behute . Hertzen] Gud bevare alle trofaste hjerter, jf. udg.C i var.app.

✂ Optryk af lin.33-56 i Brandt 12f, af lin.33-44 i DgO IV 236. Litt.: Brix 20; Frandsen 65f.

54. Om Døden, en nyttelig Betænckelse

✂ 1-2Betænckelse] overvejelse. - 3AUGUSTINUS] kirkefader, født i 354, biskop i Hippo i Nordafrika fra 395 til sin død i 430. - 4-5Communis.. præceßit] fælles for alle er dødens vej, salig derfor den, som gik forud. Citatet har ikke kunnet opspores i Augustins skrifter, og det kan nok kun med urette tillægges ham. - 6frycter du dig] frygter du. - 6saa saare] så voldsomt - 7 Ø] nl. verden, jf.n.t. 12,16. - 8hen] herfra. - 10end] endnu. - 13offuer.. gaar] går (døden truende) hen over dit hoved. - 15dantze Pibe] dødedansmotiv, hvor Døden spiller på fløjte (pibe) og ubønhørligt drager de dansende efter sig. - 18Wuijse] uvise, dumme. - 19hand springer for] døden fører an i springdansen. - 22 og 25i tide] mens tid er. - 23End] hellere end - 24kiende] forstå - 26-27Sola. nihil] Kun gudsfrygt vil følge et menneske også efter den død, der venter. Alt det andet er skygger, drømme, tomhed, intet. Dette latinske citat i heksameter kan ikke stamme fra Augustin. - 28INgen tingist] ingenting. - 32trælle] arbejde hårdt for. - 33fire Fiælle] fire brædder nl. en ligkiste, jf.DDS 715,10. - 34Læret] lærred. - 35Prang] pragt. - 36hen] herfra. - 38 og 56Skugge] skygge. - 40jd] id, gerning. - 44Oc forsmaar] og den, som forsmår. - 48-54IVerden bygge] Lignende sentenser kendes som indskrifter i portalen til mange bondegårde Således over portindgangen til Tjele hovedgård. »Wi bygge her huse oc store feste/ endoc wi erre her fremede gieste/ Gud vnde wos her saa at bygge oc boo/ at wi kunde naa den evige roo/ anno 1585 lod Jørgen Skram til Tiele oc hans kiere høstru F Hilleborg Daa opbygge tete hus oc broo/ Gud unde os den evige roo«, Danske slotte og herregårde bd.13, 1966, 153. Skikken stammer fra Tyskland, hvor en husindskrift i Bierstrasse nr.17 i Osnabruck fra år 1579 lyder: »Wir bouwen alle feste/ Sint doch nicht men frembde geste/ Wen dar wir Ewich sollen sin/ Dar denken wir [gar wenich hin]«. En række lignende husindskrifter m.m. anføres af Johannes Linke og E.Jacobs i Blatter fur Hymnologie 1885 32.48.62f. Sst.1889 109f refererer J.Linke til mag.Adam Ulrich von Cranachs ligprædiken over fyrst Carl von Anhalt-Zerbst den 8.marts 1561. Prædikanten beretter, at han engang i en fyrstelig sal ved en malet engel har fundet dette rim: »Vns Engel wundert alle gleich/ Das jr Menschen vff Erdreich/ Bawet Schlösser vnd grosse Feste/ Vnd seid doch nichts denn frembde Geste/ Da jhr Gott ewig sok anschawen/ Da wil doch gar niemand hinbawen«. I Lpr bl.E 2v citerer Sthen linierne 48-51 og tilskriver dem her den hellige Bernhard. - 49Enddog] selv om. - 49Feste] fæstninger - 50-51dere, som] der, hvor. - 52vduise] viser bort - 61vinde op Seyl] hejse, sætte sejl for at påbegynde en rejse, jf.ODS 26,1655 lin.54. - 62Huo faar] jf.DgO VII:1 139 nr.2885. - 62vraaer] kroge. - 63faar] for. - 64Traatz] trods. - 66-67282Huad beuare] jf.Matt. 10,28 - 66føre i Fare] bringe i fare end legemet

55. Besluttelse paa alle forscreffne Regle

✂ 1Besluttelse] sammenfatning, afslutning. - 6Ihuort du far] hvor du end farer. - 11dig skicke] optræde. - 12I huor kand] hvordan din færd end former sig. - 13-14Scire honores] At kende og følge gode sæder giver rigdom og ære - 15-16Ære.. mig] gode sæder er subjekt, rigdom på ære m m er objekt! - 17lempe oc skicke (sig)] indrette sig og opføre sig - 19-20En beskeed] jf.53,45-46. - 20beskeed] beskedenhed ODS 2,379 - 21Stock] stolpe Her ubevægelig, stiv person. - 22snurcke] fnyse, skælde. - 22pucke] trodse, true. - 23-24Mand. lee] jf.DgO VII:1 434 nr.9110. - 24der at lee] le derad. - 25-26Mand selff] jf.DgO I:2 602 nr.656, II 87 nr.1817, VII nr.8015 og 11077, Mau 6813, 8732. - 25taar] behøver. - 25Gæck] nar. - 26ringer sig] røber, gør opmærksom på sig. - 27-28Oc altid.. før] jf.DgO IV 253 nr.83. - 27gaar til Dør] går frem i døren. - 28Enten før] hvad enten det er en god eller ond, som bør i huset. Meningen er, at en sadan mand (en gæk) kan der ikke laves om pa. - 29forfaren] erfaren. - 29fremgaar] står frem. - 30Plomperjan] grov, ubehøvlet person. - 30bag Dørren staar] står i skammekrogen, er ringeagtet Kalk.V 200. - 31men] mens. - 34forgætte] glemme. - 35det staar vel] som sømmer sig for, klæder, en anden. - 36met skel] med (god) grund - 37der hoss] tillige. - 37huad . staar ilde] hvad der klæder en anden dårligt. - 39slide] henleve (under byrdefulde forhold), jf.DgO II 97 nr.2150 - 40blid] mild.

✂ Optryk af lin.15-40 i Brandt 13, af lin.19-30 i DgO IV 236

56. Regulæ vitæ

✂ 1Regulæ vitæ] leveregler. - 2sønderlige] særlige - 2Liffs Regle] leveregler - 3giort vdi] sat på. - 5Omgengelse] adfærd, levemåde. - 6Holt] hold dig. - 9I fremmet Handel] beskæftiget med andres sager. - 10Raadslag] samråd. - 10vitzig] forstandig - 11forsnar] for rask. - 14stadig] vedholdende - 16Ingen tingest] ingenting. - 16snarer] hurtigere. - 18Kald] jf.8,29 - 20wræt] uret. - 22forglad] for glad. - 23wlad] vrede ord, klage. - 24opheffue] ophøj. - 25befale] overgiv til - 26men] kun. - 27kiuse] kyse, skræmme. - 28Kaarß] jf.46,2 - 30Pestilentz] pest - 31hende] hænde. - 32middel] lægemidler. - 32lempe] udvej jf.55,20. - 33Met . opluge] jf.DgO VII:2 nr.13131. - 34maat] må - 37Offuerleg] overvej imp. - 37Tæring] fortæring, udgift. - 37see dig] se dig vel for. - 38Kostfrj] gavmild, gæstfri. - 38til ære] (dig selv) til ære. - 42fortijt] for tit. - 43gabe] glo, måbe; bralre op. - 44gack flux fort] gå rask afsted - 46reenlig i Seng og Sæde] moralsk ren, kysk i ægteskabet Betydningen af ordparret kan bade være konkret og overført. Den sidstnævnte må være »i alle livets forhold«, jf.ODS 18,1105 lin.16 og DgO VII:2 nr.11725 - 49gielder igien] gengælder. - 50Stat] stand, klasse. - 51det . skæl] det har rimelighed Kalk.III 848b. - 52Forkoste dig] sæt dig i for 283 stor udgift Kalk.V 283. - 52Pancket] banket, gæstebud. - 53wbøden] uindbudt. - 56dannes at] kærlig, god til at. - 57dig vel betencke] skal du overveje alvorligt, være betænkelig ved. - 59Tolck] fortaler, mellemmand. - 60de.. betroe] dem, der tror godt om dig, evt. giver dig god kredit ODS 2,545. - 63Forlad] tilgiv. - 63forfang] skade. - 64-65Holt . rijge] jf.DgO II 60 nr.1005, VII:2 nr.13130. - 64Kundskaff] bekendtskab, forbindelse. - 65vige] vig for, imp. - 65forueldige] for stærke. - 66-67Døm. Gæck] jf.DgO II 38 nr.329. - 66Bræck] mangel, fejl. - 67feyl] mangler. - 67Gæck] nar. - 68skick] maner. - 68seder] sæder, skikke. - 69vijß] væremåde. - 70effterlade] bære over med. - 72De] de, som. - 73Kaaß] kurs, vej. - 73tillige] tilsammen, tilhobe. - 74slet] jævn. - 75vent] vend, imp. - 77vnduige] undvige. - 78from met] retskaffen mod. - 84der.. met] som lykken er med. - 86var du dig] tag dig i agt. - 88De ere] dem, der er fraværende. - 89breide] bebrejde. - 90Trøste oc raade] imp. - 91Nødtørfftige] trængende. - 93Landmænd] landsmænd - 93fordre] hjælp frem, imp. - 94Stæder] byer. - 95Vden .kand] fraregnet dem, der kan være tyve og skurke. - 96næst] nærmest. - 99Løßhed] upålidelighed, letsindighed. - 99skarn oc tant] opdigt og usandhed. - 104tidsens] tidens. - 106Kaaben maa] kåben må du undertiden vende efter vinden, jf.Joh Mathesius Oeconomia 1571 bl.M 3v: Thi er den Viiss, vellerd oc kiender/ Som Kaaben effter Værit vender. - 107omgaa] omgås. - 108-11Den.. stycke] jf.DgO II nr.2340 og 2541. - 110Tale. Lycke] jf.DgO II 103 nr.2340. - 110Tale] tal, imp. - 114skicke] indrette - 115lige Ord icke] de samme ord behager ikke alle - 116vare] være varsom med. - 118Holt Tunge] jf.DgO II 60 nr.1007 - 118tænck] betænk - 121bygge oc bo] samme tautologi 38 str.3,3. - 122-23Frycte hade . forlade] imp - 124-25Bær. mand] jf.DgO II 28 nr.31 - 126Roeß Lycke] jf.110 - 126baade] gavn - 127Tro. skrøbelige] regn enhver for svag. - 128Holt] hold på - 129forgæt] glem, imp. - 130skæl] ret, rimelighed. - 132slar paa] tager fat på, begynder, Kalk.III 877. - 133huor] hvordan. - 136Betracte] tag i betragtning. - 138Fromme] gode. - 139Der aff] deraf. - 139Velfærd] jf.6,90. - 143got.. nyde] ma have et godt eftermæle. - 151far.. i Fred] jf.Lk.2,29. Vb 12,55f; 46 str.4,5. - 152-53Gud . dø] jf.41 str.18,1-2 og n.t. 12,16

✂ Optrykt i BrandtUdvalg 11-15, Vb-1914 53-58. Litt.: Brix 21f; Frandsen 64-66.

57. En anden kort Regel

✂ 3blid] munter jf.37 str.1,4. - 5skæl] jf.56,130. - 6tu] to. - 7Glæde] nl. ved Guds/Guds Ords nærhed, jf.3,58; 41 str.13,3ff; 42 str.5,7; 46 str.2,7 - 9Libera nos Domine] Herre, befri os. - Optrykt i Vb-1914 59.

58. En anden Regel

✂ 2stadig] vedholdende jf.56,14. - 2slet] jævn, almindelig. - 3wræt] uret. - 4284Sact første] stands op i begyndelsen. - 5See Sag] jf.56,133. - 7Ijd] id, gerning - 11Anslag] planer - 18excepta aqua] undtagen vand.

✂ Til lin.2, 4-5 og 10-11 findes beslægtet stof i »Hans Christensen Sthens Collectanea« (KB sign.: Ms.phot. 20,8°): Reg.vitæ Sthenij... Ver gudfrygtig oc stille i dine anslag/ Acte begyndelsen oc enden i al din sag./ . ./ Huad tilkommendis er, kant du ey wide/ Befale det gud i allen tide. Jf.62,1-3.

✂ Lin.12-20 optaget hos Peder Syv, DgO VII:2 nr.13117 med flg. ændr.: lin.13 flyttes hen mellem lin.16 og 17 af hensyn til bogstavrimet. I lin.18 er parentesen udeladt, i lin. 19 ændres »Læß« til »Lær«, hvad der tyder på, at Peder Syv i 1688 har benyttet udg.St. Om Peder Syvs benyttelse af Vb se Tradering: DgO VII:2 1688. Optrykt i Vb-1914 59-60.

59. Arma nobilitatis

✂ 1Arma nobilitatis] adelens, ridderlighedens våben. - 2-5Streng . preiß] streng mod den onde, mild mod den gode, standhaftig og vis, det er adelsmandens pris, dvs det, han roser sig af.

60. Der ere fem sønderlige Stycker

✂ 1sønderlige] særlige. - 4befattede] indeholdt - 6-7mors . tibi] din død, Kristi død, verdens bedrag, Himlens herlighed og helvedes pine bør betænkes af dig. - 12til grunde] til bunds. - 14IHuort du far] hvor du end farer hen. - 16hannem] ham nl. døden. - 17besuime] besvime, dåne. - 18Memento mori] husk, at du skal dø - 18Sprock] talemåde. - 23det] den. - 24Beskicke fordi] bered dig derfor. - 25forbide] afvente. - 31behielpning] hjælp. - 31baade] gavn, vinding jf.Fil. 1,21. - 33quit] kvit, fri for - 34-35Her døer] ved døden forsvinder. - 34Sot] sygdom. - 44hand.. aff Nød] jf.37 str.3,4. - 45 og 51Ansee] tag i betragtning - 45Guds Vrede] jf. n.t 40 str.11,3. - 46Creatur] skabning. - 48wmage] ulejlige - 49Bardun] kamp. - 50Lun] ro. - 52beujsis] vises. - 52i.. maade] på mange måder. - 53-56At hand. Liffue] jf Joh 3,16 - 53Menniskens Kiøn] menneskeslægten. - 57Skiule. blodige Arme] jf.n.t. 29,15f - 63krencke] plage. - 65Var dig fuld vel] tag dig meget vel i agt. - 66lide paa] stole på - 68omsunst] for ingenting - 69vær deden] vær derfra, dvs. hold dig derfra Falsk etymologisk forklaring på ordet verden. - 70vilt] må - 71wro] uro, kendetegnende for verden, modsat den evige ro hos Gud, lin. 75. - 72hendis] hendes nl. verdens - 77i sted] i stedet for ODS 21,1083. - 78wstadelig] ustadig. - 79Bemenget] blandet op. - 82for alle] frem for alle andre, jf.n.t 43 str.2,4. - 83vndfalde] svigte, jf. n.t. 38 str.3,2. - 85aff oss] som af os. - 87-88Intet Øre . bereed] jf.1 Kor.2,9. - 89begrunde] udgrunde, begribe - 92here] her. - 94Gud . omuende] jf.Ps 30,12, Jer.31,13, Joh. 16,20. - 95-96Disciplene betee] jf.Joh 20,20. - 96lod sig betee] viste sig. - 97Hue] hu, sind. - 100Hun] nl. den trøst. - 103til pricke] nøje. - 104wendelige] uendelige - 106Marter] pine. - 107nappis] 285 knibes, strides. - 108vee] smerte. - 109Oc aldrig . see] jf.T-40 str.16,1! - 109blide] milde jf.n.t.3,53. - 110-113Deres Ild.. tide] jf.Mk.9,47-48. - 110vdslyckis] slukkes. - 111Som den] således som den, nl.ilden. VSJUStB læser: Som dem. - 112nagge] gnave. - 117vnde . at faa] jf.41 str.23,2.

61. En liden Christelig betractelse

✂ 1betractelse] betragtning. - 3S.Catharinæ dag] den hellige Katarinas dag. Om Katarina i Tue Gad: Helgener. Legender fortalt i Norden, Kbh.1971 147-49. Reclams Lexicon der Heiligen und der biblischen Gestalten, 7.Aufl. Stuttgart 1991. Sthen har også ellers benyttet sin fødselsdag til digtning. I GH bl.D 5v findes to latinske sentenser, hvoraf det længste: Epigramma de pace et bello er dateret den 25.november. - 3 Anno 44] i året [15]44. De ældste udg. kan skrive anno 44 og blive forstået. Men efter år 1644 bliver »anno 44« problematisk. Derfor retter JCULStB til »ætatis 44« dvs. 44 år gammel, i god overensstemmelse med lin.9-10. - 4H.C.] Hans Christensen (Sthen). - 6veedst] ved, kender. - 6brøst] svaghed. - 10Iordklimp] jordklump, ydmygt billede på mennesket jf. 1.Mos.2,7. - 10fødder vaar] blev født. - 14hob] forsamling. - 15toede] vaskede. - 15sund] rask. - 16lagde.. Forbund] oprettede en pagt. - 20Benedidelse.. Liff] velsignelse til legeme. - 22 og 69trolige] trofast - 23skee Ære] være æret. - 24from] god, nådig. - 24blid] mild, nådig. - 25Kaarsset] korset, lidelsen jf.46,2. - 28Diß] derfor - 30benedidet] velsignet. - 32mangelund] på mange måder - 34fordre] befordre, skaffe fremgang. - 34fremme] skaffe fremgang. - 35loffligt] prisværdigt, rosværdigt - 35Kald] embede jf.n.t. 8,29. - 35sted] stilling - 37saa] ligesa, Kalk IV 240 - 38forlænt] givet - 39huilis] hviler. - 40vel henflytte] godt flyttet bort. - 40Meen] skade. - 42liudendis] lydende - 43EPITAPHIUM .Roschild &c] Epitafium, dvs. gravskrift, over otte børn af Hans Christensen Sthen fra Roskilde etc. - 49Soet] sygdom. - 53Elende] elendighed. - 55befale] overgiver til. - 56fdennem] dem. - 56hußuale] trøste, opt. - 58findis] mødes. - 60her omkring] nl. ved epitafiet. - 60sige] sig, opt. - 61-63HELSINGORÆ . Septemb] I Helsingør lagde en klagende fader, med bedrøvet hjerte, men glad i ånden, i året [15]80 den 9 september 8 af sine kæreste børn på dødsbåren. - 64være] vær, opt. - 66beuare] bevar, opt. - 68styrcke] styrk, opt. - 70Leffnit] levned. - 74sex oc tive] seks og tyve. Sthen må altså være kommet i skolens tjeneste i 1562 eller 1563. Der er imidlertid nogen forvirring om tidspunktet for hans ansættelse. Iflg. Helsingørs rådstuebog sagde Sthen den 12.juli 1566 ja til at blive kapellan ved Sct.Olai Kirke i Helsingør. Han var på det tidspunkt byens skolemester. I Helsingørs kæmnerregnskab findes under den 22.maj 1583 et skudsmål, iflg. hvilket Sthen blev kaldet hid fra København til skoletjeneste, og blev skolemester i byskolen i Helsingør i året 1565, og blev i samme tjeneste i tre på hinanden følgende år, hvorefter han blev kaldet til prædiker og medtjener i sognekirken Disse modstridende udsagn 286 lader sig kun forlige, hvis det antages, at Sthen først har gjort tjeneste som hører i Helsingør i to år og derefter været skolemester fra 1565 til 66 Radstuebogen meddeler videre, at Hr.Hans Christensen, Kapellan, den 6.nov.1570 gav borgmester og råd tilsagn om at gøre tjeneste som skolemester i byskolen. Denne dobbeltstilling som kapellan og skolemester varede til udgangen af året 1573, hvorefter han fortsatte som kapellan alene. I det førnævnte skudsmål af 22 maj 1583 omtales Sthens gøremål i både skole og kirke. Efter omtalen af lærergerningen hedder det: »Siden haver bemeldte Mester Hans fremdeles været udi sit Kirkekald og Embede her i Sognekirken, eftersom før er meldt, indtil denne Dag, som indløber sig fra 19 Aar..« Iflg. dette skulle han have været kapellan siden 1564. Eller er også skolegerningen i Helsingør indbefattet i de 19 år? Regnestykket kan gå nogenlunde op, og de 19 år i maj 1583 forliges med de 26 år i nov. 1588, hvis man antager, at Sthen har gjort tjeneste som hører i København et par år, inden han blev hører i Helsingør Litt. Holger Fr.Rørdam: Lærere og Præster i Helsingør fra Reformationen til 1617, Kh.Saml 3.rk.IV 1882-84 305-316. - 77Tiden. længer stille] give længere tid. - 78sød] kær, jf.n.t.42 str.4,4. - 84møde] besvær, lidelse, jf.19,55. - 84wlede] ulempe. - 88Der] som. - 88 og 92quæde] synge. - 89forklarede] herliggjorte - 90Gloria.. excelsis] ære være Gud i det højeste, jf.Lk. 2,14. - 92Gaudeamus omnes] lad os alle glæde os - 94formenget] blandet. - 95here] her - 96Hun . icke] den, nl.glæden, skal heller ikke. - 97løse] upålidelige - 99Ingen tingest] intet. - 99frauende] fratage. - 102biude alle] således byde alle vore uvenner trods. - 105snobe] hige - 106fige] skynde sig. - 106wro] uro - 107huld] venligsindet, jf.55,40.

✂ Optrykt i BrandtUdvnlg 3-8 Litt.: BH I Omrids 27, Skaar I s.233f; Brandt 2-4; Brix 7f 11f.15; Frandsen 2f; Walde 67-70, O Walde: Ett sallsynt danskt tryck, Gotlandskt Arkiv X, Visby 1938 34-38; MallingDTT 154-158, Malling VII 258. 262, VIII 74f; LysterNS 79.121-123.

62. Symbolum

✂ 1-3Symbolum.. VINCIT] kendemærke for Hans Christensen Sthen fra Roskilde Vedvarende kærlighed og arbejde overvinder alt. Dette symbolum også i »Hans Christensen Sthens Collectanea«, jf.58, med Sthens navnetræk og arstallet 1588 - 4-6Item adest] Ligeledes: Dyden (er) en smuk forlovet pige, arbejdet (er) en forlovet mand Han bønfalder hende, der bliver en forbindelse Herfra kommer et nyt afkom, æren. - 8Virtus] dyden - 9Labor] arbejdet - 11De.. Gloria] de avler en datter, hedder æren Mallings gisning om, at »heder« betyder »hæder«, kan afvises med henvisning til 60,68 - 12FINIS] ende, slut

✂ Litt.: Brandt 63; Brix 9; Malling VIII 75

63. JHS

✂ JHS] Jesus hominum salvator, Jesus menneskenes frelser. Hyppigt forekommende initialer i religiøs litteratur og kirkekunst.

T-1. Her effter følge nogle faa Sange

✂ 1nogle faa] det ældste tillæg har formodentlig kun omfattet T33-40. - 4sig begiffuer] giver, byder sig.

✂ Teorien om en tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., og som der udførligt er gjort rede for i Efterskriften i afsnittet Tillægget, vil i det flg. blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. I punktkommentaren til hver tekst, der kendes fra Th, vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb-T og evt. kilder med samme læsemåde Under T-14 og 16, der ikke findes i Th, er det teksten fra Th86, der anføres i skarp parentes.

✂ Ved den korte omtale af hver enkelt salme er der lagt vægt på oplysninger om salmens udbredelse og gennemslagskraft på tidspunktet for fremkomsten af Vb.

T-2. En Tacksigelse oc Bøn om Morgenen

✂ 1,2foruart] bevaret. - 1,5ombefangen] omgivet. - 1,7er.. vndgangen] har undgået det - 2,1tacken giøre] takke - 3,2slet] aldeles. - 3,3besuiger] bedrager. - 3,6storlig] meget. - 4,1giffue] giv, imp. - 4,5forsager] fornægter - 4,6hues] hvad - 4,8Frjer. last] befrier mig fra hendes, nl. syndens, byrde. - 5,1skencke] skænk, imp. - 5,3-4IKierlighed. verst] jf.Matt.5,44. - 5,3belencke] lænk, bind, imp. - 5,4verst] værst, fortræd. - 5,7Sinde] bevidsthed. - 6,2hu oc act] sind og hensigt. - 6,5Huad] som. - 6,7paa sidste ende] ved livets afslutning. - 6,8Skick] stil, sæt, imp. - 7,6Land] lande, plur. - 8,2all] alle. - 8,7spjse] bespis, imp. - 8,8skenck] beskænk - 9,2Bør dig] dig tilkommer. - 9,4beuijß] giv, imp. - 9,7-8Met . Pijl] jf.Ef. 6,11-17. - 9,7Vabn] våben. - 10,2bold] god, nådig. - 10,5i samme maade] ligeledes. - 10,8hußuale] trøste. Johann Kolroses ICh danck dir, lieber Herre, Wack.III 114, i 9 strofer, kendt fra enkelttryk Nurnberg o.1535, oversat af Johannes Trugelli (Hans Truelsen) i Tausen bl.140v med 8.str. I Th.318r kendeligt bearbejdet, og str.9 er nu også oversat, hvortil føjes en lovprisende str.10

✂ Optrykt BH 53. Litt.: Nutzhorn I 336f, II 285f, Møller II 156, Widding II 80; Andersen 171-74. 248.

✂ Overskrift i Vb er den tillempede rubriktitel fra Th. Flg. afvigelser fra Th. 3,6 storlige] storlig =Gryd1 - 5,1 It] Et =UdkS. - 5,8 god] gode. - 6,1 blant] iblant. - 6,3 tienere] Tiener. - 8,2 vergierning(!)] Velgierninger =Gryd1, Rerav02, 08, Udk20, UdkW.

T-3. Den signede Dag som wi, etc.

✂ Se n.t.36 og T-1. Problematisk er misforholdet mellem sidehenvisningen til bl.H 7 (slutregisteret T-47,12 henviser til H 4) og dagvisens faktiske placering på bl.G 6v. Forklaringen kunne være, at der er sket ændringer i stofmængden siden den tabte 1.udg F.eks. kan en opr. indledende dedikation - alle Sthens øvr.skrifter har dedikation - være blevet udeladt i de næste udgaver. Er dette den rette forklaring, har vi i henvisningen til bl.H7 en underretning om, at dedikationens omfang har været på 8-9 blade

T-4. Om HERRENS Bøn

✂ 1,2Brøderlig] broderligt. - 1,6gaar] går til, sker. - 2,6Vent om] omvend. - 3,1Tilkomme] komme til, opt. - 3,2Euige] evigt. - 3,5Sla] slå. - 4,1i Iorderig] på jorden. - 4,2hand] han, nl.Guds vilje. - 5,2Met Nød] med hvad vi behøver til legemets behov. - 5,3tuist] tvist, strid. - 5,4Kranckhed.. tid] sygdom og dyrtid. - 6,2hun] den, nl. skylden. - 7,1staa] sta fast. - 7,3Til.. kand] fra hvilken side han end måtte komme. - 8,1ont] ondt. - 8,1sammelund] på samme måde. - 8,2ont] ond. - 8,5Forsee oss met] hjælp os til. - 8,6anamme] modtag. - 9,4Hues] hvad. - 9,5Alt. dit] altsammen på dit ord i dit navn.

✂ Martin Luthers VAter vnser im Himelreich, Wack III 41, Fadervorparafrase over Matt.6,9-13, trykt i 1539 På dansk i Tausen bl.155r, i Th 119r med små ændr. som 1.salme »Om HERRENS Bøn« med overskriften »Fader vor vdi Himmerig etc. D.Morten Luther. Anno etc. M.D. xxxix « Om salmens yndest vidner citatet af str.2 og 7 bl.G 2r i Niels Hemmingsens »En Vnderujsning aff den hellige Skrifft«, oversat af Rasmus Hansen Reravius og genudgivet af Salomon Sartor 1618 (Bibl.Dan.I 945).

✂ Optrykt BH 172. Litt.: Skaar 14; Nutzhorn I 347-47; Møller II 82f, Widding II 78; Thuner 1087; Malling IV 55-58; Andersen 186f.249.

✂ Overskrift i T-4 er rubriktitlen fra Th, men Luthers navn og årstal er udeladt i Vb (i modsætning til T-22 og 27) Andre varr.: 2,6 det] dit SJ = Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,1 oss] oss saa. - 3,2 Euigt] Euige - 8,1 beuar] beuare

✂ T-4 røber ingen påvirkning af de særlige læsemåder i Rerav, f.eks. 6,6 enighed] Euighed. - 8,3 oss oc fra] oss fra =Udk20 - 9,5 Naffnit] Naffn - 9,6 sige] siunge = Udk20, UdkS, UdkW

T-5. Den LXVII.Psalme

✂ 1Deus nostri] Gud forbarme sig over os. - 1,8i maade] i mange henseender. - 1,9 og 4,2raade] styre, regere. - 2,2Det Hedenske alle] den hedenske, dvs. ikke-jødiske folkemængde mere end alle (andre) - 2,5At] fordi. - 2,8I huo] den som - 3,2i mange maade] jf. n.t. 1,8. Præpositionsleddet lægger sig snarere til verbet end til subjektet - 3,4raade] bevirke, have magt over, jf.1,9 - 3,5f289Signe] velsign, opt. - 3,7rædis] ræddes, frygte. - 4,3Disligest] ligeledes. - 4,4vaade] ulykke jf.n.t. Vb 5,4. - 4,7aff] fra.

✂ Martin Luthers ES wolt vns got genedig sein er en gendigtning i tre strofer af Ps.67 i Eyn Enchiridion oder Handbuchlein, Erfurd 1524 og i Ein weyse Christlich Mess zu halten, Wittenberg 1524. Aftrykt Wack.III 7. Oversat til dansk allerede i Messeembedet bl.C 3v og Dietz 54r med tildigtet Gloria patri-strofe, der muligvis også har tysk forlæg, jf.T-7 str.4. I Tausen 57r og med små ændr. i Th 259r som 11.salme »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »Den LXVII. Psalme, Deus misereatur nostri &c D.Morten Luther.« Iflg.Th's 1 register afsynges den ved gudstjenesten efter prædiken, medens Jesp.13 nøjes med den tildigtede slutstrofe på dette sted og forbeholder hele salmens brug til 9.søndag efter trin.

✂ Optrykt BH 19. Litt.: Skaar 28; Nutzhorn I 63; Møller II 68; Widding II 34; Thuner 925; Malling III 491-94; PsGend.138, Andersen 82f.120.240.

✂ T-5 har overskrift som Th, men ligesom T-4 uden Luthers navn. Andre varr.: 2,2 Dit] Det. - 2,4 de] wi =Th86. - 2,7 kunde] kand.

✂ Overensstemmelsen med Th86 i 2,4 er bemærkelsesværdig Derimod er specifikke læsemåder fra Rerav (såsom 1,6 Vey] Ord. - 3,8 stander] staar =Udk00) ikke overtaget.

T-6. Den XLVI.Psalme

✂ 1-2Deus virtus] Gud er vor(t) tilflugt(ssted) og vor kraft - 1,1fast] sikker. - 1,2Verie] værge, værn - 1,4besneris] besnæres, gøres til fange Nøden og sorgen vil for vores skyld fanges af Gud i en snare. Det er dog kun udg HVNW, der anvender passivformen Både Th og de sene udg SCUStB skriver besnerie/ besnærie i betydningen fange i snare. Passivformen må betragtes som en fejl, og som en sådan er den da også blevet rettet i Vb-trad. - 1,7Argelist] ondskab, svig. - 2,4bugne] bøje sig, vige. - 2,9Marcken] slagmarken. - 3,1Det] om end - 3,2slæt] helt. - 3,3Dem . Haar] dem frygter vi ikke (så meget som) et hår for, dvs. ikke det mindste. - 3,4forbiude] forbyde, befale, at det ikke må ske. - 3,5Verdsens Første] verdens fyrste, nl. djævelen. - 3,6sencke ned] sænke ned, drukne. - 4,2Wtack] utak, ingen tak. - 4,6Viff] viv, hustru. - 4,7passe ..paa] tager os ikke af det - 4,8De.. faa] det er alt, hvad de kan få.

✂ Martin Luthers AIn feste burg ist vnser Gott, Wack III 32, er en gendigtning fra 1529? af Ps.46. Oversat til dansk i Malmøsb.1533 82r, Dietz e 4v, Tausen 58r og med små ændr. i Th 217r som den 7.salme »Om Kaarssit« og med overskriften »Den XLVI. Psalme, Deus noster refugium & virtus &c D.Morten Luther.« I Jesp er den introitussalme til 17 søndag efter trin. og Allehelgen.

✂ Optrykt BH 168. Litt: Skaar 266; Nutzhorn I 266-279; Møller II 131f, 290 Widding II 61f; Thuner m suppl 662; Malling V 156-169, PsGend. 135, Andersen 83 240

✂ T-6 har overskrift som Th, men ligesom T-4 og T-5 uden Luthers navn. De historiske oplysninger om salmen i Th er udeladt ligesom i Th86. Andre varr.: 1,4 besnerie] besneris. - 1,5 Fiend] Fiende =Rerav87, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. I 2,2 og 4 svarer tegnsætningen med hhv kolon og punktum til Th86, men også til ThB og ThC.

T-7. En Bøn til Christum

✂ 1,5Verdsens] verdens. - 1,6from] retskaffen, gudfrygtig. - 2,1suar] svar, tung - 2,2Sorgen] sorgerne. - 2,3giør.. klar] fri mig for afhængighed af dem. - 2,5sige] sig, imp - 2,9det du loffuet.. Røst] til Jesu løfter hører f.eks. Matt. 28,20 og Lk.23,43. - 3,2tilende] til mit livs ende - 3,3Sødhed] godhed. - 3,5-6Ocoffuer mig] Matt.22,37-39. Jf. Lk.10,27, 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 6,5. - 3,6ligeruijß som] ligesom. - 3,7Stat end] sta mig bi til mit livs ende, jf.T-8 str.3,6 - 3,9saa] da, nl. i dødstimen, hvor djævelen tænktes at være særlig på færde for at forlokke og friste sjælen. - 4,1Loff] lov, tak - 4,1ær] ære, latin gloria, jf. Lk 2,14. - 4,5Disligest oc] ligeledes også. - 4,7met.. Fred] med fred i hjertet.

✂ Conrad Huberts ALleyn zu dir HERR Jhesu Christ, Wack III 201, blev oversat af Hans Thomissøn og trykt i Th 183v som den 8.salme »Om Penitentze«, sikkert under indtryk af Babsts salmebog 1545, der kalder salmen »Ein gemeine beicht, in gesangs weise«, Wack.III 203 Overskriften i Vb synes ny i Danmark, men kan være overtaget fra tysk tradition, idet en salmebog fra Strassburg 1545 giver salmen overskriften »Ein Bettlied zu Christo vnserem einigen Heiland. «, Wack III 204 Den afsluttende Gloria patri strofe er formodentlig føjet til senere, dog senest Babst 1545. Jf. lign str. i T-5

✂ Optrykt BH 118. Litt.: Skaar 16; Nutzhorn II 122-24, Møller II 119f, Widding II 109; Thuner 617, Malling V 28-32.

✂ Overskriften i T-7 er ny Varr. 2,2 sorrige] Sorgen HV; Sorrigen NWS =ThC, Th86, Udk00, UdkS, UdkW - 3,2 enden] ende =Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 4,1 ære] ær.

T-8. Kong Frederichs..Symbolum

✂ 2Symbolum] valgsprog Kongens valgsprog er indflettet som akrostikon i salmen. - 1,2trygge] sikkerhed. - 1,5At hand] som siger, at han. Indholdsbestemmelse af »hans Ord« - 1,5Thron] trone. I NT tales ikke direkte om Jesu trone i præeksistensen hos Gud, men derimod om hans herligheds trone ved genkomsten, Matt. 19,28, 25,31. - 1,6Kaarsset] korset som udtryk for lidelse. - 2,1met hast] i hast. - 2,2disse sidste Tide] om de eskatologiske forventninger i slutn af 16.årh jf. LysterNS 80-104 - 2,3vilde] vil, opt. - 2,3fast] meget. - 2,5Hun] den, nl. kirken. - 2,5art] væsen. - 2,6fortryckis] undertrykkes - 2,7291Skiold] skjold. Om Gud som skjold se f.eks. Ps 3,4; 18,3; 33,20; 84,10.12. - 2,7bold] nådigt, godt. - 2,8vndryckis] tages bort - 3,1Loff] lov, tak. - 3,2befalde] behage. - 3,3reene Lære] ufordærvet troslære. Udtrykket rummer en polemik mod den katolske lære, som iflg. reformatorerne er blandet op med menneskepåfund. - 3,5giør Bjstand] hjælp mig. - 3,6i . Ende] jf. T-7 str.3,7.

✂ Mein hoffnung, trost vnd zuuersicht, Wack.IV 1017, trykt i »Geistliche lieder vnd Psalmen«, Kopffenhagen 1571 (LN 1062) bl.K 3r og senere optrykt i »Geistliche Lieder vnd Psalmen«, Wittemberg 1586 nr.34, er formodentlig forfattet af Rasmus Hansen Reravius nogle år før 1571. For i 1569 er den optaget i Th 278v i Hans Thomissøns overs. og anbragt som den 25.salme »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »Konning Frederichs den Andens, Konnings i Danmarck Norge etc. vor Naadige Herris Symbolum.«

✂ Optrykt BH 139 Litt.: Skaar 114; Nutzhorn II 225f; Møller II 162; Widding II 122; Malling III 403-05.

✂ Overskriften i T-8 som i Th, men kongens død er markeret ved udeladelse af hans titler og tilføjelse af adjektivet »salig« (det beror naturligvis på ukendskab til dansk salmedigtning, når den kyndige svenske boghistoriker O.Walde i NTBB årg.XXV, 1938 70, formoder, at denne salme må være skrevet i 1588 og føjet ind i Vb i forbindelse med kongens død). Varr.. 1,8 før] fører.

T-9. En Aandelig Vise

✂ I indholdet inspireret af 1.Kor.13,13a med troen i str.1,3, håbet i 2,5 og kærligheden i 3,3 Hvad formen angar, er der pavirkning fra Salomons bøn i 1.Kong.3,5-15, tydeligst v 5 og 9 hhv. str.2,1-2 og str.1,3 og 2,5 og 3,1. 1,2hør] hører. - 1,4forsager] fornægter. - 1,5forseer mig] har tillid. - 1,7Vaade] ulykke. - 1,8Styrcke] styrk, imp. - 1,9beuare] bevar, imp. - 2,5; 5,5; 5,9Thi] derfor. - 2,5stadigt] sikkert. - 2,6taalig] tålmodig. - 3,2-6Ieg kunde .. Wuenner] jf.Matt.5,44f. - 3,4din Fred] jf. Joh. 14,27. - 4,2komme.. hende] komme over mig, jf.5,4. - 4,3Huad heller] hvad enten. - 5,2vaande] nød, trængsel. - 5,4komme . Haande] få mig i sin magt, jf. 4,2. - 5,8Scrifften siger.. tro] jf. f.eks. 1.Kor.1,9. 2.Kor.1,18 2 Tes.3,3. - 5,9hußuale] trøste.

✂ ICh ruff zu dir, HErr Jhesu Christ, Wack.III 78-79, tillægges Joh.Agricola, trykt i Wittenberg 1529, Fri dansk overs. i Tausen 139v, lettere bearbejdet i Th 268v, især i str.1,2-3; 1,9; 3,2; 3,5, 3,9; 5,8 og anbragt som den 18.salme »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »En Aandelig vise, til at bede om Troen haab oc kierlighed, oc bistandighed vnder Kaarss oc forfølgelse«.

✂ Om denne salmes yndest vidner et hjertesuk af Sthen fra den 9.febr 1593, citeret Brandt 31, hvor str.4 indgår. Ligeledes afslutter str.4 og 5 Niels Hemmingsens »En Vnderujsning aff den hellige Skrifft«, oversat af Rasmus Hansen Reravius og genudgivet af Salomon Sartor i 1618 (Bibl.Dan I 945).

✂ Optrykt BH 179. Litt. Skaar 210; Nutzhorn I 330-36; Møller II 139, 292 Widding II 76f; Thuner m.suppl. 482; Malling VI 16; Andersen 169-171 248

✂ Overskriften fra Th forkortes og ændres i T-9. Varr.: 1,7 I] Vdi =Th86, Rerav 82, 87, 93, 95, 96 - 1,8 styrck] Styrcke - 2,5 stadeligt] stadigt =ThB, ThC, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,5 være] vær'. - 5,4 mig sig] sig mig.

T-10. Den CXXVIII.Psalme

✂ 1,1salig] lykkelig - 1,2øfue] øve - 2,1 og 4,1 og 5,1 og 7,1oc] også - 6,1Saa] således. - 7,1spare] skåne. - 8,1At du maat] så at du må. - 8,1skamme] skam. - 8,2Israels fred] i GT om lykken i verden p.g.a Guds bevågenhed, i NT om de kristnes fred med Gud ved Kristi forsoning, jf. GDB I 566f - 9,1beslutte] tilslutter os. - 9,2Sigendis] idet vi siger.

✂ Bag denne salme af Peder Palladius ligger et epigram af den romerske digter Marcus Valerius Martialis (40 - 104 e.Kr.), »Vitam, quae faciunt beatiorem, iucundissime Martialis..«, kristeligt omdigtet af humanistdigteren og professoren Eobanus Hessus (1488-1540) til »Vitam quae faciunt beatiorem, O charissime christiane..« og udg. i samlingen »Geminae undevigenti Odarum Horatii melodiae«, Frankfurt 1551 af Marburg-pædagogen Petrus Nigidius. Palladius' overs kendes først fra Th 196v, hvor den er trykt som den 3. af 6.salmer »Om Ecteskab« og med overskriften »Den samme CXXVIII Psalme, om Guds velsignelse vdi en Gudfryctig Hussholdning. D.Petrus Palladius« I Jesp.442 foreskrives, at degnen med brudeskaren skal synge denne salme, »naar Bruden følges til sengs«. En sangtekst til samme formål digtede Sthen i 1572, men den har ikke fundet optagelse i Vb. Rerav lod Palladius' salme udgå, men den blev optaget i rev.Rerav og i Th86. I Gryd1 bl.H 7v uden overskrift.

✂ Optrykt BH 67. Litt.: Skaar 205; Nutzhorn II 134f; Lis Jacobsen i PallDS IV 378-383; Møller II 151; Widding II 144; Malling III 276f, VII 123f; Dal Bibl.53; PsGend. 148; LysterEp 96; LysterThmut 321-23, Henrik Glahn: »Hvo som vil salig udi Verden leve« En salme af Peder Palladius og dens melodi - forhistorie og efterliv, Festskrift Søren Sørensen,1990 223-240.

✂ Overskrift hentet fra Th, men afkortet med bl.a Palladius' navn Varr 5,1 deilige) deylig =rev.Rerav - 5,2 Oliue] Olie =UdkW - 9,2 hiertet] Hierte HVN.

T-11. Bøner for Maaltid

✂ 1for] før. - 1,1Børnene dine] dine børn. - 1,5Liff oc Leffnet] legeme og liv - 2,1Velsigne] velsign, imp. - 2,3hußuale] trøste. - 2,4Druis] drøjes, bevirker bedre forslag. - 2,4formeris] forøges - 3,1Vilt] imp. af ville. - 3,1beujse] vise. - 3,3Hungerige] hungrige, sultne. - 3,5At loffue] så at vi dig alle kan takke. - 3,7Met bekiende] med tak vidne om 293 Den anonyme DIch bitten wir, deine Kinder, Wack.III 1290, trykt i Valentin Babsts Gesangbuch 1553 (ikke i udg.1545, som Widding hævder) Overs. af Hans Thomissøn i Th 328r som den 3. af 3 »Bøner for Maaltid« og med overskriften »Dig bede wi Børnene dine, Siungis lige som, Herre Christ Gud Faders enbaarne Søn etc.« Nutzhorn fejllæser Wack. og tillægger derfor med urette Georg Klee (Thymus) forfatterskabet.

✂ Optrykt BH 136. Litt.. Skaar 492; Nutzhorn II 301f; Møller II 159; Widding II 108; Malling I 101-02

✂ Overskriften i T-11 er en tankeløs og mekanisk overtagelse af rubriktitel fra Th, selv om der i Vb-T kun anføres en enkelt bøn før måltidet. Påfaldende, at det samme sker i rev.Rerav, hvor nærværende salme er eneste bøn under overskriften »Bøner for Maaltid«. Var.: 1,6 selff] selffuer.

✂ T-11 er upåvirket af en anden var. i rev.Rerav str.2,4 Druis] Triffuis.

T-12. Tacksigelse effter Maaltid

✂ 1,3bespjset] givet at spise. - 1,4Thi.. vor] derfor er vort. - 1,5bemercker] betyder. - 1,7est allis vor Gud] er Gud for os alle. - 2,1Om.. anammet] hvis vi har modtaget det, nl. drikke og mad. - 2,2offuermaade] uden mådehold. - 2,7Ved] p.g a. - 3,1oc] også. - 3,4hun] sjælen og ånden. - 3,4fødis] ernæres. - 3,6quide] nød.

✂ Den anonyme HERR Gott, nu sey gepreiset, Wack.III 1291, trykt i Valentin Babsts Gesangbuch, Leipzig 1553 (ikke i udg 1545, som Widding hævder). Oversat af Hans Thomissøn i Th 331r som den 5 af 5 »Tacksigelser effter Maaltid« med overskriften »Herre Gud du være nu priset, Siungis lige som, Herre Christ Gud Faders enbaarne Søn.« Udeladt i Rerav, men bevaret i Th86. Se ogsa n.t. 49.

✂ BH's og Nutzhorns henføring af bønnen til Nicolaus Selnecker har ikke kunnet verificeres

✂ Optrykt BH 134. Litt.: Skaar I s.526 f.n., Nutzhorn II 306f; Møller II 160; Widding II 108.

✂ Overskriften i T-12 er en til ental tillempet rubriktitel fra Th, skønt der på dette sted - modsat ved T-11 - ville være mening i at bruge flertal p.g.a. T12 - 14. Varr.. 1,4 vort] vor - 1,7 alles] allis - 3,6 stercke] sterck

T-13. En anden Tacksigelse

✂ 1,1loffue] love, takke. - 1,4beujser] beviser, yder. - 1,4here] her. - 1,5formeer] formerer, forøger. - 1,6forseer] forsyner. - 1,7Thi bør] derfor tilkommer. - 3,3huilcken] hvem.

✂ Nicolas Boies O Godt, wy dancken dyner gude, Wack.III 1060, trykt Magdeburg 1538. To overs pa dansk, begge optaget i Tausen, bl.142v og 144r, begge i Vb-T Se T-18 Nærværende overs. har i Tavsen bl.144r overskriften »Ith Gratias ath siunge effter maaltid C.S.S.« Initialerne, der må betegne den danske 294 oversætter, er af Widding udlagt Christiernus Schroch Svendborgensis, jf. DBL3 XIII 490f. I Th 329v med små ændr. str. 2,2; 2,4 og 3,7 som den 2 af 5 »Tacksigelser effter Maaltid« med overskriften »O Gud wi tacke oc loffue dig.« N.K Andersens henvisning til Wack.III nr.1059 er fejl for 1060

✂ Litt: Nutzhorn I 338, II 303f; Møller II 159; Widding II 85; Andersen 175f 248

✂ Overskriften over T-13 er ny uden at være original. Varr.: 2,2 Legeme] Legom - 2,3 Aandelige] Aandelig =Th86, Gryd1, UdkS - 3,3 frid] befrjd.

T-14. En anden rundelig Loffsang

✂ 1rundelig] rundhåndet, gavmild. Trykfejl for aandelig? jf. varr app - 1,1Siunge] lad os synge. - 1,3beuijß] beviser, yder, jf. T-13 str.1,4. - 1,4bespijß] giver at spise - 1,5Diur oc Fule] dyr og fugle. - 2,2Bør oss at giøre] bør vi - 2,3At bør] vi bør også tænke på - 2,7Hand. fortabt] jf. 43 str.3,4 og 5,2 - 3,1Liffuet faar] dvs undfanges. - 3,2Hans. staar] jf. Hans Køcken strax for hannem staar i udg SJCLStB, hvilket svarer til Hb 15 og er rytmisk bedre. - 3,3sted] det dertil bestemte sted, den dertil egnede legemsdel. - 3,4tilred] beredt. - 3,7kommer til] er undervejs til. - 4,1Saa] således - 4,2oss skal fattis] vi skal mangle. - 4,3vædsker] giver væde. - 4,7Diß] derfor. - 4,7sød] god - 5,2oss Disk] til os på vort fad/ spisebord. - 5,3Eg aff Fule] æg af fugle - 5,6Øxen] okser - 6,1Thi met skæl] derfor med rette - 6,4besinde] fatte. - 6,5saa] således - 7,4Heller] hvad enten.

✂ SIngen wir auß hertzen grund, Wack IV 785, synes forfattet af latinskolerektor Hans Vogel, Rudolstadt, i 1554. I alt fald 1 og 6 str. Hs fra 1557 Ældste tryk (med alle seks str.) i »Schoner geistlicher Lieder Achte«, Erffordt 1563, Wack.I s.776f. Overs. af Sthen i Hb 14 med overskriften »It smuct Gratias at siunge effter Maaltid, H.C.« og med tilføjet 7 str. I denne form optaget i rev Rerav I Th86 bl.208v: »En merckelig Loffuepsalme, for vort Liffs ophold, oc Guds runde laan, Vdset aff Tydske M H C.« Udtrykket »Liffs ophold« går igen i Gryd1 bl.G 2r: »En Tacksigelse til Gud, for vor daglige Brød, oc Liffs ophold«, men overs. er her en anden: »Nu siunge wi aff Hiertens grund, Loffue GVD met Stemme oc Mund.« I Vb 11,16-17 foreslås »Siunge wi aff hiertens grund, eller en anden i Psalmebogen« efter måltid og 11,20-26 aftrykkes den 7.str

✂ Optrykt BH 240 Litt.: Skaar 602, V.E.Brummer i Kh Saml 6.rk. I 544; Malling III 183f, IV 352-54; Reinhold Jauernig: Der Dichter des Liedes »Singen wir aus Herzens Grund«, JbLH 8 Bd 1963 137f; Lipphardt 171

✂ Overskriften i T-14 peger på Th86 som forlæg Varr i T-14 (med teksten i Th86 i skarp parentes): 1,4 dags] dag. - 3,2 strax for] for. - 6,3 giffue] giffuer =UdkW

✂ I forhold til Hb 14 har Th86 en ændr. i 7,3 Hb sorgfuld] sorrigfuld Th86 295 =T-14, hvilket yderligere understreger, at Th86 er forlæg for T-14. En var. i rev.Rerav str.7,2: Være (Hb Ver) er ikke smittet af på T-14, men at Sthen selv har været indforstået med denne læsemåde, fremgår af Vb 11,21.

✂ Er i KGr tillagt M.Hans Thomæsøn. Er i SømændsPs brugt som aftensang til lørdag, formodentlig p.g.a. slutstrofen.

T-15. Den CIII.Psalme

✂ 1Benedic Domino] min sjæl, lovpris Herren. - 1,1loffue] lovpris, imp. - 1,4Thi] derfor - 1,7hußualet] lindret. - 2,2oc sammelund] ligeledes. - 2,3indliffuet] indprentet, indpodet. - 2,6Løner] giver løn. - 2,12tæncke dem] tænke på dem, nl. synderne. - 3,6slet] helt. - 3,9Vejret ..paafalder] vinden rammer hårdt derpå. - 3,11Saa] således. - 4,2nu ocsaa] nu og således - 4,3sin Brud] billede på kirken - 4,4hiertelig] af hjertet. - 4,8høyer] høj - 4,11Loff] pris.

✂ Johan Polianders NVn lob, mein seele, den Herren, Wack.III 968-70, trykt i 1540. Anonym dansk overs. i Th 293r, den 9. af 24.salmer »Om Bøn oc Tacksigelse« med overskriften »Den CIII Psalme, Benedic anima mea Domino.«

✂ Optrykt BH 194. Litt.: Skaar 77; Nutzhorn II 245-49; Møller II 70f; Widding II 122; Thuner m.suppl.424; Malling III 372-377, VII 144, PsGend. 143.

✂ Overskrift i T-15 som Th. Varr.: 1,2 hellig] hellige =Th86, Gryd1, Rerav87, 93, 08, Udk00, Udk20, UdkW. - 1,7 leffnit] Legom. - 3,4 ret hannem] hannem; hannem ret Gryd1, UdkW =JCULStB - 3,8 blomstrit] Blomsteret - 3,9 Værit] Vejret =Udk20, UdkS - 3,11 vort] vor =Rerav82, 87, 93, 08, UdkW - 4,1 miskund] Miskundhed - 4,2 och saa] ocsaa =Gryd1, Rerav08

✂ Påfaldende er, at læsemåden 3,4 i Gryd1 og UdkW følges op af alle sene Vb-udgaver

T-16. En anden Loffsang

✂ 1,7Beujset] vist mod. - 1,8befundet] erfaret. - 2,2Miskund] nåde. - 2,4mangelund] af mange slags. - 2,7Liffuet] legemet. - 3,2Beuiser] yder. Subjekt er hand i 2,6. - 3,3bespjser] giver at spise. - 3,4Sted] 1.sted. 2.by. Jf.3,8. - 4,1oc] også. - 4,5lige] dertil svarende. - 4,6længe siden] for længst. - 5,5Skrymterj] forstillelse. - 5,6Forlader] tilgiver. - 5,7Møden] lidelsen. - 6,7Aare] år.

✂ Paul Ebers HElfft mir Gottes gute preisen, trykt i »Geistliche lieder vnd Psalmen«, Kopffenhagen 1571 (LN 1062) bl.G 3r med overskrift »Eine Dancksagung vnd Gebett gegen das new Jar, zur errinnerung Gottlicher wolthat, fur die Kinder. Im Thon, Ich gieng einmal spatzieren, ein etc.« Optryk Wack.IV 7 fra salmebog o.1580. Nytårssalmen er skrevet inden 10.dec.1569 (Ebers dødsdag) Overs. af mag.Rasmus Katholm, Hans Thomissøns efterfølger som stiftsprovst på Sjælland, og først trykt i Rerav med overskriften »Paa det ny Aar Guds Godhed ville wi prise, etc Fordansket aff M.R.K «, derefter i Th86 og Gryd1 296 Optrykt BH 82. Litt. Skaar 174, Thuner m.suppl.183, Malling II 61-65, VI 162f.378f, Dal.Bibl 57, LysterThmut 321

✂ Overskriften i T-16 antyder intet om funktionen som nytårssalme og tyder ikke på, at trykforlægget kan være hverken Rerav eller Th86. Her må snarere peges på Udk., der gennemgaende mangler overskrifter og i dette tilfælde har flere læsemåder fælles med Vb-T Varr. i forhold til Th86, hvis tekst foreligger korrekt aftrykt i Malling II 62f 2,7 oc at] oc =UdkW. - 3,3 beuiser] bespjser =Rerav93, 08, Udk20, UdkS, UdkW, Th28 og Th34 - 5,5 alt] all =Udk20, UdkS, UdkW. - 5,5 skrympteri] Skrymterj =Th34. - 5,8 oss] oc saa, oss oc Rerav87, 93, 08.

T-17. En Psalme, at loffue.. den Hellige Trefoldighed met

✂ 1,1ALleniste] alene, kun. - 1,2alle] al. - 1,3Der] som. - 1,3i Iorderig] på jorden. - 1,4naadelige] nådefyldte. - 2,1neye] bøjer os for - 2,4giort] vist - 2,6forholde] holde tilbage. - 2,7dennem] dem. - 3,3all. Køn] hele menneskeslægten. - 3,5Formedelst] ved hjælp af, på grund af - 4,3Gud. Lam] jf.Joh. 1,36 - 4,6fanget] fået. - 5,1-2hellig Aand.. lære] jf.Joh.16,13. - 5,5Beskarme] beskærm, imp.

✂ Nicolaus Decius' Gloria-gendigtning ALeyne Godt yn der hoege syeere, Wack.III 615, fra 1522, overs af Arvid Pedersen 1529. Også en anden overs ALlene Gud i det høye være ære 1529. Begge overs i Tausen og Th, i Jesp kun den første. I 1574 bestemmer landemodet i Roskilde, at kun »Aleneste Gud« fremover skal benyttes (Ny Kh.Saml 4.bd 1867-68 366), og som en konsekvens heraf er kun »Aleneste Gud« optaget i Rerav. Foreskrives i Th til brug ved hver højmesse, hvor præsten foran alteret synger str.1,1-2, hvorefter degn og menighed fortsætter salmen

✂ Optrykt BH 199 Litt.. Skaar 11; Nutzhorn I 195-201; Møller II 65f, Widding I 88-91, II 44; Thuner m.suppl.19; Malling I 44-50; Niels Knud Andersen: Aleneste Gud i Himmerig. Bidrag til reformationstidens salmehistorie, Kh.Saml. 1980 75-93.

✂ I Th 109v anbragt som den 2. af tre salmer »Om den hellige Trefoldighed«, hvilket forklarer overskriften i T-17. Varr.: 1,4 naadelig] naadelige =Th86, Rerav87, 93, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW - 1,6 Menniskerne] Menniskene =Udk00, Udk20, UdkS - 3,7 bliffue] at bliffue =Udk00, UdkS, UdkW - 4,2 Himmerige] Himmerig =UdkS, UdkW T-17 udviser et bemærkelsesværdigt slægtskab med Udk.

T-18. En anden Tacksigelse

✂ 1,2Formedelst] pa grund af - 1,3rund] rundhandet - 1,3blid] mild, nadig - 1,4oss] dette objekt findes ikke i Th, men er overtaget fra T-18's forlæg og kræver egentlig punktum efter verballeddet »beuarer« Der er tale om en bevidst 297 rettelse, formodentlig foretaget af Rasmus Hansen Reravius, der ikke har forstået, at lin.5 og 6 hos Th er parallelle udtryk: Alt det der liff oc leffnit haffuer/ [alt det der] aff dig sin føde oc nødtørfft faar. Det glemte punktum i Rerav afstedkommer, at en senere redaktør har opfattet »oss« i lin.4 som dativobjekt. - 1,5til] uden belæg i hverken Th eller Rerav, derfor muligvis en fejl i HV. I alt fald udeladt fra og med udg.N. Lin.6 i HV kan forsvares som meningsgivende. alt det, der til liv [for andre i fødekæden] også har levned. - 1,6Nødtørfft] fornødenhed. - 2,2Liff] legeme. - 2,4sueltis] sultes. - 2,6idet forjætte] ind i det forjættede. - 3,1Samfund] fællesskab, menighed. - 3,3huer anden] hverandre. - 3,5gram] vred. - 4,6arffuinge] arvinger.

✂ Om den tyske opr. se T-13. Optaget i Tausen 142v med overskriften »It andit Gratias« og med str.3 tildigtet af den ukendte danske bearbejder. I Th 330r som den tredie af fem »Tacksigelser effter Maaltid« og med små ændr. i str.2,5; 4,4 og 4,6.

✂ Optrykt BH 195. Litt.: Nutzhorn I 336-38, II 304f; Møller II 159; Widding II 85; Andersen 175. 248.

✂ Overskriften i T-18 er uden antydning af, at teksten er en måltidssalme og derfor emnemæssigt sammenhørende med T-12, 13 og 14 Varr.: 1,4 du] du oss =Rerav82, 87, 93, Udk20, UdkS. - 1,5 der] der til

✂ Der synes i 1,4 forbindelse til Rerav, men T-18 har ikke dennes læsemåde 3,2 »forsamlede« førend i de sene udgaver.

T-19. En Tacksigelse.. om Afftenen

✂ 3Christe.. dies &c] Kristus, du som er lys og dag etc. - 1,1Christe] vokativ, tiltaleform. - 1,2Mørckhed.. forklare] mørke du vil oplyse. - 1,3Liusens Liuß] lysets lys, jf. Nicænums 2.artikel (»lys af lys«), vel med Visd 7,26 29 og Hebr 1,3 som bibelsk baggrund. - 2,2Vocte] vogt, imp. - 2,3Vndt] und, giv, imp. - 3,1At] 1.styret af »Giff oss«. 2. så at - 3,1besuare] besvære, tynge - 4,1Først] så snart som, når. - 4,2vaage til] vente årvågent på. - 5,3tro] troskab. - 6,2suare] tunge - 6,4Brøst] svaghed. - 7,1hører] tilhører, tilkommer - 7,2dißligervijß] ligeledes. - 7,3oc lige der met] også ligesådan.

✂ Hymnen Christe, qui lux es et dies, Wack.I 121, fra det 6.årh., anvendtes som vespersang i fastetiden. Den danske overs., der fremkom i Tausen 18v, bygger også, især i str.1, på en dansk middelalder-oversættelse, aftrykt BH I nr.X. Den tyske overs. Christe, du byst lycht vnd de dach, Wack III 645, er næppe forlæg for den danske tekst. Fra Tausen gik salmen næsten uændret ind i Th 322r

✂ Malling skriver vildledende, at oversætteren af Tausen 18v har tilføjet den sidste strofe, og at Nutzhorn mener, det er Hans Tausen selv Nutzhorn er dog tavs om denne strofe Der findes en lignende doxologisk, dvs lovprisende slutstrofe i middelalderteksten BH X. Endnu nærmere et forlæg kommer man dog 298 i Wack.III 161 str.7. Optrykt BH 143 Litt.: Nutzhorn I 313-15; Møller II 158; Widding II 88; Malling I 287-89; Andersen 60f. 235

✂ Overskriften over T-19 er den tillempede rubriktitel fra Th 322r, hvor teksten er den 2 af 7 »Tacksigelser oc Bøner om Afftenen« og har overskriften »Den Hymne, Christe qui lux es & dies &c« I Rerav82 og Th86 nr.1 i samme rubrik. Det gør overskriften i T-19 endnu mere nærliggende. Varr.: 2,1 hellige] hellig = UdkW. - 2,3 Vnde] Vndt =Rerav82, 87, 93, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW - 3,4 komme] kommer = UdkS, UdkW. - 4,3 beskerme] beskærmer =Rerav82, 93. - 6,1 vilde] vilt =Gryd1 - 7,4 tid.] tid, Amen. = Udk00, Udk20, UdkS, UdkW.

T-20. En anden Tacksigelse

✂ 1,1-2CHriste. Sag] jf. Joh 1,5. - 1,3liuser her] lyser for os fra Faderen og hertil. - 1,4Liusens Prædicker] lysets prædikant - 3,1Søffnen . paa] søvnen falder på vore øjne. - 3,2lade] lad, imp. - 3,3Holt] hold. - 4,2giør oss vee] gør os ondt. - 4,3met] over. - 4,4haffuer i act] har til hensigt. - 5,1Arffuedeel] arvelod - 5,2Forhuerffuet] erhvervet, købt. - 5,3Raad] beslutning. - 5,4Der] da. - 6,2beuage] bevåge, våge over. - 6,2Eyedom] ejendom, apposition til oss. - 6,4for] i fred for. - 7,1soffue] sover. - 7,2gaffn] gavn.

✂ Samme hymne Christe, qui lux es et dies, se T-19, oversat af Erasmus Alberus, CHriste, du bistder helle tag, Wack.III 1037, er af WLipphardt dat.1557 Tidligste dat.tryk er Hamburger Enchindion 1558. Trykt i Kbh. af Benedicht 1564 i Zwey Geistliche Lieder, LN 1064. Forekomsten i Rigas kirkeordning 1537, omtalt af Widding og Malling, kan ikke verificeres. Ikke engang i udg. 1559 af Rigas kirkeordning er der spor af Albers overs. Formodentlig har Widding forvekslet med CHriste, du byst lycht vnd de dach, Wack.III 645, der allerede er med i udg.1530 af Rigische Kirchenordnung. Overs. af Hans Thomissøn i Th 322v som den tredie af syv »Tacksigelser oc Bøner om Afftenen«. Udeladt i Rerav, men tilbage i rev.Rerav I Rerav95 og 96 med initialerne D E A for dr. Erasmus Alberus.

✂ Optrykt BH 120. Litt.. Nutzhorn II 290f, Møller II 158; Widding II 123f, Malling I 288; Dal.Bibl.52; Lipphardt 167f, LysterThmut 324f; Jens Lyster Reravs salmebog 1575 En alternativ halvofficiel billig salmebog for 400 år siden, Hymn Medd. 1992 160 163.

✂ Overskriften i T-20 bygger på rubriktitlen i Th Varr.: 2,1 det] den - 3,1 øyen] Øynen - 3,2 Vort] Vor. - 3,2 lad] lade - 3,2 for dig vaagen] vaagen for dig. - 5,4 naade] Naad. - 6,2 Eiedom] Eyedom =Th11, Eiendom Th86, Eyendom Gryd1 - 6,3 dem] dennem. - 7,4 euighed ] Euighed Amen

✂ Der er i T-20 ingen sporbare forbindelseslinier til f.eks. Rerav, som i udg 1595, 96 og 08 i str.7,1 har denne markante læsemåde: Saa loffue wi Jesu i dit N affn Salmen mangler i Udk

T-21. En bøn om en salig stund

✂ 2sprock] tankesprog, sentens. - 2Turbabor recordabor] Jeg skal bevæges, men ikke forskrækkes, thi jeg skal mindes Kristi sar, jf. 2.Kor.4,8f. - 1,1min. stund] dødstime. - 1,6endfald] undfald, svigt. - 2,1Drøffuelse] sorg, modgang - 2,2gloende Pjle] jf.Ef.6,16. - 2,3Haffsens Sand] havets sand, jf. Jer.33,22. - 3,1Dit Legems Lem] jf.Ef.5,30. 1.Kor.12,27 - 3,3-4Fra dig stede] jf.Rom.8,38f. - 3,3ingeledis] på ingen måde. - 3,5dig] med dig, i dig, jf.Rom.14,8. - 4,1-2Thi . bliffue] jf. 1.Kor.15,20f. - 4,7Thi] derfor.

✂ Nicolaus Hermans WEnn mein Stundlem furhanden ist, Wack.III 1414, trykt i »Die Historien von der Sindfludt, Wittenberg 1562. Overs. af Hans Thomissøn til Th 336v, anbragt som den 5. af 15.salmer »Om Døden oc begraffuelse« med overskriften »En Bøn om en god tid oc salig stund. Aff Augustin] spraack. Turbabor, sed non perturbabor, quia vulnerum Christi recordabor«. Optaget i Rerav, men der efterfulgt af en udvidet version i 11 str. af samme salme, NAar min tid oc stund kommen er, oversat af Reravius.

✂ Optrykt BH 129. Litt.: Skaar 569; Nutzhorn II 311f; Møller II 168f; Widding II 113; Thuner 446; Malling IV 21-24; Dal.Bibl.59 63.

✂ Overskriften i T-21 er som i Th, dog let ændret og lidt mere ordrig, hvilket kunne antyde, at T-21 ikke bygger på Th, men på en skillingsvises blikfangende og overtalende ordvalg. En sådan mistanke bekræftes ved eksistensen af to sene skillingstryk »Tuende Aandelige Ny Viiser, 1 Met Tiden det skeer, jo lenger oc meer etc 2.Naar min Tid oc Stund er forhaand etc«, Kbh 1633 og uden sted 1636. Bibl.Dan V 53 Varr i T-21: 1,6 vndfald] endfald. - 3,4 tilstæde] til stede =UdkS, UdkW. - 3,6 euige] euig - 4,6 At] Oc

✂ En anderledes overskrift møder os i både »Etzliche schone auserlesene Geistliche Lieder, Psalmen vnd Lobgesenge«, Koppenhagen 1582 s.307 »En Christelig Bøn, om en salig Affgang aff denne Verden«, jf. Vb:« . at skillis fra denne verden.« og i UdkW s.179: »En Aandelig Loffsang om en salig Tid oc Stund.« Begge formuleringer tyder på en tradition uden for Th, som også T-21 står i gæld til

T-22. Den Hymne, Veni creator Spiritus

✂ 1Veni.. Spiritus, &c.] kom skaber, ånd etc. - 2Doct Luth.] doktor Martin Luther. - 1,2Miskund] nåde. - 1,4At] så at. - 2,1Trøstermand] talsmanden i Joh.14,16.26; 15,26; 16,7 oversættes i Chr.III ved Trøsteren. Jf.GDB II 917f. - 2,2nogen tid] nogensinde. - 2,4besæt] overdænget. - 3,2vild] vilje, vilje til at ville sig selv. - 4,1siufold . skøn] syvfold udstyret med gaver - 4,3vel fart] god fremgang. - 5,4atskillig] på forskellig vis. - 6,2Liff] legeme. - 7,1Loff] lov, tak - 7,2forhuerffuede] erhvervede.

✂ VEni, creator spiritus, Wack.I 104, fra det 9.årh., blev i 1524 af Martin Luther oversat til KOm, Gott schepfer, heyliger geyst, Wack III 20. Dansk overs 1528 af 300 Claus Mortensen? Ændr i Tausen 40v og nye ændr. i Th l06v Med overskrift »Den Hymne, Veni creator spiritus &c D Morten Luther« som den 9 af 10 salmer »Om den Hellig Aand«.

✂ Optrykt BH 162. Litt.: Skaar 209; Nutzhorn I 77-81; Møller II 46f, Thuner 891; Malling III 134-36 170-72; Andersen 74.238.

✂ Overskrift i T-22 som Th, dog er Luthers navn skrevet »Doct Mart Luth.« Til sammenligning har Rerav »D.Mart.Luth.« og Th86 »D Mart Luth.« Det bemærkes, at Luthers navn anføres ved denne salme og T-27, men ikke ved T-4, T-5 og T-6 I Jesp er T-22 anbragt under pinsedag til afsyngelse efter velsignelsen. Det er dog snarere dens brug »Om afftenen, naar Bruden føris til sengs«, Jesp. 440, der begrunder salmens optagelse i Vb-T. Varr.. 1,2 vort] vor. - 2,3 aandelig] Aandelige =Gryd1. - 2,4 bliffue] bliffuer =UdkW. - 3,1 i oss] oss i. - 3,4 styrcke] styrck. - 4,4 land] Lande. - 7,2 forhuerffde] forhuerffuede =Th86, Gryd1; forhverfvet UdkW. - 7,3 trøstere] Trøster =ThB, Jesp., Gryd1, Rerav87, 93, 95 og 96, Udk20, Udk001, UdkS, UdkW.

T-23. Om Dommedag oc Opstandelse

✂ 1VAager] vågn, imp. - 1,3disse Iammerdale] nl. denne elendige verden. - 1,6giøre disse Dage faa] jf.Matt.24,22. Ogsa den såkaldte Eliasprofeti, cit i LysterNS 110, opererer med en afkortning af den totusindårige Kristi tidsalder - 2,1bade] både, gavne. - 2,3effter lade] efterlade - 2,5At] til denne at-sætning, der omfatter lin.5-6, må underforstås »det kan dig ej både, det hjælper dig ej« i lin.1-2. Således forstået har sætningen givet mening for Vb's læsere, indtil de sene udg.JCUStB er vendt tilbage til teksten i Th. »Alt est du«, der betyder »skønt du er .«. - 2,5vnger] ung. - 2,8syndelig] syndigt. - 3,4vocter] vogt, imp. - 3,6det euige God] det evige gode, der gavner evigt - 4,3der effter] nl. efter Guds Ord. - 4,5lader] lad, imp. - 4,8siunlig blind] synligt, dvs. åbenlyst blinde - 5,1Oc føder] og gid han ikke var født. I Th er udråbet forstærket af det indledende udrab »O«, jf. Varr.app - 6,1-3De lære] Mk.14,7 jf. Matt.26,11; Joh 12,8. - 6,2Dem værer] mod dem skal I være. - 6,4I . visselig] I skal helt sikkert få det at føle. - 6,5 - 9,8 Naar. euindelig/ jf. Matt. 25,31-46 - 6,8anammer] modtager, godkender. - 6,8teckelig] nadigt - 7,5Der] da - 7,6Siug] syg. - 7,6met] tillige - 7,8slet] helt, aldeles - 8,2naar] hvornar - 8,6vist] bestemt - 8,7Giort aff] har gjort mod en af - 8,8mist] mistet, gaet glip af. - 9,2Geder] Chr III har i Matt.25,32 geder, hvor d.o. nu har bukke

✂ Anonym dommedagssalme WAket vp, gy Christenalle, Wack III 1097, trykt i Enchiridion, Lubeck 1545, kontrafaktur af fædrelandssangen WAcht auff, Ieutschen alle, Wack.III 1473 Af det tyske forlægs seks str. bruges i den danske overs. str.1 - 6,1, hvortil føjes en gendigtning (str.6-9) af Matt.25,34-46, der enten er oversætterens egen frembringelse eller en gengivelse af et andet tysk 301 forlæg. En tredie mulighed er, at den danske oversætter har haft et forlæg omfattende alle ni strofer. I n.t. Wack.III 1097 antydes, at str.6 er korrumperet. I Th 350r som den 1. af 9.salmer »Om Dommedag oc Opstandelse« med overskriften »Vaager op i Christen alle, vaager op etc.« Det skyldes en fejl hos Wack., at både Nutzhorn og Niels Møller tillægger Christian Adolf Nystadensis denne salme Christian Adolfs salmer omfatter i Wack III kun nr.1068 - 1093.

✂ Optrykt BH 204. Litt.: Nutzhorn II 332f; Møller II 153; Widding II 125. Overskriften i T-23 er rubriktitlen og overskriften i Th. Varr.: 2 Christen] Christne =ThC - 1,1 Christen] Christne =ThC, Th86, Udk00, Udk00l, UdkW. - 1,8 Huem] Huo. - 2,5 Alt est du] At du est - 3,1 Christen] Christne =Th86, Udk00, Udk001, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,6 gods] God; gode Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 5,1 O] Oc =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 5,8 euige] euig =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Udk20, UdkS, UdkW - 7,1 sige] saa sige S =Th86, Udk20, UdkS. - 7,6 hungerig] hungrig =ThC, Th86, Udk00, Udk001, UdkW. - 8,1 da] saa =Th86, UdkS. - 9,8 euindelig.] euindelig, AMEN.

✂ Teksten kan stamme fra Rerav, men måske optaget i Vb-T via den samling, som også Udk. bygger pa.

T-24. Trøst i Liffs fare

✂ 1Sorrig] omsorg - 1,1hui] hvorfor. - 1,1gremmer dig] sørger du - 1,2Bedrøffuer] besværer - 2,2veed] kender - 2,4sød] god - 3,1sand] egentlig, virkelig. - 3,4Iordklimp] jordklump - 3,4Brøst] mangelfuldhed, skrøbelighed. - 4,1paa. sig] sætter sin lid til sit gods. - 4,3foract] foragtet. - 5,1-5Helia stund] jf. 1.Kong 17,9-16. - 5,1Helia dig] Elias, sig, hvem der gav dig føde. - 5,2Der.. vnderlig] da regnen holdtes tilbage på underfuld vis. - 5,3suare . Tid] hårde dyrtid. - 5,4rund] gavmild. - 5,5den] hende. - 6,1-5Oc. Føde] jf. 1.Kong.17,3-6. - 6,1at] for at. - 6,2Der] da - 6,2did, som] derhen, hvor. - 6,4Dig] til dig. - 6,4Raffne] ravne. - 6,5Aarle oc silde] tidlig og sent, nl. morgen og aften. - 7,1-5Du sadst.. trang] jf. 1.Kong.19,4-8. - 7,1sadst] sad. - 7,1Enebær Træ] Chr.III har enebærtræ, hvor d.o har gyvelbusk. - 7,3førde] bragte. - 7,4gickst der effter] gik derefter. - 7,5vden Hungers trang] uden sult. - 8,1-5Ioseph.. gaffn] 1.Mos.37,27ff; 39,7ff; 41,40ff; 45,4ff. - 8,1sold] solgt. - 8,2kast] kastet. - 9,1-5Gud haffde Daniel.. god] jf.Dan.6,17-23, De apokryfe tilføjelser til Daniels Bog 3,31-37. - 10,1-5Den trofaste.. Nød] Dan.3,19-28; De apokryfe tilføjelser til Daniels Bog 4,23-27. - 10,1vild] ville. - 10,2vaare] var - 10,3sende] sendte. - 11,1-5Ionas.. før] jf. Jonas 2,1-11 - 11,5før] fører. - 12,1rijg] mægtig, rådende. - 12,4beuar] bevar, imp. - 12,4hende] den, nl. sjælen. - 13,1ombere] undvære. - 13,2visse] vis, sikker. - 13,3forhuerffuet mig] erhvervede til mig. - 14,1aff fuld] fuld af - 14,2Penning] penge. - 14,4bliffuer302ved] varer - 15,2gaffst] gav - 15,4Forleen oc] giv mig ogsa - 16,2mangelund] af mange slags - 16,4Ansict blid] milde ansigt - 16,5Forskiudis] forskydes.

✂ Erasmus Albers WArumb betrubst du dich, mein hertz, Wack.IV 190, kendt i afskrift 1557, trykt i Hamburger Enchiridion 1565. Overs. af Hans Thomissøn i Th 235r, den 16. af 21. salmer »Om Kaarssit« og med overskrift »Trøst i liffs fare, oc sorrig for dette liffs næring«. Th har to strofer mere (str.6 om ravnene og str.11 om Jonas) end Wack IV 190 Men i Wack.IV 192, aftrykt efter »Vth-settinge Etliker Psalmen vnd Geistliker leder«, Lubeck 1567, findes forlæg for str.6. En forvirret diskussion om salmens forfatter kan vi yderligere forvirre med en oplysning om, at salmen i Vollstandiges Revalisches Gesang-Buch, Reval 1706 nr.949 har initialerne D.V.S.

✂ Optrykt BH 116. Litt . Nutzhorn II 175-178; Møller II 144f; Thuner 426, Widding II 127; Malling III 378-382; Lipphardt 172f.

✂ Overskrift i T-24 som Th. Varr 5,1 sige] sig. - 6,1 ey skulde] skulde ey S. - 7,1 soffst] sadst. - 10,2 kaste] kast = Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS - 10,4 for] fra =Udk20, UdkS. - 11,4 visslige] visselige = Rerav95, Th86, UdkS. - 12,3 all] alt =Rerav82, 87, 93, 95, 96, UdkS. - 13,2 euig] euige =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS - 13,3 Den] Som - 13,4 bitter] bittre =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS - 14,3 timelig] timeligt =Rerav82, 87, 93, 95, 96 - 15,1 Christ] Christe NWS =Udk00, UdkW. - 15,3 Guddommeligt] Guddommelige =Rerav82, 87, 93, 95, 96 - 15,4 bistandighed] Bestandighed =Rerav95, 96, UdkS - 16,1 allestund] allen stund. - 16,2 dine] din =ThB, Rerav82, 87, 93, 95, Udk20, UdkW - 16,4 oss] mig S. »To Aandelige Viser.. Vdset paa Danske aff M:Hans Thomissøn«, Kbh.1576, LN 1656, har T-24 som den anden vise. Teksten følger Th, men er dog sammenfaldende med T-24 i str.10,2; 12,3; 13,2 og 15,3.

✂ Slægtskabet med Rerav er iøjnefaldende Ligeså med Udk, f.eks. i 15,1.

T-25. Om Verdslig Øffrighed

✂ 2-3Nisi. domum, &c / Hvis ikke Herren bygger huset etc - 1,2inde] inden døre. - 1,3Benedidelse] velsignelse - 1,5Gifft] gave. - 1,7Ellers] da - 2,4saa] således. - 2,5selffuer] selv. - 2,6Forgeffuis.. ved] forgæves holder da vægterne vagt - 2,7Alle falde] al dygtighed og evne falder til jorden - 3,1Thi . opstaa] derfor giv agt, I som star tidlig op. - 3,3Met Sorrig] med bekymring - 3,3Vantro] dvs mangel pa tillid til Gud. - 3,5Met Kummer] med sorg, bekymring, jf. 1.Mos.3,17ff. - 3,5harmelige] jammerlige, usle - 3,6-7Thi soffue] jf. Matt. 6,25-34 - 4,1Seer] se, imp. - 4,2skabet] skabt. - 4,3Raad] beslutning - 4,5oc] også - 4,5forsee] sørge for. - 4,7befinde] erfare - 5,1Ligeruijß som] ligesom. - 5,3sitBud] sin ordre. - 5,4forskiude oc sende] skyde af og sende afsted - 5,6-7Aff sammen] fra de mest forskellige byer og fremmede lande bringer 303 han dem sammen på forunderlig vis. - 6,1Vel] Godt hjulpet. - 6,1der] som. - 6,2Slig] sådanne. - 6,3færdig oc rustig] rede og rustet. - 6,6gaa dem tilforn] overgå dem, Kalk.IV 355. - 7,2Hannem bør oss] ham bør vi. - 7,3At] fordi. - 7,4beujser] giver.

✂ Gendigtning af Ps.127 på grundlag af Burkhard Waldis' WO Godt nicht sulffs dat huß vpricht, Wack.III 741 og 782. Den danske bearbejder af Tausen 143r har benyttet et nedertysk forlæg. Da salmen bade handler om Guds velsignelse over land og rige og hjem, anbringes den i Th 203v som 1.salme »Om Verdzlig Øffrighed«, med overskriften »Den CXXVII. Psalme, Nisi Dominus ædificauerit domum &c« med tekstændr. i 1,5; 2,6; 4,1; 4,5; 5,1; 5,7 og med en tildigtet 7.strofe, en lovprisning af treenigheden. I Jesp. er den offertoriesalme bade til 9.søndag efter trin. og brudemessen.

✂ Optrykt BH 212. Litt.: Nutzhorn I 338; Møller II 152; Widding II 82, PsGend. 147; Andersen 176. 248.

✂ Overskriften i T-25 er som i Th, rubriktitlen indbefattet Varr.: 2,6 Voctere] Vectere =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 2,7 All] Alle =Rerav82, 87, 93, 95. - 3,5 harmelig] harmelige =Rerav82, 87, 93, 95, Udk20; barmelige UdkS. - 3,7 sødelig] sødelige =Rerav82, 87, 93, 95, Th86, UdkS. - 4,1 Seer] See S =UdkS, UdkW. - 4,3 sin] sit S =Udk00, UdkS, UdkW - 5,4 dem] dennem. - 5,7 vnderlig] vnderlige = Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86 - 6,3 rystig] rustig.

T-26. Om CHristi Pijne oc Død

✂ 1,4Guddommelig din] linien uddyber dig i 1,3 - 1,5Saa vil] sætningen kræver et underforstaet »jeg« - 2,1-7Euindelig Ord] jf. Es 40,8 - 2,4all Slect] hele menneskeslægten. - 2,6slet] helt. - 2,7rygger] sætter ud af kraft - 3,2det bold] det nadige, gode. - 3,4sold] solgt. - 3,5Iuda] Judas Iskariot jf. Matt. 26,14-16 47ff. - 3,7meenløs] fejlfri, uskyldig - 3,7Lam] jf. Joh 1,36. - 4,1-5,7Der IEsus . død] jf. Matt.26,26-28; 1.Kor 11,23-29. - 4,1haffde ædet] havde spist. - 4,3forgæde] glemme. - 4,5æder] spis, imp. - 5,2Rosens Blod] jf.n.t. 8,13. - 5,6denne Skaale] nl. kalken. - 6,1-7IEsus toede . ere] jf.Joh 13,1-15. - 6,1toede] vaskede. - 6,2Dog] skønt. - 6,3hin anden] mod hinanden. - 7,1-7Christus. døde] jf.Matt.26,36-67 parr.; 27,1-31 parr. - 7,1Vrtegaarden] haven nl. Getsemane Have. - 7,2Der] da. - 7,3Hellebarder] spydøkser, huggespyd. - 7,5ForDommeren tid] til ham, der var dommer på den tid. - 7,6Hudstrugen] hudstrøget, pisket. - 8,2Første] fyrste. - 8,3hannem.. forlengdis] han længtes meget. - 8,4Mig tørster] jf.Joh.19,28. - 8,6vaar fødder] var født. - 9,1-3Hand bøyde. vidnet] jf.Joh.19,30 - 9,4-5Dernest . lagt] Matt.27,57-60 parr. - 9,6-7Octredie dag sagt] jf.Matt.12,40; 27,63, 28,1-6 parr. - 9,7tilforn] forud - 10,1-7Sine Discipler kiøbt] jf.Matt.28,18-20. Mk.16,15-16. - 10,7Det kiøbt] det, nl. at leve evigt, har Kristi gerning løskøbt ham til. - 11,1-2Lucas Himmelfart] Lk 24,50f; 304 Ap.G.1,9f. - 11,3-4Dog sagt] jf.Matt.28,20 - 11,6imod stride] bestride - 11,7Helffuedis Port] jf.Matt.16,18. Pars pro toto for hele helvede - 12,1-4En Trøster. Modgang] jf.Joh.14,16f; 16,13. - 12,3kiende] lære at kende. - 13,1Herskaff] øvrigheden. - 13,4Wræt] uret. - 13,6-7Haffuer . sad] det tyske forlæg har: hat Heinrich Müller gesungen/ in dem gefencknus seyn

✂ HIlff Got, das mir gelinge, Wack.III 112, formodentlig digtet af en Heinrich Müller, hvis navn findes som akrostikon i den højtyske salme fra 1524. Den danske overs. i Tausen 144v bygger på en nedertysk form fra 1531 I Th 61v næsten uændret som 1.salme »Om Christi pine oc Død«. I Jesp. foreslået som nadversalme til Skærtorsdag.

✂ Optrykt BH 189. Litt.. Skaar 378; Nutzhorn I 338-44, Møller II 35f.56; Widding II 82-84; Thuner m.suppl.198; Andersen 177-79 248.

✂ T-26 overtager rubriktitel og overskrift fra Th. Varr.: 2,1 Euindelige] Euindelig =Rerav87, 93, 95, 96, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,4 ynckelige] ynckelig =ThB, ThC, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 3,7 den] det =ThB, ThC, Jesp., Rerav95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,1 Da] Der =Rerav87, 93, 95, 96, UdkW - 5,5 verdelige] værdelig =Rerav87, 93, 95, 96, Th86, UdkS. - 5,6 dricker) dricker aff =Rerav95, 96, UdkW. - 9,1 bøyede] bøyde =ThB, ThC, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20. - 10,1 Disciple] Discipler NWS =ThB, ThC, Rerav95 Th86, Udk00, Udk20, UdkS. - 10,6 euindelige] euindelig =Rerav93, 95, 96, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 11,6 mod] imod - 12,1 trøstere] Trøster =Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 12,3 skal] skulde =Rerav87, 93, 95, 96. - 13,6 Martyr] Marter =UdkW; Martir Th86, Udk00.

✂ Ses der bort fra læsemåden i 3,4, 3,7; 9,1 og 10,1, der kun udtrykker en siden ThB ændret Th-trad., tilbagestår et interessant fællesskab med Rerav-trad. i 2,1; 4,1; 5,5, 5,6 og 12,3 (med Th86 kun i 5,5) og tilsvarende med Udk. i 2,1; 4,1; 5,6; 10,6; 12,1 og 13,6.

T-27. Nu bede wi den hellig Aand

✂ 2Doct .Luth.] doktor Martin Luther. - 1,2Forstand] forståelse, forklaring. - 1,3beuare] sikre, give sikkerhed for, opt. - 1,5heden] herfra. - 1,6 og 4,6dette Elende] denne elendighed, nl. dette liv. - 1,6Kyrieleys] Kyrie eleison, græsk. Herre, forbarm dig. - 2,1værdige] dyrebare - 2,1skjn] skin, klarhed - 2,3met] med, hos - 2,5indlede] føre ind - 2,6forjætte] forjættede - 3,1foruist] som sandt, sikkert. - 3,4Huer anden] hverandre. - 3,5Met.. Christo] jf.Fil.2,2; Gal 3,27f. - 4,1 Trøster] jf.n.t. T-22 str.2,1 - 4,3bestandig] udholdende. - 4,4Paa Ende] indtil vort endeligt - 4,5kiffue] strides.

✂ Martin Luthers NV bitten wyr den heyligen geyst, Wack III 28, fra 1524, overs. til dansk i Malmømessen 1529, hvor den er fast salme før prædikenen. Tausen bringer ialt tre overs. af denne salme, alle i gruppen pinsesalmer, men for vor 305 salmes vedkommende, bl.39v, med den oplysning i overskriften, at den »siungis altid i den Christelige forsamling fore Predicken«, dvs. at den er fast sekvens i enhver højmesse. Kun denne overs. gik videre til Th, af hvis gudstjenesteordning fremgår, at den fra pinsehøjtiden indtil jul og igen efter kyndelmisse indtil påske skal synges efter halleluja. Jesp foreskriver for pinsedag, at før prædiken og efter begyndes fra prædikestolen tre gange det første vers af denne salme. Endv. foreskrives hele salmen til aftensang før prædikenen i landsbykirkerne pinsedag og som sekvens 2.pinsedag, begge gange med stroferne sunget responsorisk, som svar på stroferne af Wi arme Adams børn alle. Endv. er den evangeliesalme både bededag og ved mandags-brudemesse. I Th 101r den 4.salme »Om den Hellig Aand« med overskriften »Nu bede wi den hellig Aand etc. D.Morten Luther«.

✂ Optrykt BH 18. Litt.: Skaar 3; Nutzhorn I 57-62. 265; Møller II 45f; Widding I 103-06. 115. 214. 235. II 26f; Thuner 450, Malling III 421-28; Andersen 62. 73f. 114. 117. 119f. 238.

✂ Overskrift i T-27 som Th, dog er Luther anført som »Doct. Mart. Luth.« jf.Rerav og Th86: »D.Mart: Luth.« Varr.: 1,2 Christelig] Christelige =Tausen, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 3,2 aff] vdaff =Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,1 Trøstere] Trøster =Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,3 bestandige] bestandig

T-28. Ieg vil mig en Iomfru lofue

✂ 1lofue] prise. - 2Christelig] kristeligt, dvs i overensstemmelse med den lutherske lære, i modsætning til den ukristelige Mariadyrkelse - 2-3forvent] ændret - 1,3Formoffue] formåen, evne - 1,5der] nl. i hjertet - 2,3haffues] gives. - 2,6loffue] lovprise - 2,7Huad] hvad enten - 2,8Mod] sind - 3,2bold] skøn. - 3,5vdslycke] udslukke. - 3,6fundet met] mærket, følt hos. - 4,5sætte] satte. - 4,8offuer.. Land] i hele verden. - 5,1bryde] forbryde mig, gøre uret. - 5,3Verdskyld] fortjeneste. - 5,8leed] afskyelig. - 6,1-2ISynden.. vist] jf.Ps.51,7. - 6,3ganget] gået, levet. - 6,4Thi] derfor. - 6,4tyst] tavs, stille. - 6,5Brøst] skrøbelighed. - 6,6Som.. fuld vel] du, som fuldt ud har magten (til at tilgive). - 6,7steder i Vaade] stedt, stillet i ulykke. - 6,8Liff] legeme. - 7,3maat] må, skal. - 7,8stander.. Act] står al min hu, min lyst. - 8,2-4Verdsens Ø.. bortdø] jf. n.t.Vb 12,16. - 9,1Morgenstierne] morgenstjerne er alm. tilnavn til Maria i den katolske tid, jf.MDB I 121,28; II 179,24; 205,30; 312,28; III 191,8, men også andre kan benævnes sådan, f.eks. Joh.Døberen III 406,15; IV 413,22 og en enkelt gang også Jesus: II 108,9 - 9,2Balsom] balsam. - 9,5reene] ren.

✂ Hans Thomissøns lutherske kontrafaktur af den katolske Mariavise Ieg vil mig en Iomfru lofue, er optaget som den 8.salme »Om Christi Person oc Embede« i Th 39r med overskriften »Ieg vil mig en Iomfru loffue, er en gammel Sang om Iomfru Maria, Christelige foruent Iesu Christo til loff oc ære« 306 Optrykt BH 8; Dal 111 salmer 3. Litt.: Skaar 265, Nutzhorn II 38-41, Møller II 117f, Liedgren 214f, Ernst Frandsen: Mariaviserne, Kbh.1926 181f, Thuner m.suppl. 317; Widding II 135, Harald Vilstrup og Henrik Glahn Den gamle åndelige vise Jeg vil mig Herren love, DKÅ 1950-51 40-47; Malling II 483-488; LysterKK 35f.

✂ Overskrift i T-28 som Th med tilføjet forfatternavn »M.H Tom « ligesom i Rerav og Th86. Varr.: 2 Christelige] christelig. - 1,6 bæren alt] bære det =Rerav87, 93, 95, bære der Rerav96; bæren all Th86. Rettelsen i Rerav og T-28 skyldes formodentlig, at bæren = bære den (nl. hans Naffn i 1,5) ikke har kunnet accepteres af en, der opfatter Naffn som et neutrumsord. For sønderjyden Hans Thomissøn derimod er navn fælleskøn. - 1,7 sorg] Sorrig =Rerav87, 93, 95, 96, UdkS - 4,1 Englers] Engle oc; Englers oc Rerav82, 93, 95, 96. - 4,4 giør] giøre =ThB, ThC, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96, Udk20, UdkS. - 4,5 satte] sætte =Rerav82, 93, 95, 96, Udk20, UdkS; sette Th86. - 5,2 tancke] Tancker S =Rerav 93, 96 - 7,3 maatte] maat UdkS. - 8,2 Verdens] Verdsens =ThB, ThC, Th86, Rerav87, 95, 96, Udk20, UdkS. - 8,4 de] at =Rerav95, 96. - 9,1 morgens stierne] Morgenstierne =Rerav95, 96, UdkS; Morgen stierne Rerav82, 87, 93.

✂ T-28 kendes hverken fra Udk00 eller UdkW Bemærkelsesværdige sammenfald med Reravs læsemader i 1,6, 1,7; 4,1; 4,5, 5,2, 8,4 og 9,1.

T-29. Maria hun er en Iomfru reen

✂ 2Christelig foruent] kristeligt ændret, jf. n.t. T-28,2-3. - 3Loff] pris. - 1,2Skrifften.. beujse] jf. Matt.1,18.20.23.25, Lk 1,27 34. - 1,3fødde] fødte. - 1,3foruden meen] uden (moralsk) fejl, forseelse. Marias søn var uden synd. Hvis udtrykket ælder Maria, betyder det »uden skade«, nl. på Marias mødom. Det er alm. katolsk opfattelse, at Maria forblev jomfru både før og efter Jesu fødsel - 1,7Lise] ro, hvile. - 2,5Saa.. fuld] sådan er Jesus fuld af nåden. - 3,2met skæl] med vished, sikkerhed; med rette. - 3,7vden Tuiste] uden at bestride (troens rigtighed), jf.ODS 24,1173 - 4,1Iesse Quist] epitet til Jesus, jf. Es.11,1 iflg. Chr.III: Oc der skal opgaa it Riiss aff Jesse (dvs.Isaj, Davids far) Slect, oc en Quist aff hans roed skal bære fruct. - 4,2Iacobs.. Stierne] epitet til Jesus, jf. 4.Mos.24,17 - 4,5Verden all] hele verden - 5,2besinde] fatte, udgrunde. - 5,3Tunge Staal] om apostlene Johannes og Paulus siger en middelalderbøn, at »eder twnger vore stercke som staal at owenbare the hemelske ting«, MDB III 407,16 - 5,4Engle Maal] engles tungemål, jf. 1.Kor.13,1. - 5,7sinde] gange - 6,1synder. Sand i Strand] om syndernes talrighed som sandskorn jf. MDB II 155,19, IV 174,25; 278,28; 459,2-3; Th 336v str.2; AV 11,6, Hb 10,67, Tr bl.H 1r, ReravENBb bl.236v. - 6,2Soel i strimer] sol i straler, dvs solens straler. - 6,4heldst] især. - 6,5-6Gud skabt] til rimet fortabt-skabt jf. 43 str.5,1-2 og T-14 str.2,5-7.

✂ Hans Thomissøns lutherske kontrafaktur af den katolske Mariavise med samme begyndelse. Optaget som den 9.salme »Om Christi Person oc Embede« i Th 41r med overskriften »Maria hun er en Iomfru reen etc. Christelige foruent, Iesu Christo til Loff oc ære.«

✂ Optrykt BH 9; Dal 111 salmer 4. Litt : Skaar 297; Nutzhorn II 42-46; Møller II 118; Thuner 708; Widding II 135f; Malling III 292-95.

✂ Overskrift i T-29 som Th med tilføjet forfatternavn »M.H.Tom.« ligesom i Rerav og Th86. Varr.: 1,6 giffue] giffuer. - 2,1 Verdens] Verdsens =ThB-C, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 2,1 Mestre] Mestere =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 3,3 Christ] Christus. - 3,3 syndens] syndsens =ThB-C, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 3,4 Dieffuelens] Dieffuelsens =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 3,7 hiertelige] hiertelig. - 4,3 foruist] Christ =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 5,2 dybe sinde] dyb besinde. - 5,3 O] Oc =Rerav82, 93, 95, 96. - 5,7 hundret] hundrede. - 6,3 synders] Syndsens. - 6,4 dødens] Dødsens =ThB-C, Th86, Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 6,5 bliffue] være =Rerav82, 87, 93, 95, 96. - 6,7 sine] dine =Rerav82, 87, 93, 95, 96, Th86.

✂ T-29 kendes ikke i Udk. Bemærkelsesværdige sammenfald med Reravs læsemåder i 2,1, 4,3; 5,3, 6,5 og 6,7.

T-30. HErr Christ Gud Faders Eenbaarne Søn

✂ 1,2Raad] plan, beslutning, nl. indholdet i Guds frelsesplan. - 1,4Ligeruijß . staar] ligesom skrevet star, nl. i Joh.1,14 18. - 1,5Morgenstierne] jf.Joh.Åb 22,16. Jf.n.t. T-28 str.9,1 - 2,1vorden] blevet til, født - 2,2Itid] jf. Gal 4,4 Muligvis hentydes til Eliasprofetien om Kristustiden som de sidste 2000 ar af verdens ialt 6000 ar, jf. LysterNS 83f - 2,3forloren] mistede - 2,5belencket] lænket, jf.Joh Åb.20,1f - 3,6sødhed] godhed, jf.Ps 34,9, 1.Pet.2,3 - 3,7tørste] jf.Matt.5,6; 1.Pet.2,2. - 4,1du . Iorden] jf.Joh.1,3. - 4,2-4Oc est. mact] jf.Joh.Åb. 11,15.17. - 4,7tuile] tvivler - 5,1vdaff dit gode] i din godhed. - 5,5faldrig mere, Vden] aldrig andet end. - 6,2bestyre] styre. - 6,3-4Den gamle Adam maa] jf.Rom.6,4-6; Ef.4,22.24; Kol.3,9f - 6,3krencke] svække, tilintetgøre.

✂ Elisabeth Kreuzigers HErr Christ, der eynig Gotts son, Wack.III 67-68, fra 1524. Dansk overs. 1529 med en tilføjet næstsidste strofe og med overskriften »Een skon(!) lofsang aff Christo«. I Tausen 12v er salmen opfattet som julesalme: »En anden skøn Loffsang aff Christi fødzel«. Th 29r vender tilbage til 1529-versionen både m.h.t. salmens funktion - den anbringes nu som 1.salme »Om Christi Person oc Embede« med overskriften »Her Christ Gud Faders enborne Søn etc. Elisabeth Crucigers.« - og m.h.t. dens ordlyd i str.1,3; 3,6; 4,2 og 5,1. Niels Knud Andersen konkluderer dog forhastet, at salmens anvendelse som julesang altsa ikke slog an. Th fik ikke det sidste ord. I Rerav er den anbragt blandt »Psalmer i Aduentz Høytid«, men med denne brugsanvisning i 308 overskriften: »Kand ocsaa siungis i Christi Fødsels Høytid « Th86 følger denne praksis op: »Kand oc siungis vdi Christi Fødzels Høytid « Begge steder udelades forfatternavnet. I Jesp. er salmen aftrykt som introitus til 1.søndag i advent.

✂ Optrykt BH 181. Litt.: Skaar 100; Nutzhorn I 105-08; Møller II 9. 114, Thuner 959, Widding II 42, Andersen 56f. 235. 252.

✂ Overskriften i T-30 ligesom Rerav. Varr.: 3,1 Vilde] Vilt =Rerav93, 96. - 3,3 Christelige] Christelig =Rerav93, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 3,5 Vort] Vor. - 4,6 Vort hierte] Vore Hierter =Rerav93, 96; Vor Hierter UdkW. - 5,1 din] dit =Rerav93, 96, Th86, Udk20, UdkS, UdkW - 6,4 ny nu] ny =Rerav93, 96. - 6,6 Legemis] Legoms; Legems Udk20, UdkW.

✂ Læsemåde fælles med Udk. i 3,3, 4,6 og 5,1. Tydelig påvirkning fra Rerav.

T-31. En Tacksigelse til den hellige Trefoldighed

✂ 3oss beujst haffuer] har vist mod os. - 1,2Hannem bør oss] ham bør vi - 1,3giør Miskund] viser nåde. - 1,5beujst] vist. - 1,6Menniskens Kiøn] menneskeslægten. - 1,6saa mangeled] på så mange måder. - 2,3qualde] voldte kval, plagede. - 2,4 og 10,2Møde] møje, plage. - 2,6Raad til] mulighed for. - 2,7Ieg.. vndfangen] jf.Ps 51,7. - 3,1hiulpe] hjalp. - 3,5Creatur] skabning. - 3,6aff] pa grund af. - 4,1oc] heller. - 4,3ræt aldrig] aldrig nogensinde, ODS 17,870. - 4,3huort] hvorhen. - 4,4grunde] bund. - 4,5For] på grund af. - 5,1-2Da maade] jf. 39 str.5,1-2. - 5,1ynckedis] ynkedes over. - 5,3Hand Barmhiertighed] jf.39 str.5,4. - 5,5vende] vendte. - 5,6koste] kostede, ofrede - 6,4heden] herfra, bort. - 7,1lydactig] lydig. - 7,5lønlige Stat] skjult gav han sin herlighed til kende - 7,6Platz] plage. - 8,4arffue] arve. - 9,2wuenner] uvenner. - 9,4met] sammen med, hos - 9,5ene] eneste. - 9,6Thi kommer] kom derfor. - 9,7ræt ingen] slet ingen, jf. n.t. str.4,3. - 10,4 Tag Tro] tag imod troen, jf.Mk.16,16. - 10,7 og 14,1Thi] derfor. - 12,3opfylt] udbredt. - 12,5Foruare dig] tag dig i agt, imp. - 12,5sæt] (leve)sæt, (tanke)sæt, skik og brug - 12,6foruender] forandrer, fordrejer. - 12,6Ræt] retfærdighed. - 13,3silde oc fro] sent og tidligt. - 13,5vocte] vogt, imp - 14,4sende] sendte. - 14,7Huo] hvem

✂ Martin Luthers NV frewt euch, lieben Christen gmeyn, Wick III 2, skrevet i 1523 og trykt i Wittenberg 1524. Dansk overs formodentlig af Claus Mortensen i Een ny handbog, Rozstock 1529 7v »Til afftensang. Nw frygder eder, med twende begyndelse. Then første. NW frygder eder alle Christne mend Then anden begyndelse med samme noder GVd tader oc Søn oc then Helliaand, hannwm bør « I Tausen 42v med overskriften »En anden Lofsang aff de hellige Trefoldighed«, med kun den anden begyndelse: GVd Fader Søn och Helligaand. og med sma ændringer i str.1,1; 1,4; 3,1, 4,1; 4,7, 7,6; 8,7 og 12,3. Th 51v vender tilbage til 1529-teksten i str.3,1; 3,5; 3,6; 4,1 og 8,7 og den alternative begyndelsesstrofe Nu fryder eder alle Christne Mend, der åbenbart begrunder 309 placeringen som salme nr. 14 »Om Christi Person oc Embede«. Overskriften bliver nu »En Tacksigelse for Guds høymectige Velgierninger, som hand oss beuist haffuer i sin Søn Iesu Christo.« Desuden tilføjer Thomissøn en doxologisk slutstrofe. Denne slingrekurs fortsætter med Rerav, der kasserer den alternative indledning - men beholder den nye slutstrofe -, flytter salmen tilbage til rubrikken »Om den hellige Trefaaldighed« og forsyner salmen med overskriften »En Tacksigelse til den hellige Trefaaldighed, for Guds høymectige Velgierninger, som hand oss beuist haffuer i sin Søn IESV CHRISTO.« Det samme sker i Th86. I Jesp. er salmen offertorium i fastetiden.

✂ BH 164. Litt.: Skaar 9; Nutzhorn I 81-92; Møller II 111-14; Thuner 454; Widding II 37-40; Malling III 437-45; Niels Knud Andersen: »Nun freut euch, lieben Christen gmein« på dansk og svensk, Hymn.Medd. 1973 55-77, Andersen 75f. 97f. 238f.

✂ Overskriften i T-31 er som Rerav og Th86. Varr.. 1,1 Fader Søn] Fader oc Søn =ThB-C, Jesp., Th86, Rerav95, 96, Udk00, Udk20, UdkS. - 2,5 dyber] dybere =Tausen, Rerav93, 95, 96, Udk00, UdkS, UdkW. - 2,6 raad ey] Raad til =UdkW. - 3,1 Min] Mine =Tausen, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 4,6 syndens] Syndsens =ThB-C, Jesp., Rerav87, 93, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkW. - 5,1 ynckede] ynckedis - 5,5 Faderligt] Faderlige =ThC, Rerav87, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS. - 5,7 der] det =Udk00. - 6,3 mig] min =Tausen, ThB-C, Jesp., Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW. - 6,5 Syndens] syndsens =ThB-C, Jesp., Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW - 7,3 baade reen] reen =Rerav87, 93, 95, 96. - 10,6 Verdens] Verdsens =ThB-C, Jesp, Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkW. - 10,6 synder] synd - 11,2 denne] dette =Rerav87, 93, 95, Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 12,1 lærd] lært =Udk20, UdkS. - 13,4 mit] mm. - 13,5 For] Fra. - 14,6 dødens] dødsens =Rerav87, 93, 95, 96, Th86, Udk00, Udk20, UdkS, UdkW.

✂ Interessante er de med Rerav fælles læsemåder, der ikke kendes i Th-trad.: 2,5; 3,1; 7,3; 11,2. Det gælder også de med Udk. fælles læsemåder, der peger bagud mod et med Vb-T fælles forlæg: 2,6; 3,1; 5,7; 11,2.

T-32. En Bøn til Christum

✂ 3-4D.Paulus.. M.D LVII] doktor Paul Eber skrev den til (sine) små drenge år 1557. - 2,3sted] stedt, bragt. - 3,1Øyen.. forgaar] øjnene brister og synet forgår. - 4,1mig forgaar] jeg mister. - 4,4Stat] stå. - 5,2Forstecke] forkort, imp. - 5,2qual] kval, pine. - 6,2anamme hende] modtag den, nl. ånden. - 8,3Joh 5,8 ] Joh.5,24; 8,51. - 10,2Vdføre] afføre, befri. - 11,3Brøst] skrøbelighed - 12,3stadelig] stadigt. - 12,4saliglig] saligt.

✂ Paul Ebers HERR Iesu Christ, war Mensch vnd Cott, Wack.IV 2-3, V 1593, skrevet som rimet bøn i 1557 og gjort sangbar i 1560 i dels fireliniede, dels 310 seksliniede strofer Overs. til dansk som sammenhængende digt af formodentlig Rasmus Katholm, strofeinddelt i Th 335r, med overskrift »En Bøn til Christum, om en salige død, oc affgang fra dette ælendige bedrøffuit Leffnit, til det euige Liff. D. Paulus Eberus filiolis suis faciebat. M D.lvij.« og anbragt som den 4 salme »Om Døden oc begraffuelse.« Optrykt i sin opr. ustrofiske form i NmB2 bl Cc 5r. Katholms overs måtte i Rerav vige pladsen for en alternativ overs. Herre Jesu Christ, sand Gud oc Mand, men er optaget i rev Rerav med overskriften »En Bøn til Christum, om en salig Død oc Affgang. D Paul.Eber« og uden skriftsted. I Th86 er skriftstedet bevaret, og overskriften lyder: »En Bøn til Christum, om en salig affgang oc endeligt. D.Pau Eberus filiolis faciebat. M.D.LVII. Kand oc siungis, som, Fader vor vdi Himmerig «

✂ Optrykt BH 81. Litt.: Skaar 548; Nutzhorn II 309-311; Møller II 168; Thuner 664; Widding II 127; Malling V 172-177; Konrad Ameln: »Herr Jesu Christ, wahr' Mensch und Gott«, JbLH 1962 109-115.

✂ Overskriften i T-32 er overtaget fra Th86 211v, der vel er forlæg for denne salme, dog måske via et mellemled. Varr.: 1,1 Mennisk] Menniske =Rerav87, 93, Udk20, UdkS. - 1,4 euig] euige =Rerav87, Udk20, UdkS, UdkW - 3,2 Øern] Øren =Th86, Udk20, UdkW; Ørne UdkS. - 4,2 Mennisk] Menniske =Udk20, UdkS, UdkW. - 6,2 Herr] HErre =Th86, UdkS, UdkW - 11,1 euiglig] euindelig =Th86, Udk20, UdkS, UdkW. - 11,4 styrck] styrcke. - 12,3 stadiglig] stadelig =Rerav87, Th86, Udk20, UdkS, UdkW.

✂ Læsemader som Th86 i 3,2; 6,2, 11,1 og 12,3 Som Udk i 1,1; 1,4, 3,2, 4,2; 6,2; 11,1 og 12,3. At imidlertid forbindelsen mellem Udk. og rev.Rerav i denne salme er endnu tættere end mellem Vb-T og Udk., ses af overskriften i UdkW s.180: »En Bøn til Christum, om en salig Død oc Affgang D P E « Vi må her formode, at enten bygger Udk på rev.Rerav, eller også bygger rev.Rerav på et med Udk. fælles forlæg.

T-33. En Christelig Morgensang

✂ 1,8bør] tilkommer. - 2,3 og 3,7Vaade] ulykke - 2,4Liff] legeme - 3,3siuge] bedrage. - 3,8brad . Død] jf.n.t 6,84. - 4,3Befal] overlader. - 4,7hues] hvad - 5,4Ijd] gerning, stræben - 5,5komme i] bringe til - 5,7bedrøffue] plage. - 6,4Huor.. tilgaa] hvordan alting skal gå til. - 6,8Liffuis tid] livstid. - 7,3beujser] viser imod, giver. - 7,4mangelund] af mange slags. - 8,1-8All Guds Kætterj] jf. Alterbogskollekten til 8 søndag efter trin - 8,1Tienere lære] tjenere, som os lærer. - 8,5De kunde] for at de kan - 8,8Foruden] uden. - 9,1os] også. - 9,3met de Arme] tillige med de fattige - 9,6Pestilentz] pest. - 9,7kummer] sorg, frygt. - 10,2tuile] tvivle. - 10,3vdrætte] opfylde. - 10,6forhale] opsætte. - 10,8Stat] stand. - 11,4met.. mact] af al magt - 11,5ædru] besindig.