BREV TIL STATSMINISTER, GREVE J. L. HOLSTEIN
DATERET 3. JULI 1747
Egenhændigt; i det danske rigsarkiv (dokumenter til sjæll. åbne breve 7. juli 1747 nr. 287).
Første gang trykt af Julius Bidstrup i Museum 1893. II s. 35.
Den plan for akademiet i Sorø, som grev Reuss, efter samråd med Holberg havde fremsat den 12. november 1746 blev ikke på alle punkter fulgt i den endelige fundats af 7. juli 1747. Der havde fx. været en del uenighed om, hvilke professorater der skulde være ved akademiet. Især var det professoratet i Eloquentia (d. e. færdighed i at tale latin), der forhandledes om. Et saadant professorat var ikke opført i Reuss’s (og Holbergs) plan af 12. november 1746; men fra anden side blev det foreslået at lade samme mand være professor historiarum og professor eloquentiæ et philologiæ. Men 3. juni 1747 skriver Holstein til Reuss, at det er kongens vilje, at historie og eloquentia et philologia skulde doceres af to forskellige professorer; der vilde på den måde blive fem professorer ved akademiet, nemlig i jura, matematik, elokvens, teologi og historie.
Den 1. juli 1747 skriver grev Holstein til Holberg for efter kongens ordre at pålægge ham at udtale sin betænkning om, hvem af de tre ansøgere til det historiske professorat han formente at være den mest habile, eller om han vidste at anbefale nogen anden til dette embede. I sit svar, der allerede kom den 3. juli 1747, udvikler Holberg sine tanker om, hvad den historiske professor skulde undervise i: det var især den nyere historie og de europæiske staters nuværende forfatning, han skulde give sig af med; således havde Holberg jo selv behandlet historien i sit »Anhang til de europæiske staters historie« og i »Danmarks og Norges beskrivelse.«
s. 120Om besættelsen af det historiske professorat i Sorø fortæller et sagn (genfortalt af N. M. Petersen, Bidrag til den danske literaturs historie, 2. udg. IV, s. 335), at Holberg slog en streg over alle de andre ansøgeres navne og anbefalede Wadskiær ved kun at skrive »en fattig student«. Brevet her viser, at der ikke er et sandt ord i den rørende legende. Holberg anbefalede Schlegel meget varmt; men ikke des mindre tog kongen Wadskiær. Det er da ikke hofsmiger, når Wadskiær i sit pompøse hæderskvad ved kongeparrets salving, »Skingrer i Sorøe omzinglende Skove«, kalder Frederik V »Min Store Befordrere« og siger ham
Tak allernaadigste Dyre MONARCH!
Tak for DIT naadigste Konge*Brevs Ark.
Wadskiær gør dog også sin skyldige reverens for grev Reuss,
Henrich den Siette, vor naadige Græve,
Over-Hofmester og Amtmand paa Soer,
og for
Hr. Baron Holberg vor Store, vor Lærde
Og vor Navnkundige Danske Scribent.
Men glæden varede kun kort; allerede i året 1751 blev Wadskiær, som grev Reuss ikke var fornøjet med, afskediget fra embedet i Sorø. Endnu før dette skete, havde Holberg fået oprejsning: den 3. maj 1748 fik Schlegel udnævnelse til at være extraordinær professor i den nyere historie og statsret ved Sorø akademi; men han kom kun til at virke et årstid i dette embede, i det han allerede døde året efter sin ansættelse (se derom især Jul. Bids trup i Museum 1893. II, s. 32).
Deres Excellence Hoi og Velbaarne
Hr. Geheime Conference Raad
Saasom H kongl Mayest ved deres Excellence allernaadigst har befalet mig at give mit betænkende over s. 121de 3 foreslagne personer 1 til den historiske profession ved det Ridderlige Academie, da er min allerunderdanigste erklæring denne, nemlig, at Academiet kunde ikke være ilde holden med een af disse 3 foreslagne personer, saasom de alle ere lærde og skikkelige 2 sub= jecta. Men, saasom dette Academies flor og velstand formedelst bekiendte aarsager maa naturligen ligge mig meget paa hierte, og der nu handles om, ut detur Optimo, da maa ieg allerunderdanigst give tilkiende, at Secretaire Schlegel 3 . som er hos den Sachsiske Minister 4 uformodentligen har tilkiendegivet sin lyst og attraae til den historiske profession, og, saasom same persons talent og videnskab 5 udj historia og Jure pu= blico er over alt bekiendt, da veed ieg ingen, som med meere sikkerhed dertil kunde foreslaaes: thi een kand være vel versered in historia literaria, en anden udj hi= storia philosophia 6, en anden igien udj antiqviteter: Men der handles her om den part af historien, som fornemmeligen maa doceres paa et Ridderligt Academie, og om saadan Historico, der kand underviise den forneme studerende ungdom udj den nyere historie og forklare dem Statum præsentem Europæ, hvortil bemældt 7 Seer Schlegel af alle candidatis vill blive mest beqvem. Vel er sant at han er en fremed; men han ansees her som naturaliseret: thi han har i grund udstuderet det Danske sprog. Hvis H Kongl Mayest: skulde allernaadigst behage at conferere samme person den historiske profession, da var i mine tanker fornödent, at han blev Professor Historiarum og Juris Publici tillige, og det endeel, efterdj Jus publicum og politica fornemeligen læres af historiens sunde forklaring, endeel ogsaa, efterdj den som bliver Professor Juris s. 122faaer nok at bestille med at docere Jus Civile og Jus naturae. Saaledes er herom mit ringe og velmeente betænkende, hvilket ieg underkaster Deres Excellences noiere examen forblivende
Kiobenh d 3 Julij 1747
Udskrift (med Holbergs hånd):
Deres Excellence
Höi og Velbaarne Hr. Geheime
Conference Raad Von Holstein