BREV TIL: Jens Holt FRA: Louis Hjelmslev (1944-06-09)

Jens Holt, jjj?

9/6 44

Kære Holt, Hu maa jeg gribe"pennen,r for at afbetale lidt af min brev-gæEd. Desværre bliver det ikke den hele. Det var min plan at tago din bog frem, udarbejde en anmeldelse af den til Acta og i forbindelse disrmed sirive til dig om den, hvad jeg jo gentagne gange har stil- let i udsigt (for resten skylder jeg ogsaa endnu at anmelde din første bog til Acta; begge anmeldelser slal nol lomme til efter- aaret )• Men nu maa det igenuudslydes; efter den een gang lagte plan tager vi til Raageleje paa mandag, blot for fjorten dage. Jeg trænger ogsaa umaudelig til hvile og relreation; jeg har været ovorbebyrdet med arbejde, og for at gøre forvirringen fuldlommen gi* det saaledes, at da jeg nu i de sidste uger skulde afviJde forskelligt, lom min nevø, som er oppe til raellemsloleexamen og paa hvis vegne familien derfor p, t, svæver i bekymring, og afslø- rede sandorme afgrunde i latinen, at Jeg maatte forbarme mig og give ham et grundigt lursus i de punisle krige og de i uisse fore- lommende grammatiske fænomener; rimeligvis faar han tg eller mindre alligevel. Jeg maa saa sirive igen na ar vi lommer tilbage. Det er itlorøv- rigt muligt, at vi igen tager derop engang i august; men familien maa fordele sig, da vi ille Han være alle i huset paa een gang. Imidlertid, først og fremmest hjertelig tal fordi I har tænkt paa at ville indbyde mig til at gæsteforelæse i Aarhus. Det tager jeg naturligvis raed største glæde imod, ligesom jeg ogsaa glæder mig til det møde i Humanistisl samfund, som du stiller i udsigt; Ranulf har fortalt mig, at planen er, at du og han slal indlede om gloesematilien. Jeg har idag skrevet til delanen og (efter af- tale m&ft Frisch, der vil lomme i november) foreslaaet første halv- del af oktober, og som emne: Sprogtøgnlng. Hr det ille tilstrækle- lig titel? Det hahdler jo dog i alle fald om det vi véd nok. Jeg foreslog to forelæsninger, da een vist er for lidt til at give et begreb om sagerne. Det er planen, at min kone slulde lomme med, hun vil ogsaa gerne gense Aarhus, og vi glæder os begge meget til at gense jer og andre venner, Haar bare nu ikke Hrigsoperationernes udvikling griber forstyrrende ind. Jeg har nu overstaaet de syv af de otte disputatser, jeg har haft til bedømmelse i dette aar; den sidste er blandt dem, der skal for- lastes, men det lan først sle naar jeg kommer hjem. Romanisterne er en trist garde; jeg tror vi maa hav- konkurrence om det andet ambede

men for retten; behold dette for dig selv, og lad ik*e Blinkenborg tilflyde oplysning om denne min anskuelse; det lan han tidsnok faa at vide. Han synes jo saa godt om Sørensen, hvad Jeg ikke gør, især ikke efter at hans disputats blev lavet om. Vi slal have fakultets- møde om embedsbesætteisen om lort tid; saa viut jegvéd, er embedet allerede opslaaet, ellers vil at sle snart. Vi har ventet paa Toge- by, hvis disputats Blinkenborg, Sten og jeg heldigvis var enige om men desværre i negativ retning; den er indstillet til forkastelse

(men fato.lt et et har ikke behandlet sagen endnu, saa clet er altsaa ogsaa en embedshemmelighed indtil videre). Jeg haaber ikke der skal blive ved med at være lige saa mange disputatser. Uly ideen er, at de, der bliver forlastede, undertiden kommer igen. Men der jo da ik^e blive ved med at iomme flere lingvister. Hendriksen har skrevet om det infinite verbums syntax i pali, en dygtig afhandling, som vi har indstillet til antagelse (heller ik^e behandlet af fakultetet endnu ). Bjesrums er antaget af fakultetet, som du vist véd. Filers gaar min vej over en slag- mark af forkastelser, hvad der er trist, i&idnu kan jeg jo vente en disputats af Fli FiseherBJørgansen, som dog lader lovlig længe vente paa sig; men saa kan jeg egentlig heller ikke tænke mig fle- re lige strax. Saa skulde jeg maaske igen engang tonne faa tid til mit eget arbejde, hvoriblandt den aldrig afsluttede Rask-udgave foruden sprogteorien. Man skal jo glæde sig over uen megen grøde i faget. Ogeaa blandt de helt unge er der mange dygtige og meget interesserede, og Lin- gvistkredsen har faaet adskillige nye medlemmer. Min bog om sprog- teorien har vakt megen interesse, ogsaa uden for de fagstuderendes kreds: baade musikstuderende og litteraturstudez'ende ser bon kil den som et nyt evangelium, hvorved deres miserable "videnskaber skal tonne hæves op til exakthedt Saa det er jo ikke de.urligt. Men de unge er jo altid lettest til at begejstres. Jeg haaber, Klaus har overstaaet mandlerne godt. Hils alle mange gan ;e fra os begge.

Hin hengivne