Holberg, Ludvig BREV TIL: Bjerre, Frederik FRA: Holberg, Ludvig (1749-11-11)

BREV TIL RIDEFOGDEN FREDERIK BIERRE
DATERET 11. NOVEMBER 1749

Trykt efter J. Kr. Høsts aftryk i Dannora 27. juli 1814 nr. 15; Høsts andet aftryk af det samme brev i »Politik og Historie« II (1820), s. 319 er på en del steder ret afvigende.

Originalen tabt.

Også i dette brev giver Holberg besked til ridefogden om kornpriser og lignende forretningssager, der især vedkommer godsets indtægter. Men midt i alt dette kommer helt overraskende en lille ytring, der viser Holbergs hjertelag: se dog at finde en anden bolig til den sølle degneenke, når hun så nødig vil bo i Skellebjerg!

Tre af forretningssagerne er anderledes end de dagligdags.

Først tales der om Andr. Romsgaard; han havde været degn i Gudum, der er annexsogn til Havrebjerg. Men da Holberg havde ladet opføre en ny skolebygning i Havrebjerg, flyttede Romsgaard ind i denne, og ved at udleje den gamle degnebolig i Gudum fik han en indtægt, der var stor nok til, at han kunde lade sig nøje med 6 rdl. foruden tørv, hø og halm som løn for at holde skole i Havrebjerg, uagtet han havde krav på at få 12 rdl. om året som skoleholder. Romsgaards efterfølger i embedet, Frederik Svane (kaldet Africanus) vilde derimod ikke nøjes med de 6rdl. På den tid, da dette brev blev skrevet, havde Svane dog kun fået Romsgaard til at give en erklæring om, hvorledes forholdet hidtil havde været, men han havde ellers ikke giort skridt for at få sat lønnen op. Holberg forudser vanskeligheder med Svane, hvad han virkelig også fik; han håber dog endnu, at det vil gå af i fredsommelighed, når der bare ikke blev talt for meget om sagen (Holger Hjelholt i Holberg Aarbog 1924, s. 16).

s. 154Den ødelæggende kvægpest viste sig på Sjælland første gang i året 1745; i samme år skrev Holberg sin »Korte Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge«, som af Gram blev forelæst i Videnskabernes Selskabs møde den 5. december 1745 (trykt i selskabets skrifter II, s. 385). I sine epistler vender Holberg ofte tilbage til det samme æmne, fx. taler han i Ep. 114 (trykt 1748) om »den store Skade jeg haver lidet ved Qvæg-Pesten paa begge mine Gaarde«. Men efter brevet her må man tro, at sygdommen endnu ikke var nået til Tersløse i novbr. 1749. (Bruuns udgave af Epistlerne II, s. 370. H. P. Kristensen i »Fra Arkiv og Museum IV. 1909—11, s. 254).

»Prinsessestyret« var en skat, som blev udskreven for at skaffe brudeudstyr til prinsesser af kongehuset; i dette tilfælde blev skatten pålagt, fordi Christian VI. s datter, Louise, den 1. oktober 1749 var bleven gift med hertug Ernst Frederik Carl af Sachsen-Hildburghausen.

Jeg kand letteligen troe at Romsgaard har været aarsag til denne allarm 1. Men det er best intet Videre at tale derom, helst efterdi intet endnu er til hinder 2. Der maa ikke glemes at drive paa tiendens fæstepenge 3. Søren 4 kand faae et lidet træ af det omskrevne. Det er best at forspørge sig om kornet udi Holbec hvor mig er sagt at det er betinget til 9 Rdr. 5 tønden. Amtsforvalteren kand nok tillades det omtalte rugghalm. Det er synd, ia det er ogsaa forgiæves at presse den fattige Degne Enke till huset i Skelleberg 6. Hvis man kand hieme 7 eller udi de smaa Kiøbstæder faae 11 eller 12 Rdr. for ruggen er ufornødent at lade den føre hid 8. Derkand udi Callundborg eller Holbek forhøres hvad de vill betinge sig rugg for. Naar de 2 mænd i Havrebierg s. 155giver hver 4re daler eller 2 Rdr. af den øde tomd 9 til landgilde kand de den bekomme. HvisQvægsygen skulde nærme sig til Terslöse, er best i tide at separereqvæget fra hinanden. Jeg veed endnu ikke hvor stor skade er skeed paa Brorup

forbliver
E: beredvillige
L. Holberg

Kiøbenh d 11 Nov. 1749

Prinsessenstyr 10 er over det heele gods 8 β hver termin foruden de sædvanlige skatter; men paa de 100 fri tønder alleene de 8 β.

Udskrift:
A Monsieur
Mons: Frideric Bierre
Ridefoget ved Baronniet af Holberg
a
Sorøe.

Franco

s. 156