BREV TIL OVERHOFMESTER, GREV
HENRIK VI AF REUSS
DATERET 18. AUGUST 1749
Første gang trykt af Alfr. Glahn i Holberg Aarbog 1923, s. 31 efter en kopibog, som tilhører statsskovrider Poul Lorenzen, Mosskov ved Skørping (Jylland). Originalen tabt.
Her aftrykt efter Glahns udgave.
Da Holberg gjorde sin første »donation« til Sorø akademi, blev det fastslået, at baroniet først efter hans død skulde tilfalde akademiet, men at Holberg selv skulde nyde indtægterne af godset, så længe han levede. Hvad Holberg bestemmer ved dette brev er, at han allerede i levende live overdrager akademiet de indtægter, som baroniet gav hvert år, således at Holbergs ridefoged skulde aflægge regnskab overfor akademiets inspektør. Overdragelsen skulde dog først finde sted fra d. 1. maj 1751, og skulde gælde fra år til år; Holberg tænkte sig nemlig, at der kunde indtræffe noget uforudset, så at han kunde trænge til flere penge, end hvad hans universitetslønning og Orebo indbragte ham.
Her i brevet nævner Holberg som sine hovedgrunde til denne gave, at han gerne vilde forbedre lønnen for akademiets professorer og andre funktionærer og få oprettet 10 halve fripladser for akademisterne. I sine trykte skrifter (især Ep. nr. 446 og 447) giver Holberg andre forklaringer til sin »nyelig tagne Resolution«: han anså nu penge »heller som en Byrde end som en Herlighed«, han måtte i sin daværende alder søge at skille sig ved »Fortred og Bekymringer, som Midlers Forvaltning med sig fører«. I den sidst nævnte epistel udtrykker Holberg sig endda således, at man skulde tro, at han især havde taget hensyn til, hvad folk sagde: de fandt, at der ikke var nogen »merite« ved den første donation, såsom den først s. 144skulde fuldbyrdes efter Holbergs død. Det var det, som skulde være hovedårsagen, som bevægede ham til at »exeqvere Legatum udi levende Live«. Men er disse grunde virkelig de eneste?
10
Med hensyn til brevet af 3. februar 1747 kunde man slutte, at der forinden havde været ført mundtlige forhandlinger med grev Reuss, og på lignende måde kan vi tænke os, at overhofmesteren også i dette tilfælde har haft en finger med i spillet. Grev Reuss må jo have set, at Holberg blev ved at leve lige så sparsommeligt, som han hidtil havde gjort, og at han år for år lagde penge op. På den anden side så greven, at akademiet stadig trængte til penge til at bestride »de mange Udgifter, som Academiets Indretning i Begyndelsen kræver med Bygninger at opføre og reparere og til Academiets og Betienternes Tieneste« — og at det desuden var ønskeligt at forbedre lærernes og akademisternes forhold. Det er derfor sandsynligt, at det var grev Reuss, der foreslog Holberg at overlade sine overflødige indtægter til akademiet allerede i levende live. Grev Reuss vidste jo også, hvor ivrig Holberg var efter at sikre sit navn mod forglemmelse, og han har derfor udfundet et nyt middel til at få flere penge fra Holberg.
Kun nogle få dage efter at Holberg havde skrevet dette brev, indsendte grev Reuss en allerunderdanigst forestilling til kongen (dateret 23. august 1749, trykt i Museum 1893 II, s. 44), hvori han skriver: »eftersom Hr. Baron Ludvig Holberg har gjort den anselige Donation af sine Midler til dette ridderlige Academies Bedste, og jeg har Anledning at formode, at den Kjærlighed, som han saaledes har fattet for dette Sted, vil gjøre, at det skulde være ham behageligt at faa sit Begravelsessted i Sorø Kirke, saa har jeg ikke kunnet undlade saadant Deres kgl. Majestæt allerunderdanigst at forestille og derhos i allerdybeste Underdanighed at begjære, at Deres kgl. Majestæt vil allernaadigst bevilge og tillade, at Academiet maa bekoste ham et Begravelsessted i Kirken, hvortil jeg efter et ungefærlig Overslag, som er gjort, kan regne, at en Summa mellem 2 og 300 Rdlr. vil s. 145medgaa. Det Sted, som dertil findes bekvemmest er bag Alteret nedenfor Biskop Absalons Ligsten«.
Altså begravelsesstedet i Sorø kirke, der skulde minde om, at Holberg var akademiets store velgører, det var den pris, som blev betalt for Holbergs ny gave.
Den 15. september 1749 tiltrådte kongen grev Reuss’s forslag ved at bevilge Holberg fri begravelse i Sorø kirke som erkendtlighedstegn for hans gavmildhed mod Sorø akademi (jf. Alfr. Glahn: Sorø Akademi og Holberg, s. 42).
Deres Høygrevel. Excellence Høy og Velbaarne
Herr Geheime Raad, Cammerherre
og Ober-Hofmester!
Saasom det har behaget Gud at forlænge mine Dage over den Tid, som jeg formedelst Alder og Svaghed haver ventet, saa haver jeg besluttet udi levende Live at exeqvere det til det Ridderlige Sorøiske Academie giorte Legatum paa efterfølgende Maade:
Jeg forbeholder mig, saalænge jeg lever, Proprieteten af Baroniets Gods, Gaarder og Herligheder, men overlader Indkomsterne et Aar efter andet til Academiet, til hvilket min Foged 1 aarlig aflegger Regnskab. Baroniets Indkomster, som jeg Aar efter andetoverladertil Academiet bestaaer i efterfølgende:
1. Brorups Gaards Forpagtning 2 1100 Rdr
2. Havreberg Mølle, hvis aarlige Afgift er 120 Rdr, naar som den af Gaardens Eyer maa holdes vedlige, saa kan i fri Penge 3 alene regnes 100 Rdr
3. Aasløv 4 Mølle i fri Penge 30: -
10*
s. 1464. Stillinge Sogns Kirke =Tiende 5, hvis aar=lige Afgift er 344 tdr, beregnes til.... 400 Rdr
5. Af Tersl�aard med 3 Kirke=Tien= der, M� og Hoverie=Penge, kan, foruden Indkomster af Landgilde og HUUS= Penge i det ringeste gi�Facit paa 800:
Summa Summarum begge Gaarderseller det hele Baronies Indkomster, som jeg til Academiet overlader aarlig 2430 Rdr
Denne Donation skal have sin Begyndelse fra 1 May 1751, og skal Aar for Aar dermed continueres. Jeg siger et Aar efter andet, efterdi jeg i levende Live intet kan abalienere, saasom ethvert Menneske, saalænge som han lever, er adskillige Tilfælde underkastet 6. Jeg overlader derfor ovenmældte Indkomster med saadanne Vilkaar, og imidlertid lader mig nøye med mit Stipendio, hvilket jeg som Senior ved det Kiøbenhavnske Universitet nyder 7, item med Indkomster af en liden ufri Gaard nemlig Oreboe 8, som ey er befattet under Baroniet, men som efter min Død med andet kan falde dertil.
Naar jeg derfor saaledes som ovenmældt overlader til 1 May 1751 Baroniets Indkomster, maatte samme efter det første Aars Forløb nemlig fra 1 May 1752 at regne, komme Academiet til Nytte paa følgende Maade:
1. For de 10 ældste Academister beregnes af Indkomsterne 1000 Rdr saaledes, at de herefter for deres egen Person betale kun Halvdelen af den fastsatte Pension 9 til Academiet med 100 Rdr, og den anden halve Deel beregnes Academiet af de 1000 Rdr, som indkommer af Baroniet. Dette ønsker jeg maa blive bestandig efter min Død continueret, eftersom jeg formoder, at den Indretning vil tiene til Academiets Varagtighed 10 og Flor, saasom Bekostningerne for de 10 ældste Academister giøres saaledes taaleligere end paa noget andet Ridderlig Academie, og s. 147de yngre kan opmuntres at blive paa Stedet i Forhaabning at nyde det Beneficium, som følger Ancienneteten.
2. Til at forbedre Academiets Bibliotheqve anvendes aarlig 100 RdR 11 og til Physiske og Mathematiske Instrumenter ligeledes 100 Rdr, men naar med Tiden ey flere Instrumenter ved Academiet behøves 12, saa falder ogsaa disse 100 Rd til Academiet. Men til Bibliotheqvets Supplementum reserveres bestandigen 100 Rdr, og beder jeg, at de for samme aarlige Penge indkøbte Bøger maa sættes i et særdeles Skab, for siden at blive forenede med mit eget Bibliotheqve, som efter min Død tilfalder Academiet.
3. De øvrige 13 regnes for en kort Tid Academiets Cassa til Indtægt, at deraf kan bestrides de mange Udgifter, som Academiets Indretning i Begyndelsen kræver med Bygninger at opføre og reparere til Academiets og Betienternes Tieneste, samt at de fornødne Exercitz Mestere kan holdes og lønnes, og som en Dansemester endnu fattes, at ogsaa en saadan Maitre kan antages, dog er jeg af de Tanker, at han ikkun nogle Maaneder om Aaret kan behøves, og at 100 Rd kan være Belønning nok for den korte Tid til at lære nogle s. 148Complimenter og en Menuet, hvormed Cursus i Danse-Exercitio nu omstunder absolveres 14.
4. Men saasnart Academiets Tilstand det vil tillade, maatte de øvrige Indkomster af Baroniet, inddeles 15 blandt Betienterne 16 til nogen Forbedring i deres aarlige Løn, hvortil jeg ved at giøre dette Legatum har sigtet.
5. Hvad Godsets Forvaltning angaaer, som betroes min Foged, som jeg haver, da er min Begiæring, at Academiets Inspector vil paatage sig Inspectionen paa Godset og foranstalte det, som i en eller anden Tilfælde behøves, samt revidere Regnskaberne, hvorefter Decisionen beroer paa Academiets Oberhofmester.
Dette mit Forsæt har jeg hermed vildet tilmælde Deres Excellence, og naar jeg saaledes overlader Baroniets Indkomster et Aar efter andet til Academiet, ønsker jeg, at dermed maa forholdes saaledes, som jeg her haver giort min Mening bekiendt.
Jeg forbliver med største Consideration
Deres Høy Grevelig
Excellences
underdanige Tiener
L: Holberg
Tersløse
d. 18 Aug: 1749.