Holberg, Ludvig BREV TIL: Frederik 4 FRA: Holberg, Ludvig (1714-12-31~)

ANSØGNING OM PROFESSOREMBEDE
OMTRENT NYTÅR 1714

Egenhændigt; i det danske rigsarkiv.

Tidligere trykt bl. a. af M. N. C. Kall Rasmussen i (dansk) Historisk Tidsskrift 3. række I (1858) s. 96 ff. (med litogr. faksimile og mange oplysninger).

Holberg havde august 1709 til februar 1714 fribolig på Borchs kollegium; men hans stipendietid var ved at løbe ud, da han skrev sin ansøgning. Etatsråd Poul Vinding havde været professor i græsk til sin død, marts 1712; hans embede blev besat med professor Niels Foss, som imidlertid døde allerede i oktober 1712. Professoratet i græsk stod derefter ledigt i over et år. Holberg søgte nu om enten at blive lingvæ Græcæ professor eller om at blive adjunctus professor philosophiæ; derved forstod man omtrent det samme som ved professor designatus; de adjungerede professorer (eller: adjunkter) var som oftest ulønnede; de skulde bl. a. virke som hjælpelærere i de normerede professorers forfald (H. Matzen: Kjøbenhavns Universitets Retshistorie II (1879) s. 69).

I sin ansøgning omtaler Holberg, at han har bestået teologisk embedsexamen med laud., han gør rede for sine udenlandsrejser og opregner sine hidtil udgivne skrifter; desuden nævner han et par værker, han har i sinde at udgive, og han vedlægger i manuskript en fremstilling af Kristian IVs og Frederik IIIs historie.

Omtalen af den Moscovitiske Edelmand, i hvis selskab Holberg foretog sin første udenlandsrejse, er mærkelig af flere grunde. Holberg nævner slet ikke denne russiske adelsmand i sine skrifter, og hvad han i sit første levnedsbrev fortæller om sit ophold i Nederlandene og Aachen, er i det hele så kortfattet og vildledende, at man s. 34skulde tro, at rejsen kun havde varet i et par måneder, medens vi andensteds fra (Alb.Thura, Idea historiæ litterariæ Danorum (1723) s. 182) ved, at den varede et helt år »integrum annum« (efteråret 1704—efteråret 1705). Prøver man på at udfylde Holbergs egne oplysninger, kan man måske nå til følgende resultat: Holberg har (i Bergen?) gjort bekendtskab med en russisk adelsmand, der skulde på en udenlandsrejse. Holberg lader sig fæste som lakaj eller kammertjener hos russeren. Rejsen går først til Amsterdam; der får Holberg feber (koldfeber?), og da hans russiske herre skal bruge en badekur i Aachen, ved Holberg ikke, om han tør rejse med; af en læge, han spørger til råds, får han at vide, at badene i Aachen især er gavnlige for dem, der lider af langsomt forløbende sygdomme (lentis morbis maxime salutares); i nutiden bruges de mest mod indgroede tilfælde af gigt, kønssygdomme m. m.; skønt de altså egentlig ikke var beregnede for sygdomme som den feber, Holberg nylig havde fået, kunde han dog måske have gavn af dem. Holberg tager altså med til Aachen, og opholdet der bekom ham så godt, at han mange år efter (1725) igen tænkte på at bruge de varme bade i Aachen. Men Holberg var ikke skabt til at være lakaj, og det kommer til et voldsomt brud mellem herre og tjener, så voldsomt, at Holberg forlader tjenesten uden at få (den sidste del af) sin løn udbetalt. Værten i badehotellet har imidlertid anet uråd, og da han ikke ved, om russeren vil betale for en tjener, der havde forladt ham i utide, tvinger værten Holberg til at rykke ud med sine sidste spareskillinger. Holberg vender tilbage til Holland og prøver først at leve der som sproglærer, men da det ikke går, må han friste livet ved alskens tilfældigt arbejde, indtil han langt om længe får rejst så mange penge, at han kan vende tilbage til Norge. — Dette er naturligvis gætninger; men er de urimelige?

3

Allermest mærkelig er ansøgningen ved Holbergs ord, at han »haver udj sinde at forbedre det Danske sprog«.

Ansøgningen er ikke dateret. Den 29. Januar 1714 fik Gram be stalling s. 35som Linguae Græcæ Professor, Holberg som Adjunctus Professor Philosophiae. At Gram vilde blive den foretrukne, har Holberg sikkert vidst. Gram var nemlig blevet tilskyndet til at søge embedet af Sjællands biskop, som i sin forestilling til kongen bl. a. siger, at Gram er en mand, »om hvisz lærdom ei alleene jeg, men end og det heele Universitet kand bære vidne, saa at sligt Embede icke kand forsynisz med een lærdere Mand.« I sin ansøgning taler Holberg derfor ikke et ord om sine egne kundskaber i græsk, men han fortæller, at han især har lagt sig efter jurisprudens, og vedlægger en afhandling om dansk historie — jura og Danmarks historie, det var de fag, Andreas Hojer senere vandt sin berømmelse i!

Holberg opnåede ved sin ansøgning det eneste, han for tiden kunde gøre sig håb om: at få benene inden for universitetet. Løn fik han ganske vist ikke; men det arbejde, han måtte udføre som adjunctus professor, har sikkert heller ikke været overvældende stort.

Stormägtigste Monarch
Allernaadigste Arve Konge og Herre

Jeg nedkaster mig her udj allerdybeste underdanighed for Eders Majests födder med denne min allerunderdanigste bön, at Eders Kongl. Majestet af Naade vil forunde mig den vaccante Profession her ved Academiet, eller at blive Adjunctus Professor Philosophiæ. De faa motiver, ieg kand have at beväge Eders kongl Majestet til en naadig bönhoring er at ieg for 10 aar siden haver souteneret mit sidste examen 1, og der ved bekomet Laudabilem, og siden reist 3 gange udenlands, forst med en Moscovitisk Edelmand 2; siden paa min egen haand opholdet mig halvtredie aar udj Engeland 3 alleene ved mine Studia, saasom de ulykkelige ildebrander udj Bergen 4 have totaliter skildt mig s. 36ved mine midler, og den trediegang reist her fra med Etats Raad Windings Sön 5. Siden min ankomst til fädernelandet haver ieg publicered först en Introduction til den Europäiske historie paa Dansk 6 (2) den forste tome af det Skrift intitulered underrettning om de fornemste europäiske Stater, hvor af endnu restere 4 parter ufuldfärdigde 7 (3) en Continuation paa den sidste Danske historie 8 og derforuden, som ieg har attacheret mig besynderlig til Jurisprudentiam, haver ieg fuldfärdiget et Corpus Juris naturæ et Gentium, confereret med vore Danske Love, Recesser og Forordninger 9, og haver udj sinde, saa lenge Gud sparer mig liv og hilsen, at fare fort udj dette mit entreprise nemlig at forbedre det Danske sprog. Gud opväkke Eders Majests hierte til naade mod mig; thi min condition er nu saa slett at alle de som kiende den kand ikke andet end condole re mig, saasom de Academiske beneficia, ieg til dato haver nydet nu ere expirerede. Jeg forventer een allernaadigst bönhoring, og bliver til min yderste aandedrägt

3*

Min Allernaadigste Arve Konges og Herres

Allerunderdanigste tro tiener
og arve undersaatt
Ludvig Holberg

s. 37