BREV TIL STATSMINISTER, GREVE
JOH. LUDV. HOLSTEIN
DATERET 3. FEBRUAR 1747
Egenhændigt; i lenskontrollens arkiv, Baroniet Holberg. Tidligere trykt i Hoffmanns Fundatser I. s. 240.
Dette brev fører os ind i de forhandlinger, som gik forud for Holbergs ophøjelse i friherrestanden og hans godsers erektion til et baroni, der efter hans død skulde tilfalde det ridderlige akademi i Sorø. De personer, som ledede forhandlingerne, var oversekretæren i det danske kancelli grev J. L. Holstein og grev Henrik VI af Reuss, som i januar 1746 blev udnævnt til amtmand og klosterforstander i Sorø. I sine trykte værker omtaler Holberg ikke, hvad disse to høje herrers virksomhed bestod i, og i det hele har vi først fået klar besked derom ved hjælp af nogle aktstykker, som er fremdragne i langt senere tid (især: Chr. Bruun, L. Holberg og Tersløsegaard, 1907; Danske Magazin 6. række III, 1923 og Alfr. Glahn, Sorø Akademi og Holberg, 1925). I sit sidste levnedsbrev (Ep. 447, jf. Ep. 177), siger Holberg: »Nogle af mine gode Venner, som af mine Skrifter havde seet, hvor inderligen jeg havde ønsket, at see saadant Academies Stiftelse, og de Motiver, hvorpaa jeg saadant Ønske havde grundet, meenede, at jeg intet bedre kunde giøre end ved mine Midlers Donation et saadant Verk at understøtte og bestyrke. Jeg bifaldt uden megen Betænkning strax saadant Forslag, thi det var, som man siger, Calcaria sponte currenti adddere, helst saasom mit Jordegods udi Faveur af det nye Academie blev privilegered og til et Friherskab erigeret.«
Hvad Holberg siger her, kan ved hjælp af aktstykkerne udfyldes således: da grev Reuss var kommen til Sorø, trådte han (rimeligvis i efteråret 1746) i forbindelse med Holberg og fik ham, efter mundtlige s. 115forhandlinger, til at udarbejde en plan for akademiet i Sorø. Holbergs »betænkning« haves endnu, om end kun i en afskrift uden navn (Glahn anf. skr. s. 6), og den gik ud på, at akademiet skulde være ridderligt d. e. forbeholdt unge adelsmænd; disse skulde i tre år studere ved akademiet, før de måtte rejse til udlandet; der skulde ansættes fem professorer, som skulde undervise 1) i historie, 2) i matematik og filosofi, 3) i jura, 4) i økonomi, 5) i fremmede sprog (fransk, tysk, latin).
Dette forslag tiltrådte grev Reuss med hensyn til alle hovedpunkterne (12. novemb. 1746; DanskeMagazin 6. række III. 275); men han viste tillige, at Sorø klosters midler ikke var store nok til at bære udgifterne ved en sådan stiftelse; der måtte altså gives tilskud; men da disse vilde »falde HansMayst.s Cassa til Last«, vandt grev Reuss’s forslag ikke allernaadigst bifald. Han henstillede da i en ny skrivelse til grev Holstein (13. decemb. 1746; Danske Mag. 6 r. III. s. 287) som en anden mulighed, at man kunde spare en del udgifter ved at knappe af på professorernes løn, holde færre rideheste m. m.: men selv efter dette nye forslag vilde der mangle 370 rdl.; altså resultatet vilde blive: ringere vilkår for akademiet og dog underskud, som man måtte se at få dækket.
Men grev Reuss havde endnu en plan i baghånden, og den fremsætter han i en skrivelse til kongen den 23. januar 1747; der kan dog ikke være nogen tvivl om, at han på et tidligere tidspunkt har omtalt planen til grev Holstein, og at denne også har givet kongen en foreløbig meddelelse derom. Samarbejdet mellem grev Reuss og Holberg var godt i gang, da Reuss’s forestilling af 12. novemb. 1746 blev indgiven; det er derfor rimeligst, at det er før denne dag, Holberg »har ladet sig overtale« til at gøre sin donation »til det ridderlige Academies Etablissement i Sorøe«. Hvad Holberg tilbød var at testamentere i alt 1000 tdr. hartkorn til Sorø ridderlige akademi; til gengæld ønskede han, at godset ophøjedes til et baroni, og han selv fik patent som friherre af lenet.
s. 116Grev Reuss råder i høj grad til at gå ind på dette forslag; ganske vist vilde kongen lide et tab, da 100 tdr. hartkorn efter de friherrelige privilegier af 1671 var skattefri; men dette tab var ikke af så stor vigtighed, da Sorø akademi til evig tid vilde få en årlig indtægtsforøgelse af 2—3000 rdl., som godset med tiden kunde indbringe, når det ved den nuværende ejers omhyggelighed var sat i stand. Grev Reuss forestiller fremdeles kongen, »at Assessor Holberg, som ved sin egen Flid haver samlet disse Midler, er af svag Helbred og dertil af Alder 63 Aar, saa at det efter al Formodning ikke kand vare længe, førend dette Gods kommer til det publique og nyttige Brug, hvortil det, ved at blive allernaadigst gjort til FrieHerskab, destineres.« — Denne »forestilling« sendte grev Holstein til Holberg, hvis svar er den herefter følgende skrivelse.
Hovedindholdet af Holbergs brev er, at han officielt tiltræder grev Reus’s forslag, d. v. s. han lover at testamentere Sorø akademi 1000 tdr. hartkorn, mod at godset bliver gjort til et baroni og han selv til baron. Den jordebog over de 1000 tdr. hartkorn, som grev Reuss havde lovet at lade udarbejde og indlevere, sender Holberg hermed. Den eneste indvending, Holberg havde mod Reuss’s forslag, var, at greven havde glemt at foreslå, at baroniet skulde bære Holbergs navn; men det var kun en forglemmelse af Reuss; dagen før Holbergs brev blev skrevet (2. febr. 1747), havde han ved en skrivelse til grev Holstein gjort fejlen god igen. For Holberg var det en ting af største vigtighed, at hans navn for evige tider blev knyttet til det gods, han selv havde samlet (Carl S. Petersen: Holberg i Sorøegnen, s. 13).
Af brevet ses, at grev Holstein har ønsket allerede nu at høre Holbergs råd om, hvilke lærere der skulde ansættes i Sorø; men Holberg foreslår at vente dermed, til man ved bestemt, hvorledes akademiets pengesager vil stille sig, og hvor høj løn der kan sikres lærerne.
s. 117Hoivelbaarne Hr Geheime Conference Raad 1
Jeg skikker her efter Deres Excellences Befalning Jorde bögerne 2 over begge godse. Hvad som derudj fattes har ieg taget af Stillinge Sogns kirke tiende: og naar af same tiende som er lagt under Brorup tages 67 tonder bliver med Terslose Jordebogs indhold den fulde sum af 1000 tonder hartkorn, som behoves til erectionen: Saa snart erectionen og Patentet af H kongl May aller naadigst bliver undertegnet, skall strax anstalt giöres til de 8000 Rdrs betalning som hæfter paa Terslöse, saa at paa det heele gods af begge gaarde skall ikke blive en skillings gield. Ved forestillingen som er giort af Grev Reus 3 haver ieg intet at erindre uden dette end 4 at Baroniet maa bære mit navn af Holberg. Den liden fordeel som ieg nyder ved erec= tionen 5 samt alle mine andre kræfter anvender ieg paa i den korte övrige tid, ieg kand have at leve udj, at sætte godset, hvis indkomster pro tempore ere merkeligen diminuerede 6 , udj forrige om ikke udj bedre stand. Mig synes ellers, om Deres Excellence naadigst fandt det for gott, at det kunde være tienligt at differere 7 med Lærernes vocation indtil dette var klar giort, saa at Ed Excellence kunde forsikre en hver om hvad han inden kort tid kunde vente til Stipendium. Jeg recommen= de rer mig udj Deres Excellences sædvanlige naade og bevaagenhed Forblivende
Hoivelbaarne Hr. Geheime Conference
Raads
underdanigste tiener
L Holberg
Kiobenh d 3 febr
1746