BREV TIL RIDEFOGDEN FREDERIK BIERRE
DATERET 4. SEPTEMBER 1748
Trykt efter Jens Kragh Høsts aftryk i Politik og Historie II (1820), s. 255.
Originalen tabt.
Af Holbergs breve til ridefogden Bierre kender vi sex; men kun ét af dem haves i egenhændig original, alle de andre kendes kun i Jens Kragh Høsts aftryk. Høst oplyser os ikke om, hvorledes han har fået Holbergs breve (om han selv har ejet dem); men han påstår, at i hans udgave er de »nøjagtig aftrykkede«. Med nøjagtigheden kan det nu ikke være stort bevendt, og det har Høst selv sørget for, at vi fik at vide; ét af brevene har han nemlig aftrykt to gange (med 6 års mellemrum); men der er en mængde punkter, hvorpå de to aftryk er forskellige fra hinanden: det ene har »tiendens«, det andet »Bondens«, det ene »9 Rdr.«, det andet »9 Mk.« osv.; lignende fejl må vi regne med, at der kan findes i de andre breve, som Høst har udgivet. Originalerne til disse breve vil næppe kunne genfindes, efter at de har været forsvundne i over hundrede år.
Om Frederik Bierre ved vi ellers ikke det mindste. I september 1748 kan han næppe ret længe have været ridefoged påTersløsegård, siden Holberg udtaler håb om ikke at blive skuffet i sine gode tanker om hans agtsomhed og troskab; i november 1746 nævnes »Hans Syllow« som ridefoged på Tersløsegård.
Sin tillid til Frederik Bierre viser Holberg ved på grund af familieskabet at tage hans broder i sin tjeneste, men især ved stadig at betro ham allehånde tillidshverv, såsom »under hånden« eller »hemmeligen« at skaffe Holberg oplysninger om folks soliditet eller hæsderlighed.
s. 129Holberg selv viser sig i brevene til ridefogden fra en side, hvorfra vi ellers ikke har set ham, nemlig som godsejer. Han lod sig ingenlunde nøje med at indkassere pengene fra godset, mens han lod sine folk om resten. Tværtimod ser vi ham sidde i sin professorresidens i København (alle brevene til ridefogden er skrevne ved efterårseller vintertid) og derfra selv lede driften af sine godser med hensyn til stort og småt; han taler om, hvor og til hvilken pris sæden skal afsættes, hvad der skal gøres for at undgå kvægsygen, hvilke mænd en forpagtning kan overlades til, hvorledes man kan få inddrevet landgilde hos nogle svage betalere — om ejendomsretten til en kakkelovn, om udvisning af et træ til præsten osv. Men også beboernes vel ligger Holberg på hjerte: den fattige degneenke og den ulykkelige møllerenke, som skulde prakkes en ny mand på, tager han sig af med faderlig velvilje. Det er skade, at der ikke kendes flere af Holbergs breve til hans ridefogder; vi vilde sikkert ved dem have fået en rig samling bidrag til hans karakteristik.
Hovedæmnerne i dette brev er Holbergs mistillid til Winderslef og hans frygt for den da regerende kvægsyge.
Med sin ridefoged på Brorup Lars Winderslef havde Holberg megen genvordighed; han mistænkte ham for en stor mængde uredelige handlinger: for uden tilladelse at holde køer, heste og svin på gården og at fodre dem med gårdens korn, for at drive ulovligt krohold m. m. Holberg afskedigede derfor Lars Winderslef af sin tjeneste og(6.maj 1749) anlagde erstatningssøgsmål mod ham; men han tabte sin sag »med alle honnores« først ved en kommissionsdomstol, dernæst ved højesteret (dansk »Historisk Tidsskrift« 6 r. IV, s. 378). Af brevet her ser man, at Holberg havde Winderslef mistænkt for at holde svin, som han fodrede med olden fra Holbergs skove. Han er bange for, hvad Winderslef vil finde på, når han hører, at Brorup er forpagtet bort, og at han må se sig om efter en ny plads. Holberg beder derfor Fr. Bierre om at holde øje med sin kollega på Brorupgård. Så bange er baronen for sin ridefoged,s. 130at han glemmer at sige, hvem det er, der volder ham skræk. Winsderslef nævnes kun én gang i begyndelsen af brevet; derefter tales der om kvæg, halm og hø; men at den »han«, som Holberg er bange for, er Winderslef, ses ikke af sammenhæng med det, som står nogenlunde i nærheden.
9*
Kvægsygen, som Holberg ligeledes er bange for, og med rette, nævnes slet ikke i brevet; men det er sikkert af hensyn til den, Holbergs kvæg strax skulde flyttes fra Brorup, når de ny forpagteres 60 køer kom dertil.
Jeg haver 1 de to Raadyr item haren og 2 par agerhøns. Winderslef har Jeg ladet vide at han ikke maa befatte sig med Olden 2. Bræmer 3 fortaalte mig at han 4 hører sig om anden leilighed 5, hvilket er troeligt, efterdi han hører at Brorup er forpagtet til Giæssing 6 og fiskemesteren 7. Jeg haver tilladt dem 8 i Vinter at føre 60 kiør til gaarden og saasnart det skeer, maa alt qvæget 9 føres til Tersløse. Det staaer kun paa om der bliver foering nok paa Brorup hvilket fiskemesteren dog mener naar halm og høe bliver Conserveret: Derfore maa og intet selges fra Tersløse. I maa underhaanden efterforske hans 10 forhold, thi ieg er bange for ham denne Vinter. Eders broder Johannes vil gierne have en Tieneste; Hvis han kunde være beqvem til ladefoget kunde han vel komme til Brorup thi jeg har ingen tillid til Christen Nielsen 11 Som jeg i hast maatte antage. Hvis Præsten 12 trænger til Brænde faaer han udviises et andet træ af samme Størrelse. Jeg haaber at ieg ikke bliver bedragen udi de tanker jeg har om Eders agtsomhed og troeskab — forbliver
E beredvillige
L Holberg
Køibenh. d. 4 Sept. 1748
s. 131Man kunde forhøre om og paa hvad vilkor Søren Jurgensen 13 vilde paatage sig mine kiør fra Brorup. Naar noget vilt mig tilskikkes maa budet tale med mig først førend han kiører det til mit huus 14.
Udskrift:
A Monsieur
Mons. Frideric Bierre
Ridefoget ved Tersløse
a
Tersløsegaard.