BREV TIL STATSMINISTER, GREV J. L. HOLSTEIN
DATERET 15. JUNI 1752
Egenhændigt; i det danske rigsarkiv (Dokumenter til sjæll. missiver af 23. juni 1752, nr. 298).
Tidligere trykt af Jul. Bidstrup i Museum 1893. II. s. 46.
Igen et forslag fra grev Reuss, som grev Holstein sender Holberg for at høre hans mening om det!
Holberg er i ét og alt enig med grev Reuss. Han finder det nyttigt, at der ved Sorø akademi ansættes to »repetenter« d. e. en slags undervisningsassistenter, som skulde repetere med akademisterne det, professorerne havde foredraget. Hver af akademisterne, som vilde gøre brug af repetenternes manuduktion, skulde betale 30 rdl. om året; resten af deres løn måtte akademiet lægge til.
Mærkeligere er det, at Holberg heller ikke gør nogen indvending mod grev Reuss’s forslag, at professor eloqventiæ Lysholm tillige skulde være professor historiarum uden forhøjelse af sin løn. Wadskiær var bleven afskediget fra det historiske professorat i Sorø, men var bleven udnævnt til professor poeseos ved universitetet. Der var altså nu ikke nogen professor i historie ved akademiet.
Men i året 1747 (se brev nr. XXVI, jf.Alfr. Glahn: Sorø Akademi og Holberg s. 6) havde Holberg ønsket, at historien skulde forenes med jus publicum og politica, således som det også havde været ordnet, så længe Schlegel var professor extraordinarius. Sneedorff var derimod professor juris publici et politices, men havde ingen pligt til også at undervise i historie. Man kunde nu have ventet, at Holberg havde foreslået at overdrage historien til Sneedorff; men han slutter sig til grev Reuss’s forslag at lade professor eloqventiæ tillige være professor i historie. Grunden til, at Holberg således op«s. 181gav sit tidligere ønske, at historieundervisningen burde knyttes sammen med fremstilling af de europæiske staters nuværende tilstand, har rimeligvis været den, at Lysholm havde mest lyst til at være professor i historie og i følge grev Reuss’s vidnesbyrd var »en særdeles duelig og retskaffen Lærer, som med en utrættet Flid forestod sit Embede«, og at han helst vilde være fri for at have med eloqventia at gøre, hvad der også lykkedes ham kort efter (Museum 1893. II, se 47).
Hoivelbaarne Hr Greve
Jeg finder denne af Hr Geheime Raad Grev Reuss forestilling 1 at være gandske nyttig i henseende til tvende Repetenters antagelse: thi endskiondt Baltzlöv 2, som er den eeneste man til denne tid har haft, er instar omnium, saa behöves der dog een eller to andre der kand coopeveve med ham; og hvad Pvof Lysholm 3 er angaaende, da, saasom hans hoved studium entid lang har været historien og han ofte med applausu har forrettet Ovdinariorum vices, saa synes mig at pvofessio historiarum ham beqvemeligen kunde overdrages, helst, saasom eloqventia og histovien paa mange steder ere annectevede. Dette er min allerunderdanigst be= tænkning her om
Jeg forbliver
Deres Hoigrevelige Excellences
underdanigste tiener
L Holberg
Kiobenh d 15 Junij 1752
Udskrift (med Holbergs hånd)
Til Hans Hoigrevelige Excellence
Hr Joh Ludvig
Greve af Holstein