Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

54. Om Døden, en nyttelig Betænckelse

1-2Betænckelse] overvejelse. - 3AUGUSTINUS] kirkefader, født i 354, biskop i Hippo i Nordafrika fra 395 til sin død i 430. - 4-5Communis.. præceßit] fælles for alle er dødens vej, salig derfor den, som gik forud. Citatet har ikke kunnet opspores i Augustins skrifter, og det kan nok kun med urette tillægges ham. - 6frycter du dig] frygter du. - 6saa saare] så voldsomt - 7 Ø] nl. verden, jf.n.t. 12,16. - 8hen] herfra. - 10end] endnu. - 13offuer.. gaar] går (døden truende) hen over dit hoved. - 15dantze Pibe] dødedansmotiv, hvor Døden spiller på fløjte (pibe) og ubønhørligt drager de dansende efter sig. - 18Wuijse] uvise, dumme. - 19hand springer for] døden fører an i springdansen. - 22 og 25i tide] mens tid er. - 23End] hellere end - 24kiende] forstå - 26-27Sola. nihil] Kun gudsfrygt vil følge et menneske også efter den død, der venter. Alt det andet er skygger, drømme, tomhed, intet. Dette latinske citat i heksameter kan ikke stamme fra Augustin. - 28INgen tingist] ingenting. - 32trælle] arbejde hårdt for. - 33fire Fiælle] fire brædder nl. en ligkiste, jf.DDS 715,10. - 34Læret] lærred. - 35Prang] pragt. - 36hen] herfra. - 38 og 56Skugge] skygge. - 40jd] id, gerning. - 44Oc forsmaar] og den, som forsmår. - 48-54IVerden bygge] Lignende sentenser kendes som indskrifter i portalen til mange bondegårde Således over portindgangen til Tjele hovedgård. »Wi bygge her huse oc store feste/ endoc wi erre her fremede gieste/ Gud vnde wos her saa at bygge oc boo/ at wi kunde naa den evige roo/ anno 1585 lod Jørgen Skram til Tiele oc hans kiere høstru F Hilleborg Daa opbygge tete hus oc broo/ Gud unde os den evige roo«, Danske slotte og herregårde bd.13, 1966, 153. Skikken stammer fra Tyskland, hvor en husindskrift i Bierstrasse nr.17 i Osnabruck fra år 1579 lyder: »Wir bouwen alle feste/ Sint doch nicht men frembde geste/ Wen dar wir Ewich sollen sin/ Dar denken wir [gar wenich hin]«. En række lignende husindskrifter m.m. anføres af Johannes Linke og E.Jacobs i Blatter fur Hymnologie 1885 32.48.62f. Sst.1889 109f refererer J.Linke til mag.Adam Ulrich von Cranachs ligprædiken over fyrst Carl von Anhalt-Zerbst den 8.marts 1561. Prædikanten beretter, at han engang i en fyrstelig sal ved en malet engel har fundet dette rim: »Vns Engel wundert alle gleich/ Das jr Menschen vff Erdreich/ Bawet Schlösser vnd grosse Feste/ Vnd seid doch nichts denn frembde Geste/ Da jhr Gott ewig sok anschawen/ Da wil doch gar niemand hinbawen«. I Lpr bl.E 2v citerer Sthen linierne 48-51 og tilskriver dem her den hellige Bernhard. - 49Enddog] selv om. - 49Feste] fæstninger - 50-51dere, som] der, hvor. - 52vduise] viser bort - 61vinde op Seyl] hejse, sætte sejl for at påbegynde en rejse, jf.ODS 26,1655 lin.54. - 62Huo faar] jf.DgO VII:1 139 nr.2885. - 62vraaer] kroge. - 63faar] for. - 64Traatz] trods. - 66-67282Huad beuare] jf.Matt. 10,28 - 66føre i Fare] bringe i fare end legemet