HOLBERGS SIDSTE VILJE
DATERET 20. JANUAR 1748 MED UDATEREDE
TILFØJELSER
Egenhændigt; i lenskontrollens arkiv, Baroniet Holberg.
Tidligere trykt bl. a. i Wille Høybergs Kiøbenhavnske Samlinger I (1755), s. 447, faksimile i Alfr. Glahn, Sorø Akademi og Holberg (1925) s. 32.
De »midler«, som Holberg havde skaffet sig, skulde efter hans død gå til et almennyttigt foretagende; hans penge skulde lige så vel som hans skrifter stå som æreminder efter ham og vise, at han havde brugt sin tid til gavn for sine medborgere. Intet under, at Holberg atter og atter tænker på sit testamente; der er vel nok nogen overdrivelse i det, som H. P. Anchersen siger i et brev af 14. februar 1754 (Soransk Tidsskrift 1870, s. 146): »Baron Holbergs Testamente med Codiciller, hvilke han vel 17ten Gange haver forandret«; men vist er det, at Holberg mange gange og under forskellige former har udtrykt sin sidste vilje (jf. Ep. 177). 1735 bestemte han, at hans midler skulde gå til et lærd societet især for det danske sprog; 1745 oprettede han et testamente, hvorefter der skulde sættes en kapital fast til bedste for fattige jomfruers udstyr. Medens Holberg endnu var i tvivl om, hvad han skulde bruge sine jordegodser til, foreslog grev Reuss ham at testamentere dem til Sorø akademi. Overdragelsen fandt ikke sted i testamentform; men i Holbergs patent som friherre (6. marts 1747) står der: »hans tvende adelige Sædegaarde Tersløse og Brorup erigeres til et friherreligt Lehn med Navn af Friherskabet Holberg, som først efter hans dødelige Afgang skal være henfaldet til det ridderlige Academie i Sorø«.
s. 124Det var dog ikke alt sit jordegods, Holberg strax gav til baroniet; Stillinge kirketiende kom han først frem med, da det havde vist sig, at Tersløse og Brorup ikke gav penge nok til akademiet.
Ved dette dokument overlader Holberg igen akademiet noget jordegods, som han havde haft i baghånden. For de penge, som Orebo m. m. kunde give som udbytte, skulde der oprettes tre fripladser ved Sorø akademi; men Holberg stiller betingelser for sin gavmildhed: når Holberg giver de tre fripladser, skal kongen give lige så meget af akademiets midler; Holberg må i forvejen have sikret sig kongens samtykke, ellers kunde han ikke have givet anvisning på baroniets indkomster, som han jo ikke mere havde rådighed over.
Også sin bogsamling vil Holberg gøre til noget varigt, noget, der »stedse« skulde bære hans navn: Bibliotheca Holbergiana. Men skæbnen har villet det anderledes; ved Sorø akademis brand 1813 gik Holbergs bibliotek til grunde.
Til hoveddokumentet, der kaldes »sidste vilje«, er føjet et formløst »forlangende« og en »allerunderdanigst sidste bøn«.
Hvornår »forlangendet« er skrevet, kan kun for så vidt afgøres, som man kan sige, at det må være skrevet efter den 18. august 1749; det indeholder nemlig ting, som går ud over det, Holberg havde udtalt i det brev, hvori han meddelte, at han i levende live vilde skænke sit gods til Sorø akademi. Først forlanger Holberg, at der skal sikres hans søstersøn en beskeden årlig pension; dernæst giver han i kortest mulig form en fundats for det Holbergske enkesæde på Tersløsegård, som endnu består efter at være genoprettet 1861. Sætningen om enkesædet og bemærkningen om genparten, der leveres til overhofmarskalen, er vist skrevet samtidig, men senere end forlangendet om søstersønnens pension; skriften er underlig udflydende og tyder på en anden nedskrivningstid end for det foregående; der kan godt være gået et par år mellem nedskrivningen af de to »forlangender«.
Endelig er der den »sidste bøn«, der lige så lidt som »forlangendet«s. 125er dateret eller underskrevet. Holbergs faste hånd, som kendes fra hans andre brevskaber, er her bleven rystende. Det gammelmands indtryk, man således får ved skriften, får man også ved indholdet; i spagfærdige ord henstiller Holberg til kongen, om ikke også borgerlige kunde blive akademister i Sorø; men det vilde jo være at give akademiet en helt anden karakter, det var ubetinget et ridderligt akademi. I steden for nu at sende kongen et sagligt begrundet forslag, nøjes Holberg med at udstøde et hjertesuk, som kan tydes således: det ærgrer mig, at folk opholder sig så meget over, at det er et ridderligt akademi, jeg har givet mine penge til; på en slig motivering får man ikke en kongelig fundats forandret — og det fik Holberg heller ikke. Ej heller sproget i »bønnen« er som ellers hos den store mester: »Dette har altid lagt mig paa hiertet, og derfor haaber en naadig bønhørelse«; således plejer Holberg ikke at skifte subjectum.
Alt tyder på, at Holbergs »sidste bøn« er skreven i hans allersidste levetid, i slutningen af året 1753 eller i januar 1754 (se videre herom i Alfr. Glahn, Sorø Akademi og Holberg, s. 34).
Saasom alderdom og svaghed tiltager, saa har ieg fundet tienligt at tilkiende give min sidste villie, og haver i Guds navn besluttet paa H kongl Mayestets allernaadigste approbation at give til det Soröiske Ridderlige Academie mit övrige landgods som ei er befattet under Baroniet: Neml Oreboe 1 item de gaarde som ieg eier udj de næsthosliggende byer Wandlose, Eskildstrup, Tiorntvede og Wedde. Paa dette gods hæfter vel endnu nogen gield, men, hvis Gud under mig 2 a 3 aars levetid, kand alting blive qvit og frit. Og, naar saa deraf, samt af mine andre efterladte midler kand tilveie bringes en Capital af 12000 Rdr, vill s. 126ieg at renterne deraf maa anvendes til 3 fattige Academisters underholdning: Dog skeer denne sidste donation med de vilkor, at det allernaadigst maatte behage H Mayest at anvende ligesaa meget af baroniets indkomster til 3 andre Academisters underholdning, saa at der i alt blive 6 gratister, hvilke den nu regierende Konge og Hans efterkommere alleene nominere, nemlig saadane personer, som ei selv have formue til at betale og findes skikkede at blive landet til tieneste: Mit bibliothek giver ieg ogsaa til Acadedemiet: og hvis et tusinde Rdr af den sidste donation bliver til overs kand renterne anvendes til same Bibliotheks aarlige forbedring: og er min begiæring at same bibliothek 2 med dets tillægge stedse bliver Separered for sig selv, og förer titel af Bibliotheca Holbergiana. Herved kand Academiet faae en bestandig Consistence, hvortil Jeg önsker Guds velsignelse
Ludvig Holberg
Kiobenh d 20 Januarij
1748
Mit forlangende er ellers, at som ieg ved Bergen i Norge haver en svag Söstersön ved navn Tostrup 3 som ieg aarligen har pensioneret til, at ham for sin livs tid maa continueres en aarlig pension af 30 Rdr, siger tredive Rigsdaler, item at værelser 4 paa Terlöse gaard forundes en skikkelig enke som nyder udviisning af skoven Heraf er leveret en gienpart til Oberhoff Marskalk og Geheime Raad Hr Græve af Moltke 5, hvorudj hovedposten 6 befindes
Min allerunderdanigst sidste bön er at det allernaadigst vilde behage Deres Kongelige Mayestet, at s. 127saasom der ogsaa udj middelstand findes mange personer af meriter at de 7 privilegium at blive Academist ogsaa extenderer sig til dem, paa det at ieg ikke skall synes at ville foragte min egen stand. Dette har altid lagt 8 mig paa hiertet, og derfor haaber en naadig bönhorelse
L Holberg
9