BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Jens Holt (1943-01-21)

Jens Holt, 22

'»tXstino me . uBirf nett.imho a ml fil OilcficfS f BBlh rj Kære Hjelmslevl

JENS HOLT docent, dr. phll. GrenaaveJ 35-Aarhu« jfcjB.IlJ 9qf)0I.r'

den 21. janu.ar 1943. f.0 T9VO glflT sil z.e sbelq

iositsnorfq tfarft '• ynul etcfstnsJ

r f i ri >* T C■ ns - ! i r i Allerførst tak for sidst.' Det var vældig# hyggeligt at fa en passiar om de forskellige spørgsmål som interesserer os begge. Dernæst tak for stimuE dine to breve av 31/12 og 19.ds. Det første av dem burde jeg for længe siden have svaret pa, men efter min hjemkomst lå der så mange ting■ f ® o og ventéde pa mig, at jeg ikke kunde na til den mere pri- vate korrespondance, og et foredrag, som jeg havde lovet til den stedlige K.F.U.M. om hvad vor grupdlov betyder, skulde også a bsolveres. Men dit sidste brev, som jeg har modtaget i dag, bringer mig min skyld sa stærkt i bevidst- heden, at nu kan det ikke opsættes længere. Acta Linguistica har jeg i går modtaget fra min boghandler, jeg har pany gennemlæst de to artikler, dg jeg er godt tilfreds med dét, som det star. Nu er jeg kun spændt på at erfare, hvordan det har virket pa Høeg! Jeg har ligeledes modtaget mindeskriftet om Sandfeld, og der er jo gabende huller deri med hensyn til repræsentationen for dansk sprogvidenskab av i dag. Jeg forstår så inderlig vel din harme, også Stender har bemærket manglen. De tokhariske bøger kan du beholde også i forårs- semestret. Det er ærgerligt, at man ikke selv kan deltage i Hoger Pedersens øvelser. Det vil naturligvis kun være mig en stor fornøjelse af skrive din biografi i Dansk bio- grafisk lexikon, selv om det ikke er sa ganske lille et arbejde. Men dm vil nok til den tid sta til rådighed med oplysninger, som du kunde tænke dig vil være av interesse. Jeg skal altsa gerne patage mig opgaven, selv om den ikke er sa helt ligetil. Og tak for den smukke udredning om den litaviske diftongering. Den omtalte lange anmærkning i Etudes bal- tiques har jeg netop læst med interesse pa et tidspunkt efter at jeg havde skrevet mit spørgsmål til dig. Nu glæder jeg

tylis If VB

T J O H eW3l, ■ . _ : I. .Ilriq .ib .taaoob mig over at V af)liWdT% besked. Den omtalte grammefon- plade er fra Juodpetriai 41 km. nø f.Tilsit (se Lautbiblio- thek phonetische Platten und Umschriften hrsg. von der Lautabteilung der Preussischen Staatsbibliothek Heft 34: Litauische Dialekts bearbeitet undet Leitung von Ernst Sittig. Berlin 1931J. Vi havde så vort lingvistiske møde hær den 14. ds. Ti^ stede var Stender, Blinkenberg, Skautrup, Olesen, Abrahams og studenterne Hans Sørensen og Jaworski (begge slavister;. Blatt var endnu ikke kommet hiem fra Kbh. Hans Sørensen gennemgik din kasusbog i et meget dygtigt

-x-cq 9* isvol - t S b 1.V 9 Cf ri læ rv‘"

' - 'V

Han applikerede Nogen

i T

: 9

se

i^sfl9fi ns; STiV (Ijri • old ieasu t9 9.1 li.

barn b

h fs f

mo

elexvniil xiaf -lsd- aefwtH •rsite finrrqabxt

foredrag. Han har virkelig forstået den. pa en meget morsom måde teorien på skakspillet, egentlig diskussion nåede vi ikke til. Man har en fornem- melse av, at folk som Blinkenberg og Olesen bliver blege ' og (glrrjtte i knæene, når sådanne spøgelser viser sig. Skau- trup er mere lydhør, Stender er dybt interesseret, han føler hele sin sjæl tiltrukket av den systematiske skønhed, men han sidder fast i Pragerskolens toleddede oppositioner og har meget svært ved at begribe,at der kan være brug for et tredje led (o). Men jeg fik ham vistnok rokket noget, ' idet han matte indrømme, at i en treleddet kæde av elementer ■'i v -ff: ' , • - " Twqa ' i: n ma hvert enkelt led samtidigt sta i modsætning til de to øvrige led, saledes at Pragerskolens opstilling av det ene oppositionspar efter det andet er mindre rigtig. Men jeg vil ikke undlade at ventilere den mulighed, at der ved ka- sussystemer pa et stort antal led kan være mulighed for flere kategorier av kasus. I dansk tror jeg at man må have 2 kategorier: l) -s-kaaas - nul-kaaas 2) ordstillings- De er jo ikke ekvivalente, da kun Blinken- berg og Olesen er ikke nået længere,KKii end at de stadig spekulerer over, om ikke diakronien alligevel ikke er den o o store forklaring pa de sproglige fænomener, men matte dog indrømme, at hvis fex. sammenfaldet av kasusformer i roman- ske sprog skal forklares (I) ved bortfald av udlydende konso nanter, ma der dog altså bestå et vist avhængighedsforhold mellem lvds.ysteinet pa den ene side og morf emsystemet pa den anden side. Skautrup bemærkede rigtigt hær, at en historisk forklaring jo ikke var tilstra?kkelig for nordiske sprogs

distingverede kasus, system 1J kommer freip ved isoleret brug av ordene

3. vedkommende, hvor -r falder væk 1 nom., men ikke i tilfælde som fader og moder. Det kunde firmaet Blinkenherg og Olesen ikke klare. De måtte jo indrømme, at nar der er kausalsammen- hæng sahsx m.h.t. sprogets udvikling mellem sprogets enkelte dele, sa må opgaven k jo netop være at finde ud av disse indbyrdes avhængighedsforhold. Men om denne indrømmelse nu er ja med munden, men nej i hjærtet, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg tænker nok, at disse samtaler fortsættes, men nogen egentlig konstitution av en lingvistkreds i Århus er vi endnu ikke nået til. Nå semestret begynder at komme betænkeligt nær, og jeg skal lil at klemme på mine aspektstudier. Det jeg kalder aktionsart, plager mig i græsk. Der er jo visse mindre systemer (.anuo - anuto, ékho - iskho, méno - mirnno, og -sk- suffixet i homerisk-ioniskj, men det er umuligt at fa fat på en endelig kæde av elementer, og sa kan man jo ik}$e ,be£temme_.

Z. ind i et større system - og hvad sa. Har dm for resten set Debrunners og Hermanns anmel- delser av min disputats (.henholdsvis i IF. og Fhil.Woch.)?

‘1il slut de venligste hilsner til din kone og dig selv fra os begge Din hengivne