SKRIVELSE TIL NOTARIUS PUBLICUS
DATERET 22. DECEMBFR 1740
Kun underskriften er egenhændig, resten med en skriverhånd; i landsarkivet f. Sjælland m. m. (i samme pakke som nr. XXI og XXII).
Tidligere trykt af C. H. Lorenzen i »For Literatur og Kritik«. IV (1846), s. 178 ff.
Notarius træffer ikke Bentzon hjemme, men får hans svar senere på dagen og sender en afskrift af det til Holberg i forening med en landstingsattest for, at købekontrakten var opfyldt fra Bentzons side; men attesten sagde ikke andet, end at godset var overdraget til Holberg, og Holberg ser strax, at det ikke oplyses, at obligationen på 14000 daler til Roskilde jomfrukloster, eller at obligationen på Havrebjergs kirkegods, som forhen havde tilhørt kongen (senere major Wentin), var udslettet af pantebogen. Bentzon forklarede, at han ikke havde haft tid til at sende de »opsagte« penge til Skelskør og til Slagelse og til at få obligationerne tilbage derfra.
Men pengene for godset vilde Bentzon have strax, da han skulde rejse hjem (ɔ: til Estvadgård)! De originale skøder vil han ikke sende Holberg, før han får stemplet papir; jordebogen skal han sende, når det stemplede papir kommer, lutter udflugter, som Holberg strax gennemskuede. Han så, at Bentzon vilde have penge uden at kunne eller ville give ham hjemmel for godset.
Dette svar tilfredsstillede naturligvis ikke Holberg; i denne ny skrivelse beder han så Notarius om strax næste morgen at indfinde sig hos Bentzon for at protestere mod hans optræden. Holberg giver nærmere besked om, hvad der er i vejen med Bentzons forslag til skøde: han har ikke villet skaffe Holberg den krævede hjemmel s. 107til godset, idet der var flere panteforskrivninger, som ikke på lovlig vis var bragt ud af verden.
Nogen ren samvittighed kan Bentzon ikke have haft, siden han vilde have pengene på bordet lige med det samme før sin afrejse. Efter at være bleven bekendt med Holbergs anden skrivelse til Notarius havde Bentzon ikke noget som helst andet at svare end at afbryde forhandlingen om skødet for at se, om han ved proces kunde bringe sig ud af kniben.
Skødet blev altsaa ikke udstedt ved denne lejlighed, men først d. 28. marts 1741, og det blev tinglæst på landstinget i Ringsted d. 19. april 1741 (For Literatur og Kritik IV, s. 174). Men dermed var ikke alt i orden. Kan man tro, hvad Gram har »ladet sig fortælle«, kom der under processen ny misligheder for dagen. Bentzon døde d. 9. maj 1741; men hans enke Frederikke Luise, født Glud (stifterinde af Estvadgårds stiftelse, syd vest for Skive), vilde ikke strax give køb. Derom fortæller Gram i et brev af 21. maj 1741 til grev Chr. Rantzau (Breve fra Hans Gram 1907, s. 207) følgende:
»I Kiøbecontracten forpligter Sælgeren Bentzon sig, at skiøde og overlevere ham alt det, ijordebogen specificerede, Gods, og saafremt noget derudi skulde mangle, da at betale ham 50Rdlr. for hverTønde Hartkorn, som maatte fattes af Jordebogen. Da nu 11te Decbr. kom, Skiødet skulde gifves, og Holberg havde sine Penge færdige, fandtes, at Bentzon havde fraskillet en Deel af det allerbedste Bøndergods, som han, mange Aar tilforn, til Gaardens store Forbedring havde kiøbt af Frue Berte Scheel (Berte Skeel, 1644—1720, en af stifterinderne af Roskilde adelige jomfrukloster), og var, til Stedets Conservation, ikke 50 men 100 Rdlr. værd Tønden, hvilket han foregav at være solgt og skjødet til En ved Navn Jens Nielsen. Herved studsede nu Skjødet (d. e. blev forhandlingen om skødet afbrudt), og Tingen forandrede sig til Correspondence, og endelig til Proces; Bentzon er nu for kort siden død, men hans Enke giver derfor ikke desmere efter. Holberg har taget til Commissarier Stiftamtmanden s. 108Hr. Geheimeraad Gersdorf og Justitsraad Falsen. Der siges, at Jens Nielsen, som det omtvistede Gods er solgt til, skal være fingeret og etNon-Ens (d. e. ikke existerende), som dog Holberg har ladet stevne til Landsting, ihvor han findes. Han maa nu vinde, som jeg vil haabe, og ikke tvivler paa, ja, faae den største Reparation, saa bliver Daarligheden dog den samme, at have ladet tage sig ved Næsen, i at lade slig Artikel, som forbemældte indslippe i Kiøbe-Contracten; deslige Exempel neppe er forekommet sal. Klim hos nogen Nation i den hele Planet Nazar.«
Sagen må dog være bleven afgjort i mindelighed, uden at der blev fældet nogen dom.
Godset var forsømt og stærkt belånt, således at Bentzon kun mente at kunne klare sig ved det af Gram omtalte snyderi, at bortsælge den bedste jord til »Jens Nielsen« (d. e. beholde den selv) og kun at erstatte den med den pris, som gaves for ringere jord; på den måde lykkedes det ham virkelig at tage Holberg ved næsen.
Hele sagen med Bentzon gør os det forklarligt, at Holberg ikke forhastede sig med at betale godsets skatter på amtstuen.
Velædle, Høystærede Hr. Notarius Publicus!
Som ieg imod all Formodning maae forneme af Velbr. 1 Hr. Secreterers Benzens Notarial Svar af Dags Dato, at samme skiebne mig forestaar, som Mange got folk mig have spaaet, nemlig at vi ikke uden Process kand skilles fra hverandre. Saa vilde min Høytærede Hr. Notarius behage sig Ratione officii hos ham protestando at indfinde inden Kl. 8 om Morgenen d. 23de hujus og foreholde ham at ieg paa min Side har opfyldt alt det ieg burde nemlig at lade udj Banquen til den omforeenede Betalings Termin deponere 8200 rdr. og at det Stemplede Papir til det Requirerede skiöde s. 109det ieg Selv vil lade Reenskrive, ligger hos mig parat, Hvorimod Velbr. Hr. Secreterer Benzon er in mora i Mange stykker, som i saadan kort tiid ikke kand opregnes, hvoriblant I Særdeleshed er, at hand ikke endnu er i Stand til at hiemle noget af det solte, Da een vigtig Panteforskrivelse pa 14000 rdr. Croner udi Pante Bogen staar uudslettet saa og at Hr. Major Wentins 2 Pante Obligation for Haurebierg Kierkes valuta ligeledes ikke endnu af pante Bogen er udgiort, Dernest at Hr. Secreterer Benzen aabenbar declarerer 3, at hand ej vil hiemle mig det solte fri for Kgl. reluitions Ræt hvilket er en conditio sine qua non, saasom hver sælgere bör handle oprigtelig og vide hvad det er, som han sælger, allerhelst naar det er hans eget FæderneGods, som ikke har været I fremede Hænder, Men ved 50 Aar j hans egen Familie, Med mange fleere urigtigheder, som her for kortheds skyld forbigaaes, Men til sin tiid og stæd Reserveres, hvorfor jeg refererer mig til min forrige af 20 hujus Især om et reent skiöde uden Reservation, saa som jeg ej er pligtig at modtage nogen reservation som ej forud er betinget Og fojer dette hertil at som af Landstings attesten sees at adskillige stykker af godset paa adskillige tiider til Di= verse Creditorer har været pantsat, saa bör mig uomgængelig meddeeles een tilforladelig fuldkommen at= test fra Landstinget, at der paa intet af all det mig solte og i Kiöbe Contracten benævnte Jordegods enten in genere eller in specie er nogen slags hæftelse, og derfor for det förste 4 besörger De aabenstaaende Pante Breves udslettelse Og som jeg fornemmer at der Fabriceres paa 5 een process, og at Hr. Secreterer Benzen for derom at giöre sig forsikret 6 har fastsat sin rejse til I Morgen s. 110tillig, saa önsker jeg ham lykke paa hans Reyse, men formoder at hand dog vil slaae i sig 7 og befinde 8, at en saa præcipiteret resolution vil I Tiiden tilföre ham meere Ulempe end ieg, der har opfylt alt det mig incumberede kand befrygte 9 , og at hand derfor vil finde sig i det, som hans Samvittighed og sunde fornuft siger ham at være ret og billigt, Herom ville Hr. No= tarius protestere quævis protestanda og over hvis 10 pas= serer give mig een lovformelig act beskreven.
Jeg er med megen Consideration
11
Velædle Hr. Notarii Publici
Tjenstskyldigste tiennere
12
L Holberg
Kiobh d. 22 Dec 1740